Reestimation af husholdningernes energiefterspørgsel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reestimation af husholdningernes energiefterspørgsel"

Transkript

1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Werner Reestimation af husholdningernes energiefterspørgsel Resumé: I papiret præsenteres en reestimation af husholdningernes energiefterspørgsel baseret på de nye energimatricer. I forhold til de nuværende EMMA-ligninger er den væsentligste forskel, at der anvendes en anden type effektivitetsindeks. Derudover er der justeringer i enkelte af de anvendte variable. Endvidere diskuteres aggregeringen af husholdningernes energiforbrug fra energimatricernes 40 energiarter til EMMAs 7 energiarter. mow19499.wp Nøgleord: Husholdningernes energiforbrug, effektivitetskorrigerede priser, fejlkorrektionsmodeller Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 2 1. Husholdningernes energiefterspørgsel Husholdningernes efterspørgsel efter energi til opvarmning, el til andet end opvarmning og transport er i den nuværende EMMA-version bestemt som en funktion af beholdningen af det energiforbrugende kapitalapparat, det samlede forbrug, energiprisen relativt til pris på forbrug og energiens fysiske effektivitet. Den teoretiske forklaring på tilstedeværelsen af effektivitetsindekset er antagelsen om, at det er energiens ydelse og energiens effektive pris, der er af betydning for husholdningernes valg af energiforbrug. I det følgende præsenteres reestimerede ligninger for husholdningernes energiforbrug. I forhold til den nuværende EMMA-version er indeksene for energiens fysiske effektivitet erstattet med mere generelle effektivitetsindeks. Energiens fysiske effektivitet kan indgå som en del af disse indeks. Derudover er enkelte variable ændret. Udgangspunktet er, at husholdningernes efterspørgsel efter en energiydelse afhænger af beholdningen af det relevante energiforbrugende kapitalapparat, et mål for husholdningernes forbrug og energiprisen relativt til de samlede forbrugerpriser. Kapitalapparatet giver den direkte effekt på energiforbruget når beholdningen af det energiforbrugende kapitalapparat øges. Privatforbruget afspejler i hvor høj grad det eksisterende kapitalapparat anvendes. Problemet med disse to variable er, at de ikke er ukorrelerede, idet både boligbenyttelsen og forbruget af privatekøretøjer indgår som komponenter i det samlede private forbrug, samt at beslutningen om øget privatforbrug og investering i forøgelsen af antallet af boligkvadratmeter er tæt knyttet til husholdningernes velstand. De relative priser afspejler husholdningernes substitution mellem det relevante energiforbrug og andet forbrug ved forskydninger i den relative pris. Det antages, at efterspørgslen efter energiydelser kan beskrives ved en loglineær funktion, dvs. (1) E * I K C P P e er det ønskede energiforbrug er et effektivitetsindeks er beholdningen af det energiforbrugende kapitalapparat er privatforbruget er prisen på privatforbrug er prisen på den relevante energitype β i 'erne er energiefterspørgslens elasticitet mht. de relevante variable.

3 3 Effektivitetsindekset I er givet ved (2) t G i er tiden er øvrige variabler i effektivitetsindekset, eksempelvis fysisk effektivitet Der er p.t. ikke fysiske effektivitetsindeks i de estimerede ligninger. Tidstrendene i effektivitetsindekset fanger i denne formulering udviklingen i energiens effektivitet, manglende forklarende variable, strukturelle ændringer i energiforbruget over tid mm. Der indføres dynamik ved at antage, at det faktiske energiforbrug, E, på langt sigt er lig det ønskede energiforbrug, E *, mens der tillades afvigelser på kort sigt som følge af trægheder i tilpasningen. Dette fører til fejlkorrektionsligningen (3) hvor γ 1i er tilpasningen i første periode givet et stød til variabel i, ogγ 2 er hastigheden, hvormed energiforbruget korrigerer fejl fra tidligere perioder. θ j er parameteren til den j te dummyvariable, D j. Det er generelt af interesse at teste en hypotese om, hvorvidt ligningen beskriver forbruget af energi pr. kapitalenhed. Denne hypotese kan testes ved at pålægge parameterrestriktionerne β 1 =1 og γ 11 =1. Med disse restriktioner pålagt kan ligningen 3) omskrives til en tilsvarende ligning for enhedsforbruget, E/K. Ligningen 3) estimeres ved NLS i TSP for de tre energianvendelser. Den ikkelineære estimation betyder, at det er muligt at teste hypoteser vedrørende de strukturelle parametre direkte.

4 4 2. Data Data for husholdningernes energiefterspørgslen er baseret på Danmarks Statistiks ny energimatricer. Energimatricernes 40 energiarter aggregeres til EMMAs syv energiarter. Nedenfor er aggregeringen foretaget dels i terajoule og dels ved hjælp af et Fischerkædeindeks. (Se modelgruppepapir MOW & SKP ). 3.0 Privatforbrug af Energi:F 6 Privatforbrug af Energi:S T-Joules Fischerindeks 0 T-Joules Fischerindeks 1.30 Privatforbrug af Energi:T Privatforbrug af Energi:E 1.20 T-Joules Fischerindeks T-Joules Fischerindeks Privatforbrug af Energi:H T-Joules Fischerindeks Privatforbrug af Energi:G 0.0 T-Joules Fischerindeks

5 Privatforbrug af Energi:B 0.0 T-Joules Fischerindeks Der er ikke store afvigelser mellem aggregeringerne, så der synes ikke at være problemer med at aggregere fra energimatricernes 40 til EMMAs syv energiarter ved aggregering af forbruget i terajoule. Dog bemærkes det, at Fischerindekset for energiarten fastbrændsel, s, viser en kraftig vækst i forbruget af denne energitype i 1992, hvor aggregeringen i terajoule udviser et fald. Energiaggregatet s er en sammenvejning af tre af energimatricers energiarter. Forklaringen på afvigelsen er, at det private forbrug af den ene af disse falder bort i perioden 1993 til Den følgende stigning i forbruget af de to øvrige variable betyder, at Paasche-delen af Fischerindekset stiger kraftigt. Der er ligeledes en forholdsvis stor afvigelse mellem de to aggregerings metoder for biobrændsel, b. Denne energitype indgår ikke i husholdningernes tre energianvendelser. De tre energianvendelser, der estimeres, er konstrueret udfra ovenståede syv energiarter målt i terajoule. Varmeforbruget er dannet som summen af energiarterne g, h, s, f og en andel af elforbruget. El er resten af elforbruget, og forbruget af transportenergi er energitype t. Husholdningernes energiefterspørgsel er estimeret for perioden 1968 til Estimationsperioden er begrænset af den anvendte forbrugsvariabel fcp4, hvor første observation er 1967 og af sidste endelige år i Nationalregnskabet, Data for energiforbruget stammer i perioden 1975 til 1994 fra Danmarks Statistisks nye energimatricer, mens perioden 1967 til 1974 er dannet ved hjælp af vækstraterne i de tilsvarende serier i de gamle energimatricer. Efterspørgslen efter energi til anvendelserne varme, el til andet end varme og transportenergi er EMMA-variablene qjvc, qjexvc og qjtc. De tilhørende priser er pqjvc, pqjec og pqjtc. Variablen for kapitalapparatet er i ligningen for efterspørgslen efter varme henholdsvis transportenergi beholdningen af boligkvadratmeter ultimo året, Khm2, og bilparken ultimo året, Kcb. I ligningen for forbruget af el til andet end varme anvendes ingen variabel for kapitalapparatet. Variablen for det private forbrug er fcp4. De relative priser er i alle ligninger forholdet mellem udviklingen i prisen på den aktuelle energianvendelse og udviklingen i prisen på Cp4. Den lineære trend t er defineret som året minus 1966, og den kvadratiske trend er t 2.

6 6 3. Efterspørgslen efter energi til opvarmning Variablene, der anvendes i estimationen af efterspørgslen efter energi til opvarmning, er gengivet nedenfor Varmeforbrug, 1.2 varmepris/forbrugerpris Boligkvadratmeter, ultimo året Enhedsforbrug varme Udviklingen i varmeforbruget i TJ er især karakteriseret ved to niveauskift, sidst i 1960 erne og sidst i 1970 erne, der er derimod ikke tegn på trend i varmeforbruget. Prisen på energi til opvarmning relativt til prisen på forbrug generelt er øget gennem hele perioden. Det tilsvarende gælder for antallet af boligkvadratmeter. Energiforbruget pr. kvadratmeter har stort set været aftagende i hele estimationsperioden. Der er introduceret en klimavariabel i ligningen, til forklaring af klimaafhængige udsving i varmeforbruget. Klimavariablen er konstrueret således, at en klimabetinget stigning i varmebehovet på 1 pct. i forhold til normalåret fører til et fald i klimavariablen på 1 pct. Som følge af konstruktionen af klimavariablen bindes parameteren til denne variabel til -1. Dette betyder, at der estimeres en ligning for det klimakorrigerede energiforbrug. Klimavariablen har ikke intertemporale effekter, så den behandles som en dummyvariabel i estimationen. Hypotesen om enhedsforbrug, β 1 =1 og γ 11 =1 kan sammen med en hypotese om, at det generelle forbrugsniveau ikke påvirker varmeforbruget, β 2 =0, ikke afvises på 10% signifikansniveau. Hypoteser vedrørende trendene ω 1 =ω 2 =0 afvises. Så

7 7 der tillades en lineær og en kvadratisk trend i effektivitetsindekset. Estimationsresultaterne er gengivet i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. estimation af forbrug af energi til opvarmning Variabel Parameter Koefficient Spredning Konstant β 0-0, , trend ω 1-0, , kvadratisk trend ω 2 0, , langtsigtselasticiteter mht: Kapital β 1 1,0 - Forbrug β 2 0,0 - Relativ pris β 3-0, , års tilpasning ved ændring i: Kapital γ 11 1,0 - Relativ pris γ 13 0, , Tilpasningshastighed γ 2 0, , Klimavariabel ν 1-1,0 - Anm. n= R 2 =0,91 DW=2,15 Parameterestimaterne til den relative pris og tilpasningsparametrene er signifikante, og den langsigtede priselasticitet estimeres til -0,62. Dette er uændret i forhold til de nuværende ligninger. Tilpasningshastigheden er øget væsentligt, og forklaringsevnen i den reestimerede ligning er næsten fordoblet i forhold til den nuværende ligning. Den estimerede ligningen kan fortolkes som en ligning for det klimakorrigerede varmeforbrug pr. kvadratmeter bolig. Udeladelsen af forbrugsvariablen betyder, at der ses bort fra den mulighed, at husholdninger ønsker at anvende noget af en generel forbrugsstigning til at øge varmeforbruget. Således øges husholdningernes forbrug af varme givet en stigning i husholdningens velstand kun som følge af, at husholdningerne øger beholdningen af boligkvadratmeter. Bedre isolering af boliger har i den betragtede periode været anvendt som et middel til at mindske varmeforbruget i forbindelse med stigende energipriser. Gode isoleringsmuligheder og tilskudsordninger til isolering i estimationsperioden kan være medvirkende til den numerisk store priselasticitet i varmeforbruget. I takt med at isoleringsmulighederne udtømmes, og tilskudsordninger bortfalder, kan det tænkes, at den estimerede priselasticitet overvurderer den faktiske. 4. Efterspørgsel efter el til andet end opvarmning Forbruget af el, der ikke anvendes til opvarmning, estimeres på privatforbruget og prisen på el relativt til priser på samlet forbrug. Fraværet af kapitalapparatet

8 8 skyldes, at der ikke haves et mål for dette. De variable, der anvendes til bestemmelsen af elforbruget, er vist nedenfor: Elforbrug, elpris/forbrugerpris Privatforbrug Elforbrugets andel af privatforbruget Elforbruget er voksende gennem hele perioden. Vækstraten synes dog at være aftagende fra starten af 1980 erne, og der ses et fald i elforbruget i forbindelse med den 2. energikrise. Udviklingen i elprisen relativt til den generelle forbrugerpris er præget af nogle niveauskift i forbindelse med den 2. energikrise. Umiddelbart er indtrykket, at væksten i det samlede privatforbrug er lavere end væksten i elforbruget i første del af perioden, mens den er højere i sidste del af perioden. Figuren for elforbrugets andel af det samlede forbrug viser, at elforbrugets andel af privatforbruget har været voksende indtil sidst i 1970 erne, hvorefter forholdet har været konstant. Figurerne kunne således antyde en ændret sammenhæng mellem udviklingen i privatforbruget generelt og elforbruget. En sådan ændret sammenhæng kunne evt. skyldes, at forbrugssammensætning ændres i takt med, at velstanden og dermed privatforbruget øges. Det har været forsøgt at estimere, hvordan forholdet mellem udviklingen i det samlede private forbrug og elforbruget påvirkes, når privatforbruget øges. Dels forsøgt ved at estimere forskellige koefficienter til den langsigtede forbrugselasticitet for forskellige perioder. Og dels ved, at lade variablen for det samlede forbrug indgå i regressionen på en måde så forbrugselasticiteten varierer med det samlede privatforbrug.

9 Forsøg med at opdele estimationsperioden for forbrugets vedkommende har ikke givet resultat. Udgangspunktet i forsøg med at lade indkomstelasticiteten variere med indkomsten har været at lade elasticiteten være høj i starten af perioden og lade denne falde mod et nyt niveau i løbet af perioden. Dette leder til en elasticitet, der i fremskrivningssammenhæng vil blive negativ ved en beskeden vækst i privatforbruget. Estimeres modellen 3) med både privatforbruget og med trende som forklarende variable, viser det sig, at der ikke kan estimeres en signifikant parameter til forbruget. Valget mellem en lineær trend og forbruget har ikke indflydelse på priselasticitetens størrelse, men tilpasningstiden forøges væsentligt, når privatforbruget anvendes som forklarende variabel. I tilfældet hvor privatforbruget anvendes, estimeres en parameter til denne variabel på 0,9. Problemet i denne relation er, at parameteren for tilpasningshastigheden medfører en fejlkorrektionstid på ca. 8 år. Som en sidste mulighed har det været forsøgt at estimere en ligning for elforbrugets andel af det samlede forbrug. Dette svarer til parameterrestriktionen β 2 =γ 12 =1. I denne model vil det således være trendene, der fanger udviklingen i elforbrugets andel af det samlede privatforbrug, men der tages ikke stilling til, om og hvordan udviklingen i denne andel hænger sammen med udviklingen i det samlede privatforbrug. I modellen inkluderes en dummy for Der haves ingen restriktioner, som det af teoretiske grunde er ønskeligt at pålægge modellen. 9

10 10 Tabel 2 opsummerer estimationresultaterne Tabel 2. estimation af forbrug af el til andet end opvarmning Variabel Parameter Koefficient Spredning Konstant β 0-3, , trend ω 1-0, , kvadratisk trend ω 2 0, , langtsigtselasticiteter mht: Forbrug β Relativ pris β 3-0, , års tilpasning ved ændring i Forbrug γ Relativ pris γ 13 0, , Tilpasningshastighed γ 2 0, , Dummy , , Anm. n= R 2 =0,73 DW=1,87 I forhold til de nuværende ligninger mindskes den langsigtede priselasticitet fra ca til ca Tilpasningstiden halveres, og relationens forklaringsevne er øget. Trendene bidrager signifikant til forklaringen. Relationen tager gennem trendene højde for, at sammenhængen mellem vækst i samlet privatforbrug og elforbrug kan være ændret i løbet af perioden. Samtidig undgås den lange tilpasningstid.

11 11 5. Transportenergi De variable, der anvendes til bestemmelsen af forbruget af transportenergi, er vist grafisk nedenfor: 1.40 Forbrug af transportenergi, 1.8 pris på benzin og olie/forbrugerpris Bilbeholdning, ultimo året 48 Enhedsforbrug transport Når der ses bort fra perioden 1978 til 1983, har udviklingen i anvendelsen af transportenergi været præget af en forholdsvis jævn vækst. Prisen på transportenergi relativt til prisen på samlet privatforbrug steg kraftigt i forbindelse med den 2. energikrise, mens der siden 1982 har været tale om et jævnt fald i den relative pris. Sammenlignes udviklingen i enhedsforbruget med udviklingen i den relative pris, synes der umiddelbart at være en ret tæt negativ sammenhæng mellem disse. Dette gælder dog ikke for perioden sidst i 1980 erne, hvor både den relative pris og enhedsforbruget er aftagende. I forbruget af transportenergi anvendes bilparken som det relevante kapitalapparat. Det er igen relevant at undersøge, om ligningen beskriver enhedsforbruget. Dvs. teste hypotesen β 1 =γ 11 =1. Det testes endvidere om privatforbruget, den lineære og den kvadratiske trend kan udelades. Et samlet test for de 5 parameterrestriktioner kan ikke afvises på 1% signifikansniveau.

12 12 Estimationsresultaterne er gengivet i tabel 3. Tabel 3. estimation af forbrug af transportenergi Variabel Parameter Koefficient Spredning Konstant β 0 3, , trend ω 1 0,0 - kvadratisk trend ω 2 0,0 - langtsigts elasticiteter mht: Kapital β 1 1,0 - Forbrug β 2 0,0 - Relativ pris β 3-0, , års tilpasning ved ændring i: Kapital γ 11 1,0 - Relativ pris γ 13 0, , Tilpasningshastighed γ 2 0, , Anm. n= R 2 =0,72 DW=2,01 Parameterestimaterne er alle signifikante med forventet fortegn, og forklaringsevnen er øget i forhold til de nuværende estimationer. Den langsigtede priselasticitet estimeres til -0,40. Dette er en anelse mindre end den nuværende priselasticitet på -0,43. Fraværet af trende i transportenergiforbruget pr. bil kan undre, idet der formodentligt har fundet en teknisk udvikling sted i estimationsperioden, der har øget bilernes benzineffektivitet. Forklaringen kan være, at biler i slutningen af perioden typisk kører flere kilometer end i starten af perioden. Hvis modellen udvides med et indeks for bilernes tekniske effektivitet, kunne man forestille sig, at der kan estimeres en trend, der fanger dette. 6. Konklusioner I de reestimerede ligninger er ændringerne, hvad parameterestimaterne og specifikationen af ligningerne angår, ikke særlig voldsomme. Der er dog for alle ligningers vedkommende tale om en forøgelse af forklaringsevnen, samt at tilpasningshastigheden er øget. Aggregering af energimatricernes 40 energiarter til EMMAs syv foretages i terajoule.

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen

Læs mere

Reestimation af husholdningernes varmeforbrug

Reestimation af husholdningernes varmeforbrug Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Jacobsen 13. marts 26 Reestimation af husholdningernes varmeforbrug Resumé: I dette papir bliver modellen for husholdningens samlede varmeforbrug, opstillet

Læs mere

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen

Læs mere

Standardmultiplikatorer i EMMA

Standardmultiplikatorer i EMMA Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Lund Bender 21. september 26 Standardmultiplikatorer i EMMA Resumé: Papiret dokumenterer en række standardmultiplikatorer for EMMA version 26. Multiplikatorerne

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Oversigt over priselasticiteter i EMMA99

Oversigt over priselasticiteter i EMMA99 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Simon Kjær Poulsen 10. november 1999 Oversigt over priselasticiteter i EMMA99 Resumé: I papiret gives et overblik over de tidligere opnåede resultater i forbindelsen

Læs mere

Eksportørgevinst i eksportrelationen

Eksportørgevinst i eksportrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

Importrelationer til ADAM oktober 2015

Importrelationer til ADAM oktober 2015 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april

Læs mere

Reestimation af sektorpriserne, februar 2002

Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 15.02.02 Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, februar 2002.

Læs mere

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås

Læs mere

Husholdningernes el-efterspørgsel i EMMA estimeret betinget på apparatbestanden

Husholdningernes el-efterspørgsel i EMMA estimeret betinget på apparatbestanden Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dorte Grinderslev 11. november 22 Husholdningernes el-efterspørgsel i EMMA estimeret betinget på apparatbestanden HVXPp +LGWLO KDU GHW VDPOHGH SULYDWH IRUEUXJ

Læs mere

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og

Læs mere

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges

Læs mere

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer

Læs mere

Fleksibel brændselssubstitution i EMMA-erhverv

Fleksibel brændselssubstitution i EMMA-erhverv Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 23. marts 2007 Fleksibel brændselssubstitution i EMMA-erhverv Resumé: Dette papir er blot et hurtigt overblik over nogle estimationer, som blev

Læs mere

6XEVWLWXWLRQPHOOHPHORJ YULJHQHUJLLGDQVNHHUKYHUY

6XEVWLWXWLRQPHOOHPHORJ YULJHQHUJLLGDQVNHHUKYHUY 6XEVWLWXWLRQPHOOHPHORJ YULJHQHUJLLGDQVNHHUKYHUY Dorte Grinderslev (Danmarks Statistik, Økonomiske modeller),qgohgqlqj Til den makroøkonomiske model ADAM er udviklet et modelsystem af energi- og emissionsmodeller

Læs mere

Arbejdsudbudsrelationen II

Arbejdsudbudsrelationen II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 8. september 1994 Arbejdsudbudsrelationen II Resumé: Dette papir bygger direkte på et tidligere modelgruppepapir om samme emne. Ideen med dette

Læs mere

Reestimation af forbrugssystemet til okt15

Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 16. september 2015 Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Resumé: I dette papir reestimeres forbrugssystemet til den kommende

Læs mere

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,

Læs mere

Reformulering af lagerrelationen

Reformulering af lagerrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.

Læs mere

Reestimation af lagerligninger til Okt16

Reestimation af lagerligninger til Okt16 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.

Læs mere

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015 Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst II

Den personlige skattepligtige indkomst II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 24. maj 1994 Den personlige skattepligtige indkomst II Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for den skattepligtige indkomst

Læs mere

Uendelig priselasticitet i eksporten?

Uendelig priselasticitet i eksporten? Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Marie Bendixen Morten Malle Pedersen 2. september 994 Uendelig priselasticitet i eksporten? Resumé: I dette papir undersøges det, om der i data for eksporten

Læs mere

Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00

Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 1. marts 2000 Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Resumé: Papiret reestimerer forbrugsfunktionen på 95-pris databanken (APR00)

Læs mere

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimation af ejendomsskatterelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens

Læs mere

Forslag til ændringer i forbrugsligningen.

Forslag til ændringer i forbrugsligningen. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 16. maj 2016 Forslag til ændringer i forbrugsligningen. Resumé: I dette arbejdspapir fremlægges et forslag til hvilke ændringer, der

Læs mere

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,

Læs mere

Arbejdsløshed og forbrugsfunktion II

Arbejdsløshed og forbrugsfunktion II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 20. november 1994 Arbejdsløshed og forbrugsfunktion II Resumé: I papiret estimeres forbrugsfunktioner hvor arbejdsløsheden (bul) indgår

Læs mere

Reestimation af makroforbrugsrelationen

Reestimation af makroforbrugsrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Eksportrelationer. Danmarks Statistik. Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen Resumé:

Eksportrelationer. Danmarks Statistik. Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen 03.08.94 Eksportrelationer Resumé: Dette papir beskriver estimation af eksportrelationer vha. fejlforrektionsmodeller.

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Personer i arbejdsmarkedsordninger (II)

Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere

Læs mere

Data til husholdningernes elforbrug

Data til husholdningernes elforbrug Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 5. maj 23 Data til husholdningernes elforbrug Resumé: I papiret redegøres for datagrundlaget til estimation af nye ligninger for husholdningernes

Læs mere

Pinsepakken og boligmodellen

Pinsepakken og boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 18. november 1999 Pinsepakken og boligmodellen Resumé: Med pinsepakken afskaffes beskatningen af lejeværdien af egen bolig. I stedet

Læs mere

Forbrugsfunktionen i BOF5

Forbrugsfunktionen i BOF5 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 9. februar 1999 Forbrugsfunktionen i BOF5 Resumé: Papiret gennemgår forbrugsfunktionen i BOF5 (Bank of Finland). Baseret på et discussion

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer

Læs mere

Reestimation af boligligningerne til ADAM Oktober 2015

Reestimation af boligligningerne til ADAM Oktober 2015 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 14. januar 2016 Reestimation af boligligningerne til ADAM Oktober 2015 Resumé: I dette arbejdspapir dokumenteres reestimationen af boligligningerne

Læs mere

Kursen på statens obligationsgæld

Kursen på statens obligationsgæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Estimation af faktorefterspørgslen på sektorniveau

Estimation af faktorefterspørgslen på sektorniveau Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Karsten Theil Hansen 27. september 1994 Estimation af faktorefterspørgslen på sektorniveau Resumé: Dette papir er første forsøg på at afprøve den i modelgruppepapiret

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 11. januar Boligligningerne. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 11. januar Boligligningerne. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 11. januar 2011 Boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation og indeholder nogle beregninger,

Læs mere

Reestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP

Reestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 1. september 21 Reestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP 5HVXPp,

Læs mere

Forsøg med Törnqvist-prisindeks som alternativ prisdeflator i energiligningerne

Forsøg med Törnqvist-prisindeks som alternativ prisdeflator i energiligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Line BrinchNielsen 18. december 21 Forsøg med Törnqvistprisindeks som alternativ prisdeflator i energiligningerne HVXPp,GHQXY UHQGHHQHUJLOLJQLQJHULQGJnU%),GHIODWRUHQS\I'HWKDUGHVY

Læs mere

Boligforbrug på nye kapitaltal

Boligforbrug på nye kapitaltal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16. juli 1997 Lena Larsen Boligforbrug på nye kapitaltal Resumé: I papiret gives et forslag til en ny specifikation af relationen for

Læs mere

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Reduceret form, kausal ordning og strukturelle relationer.

Reduceret form, kausal ordning og strukturelle relationer. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Henrik Hansen Arbejdspapir* 14. marts 2001 Reduceret form, kausal ordning og strukturelle relationer. Et kik på eksportrelationerne Resumé: I dette papir diskuteres fortolkningen

Læs mere

Estimation af ny bilmodel til ADAM

Estimation af ny bilmodel til ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Peter Rørmose Jensen og Rasmus Holm Madsen 2. februar 24 Estimation af ny bilmodel til ADAM Resumé: I papiret estimeres bilkøbet med brug af de nye

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning mf@dtf.dk 1 Indledning Dette papir omhandler en del af en aggregeret prognosemodel for dansk vejtrafik, kaldet

Læs mere

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Om udnyttelseskorrigeret kapitalapparat i faktorefterspørgslen

Om udnyttelseskorrigeret kapitalapparat i faktorefterspørgslen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* John Smidt 27. september 1994 Om udnyttelseskorrigeret kapitalapparat i faktorefterspørgslen Resumé: Dette papir ligger i umiddelbar forlængelse af modelgruppepapiret

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet

Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 2. januar 2014 Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Resumé: ADAMs privatforbrug påvirkes kraftigere af husholdningers

Læs mere

Reestimering af DLU. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN. Arbejdspapir* Martin Junge 6. februar HVXPp

Reestimering af DLU. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN. Arbejdspapir* Martin Junge 6. februar HVXPp Danmarks Statistik ODEGRUPPEN Arbejdspapir* artin Junge 6. februar 2003 Reestimering af DU 5HVXPp 9 UHHVWPHUHU IRUEUXJVV\VWHPHW (VWPDWRQVSHURGHQ HU XGYGHW PHG RJ )RU DW NXQQH ODYH VSHFINDWRQWHVW HVWPHUHU

Læs mere

Data for boligbeholdning og afskrivninger.

Data for boligbeholdning og afskrivninger. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik C. Olesen Lena Larsen 30. september 1996 Data for boligbeholdning og afskrivninger. Resumé: Papiret gennemgår, hvordan dataserier for boligbeholdningen

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris

Læs mere

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen

Læs mere

Ny ligninger til husholdningernes varmeforbrug - forslag til ligninger

Ny ligninger til husholdningernes varmeforbrug - forslag til ligninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 4. april 2003 Claus Færch-Jensen Anne Bender Ny ligninger til husholdningernes varmeforbrug - forslag til ligninger Resumé: På baggrund af

Læs mere

Forbrug og selskabernes formue

Forbrug og selskabernes formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte

Læs mere

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet

Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i

Læs mere

Forbrug og rente. Danmarks Statistik. Henrik Olesen 29. august 2000 Michael Andersen N. Arne Dam

Forbrug og rente. Danmarks Statistik. Henrik Olesen 29. august 2000 Michael Andersen N. Arne Dam Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 29. august 2000 Michael Andersen N. Arne Dam Forbrug og rente 5HVXPp Papiret skitserer nogle forskellige metoder, som medfører, at renten vil

Læs mere

Om boligpriserne - En opfølgning

Om boligpriserne - En opfølgning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik

Læs mere

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød

Læs mere

Reestimation af forbrugssystemet Apr12

Reestimation af forbrugssystemet Apr12 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen 26. marts 22 Reestimation af forbrugssystemet Apr2 Resumé: Forbrugssystemet reestimeres i forbindelse med overgangen til apr2. Der findes at

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks med et Laspeyres indeks, som sammenvejer

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:

Læs mere

Forventningsleddet i brugeromkostninger for boliger

Forventningsleddet i brugeromkostninger for boliger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 11. marts 2008 Thomas Jacobsen Forventningsleddet i brugeromkostninger for boliger Resumé: Dette papir beskriver, hvordan en sammensætning af rationelle

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Boligkapital og afskrivningsrater efter HR14

Boligkapital og afskrivningsrater efter HR14 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 24. november 2015 Nikolaj Mose Hansen Boligkapital og afskrivningsrater efter HR14 Resumé: I arbejdspapiret KSR06415 blev der kigget

Læs mere

Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.

Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen

Læs mere

Olieprisrelationer i ADAM

Olieprisrelationer i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted Morten Werner 19. Maj 2005 Olieprisrelationer i ADAM Resumé: Papiret forsøger at opstille ligninger for importprisen på råolie (pm3r), kul og

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled

Læs mere

Eksperimenter med arbejdsudbuddet

Eksperimenter med arbejdsudbuddet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten

Læs mere

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Uge 43 I Teoretisk Statistik, 21. oktober Forudsigelser

Uge 43 I Teoretisk Statistik, 21. oktober Forudsigelser Uge 43 I Teoretisk Statistik,. oktober 3 Simpel lineær regressionsanalyse Forudsigelser Fortolkning af regressionsmodellen Ekstreme observationer Transformationer Sammenligning af to regressionslinier

Læs mere

En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks

En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] mow 2. Februar 2005 En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks Resumé: I papiret opstilles en lille input-output model med 6 tilgang og

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere