Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger"

Transkript

1 Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Færdigheds- og vidensområde: Mine mål Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan formulere personlige mål for uddannelse, job og karriere Eleven har viden om egne ressourcer, forudsætninger og karriereønsker Elevforudsætninger Forløbet tager afsæt i de færdigheds- og vidensmål, der er for eleverne i 4-6. klasse, hvor de blandt andet har tilegnet sig viden om forskellige karriereforløb og mulige sammenhænge mellem egne ønsker, interesser og mål. Omfang Forløbet består af 12 lektioner fordelt på 3 moduler, som kan afvikles lektionsopdelt eller som temadage. 1.0 Undervisningsforløb Parat til uddannelse Hvad betyder det at være uddannelsesparat, og hvilke forudsætninger er vigtige i forhold hertil? I det obligatoriske emne Uddannelse og Job er elevernes uddannelsesparathed et centralt element. I vurderingen af elevers uddannelsesparathed indgår både faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I forløbet tages afsæt i elevernes egne forestillinger om dét at være parat til noget i forskellige sammenhænge. Herefter får klassen besøg af unge og voksne, der er i gang med eller har gennemført en uddannelse. Besøget giver eleverne nye perspektiver på, hvad det kan indebære at være parat til uddannelse og hvad der kan have betydning, når man skal vælge uddannelse. Senere i forløbet arbejder eleverne med at konkretisere forudsætninger for at være uddannelsesparat, både i forhold til deres egne forståelser og i relation til de kriterier, der indgår i en uddannelsesparathedsvurdering. Forløbet afsluttes med aktiviteter, der omhandler den enkelte elevs forudsætninger til uddannelse og hvordan interesser, færdigheder og ressourcer knytter sig hertil. Formål Forløbet har til formål at give eleverne nye perspektiver på deres forståelse af, hvad det indebærer at være parat til at vælge og gennemføre en uddannelse, samt at introducere dem for de forudsætninger, der indgår i uddannelsesparathedsvurderingen. 1.1 Planlægning Intro til forløbet Inden forløbet indbydes 4-5 unge og voksne, der er i gang med eller har gennemført uddannelse. De orienteres om forløbets formål og indhold og om, at deres besøg i klassen skal bidrage med perspektiver på, hvad det kan indebære at være parat til uddannelse. De opfordres til at fortælle om, hvad der har haft 1

2 betydning for dem selv og orienteres om, at eleverne også gerne vil have mulighed for at stille spørgsmål til dem. Forløbet består af tre lektionsinddelte moduler, der tager afsæt i elevernes umiddelbare opfattelser af, hvad det vil sige at være parat til noget. Herefter tilføjes flere perspektiver på, hvad det kan indebære at være parat, og fokus rettes på parathed til at vælge og til at gennemføre en uddannelse. I forløbets sidste faser arbejdes der med elevernes egne forudsætninger og med de kriterier, der indgår i uddannelsesparathedsvurderingen. At være parat til noget: Forløbet tager afsæt i de umiddelbare opfattelser, eleverne har om at være parat i forskellige sammenhænge og til forskellige opgaver. Hermed introduceres eleverne til begrebet parathed og til de forskellige forståelser, der kan være af dette begreb. Uddannelsesparat Valgparat: Klassen får besøg af unge og voksne, der er i gang med, eller har gennemført en uddannelse. Eleverne får nye perspektiver på, hvad det vil sige at være parat til at vælge og til at gennemføre en uddannelse, eller være parat til at løse andre karriererelaterede opgaver. Forudsætninger for uddannelsesparathed Med afsæt i de forskellige vinkler på dét at være parat til noget, som eleverne har arbejdet med, rettes fokus i denne fase af forløbet på uddannelsesparathed. Eleverne giver deres bud på, hvad der kan være tegn på, at man er parat til uddannelse, og de introduceres til de forudsætninger, som indgår i den foreløbige uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse Aktiviteten afsluttes med, at eleverne skriver udsagn om uddannelsesparathed på post-its, som hver indeholder et eksempel på en faglig, social eller personlig forudsætning. Elevernes post-its opsættes på klassens væg og bruges som opsamling på arbejdet med forudsætninger for uddannelsesparathed. Hvornår er man uddannelsesparat? Eleverne vælger hver fra klassens væg en af de forudsætninger, som indgår i uddannelsesparathed og fortæller på skift om, hvad de mener, at netop denne kan betyde for dem, i forhold til at være parat til uddannelse. Aktiviteten bruges som optakt til næste aktivitet, hvor eleverne skal arbejde med at identificere egne forudsætninger. Værdiskjold I forløbets sidste aktivitet samarbejder eleverne i par om at finde frem til deres vigtigste forudsætninger for at være parat til uddannelse. De hjælper hinanden med at omsætte disse forudsætninger til særlige kendetegn og værdier, som kan vises med symboler i et værdiskjold. Hver elev udarbejder herefter sit eget værdiskjold med forskellige illustrationer, som kan symbolisere dennes særlige kendetegn. Værdiskjoldene opsættes på klassens væg og eleverne præsenterer deres skjolde for klassen. Forløbet afsluttes med en opsamling på alle de perspektiver på uddannelsesparathed, som klassen har fået. Forslag til læringsmål Eleverne kan beskrive forudsætninger af betydning for parathed til uddannelse. Tegn på læring 1. Eleven giver eksempler på forudsætninger, der har betydning for at være parat til uddannelse 2. Eleven beskriver forskellige typer af forudsætninger i forhold til at påbegynde og gennemføre uddannelse 2

3 3. Eleven redegør for sammenhænge mellem uddannelsesparathed og egne forudsætninger til at påbegynde og gennemføre uddannelse Forslag til evaluering Underviseren skriver på tavlen de aktiviteter, som forløbet har indeholdt og inddeler eleverne i grupper. Eleverne angiver gruppevis på en skala fra 1-10, i hvilken grad de mener, at de forskellige aktiviteter har givet dem indblik i, hvad forudsætninger for parathed til uddannelse kan være og hvordan en elev kan vise disse jf. læringsmålet. Eleverne begrunder deres synspunkter og noterer ned, hvis der er uenighed medlemmerne imellem. Grupperne fremlægger deres vurderinger for klassen, der giver feedback på om de er enige, eller uenige i heri og kommer med begrundelser herfor. Underviseren noterer elevernes vurderinger ned med henblik på behov for eventuelle justeringer i forløbet og nødvendige opfølgninger herpå. Forslag til undervisningsdifferentiering Forløbet kan suppleres med aktiviteter, der lægger op til, at eleverne skal reflektere over sammenhænge mellem egne forudsætninger og valg af uddannelse. For eksempel kan eleverne undersøge ungdomsuddannelsernes indhold på og overveje, hvilke af disse uddannelser de især har interesse for. 1.2 Gennemførelse Lektion 1 3 I dette modul indkredses elevernes opfattelser af, hvad det kan indebære at være parat til noget, og gennem voksnes besøg i klassen får eleverne nye perspektiver på, hvad det kan indebære at være parat til at vælge og til at gennemføre en uddannelse. 1. Lektion: At være parat til noget introducerer forløbets læringsmål og aktiviteter og giver eksempler på, hvad begrebet parathed kan betyde. At være parat kan for eksempel knytte sig til at løse bestemte opgaver, eller til de sammenhænge, som man kan befinde sig i på forskellige tidspunkter i livet beder eleverne om at komme med deres bud på, hvad det vil sige at være parat til noget og på, hvad der kan være tegn på, at man er parat til netop denne opgave, udfordring mv. tegner en cirkel på tavlen, hvori flg. sætning skrives: Hvornår er jeg parat til. og opfordrer eleverne til at give deres bud på situationer, hvor det kan have betydning at være parat. Elevernes inputs samles i temaer og skrives ind på cirklen: giver på skift deres bud på situationer og tidspunkter i livet, hvor man skal være parat til noget. Det kan for eksempel være at være parat til at flytte hjemmefra, få et job eller vælge uddannelse giver deres bud på, hvad der kan være tegn på, at man er parat til netop denne nye udfordring eller opgave. 3

4 samler op på elevernes udsagn og lægger op til fælles drøftelse i klassen af, hvordan begrebet parathed kan forstås og fx afhænge af en persons alder, opgavens art m.v. en bruges som afsæt til de spørgsmål, som elevernes skal udforme til de gæster der kommer på besøg i klassen i lektion 2-3. giver eksempler på spørgsmål, som eleverne kan stille, fx: Hvornår vidste du, at du var parat til din uddannelse? Hvordan oplevede du, at du var parat? Hvad gjorde dig parat til det job, du har? Hvordan blev du parat til at vælge din uddannelse? giver eksempler på, hvad de lært om dét at være parat og hvad der kan have betydning for, om man er det udformer i fællesskab de spørgsmål, de vil stille, når klassen får besøg og fordeler spørgsmålene imellem sig Lektion: Uddannelsesparat - valgparat præsenterer de besøgende og giver et kort oplæg til de to lektioner lytter til de besøgendes historie og stiller spørgsmål undervejs. Hver elev laver korte noter om det, der fortælles samler noter til 5 vigtige pointer om det at være parat til noget. Pointerne bruges i næste modul som afsæt til arbejdet med uddannelsesparathed. Underviseren laver opsamling på besøget ud fra elevernes noter og de pointer, eleverne har noteret om parathed til at vælge og til at gennemføre karriererelaterede opgaver Lektion 4-7 I dette modul rettes fokus på uddannelsesparathed. Der tages afsæt i elevernes egne opfattelser af, hvad det kan indebære at være uddannelsesparat og disse sammenlignes med de forudsætninger, der indgår i uddannelsesparathedsvurderingen lektion: Forudsætninger for uddannelsesparathed medbringer post-its i tre farver og en oversigt over de generelle kriterier, der indgår i uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse. Kriterierne kan hentes på hvor der også kan findes publikationer om uddannelsesparathed til yderligere inspiration. fordeler eleverne i grupper og instruerer om, at de ud fra en brainstorm i gruppen skal give deres egne bud på, hvilke faglige, personlige og sociale forudsætninger, der kan være vigtige i forhold til at være uddannelsesparat. repeterer de vigtigste pointer, som eleverne noterede i foregående lektion arbejder i grupper med deres egne bud på, hvad faglige, personlige og sociale forudsætninger til uddannelse kan være skriver gruppens bud på post-its i 3 farver, hvor hver type forudsætning (faglig, personlig og social) skal have sin egen farve opsætter deres post-its op på klassens væg i tre kolonner fordelt efter type forudsætning 4

5 præsenterer deres bud på de tre typer af forudsætninger og giver eksempler på, hvilken betydning disse kan have i forhold til at være uddannelsesparat Underviseren præsenterer de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som indgår i den foreløbige uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse. Eleverne drøfter de forudsætninger, der indgår i uddannelsesparathedsvurderingen og giver deres bud på, hvad de hver især kan betyde beder eleverne om at sammenligne de bud på forudsætninger, som er hængt op på klassens væg, med de officielle kriterier for uddannelsesparathedsvurdering beder eleverne tilkendegive, hvilke overvejelser de nu har om, hvad uddannelsesparathed kan være. samler op på vigtige pointer fra elevernes drøftelse giver deres bud på eventuelle ligheder og forskelle mellem klassens bud på uddannelsesparathed og dem der indgår i uddannelsesparathedsvurderingen skriver eventuelle nye bud på forudsætninger på post-its til klassens væg 7. lektion: Hvornår er man uddannelsesparat? fortæller eleverne om hvordan man med brug af billeder og symboler kan tænke i metaforer instruerer eleverne i, hvordan de med brug af jumpkort skal fortælle om deres opfattelse af, hvad dét at være uddannelsesparat kan være. Jump-kort til klassen kan bestilles på danner en cirkel og vælger hver et jump-kort, som kan illustrere, hvad eleven mener at være uddannelsesparat kan indebære fortæller på skift om deres kort, om årsagen til at de har valgt netop dette og hvad det kan symbolisere i forhold til dét at være uddannelsesparat samler op på elevernes fortællinger og på de forskellige perspektiver på begrebet uddannelsesparathed, der nu er fremkommet. Stikord fra opsamlingen noteres på tavlen og eventuelt gennem udforming af nye post-its til klassens væg orienterer om, at opsamlingen danner afsæt for næste aktivitet, hvor eleverne skal arbejde med deres egne forudsætninger. Lektion 8-12 I dette modul fokuseres på elevernes interesser og ressourcer og de sammenhænge, der kan være mellem disse og deres parathed til at vælge og til at gennemføre en uddannelse. Modulet afsluttes med en opsamling på alle de forskellige perspektiver på uddannelsesparathed, som klassen har arbejdet med i forløbet. 5

6 lektion: Mig og mine forudsætninger - Værdiskjold medbringer eksempler på våbenskjold, der indeholder forskellige symboler, der viser noget om, hvem ejeren er uddeler A3-papir, som eleverne skal bruge til at tegne deres eget værdiskjold giver eksempler på forskellige våbenskjold og deres symboler, som fx kan vise en persons særlige kendetegn, styrker og værdier instruerer eleverne i, at de nu skal udarbejde deres eget værdiskjold og forklarer, hvordan en persons forudsætninger kan beskrives som dennes værdier. Værdiskjoldet skal vise noget om den enkelte elevs styrkesider, interesser og ressourcer beder eleverne om at komme med eksempler herpå og på hvordan forudsætninger kan beskrives med ord, som kan symbolisere en persons værdier. sætter eleverne sammen i par, der har et godt kendskab til hinanden. Hvert par skal hjælpe hinanden med at komme i tanke om deres værdier. giver deres forslag til, hvad symbolerne i våbenskjoldene kan vise om den person, der ejer det. giver deres bud på, hvordan en værdi kan være udtryk for en persons forudsætninger, fx med eksempler på styrker, interesser, færdigheder og ressourcer skriver hver især stikord om, hvad de opfatter som deres egne styrkesider, interesser og ressourcer, og hvilke værdier disse kan være udtryk for. arbejder sammen to og to og hjælper hinanden med at finde frem til, hvad deres skjolde skal indeholde drøfter, hvad de hver især har skrevet ned om deres værdier og hjælper herefter hinanden med at huske på flere. Derefter hjælper de hinanden med at vælge symboler, der kan vise deres værdier. Symbolerne kan tegnes, findes i aviser og blade, eller findes og udskrives fra internettet tegner hver et tomt værdiskjold på et A3-ark, hvorpå alle symbolerne indsættes. : Eleverne hænger de færdige værdiskjold på klassens væg og fortæller om deres skjold og de symboler, det indeholder Underviseren afslutter forløbet ved at repetere alle de perspektiver på uddannelsesparathed, som klassen nu har arbejdet med. Hvad lærte I af de gæster, vi havde på besøg i klassen? Hvad er det vigtigste, I har lært om dét at være uddannelsesparat? Hvad har I lært om jeres egne interesser og forudsætninger? 6

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Uddannelse og job - obligatorisk emne Uddannelse - obligatorisk emne Fagformål for faget uddannelse Eleverne skal i emnet uddannelse opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet

En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved

Læs mere

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan.

Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan. Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan. 1. - 2. lektion overblik: Læreren præsenterer temaet og sætter eleverne i gang med at planlægge deres rejse. Eleverne

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Uddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685.

Uddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685. Uddannelse og job - konference, Munkebjerg, 25. august 2015 Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Side 1 PROGRAM 10.00: Velkomst og præsentation af program Uddannelse og job i folkeskolen

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Klasse: 8. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Læsning Fremstilling Kommunikation Kursus: Søgning på nettet Skriv en fagtekst: Sprogets udvikling

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Indskoling. Arbejdsmarkedet

Indskoling. Arbejdsmarkedet Indskoling Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Undervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet:

Undervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet: Undervisningsforløb - Eventyr i en modtageklasse Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden.

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden. Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven Styrk samarbejdet om kerneopgaven Guide til tovholderen Styrk samarbejdet om kerneopgaven er et gratis videobaseret undervisningsforløb til alle kommunale arbejdspladser, der ønsker at styrke samarbejdet

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015 Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer

8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt. Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer 8. klasse PRAKTIK lektionsoversigt Ramme: Forarbejde 4-6 timer Praktik 2-5 dage Efterarbejde 4-6 timer Beskrivelse: Herunder findes tre forskellige praktikforløbsbeskrivelser: 1. Forældrepraktik, hvor

Læs mere

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed.

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. KORT 1:9 - INTRODUKTION ; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. SIGTE: - orkestrerer en proces, hvor personalegruppen kortlægger institutionens særlige, faglige DNA.

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

8. klasse. Uddannelse

8. klasse. Uddannelse 8. klasse Uddannelse Uddannelse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema: Informationssøgning Uddannelsesveje UIC messen Løn, skat og budget Kompetencer og uddannelsesvalg 1. lektion Intro til

Læs mere

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse

8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

A Trip Around the USA

A Trip Around the USA A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG

LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG LÆRERVEJLEDNING SAMFUNDSFAG UNDERVISNINGSFORLØB 16. JANUAR-2. FEBRUAR 2017 Fotograf: Tobias Markussen Lærervejledning INDHOLD VELKOMMEN TIL SKOLEVALG 2017...3 SKOLEVALG KORT FORTALT...4 Skolevalg.dk...

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Lærervejledning. Da julen var hjemmelavet

Lærervejledning. Da julen var hjemmelavet Lærervejledning Da julen var hjemmelavet Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Da julen var hjemmelavet på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Appriciative Inquiry /5 F metoden

Appriciative Inquiry /5 F metoden Appriciative Inquiry /5 F metoden Fokuser Forstå Forestil Fastslå Frigør evalueringsobjektet Vær undersøgende i forhold til alle de ting, der fungerer i forhold til evalueringsobjektet Brainstorm på alt,

Læs mere

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Uddannelse og job - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Personlige valg egne drømme og forventninger personlige mål og uddannelse Eleven kan træffe valg på baggrund af

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere