Inputs fra workshops på de regionale dialogdage

Transkript

1 Inputs fra workshops på de regionale dialogdage Fra ord til praksis

2 Introduktion I september 2016 inviterede daværende børneminister Ellen Trane Nørby til to regionale dialogdage i henholdsvis København (d.23.09) og Billund (d.23.09). Formålet var dels at formidle arbejdet med den pædagogiske læreplan og dels at skabe et godt grundlag for, at den styrkede pædagogiske læreplan bliver brugbar og meningsfuld i den pædagogiske praksis. Der deltog i alt omkring 700 pædagoger, medhjælpere, dagplejere, pædagogiske assistenter, ledere og konsulenter og andre, der interesserer sig for dagtilbud. Dagenes overskrift var fra ord til praksis, hvortil de fremmødte deltagere, efter eget ønske, blev fordelt på seks forskellige workshops; Børn som medskabere af egen læring i rammer de voksne har ansvar for Trivsel og læring i børnefællesskaber Samarbejde mellem forældre og dagtilbud om børns læring og trivsel Læring for børn, der befinder sig i udsatte positioner Faglig ledelse, der fremmer læring og trivsel Pædagogiske læringsmål, evaluering og systematik Workshopstemaerne repræsenterede centrale element i det pædagogiske grundlag, der er formuleret i Master for en styrket pædagogisk læreplan (find den på Deltagerne skulle på alle workshops diskutere: 1. Hvad er de vigtigste elementer i emnet for jeres workshop (fx børn som medskabere af egen læring, samarbejde med forældre osv.)? 2. Hvordan omsættes disse vigtige elementer til praksis? Dvs. hvilket konkret læringsmiljø eller hvilken indsats understøtter, at elementerne omsættes til praksis? Dagens mange inputs og ideer fra workshopsene har først og fremmest været givet videre til arbejdsgrupperne for en styrket pædagogisk læreplan. Ydermere vil de mange inputs blive anvendt ifm. implementering af en forventelig ny pædagogisk læreplan gennem - fx gennem inspirationsforløb, vejledningsmateriale, videoer, apps, praksiskonsulenternes vejledning mv. Teksten nedenfor kommer fra de plakater, deltagerne udfyldte, mens de arbejdede i seks forskellige workshops. I forlængelse heraf understreges det, at teksten er en bruttoliste af inputs, der udelukkende præsenterer deltagernes praksisorienterede viden. Derfor kan der forekomme modstridende inputs både internt i dokumentet her og i forhold til ministeriets nuværende politik og anbefalinger. De tre hyppigste opmærksomhedspunkter på tværs af de seks temaworkshops var: 1) Vigtigheden af at arbejde med børn som medskabere 2) Betydningen af et godt forældresamarbejde 3) og af tydelig og faglig ledelse. Alle tre opmærksomhedspunkter havde jf. ovenfor hver deres workshop, men disse punkter blev ligeledes særligt hyppigt nævnt i de øvrige workshops. 1

3 1. Mange inputs knyttede sig til variationer af børn som medskabere. Børn skal inddrages i planlægning, evaluering, forældresamarbejde mm. Det pædagogiske personale skal altid sætte barnets interesser og perspektiv i centrum, både når det kommer til planlægning, evaluering og forældresamarbejde. I forlængelse af det fremhæves det, hvordan det pædagogiske personale skal flytte fokus fra udsatte børns udfordringer til deres ressourcer. Fx Det pædagogiske personale skal gøre udsatte børn attraktive i børnefælleskabet ved at igangsætte aktiviteter, der bygger på barnets kompetencer. 2. Alle workshops satte deres tema i relation til vigtigheden af et godt forældresamarbejde. Dette omhandler både, hvordan forældresamarbejde overhovedet skal forstås, og hvordan det optimalt kan gøres. Mange inputs gik på, at forældrene skal inddrages i alle de pædagogiske processer, og hvordan pædagogerne skal være opmærksomme på en ligeværdig dialog. Flere inputs fremhæver pædagogernes rolle, og hvordan de bør have forståelse og respekt for børnenes og forældrenes værdier/baggrund. Fx Ved barnets opstart skal der afholdes et forventningsafklaringsmøde med hver enkelt familie, hvor begge parter tydligt forklarer, hvad de forventer deres roller i samarbejdet er. 3. Behovet for tydelig ledelse blev fremhævet i alle seks workshops. Flere inputs gik på, hvordan ledelsen skal styrke den faglige dialog og engagementet i personalegruppen. Ydermere blev der udtrykt ønsker om tydelige retningslinjer og faglig sparing. Særligt gør dette sig gældende i forhold planlægning af pædagogiske aktiviteter, i arbejde af dokumentation vs. refleksion og i forventninger til forældresamarbejde. Fx Lederen skal skabe tydelig sammenhæng i styringskæden og sikre ejerskab for det pædagogiske arbejde i hele personalegruppen. Læs mere om konceptet for dialogdagene på God læselyst 2

4 Indholdsfortegnelse Børn som medskabere af egen læring i rammer de voksne har ansvar for... 4 Trivsel og læring i børnefællesskaber... 7 Samarbejde mellem forældre og dagtilbud om børns læring og trivsel Læring for børn, der befinder sig i udsatte positioner Faglig ledelse, der fremmer læring og trivsel Pædagogiske læringsmål, evaluering og systematik Eksempler på udfyldte plakater Tekstens opbygning Først fremhæves tre udvalgte inputs fra hver workshop i hhv. Købehavn og Billund. Disse inputs er udvalgt af workshop-facilitatoren i en afsluttende runde og repræsentere de elementer, som var særligt bevaringsværdige fra den enkelte workshop. Dernæst listes de mange inputs fra alle plakaterne i den pågældende workshop. Punktformen og inddelingen er lavet efterfølgende i forsøg på at skabe struktur. Alle inputs fremstår i samme form, som de blev skrevet på plakaterne, dog er gentagelser og uklare stikord undladt. 3

5 Børn som medskabere af egen læring i rammer de voksne har ansvar for 1. Ord skaber virkelighed. Personalegruppen (fælles fundament) Italesætte børns medindflydelse. 2. Didaktisk inddrage børn i: Planlægning (hjemmemiljøer/livsverden vha. Fx film, billeder m.m.) Gennemføre (udfordre og eksperimentere inden for rammen) Evaluere (fx børneinterview) 1. At følge børnenes spor 2. Voksne skal sætte rammerne børnene skal fylder den ud 3. Læringsrummet er hele dagen 3. Relationen Trygge børnefællesskaber Voksne, der er nysgerrige på børnenes projekter Arbejde i mindre grupper De vigtigste elementer: Det pædagogiske personales skal: - være bevist om egen rolle i forhold til børn og forældre - gå foran, ved siden af og bagved barnet - være villigt til at justere på egen praksis/forvaltningen, både de sociale og fysiske rammer, for at kunne tilgodese børnenes behov og ønske om medbestemmelse - gøre børnene beviste om at de har en medbestemmelse og kan bruge den - give plads til at både børn og dem selv kan være i processen/fællesskabet og se deres egen læringsdisposition - tage ansvar for rammerne: mål, didaktik, differentierede fælleskaber - ture flyttet sig og afprøve nye ideer - fange børneperspektivet og forstå om aktivisterne giver mening for dem - have blik for hvad der sker i børnegruppen - have blik for de forskellige aldersgrupper - gøre plads til det meningsfulde for barnet, støtte mestring og give feedback - sætte fokus på børenes egne stemmer ved at italesætte, værdisætte, gentage og følge 4

6 - fokuser på udvikling af læringsmiljø Det fysiske miljø skal: - begrænse støj og fare - være fleksibel - læringsrum i børnehøjde - indeholde fælles tablet til fælles faglighed Andre refleksioner - Overvej om regler er opstået ud fra personlighed eller faglighed? - Arbejd med de 4 initiativer; Siger, ser, gør, føler - Både ledelse og det pædagogisk personale skal skabe tydlige rammer i dagligdagen - Inddrag FN s børnekonvention bruge de demokratiske værdier - Husk på at mange læringssituationer befinder sig udenfor de planlagte aktiviteter og det er ok - Den pædagogiske læreplan skal fungere som et stillads i hele åbningstiden - Ledelsen skal give det pædagogiske personale mulighed for fleksibel planlægning, hvor børnene har medbestemmelse. - Forældrene skal være med til at understøtte, at børnene gerne må mærke livet - at det gerne må kilde i maven selvom man kan komme til at slå sig. Omsætning til praksis: Det pædagogiske personale skal: - følge børnenes spor før planlægning af projekt - være beviste om faglighed ved at argumentere og evaluere fagligt - udfordre sig selv, og dermed også børnene - dokumenter børnenes læring frem for selve aktiviteten - arbejde med egne refleksioner - planlægge i temaerne og vær opmærksom på om børnene selv bruger det de bliver tvunget ind i - have fokus på kommunikation internt i personalegruppen - turde sige tingene højt. - inddrage filosofi i børnegrupperne - omsætte børens tegn - bruge børnenes interesser og viden - være opmærksomme på ikke at afbryde barnets initiativ/leg grundt frokost o. lign. - inddrag heltetræning, hvor der sættes fokus på at børnene har ansvar og arbejd med personlig udvikling af alle arketyper - arbejde i mindre grupper, som bringer det videre til den større gruppe - skabe daglige situationer hvor børnene lærer af hinanden - have blik for at være tilgængelige voksende 5

7 - sætte ord på børns medbestemmelse og være tydelige i forhold til, at børn mærker/oplever at de har bestemt noget/er medskabere - gå på opdagelse i barnets baggrund, læring med udgangspunkt i barnets interesse - inddrage børnenes hjemmemiljø evt, den musik de selv hører hjemme - anvende børneinterview - lade børnene vise deres egen verden gennem egne fotos/videooptagelser og justere praksis/læringsrum. Ex. fotosafari, digitale læringskatalog - være opmærksom på de stille børn og at alle børn generelt tilgodeses - have øje på barnets initiativ og at børnene selv skaber læringsrum - være nysgerrighed på barnet og brug deres forskeligheder aktivt - afhold børnemøder medhenblik på medbestemmelse og kunne følge deres spor - inddrage børn på skift i hverdagsrutiner - lave dialogisk læsning, hvor børn er selv med til at samle materialet - have blik for at deltagelse kan forskelligt udtryk Ledelsen skal - skabe en naturlig feedbackkultur - have fokus på og anvende personalets kompetencer og forskelligheder - sætte viden og forskning på dagsordenen ved personalemøder - skabe rum for at alle kan være ærlig i evaluering - inddrage af børnene i evalueringsprocesser - lave systematiskplanlægning - bruge statistik til at sætte nye mål Det fysiske rum skal være: - et sted hvor børnene kan have adgang til materialer, oplevelser og bred mulighed for udfoldede - et område i børnehaven (ude/inde) hvor børnene er med til at bestemme hvordan det kan bruges, forandres efter nogen tid Andre refleksioner - Forældrene skal både inddrages forældrene i eget barn og børnefællesskaber 6

8 Trivsel og læring i børnefællesskaber 1. Kompetent personale i dagtilbud 2. Forældre som aktive medspillere 3. Differentierede læringsmiljøer. 1. Forpligtende fællesskab mellem forældre og personale. Samskabelse i det åbne dagtilbud 2. Den tænkende arbejdsplads med et didaktisk refleksionsrum i dagtilbuddet 3. Fra planlægning af aktiviteter til fokus på leg og læring i børnefællesskaber. De vigtigste elementer Det pædagogiske personales skal: - have fokus på værdifulde faglige relation, så læring kan udvikles - være engagerede og nærværende voksne - sikre at alle børn føler sig set og hørt som de er - gøre plads til forskellighed - se pædagogikken i rutinerne og læringen heraf - have fokus på relationsarbejde/relationspædagogik, fordi det i høj grad giver trygge børn - være opmærksom på at struktur didaktik og planlægning er forudsætning for at skabe spændende og udviklende læringsmiljøer - turde tage sine observationer alvorligt - præsentere børn for mangfoldige miljøer og skabe samhørighed - have fokus på at sikre børnene adgang til fællesskabet - være opmærksom på børnegruppens sammensætning i forbindelse med planlægningen - have øje for børnenes ressourcer og grundlæggende færdigheder/dannelse - turde følge børnenes spor - være opmærksom på at fokus på børnefællesskaber også betyder at have fokus på voksentrivsel - se på børnenes behov, stimulere børnenes lyst til at give sig i kast med de muligheder institutionen byder - italesætte børnenes positionering - være bevidst om, hvordan de voksne henholdsvis deltager/trækker sig ind og ud af børnefællesskaber - forstå børn som medsamskabere i læring og udvikling 7

9 - lade børn finde forklaringer sammen internt i børneflokken (Cooperativ læring når børn lærer børn) - udvide og inkludere i de situationer, hvor nogle børn søger nogen de ligner dem selv - have fokus på læringsmiljøet frem for at måle børns kunnen - inddrage legen som læringsmiljø Forældresamarbejdet skal: - tænkes på nye måder - understøttes ved brobygning - indeholde gensidigt forpligtelse mellem forældre og dagtilbud - underbygges af - støtte op om de fælleskaber der er i dagtilbuddet - være vejen til et overordnet fællesskab: børn, personale, forældre. - Italesætte, dokumentere, inddrage forældre Ledelsen skal: - skabe et læringsrum og udviklingsfællesskaber forudsætter begejstring og engagement - rammesætte fælles værdier, der sikre samme vej for hele dagtilbuddet - sikre fælles forståelse af begreber så der er enighed om, hvad man taler om - give ressourcer og muligheder til at se og forstå det enkelte barns behov Andre refleksioner - Hvor store børnefællesskaber kan børnene rumme er 2 et fællesskab? - Huske på at både store og små fællesskaber er vigtige - At tilhøre en majoritet fremmer trivsel - Pædagogens rolle og motivation er altafgørende for forældreinddragelse - Nogen gange skal man eksludere for at kunne integrere - Kig på læringsmiljøet: hvornår er fællesskab, hvordan fællesskab, hvornår er individet i centrum? - Legens værdi for udviklingen frem for at måle børns kunnen - Husk den sociale værdi for trivsel og læring - Det fysiske rum skal være et sted, hvor børnene kan inspireres til eksperimentering, undre og fordybelse Omsætning til praksis Det pædagogiske personale skal: - justere sig i forhold til barnet - prioritér at arbejde vidensbaseret (minus synskultur) - inddrage systematiseret observationstilgang evt. video - bryde med stereotyperne både i forhold til børn og det pædagogiske personale - være nysgerrige reflekterede voksne samt engagement 8

10 - planlægge ud fra et blik for de store og små fællesskaber og kendskab til det enkelte barn - skabe mening og mål med aktiviteterne gennem en motiverede praksis - have plan a og b, tage udgangspunkt i den pågældende børnegruppe - sikre adgang til forskellige fællesskaber: køn-alder-interesse, små/store etc. - skabe små læringsmiljøer små grupper efter alder og formåen - understøtte at børn hjælper børn Forældresamarbejdet skal: - indeholde mod til dialog med forældre og konkrete anvisninger - skabe læringsmiljøer i samarbejde med forældre og trække læringsmiljøerne hjem (home league enviroment) - inddrages i arbejdet med børns trivsel og læring, f.eks. samtaler med forældre om børnenes fællesskaber - ny tænkes det involverende forældresamarbejde - forstås som en ny og meget vigtig dimension i det pædagogiske arbejde - indholdet et trivselsråd blandt forældrene: laver arrangementer for voksne/børn, legeaftaler, sørge for at alle børn inkluderes, også selvom forældrene vælger ikke at deltage - Italesætte vigtigheden i fundamentale/basale elementer i forhold til børns læring Ledelsen skal: - have opmærksomhed på personalets kompetencer og fagligt opdatering - skabe rammer for organisering og parathed - skabe mulighed for at pædagogerne uddannes, inspireres mm., understøtte det i dagligdagen, der skal være voksne nok - lægge tid ind til planlægning og evaluering - give frihed under ansvar, så personalets entusiasme smitter af på børnene - rammesætte - hvorfor, hvordan, hvornår? - åbne op for en filosofisk dialog min sandhed er ikke nødvendigvis din sandhed Det fysiske rum skal være: - både små og store læringsmiljø - et fleksibelt og rummeligt læringsmiljø, hvor det enkelte barn og børnegruppen kan udfolde deres initiativer og spontanitet Andre refleksioner - Fri for mobberikuffert - Hvis idéerne (metoder, skemaer, evalueringer = styringsredskaber/koncepter) til praksis bliver FOR konkrete, kan det være vanskeligt at overføre i den kommune/dagtilbud. - Åbne institutionen op danne børnefællesskaber der rækker ud over institutionen og inviterer forældre, lokalsamfund, kultur og fritid ind. - Det åbne dagtilbud: kan tænkes ind i dagligdagen i form af personer, viden mm. 9

11 Samarbejde mellem forældre og dagtilbud om børns læring og trivsel 1. Mentorordning 2. At sende på flere kanaler. 3. Børnefællesskaber => forældrefællesskaber. 1. At tænke ud af boksen ift.: - Det første møde. - Inddragelse af børn. - Både det formelle og det uformelle rum for samarbejde. 2. Generel kompetenceudvikling af pædagogisk personale ift. forældresamarbejde. De vigtigste elementer Ledelsen og det pædagogiske personales skal: - tænke åbent, anderledes og kreativt omkring strukturer og gøre det formelle samarbejde mere uformelt samt generalisere fremfor at individualisere - skal lytter så andre får lyst til at tale og vi skal taler så andre får lyst til at lytte - fungere som den gode oversætter/formidler af det pædagogiske arbejde (barnets læring og trivsel) - inddrage andre faggrupper gerne social-fagligt personale i institutionerne, såsom psykologer, tale-sprogskonsulenter m.fl. - have fokus på de forældre, som ikke har ressourcerne og ikke møder frem til f.eks. forældremøde - udvise gensidigt respekt for pædagogisk arena versus hjemmearena (f.eks. opdragelse) - formidle og være tydlige om den pædagogisk faglighed - at kunne sige det, der ikke er rart på en god måde. - have opmærksomhed på samarbejdet med ALLE forældre - prioritere samarbejder med forældre/børn i udsatte positioner udvikle nye metoder - have blik på måden de møder forældrene og deres egen forforståelse/definitionsmagt - nytænke forældresamarbejde, så de ikke kun er målrettet de stærke forældre - turde at invitere forældrene ind i vores dagligdag forældre er altid velkomne - inddrage alle forældre i kulturen/fællesskabet - blive skarpere på opgavens karakter: samarbejde/samskabelse for forældre (livsvilkår), for personalet (arbejde) 10

12 - guide og vejlede - inddrage forældre i pædagogisk praksis arbejde ud fra bestemte mål/læringsmål. - have blik for gensidig tilpasning Hvordan lærer jeg af forældre - arbejde med vidensdeling af effekterne i forældreinddragelse fra alle typer dagtilbud - ind tænke hvordan forældre som har ressourcerne kan inddrages - huske på at forældre er en vidensbank om barnet - tænke forældre som medpart ikke modpart - være med til at skabe en fælles forståelse af hinandens værdier - skabe det fælles rum - skabe balance mellem forældre ansvar og forældre inddragelse Forældresamarbejdet skal: - være funderet på en forventningsafstemning mellem forældre og dagtilbud (forståelse og indsigt i hinandens perspektiv) - bygge på relationen som fundament/baggrund for samarbejdet tryghed, tillid - være inkluderende, (forpligtende fællesskaber, formelt og uformelt), forstå at forældrene er en del af et fællesskab - anerkende alle forældre - være rammesat men ikke ensartes - tænkes innovativt - have respekt for forældrenes forskellighed og udvise med gensidig respekt - forstås som et partnerskab forældre og pædagoger imellem Omsætning til praksis Det pædagogiske personales skal: - synliggøre procedurer men henblik på oplæring - tænke ud af boksen, bl.a. i inddragelse af børn - have fokus på hjemmelæringsmiljøer (forventningsafstemme internt og eksternt) - have fælles holdning/ huskultur i personalegruppen - ligeværdigere partnere - forventningsafklare (refleksion) - hvad forventer vi af forældrene hvad forventer forældrene af os Klar til læring - forventningsafklare (refleksion) - hvad er pædagogens rolle vi skal både være: socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut og familieterapeut - tænke åbent om de mere uformelle sider af forældresamarbejdet - udvise synlighed omkring samarbejdet - afholde opstartsmøder/forventningsafklaringsmøder med hver enkelt familie - inddrage to medarbejdere ved forældresamtaler (giver mulighed for feedback begge veje) - afholde samtale ved opstart og 3 måneder senere - gå ydmygt til arbejdet med forældre, møde dem som partnere - håndhæve ordentlighed over for alle forældre - øget refleksion over hvordan personalet taler om og med forældrene og betydningen af dette for barnet - inddrage børnenes perspektiver 11

13 - besøge barnets hjem fx i forbindelse med fødselsdage - mødes på familiernes hjemmebane. - aktivt beskrive sammenhæng mellem handlig og pædagogikken bag - guide, rådgive og vejlede ud fra fælles indsats ud fra bestemt læreplanstema med bestemt barn/forældre. Hverdagsråd. Hvor er barnet henne i sin udvikling: involvering/informering - tage udgangspunkt i de enkelte familier (ressourcer mv.) Skal det være skriftligt eller mundtligt? - overveje kommunikations form: Facebook, intranet, alm. dialog, opslag, billeder, - huske at fortælle forældrene små gode historier fra barnets hverdag Ledelsen skal: - sikre uddannelse og kompetenceudvikling omkring netop dette tema - optræde som en værdibaseret ledelse - forventningsafklare, hvordan skal samarbejdet forgå og hvad skal det indeholde - tage emnet op på personale møde for at diskutere aktuelle praksis - forventningsafklare personalets og forældrenes rolle i samarbejde og gør dette synligt - reflektere over kulturen passe på med kategorisering af forældre, da det kan blive en barriere for samarbejdet - fortage forældretilfredshedsundersøgelse - inddrage bestyrelsen i større omfang - lave forældresamarbejde sammen med familiekonsulent m.v. - lave fyraftensmøder med aktuelt emne fx. sprog, motorik, søvn, mad - sikre den relevante viden til forældrene fx hvad forventes af en 3 årig, læringsmål for hver årgang - indsamle relevant materiale til forældrene OG tilgodese sprog, forudsætninger for at læse - skabe et rum for faglig formidling (både i overfør forstand og fysisk) - lave forældremøder på en anden måde narrativ tænke over hvad forældrene er interesseret i og få dem inviteret indenfor Forældresamarbejde skal: - give plads til at både det pædagogiske personales ideer tages med hjem og forældrenes ideer inddrages i den pædagogiske praksis - ligeværdig kultur - have forståelse for hinandens arenaer og at gensidigt bruge hinandens erfaringer angående barnet - arbejde systematik omkring inddragelse ifm. læringsmål: At forældrene på baggrund af viden om læringsmål, selv byder ind med forslag til fx aktiviteter i hjemmet - være både ansvar givende og tagende det inkluderende arbejde - være et forpligtende fællesskaber: Ex. Bordkort til forældremøde/arbejdslørdag, legegrupper - have fokus og et fælles udgangspunkt fra start ved opstartssamtaler - have løbende forventningsafklaring - indeholde fællesspisning (mindske kløften mellem pædagog og forældre) 12

14 - indeholde en medskabede fælles dagsorden, hvor alle parter bliver hørt fx forældrene fastsætter tre punkter på dagsorden - bygge på en aktiv forældrebestyrelse, som kan fungere som bindeled mellem institution og forældre - have en øget ressourcetildeling til de sårbare familier - give mulighed for at alle kan vide deres baggrund fx ved kulturelle arrangementer - overveje en mentorordning bestyrelsesmedlem el. anden forældre som tager imod og guide nye forældre, særligt med fordel for forældre af anden etnisk baggrund - tydeliggøre at I som forældre har betydning for alle børn konkrete handleanvisninger Andre refleksioner - For at behandle forældre/familier ens, skal de behandles forskelligt 13

15 Læring for børn, der befinder sig i udsatte positioner 1. Systematisk tværfaglighed fælles ansvar, fælles børn, mange perspektiver 2. Systematiske refleksioner kvalitet kommer ikke af sig selv 1. Målrettet, systematisk forældresamarbejde 2. Relationskompetence hos personalet 3. Fokus fra aktivitet til læringsmiljø 3. De professionelle tager ansvar for relationer - Forældre, børn - Dynamisk fællesskab med mange deltagelsesmuligheder. 4. (Individuelle mål) De vigtigste elementer: Det pædagogiske personale skal: - forstår sin egen rolle som både at være at inkludere og ekskludere - have fokus på de ekskluderende rutiner i hverdagen - se indad, reflektere om forforståelser og det, at man er normsættende - skabe grundlag for et fælles børnesyn - indtage forskellige roller i samspil med børn. - fastholde en reflekterende evalueringskultur i hverdagspraksis - turde tage ansvar for, at barnet indgår i deltagelse/ legen/ sociale relationer - muligøre at alle børn kan være med i fælleskabet - både de store og små børnefælleksber - identificere, hvad det enkelte barn har brug for, i forhold til at indgå i fællesskaberne - arbejde med systematisk afdækning af børns samvær (smtte) - have fokus på relationen frem for aktiviteten - tro på, at der er læringsmuligheder for alle - have fokus på forskellige læringsforudsætninger og hvordan der kan arbejde med dem - være nysgerrig på barnet ressourcer og muligheder - tydligt vise deres positive forventninger - være empatiske - ikke (af) skærme børn - give alle lige muligheder ved at behandle dem forskelligt - informere forældre om barnets næste udviklingsområde - have blik for at rutiner også er læringsmiljøer (læring i rutiner) 14

16 Ledelsen skal: - arbejde med systematisk planlægning og justering i forhold til før, under og efter - prioritere planlægning af praksis og sparring - give rammer for et fælles refleksionsrum - sikre ejerskabsfornemmele for den pædagogiske læreplan - arbejde målrette med spørgsmålet omkring, hvordan vi kan hæve bundlinjen - overveje sammensætningen af børnegrupperne og hvad det betyder for de udsatte - inddrage og styrke den tværprofessionel indsats Forældresamarbejdet skal: - forstås som bidragende frem for inddragende - forstås som et ligeværdigt partnerskab - gøre nytte af den ressource der er i forældregruppen - indeholde den gode historie (narrative aspekt) - forberedes med blik for at læring avler læring - arbejde med udvidede forældreansvar - indeholde en klar forventningsafstemning Det fysiske rum skal være: - give deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne Andre refleksioner: - desto tidligere indsats, desto større effekt (læring avler læring) - der er behov for nye kommunal strategi og opbakning - der skal arbejde med normeringer - kvalitet kommer ikke spontant tid til forberedelse Omsætning til praksis Det pædagogiske personales skal: - arbejde med voksen guidning af små børnegrupper - sikre vokseninitierede lege - give barnet alternativer tage ansvar ved at starte en interessant lej, spil osv. ud fra barnets styrker. - barnet attraktivt i børnefælleskabet ved at starte lege, spil mm., som inkluderer barnets kompetencer - hjælpe med at give barnet en stemme så det får værdifælleskabet - være opmærksomme på deres både verbale- og nonverbale sprog - afdække barnets/børnegruppens behov og kompetencer, som afsæt for det gode læringsmiljø - have blik for rammesætning og organisering, fokus på relationer omkring barnet fremfor grundlæggende antagelser 15

17 - arbejde med beviste valg evaluering og justering - udvise professionel kærlighed - arbejde med det hele barn - være opmærksomme på evt. andre ressourcepersoner i barnet liv - have en fleksibel tilgang, kenskab til de forskellige børn, organisering af børnegrupper - sikre at alle forældre mødes ligeværdigt - udvise nysgerrighed i forhold til forældrene - skabe positive billeder i børnefælleskaber - overveje hvor barnet placeres så der tages mest hensyn til barnets behov Ledelsen skal: - sikre en fælles referenceramme for personalet fx omkring morgensituationen. Udvider personalet synlig enighed, gider det ro blandt børn og forældre - afholde løbende statusmøder vedr. den pædagogiske læreplan - inddrage tværfagligt samarbejde (gerne månedligt) - sikre fagligt og kvalificerede medarbejdere - sikre mere viden om og træning i didaktisk planlægning og evaluering. - give fælles refleksionstid - ord skaber mening giv tingene navn - tydeliggøre konkrete handlemuligheder/anvisninger - tilegne sig forståelse for procespædagogik med personalet for at skabe didaktiske læringsmiljøer - arbejde med en skarp handleplan -> få målbare mål -> kort periode (ex. 3 uger) - arbejde med trivselstilsyn -> fokuseret indsats - sikre fokus på proces frem for produkt - sikre fleksible løsningsmuligheder køb udetøj til børn, der ikke får det - vurdere læringsmiljøet helt lavpraksis - Har vi for meget, har vi for lidt? - opfordre til nuancerede refleksioner omkring barnets adfærd - inddrage forskellige perspektiver Forældresamarbejde skal: - være ligeværdigt - skabe en sammenhængskraft i barnet læring (fx workshop for forældre) - klæde forældrene på til at tage ansvar - udvise respekt for forældreperspektiv - muligøre at forældre kan komme i praktik i børnehuset - skabe åbenhed omkring barnets aktuelle udvikling. Hvad der skal arbejdes med lig nu samt give forældrene konkrete opgaver og materiale med hjem - bygge på en klarlægning af, hvor barnet og familien er hvem har barnet tæt på af både mere og mindre ressourcestærke voksne? Det fysiske rum skal være: - et imødekommende og fleksibelt læringsrum - indrettede og organiserede til bedst mulige deltagelsesmuligheder 16

18 - give et legemiljø som understøtter sanser mm. Andre refleksioner - Hvordan kan det muliggøres at formulere forældresamarbejdet i lovtekst hvad består det af? - Udsatte børn skal gå i vuggestue/dagpleje - Nytænkning: støttepædagog i traditionel forstand bør afløses af ressourcepædagog/ ressource korps omkring den samlet børnegruppe - Vær opmærksom på, at billedmaterialet kun er med etnisk danske børn 17

19 Faglig ledelse, der fremmer læring og trivsel 1. Systematisk og tydelig ledelse - Feedback, refleksion, aktionslæring - Relationelle læringsmiljøer - I børnehøjde! 2. Brug af ressourcer - Fælles forståelse på tværs både internt og eksternt. - Gøre læreplaner til en del af kulturen noget, vi gør hver dag og hele tiden. 3. Ledelse af forældresamarbejde 1. Systematisk og tydelig ledelse - Lederen som faglig, professionel sparringspartner og facilitator - Skabe god mødekultur, der udvikler, fokuserer og deler viden - Med konstant fokus på kerneopgaven 2. Samskabelse - Samarbejde og nyskabelse med forældre, forvaltning, andre dagtilbud mv. 3. Kompetenceudvikling - Systematisk og relevant udvikling af medarbejdere med fokus på det praksisnære og relevante De vigtigste elementer Ledelsen skal: - have fokus på metodeansvar fremfor metodefrihed - flytte fokus fra tema og aktiviteter til læreplanstænkning i et helhedsperspektiv - flytte fokus fra aktiviteter til intension/ mål for læringsaktiviteter. - sikre en positiv kobling af læreplanstemaer til hverdags praksis - blive bedre til at oversætte, læreplanens formål etc. for det pædagogiske personale - gøre opmærksom på at læreplanen gør sig gældende hele dagen - bevidstgøre, hvordan vi fremmer børn læring - arbejde med intern og ekstern sparring om konkrete børn i udsatte positioner - have fokus på læring hos barnet frem for aktiviteterne - være beviste omkring læring i hverdags rutiner - sikre fælles didaktisk forståelse af læringsmiljø - skabe en kultur, hvor der er plads til didaktisk refleksion og planlægning med samme prestige som at gennemføre det - stille tydelige faglige krav til alle medarbejdere sikre et fælles fagligt fundament - være motiverende, vedholdene, nærværende og skab ejerskab blandt personale gruppen - skabe sammenhæng i hele styringskæden - skabe tid og struktur til planlægning, refleksion, systematisk evaliering - udvise klar prioritering ift. planlægning mm. 18

20 - inddrag det pædagogiske personale i overvejelserne omkring ressourcefordeling - sikre systematiske rammer for evaluering og feedback evt. med aktionslæring - skabe et refleksionsrum med udviklingspotentiale - have fokus på formidling af den røde tråd og praksis skab mening for både personale og forældre - sikre at læreplanen er forståelig og med tydelige mål også ift. forældre, skab et partnerskab - være en del af den pædagogiske samtale med forældrene - sikre inklusion så alle børn skal sikres deltagelse i fællesskaber og læringsmiljøer - arbejde med en tydelig definition af hhv. læringsforståelsen og børnesynet Omsætning til praksis Ledelsen skal: - inddrage medarbejderne i forskellige positioner - sikre mulighed for høj kvalitet i de faglige refleksionsrum dialog, refleksion, udvikling, undersøge data, målsætninger og effekter - brede de forskellige grundlæggende definitioner ud i personalegruppen - tage mere afsæt i både egen og ekstern data - være helt tydlige omkring hvad, hvorfor og hvordan - metakommunikation - fremlægge konkrete strategi evt. årshjul, drøft i p-gruppen, hvordan gør vi, ansvarsområder - arbejde målrettede med kompetenceudvikling - fungere som proceskonsulent strukturere praksis - give feedback til medarbejderne i forbindelse med en selvvalgt opgave (på baggrund af min. observation derefter feedback) - være garant for helikopterperspektivet. Stille de forstyrrende/ refleksive spørgsmål med udgangspunkt i børnene - arbejde med personalets kompetencer i planlægningen af de enkelte læringsmiljøer, forskelligheder udnyttes som styrke. - have fokus på succes og en anerkendende tilgang - sætte forberedelse og pædagogisk refleksion i skemaet - udvikle kompetencer i at styre og facilictere forandringsprocesser - styrke og understøtte teamsamarbejdet - lede tæt på praksis - italesætte og sætte tydlige rammer for samarbejdet med forældre - videreformidle og inddrage forældre i læringssyn og viden om læringsmiljø - skabe rum for et læringsmiljø, hvor man kan turde øve og fejle - skabe tid til fordybelse plads til nysgerrighed - have fokus på det psykiske arbejdsmiljø - sikre vidensdeling på tværs med klart fagligt input - inddrage aktionslæring som kompetenceudvikling 19

21 - have fokus på sammentænkning af dannelse og læring - arbejde med systematisk refleksion gennem italesættelse af praksis - skabe ejerskab og medbestemmelse i personalegruppen - italesætte de voksenes roller positionering - arbejde fælles fokuspunkter og skiftende fokuspunkter i de små situationer i hverdagen - inddrage forældrene i et partnerskab omkring arbejdet med den pædagogiske læreplan - styrke arbejdede på tværs i kommunen omkring udsatte familier - inddrage eksterne samarbejdspartner på nye måder - inddrage børnene i evalueringen (ex. hverdagsoplevelser ved ex. at opstille 3 glas og børnene putter en rød, gul eller grøn klods i.) - sikre at der tages udgangspunk i positiv formidling for børnenes skyld og opretholdelse af fagligheden Andre refleksioner: - Pædagoger der er modige og tør ta fagligheden på sig og leder der tør sparre med pædagogerne om opgaven. - Der er behov for nytænkning af mødestruktur, dokumentation, planlægning mm. - At arbejde i institution -> det skal være sjovt, men det er ikke for sjov - Der er brug for kompetenceudvikling på alle niveauer - Der burdes gives ressourcer til med-ledelse - Større fokus på demografi for at kunne mindske uligheder - Gjort lært klogt at gøre => GLK eksperimentering med nye modeller 20

22 Pædagogiske læringsmål, evaluering og systematik 1. Der skal udvikles professionelle læringsfællesskaber 2. Forældrene skal aktivt involveres 3. Spørg nu børnene! 1. Hjælp til evalueringskatalog 2. Evaluering skal ske i hverdagen 3. Børnene i fokus De vigtigste elementer Det pædagogiske personale skal: - have fokus på børneperspektivet og deres værdi - have fokus på det enkelte barn og deres potentialer - arbejde målrettede med at tegn på læring er vigtigere end selve aktiviteten - reflektere over egen praksis og anvende dokumentationens muligheder/redskaber optimalt - kunne evaluere børnenes læring og udbytte - arbejde med mindsette om, hvad der virker? får børnene det ønsket outcome i aktiviteterne - arbejd med evaluering som en del af planlægningen hvordan vil vi dokumentere og evaluerer? - Forstå, at de også er en del læringsmiljøet og derved del af evalueringen - sikre at der også er plads til dannelse relation og nærvær - Tage ejerskab Ledelse skal: - skabe forståelse for hvad pædagogisk dokumentation er og kan være - bruge evalueringer til at ændre praksis gør dem brugbare - synliggøre, hvem evalueres der for og hvem er modtager? - arbejde en løbende og systematisk evaluering af den pædagogiske læreplan - have fokus på dialog i hverdagen og flere klare målmålsætninger - arbejde med synligheden giver systematik - opfølgning på tidligere processer - give tid og rum for refleksion og evaluering - sikre et fagligt læringsrum med udviklingsmuligheder (visuelle/fælles referenceramer) - skabe en kultur, hvor man er udviklingsorienteret, selvreflekterende ift. praksis - sikre at evaluering er synlig for medarbejderne, bruges i personalegrupper og gøres dynamisk dette kan give nye vinkler - skabe plads til improviserende pædagogik 21

23 - skabe forståelse for at evaluering af daglig praksis, ikke kun de store projekter - skabe grundlag for at læreplantemaerne skal gennemsyre hverdagen og ikke kun udvalgte aktiviteter - huske på at barndommen er en værdi i sig selv og se på de brede læringsmål - arbejde med viden fra både praksis OG teori - arbejde med evaluering af de personalets læring - arbejde med meningsfuldhed i praksis, det er ikke nok med evaluering - skarpe ramme for pædagogiske drøftelser - sikre ressourcer til planlægning - overveje hvilken model/metode man anvender, har indflydelse på proces og prioritering (fx smitte, logiske model ) - arbejde med at vi får øje på det der har betydning - have fokus på forældreinddragelse i dokumentation - sikre et fællessprog for hvad er kvalitet Andre refleksioner - Evalueringsmetode skal afspejle de ressourcer vi har - Der er brug for et stærkt kollektivt ansvar for læringsmål institutionerne imellem i kommunen - Der er behov for mere viden om, hvilke metoder der virker til hvilke mål og indsatser - Evaluering er ofte en underprioriteret del, vi er bedre til at planlægge - Evaluering er et fag i sig selv, det bør vi måske styrkes i - Det stærkeste læringsmiljø har en stærk selvkritik Omsætning til praksis Det pædagogiske personale skal: - tage udgangspunkt i det enkelte barns udvikling - være nærvær og arbejde med den tætte relation for at kunne flytte børnene - implementere dokumentationsaktiviteten, som værende en lige så vigtig aktivitet som den aktivitet der skal dokumenteres - kunne formå at sætte sine kompetencer i spil - arbejde med mindre gruppe og med tid til fordybelse - forsøge at visualisere læreplansarbejdet - flytte fokus fra, hvad børnene skal lave til, hvad børnene skal lære og hvordan man så gør det - vise børnene, hvad de har lært, så børnene får fokus på egen lære - styrke deres formidling til forældrene omkring udvikling, aktiviteter, læringsmål mm. - løbende reflektere over egen praksis - turde evaluere sig selv og hinanden - altid inddrage børnenes stemmer i evalueringen hverdagsfortællinger, hvad var godt?, hvad var interessant? 22

24 - lære børnene at sætte ord på deres oplevelser - arbejde med konkrete mål der omhandler tegn på læring - arbejde med selvledelse/ejerskab - være bedre til at evaluere praksis omkring læringsmiljø for udsatte børn - arbejde med at evaluere den samlede børnegruppe hvem har behov for hvad? Evt. ved at filme dem i lej og rammesat aktivitet - udvide læringsmiljøet og evaluering til hjemmet gennem forældresamarbejde Ledelsen skal: - gøre evaluering på kerneopgaven - skabe fokus på dagtilbudsloven - være tydlige og rammesættende skabe en fælles og sikre vej - sikre at personalet kan tilegne sig kompetencerne til at evaluere og reflektere - have fokus på børnene fremfor de voksne - arbejde med praksissnær metoder til at evaluere, hvor barneperspektivet inddrages - arbejde med feedfoward justering af mål undervejs - sikre sig, at dokumenteringsredskaber og materialer skal være til rådighed og kunne mestres af det pædagogiske personale - arbejde med evalueringer af dokumentationsmetoderne - skabe mere fokus på den daglige evaluering skab plads til daglig systematik - besøge andre dagtilbud for sparring - forsøge at ændre praksis på baggrund af den viden de allerede har - have fokus på idealer og praksis - sikre at dokumentering kan understøtte evaluering dokumentere bredt - inddrag evaluering som visitation (en del af planlægningen) aktionslæring, evalueringsagenda - øge fokus og bevidsthed om og på indsatserne samt betydningen af det målrettede arbejde - gøre fremlæggelse af evaluering til et fast punkt på personalemødet - sikre færre afbrydelser gennem bedre organisation - være opmærksom på den, der ligger gemt (fx observationer), hvordan får vi den data i spil? - arbejde med daglig selvevaluering og en fælles evaluering for opstillede fokuspunkter og læringsmål hvad er det vi gerne vil? - sikre sig et fælles pædagogiske grundlag Andre refleksioner - Der burde planlægges markedsdage til vidensdeling mellem dagtilbud og politikere - Der skal udarbejdes dynamiske læringsmål - Er det muligt at opstille mål for læring i hjemmet? - Der er behov for hyppigere evaluering af den pædagogiske læreplan - Det generelle niveau skal løftes, det skal medvirke til at løfte de udsatte børn - Muligøre ens dokumentation til politikere, forældre etc. 23

25 - Er det en ledelsesmæssig opgave at skabe læringsmiljø for personalet - Ressourcer er et eviggyldigt emne, men der er forskellige opfattelse af, om det er afgørende og hvorfor; det handler også om prioritering-ledelseskompetencer - Der bør oprettes en redskabsbank - Ønske om større inddragelse af indskolingen (samarbejde mellem dagtilbud-forældreskole) - En diamant: En model der beskriver en aktivitet og de læreplanstemaer der er en del - Nationalt inspirationsmateriale/værktøjskasse på de tre delemner sammen med en forventningsafklaring og noget der kan tilpasses lokalt - Behov for flere redskaber til kompetenceudvikling 24

26 Eksempler på udfyldte plakater 25

27 26

28 27

29 28

30 29

31 30