Kløvergræs - afgræsset eller ensileret - kan dække mindst halvdelen af drægtige søers næringsbehov

Transkript

1 DJ rapport Kløvergræs - afgræsset eller ensileret - kan dække mindst halvdelen af drægtige søers næringsbehov José A. ernández, Viggo Danielsen, Karen Søegaard, Hanne Damgaard Poulsen og Søren Krogh Jensen Husdyrbrug nr. 72 August 2006

2 DJ rapport Husdyrbrug nr. 72 August 2006 Kløvergræs - afgræsset eller ensileret - kan dække mindst halvdelen af drægtige søers næringsbehov José A. ernández 1, Viggo Danielsen 1, Karen Søegaard 2, Hanne Damgaard Poulsen 1 og Søren Krogh Jensen 1 1 Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og rnæring Danmarks Jordbrugsorskning Blichers Alle Postboks Tjele 2 Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Danmarks Jordbrugsorskning Blichers Alle Postboks Tjele DJ rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. ndvidere kan rapporterne beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. DJ rapporter udkommer i serierne: Markbrug, Husdyrbrug og Havebrug. Pris: op til 50 sider: pr. stk. DKK 55,- op til 75 sider: pr. stk. DKK 85,- over 75 sider: pr. stk. DKK 110,- Abonnenter opnår 25% rabat, og abonnement kan tegnes ved henvendelse til: Danmarks Jordbrugsorskning Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Alle DJ s publikationer kan bestilles på nettet: Tryk: ISBN ISSN

3

4 ORORD orskningscenter for Økologisk Jordbrug (ØJO) gennemførte i 2000 en vidensyntese vedrørende økologisk svineproduktion. Denne vidensyntese beskrev muligheder og begrænsninger indenfor økologisk svineproduktion og samtidig blev der udpeget flere perspektivrige forskningsområder heriblandt: svins forsyning med essentielle næringsstoffer (protein/aminosyrer, vitaminer, mineraler) indenfor økologisk svineproduktionsforhold. fterfølgende blev der bevilget (ØJO) midler til gennemførelse af et 3 årigt projekt, hvor hovedformålet var at frembringe ny viden som basis for udviklingen af en forbedret fodersammensætning og for hensigtsmæssige fodringsstrategier tilpasset økologiske forhold. Projektet blev gennemført i 3 dele, der omfattede forsøg med drægtige søer, fravænnede smågrise og slagtesvin. I denne rapport beskrives resultaterne vedrørende forsøg med udegående drægtige søer. Hensigten med dette delprojekt var at fremskaffe resultater, der kan danne baggrund for anvisninger af en hensigtsmæssig management i forbindelse med afgræsning og anvendelsen af ensilage til drægtige sø- er. oderværdien er udtrykt i foderenheder til voksende svin (s). Hvor resultaterne anvendes fremadrettet er foderværdierne dog omregnet til foderenheder til drægtige søer (dr) som defineret i det ny fodervurderingssystem. Manuskriptet er revideret af Økologikonsulent Tove Serup, Dansk Landbrugsrådgivning og af Seniorforsker Jakob Sehested, Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og rnæring, Danmarks Jordbrugsorskning. Stor tak rettes til dem for konstruktiv kritik, værdifulde kommentarer og forslag. Personalet på Rugballegård takkes for gennemførelsen af forsøget, DB-medarbejder Ole Hartvig Olsen for assistancen til dataindsamling og -opgørelsen og Overassistent Birgit Aagaard isker for korrekturlæsning og opsætning af rapporten. orskningscenter oulum Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og rnæring Maj 2006 José A. ernández Seniorforsker 1

5 Indholdsfortegnelse orord...1 Indholdsfortegnelse...2 Sammendrag...3 Summary...4 1) Indledning...5 2) Materialer og metoder orsøgsplan, forsøgsdyr mv oder og fodring Studier af græsmarken Højdemålinger Botanisk sammensætning Afgrødekvalitet orsøgets gennemførelse Registreringer rnæringsværdi af kraftfoder, græs og ensilage Statistiske analyser ) Resultater Kemiske analyser af foder Resultater fra græsmarken en Botanisk sammensætning Kvalitet Resultater for søer Analyser af plasma og mælk ) Diskussion Om græsmarksstudierne Søernes optagelse af kløvergræs Søernes optagelse af ensilage Mineralforsyning og -status Vitaminforsyning og -status ) Konklusion ) Referencer

6 Sammendrag t flerårigt forsøg med udegående drægtige søer er gennemført på den økologiske forsøgsstation Rugballegård. orsøgets formål var at skaffe ny viden om management af afgræsningsmarker og udnyttelse af kløvergræs til søer i udendørs sohold. Specifikt blev potentialet for afgræsning af kløvergræs om sommeren og fodring med kløvergræsensilage om vinteren undersøgt, herunder mulighederne for dækning af søers behov for energi, aminosyrer, mineraler og vitaminer. Tre grupper á 5 drægtige søer blev sat ind på en kløvergræsmark delt i 3 ens afgræsningssystemer som hver var delt i 3 skiftefolde. Til hver af de 3 sogrupper blev der givet enten en standard fuldfoderblanding til drægtige søer () eller halv + halv byg (B) eller byg alene (B). or alle 3 typer kraftfoder og til alle søer var tildeling om sommeren 1,0 kg og om vinteren 1,5 kg daglig. I hvert system afgræssede søerne skiftevis en uge i hver af foldene. orsøgsperioden varede 8 uger. orsøget blev gentaget 4 gange om sommeren med afgræsning af kløvergræs og 2 gange om vinteren med kløvergræsensilage efter ædelyst. Resultaterne af den valgte afgræsningsstrategi i dette forsøg, hvor der efter én uges afgræsning indgik to ugers hvileperioder, indikerede, at kløverandelen holdt sig på et betydeligt højere niveau end ved kontinuert afgræsning, som blev anvendt i et tidligere forsøg. Andelen af græsstængler og andelen af dødt materiale steg, og kløverandelen faldt gennem perioden. Denne udvikling påvirkede også græskvaliteten i form af faldende proteinfordøjelighed (N), - energifordøjelighed (OS) og dermed også energiværdien (s) igennem afgræsningsperioden. Sammensætningen af kraftfoder havde ikke indflydelse på søernes optagelse af kløvergræs ved afgræsning. Ligeledes var optagelsen af s heller ikke forskellig for perioderne maj-juni og august-september. Den daglige energioptagelse fra kløvergræs ved afgræsning, beregnet på basis af søernes tilvækst var i gennemsnit 1,63 s, svarende til ca. 61 % af deres daglige energioptagelse. I perioderne, hvor søerne blev tildelt kløvergræsensilage, svarede dette til 1,2 s daglig eller 42 % af den totale energioptagelse. Det vurderes, at man kan få et realistisk skøn på søernes græsoptagelse ved at basere beregningerne på deres daglige tilvækst. bidrog til søernes vitamin og A forsyning med ca. 257 mg -tokoferol og I retinol pr. dag, hvilket er mere end anbefalet i de danske fodringsnormer. Vitaminoptagelse med græs har modsvaret % af det totale vitamin A indtag og % af det totale vitamin indtag. Også søerne, som blev fodret med ensilage, fik dækket deres behov for vitamin A og fra ensilagen, selvom vitamin A og indtaget var lavere end for græssende søer. Mineralkoncentrationen i plasma og mælk var ikke reduceret, når søerne fik reduceret mængden af fuldfoder og dermed mineraltilskuddet i drægtighedsperioden. Derimod sås en stigning i koncentrationen af zink i både plasma og mælk hos søerne, der fik byg samt græsensilage Det tyder derfor på, at søerne på kort sigt kan opnå tilfredsstilende resultater ved denne fodring uden tilskud af mineralerne calcium, fosfor og zink i drægtighedsperioden. Hvorvidt dette også gælder for andre mineraler såsom selen og B-vitaminer blev ikke undersøgt. 3

7 Summary A multiannual experiment comprising outdoor pregnant sows has been carried out at the organic experimental station Rugballegård. The aim of the experiment was to provide new knowledge about management of grazing fields and on utilisation of clover-grass in connection with outdoor sow units. Specifically, the grazing potential of clover- grass in summer and feeding clover-grass silage in winter were examined. This also included the possibilities for highest possible contribution to pregnant sows requirement for energy, amino acids, minerals and vitamins from this crop. Three groups with each five pregnant sows were put in a clover-grass field divided into three identical grazing systems, which, again were divided into three rotation paddocks. ach group of sows in each grazing system was fed a standard complete diet for pregnant sows () or half + half barley (B) or only barley (B). In each system the sows grazed alternately one week in each of the paddocks. The experimental period was eight weeks. The experiment was repeated four times during the summer with grazing clover-grass and two times during the winter with clovergrass silage. The results of the chosen grazing strategy in this experiment, where a two week resting period was included after one week of grazing, indicated that the percentage of clover had a considerably higher level than after continuous grazing applied in a previous experiment. During the period the percentage of grass stems and dead material increased and the percentage of clover decreased. This development also influenced the grass quality in the form of decreasing protein- (N) and energy digestibility (OS) and consequently also the energy value (s) during the grazing period. The allocation of concentrates did not influence the intake of grass clover. Also, the intake of s was not different for the periods May-June and August-September. The daily intake of energy from grass clover, calculated on the basis of the growth of the sows, was on average 1.63 s corresponding to 61% of their daily energy intake. It can therefore be proposed that it is possible to get a realistic estimate of the grass intake through calculations based on the daily growth of the sows. Grazing contributed to the vitamin and A supply of the sows with about 257 mg tocopherol and 48,600 I retinol per day, which is higher than recommended in the Danish feeding standards. Vitamin intake with clover-grass corresponded to % of the total vitamin A intake and % of the total vitamin intake. Also the sows, which were fed silage, had their vitamin A and requirement covered through the silage even though the vitamin A and intake was lower compared with grazing sows. Mineral concentration in plasma and in milk was not reduced when the sows got reduced the amount of complete diet and thereby also the mineral supplement. However, there was a rise in the concentration of zinc in both plasma and milk of the sows having barley and clover-grass silage. This may thus indicate that sows under this feeding regime are able to perform normally without supplementation of the minerals calcium, phosphorus and zinc during pregnancy. Whether this is also valid for other micro minerals like selenium or B- vitamins was not investigated here. 4

8 1. Indledning De fælles U regler for økologisk svineproduktion (Ø nr. 2092/ af 24. juni 1991 og Ø nr. 1804/1999 af 19. juli 1999) foreskriver blandt andet, at søer og orner skal have adgang til græsning i sommerhalvåret. Græssets betydning for søernes næringsstofforsyning er afhængig af den optagne mængde græs, græssets kvalitet og søernes evne til at udnytte dets næringsstoffer. Især drægtige søer er den kategori af grise, som har det største potentiale for at optage og udnytte grovfoder. Det er tidligere vist (Sehested et al., 2000; Sehested et al., 2004), at drægtige søer ved afgræsning kan optage kløvergræs nok til at dække halvdelen eller mere af deres energibehov. ølgelig er der ingen tvivl om, at kløvergræs og lignende afgrøder kan bidrage væsentlig til drægtige søers forsyning med energi, aminosyrer, mineraler og vitaminer. n nødvendig forudsætning for en bæredygtig og økonomisk produktion er, at de faktuelle ernæringsmæssige behov hos udegående søer samt deres potentiale for optagelse af grovfoder og grovfoderets ernæringsmæssig værdi kendes. Derved skabes mulighed for at formulere balancerede blandinger, som netop opfylder behovet for næringsstoffer og energi til vedligehold og produktion. Disse behov er indtil videre skønnet ved ekstrapolation fra normsættet for indendørs sohold. nergibehovet hos udegående søer er imidlertid højere end hos traditionelt opstaldede søer, dels på grund af de klimatiske forhold og dels på grund af øget fysisk aktivitet, mens behovet for protein og aminosyrer anses for at være forholdsvis upåvirket (Close and Poornan, 1993). Det ekstra energiforbrug relateret til fysisk aktivitet er blevet estimeret for drægtige søer til 15 % af behovet til vedligehold (Verstegen et al., 1987). I overensstemmelse hermed beregnede Theil (2002) det ekstra behov til 17 % af vedligeholdsenergi ved at antage, at soen har et ekstra forbrug på 14,9 kj pr. minut i oprejst stilling (Noblet et al., 1993), og at soen står op i gennemsnit 340 minutter pr. dag. Ved afgræsning eller fodring med ensilage vil søerne under gunstige forhold få tilført betydelige mængder af mineraler og vitaminer fra de grønne afgrøder. Dette giver muligheder for at reducere tilførslen af disse næringsstoffer i det tildelte kraftfoder, men et bedre kendskab til afgrødernes indhold og tilgængelighed heraf er nødvendig for at designe afbalancerede foderrationer. Specielt for vitaminernes vedkommende formodes der at være et betydeligt potentiale for besparelser, da man ved foderoptimering til søer på stald normalt ikke tager hensyn til fodermidlernes naturlige indhold af vitaminer. Normerne for vitaminer til svin (Landsudvalget for Svin, 2002) angives derfor som tilsatte mængder. I et tidligere forsøg er det vist, at drægtige søer kan dække en betydelig del af deres foderbehov ved afgræsning. orsøget viste imidlertid også, at søerne græssede selektivt (Sehested et al., 2004), idet de foretrak kløver frem for græs og græsblade frem for græsstængler, når de græssede kontinuert i storfold. Herved bliver tilbuddet af den gode del af kløvergræsset begrænset. Ved rotationsgræsning (skiftefolde), hvor grønsværen får en hvileperiode imellem græsningerne, kan kløvergræsset muligvis bedre holdes ved lige. Samtidig kan det tænkes, at søerne vil få et større og bedre tilbud, så optagelsen under afgræsning muligvis vil øges. 5

9 ormålet med dette projekt var derfor at skaffe ny viden om management af afgræsningsmarker i forbindelse med udendørs sohold. Hovedvægten blev dog lagt på at undersøge potentialet af afgræsning af kløvergræs og fodring med kløvergræsensilage, herunder mulighederne for størst mulig dækning af søers behov for energi, protein og aminosyrer samt mineraler og vitaminer fra denne afgrøde. I denne forbindelse blev der især belyst forskellige fodringsstrategier ved at kombinere kraftfodertildeling med afgræsning om sommeren henholdsvis kraftfoder og kløvergræsensilage om vinteren. I hver gentagelse blev indsat 15 drægtige søer fordelt blandt systemerne i 3 grupper á 5 i henhold til kuldnummer og vægt. Inden for hvert system fik søerne mulighed for afgræsning i skiftefoldene ved ophold af én uges varighed i hver fold, der således var ubenyttet i de to efterfølgende uger. Ved begyndelsen af hver gentagelse, specielt i maj måned, hvor græsvæksten var stor, blev foldene afkortet. fterhånden som græsvæksten aftog, blev foldene efter en subjektiv vurdering forlænget, således at de i periodens sidste del omfattede hele det afsatte areal. I den del af foldene, som ikke blev benyttet til afgræsning, blev der taget slet til ensilering. 2. Materialer og metoder Det maksimalt afsatte areal inklusiv service areal svarede til 640 m 2 pr. so orsøgsplan, forsøgsdyr mv. orsøget blev gennemført på den økologiske forsøgsstation Rugballegård i årene ved anvendelse af arealer med kløver-græs. orsøget omfattede 6 gentagelser af 8 ugers varighed, hver med 3 grupper á. n mark blev delt i 3 ens afgræsnings-systemer, hver med 3 skiftefolde (figur 2.1). Til hvert system var tilknyttet et service areal, hvor der var placeret to hytter med halmstrøelse samt 5 ædebokse, hvor søerne kunne fikseres i forbindelse med individuel fodring med kraftfoder. Som allerede nævnt blev der gennemført 6 gentagelser i alt, hvoraf fire var med afgræsning, én med kløvergræsensilage ad libitum og én med gradvis overgang fra afgræsning til kløvergræsensilage (figur ). orsøgsgentagelserne blev fordelt over forskellige årstider (perioder). Periode 1 (forsommer) var således maj-juni, periode 2 (eftersommer) august-september og perio de 3 (efterår/vinter) gennemførtes i september - februar. system 1 system 2 system 3 serviceareal 200 m 2 serviceareal 200 m 2 serviceareal 200 m 2 old 1.1 old 1.2 old 1.3 old 2.1 old 2.2 old 2.3 old 3.1 old 3.2 old 3.3 ( 3 x 1000 m 2 )( 3 x 1000 m 2 )( 3 x 1000 m 2 ) igur 2.1 oldsystem til afgræsning for drægtige søer. 6

10 System 1 System 2 System 3 Kraftfoder oderblanding oderblanding B oderblanding B Årstid/ År old 1.1 old 1.2 old 1.3 old 2.1 old 2.2 old 2.3 old 3.1 old 3.2 old 3.3 Gentagelse 1 ftersommer 2001 Periode 2 Gentagelse 2 Vinter 2001 Periode 3 Gentagelse 3 orsommer 2002 Periode 1 Gentagelse 4 ftersommer 2002 Periode 2 Gentagelse 5 orsommer 2003 Periode 1 Gentagelse 6 fterår 2003 Periode 3 Kløvergræsensilage & kløvergræsensilage Kløvergræsensilage & kløvergræsensilage igur Oversigt over forsøgets behandlinger og tidsplan : Standard fuldfoder til drægtige søer; B: ½ + ½ byg; B: byg alene Angiver at søerne afgræsser hver fold én uge af gangen. Kløvergræsensilage & kløvergræsensilage I efterårsperioden (gentagelse 6) startede søerne i september med afgræsning i to uger, hvorefter de blev tildelt stigende mængder af kløvergræsensilage som supplement til det aftagende udbud af græs. I vinterperioden (gentagelse 2) havde søerne indenfor hvert system fri adgang til en del af alle skiftefolde samtidig. De fik kløvergræsensilage efter ædelyst som supplement, og optagelse af græs ved afgræsning blev ikke tillagt værdi oder og fodring ffekten af tre forskellige kraftfoderblandinger blev undersøgt: : 100 % fuldfoder B: 50 % fuldfoder + 50 % byg B: 100 % byg. 7

11 Som fuldfoder anvendtes Rugballegårds standardblanding til drægtige søer (sammensætning er angivet i tabel 2.2). Alle søer fik tildelt 1,0 kg foder/dag i perioderne 1 og 2 med afgræsning (gentagelse 1, 3, 4 og 5), henholdsvis 1,5 kg i periode 3 med ensilage som grovfoder (gentagelse 2 og 6). 2.3 Studier af græsmarken Kløvergræsarealet blev etableret i dæksæd i 2000 og bestod af hvidkløver (Trifolium repens) og alm. rajgræs (Lolium perenne). orsøget var i 2001 og 2002 placeret i samme areal, og imellem forsøgsperioderne blev der afpudset. I 2003 blev forsøget flyttet til et andet areal i samme mark, hvor der indtil da kun var taget slæt. Under forsøgenes gennemførelse omfattede studierne af græsmarken højdemålinger samt analyser af botanisk sammensætning og kemiske analyser til vurdering af afgrødernes kvalitet og foderværdi Højdemålinger Hver uge i forbindelse med flytning af søerne blev der taget 15 højdemålinger af græsset i alle folde ved hjælp af en pladeløfter; 30x30 cm plade med 3,8 kg tryk/m 2. Der blev målt i et V-mønster i hver fold. Til brug for beregning af afgrødemængden på basis af højden, blev der tre gange i hver afgræsningsperiode klippet 18 stk. 0,5 m 2 flader til 2 cm højde efter metode beskrevet af Søegaard et al. (2001). I hver flade blev højden bestemt to gange. Analyser på materialet viste, at afgrødemængden i kg tørstof/ha kunne estimeres efter følgende ligning: kg ts./ha = 199 * højde, cm; (R 2 = 0,40) Korrelationen var ikke afhængig af, hvor foldene tidsmæssigt var i forhold til afgræsning. Tilvæksten pr. uge i de folde, som ikke blev afgræsset, blev beregnet som differencen mellem afgrødemængden før og efter den pågældende uge. Den afgræssede mængde i foldene, som blev afgræsset, blev beregnet som nedgangen i afgrødemængden over ugen plus ovennævnte beregnede tilvækst. Tabel 2.2. Råvaresammensætning i % af foderblandinger til drægtige søer oderblanding B B oderart uldfoder ½foder+½ byg Byg Byg, økologisk 10,00 55, Havre, økologisk ,50 - Hvede, økologisk 40,00 20,00 - Ærter, økologisk 7,30 3,65 - Rapskage, dobbelt lav Scanola 5,40 2,70 - Monocalc.fosfat, Aliphos, Tess 0,50 0,25 - oderkridt 1,20 0,60 - odersalt 0,40 0,20 - Øko So Vit 271 0,20 0,10-8

12 Botanisk sammensætning Den botaniske sammensætning blev målt gennem de to afgræsningsperioder i Der blev klippet i seks 0,5 m 2 felter i system 1 og 3, inden søerne afgræssede fold 2 og igen efter, at søerne var flyttet videre til fold 3. Afgrødemængde og botanisk sammensætning blev bestemt i to horisontale lag, henholdsvis over 6 cm og 2-6 cm over jordoverfladen. Afgrøden blev ved håndseparering delt i græsblade, græsstængler, hvidkløver og dødt plantemateriale Afgrødekvalitet Inden søerne skulle afgræsse fold 2, dvs. tre gange i hver afgræsningsperiode, blev der udtaget afgrødeprøver med hånd til kvalitetsmålinger. Da søerne erfaringsmæssigt græsser selektivt, blev deres afgræsning efterlignet med håndplukning. orud blev der sammenlignet med en klippeprøve, hvor hele afgrøden kommer med i prøven. Kvaliteten af denne var for alle parametre dårligere end den tilsvarende håndudtagne prøve (data ikke vist). Det blev konkluderet, at simuleret afgræsning ved håndplukning kom nærmest den kvalitet søerne æder orsøgets gennemførelse Søerne blev indsat i forsøget indenfor de første fire uger efter løbning. På samme dag fordeltes 1 på de 3 systemer efter kuldnummer og vægt. Selve forsøgsperioden, hvor søernes afgræsning eller optagelse af ensilage blev studeret forløb over de følgende 8 uger. Herefter fortsatte søerne på den samme fodringsmæssige behand ling, men den daglige kraftfodertildeling blev øget individuelt med 1,0 s ved drægtighedsdag 84. To uger før forventet faring blev søerne flyttet i farefold, hvor der blev skiftet til diegivningsfoder Registreringer Repræsentative prøver af ensilage (3) og af foderblandingerne (10) blev udtaget i løbet af projektperioden og analyseret for indhold af vand, aske, råprotein, Stoldt fedt, træstof, stivelse, bruttoenergi, lysin, methionin, cystin, treonin, Ca, P, Zn, - Tokoferol, Retinol og -Karotin. Tildeling af kraftfoder til søerne blev foretaget og registreret individuelt hver dag, mens tildeling af ensilage i efterårs- og vinterperioderne blev registreret på gruppeniveau for i hver fold. Søernes produktion blev bestemt ved vægtændringerne samt ved vurdering af deres huld med 14 dages intervaller. Huldvurdering blev foretaget visuelt (figur 2.4.1) efter en skala fra 1-4 hvor 1 er dår igur Visuel huldvurdering 1: og 2: dårlig, 3: tilfredsstillende huld, 4: overvægt. 9

13 ligt og 3 er tilfredsstillende huld, mens 4 betegner overvægt. Antal levende- og dødfødte grise blev ligeledes registreret. Med henblik på en vurdering af søernes status på udvalgte mineraler og vitaminer blev der udtaget blodprøver og mælkeprøver. Blodprøver blev udtaget fra halsvenen fire gange. Henholdsvis ved forsøgets begyndelse og efter 8 uger samt to uger før forventet faring (ved skift til diegivningsfoder) og på 12. dag i diegivningsperioden. Mælkeprøver fra søerne blev udtaget 12 dage efter faring i forbindelse med udtag af sidste blodprøve. fter intravenøs injektion med oxytocin blev prøverne udtaget ved håndmalkning, hvorefter de blev nedfrosset. Plasma- og mælkeprøver blev analyseret for indhold af mineralerne Ca, P, Zn, e og Mg samt vitaminerne A (retinol) og ( -tokoferol) rnæringsværdi af kraftfoder, græs og ensilage oderværdien blev beregnet på grundlag af den kemiske sammensætning og in vitro fordøjelighed bestemt som gennemsnittet af 10, 13 og 5 analyserede prøver af henholdsvis kraftfoder, græs og ensilage. Protein- og energiværdien blev beregnet i henhold til Boisen og ernández (1995; 1997). Græssets og ensilagens andel af søernes energiforsyning blev skønnet som differencen mellem det totale energiforbrug pr. dag og næringsværdien i det tildelte kraftfoder. Det totale energiforbrug blev beregnet som summen af behovet til vedligehold, et tillæg til ekstra energiforbrug (0,2 s/dag) hos udegående søer samt behovet til produktion (tilvækst). nergibehovet til vedligehold blev beregnet i henhold til Just et al. (1983) og Theil et al. (2002). Herudover blev energibehov til produktion fastsat til 1,1 s/kg tilvækst (Danielsen, upubliceret: Produktionsresultater baseret på 598 konventionelt opstaldede søer) Statistiske analyser orsøgsresultaterne blev evalueret ved variansanalyse. Den statistiske analyse blev udført ved hjælp af SAS Standard Procedure Proc mixed (Litell et al., 1996). orskelle mellem behandlingerne (p<0,05) blev erkendt ved parvis sammenligning (P-diff) af LSmeans. Den statistiske model indbefattede effekten af foderblanding, periode og foderblanding x periode. Gentagelse inden for periode blev inkluderet som tilfældig variabel. 3. Resultater 3.1. Kemiske analyser af foder Tabel 3.1 viser den kemiske sammensætning af de tre foderblandinger samt kløvergræs fra skiftefoldene og den anvendte ensilage af kløvergræs. I foderblandingerne var indholdet af råprotein som forventet faldende fra blanding til B. ølgelig gjorde det samme sig gældende for aminosyrerne. Indholdet af råfedt, træstof og aske samt vitaminer, calcium, fosfor og zink var også som forventet faldende i samme rækkefølge. Indholdet af tørstof i ensilage var betydeligt højere end i frisk græs med henholdsvis 33 og 23 procent. nsilagen var ligeledes mere proteinrig end græsset med henholdsvis 23 og 17 procent af tørstof. nsilagen havde som følge heraf også det højeste indhold af aminosyrer. ndvidere var ensilagens indhold af råfedt, mineraler og bruttoenergi højere end for frisk græs. Indholdet af vitamin A og var som ventet højst i fuldfoderet og lavest i byggen. risk 10

14 græs og ensilage havde til gengæld et stort indhold af især ß-karotin som er precursor for vitamin A. Det regnes med at 1mg ß- karotin modsvarer 400 I vitamin A. Indholdet af vitamin var ligeledes højt. I tabel vises den på grundlag af analyserne beregnede foderværdi i de samme fem komponenter. Den beregnede energiværdi, udtrykt ved såvel s som dr (gammel henholdsvis ny fodervurderingssystem: Landsudvalget for svin, 2002) var stigende fra blanding til B og dr var som forventet på et lidt højere niveau end s. Blandingernes indhold af standardiserede fordøjeligt protein og aminosyrer pr. dr var i god overensstemmelse med det forventede. Det samme var tilfældet for de tre mineraler. Det beregnede indhold af både s og dr samt indholdet af fordøjeligt protein og aminosyrer pr. dr var højere for ensilage end for græs. Sammenlignet med fuldfoder (blanding ) var indholdet af fordøjeligt protein og aminosyrer samt calcium og fosfor pr. dr på et højt niveau i både græs og ensilage. Tabel 3.1. Gennemsnitlig kemisk sammensætning af foderblandingerne samt kløver græs ensileret og afgræsset Blanding B B Kløvergræs oderart uldfoder ½foder+½byg Byg nsilage risk Tørstof, g/kg Pr. kg tørstof : Aske, g Råprotein, g Råfedt (HCl), g Træstof, g Stivelse, g Bruttoenergi, MJ 18,57 18,54 18,53 19,43 17,82 Lysin, g 5,1 4,9 4,2 9,0 8,6 Methionin, g 2,0 2,0 1,8 3,4 2,7 Cystin, g 2,9 2,8 2,4 1,9 1,6 Treonin, g 4,3 4,2 3,7 9,7 7,0 Valin, g 6,5 6,1 5,6 9,0 Leucin, g 8,5 8,0 7,0 12,0 Calcium, g 7,4 4,2 1,2 11,0 7,5 osfor, g 5,4 4,5 3,8 4,6 3,7 Zink, mg Tokoferol, mg (-vit.) Retinol, I (A-vit.) (15600) 1 (17600) 1 ß-Karotin, mg ) Beregnet på basis af karotin 11

15 Tabel oderværdien og næringsstofindholdet i foderblandingerne samt kløver græs ensileret og afgræsset Blanding B B Kløvergræs oderart uldfoder ½foder+½byg Byg nsilage risk s/ kg tørstof 1,14 1,17 1,18 0,85 0,59 dr/kg tørstof 1,17 1,22 1,26 0,75 0,62 St. fordøj. protein, g/dr St. fordøj. lysin, g/dr 3,4 3,0 2,5 9,0 8,6 St. fordøj. methionin, g/dr 1,4 1,2 1,2 3,4 2,7 St. fordøj. cystin, g/dr 2,0 1,7 1,4 1,9 1,6 St. fordøj. treonin, g/dr 2,9 2,6 2,2 9,7 6,9 Calcium, g/dr 6,5 3,5 1,0 14,7 12,0 osfor, g/dr 4,7 3,7 3,0 6,1 6,0 Zink, mg/edr St. fordøj.: Standardiseret ileal fordøjeligt 3.2 Resultater fra græsmarken en Tilbuddets størrelse gennem perioderne var noget forskelligt (figur 3.2.1). I begyndelsen af foråret 2003 var der en forholdsvis stor afgrødemængde forårsag et af en kraftig afgrødevækst på dette tidspunkt. Da forårsvæksten normalt er større end efterårsvæksten, var udgangsarealet noget mindre om foråret end om efteråret. I de to efterårsperioder blev der græsset mere i bund i den sidste del, hvor plantevæksten også er reduceret. Afgrødevæksten og den afgræssede mængde er, som beskrevet i materiale og metoder, beregnet indirekte ud fra højdemålinger og en beregnet højde-tørstof korrelation. Som gennemsnit for hver af de fire afgræsningsperioder blev den afgræssede mængde beregnet til de i tabel angivne mængder tørstof pr. so pr. dag. De beregnede tal er den mængde, der forsvinder ved afgræsning, men noget af det kan godt være tabt undervejs, dvs. noget, som søerne spytter ud igen eller direkte taber ud af munden. Dette blev ikke målt, men var til tider meget tydeligt i foldene. Som det fremgår af tabel varierede den daglige tørstofoptagelse pr. so fra 2,8 til 5,1 kg. Det forholdsvis store tal for foråret 2003 indikerer, at hvis kløvergræsmængden er for stort, bliver kløvergræsset udnyttet for dårligt, eventuelt på grund af ovennævnte tab. Som det også er vist i tabel varierede kløvergræssets beregnede indhold af s fra 0,55 til 0,69 pr. kg tørstof for de fire perioder, således, at de afgræssede mængder svarede til 1,65-2,96 s daglig. 12

16 30 cm lige inden græsning efterår (2) 2002 forår (1) 2002 efterår (2) 2003 forår (1) Uge nr. i perioden igur Afgrødehøjde lige inden afgræsning gennem de fire perioder. Tabel Søernes daglige optagelse af kløvergræs beregnet på grundlag af højdemålinger og analyser Gentagelse Kg tørstof s pr. kg tørstof s fterår ,0 0,55 1,65 orår ,8 0,66 1,85 fterår ,8 0,69 2,62 orår ,1 0,58 2, Botanisk sammensætning Søernes afgræsning påvirkede i høj grad kløvergræssets sammensætning. Den botaniske sammensætning blev undersøgt i to horisontale lag, dels over 6 cm højde, dvs. den del der er lettest at afgræsse, og dels laget fra 2 til 6 cm hvor det pga. græsstængler er lidt sværere at afgræsse. I det nederste lag dvs. under 2 cm vurderes at det ikke er muligt at afgræsse. Der blev målt i system 1 og 3, men da søernes tilskudsfodring ikke synes at have påvirket afgræsningen, er der ikke skelnet mellem disse. I det øverste lag, over 6 cm, faldt kløverandelen kraftigt over den uge, hvor søerne afgræssede folden (figur 3.2.2). I gennemsnit faldt kløverandelen til ca. halvdelen, fra 45 til 23 % af tørstof, og i de to ugers pause indtil næste afgræsning steg kløverandelen noget igen. Muligvis skyldes stigningen i kløverandelen, at noget af kløveren har været nedtrådt og har rejst sig igen (figur 3.2.2). I det nederste lag var kløverandelen noget lavere og mere konstant. 13

17 60 50 Afpudsning % kløver over 6 cm 2-6 cm 0 Maj Juni August September igur Kløverandelen (% af tørstof) gennem de to afgræsningsperioder i 2002 i system 2 i to horisontale lag. : før afgræsning : efter afgræsning : standardafvigelse Den højere kløverandel i det øverste lag kan bl.a. skyldes, at kløveren har strakt sig efter lyset, da afgrøden var forholdsvis høj, sammenlignet med kontinuert afgræsning. Kløverandelen steg kraftigt fra periode 1 til periode 2, hvilket både kan skyldes en afpudsning efter periode 1 samt en hvileperiode fra den 26/6 til den 7/8. Andelen af græsstængler i tørstof steg kraftigt gennem periode 1, fra 7 % inden første afgræsning til 71 % efter anden afgræsning i øverste lag (figur ). Græsset sætter forholdsvis mange stængler i denne perio- de, hvilket også kan ses af en kraftig stigning i de to ugers hvileperiode fra første til anden græsning. Stængelandelen steg også gennem græsningsperioderne, I augustseptember steg stængelandelen meget mindre i det øverste lag, hvilket primært skyldes, at græsset generelt sætter færre stængler i sensommeren end i forsommeren. Til gengæld var der forholdsvis meget stængel i det nederste lag, hvilket kan skyldes gamle stængler fra periode 1, hvor der var blevet afpudset. 14

18 90 % stængel af græstørstof Afpudsning over 6 cm 2-6 cm 10 0 Maj Juni August September igur Stængelandel af græstørstof gennem de to afgræsningsperioder i 2002 i system i to horisontale lag. : før afgræsning : efter afgræsning : standardafvigelse % dødt plantemateriale Afpudsning over 6 cm 2-6 cm 10 0 Maj Juni August September igur Andelen af dødt plantemateriale gennem de to afgræsningsperioder i 2002 i system 2 i to horisontale lag. : før afgræsning : efter afgræsning : standardafvigelse Andelen af dødt plantemateriale i det nederste lag steg kraftigt gennem begge perioder (figur ). Andelen steg også i det øverste lag, især ved afgræsning i efteråret. 15

19 Kvalitet Kvaliteten blev bestemt i afgrødeprøver, som var udtaget med hånd for at nærme sig den kvalitet, som søerne æder. Herved vil kvaliteten blive bedre end for hele afgrøden som sådan. Men det kan ikke udelukkes, at kvaliteten af det kløvergræs, som søerne åd, var bedre end det målte, hvis søerne har været bedre til at selektere for en god kvalitet. Som det fremgår af tabel synes udviklingen i den botaniske sammensætning i høj grad at have påvirket kvalitetsegenskaberne. Igennem den første afgræsningsperiode steg træstofindholdet forholdsvis meget mens indholdet af råprotein, HCl-fedt og Ca faldt. Det samme forhold gjorde sig gældende i anden periode om end i betydelig mindre grad. Til gengæld steg indholdet af protein, aminosyrer og Ca markant fra periode 1 til periode 2. Indholdet af P og Zn steg kun moderat imellem perioderne. OS og N-ileum fald igennem perioderne. Indholdet af de enkelte aminosyrer faldt ligeledes som følge af et faldende råproteinindhold. Disse forholdsvis store ændringer skyldes sandsynligvis primært ændringerne i botanisk sammensætning. Ændringen i Caindholdet skyldes primært ændringer i kløverandelen, idet hvidkløver har et betydeligt højere indhold af Ca end græs (Søegaard, 1993), hvorimod de øvrige ændringer sandsynligvis også skyldes ændringer i stængelandel og dødt materiale. I efterårsperioden var udviklingen i princippet den samme, men med noget mindre forskelle, hvilket sandsynligvis skyldes, at den botaniske sammensætning ikke blev påvirket så meget som om foråret. Tabel Græssets kemiske sammensætning i fold 2 gennem afgræsningsperioderne 1 (maj-juni) og 2 (aug. sept.) Periode suge. Gns. af 3 Gns. af Afgrødehøjde, cm 15,4 17,5 14,0 12,3 10,7 8,8 Tørstof, g Aske, g Råprotein, g HCl-fedt, g Træstof, g N- ileum 1, % OS 2, % Lysin, g 7,3 10,2 8,3 7,7 5,9 10,6 10,4 9,5 Methionin, g 2,4 3,0 2,6 2,5 2,0 3,1 3,1 2,9 Cystin, g 1,6 1,8 1,7 1,8 1,4 1,7 1,8 1,8 Treonin, g 5,7 8,3 6,5 6,1 4,6 8,5 8,5 8,1 Calcium, g 5,5 9,7 7,4 5,3 3,7 10,9 9,8 8,6 osfor, g 3,2 4,3 3,2 3,3 3,1 4,3 4,5 4,1 Zink, mg s/kg tørstof 0,62 0,62 0,94 0,59 0,33 0,72 0,67 0,47 dr/ kg tørstof 0,65 0,65 0,99 0,62 0,35 0,76 0,70 0,50 16

20 Tabel 3.3. Produktionsresultater Kraftfoder Signifikans, p< Blanding B B Kraftfoder periode Periode oder x SM Vægt v. start, kg ,46 0,62 1,00 9,1 Tilvækst, kg/dag 0,37 0,39 0,40 0,87 0,48 0,36 0,07 Huld ved start 2,3 2,4 2,4 0,86 0,52 0,85 0,21 Huldændring +0,5 +0,6 +0,5 0,46 0,55 0,37 0,22 orbrug til tilvækst, s/dag 0,41 0,43 0,45 0,73 0,53 0,53 0,08 orbrug til vedligehold, s/dag 2,25 2,28 2,22 0,44 0,70 0,98 0,04 orbrug total, s/dag 2,65 2,71 2,67 0,70 0,48 0,50 0,06 ra grovfoder 1 s 1,49 1,51 1,43 0,57 0,04 0,53 0,06 s fra grovfoder, % af total ,16 0,01 0,61 1,2 1 s fra grovfoder = forbrug total, s/dag s/dag fra kraftfoder Kvaliteten blev bestemt i håndsudtagne prøver, hvor afgræsning blev simuleret, dvs. områder med meget og gammelt græsstængel blev undgået. Da søerne som vist græssede selektivt, kan kvaliteten i det reelt afgræssede have været anderledes end det ovenfor noterede Resultater for søer I tabel 3.3 vises hovedresultater for søernes tilvækst, huld og foderforbrug som gennemsnit af alle forsøgsomgange, samt resultater fra de statistiske analyser af faktorerne kraftfoder og periode. Til støtte for vurdering af resultaterne kan det oplyses, at søerne i gennemsnit farede med 12,1 le- vendefødte og 1,8 dødfødte grise (gns. kuldnummer = 3,4). Som det fremgår af tabel 3.3 var søernes tilvækst og huldvurdering ikke påvirket af hverken kraftfoderblanding eller periode. Deres daglige forbrug af s til vedligehold og vækst blev estimeret til 2,65-2,71 for de tre grupper. Optagelsen af grovfoder i form af græs eller ensilage blev beregnet til 1,4-1,5 s daglig. Der var ikke væsentlig forskel i grovfoderoptagelsen mellem grupperne på forskelligt kraftfoder, hvorimod perioderne var signifikant forskellige. Der blev ikke på nogle af egenskaberne konstateret vekselvirkninger mellem kraftfoder og periode (figur 3.3). 17

21 dr/dag 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Kraftfoder Grovfoder 0 Bl.1 S Bl.1 V Bl.2 S Bl.2 V Bl.3 S Bl.3 V oderblanding og periode igur 3.3. Søernes optagelse af energi (dr/d) med kraftfoder og grovfoder. (S: sommer, V: vinter ) I tabel er søernes optagelse af grovfoder delt op for de forskellige perioder. Heraf fremgår, at uanset kraftfoderblanding var den største optagelse af grovfoder i afgræsningsperioderne. I maj-juni svarede optagelsen af græs til ca. 1,7 s, mens den i august-september var lidt mindre med gennemsnitlig 1,6 s daglig. I efterårs- og vinterperioden var den registrerede optagelse af grovfoder helt eller delvis som kløvergræsensilage - signifikant mindre med ca. 1,2 s daglig. Grovfoderets andel af det totale foder var i afgræsningsperioderne på 61 % af s i gennemsnit, mens grovfoder i efterårs- og vinterperioden kun udgjorde 42 % af det totale foder. Tabel viser, at søernes samlede estimerede foderoptagelse i dr var en anelse mindre om vinteren end om sommeren. Indholdet af fordøjeligt protein per dr var derimod en smule højere for vinterend for sommerfodring. or de tre grupper med forskellige kraftfoderblandinger var indholdet af fordøjeligt protein i gennemsnit henholdsvis 137, 130 og 124 gram pr. dr, mens indholdet af fordøjeligt lysin om sommeren faldt fra 6,7 til 6,1 gram og om vinteren fra 5,7 til 5,0 gram for blandingerne i samme rækkefølge. oderrationernes indhold af fordøjeligt methionin var ikke meget påvirket af hverken kraftfoder eller årstid, mens indholdet af treonin blev forøget lidt ved overgang fra sommer- til vinterfoder. Generelt kan det konstateres, at alle foderrationernes beregnede indhold af fordøjeligt protein og aminosyrer var højere end de anbefalede normer for drægtige søer (Danielsen et al., 2000; Landsudvalget for Svin, 2002). 18

22 Tabel Søernes forbrug af grovfoder i relation til årstid, beregnet på grundlag af søernes tilvækst Blanding (Årstid) B B Maj-juni 1,66 a 1,75 a 1,70 a Optaget grovfoder, s/dag Aug-sept 1,62 a 1,63 a 1,42 a Sept-febr 1,17 b 1,15 b 1,18 b Maj-juni 62 a 62 a 61 a Optaget grovfoder, % af total s Aug-sept 62 a 61 a 57 a Sept-febr 43 b 42 b 42 b a,b : orskellige eksponenter angiver statistisk forskel (p<0,05) mellem perioder indenfor blandinger (søjle) Tabel Søernes samlede optagelse af energi, std. fordøjelig råprotein, -lysin, -methionin og -treonin samt Ca, P og Zn ved henholdsvis sommer- og vinterfodring Blanding B B Sommer 1 Vinter 2 Sommer 1 Vinter 2 Sommer 1 Vinter 2 Norm 3 dr/dag, kraftfoder 1,03 1,54 1,07 1,61 1,11 1,66 - grovfoder 1,72 1,04 1,78 1,03 1,64 1,05 - dr total 2,75 2,58 2,85 2,64 2,75 2,71 - g Pr. dr: Std. fordøj. råprotein Min 90 lysin 6,7 5,7 6,5 5,3 6,1 5,0 3,3 methionin 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 1,6 treonin 5,4 5,6 5,3 5,4 5,0 5,1 3,0 Ca 9,9 9,8 8,8 7,9 7,6 6,3 7,0 Total P 5,5 5,3 5,2 4,6 4,8 4,2 2,2 4 Kløvergræs Zn, ppm Kløvergræs, afgræsset; 2 Kløvergræs, ensileret; 3 Landsudvalget for svin, 2005; 4 anbefalet mængde fordøjeligt fosfor oderrationernes indhold af calcium og fosfor var højere ved afgræsning om sommeren end ved ensilagefodring om vinteren, mens indholdet af zink var meget påvirket af kraftfodertildelingen, idet indholdet ved ensilagefodring varierede fra 79 mg med fuldfoder og til 33 mg pr. dr med byg alene. or alle tre mineralers vedkommende indeholdt nogle af rationerne mindre end normerne for drægtige søer. Dette gælder især for zinkindholdet som var markant lavere end de 100 ppm som 19

23 normen foreskriver. Indholdet af Ca tværtimod var højere end anbefalet undtagen i rationen bestående af byg og kløvergræsensilage. Dette mindre indhold anses dog for ubetydeligt. orsyningen med fosfor er tilstrækkeligt når der gives fuldfoder. Selv om mineralforsyningen synes at være lav især kombinationen byg + kløvergræsensilage, sås der ikke nogen negative effekter på produktions- eller reproduktionsresultaterne Analyser af plasma og mælk Som det fremgår af tabel 3.4 var indholdet af calcium i søernes plasma og mælk ikke på noget tidspunkt i løbet af forsøget signifikant forskellig mellem de tre forsøgshold. Koncentrationen af fosfor i plasma var heller ikke påvirket af fodertildelingen. Derimod havde søerne på kombineret byg og fuldfoder et lidt højere fosforindhold i mælken. or magnesium (tabel 3.4.1) sås et lidt forøget indhold i plasma 8 uger efter forsøgets start. Tabel 3.4. Koncentration (mg/l) af calcium og fosfor i plasma og mælk hos søerne Calcium osfor Signifikans Blanding B B B B Signifikans Plasmaprøver Start 0,940 0,935 0,930 NS 0,925 0,909 0,931 NS fter 8 uger 0,873 0,876 0,888 NS 0,818 0,857 0,839 NS ør faring 0,869 0,862 0,882 NS 0,839 0,867 0,881 NS fter faring 0,948 0,968 0,955 NS 0,986 0,990 1,03 NS Mælk 18,6 19,4 19,0 NS 13,4 a 14,1 b 13,6 a p<0,05 Tabel Koncentration af magnesium, mg/l i plasma og mælk hos søerne Magnesium Blanding B B Signifikans Plasmaprøver Start 0,172 0,168 0,169 NS fter 8 uger 0,162 a 0,165 ab 0,170 b p<0,01 ør faring 0,179 0,179 0,182 NS fter faring 0,191 0,188 0,194 NS Mælk 0,964 1,02 1,05 NS 20

24 Som vist i tabel var zinkindholdet i plasmaet generelt lidt højere hos søerne, der fik bygblandingen sammenlignet med søerne på fuldfoder, selv om zinkindholdet i foderet var lavere. (p<0,10). Mælken fra disse søer havde tilsvarende en tendens til forøget indhold af zink (p<0,10). or jern var der ingen signifikante forskelle i hverken plasma eller mælk. Generelt var mineralindholdet i plasma og mælk ikke reduceret hos søerne, der fik reduceret mineraltildeling (½ fuldfoder + ½ byg og 100% byg). Koncentrationen af mineralerne i plasma, især calcium og fosfor, var tydeligt påvirket af faserne i reproduktionscyklus. Generelt havde søerne en højere koncentration umiddelbart efter faring og i begyndelse af drægtigheden. Vitaminindholdet i søernes plasma og mælk er vist i tabel Med undtagelse af vitamin A niveauet i plasma 8 uger efter forsøgets start var det upåvirket af fodringsstrategien. Tabel Koncentration (mg/l) af zink og jern i plasma og mælk hos søerne Zink Jern Signifikans Blanding B B B B Signifikans Plasmaprøver Start 0,58 0,60 0,65 NS 2,42 2,11 2,25 NS fter 8 uger 0,57 0,59 0,53 NS 1,33 1,40 1,55 NS ør faring 0,47 0,56 0,56 p<0,10 2,70 2,15 2,71 NS fter faring 0,62 0,70 0,68 NS 2,58 2,81 2,31 NS Mælk 5,98 6,42 6,63 p<0,10 1,54 1,32 1,54 NS Tabel Koncentration (mg/l) af vitamin A (retinol) og ( -tokoferol) i plasma og mælk hos søerne Vitamin A Vitamin Signifikans Blanding B B B B Signifikans Plasmaprøver Start 0,24 0,21 0,24 p<0,06 1,49 1,49 1,48 NS fter 8 uger 0,19 a 0,16 b 0,17 b p<0,04 1,38 1,46 1,29 NS ør faring 0,17 0,18 0,17 NS 1,40 1,48 1,28 NS fter faring 0,23 0,23 0,28 NS 1,54 1,63 1,50 NS Mælk 0,48 0,50 0,48 NS 2,65 3,01 3,00 NS 21

25 4. Diskussion 4.1. Om græsmarksstudierne Ideen med rotationsgræsning var dels, at søerne skulle have et større tilbud af kløvergræs i forhold til kontinuert afgræsning, dels at kløveren skulle have hvileperioder til regeneration. Resultaterne af den valgte afgræsningsstrategi i dette forsøg, hvor der efter én uges afgræsning indgik to ugers hvileperioder, viste, at kløverandelen holdt sig på et betydeligt højere niveau ved sammenligning med kontinuert afgræsning i tidligere forsøg. I det tidligere gennemførte forsøg på Rugballegård (Sehested et al., 2004) var kløverandelen således i det meste af sæsonen under 10 % -enheder, mens den i dette forsøg var i intervallet % - enheder.det er også tidligere vist, at søer ved afgræsning selekterer efter kløver (Sehested et al., 2004), hvilket blev bekræftet i det aktuelle forsøg. Stængelandelen i afgrøden steg betydeligt gennem græsningsperioderne, hvilket understøtter resultaterne fra tidligere forsøg, der viste, at søerne ved afgræsning undgår stængler og æder mere af græsblade (Sehested et al., 2004). Andelen af dødt plantemateriale, som viste sig at være stigende i både nederste og øverste lag af afgrøden er større end ved afgræsning med andre dyrearter (Søegaard et al., 2002; Sehested et al., 2004). Søernes afgræsning synes således i sig selv at forårsage en stor mængde dødt materiale. Dette kan både skyldes en sjusket afgræsning, som tidligere er målt (Sehested et al., 2004), tab af plantemateriale under afgræsning og vragning af stængler. Selv om den botaniske sammensætning kun blev undersøgt i 2002 blev de samme principielle forløb observeret i de to andre afgræsningsperioder, nemlig at andelen af græsstængler og andelen af dødt materiale steg, og at kløverandelen faldt gennem perioden. Denne udvikling har også påvirket græskvaliteten i form af en ændret kemisk sammensætning og dermed også forringet foderværdi, der ses af faldende protein fordøjelighed (N), energifordøjelighed (OS) og dermed også s (dr) efterhånden som afgræsningsperioden skred frem Søernes optagelse af kløvergræs Den beregnede optagelse af kløvergræs hos søerne var ikke påvirket af de tre forskellige tildelinger af kraftfoder (tabel 3.3 og 3.3.1). Ligeledes var optagelsen af s ved den anvendte afgræsningsstrategi heller ikke signifikant forskellig for perioderne maj-juni og august-september. Som gennemsnit af de fire gennemførte afgræsningsperioder blev søernes daglige energioptagelse fra kløvergræs beregnet på basis af deres tilvækst til 1,63 s (2,6 kg tørstof). Ved anvendelse af samme metode til skøn af græsoptagelsen fandt Sehested et al. (2004) for søer, der græssede kontinuert i storfold, en optagelse svarende til 1,2 1,5 s daglig. Tildelingen af kraftfoder var i disse forsøg dog lidt højere med 1,3 1,5 s daglig. stimering af søernes energioptagelse på basis af ugentlige højdemålinger og analyser på græsafgrøderne viste imidlertid et højere niveau med 3,7 kg tørstof, svarende til 2,28 s i gennemsnit. orskellen på de to skøn skyldes med stor sandsynlighed, at sidstnævnte er overvurderet. Årsagerne hertil skal, som tidligere nævnt, søges i de ændringer, der sker under afgræsning i afgrødens botaniske sammensætning og mængden af dødt plantemateriale. ndvidere usikkerheden ved udtagning af klø- 22

26 vergræsprøver, der svarer til søernes afbidning og indtag, samt deres nedtrædning af afgrøder og spild af afbidt materiale. Den største forskel på resultaterne ved de to metoder fremkom i maj-juni 2003, hvor det forholdsvis store tal for søernes optagelse efter græsmåling (5,1 kg tørstof) indikerer, at et for stort tilbud medfører, at kløvergræsset bliver udnyttet for dårligt. fterfølgende er vist en sammenligning af søernes estimerede energioptagelse i form af s fra græs for hver af de fire perioder med afgræsning. Metode: Tilvækst Græsmåling fterår -01 1,6 1,7 orår -02 1,8 1,9 fterår -02 1,5 2,6 orår -03 1,6 2,9 Det ses, at der for de to første perioder er vældig god overensstemmelse for de to metoder. Derimod har skønnet på basis af afgrødemålingerne i de sidste to perioder medført en betydelig overvurdering. stimering af søers optagelse af græs ved afgræsning har også været forsøgt ved brug af Alkan-metoden (Sehested et al.1999a & 1999b) og Rivera erre et al. (2001). Ved hjælp af denne metode, der er baseret på kløvergræssets naturlige indhold af ufordøjelige n-alkaner, fandt Sehested et al. (1999a), at søernes daglige optagelse i juni og august var henholdsvis 2,4 og 3,7 kg tørstof. Rivera erre et al. (2001) anvendte samme metode ved tildeling af henholdsvis 1,5 og 3,0 kg kraftfoder daglig i fire perioder. Resultaterne viste, at der fandtes store variationer, da gennemsnit for hver af de fire perioder varierede fra 0,8 til 2,4 kg organisk stof (svarende til 0,9 2,8 kg tørstof ). På baggrund af de hidtil opnåede resultater og erfaringer vurderes, at metoden, der er baseret på søernes daglige tilvækst, giver et realistisk skøn på deres græsoptagelse. Metoderne med afgrødemålinger og n-alkaner vil sandsynligvis kunne anvendes efter yderligere udvikling og tilpasning. Med et godt udbud af græs, som det har været tilfældet i det aktuelle forsøg, har søerne været i stand til at optage 1,6 1,7 s dagligt, svarende til 61 % af deres daglige energibehov Søernes optagelse af ensilage Som gennemsnit af gentagelserne 2 og 6, hvor søerne fik tildelt ensilage, var der næsten ikke forskel på den beregnede grovfoderoptagelse i de tre grupper med forskellig kraftfodertildeling (Tabel 3.3.1). I gentagelse 6, hvor der i efteråret var en gradvis overgang fra afgræsning til ensilage, blev grovfodermængden på basis af søernes tilvækst beregnet til 1,1 s daglig. Tilsvarende blev optaget mængde af grovfoder i gentagelse 2, hvor der i vinterperioden tildeltes ensilage ad libitum, beregnet til 1,3 s daglig. Da ensilage var eneste grovfoder i gentagelse 2, er det muligt at sammenligne de for søerne beregnede optagne mængder med de mængder, der blev udvejet til foldene. Gennemsnit af dagligt udvejede mængder pr. so: risk ensilage 6,2 kg Tørstof (33 %) 2,0 kg s (0,85 s/kg ts.) 1,7 s De reelt udvejede og forbrugte mængder af ensilage har således svaret til 1,7 s mod 1,3 s, som resultat af modelberegningen på basis af søernes behov til vedligehold og vækst. Differensen på 0,4 s eller 24 % må antages hovedsageligt at være spild i forbindelse med udfodringen. 23

27 4.4. Mineralforsyning og status Resultaterne viste, at mineralkoncentrationen i plasma og mælk ikke var reduceret, når søerne fik reduceret mængden af fuldfoder og dermed mineraltilskuddet. Derimod sås en stigning i koncentrationen af zink i både plasma og mælk hos søerne, der fik byg samt græs/ensilage. Disse iagttagelser er interessante, idet det analyserede indhold i foderet angivet pr. s er lavere end de anbefalede normer. Det bør nævnes, at søerne der fik fuld fodertildeling generelt blev overforsynet med calcium i forhold til normen. Det er vist, at høj tildeling af Ca kan inducere vekselvirkninger, således at udnyttelsen af bl. a. P og Zn reduceres (Poulsen, 1993). Dette kan resultere i lavere indhold af bl.a. Zn i plasma. Måske er dette en af årsagerne til, at zinkindholdet i plasma fra søerne i det aktuelle forsøg ikke blev reduceret, når søerne udelukkende fik byg. Samtidig kan reduktionen i foderets fosforindhold også have haft gunstig effekt på zinkstatus hos søerne på byg alene, idet zinkindholdet i mælken stiger ved reduceret fosfortildeling (Poulsen, 1993). Resultaterne vedrørende jern er i overensstemmelse med det viste i tidligere forsøg, at jernstatus målt som hæmoglobin % ikke faldt, når søerne fik foder uden jerntilskud (Poulsen, 1993). På grundlag af disse resultater kunne man fristes til at konkludere at søerne kan opnå tilfredsstillende produktions- og reproduktionsresultater på en meget lav forsyning af de undersøgte mineraler. Dette er ensbetydende med, at mineralforsyningen har været tilstrækkelig og derfor er det ikke nødvendigt med tilskud af disse mineraler til drægtige søer, der kun får byg kombineret med kløvergræs (afgræsset eller ensileret). Disse resultater kan skyldes at søerne kun fik den reducerede mineraltildeling i en 8 ugers periode som tilligemed er den periode hvor mineralbehovet er mindst. Det kan heller ikke udelukkes at fordøjeligheden af f. eks. fosfor i rationen var høj nok til at sikre det fysiologiske behov. valuering af disse resultater og deres implikationer må derfor også inddrage den efterfølgende diegivning hvor næringsstofkravene er naturligvis større. I denne forbindelse er det vigtigt at erindre at selenforsyningen blev slet ikke undersøgt her. Der bør derfor fokuseres særskilt på selenforsyningen Vitaminforsyning og status Søernes optagelse af vitamin A og fra græs har i gennemsnit ligget på I retinol og 257 mg -tokoferol pr. dag. Dette har modsvaret % af det totale vitamin A indtag og % af det totale vitamin indtag. Omregnet til fuldfoder svarer det til at søerne blev fodret med fuldfoder indeholdende ca. 100 mg - vitamin og ca I retinol pr. s. Hertil kommer den betydelige større biologiske aktivitet af græssets naturlige indhold af -vitamin sammenlignet med konventionelt fuldfoder tilsat syntetisk -vitamin (Lauridsen & Jensen, 2005). Også søerne, som blev fodret med ensilage, fik dækket deres behov for vitamin A og fra ensilagen, selvom vitamin A og indtaget var lavere end for græssende søer. Omregnet til fuldfoder svarer det til at foderet har indeholdt ca. 43 mg -vitamin og ca I A-vitamin pr. s. Indholdet af retinol i mælk på 0,5 mg/kg mælk stemmer udmærket overens med værdier fundet hos konventionelle danske søer (Lauridsen & Jensen, 2005). Tilsvarende er de fundne -tokoferol værdier i mælk på niveau med konventionelt fodrede søer tildelt 150 mg syntetisk -vitamin pr. 24

28 s, men lavere end hos søer tildelt 250 mg syntetisk -vitamin pr s (Lauridsen & Jensen, 2005). 5. Konklusion Drægtige søer er i stand til at dække over 50% af deres behov for energi og næringsstoffer ved afgræsning af kløvergræs om sommeren eller ved indtagelse af kløvergræsensilage om vinteren. Resultaterne fra dette forsøg viste at tildelingen af 1 kg byg/so/dag sammen med indtagelse af kløvergræs om sommeren forsynede soen med tilstrækkelig energi, protein (livsnødvendige aminosyrer), Ca, P, Mg, Zn og e samt vitamin A og til at sikre en tilfredstillende resultat af denne specifikke reproduktionscyklus. Ved tildeling af kløvergræsensilage om vinteren sammen med 1,5 kg byg/so/dag var behovet for energi og de ovenfor nævnte næringsstoffer ligeledes dækket. På baggrund af de hidtil opnåede resultater må det dog anbefales at, nå kraftfoderet udelukkende udgøres af byg at denne suppleres med P, Zn, Selen og B-vitaminer. spotentialet, som her blev studeret under økologiske forhold med intensiv styring, var betydeligt. Det anvendte rotations system, der inkluderer 3 folde, hvor hver afgræsses i en uge således at græsset efterfølgende får lov at regenere over to uger, viste sig velegnet. rfaringerne fra både det her gennemførte forsøg med afgræsning i skiftefolde og andre forsøg med afgræsning i storfold viser, at tilpasning af antal dyr per areal enhed i henhold til græs udbudet er essentiel. Typisk vil det største udbud forekomme tidligt i sæsonen, hvorfor græsarealet fra starten skal begrænses for senere at udvides i løbet af vækstsæsonen. 25

29 6. Referencer Boisen, S. and ernández, J. A Prediction of the apparent ileal digestibility of protein and amino acids in feedstuffs and feed mixtures for pigs by in vitro analysis. Anim. eed Sci. Technol., 51, Boisen, S and ernández, J. A Prediction of the total tract digestibility of energy in feedstuffs and pig diets by in vitro analyses. Anim. eed Sci. Technol. 68, Close, W. H. and Poornan, P. K Outdoor pigs: their nutrient requirements, appetite and environmental responses. In: Haresign, W. and Cole, D. J. A. (eds.), Recent Advances in Animal Nutrition-1993 pp Nottingham University Press. Danielsen, V. (upubl.): Drægtige søers energibehov til vedligehold og vækst. Danielsen, V.,Poulsen, H. D., Jensen, S. K. and Ohlsson, C Svinenes forsyning med essentielle næringsstoffer og grovfoder. I: Hermansen, J.. (red.) Økologisk svineproduktion - udfordringer, muligheder og begrænsninger. ØJO rapport nr. 8, Just, A., Jørgensen, H. and ernández, J. A Maintenance requirement and the net energy value of different diets for growth in pigs. Livest. Prod. Sci. 10, Landsudvalget for Svin Normer for næringsstoffer. Danske Slagterier, Axeltorv 3, 9. udgave april pp. Landsudvalget for Svin Normer for næringsstoffer. Danske Slagterier, Axeltorv 3, 12. udgave, Juli pp. ed601b a57-824fb6bdd31dce70. Lauridsen, C. & Jensen, S.K., Influence of supplementation of all-racalpha-tocopheryl acetate preweaning and vitamin C postweaning on alphatocopherol and immune responses of piglets. J. Anim. Sci. 83, Littell, Ramon C., Milliken, George A., Stroup, Walter W. and Wolfinger, Russell D., SAS System for Mixed Models. Cary, N C: SAS Institute Inc., 633 pp. Noblet, J., Shi, X. S. and Dubois, S nergy costs of standing activity in sows. Livest. Prod. Sci. 34, Poulsen, H. D Betydning af hovedeffekter og vekselvirkninger for produktion og biokemiske egenskaber. Ph.D. afhandling, KVL. pp.149. Rivera erre, M.G., dwards, S., Mayes, R.W., Riddoch, I., Hovell,.D.DeB The effect of season and level of concentrate on the voluntary intake and digestibility of herbage by outdoor sows. Animal Science, 72: Sehested, J., Breinhild, K.K., Søegaard, K., Danielsen, V., ernández, J.A., Kristensen, V a: Græsningssystemer og søers græsoptagelse på friland foreløbige resultater fra Rugballegård. Danmarks Jordbrugsforskning. Intern rapport Nr.117 (red. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen), Sehested, J., Breinhild, K.K., Søegaard, K., Vognsen, L., Hansen, H.H., ernándéz, J.A., Danielsen, V., Kristensen, V b: Use of n-alkanes to estimate grass intake and digestibility in sows. In: Nutritional cology of Herbivores. Satellite Symposium: merging Techniques for Studying the Nutrition of ree Ranging Herbivores. ditors: Hugh Dove and S.W. Coleman. April 26

30 10-11, San Antonio, Texas. (CD- ROM). Sehested, J., Søegaard, K., Danielsen, V., and Kristensen, V Mixed grazing with sows and heifers - effects on animal performance and pasture. In: Hermansen, J.., Lund, V., Thuen,. (ds.), cological Animal Husbandry in the Nordic Countries, pp DARCO Report no. 2/2000. Sehested, J., Søegaard, K., Danielsen, V., Roepstorff, A. and Monrad, J Grazing with heifers and sows alone or mixed: herbage quality, sward structure and animal weight gain. Livest. Prod. Sci. 88, Søegaard, K Nutritive value of white clover. Herba 6, Søegaard, K., Lund, P., Vinther,., Petersen, S.O. & Aaes, O med malkekøer. Betydning af kløveriblanding, PBV- og AAT-niveau i kraftfoder, slæt/afgræsning, ammoniakfordampning og N 2 -fiksering for udbytter og N-balancer. DJ-rapport nr. 55 Markbrug, 103 pp. Theil, P. K nergy and protein metabolism in pregnant and lactating sows. Ph.D-thesis, The Royal Veterinary and Agricultural University, rederiksberg, Danmark. pp Verstegen, M.W.A., Verhagen, J.M.. and Den Hartog, L.A., nergy requirements of pigs during pregnancy: a review. Livest. Prod. Sci., 16:

31 Markbrug nr. 295 Juni 2004 Husdyrbrug nr. 41 December 2004 Resumé De fælles U regler for økologisk svineproduktion foreskriver blandt andet, at søer skal have adgang til græsning i sommerhalvåret. Græssets betydning for søernes næringsstofforsyning er afhængig af den optagne mængde græs, græssets kvalitet og søernes evne til at udnytte dets næringsstoffer. Især drægtige søer er den kategori af grise, som har det største potentiale for at optage og udnytte grovfoder. t flerårigt forsøg med udegående drægtige søer er gennemført på den økologiske forsøgsstation Rugballegård. orsøgets formål var at skaffe ny viden om management af afgræsningsmarker og udnyttelse af kløvergræs til søer i udendørs sohold. Specifikt blev potentialet for afgræsning af kløvergræs om sommeren og fodring med kløvergræsensilage om vinteren undersøgt, herunder mulighederne for størst mulig dækning af søers behov for energi, aminosyrer, mineraler og vitaminer fra denne afgrøde. Markbrug Havebrug Husdyrbrug Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter sbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Markbrug nr. 301 November 2004 Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Markbrug nr. 295 Juni 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Økologiske sædskifter til produktion af korn M. Askegaard, J.. Olesen, I.A. Rasmussen,. Driessen,. Nielsen, H.C. Thomsen, H. Bak og J.. Lindberg. Markbrug nr. 298 Oktober 2004 Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Husdyrbrug nr. 38 Juli 2004 Grøn Viden odringens betydning for udnyttelsen af kvælstof i kvæggylle Peter Sørensen, Martin R. Weisbjerg og Peter Lund Husdyrbrug nr. 41 December 2004 Markbrug nr. 301 November 2004 Ministeriet for ødevarer, Landbrug og iskeri Danmarks Jordbrugsorskning Markbrug nr. 304 December 2004 Markbrug nr. 298 Oktober 2004 Ministeriet for ødevarer, Landbrug og iskeri Danmarks Jordbrugsorskning Husdyrbrug nr. 38 Juli 2004 Grøn Viden udkommer i en have-, mark- og husdyrbrugsserie. Læs mere om publikationerne på vores hjemmeside