EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION. Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid?

Transkript

1

2 EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION Komplekse former for forebyggelse (SNAP-faktorer): Hvad kan vi lære af forskelle i geografi og tid? 2

3 SNAP-modellen: 12-faktor teorien

4 SNAP-teorien: KOMPLEKS FOREBYGGELSE

5 KILDER: Vel gennemførte undersøgelser af enkeltstående årsager/risikofaktorer/tiltag, fx metaanalyser Vel gennemførte undersøgelser af kompleks af årsager/risikofaktorer/tiltag, fx SFI-undersøgelser Vel gennemførte undersøgelser af geografiske forskelle, regionalt og internationalt Vel gennemførte undersøgelser af tidsmæssige forskelle DEN GODE TEORI

7 REGIONALT: Find en eller flere kommuner I kan lære noget af!

8 Det tror vi desværre er lidt svært. For det ser for os ud som om, der i Norge indtil videre ikke er gennemført regionale f.eks. kommunemæssige undersøgelser af faktisk og forventet kriminalitet? Det må I se at få gennemført, for det er et potentielt vigtigt kriminalpræventivt redskab!

9 DANMARK

10 DANMARK

11 DANMARK

12 !

13 DANMARK

14 DANMARK: KOMMUNER

15 DANMARK: POLITIKREDSE

16 Danmark: 2007 LEMVIG KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE BØRNEPOLITIK Specifikke mål og tilgange for den kriminalpræventive virksomhed Ingen klart definerede mål og tilgange PJÆK I SKOLEN I gennemsnits 0,3 procents ulovligt fravær per elev I gennemsnit 2,5 procents ulovligt fravær per elev KLUBTILBUD Bruger kr. årligt på klubtilbud per ung i alderen år Bruger 509 kr. årligt på klubtilbud per ung i alderen år

17 * I undersøgelser baseret på kriminalitetsoplysninger fra 2007 og 2011 var der kun 3 ud af 98 kommuner, hvor kriminaliteten lå mere end 20 pct. under det forventede (= meget under ) i begge år:

18 I undersøgelser baseret på kriminalitetsoplysninger fra 2007 og 2011 var der kun 3 ud af 98 kommuner, hvor kriminaliteten lå mere end 20 pct. under det forventede (= meget under ) i begge år: Den ene var: LÆSØ (gns. 28 pct. under) Den anden var: BORNHOLM (gns. 35 pct. under) Den tredje var: GLADSAXE (gns. 33 pct. under)

19 Måske (!) har vi her et eksempel på, at det kan betale sig at være meget tidligt ude og meget bredt at satse på at give børn og unge gode vilkår (i familie, skole, i fritid og indbyrdes) at vokse op under, og at fastholde dette (indtil videre )

20 20

21

22 NATIONALT: Find et eller flere lande I kan lære noget af!

23 DANMARK?

24 USA?

25 SCHWEIZ?

26 ?

27 ?

28 JAPAN 130 mill.

29 Anmeldte straffelovsovertrædelser 2009 JAPAN DANMARK Anmeldelser Befolkning 130 mill. 5,5 mill. Anm. pr

30 % udsat for kriminalitet (11 former) seneste år, 2006/07 DANMARK JAPAN 31 9

31 Særlige kriminalitetsproblemer Tyveri af paraplyer Tyveri ad cykler Gramsning i togene Motorcykelbander Yakuza (Boryukudan) Økonomisk kriminalitet? Korruption?

32 Hvorfor? A. Isolereret geografisk B. Kulturel homogenitet C. Generel autoritær indstilling til lov, myndigheder D. Organiseret kriminalitet kontrollerer samfundet E. Demografi (især aldersfordeling) F. Relativ lav skilsmisseprocent G. Relativ lav arbejdsløshed/sikkerhed i arbejdet H. Begår selvmord; isolerer sig i stedet I. Våbenkontrol J. Kollektivisme/uformel social kontrol/social kapital K. Lav anomi: Man ved hvad man kan forvente i/af livet L. Lav ulighed; ikke klassesamfund M. Inklusion af kriminelle i stedet for eksklusion N. Høj opklaringsprocent, nærpoliti O. Strenge straffe P. Højteknologisk situationel kriminalprævention

33 SUMMEMØDE: Hvad tror du?

34 Hvorfor? A. Isolereret geografisk B. Kulturel homogenitet C. Generel autoritær indstilling til lov, myndigheder D. Organiseret kriminalitet kontrollerer samfundet E. Demografi (især aldersfordeling) F. Relativ lav skilsmisseprocent G. Relativ lav arbejdsløshed/sikkerhed i arbejdet H. Begår selvmord; isolerer sig i stedet I. Våbenkontrol J. Kollektivisme/uformel social kontrol/social kapital K. Lav anomi: Man ved hvad man kan forvente i/af livet L. Lav ulighed; ikke klassesamfund M. Inklusion af kriminelle i stedet for eksklusion N. Høj opklaringsprocent, nærpoliti O. Strenge straffe P. Højteknologisk situationel kriminalprævention

35 4 stærke forklaringer A. Isolereret geografisk B. Kulturel homogenitet C. Generel autoritær indstilling til lov, myndigheder D. Organiseret kriminalitet kontrollerer samfundet E. Demografi (især aldersfordeling) F. Relativ lav skilsmisseprocent G. Relativ lav arbejdsløshed/sikkerhed i arbejdet H. Begår selvmord; isolerer sig i stedet I. Våbenkontrol J. Kollektivisme/uformel social kontrol/social kapital K. Lav anomi: Man ved hvad man kan forvente i/af livet L. Lav ulighed; ikke klassesamfund M. Inklusion af kriminelle i stedet for eksklusion N. Høj opklaringsprocent, nærpoliti O. Strenge straffe P. Højteknologisk situationel kriminalprævention

36 Vigtigste principper for den formelle sociale kontrol (bygger på, ødelægger ikke eller øger den sociale kapital) Vejlednings-, rådgivnings-, informationsprincippet (også uden for det kriminalretslige system) smilende, høflige, imødekommende vagter Tilstedeværelsesprincippet (være der hvor folk er, f.eks. nærpoliti, personale på togstationer) Deltagelsesprincippet (f.eks. frivillige tilsynsførende, der foregår fra hjemmet) Opportunitetsprincippet, der kan tolkes som inklusionsprincippet Ansvars-, fortrydelses- og gøre-det-godt-igen princippet (der kan tolkes som en særlig variant af restorative justice ); kriminalitet drejer sig om moral og skade ikke om love og regler

37

38 Retssystemet i Japan - 13 år: Det sociale system (i særligt alvorlige tilfælde: fra det sociale system til familiedomstol) år: Familiedomstol (i særligt alvorlige tilfælde: fra familiedomstol til kriminalretten) 20 år -: Kriminalretten

39 2009: 2 < 18 år idømt fængsel

40 Styrende principper for valg af mindre indgribende tiltag At man erklærer sig skyldig (80-90%) At man viser vilje til at gøre det godt igen over for offeret, fx økonomisk kompensation At man udviser ægte anger og undskylder At familie-skole-arbejde (netværk) ikke ekskluderer (At offeret tilgiver)

41 Familiedomstolen Familiesager + sager om ungdomskriminalitet Primært den unges tarv men også evt. beskyttelse Procedure meget uformel: Forskellige kan deltage, hvis sagen kommer for (ingen anklager) Strengeste sanktion : kriminalret/træningsskole Hver dommer har 3-4 rådgivere tilknyttet (forbereder, afhører, undersøger) Universitetsuddannede sociologer, psykologer, pædagoger

42

43 43 Alstahaug: = Lille Japan? Hvad skal der til, hvad kan der gøres?

44 44

46 Find en eller flere udviklinger I kan lære noget af!

47 Den registrerede straffelovskriminalitet i DK 1880 til 2016

48 i mange lande

49 UK

50 NORGE!

51 Også i Norge: De unge

52 DANMARK

53 DANMARK

54 HOLLAND Figure 1: Arrested suspects per 10,000 in the age groups from 12 to

55 Figure 2: Registered juvenile crime in five countries (2007=100) UK USA NZL Canada GER

56 JAPAN?

57 Antal politiregistrerede straffelovsovertrædelser i JAPAN, 1946 til 2015

58 JAPAN: Drab

59 De unge.

60 Den faldende tendens i tyverier o.lign. Blandt børn og unge er reel

61 ER UDVIKLINGEN REEL? årige i G L A D S A X E kommune i Danmark

62 Faldet i børne- og ungdomskriminalitet N I V E L L E R I N G Er reelt for mange former for kriminalitet Skal ses på baggrund betydelige stigninger forud Gør sig gældende for mange former for kriminalitet Gør sig gældende i mange andre lande Gør sig også gældende for en række andre former for risikoadfærd, fx ulykker, selvmord, tobak, alkohol Er stærkere for drenge end piger Er stærkere for de yngste end for de lidt ældre Er stærkere i de større byområder end i de mindst urbaniserede områder Er stærkere i begyndelsen af perioden end sidst i perioden ( flader ud )

63 ? Er der noget, vi kan lære?

64 GRUPPEARBEJDE MULIGE FORKLARINGER PÅ FALDET I TYVERIER, VOLD O.L. BLANDT BØRN OG UNGE? 64

65 Diverse bud på forklaringer 1. Skærpede straffe og øget brug af fængsler, større anvendelse af alternativer til frihedsstraf med mindre recidiv til følge. 2. Mere politi og/eller et mere effektivt politi (mere anvendelse af effektive strategier som f.eks. problemorienteret politiarbejde, lokalt politiog hot-spot-policing). 3. Højkonjunktur, i form af større rigdom og/eller især faldende arbejdsløshed. 4. Mere udbredt og/eller mere effektivt generelt kriminalpræventivt arbejde (f.eks. større anvendelse af evidensbaserede tiltag). 5. Ændret livsstil blandt unge: Mindre tid på gaden, mere tid i cyber space. 6. Mindre alkoholkonsumtion. 7. Fri abort, der har betydet flere ønskebørn og bedre opvækstvilkår for børn i deres familier. 8. Mere støttende og stabile familiesituationer, bl.a. på grund af nedgang i skilsmissefrekvensen. 9. Demografi, især mindre børne- og ungdomsårgange. 10. Mindre bly i luften og derfor mindre blyforgiftning af børn og unge. 11. Øget medikalisering af problembørn, måske ikke mindst børn og unge med ADHD men også øget brug af antidepressiva. 12. Mindskede muligheder for at kunne begå kriminalitet, især vedrørende tyveri. Mere udbredt og mere effektiv sikring og overvågning. 13. Skærpede holdninger og normer mod vold; skærpede holdninger og normer mod kriminalitet og risikoadfærd i det hele taget. 14. Mindskning af flertalsmisforståelser; klarere normer. 15. Ændring af mørketallet, f.eks. færre der anmelder kriminalitet. 16. Større kontrol og overvågning af børn og unge. 17. Mere og billigere narkotika på markedet. 18. Større fremtidsdisciplinering og selvkontrol: voksengørelse. 19. Øget udbredelse af meditation; yoga. 20. Større selvstændighed; større uafhængighed af gruppepres.

66 Forklaringer i forhold til SNAP-modellen?

67 Antagelser og metoder FAKTOR DIMENSION ANTAGELSE ANALYSE S N A P X Familie Øget inklusion i familie INDIV. Institution Øget inklusion i skole INDIV. Arbejde Interaktion Forældre øget inklusion på ØKOL. arbejdsmark.; rigere Færre kriminelle INDIV. venner/jævnaldrende Normer Stærkere normer mod kriminalitet INDIV. Oplev. forv. Mindskede flertalsmisforståelser INDIV. Muligheder Især det kontantløse samfund ØKOL. Kontrol Øget teknisk/elektronisk kontrol ØKOL. Livsstil Fra Gade til Cyber Space INDIV. Selvkontrol Øget selvkontrol, INDIV. fremtidsdisciplinering Risikoadfærd Anden risikoadfærd mindsket INDIV. Personl.afv. Måske mindsket bly, og mere ritalin ØKOL. Mørketal Næppe nogen større betydning ØKOL. Demografi Næppe nogen større betydning INDIV. Import/Eksport Næppe nogen større betydning ØKOL.

68 A-faktorer?

69 A-faktorer: Muligheder og kontrol Relevant livsstil Kriminalitet? Attraktivt mål/objekt Manglende kontrol

70 A-faktorer: Strafferetlig kontrol I Danmark IKKE noget ved. Kriminalisering (herunder kriminel lavalder) Politi Formelle reaktioner, straf. der kan forklare udviklingen

71 A-faktorer: Muligheder og kontrol VELSTAND MULIGHED TYVERI - BESKYTTELSE FRYGT

72 Indeks for antal tyverier af motorkøretøjer der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab, dels i absolutte tal og dels i forhold til antallet af indregistrerede personbiler, fra 1960 til 2015 (basis for indeks: 1960).

73

74 Politianmeldte røv erier Bankrøverier 200 Det kontantløse samfund?

75 Sager om snyd (bedragerier, underslæb, mandatsvig el.lign.), der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab, Sny deri i alt

76 S-faktorer?

77 S-faktorer ARBEJDE FAMILIE KRIMINALITET SKOLE ØKONOMI

78 Tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab pr. 100 indbyggere samt arbejdsløshedsprocentens størrelse, fra 1948 til ,5 Anmeldelser pr. 100 indb. Arbejdsløshedsprocent (brutto) 10 7,5 5 2,

79 Procent af de årige der beskriver deres forhold til deres mor og far som godt 2005, 2010 og Mor Far

80 Kommunikationen Andelen af unge der aldrig fortæller deres forældre noget om, hvad de har oplevet i dagens løb er faldet Andelen af voksne der aldrig fortæller deres børn noget om, hvad de har oplevet, er faldet Andelen af unge, der synes at deres forældre giver sig god tid til at høre på dem, hvis de har noget de gerne vil fortælles eller diskutere Ikke ændringer i social kontrol

81 Procentvis fordeling af de årige på et indeks vedrørende hyppigheden af skænderier med forældre, 2005 og INDEKS FOR SKÆNDERI MED FORÆLDRE

82 Procentvis fordeling af de årige på et indeks vedrørende hvor hyppigt de skændes med deres forældre om skole og lektier 2005, 2010 og % 80% 60% 40% Tit Sommetider Aldrig 20% 0% Tit Sommetider Aldrig

83 Procentvis fordeling af de årige efter, hvad de synes om at gå i skole 2005, 2010 og % 80% 60% 40% 20% 0% Ligeglad/bry der mig ikke om Temmelig godt Vældig godt

84 Procentvis fordeling af de årige efter ofte de pjækker fra skole 2005, 2010 og % 80% 60% 40% 20% 0% Tit Af og til Aldrig

85 N-faktorer?

86 N-faktorer: Venner Har ingen venner som. Ryger cigaretter hver dag Fulde mindst en gang om måneden Prøvet at ryge hash Seneste år stjålet noget i butik

87 Ikke helt uenige.. N-faktorer: Normer Hvis en af mine venner stjæler en cykel, vil jeg ikke se ham/hende mere Hvis en af mine venner stjæler i en butik, vil jeg ikke se ham/- hende mere Hvis en af mine venner slår andre, vil jeg ikke se ham/hende mere Hvis en af mine venner laver indbrudstyveri, vil jeg ikke se ham/hende mere Hvis man begår kriminalitet, mister man sine venner

88 P-faktorer?

89 P-faktorer: Personlighedsforstyrrelser udvikling?

90 P-faktorer: Personlighedsforstyrrelser behandling?

91 P-faktorer: Personlighedsforstyrrelser behandling?

92 P-faktorer: Risikoadfærd

93 P-faktorer: Selvkontrol

94 Procentfordeling vedrørende de åriges holdning til at ville spare op, hvis de fik kr., som de selv måtte bestemme over 2005, 2010 og 2016 (hele landet). 100% 80% 60% 40% Ingen/lidt En del De fleste 20% 0% Ingen/lidt En del De f leste

95 Procentfordeling vedrørende de åriges adfærd med hensyn til at spare op af de penge de får (i lommepenge, ved arbejde, som gave osv.) 2005, 2010 og 2016 (hele landet). 100% 80% 60% 40% Ingen/lidt En del De fleste 20% 0% Ingen/lidt En del De f leste

96 Procentfordeling vedrørende de åriges grad af enighed i påstanden: Hvis man ikke har lyst, er der ingen grund til at fortsætte i skolen 1989, 1999, 2005, 2010 og 2016 (hele landet).

97 ? P-faktorer: Selvkontrol

98 Den gennemsnitlig grad af selvkontrol for årige drenge i Utrecht i Holland i forhold til, hvordan de opdrages i og af deres familier, 1999.

99 A-faktorer igen? Relevant livsstil Kriminalitet? Attraktivt mål/objekt Manglende kontrol - Har vi set på

100 A-faktorer: Muligheder og kontrol Relevant livsstil Kriminalitet? Attraktivt mål/objekt Manglende kontrol

101 LIVSSTIL: Hvor, hvornår og hvordan kommer børn og unge særlig tæt på mulighederne for tyveri, hærværk og vold, og hvor disse muligheder bliver særlig attraktive? I det offentlige rum frem for det private Når det er mørkt frem for når det er lyst Når man er sammen med jævnaldrende frem for voksne eller når man er alene Når man ikke har noget specielt at give sig til frem for legale strukturerede aktiviteter

102

103 Kriminelle handlinger pr timer der tilbringes i forskelige situationer/sammenhænge (Wikström/Felson 2016) Familie 2 Skole 3 Arbejde 2 Strukt. aktiv. med jævnaldr. 21 Ustrukt. aktiv. med jævnaldr

104 Procentvis fordeling af de årige efter, hvor ofte de er sammen med deres kammerater på gaden, ved grillbar, i butikscentre, kiosk eller lignende uden at foretage sig noget bestemt , 2010 og Aldrig Sjældent gange om måneden gang om ugen gange om ugen Så godt som hver dag I ALT

105 Procentvis fordeling af de årige efter, hvor tit de kører rundt på cykel eller knallert sammen med deres kammerater uden noget bestemt formål , 2010 og Aldrig Sjældent gange om måneden gang om ugen gange om ugen Så godt som hver dag !! I ALT

106 Procentvis fordeling af de årige på et indeks over hvor ofte de færdes sammen med andre unge i ustrukturerede situationer i det offentlige rum, 2005 og INDEKS FOR USTRUKTURERET GADELIV

107 SFI-undersøgelse

108

109

110 Figure 3: Sale of smartphones worldwide (*1 million)

111

112 Kriminalitet er en funktion af hvor og hvordan livet leves

113 FAK- TOR S N A P X DIMENSION ANTAGELSE BETYD NING Familie Øget inklusion i familie ** Institution Øget inklusion i skole ** Arbejde Forældre øget inklusion på arbejdsmark.; rigere Interaktion Færre kriminelle * venner/jævnaldrende Normer Stærkere normer mod ** kriminalitet Oplev. forv. Mindskede (*) flertalsmisforståelser Muligheder Især det kontantløse ** samfund Kontrol Øget teknisk/elektronisk *** kontrol Livsstil Fra Gade til Cyber Space *** Selvkontrol Risikoadfærd Personl.afv. Mørketal Demograf ) Import/Eksport Øget selvkontrol, fremtidsdisciplinering Anden risikoadfærd mindsket Måske mindsket bly, og mere Ritalin Ikke nogen målbar betydning Ikke nogen større betydning Ikke nogen afgørende betydning * *** * (*) - (*) -

114 114 Alstahaug: Udviklingen Hvad kan der gøres for at fortsætte den?

115 FAK- TOR S N A P X DIMENSION ANTAGELSE BETYD NING Familie Øget inklusion i familie ** Institution Øget inklusion i skole ** Arbejde Forældre øget inklusion på arbejdsmark.; rigere Interaktion Færre kriminelle * venner/jævnaldrende Normer Stærkere normer mod ** kriminalitet Oplev. forv. Mindskede (*) flertalsmisforståelser Muligheder Især det kontantløse ** samfund Kontrol Øget teknisk/elektronisk *** kontrol Livsstil Fra Gade til Cyber Space *** Selvkontrol Risikoadfærd Personl.afv. Mørketal Demograf ) Import/Eksport Øget selvkontrol, fremtidsdisciplinering Anden risikoadfærd mindsket Måske mindsket bly, og mere Ritalin Ikke nogen målbar betydning Ikke nogen større betydning Ikke nogen afgørende betydning * *** * (*) - (*) -

116 SKAL vi indrette hele samfundet, det være sig Alstahau eller Norge, på at forsøge at opnå det kriminalitetsfrie samfund?

117 Slut med de komplekse tiltag for denne gang 117

118

119 EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION Strukturel forebyggelse Social kapital Mentorordninger 119

120 SNAP-teorien: FOREBYGGELSE

121 FOKUS PÅ SOCIAL KAPITAL

122 Afsæt i et af de store mysterier: Hvorfor er vi så rige?

123 Nationalt niveaeu: Hvorfor er vi så rige? Ældre økonomisk vækstteori: De naturlige muligheder (natur; råstoffer; opdyrkelighed) = materielle kapital Kompetence til at udnytte/bruge disse (uddannelse; færdigheder) = humane kapital

124 Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk vækstteori: De naturlige muligheder (natur; råstoffer; opdyrkelighed) = den materielle kapital Kompetence til at udnytte/bruge disse (uddannelse; færdigheder) = den humane kapital X-faktor? Man mangler at forklare pct.

125 Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk vækstteori: Materiel kapital Human kapital X-faktor? Humlebien ; Det store mysterium i dansk økonomi The missing link Guldet i dansk økonomi

126 Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk vækstteori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Humlebien ; Det store mysterium i dansk økonomi The missing link Guldet i dansk økonomi

127 Hvorfor er vi så rige? Nyere økonomisk teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital

128 Hvorfor er vi så lykkelige og tilfredse med livet? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital

129 Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvad er det?

130 Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvad er det? Noget med sammenhængskraft Noget med gensidig tillid Noget med at hjælpe

133 Det store Hvorfor spørgsmål er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Hvorfor Social kapital findes samfund? Hvad får et Hvad er det? samfund til at hænge sammen? Hvad er Noget med sammenhængskraft Noget med gensidig tillid det for dominerende kontrolformer, der Noget med at hjælpe sikrer at et samfund ikke opløses i enkeltindivider, i anarki, lovløshed osv.?

134 Den første mulighed: Det mekaniske samfund Hvorfor er vi..? Nyere teori: Få mennesker, lav arbejdsdeling Materiel kapital Human kapital Mekanisk solidaritet = gensidig tiltrækning Repressivt regelsystem Social kapital Hvad er det? Omfanget af hjælperelationer i en gruppe Systematik Symmetri Dynamik Straffe og straffede = Teorien om kriminalitetens nødvendighed = Syndebukteorien

135 Syndebukteorien: Fra hvem begår hvad til hvem ekskluderes? Dem der er i mindretal, for man (= samfundet eller gruppen) kan bedre undvære de få end de mange De grimme, for man har mere brug for de smukke (bl.a. som objekter for forelskelse og seksualitet) De fattigste, for man har mere brug for de rige end de fattige, og de rige har mere magt De arbejdsløse, for man har mest brug for dem, der arbejder De dummeste og mindst uddannede, for man har mest brug for de klogeste og mest uddannede, og de uddannede har mest magt De fremmede, for man har mere brug for dem, man kender, end dem man ikke kender, bl.a. fordi man så ved hvad de kan, og kan udnytte dette De magtesløse, fordi de magtfulde nærmest pr. definition jo også har magten til at bestemme hvem og hvad, der er in og hvad der er out

136 Den anden mulighed: Det organiske samfund Målet kunne være en udvikling fra hjælp som social kapital til hjælp som kulturel kapital Mange mennesker, høj arbejdsdeling Organisk solidaritet = gensidig afhængighed Restituerende regelsystem Erstatninger og forlig = Teorien om social kapital før dette begreb blev opfundet

137 Det anomiske samfund Mange mennesker, defekt arbejdsdeling Anomi = fravær af mekanisk og organisk solidaritet Repressivt og restituerende regelsystem Egoistisk adfærd, straffe, erstatninger, og forlig = ANOMI-TEORIEN uoverensstemmelse mellem almindelige mål i tilværelsen og de legitime midler til at nå disse mål, fx mangel på arbejde. ANOMI-TEORIEN generaliseres senere til STRAIN-TEORIEN (Robert K. Merton)

138 Kontrolformer/reaktionsmåder, der bygger på, ikke nedbryder eller øger social kapital:

139 Kontrolformer/reaktionsmåder, der bygger på, ikke nedbryder eller øger social kapital:

140 Dette er hvad SOCIAL KAPITAL drejer sig om:

141 Paradigmeskifte i sociale relationer

142 Den barmhjertige samaritaner Den valgte, tillærte hjælp: Præsten og tempeltjeneren Den kulturelt, indlejrede hjælp: Samaritaneren

143 Den barmhjertige samaritaner Den valgte, tillærte hjælp: Præsten og tempeltjeneren Den kulturelt, indlejrede hjælp: Samaritaneren

144 Hvad glor du på?

145 Danskeren: Ikke på noget? Skynde sig væk El lign. Hvad glor du på?

146 Hvad glor du på? Danskeren: Ikke på noget? Skynde sig væk El lign. Japaneren: Er der noget jeg kan hjælpe med?

147 Hvad glor du på? Danskeren: Ikke på noget? Skynde sig væk El lign. Japaneren: Er der noget jeg kan hjælpe med? Overgangs-danskeren : Du kunne vel ikke hjælpe mig med?

148 Retsbevidsthed - I Grønland

149 Formål med hvordan der reageres på kriminalitet

150 FORMÅL GRØNLAND DANMARK (juli 2014) Generalpræventivt 5 12 Repressivt Specialpræventivt Ved ikke o.lign. 3 2 I ALT

151

152 Formålet med ophold i anstalt Formålet skal først og fremmest være at Straffe ham 13% Hjælpe ham 86% Ved ikke / vil ikke svare 1% I ALT 100%

153

154 Reaktion på hash rygning Man bør. Give advarsel 13% Straffe 22% Motivere til at holde op 62% Ved ikke / vil ikke svare 3% I ALT 100% Nuværende praksis: Mindre disciplinærstraf + samtale

155 Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvorfor, hvordan?

156 Hvorfor er vi..? Nyere teori: Materiel kapital Human kapital Social kapital Hvorfor, hvordan? Vikinge-hypotesen (det starter med handel på et fremmed marked) 800 til 1050 Enevælde-hypotesen (det starter med tjenestemænd/institutionel tillid) 1660 til 1849 Velfærds-hypotesen (det starter med kollektivets hjælp til de svagt stillede) 1849? -....

157 SOCIAL KAPITAL? Er det også et nyttigt/væsentligt begreb på et lavere niveau, fx i forhold til et nabolag eller en skoleklasse eller skole?

158 PROFILUNDERSØGELSEN i DK (2016)

159 PROFILUNDERSØGELSEN

160 Hvad har social kapital sammenhæng med? Trivsel/velbefindende Inklusion Risikoadfærd

161 SOCIAL PEJLING KLARE NORMER MINDSKET RISIKOADFÆRD KONTRAKTER TEAM- BUILDING INKLUSION I SAMFUNDET KONFLIKT- MÆGLING SOCIAL KAPITAL ØGET TRIVSEL HJÆLPE- RELATIONER

162 SOCIAL PEJLING KLARE NORMER MINDSKET RISIKOADFÆRD KONTRAKTER TEAM- BUILDING SOCIAL KAPITAL? INKLUSION I SAMFUNDET KONFLIKT- MÆGLING SOCIAL KAPITAL ØGET TRIVSEL HJÆLPE- RELATIONER

163 Trivsel/velbefindende? Hvordan har du det for tiden --- på en skala fra hvor 10 betyder det bedst mulige liv? Procent 7-10 :

164 Trivsel/velbefindende? Hvordan har du det for tiden --- på en skala fra hvor 10 betyder det bedst mulige liv? Procent 7-10 :

165 Trivsel/velbefindende? Procent der meget tit føler sig ensomme: Ved meget lav social kapital: 19% Ved meget høj social kapital: 0%

166 Trivsel/velbefindende? Procent der oplever deres egen krop som passende : Ved meget lav social kapital: 39% Ved meget høj social kapital: 63%

167 Forhold til skolen ( inklusion )? JO HØJERE SOCIAL KAPITAL, DESTO.. *.. bedre synes man om skolen *.. mindre pjækker man *.. mindre mobbes man *.. mindre mobber man *.. mere spændende synes man undervisningen er *.. mere lyst føler man til at lære noget i skolen *.. bedre synes man, at man se meningen med hvad der laves i timerne *.. mere hensyn oplever man at der bliver taget til ens egen måde at lære noget på *.. højere grad oplever man, at man lærer noget i skolen *.. bedre synes man, at man klarer sig fagligt *.. oftere har man en plan for, hvad man vil foretage sig efter 9. og 10. klasse *.. oftere synes man at en voksen gør noget, hvis en klassekammerat har det svært - og meget andet.. men dog ikke alt, fx ikke: om man er kommet til skade på skolen hvad man synes om toiletforholdene på skolen

168 Risikoadfærd? Alkohol? Svag eller måske endog positiv sammenhæng Tidligere undersøgelse: Men færre skader! - og kan eliminere negativ social arvs betydning for forhold til skolen:

169 Kan social kapital bryde den sociale arv? Forældres socialgruppe Social kapital? Risikoadfærd

170 Indeks for hvor glad man er for at gå i skole 10 Udd.gruppe III Udd.gruppe II Udd. gruppe I Skoler med lav social kapitel Skoler med middel social kapital Skoler med høj social kapital

171 Risiko for daglige symptomer efter 2,5 forældres socialgruppe 2 1,5 1 I-II III-IV 0,5 V-VI 0 Skoler med lav social kapital Skoler med middel social kapital Skoler med høj social kapital P < 0.01

172 KONKLUSION VEDRØRENDE SOCIAL KAPITAL SOM MÅL Høj social kapital kan være et vigtigt mål i sig selv Målet kunne være ikke blot at udvikle et højt niveau af social kapital, men at denne også udvikles over i et højt niveau af kulturel kapital (hjælpsomhed som en grundlæggende måde at orientere sig mod andre mennesker på) SOM MIDDEL Formentlig kan høj social kapital både være en årsag til og en konsekvens af trivsel, inklusion og fravær af risikoadfærd Social kapital forstået som omfanget af gensidige hjælperelationer mv. kan ændres Der bør udvikles tiltag, der kan øge omfanget af hjælperelationer ( det praktiske problem ) Der bør gennemføres kontrollerede forsøg, hvor det undersøges, om sådanne tiltag kan øge omfanget af hjælperelationer og om det i så fald har de formodede virkninger på trivsel, inklusion og risikoadfærd ( det videnskabelige problem ) Vender vi tilbage til torsdag

173 Primære fokusområder her og nu? = SOCIAL KAPITAL: - institutioner - boligområder - internet Vi vender tilbage til det torsdag

174 Strukturel forebyggelse: Et særligt social kapital tiltag: Mentorordninger

175 Mentorordninger Det mislykkede Cambridge-Sommerville Youth Study (CSYS) 175

176 Mentorordninger Det mislykkede Cambridge-Sommerville Youth Study (CSYS) De senere erfaringer: 176

177 Idéer til hvordan det kan gøres Findes på: DKR.DK

178 Mentorordninger Det mislykkede Cambridge-Sommerville Youth Study (CSYS) De senere erfaringer De nyeste erfaringer, fx COSA (Circles of Support and Accountability): 178

179 Minnesota, USA KONTROL: Randomiseret (RCT) Blandt motiverede OBSERVATIONSTID: Gns. 2 år Recidiv i form af : CoSA KONTROL Ny anholdelse * 39% 65% Ny anholdelse for seksualkriminaliet 0% 3% Ny dom 26% 45% Ny dom til fængsel 10% 26% Vilkårsovertrædelse o.lign. 48% 68% Ny indsættelse i fængsel i alt 48% 61% N = * = p < 0,05; ** = p < 0,01; *** = p < 0,001

180 EFTER LUNSJ: