Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelse inden

Transkript

1 Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Per Justesen Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 3. december 2010 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud i Ålborg af erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter Undervisningsministerens beslutning, jf. 15 i Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Undervisningsministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer. Akkrediteringsrådet 8. december 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Allan Hermansen Telefon Telefax E-post allh@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Rådssekretariatsleder Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Undervisningsministeriet

2 Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) ved University College Nordjylland i Aalborg Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) ved University College Nordjylland i Aalborg 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Oplysninger om udbuddet 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af University College Nordjyllands udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) i Aalborg. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet delvist opfylder kriterierne om: Undervisere (kriterium 8) fordi undervisergruppens samlede pædagogiske kompetencer på akkrediteringstidspunktet ikke er tilstrækkelige. Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) fordi udbuddets inddragelse af de studerende i kvalitetsarbejdet er usystematisk og sker i for ringe omfang. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af det eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) ved University College Nordjylland som udbydes i Aalborg. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et uddannelsesudbud er en faglig vurdering af om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af professionshøjskolens skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for hvordan udbuddet opfylder kriterierne. For det andet består det af den information som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på udbuddet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbuddet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af serviceøkonomuddannelsen. Alle ekspertpaneler der medvirker i akkreditering af udbud af uddannelsen, har sammen med EVA været med til at fastsætte de vejledende grænseværdier på et indledende ekspertmøde. Der gælder derfor samme vejledende grænseværdier for alle udbud af uddannelsen. Hvis et eller flere kriteriers nøgletal for udbuddet ligger under den vejledende grænseværdi, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende dokumentation, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 5

7 Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Jørgen Vinding, tjener og kok, HA, master i business administration, pædagogikum fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, ekstern lektor ved Copenhagen Business School (CBS), Center for Tourism and Culture Management. Er censor på uddannelserne til serviceøkonom, markedsføringsøkonom og akademiøkonom og tidligere underviser på erhvervsakademi. Erfaring med markedsføring, service- og oplevelsesøkonomi gennem tidligere konsulentvirksomhed og ansættelser med opgaver inden for markedsføring og salg. Har siden 1993 deltaget i flere opgavekommissioner for Undervisningsministeriet. Peter Saabye, cand.mag. i historie og humanistisk kommunikationsvidenskab, diplomuddannelse i tourism management, Direktør i Syddansk Turisme. Tidligere partner og seniorkonsulent i Saabye, Stendrup & Partners ApS. Underviser på serviceøkonomuddannelsen og på professionsbacheloruddannelsen i international hospitality på Erhvervsakademiet Lillebælt. Censor inden for service-, turisme- og oplevelsesøkonomi og inden for hotelsektoren på både erhvervsakademi- og universitetsniveau. Mangeårig undervisningserfaring fra det ordinære uddannelsessystem og efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Casper Schack von Staffeldt, studerende på serviceøkonomuddannelsen på Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Lyngby. Medlem af institutionens uddannelsesudvalg og studenterråd. Kasper Schumacher, automekaniker, vicedirektør i Service, Tivoli A/S. Ansvarlig for serviceområdet i Tivoli A/S. Bred erfaring inden for salg, service og turisme og har arbejdet med turisme og oplevelsesøkonomi i mange år. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Specialkonsulent Birgitte Thomsen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Inge Enroth har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. 6

8 Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra december 2009 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 7

9 3 Oplysninger om udbuddet Udbudsadresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: University College Nordjylland (UCN) Teknologi og Business Sofiendalsvej Aalborg SV Præsentation af udbuddet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbuddet taget direkte fra institutionens redegørelse. Udbuddets struktur Nedenstående figur viser indholdet i uddannelseselementerne samt ECTs-point pr. semester på serviceøkonom på UCN: Uddannelsens struktur Semester Metode Metode og research Servicevirksomheden Økonomi Servicemanagement 3 2 Samfundsøkonomi Faglig kompetence 5 Organisation Ledelse Human ressources 1 4 Planlægning Strategi og forretningsudvikling 2 3 International markedsføring 2 3 Kommunikation Engelsk og kulturforståelse Kunderelationer 1 4 Valgfrit element 8 7 Praktik 15 Afsluttende eksamensprojekt 15 8

10 Udbuddets centrale fagområder Ser man på udbuddets centrale fagområder er de i henhold til strukturen ovenover delt op i: Metode Servicevirksomheden Organisation Planlægning Kommunikation Valgfrit element (turisme, hotelmanagement, sportsmanagement og oplevelsesøkonomi) Antal studerende og undervisere på udbuddet Antal indskrevne studerende aktuelt: 254. Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 14 Antal årsværk 10 Udbuddets centrale praktiksteder For serviceøkonomuddannelsens 3 valgfag/specialer: Hotelmanagement studerende typisk er i praktik på hoteller, hvor de varetager alle funktioner (reception, restaurant, konferencer, m.v.) Turisme studerende primært er i rejsebureauer, campingpladser, forskellige ressorts, turisme organisationer Sportsmanagement og oplevelsesøkonomi studerende er primært i sportsklubber, eventbureauer, sportscentre, idrætsforbund, kommunale kulturforvaltninger, festivaler plus resorts, hvor de planlægger event. Øvrige oplysninger I forbindelse med fusionen med University College Nordjylland har vi indført en ny profil PULS, hvor der er fokus på læringstilgang, konsekvent erhvervskontakt, commitment og fysiske rammer. Med etableringen af top-up uddannelserne har afdelingen fået et væsentlig kvalitetsmæssigt løft, da der kan tilknyttes flere faglige specialister som herved styrker det faglige miljø, bl.a. gennem etableringen af 2 videncentre indenfor Sportsmanagement og Hospitality Management. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for udbuddet, og som fremgår her, citeret fra uddannelsens bekendtgørelse BEK nr. 700 af 03/07/2009: Mål for læringsudbytte for erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en serviceøkonom skal opnå i uddannelsen. 9

11 Viden Den uddannede har viden om: 1) serviceerhvervets anvendte brancheterminologi og branchebegreber samt serviceerhvervets anvendelse af teori og metode i praksis såvel nationalt som internationalt, 2) virksomhedens muligheder for samarbejde med kunden om udvikling af serviceydelser, 3) relevante brancher inden for erhvervs- og ferieturisme, hotel og rejseliv og øvrige servicebrancher, deres struktur, udvikling og organisering samt indbyrdes sammenhæng, 4) grundlæggende strategiske begreber og værktøjer, som har indflydelse på servicevirksomhedens valg af strategi og 5) muligheder for internationalisering via samarbejdsrelationer samt forståelse af internationaliseringsprocessens påvirkning af servicevirksomheden. Færdigheder Den uddannede kan: 1) vurdere omkostningsforholdene for servicevirksomhedens situation med henblik på økonomiske beregninger og budgettering, 2) vurdere sammenhængen mellem virksomhedens servicekoncept, leverancesystem og konkurrencesystem samt vurdere relevante udviklingsretninger for virksomheden, 3) anvende viden om kulturer i forbindelse med forhandlingssituationer samt opstille og formidle praksisnære løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og kunder på dansk og engelsk, 4) anvende porteføljemodeller til beskrivelse af servicevirksomhedens produkter og 5) vurdere praktiske ledelsessituationer med henblik på at vælge hensigtsmæssige løsningsmuligheder. Kompetencer Den uddannede kan: 1) håndtere forskellige nationale og internationale udviklings- og salgssituationer inden for serviceerhvervet, 2) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til serviceerhvervet med afsæt i en konkret problemstilling, 3) håndtere strukturelle og kulturelle problemstillinger inden for eget ansvarsområde ud fra en helhedsvurdering af den konkrete servicevirksomhed og 4) deltage i fagligt og tværfagligt interkulturelt samarbejde, herunder om servicevirksomhedens ledelsesmæssige funktioner og personalemæssige opgaver. 10

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 7 % af udbuddets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 10 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere et udbud af serviceøkonomuddannelsen, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har en tilfredsstillende og løbende kontakt med aftagervirksomheder, og at den viden udbuddet indhenter, dækker beskæftigelsesområderne og anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Den løbende kontakt til aftagervirksomhederne sker primært i form af dialog i forbindelse med praktikken. Institutionen har valgt at organisere kontakten ved at specialefagsunderviserne som også fungerer som praktikvejledere, og som er blevet ansat bl.a. pga. deres særlige kendskab og netværk til branchen, hvert år aflægger besøg på alle praktiksteder. Under besøget deltager foruden underviseren og den studerende en ledende medarbejder fra praktikvirksomheden. Besøget er af en times varighed og gennemføres med en fast dagsorden og spørgeramme. Udbuddet gennemfører også faste spørgeskemabaserede evalueringer af praktikforløbene blandt virksomhederne. Formålet er bl.a. at indhente viden om om den studerendes teoretiske indsigt svarer til virksomhedens aktuelle behov. Institutionen har desuden en formaliseret dialog om udbuddet med aftagerrepræsentanter i uddannelsesudvalget som mødes fire gange årligt. Underviserne henter også viden om udbuddets relevans gennem deres løbende samarbejde med virksomheder om at tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb. Det fremgik af interview med underviserne under institutionsbesøget at disse forløb, som er projektorienterede og inddrager virksomhedsmateriale eller omhandler virksomhedscases, udgør en stor del af undervisningen. Et konkret eksempel er udbuddets samarbejde med virksomheden TOPevent i Frederikshavn om at udvikle og gennemføre et action-learning-forløb. I 2006 gennemførte det landsdækkende netværk af udbydere af serviceøkonomuddannelsen endvidere en fælles undersøgelse af 139 virksomheders vurdering af uddannelsen. Undersøgelsens resultater er blevet anvendt som grundlag for en revision af studieordningen i og Bl.a. er økonomifagene blevet opprioriteret, og der er blevet indført et nyt fag, kunderelationer. Ekspertpanelet vurderer at udbuddets kontakt med dimittenderne er tilfredsstillende. Hvert år udarbejdes der en national beskæftigelsesundersøgelse for serviceøkonomer et år efter dimission. Årets resultater sammenlignes med de to forrige årganges. Den nationale undersøgelse giver oplysning om udbuddets egne dimittender i forhold til andel i job, heltidsbeskæftigelse og anden beskæftigelse eller ledighed, mens resten af resultaterne er nationale. Ekspertpanelet vurderer at 12

14 den nationale undersøgelse giver udbuddet viden fra et felt af dimittender som er dækkende for uddannelsen, og at denne viden kan bruges til at sikre udbuddets relevans. Panelet bemærker dog at internationale studerende ikke indgår systematisk i undersøgelsen, hvilket giver nogen uklarhed i resultaterne, og udbuddet bør overveje at indsamle viden fra denne gruppe af dimittender på anden vis. Ud over den nationale beskæftigelsesundersøgelse har udbuddet også kontakt til dimittenderne gennem undervisernes systematiske dialog med praktikvirksomhederne hvor kontaktpersonerne ofte er dimittender fra udbuddet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 9: Dimittendundersøgelse 2007 Bilag 10: Dimittendundersøgelse 2008 Bilag 11: Dimittendundersøgelse 2009 Bilag 12: Uddannelsesudvalget Bilag 13: Handlingsplan for praktikplads Bilag 14 A-C:Evalueringsskema for praktik. 13

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for aktiviteter som bidrager med viden om udbuddets beskæftigelsesområder. Siden serviceøkonomuddannelsens start i 2000 har der været et tæt samarbejde mellem alle udbyderne af uddannelsen i et landsdækkende netværk hvor man bl.a. gennem årlige konferencer med deltagelse af aftagerrepræsentanter har fået viden om erhvervslivets udviklingstendenser og har videndelt mellem udbyderne. Lokalt på udbuddet varetages den løbende kontakt til aftagervirksomhederne, som også beskrevet under kriterium 2, især af de enkelte undervisere gennem dialog med praktikvirksomheder og som led i at gennemføre undervisning med en høj grad af inddragelse af erhvervslivet. Virksomhedernes medvirken i både tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbene bidrager med viden om udviklingstendenser inden for udbuddets beskæftigelsesområder. Eksempelvis anvendes der hyppigt gæsteforelæsere fra erhvervslivet, og der gennemføres hyppigt virksomhedsbesøg og casebaserede projektarbejder på virksomheder. Ledelsen redegjorde under institutionsbesøget for at man også prioriterer deltagelse i nationale og internationale konferencer højt. Der er afsat midler i budgettet hertil, og målet er at alle underviserne hvert år skal deltage i en international konference. I efteråret 2009 deltog eksempelvis alle underviserne ved sportsmanagementspecialet i European Association for Sport Managements årskonference (EASM-konferencen) som formidler både praksis- og forskningsviden. Desuden inddrages udbuddets undervisere i aktiviteter i Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri (VTO) som drives af University College Nordjylland og Erhvervsakademi Dania. Eksempelvis har underviserne samarbejdet med videncentret om at holde et seminar inden for sportsområdet med oplæg om forskningsresultater og branchens praksis ved hhv. en forsker fra Idrættens Analyseinstitut og ejeren af en håndboldklub. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3, interview med ledelsen under institutionsbesøget og supplerende dokumentation. 14

16 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for aktiviteter som løbende bidrager med viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde som er relevant for udbuddets beskæftigelsesområder. Siden serviceøkonomuddannelsens start i 2000 har der været et tæt samarbejde mellem alle udbyderne af uddannelsen i et landsdækkende netværk hvor man bl.a. gennem årlige konferencer har videndelt mellem udbyderne. En væsentlig videnkilde er også undervisernes aktive deltagelse i aktiviteter i VTO som drives af University College Nordjylland og Erhvervsakademi Dania. Eksempelvis er der i videncenterregi indledt et samarbejde med Crowne Plaza Copenhagen Towers om at skrive en artikelserie og med Danhostel om produktudvikling. Den producerede viden planlægges anvendt bl.a. i forbindelse med deltagelse på hospitalitykonferencen i Surrey i En del af udbuddets undervisere deltager i forskellige netværk med undervisere inden for relevante fagområder ved andre uddannelsesinstitutioner, bl.a. Aalborg Universitet og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, og disse kontakter er også kilder til viden om forsøgs- og udviklingsarbejde. Under institutionsbesøget oplyste udbuddets ledelse desuden at det vægtes højt at underviserne videreuddanner sig inden for fagrelevante områder. En af underviserne ved udbuddet er fx ved at gennemføre en ph.d.-uddannelse inden for sportsmarketing, og en anden af underviserne er netop optaget på en masteruddannelse inden for Hospitality Management på University of Surrey i England. Institutionen igangsætter også særskilte aktiviteter som har til formål at give underviserne faglig inspiration, fx arrangementet Den kreative platform fra Aalborg Universitet, der kan understøtte undervisernes kreative og innovative kompetencer. Udbuddet anvender desuden i vidt omfang gæsteforelæsninger og deltager i eksterne foredrag og konferencer. Alle underviserne deltager desuden hvert år i en international konference af central betydning for serviceøkonomfaget hvor der formidles viden fra både praksis- og forskningsfeltet. Det drejer sig om EASM-konferencen for undervisere ved sportsmanagementspecialet og konferencen inden for Hospitality Management på University of Surrey i England for undervisere inden for Hospitality Management. 15

17 Udbuddet har desuden taget skridt til at indgå samarbejdsaftaler om bl.a. underviserudveksling og konferencer med en række universiteter, bl.a. University of London i England og Heidelberg University i Tyskland inden for sportsmanagement og desuden NHTV Breda University of Applied Sciences i Holland og University of Surrey i England. Ekspertpanelet bemærker at det også er positivt at institutionen har taget initiativ til at de ansattes netværk skal integreres i en database som alle medarbejdere skal have adgang til. Sigtet er at sikre en bæredygtig erhvervskontakt der tilgodeser løbende tilførsel af ny relevant viden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og 8, interview med ledelsen under institutionsbesøget, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 15 A og B: Videnscenter VTO og Sprtsarrangementer Bilag 16 A-M: Samarbejdspartnere Bilag 17: EU-ansøgning Bilag 18: EASM conference Amsterdam. 16

18 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for aktiviteter som løbende bidrager med ny viden fra forskningsfelter som er relevante for udbuddets fagområder. Underviserne er næsten alle uddannet på kandidatniveau, og flere af dem har tilknytning til universiteter som eksterne undervisere, fx kandidatuddannelsen i turisme på Aalborg Universitet, eller deltager i netværkssamarbejder med forskere på universiteterne inden for serviceøkonomudbuddets fagområder, fx active institute ved Aalborg Universitet og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Institutionen redegør også for at den har en tæt tilknytning til ApEx (Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi) på Aalborg Universitet som er en central kilde til forskningsviden for udbuddet. Udbuddet har endvidere en erhvervs-ph.d. inden for sportsmarketing ved serviceøkonomudbuddet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Erhvervs-ph.d.en fungerer også som udviklingskonsulent og underviser ved serviceøkonomudbuddet. Tilknytningen til Handelshøjskolen er en væsentlig videnkilde til forskningsresultater inden for sportsledelse, brand management, CSR og oplevelsesøkonomi som er centrale fagområder for udbuddet. Ph.d.-ordningen indebærer også at udbuddet har en række andre særlige samarbejdsrelationer til universiteter, fx et samarbejde med professor David Stotlar fra Sport Marketing Research Institute ved University of Northern Colorado om at publicere artikler i tidsskrifter med peer review. Alle underviserne deltager desuden hvert år i en international konference af central betydning for faget hvor der formidles både praksis- og forskningsviden. Det drejer sig om EASM-konferencen for undervisere ved sportsmanagementspecialet og konferencen inden for Hospitality Management på University of Surrey i England for undervisere inden for Hospitality Management. Fast deltagelse i disse fora understøtter også undervisergruppens netværksdannelse. Det fremgik af interview med ledelsen under institutionsbesøget at der er budgetteret med at underviserne anvender 10 % af arbejdstiden til ajourføring og udvikling, og at denne relativt store andel også i praksis bliver anvendt til formålet. Som også omtalt under kriterium 4 har udbuddet desuden taget skridt til at indgå samarbejdsaftaler om bl.a. underviserudveksling og konferencer med en række universiteter. Der samarbejdes også internationalt om undervisningen, fx med Dowling College, og der er i den forbindelse etableret en fælles videnportal som understøtter studerendes og underviseres videndeling med partnerinstitutionen. 17

19 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med ledelsen under institutionsbesøget, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Undervisere tilknyttet udbuddet (bilag inkluderet i samlede akkrediteringsdokument) Bilag 19: Clemsom University. 18

20 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for udbuddet, er på erhvervsakademiniveau. Panelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for serviceøkonomuddannelsen som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte og målene for de obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer som er beskrevet i studieordningen. Alle udbud af uddannelsen består af fem obligatoriske kerneområder, tre valgfrie uddannelseselementer, obligatorisk praktik og et afsluttende eksamensprojekt. Udbuddenes studieordning er opdelt i en fælles del der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver dels læringsmål, indhold og vægtning (udtrykt i ECTSpoint) for de fem kerneområder og for praktik og dels formål (inkl. læringsmål), indhold og vægtning for det afsluttende eksamensprojekt, mens den institutionsspecifikke del beskriver læringsmål, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for de valgfrie uddannelseselementer som udbuddet udbyder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 20: Studieordning

21 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Serviceøkonomuddannelsen fik ny bekendtgørelse i august 2009 som præciserede de overordnede mål for læringsudbytte for uddannelsen og medførte nogle ændringer af dens indhold og struktur. Uddannelsen er nu opdelt i fire elementer bestående af det obligatoriske uddannelseselement på 75 ECTS-point, praktik på 15 ECTS-point, et valgfrit uddannelseselement på 15 ECTSpoint og det afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder (med fagene i parentes): metode (metode og research), servicevirksomheden (økonomi, servicemanagement, samfundsøkonomi, faglig kompetence), organisation (ledelse, human resources), planlægning (strategi og forretningsudvikling, international markedsføring) og kommunikation (engelsk og kulturforståelse, kunderelationer). Udbuddet i Aalborg udbyder alle uddannelsens tre specialer (inden for hotel- og restaurantmanagement, turismemanagement og servicemanagement (sportsmanagement og oplevelsesøkonomi)). På tidspunktet for udarbejdelse af den skriftlige dokumentation til akkrediteringen var udbuddet i gang med at gennemføre 2. semester. Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold af udbuddets elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte elementer. Institutionen redegør i tilfredsstillende grad for det faglige indhold og viser herunder hvordan elementernes metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Det fremgik af interview med ledelsen under institutionsbesøget at udbuddet løbende kvalitetssikrer sit litteraturgrundlag gennem drøftelser med en engelsk partnerinstitution. Dette vurderer panelet særligt positivt. Institutionen redegør for at der anvendes varierede undervisningsformer som er afstemt i forhold til fagene, og at der især arbejdes meget med projekter på grundlag af virksomhedscases. Der er også tænkt progression ind i læringsformerne som bevæger sig fra relativt lærerstyret og videnorienteret undervisning i forløbets første elementer over opgaveorienterede og casebaserede former med lærerstyring til i højere og højere grad gennem forløbet at blive til problem- og projektbaseret undervisning med en høj grad af deltagerstyring. Ekspertpanelet vurderer at undervisningsformerne er varierede og hensigtsmæssige i forhold til at de studerende kan nå de læ- 20

22 ringsmål der er fastsat for fagene. Panelet vurderer det også positivt at undervisergruppen til stadighed arbejder med at udvikle nye undervisningsformer som fx action-reflection-learninglektioner hvor de studerende udfordres inden for en praksis- og problembaseret læringstilgang. Ekspertpanelet vurderer at der er en god progression i uddannelsen som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. På serviceøkonomuddannelsen i Aalborg afvikles som i resten af landet de obligatoriske uddannelseselementer med hensigtsmæssig progression. Det valgfrie element er placeret på 2. og 3. semester. Praktikken er placeret i begyndelsen af 3. semester, og det afsluttende eksamensprojekt er uddannelsens sidste element. Institutionen redegør for at de studerende på 1. semester introduceres til branchen og til metodefag for at give dem viden og færdigheder som de skal bruge senere i uddannelsen. Med henblik på at kæde elementerne sammen så læringsmålene for uddannelsen nås, har udbuddet tilrettelagt det samlede undervisningsforløb og prøver og eksaminer med en række bundne forudsætninger som indebærer at projekter og prøver eller eksaminer skal være gennemført for at de studerende kan indstilles til næstfølgende eksamen eller prøve. Det er ekspertpanelets vurdering at denne tilrettelæggelse på tilfredsstillende måde understøtter realiseringen af målene for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 8: PULS - manifest Bilag 20: Studieordning Bilag 21: Fagplan Sportsmanagement 1. semester Bilag 22: Fagplan Sportsmanagement 2. semester Bilag 23: Fagplan Sportsmanagement 3. semester Bilag 24: Fagplan Turisme 1. semester Bilag 25: Fagplan Turisme 2. semester Bilag 26: Fagplan Turisme 3. semester Bilag 27: Fagplan Hotel Management semester Bilag 28: Fagplan Markedsanalyse 2. semester Bilag 29: Læringstilgange. 21

23 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set opfylder kravene til teoretiske, faglige og erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, og at undervisergruppen holder sig ajour fagligt. Panelet vurderer imidlertid at undervisergruppens samlede pædagogiske kompetencer på akkrediteringstidspunktet ikke er tilstrækkelige. Uddybning Ekspertpanelet vurderer at undervisernes faglige, teoretiske og erhvervsmæssige kvalifikationer samlet set dækker de fagområder der indgår i uddannelsen. Der er tilknyttet 14 faste undervisere til udbuddet hvoraf kun enkelte ikke har en uddannelse på kandidatniveau eller lignende, heraf hovedparten en relevant cand.merc.-uddannelse. Hovedparten af underviserne har erfaring fra serviceøkonomers beskæftigelsesområder eller beslægtede områder gennem tidligere ansættelsesforhold. Også allokeringen af underviserne på udbuddets fag vurderes som hensigtsmæssig. Eksempelvis anvendes undervisere med specifikt branchekendskab på specialeområderne. Panelet vurderer at undervisergruppens samlede pædagogiske kompetencer på akkrediteringstidspunktet ikke er tilstrækkelige. Kun 4 af udbuddets 14 undervisere har gennemført formel pædagogisk uddannelse, og kun få af underviserne har væsentlig undervisererfaring. Institutionen oplyser at dette skyldes at undervisergruppen netop er blevet udvidet med en række nye medarbejdere pga. stor søgning til serviceøkonomuddannelsen og dens overbygningsuddannelse på professionsbachelorniveau. Institutionen redegør for at man støtter de nyansatte undervisere gennem sparring med erfarne undervisere. Institutionen har desuden planlagt at gennemføre et såkaldt minipædagogisk grundkursus til efteråret. Som professionshøjskole dækker institutionen også de pædagogiske fag, og kurset er derfor blevet udviklet internt. Institutionen redegør også for at underviserne generelt udvikles gennem interne kurser som underviserne samlet deltager i, og at undervisergruppen til stadighed gennemfører pædagogisk udviklingsarbejde inden for nye undervisningsformer og kombinationer som fx action-reflection-learning-lektioner som beskrevet under kriterium 7. 22

24 Panelet anerkender at undervisergruppens begrænsede pædagogiske kompetencer delvist skyldes at flere af underviserne er nyansatte, og panelet vurderer institutionens planer om kompetenceudvikling af underviserne positivt, men planerne er aktuelt ikke implementeret. Panelet finder det især positivt at det indgår i University College Nordjyllands strategiske mål at alle undervisere gennemfører et pædagogisk grundkursus inden for de første ansættelsesår. Panelet vurderer at underviserne i tilfredsstillende grad holder sig ajour med den nyeste viden om centrale tendenser i erhvervet og relevant forskning. Som det også er beskrevet under kriterium 4 og 5, holder underviserne sig ajour gennem bl.a. deltagelse i internationale konferencer af central betydning for faget, fx EASM-konferencen for undervisere ved sportsmanagementspecialet og konferencen inden for Hospitality Management på University of Surrey i England for undervisere inden for Hospitality Management. Endvidere opnår underviserne faglig ajourføring gennem samarbejds- og udviklingsprojekter med andre uddannelsesinstitutioner og de relevante brancher. Ekspertpanelet vurderer det positivt at institutionen vægter faglig ajourføring og kompetenceudvikling meget højt, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved at underviserne anvender 10 % af arbejdstiden til formålet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, 5 og 8, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Undervisere tilknyttet udbuddet (bilag inkluderet i samlede akkrediteringsdokument) Bilag 31: EASM konference Bilag 33: Videnscenter International Hospitality Management. 23

25 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at praktikken i omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig, og at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for at praktikken er en integreret del af udbuddet. Ifølge studieordningen er praktikperioden placeret på uddannelsens 3. semester fra semesterets start og tre måneder frem. Praktikken udgør 15 ECTS-point. Placeringen på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forhold til det afsluttende eksamensprojekt der som hovedregel udarbejdes med udgangspunkt i den studerendes praktik. I udbuddets studieordning findes læringsmål og formål med praktikken. Den enkelte studerende skal i samarbejde med praktikvirksomheden uddybe og konkretisere læringsmålene og dermed gøre dem til egne faglige og personlige mål i en handlingsplan som indgår i kontrakten. Den studerende bliver desuden tildelt en praktikvejleder som er en af underviserne, og som bistår i forbindelse med udarbejdelse af planen. Ekspertpanelet vurderer det positivt at udbuddet i sit skriftlige vejledningsmateriale til de studerende og praktikvirksomhederne har opstillet en række konkrete eksempler på læringsmål eller opgaver som kan være relevante at beskæftige sig med inden for hvert af udbuddets tre specialeretninger. I handlingsplanen skal også beskrives hvilke afdelinger den studerende er tilknyttet, den planlagte arbejdstid og de konkrete arbejdsopgaver som kan understøtte at læringsmålene nås. Planen skal gennemgås og godkendes af praktikvejlederen med henblik på at sikre at opgaverne er velbeskrevne og velegnede i forhold til at realisere læringsmålene. Institutionen redegør for at den på flere forskellige måder søger at sikre at den studerende bruger sin teoretiske viden i praktikforløbet. Som led i forberedelsen af de studerende til praktikopholdet arbejdes der med tværfaglige projektopgaver i undervisningen for at understøtte de studerendes tværfaglige tilgang til de problemstillinger de skal arbejde med på praktikvirksomheden. Derudover indgår praktikvejlederen jævnligt i dialog med de studerende under opholdet og skal godkende den studerendes problemformulering til praktikprojektet. Praktikvejlederne besøger også alle studerende og deres praktikvirksomheder under praktikforløbet, drøfter status for den aftalte handlingsplan og giver faglig sparring til den studerende. Besøget er af en times varighed og gennemføres med en fast dagsorden. Ved praktikophold i udlandet gennemføres dialogen dog pr. telefon. For at skærpe fokus på inddragelsen af teoretisk viden under praktikken er det også et krav til virksomheden at den efter praktikopholdet giver den studerende en tilbagemelding om 24

26 sin vurdering af i hvilken grad den pågældende har levet op til de krav og forventninger til teoretisk viden som virksomheden efterspørger. Panelet vurderer dette særligt positivt. Ekspertpanelet vurderer institutionens vejledningsforløb af de studerende før deres praktik positivt. Foruden træning af tværfaglige kompetencer giver underviserne en vejledning som inddrager 2.-års-studerendes erfaringer med praktikophold, og der tilbydes vejledning i udarbejdelse af ansøgning og CV. I forbindelse med praktikopholdet skal den studerende udarbejde en praktikopholdsopgave der bl.a. indebærer at den studerende skal løse en konkret opgave for virksomheden. I praktikrapporten skal teoretisk viden relateres til erfaringerne fra praktikken. Som afslutning på praktikopholdet skal den studerende bestå en intern mundtlig prøve på baggrund af praktikopholdsopgaven. Efter praktikken inddrager den studerende de praktiske erfaringer i det afsluttende eksamensprojekt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10 og følgende bilag: Bilag 13: Handlingsplan for praktikplads Bilag 20: Studieordning Bilag 34: Studieopholdsvejledning

27 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for at udbuddet løbende kvalitetssikrer praktikken gennem tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til praktikstederne og løbende dialog mellem parterne. Institutionen har beskrevet sine krav til praktikvirksomhederne i en særlig vejledning rettet mod virksomhederne. Det et krav at den studerende skal have en kontaktperson i virksomheden som skal fungere som sparringspartner for den studerende under praktikken, at den skal deltage i en midtvejsevaluering med den studerende og institutionens praktikvejleder som besøger virksomheden undervejs i forløbet, at den skal medvirke som casevirksomhed i forbindelse med den studerendes afsluttende eksamensprojekt, og at den under praktikopholdet vil give den studerende sparring i forhold til det afsluttende eksamensprojekt. Det er også et krav at virksomheden efter praktikopholdet skal give den studerende en tilbagemelding om sin vurdering af i hvilken grad den pågældende har levet op til de krav og forventninger til teoretisk viden som virksomheden efterspørger. Disse krav indgår i praktikkontrakten. Udbuddet stiller også krav til indholdet af de opgaver som den studerende skal beskæftige sig med under praktikopholdet. Den studerende og virksomheden skal sammen udarbejde en individuel praktikplan for den studerende med en nærmere beskrivelse af opgaverne. Planen indgår i kontrakten som underskrives af virksomheden og den studerende. Planen skal gennemgås og godkendes af praktikkoordinatoren for at sikre at indholdet vil kunne opfylde læringsmålene for praktikken. En anden aktivitet som ekspertpanelet vurderer positivt, er at der som led i forberedelsen til praktikophold gennemføres en systematisk formidling af praktikerfaringer fra 2.-års-studerende til 1.- års-studerende. Dette understøtter de studerendes muligheder for at finde velegnede praktikvirksomheder. Kvalitetssikringen undervejs i praktikopholdet sker primært gennem praktikvejledernes besøg på praktikstederne. Besøget bidrager både til faglig sparring til den studerende og til sikring af at praktikopholdet forløber efter planen. Ved praktikophold i udlandet gennemføres dialogen dog pr. telefon. Panelet vurderer også at udbuddet på tilfredsstillende vis gennemfører systematiske evalueringer som led i kvalitetssikringen af praktikken. Efter endt praktikophold evaluerer udbuddet praktikken gennem spørgeskemaundersøgelser blandt såvel praktikvirksomhederne som de studerende. Blandt de studerende gennemføres to separate evalueringer med forskellige formål: dels at ind- 26

28 hente viden om hvilke faglige krav de studerende har mødt på praktikstederne og har set det nødvendige i at kunne imødekomme, dels at indhente de studerendes vurderinger til brug for kommende studerende som ønsker praktikophold i samme virksomhed. Institutionen redegør for at den ikke har etableret et system til måling af kvaliteten af praktikophold, men at de besvarede spørgeskemaer læses af praktikvejlederne og anvendes i forbindelse med planlægning af næste års praktik. Derudover er de tilgængelige for 1.-års-studerende der søger praktikplads. Et konkret eksempel på opfølgning er at institutionen har afvist at godkende praktikvirksomheder på grundlag af tidligere dårlige erfaringer. Ekspertpanelet vurderer evalueringerne særligt positivt, men bemærker at institutionen ikke opsummerer resultaterne af spørgeskemabesvarelserne og derved ikke skaber overblik over praktikkens kvalitet samlet set. Kvalitetssikringen sker også via den studerendes praktikrapport som indeholder både en faglig og en personlig del om forløbet og de opnåede læringsresultater. Den studerende eksamineres af institutionen, og praktikprojekterne og dialogen mellem den studerende og underviseren om praktikken er også en kilde til værdifuld information om praktikopholdets kvalitet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10 og 14 og følgende bilag: Bilag 7: Studieopholdsvirksomheder Bilag 20: Studieordning Bilag 34: Studieopholdsvejledning

29 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de faciliteter og ressourcer der er nødvendige for at udbyde serviceøkonomuddannelsen, er til stede på udbudsstedet. Under besøget blev det i forbindelse med rundvisningen på institutionen bekræftet at de nødvendige faciliteter og ressourcer er til stede. Under interviewet med underviserne under institutionsbesøget blev det bemærket at man ønsker sig flere grupperum end man har til rådighed på stedet, men at undervisningen alligevel i meget høj grad omfatter gruppearbejde. Institutionen har iværksat et arbejde for at samle afdelingen Teknologi og Business som i dag er delt på to adresser, og i den forbindelse vil serviceøkonomudbuddet flytte til nye bygninger fra Planen for det nye byggeri imødekommer de forhold som underviserne efterspørger, herunder flere grupperum. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med underviserne og rundvisning under institutionsbesøget. 28

30 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Kriteriet om internationalisering er trådt i kraft pr. 1. august 2009 og er først udmøntet i EVA s skriftlige vejledning fra december Institutionerne har derfor kun haft kort tid til at arbejde for at opfylde kriteriet, og ekspertpanelet vil derfor ikke kun basere sin vurdering på udbuddets praksis, men også inddrage evt. planer udbuddet har for internationalisering. Ekspertpanelet vurderer at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Institutionen redegør for at der er en tradition for at gennemføre elementet praktik på uddannelsens 3. semester i udlandet. I de seneste 3 år er antallet af studerende som gennemfører deres praktikophold i udlandet, steget fra 30 i 2007 over 46 i 2008 til 67 i Det fremgik af interview med ledelsen under institutionsbesøget at praktikophold i udlandet ofte anvendes af udenlandske studerende, men også blandt udbuddets danske studerende gennemfører en del (ca. 20 %) deres praktik i udlandet. Derudover har enkelte af de studerende ved serviceøkonomudbuddet gennemført studieophold i udlandet. Panelet vurderer det positivt at institutionen har bilaterale aftaler med en lang række udenlandske institutioner. Ansvaret for institutionens internationaliseringsindsats er placeret i en international afdeling. Ansvaret for praktikophold i udlandet varetages dog af studie- eller praktikkoordinatoren i samarbejde med studielederen på samme måde som når praktikken gennemføres i Danmark. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på hensigtsmæssig vis fremmer og understøtter at udbuddets studerende gennemfører en del af uddannelsen i udlandet. Institutionens internationale afdeling holder internationale vejledningsdage, mens praktikkoordinatoren vejleder i forhold til at finde en velegnet virksomhed til praktikken. Det fremgik af interview med underviserne under institutionsbesøget. Derudover har kontoret udarbejdet en skriftlig vejledning og yderligere information, og kontoret rådgiver også de studerende individuelt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget. 29

31 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for at udbuddet løbende kvalitetssikrer de uddannelsesdele der gennemføres i udlandet, og at udbuddet har tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til disse uddannelsesdele. Studieophold i udlandet kvalitetssikres i henhold til Erasmus-reglerne som indebærer særlig dokumentation og godkendelse fra den danske uddannelsesinstitution. For praktikophold i udlandet gennemfører institutionen samme form for kvalitetssikring som ved praktikophold i Danmark. Der henvises til beskrivelsen heraf under kriterium 10. Praktikvejledernes besøg på praktikvirksomheder i udlandet er dog erstattet af en telefonsamtale med den studerende og arbejdsgiveren. Ekspertpanelet vurderer det positivt at samtalerne ligesom praktikbesøgene gennemføres systematisk med fastlagte samtalepunkter, og at tidspunktet for samtalen er aftalt på forhånd. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10 og

32 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at der er relevante procedurer for kvalitetssikring af udbuddet, men at inddragelsen af de studerende i kvalitetsarbejdet generelt er usystematisk og sker i for ringe omfang. Uddybning Institutionen har skriftligt redegjort for at den har etableret et fælles kvalitetssystem for koncernen som bl.a. omfatter inddragelse af de studerende gennem semestervise spørgeskemabaserede tilfredshedsmålinger og selvevaluering med deltagelse af udbuddets ledelse og undervisere. Selvevalueringerne inddrager resultater fra tilfredshedsmålingerne og tilbagemeldinger fra eksterne interessenter. Spørgeskemaerne til de studerende udsendes pr. og omhandler både generelle forhold og mere konkrete fag- og undervisningsspecifikke forhold. Værktøjet er MARS som er et EFQM-lignende system. Det fremgik imidlertid af interview med ledelsen under institutionsbesøget at man på serviceøkonomudbuddet havde valgt at holde op med de spørgeskemabaserede evalueringer blandt de studerende, og at man nu overvejer andre metoder. Underviserne oplyste under interviewet at der i en periode alene var blevet gennemført undervisningsevaluering ad hoc på initiativ af den enkelte underviser i form af dialog med de studerende på undervisningsholdet om deres evt. ønsker til ændringer i undervisningen. De studerende bekræftede under interviewet at enkelte undervisere havde gennemført mundtlig evaluering på undervisningshold, men gruppen af studerende som helhed gav udtryk for at de oplevede evalueringerne som meget sjældne, og at det var foregået meget uformelt med tilfældige temaer. Hvad angår kvalitetssikring af praktikken, bekræftede de studerende indtrykket af at udbuddet gennemfører systematiske evalueringer blandt de studerende som nærmere beskrevet under kriterium 10. Det er ekspertpanelets vurdering at udbuddets inddragelse af de studerende i kvalitetsarbejdet generelt er for usystematisk og sker i for ringe omfang til at sikre institutionen viden om de studerendes vurdering af centrale forhold ved udbuddet. Udbuddets inddragelse af eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet omfatter bl.a. faste møder i 31

33 uddannelsesudvalget, tæt dialog med praktikvirksomheder gennem faste besøg på praktikstederne og spørgeskemaevalueringer blandt praktikvirksomhederne. Desuden er det fast praksis på udbuddet at holde et møde hvert år i forbindelse med opstart af 2.-års-studerendes afgangsprojekter med de virksomheder som er involveret i eller kunne være relevante som virksomhedscases. På mødet drøftes uddannelsens indhold, og virksomhederne bidrager med projektforslag og vejledere. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund inddragelsen af eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet positivt. Det er også ekspertpanelets vurdering at der på tilfredsstillende måde følges op på de tilbagemeldinger som eksterne interessenter giver. Dermed sikres det at den indhentede viden anvendes til kvalitetsforbedringer af udbuddet, bl.a. gennem teammøder hvor kvalitet er et fast punkt på dagsordenen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10 og 14 og interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøget. 32

34 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 18 % af udbuddets studerende som er startet på årgang 2007, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for udbuddet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 33 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere udbud af serviceøkonomuddannelsen, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Institutionen redegør for at udbuddet indhenter viden om årsager til frafald gennem studievejlederen som har en samtale med alle som afbryder forløbet. En stor del af frafaldet angives at skyldes personlige problemer som fx vanskeligheder med at få privatliv, studium og arbejde til at hænge sammen, hvilket især skyldes at mange serviceøkonomstuderende har job inden for hotelog restaurationsbranchen. Andre væsentlige årsager er omvalg af uddannelse eller vanskeligheder med at opfylde de faglige krav. Det er ekspertpanelets vurdering at de indsatser der gøres for at øge antallet af studerende der gennemfører, er relevante og tilstrækkelige i forhold til årsagerne til frafaldet og frafaldets omfang. Bl.a. lægger udbuddet vægt på at styrke det faglige miljø gennem et fast underviserteam, studievejlederen spiller en central rolle, og der arbejdes med tutorer og forskellige supplerende pædagogiske tiltag som fx lektiecafe og workshopper hvor studerende kan fordybe sig i stoffet under vejledning af en underviser. Endvidere tilbydes studerende der ikke består eksaminer, særlig vejledning hos en underviser. Under vejledningen gennemgås prøven, dens principper og opgaveskrivningen. Studerende der ikke møder op, bliver kontaktet. Desuden holdes der en række sociale arrangementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15 og institutionens nøgletal for kriterium

35 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at prøver og eksaminer er velegnede til at belyse om de ønskede læringsmål for hvert enkelt modul nås. I henhold til udbuddets studieordning holdes der to eksterne eksaminer og fire interne prøver. Prøverne omfatter både gruppeprojekter og individuelle projekter såvel som mundtlige og skriftlige prøver. De to eksterne eksaminer er placeret på 2. og 4. semester og er hhv. en skriftlig 6-timers eksamen i udvalgte læringsmål fra 1. og 2. semester og en mundtlig eksamination på baggrund af et større skriftligt projekt der tager udgangspunkt i centrale problemstillinger i uddannelsen. Der gives for begge eksterne eksaminer karakter efter 7-trins-skalaen. De fire interne prøver er placeret på 1., 2. og 3. semester. Første interne prøve, der ligger i slutningen af 1. semester, er opponering og mundtligt forsvar af et projekt skrevet i grupper. Prøven vurderes som bestået eller ikke bestået. Anden interne prøve, i slutningen af 2. semester, er en mundtlig prøve i kunderelationer og kulturforståelse. Prøven vurderes efter 7-trins-skalaen. Tredje interne prøve er placeret efter praktikopholdet på 3. semester og er et mundtligt forsvar af et skriftligt praktikprojekt. Praktikprojektet vurderes som bestået eller ikke bestået. Fjerde interne prøve, i slutningen af 3. semester, er et mundtligt forsvar af et skriftligt projekt som omhandler et af de valgfrie elementer. Det valgfrie element er enten inden for service, turisme eller hotel- og restaurantmanagement, og projektet vurderes efter 7-trins-skalaen. Ekspertpanelet vurderer at de beskrevne prøver og eksaminer giver et tilstrækkeligt dækkende billede af om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer der svarer til målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Panelet bygger sin vurdering dels på det forhold at der er prøver og eksaminer ved afslutning af hvert element, dels på at de valgte prøver og eksaminer er beskrevet i studieordningens fællesdel, og dels på panelets vurdering i forbindelse med kriterium 6 af at der er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets elementer og det overordnede mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og 16 og følgende bilag: Bilag 20: Studieordning

36 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 8 % af karaktererne som fremgår af eksamensbeviserne for udbuddets dimittender, er på karakterskalaens niveau 2 eller lavere. Nøgletallet for udbuddet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 17 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de eksperter som er med til at vurdere udbud af serviceøkonom, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Nøgletallet er beregnet ud fra karaktererne for de eksaminer som har været fælles for udbuddets dimittender fra de sidste to semestre, dvs. fire eksterne prøver. Dokumentation: Institutionens nøgletal for kriterium