Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Etablering af varmeautomatik. 9.1 MWh Fjernvarme 5130 kr kr. 2.

Transkript

1 SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stockholmsgade 21 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: Energikonsulent: Michael Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: EKJ Rådgivende ingeniører as Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 118 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 30/01/08-28/01/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Isolering af varmtvandsbeholder og varmtvandsrør. 6.2 MWh Fjernvarme 3500 kr kr. 1.7 år 2 Etablering af varmeautomatik. 9.1 MWh Fjernvarme 5130 kr kr. 2.9 år 3 Montering at termostatventiler. 1.8 MWh Fjernvarme 1020 kr kr. 3.4 år 4 Efterisolering af etagedæk mod tagrum. 13 MWh Fjernvarme 7410 kr kr. 5.1 år 5 Isolering af brystninge. 11 MWh Fjernvarme 6360 kr kr. 7.8 år 6 Isolering af etagedæk mod kælder 5.4 MWh Fjernvarme 3030 kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger.

2 SIDE 2 AF 8 De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: 0 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejers oplyste varmeforbrug er 17 % mindre end det beregnede forbrug. Forklaringen på dette er ukendt. En del af forklaringen kan dog være, at ikke alle rum i ejendommen opvarmes til 20 grader som forudsat i beregningen. E/F Stockholmsgade 21 er i 5 etager (excl. tagetage og kælder). Bygningen er opført i år 1881 og renoveret i år Boligarealet på 855 kvm er fordelt på 10 beboelseslejligheder. Tagetagen er ikke udnyttet til beboelse. Det opvarmede areal omfatter beboelsesarealet på 855 Kvm. Bygningens dimensionerende indetemperatur er sat til 20 C. Det graddage uafhængige varmeforbrug er skønnet til 30 %. Der føres ikke driftsjournal over varmecentralen, men centralen besøges jævnligt. Energimærket er udført i henhold til retningslinjer anført i Håndbog for energikonsulenter 2008, 3. udgave. Der anvendes beregningsprogrammet EK-pro. Der foreligger ikke diagrammer eller plantegninger af varme- og varmtvandsanlægget, hvorfor der foretaget en forenklet beregning af rørsystemet. Det oplyses at tagetagen forventes indrettet til beboelse inden for få år. I så tilfælde er forsalget om efterisolering af etageadskillen mod tagrummet ikke relevant. Lejligheden nr 21, st tv er gennemgået under bygningsgennemgangen.

3 SIDE 3 AF 8 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Taget er et Københavnertag fra år Tagdækningen på de skrå sider er skiferplader mens tagdækningen på det flade stykke er tagpap. Etageadskillelsen mod tagetagen er ikke efterisoleret, men er med det oprindelige indskudsmateriale. Forslag 4: Det anbefales at få efterisoleret 150 kvm etageadskillelse ved indblæsning af 100 mm mineraluld imellem gulvet i tagetagen og loftet i 4.sals lejlighederne. Ydervægge I stueetage og 1. sal er ydervæggene 2 1/2 sten tegl. På 2. og 3. sal er vægtykkelsen 2 sten tegl og 4. sal har en vægtykkelse på 1 1/2 sten tegl. Vinduesbrystningerne er uisolerede og udført som 1. sten tegl. I enkelte lejligheder kan der være foretaget en efterisolering. Forslag 5: Brystningerne under vinduerne bør efterisoleres med 100 mm isolering og dampspærre og afsluttes med f.eks en gipsplade. Efterisoleringen kan eventuelt foretages i forbindelse med en renovering af rummet. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduerne på gadefacaden er 2 fags Dannebrogsvinduer med 4 ruder. På gårdsiden er vinduerne i soveværelserne 3 fags Dannebrogsvinduer med 6 glas. Øvrige vinduer er som gadefacaden. Dog er vinduerne på gårdsiden med sprosser. De øverste vinduer er koblede rammer, mens de nederste vinduer er med forsatsrammer. Vinduerne på henholdsvis hovedog køkkentrappe er med 1.lag glas. Gulve og terrændæk Etagedækket mod kælderen er udført som et uisoleret bjælkelag. Etageadskillelsen bør efterisoleres ved indblæsning med mineraluldsgranulat. Forslag 6: Kælderdækket, ca 150 kvm mod kælderen, foreslås efterisoleret med indblæsning af mineraluldsgranulat. Alternativt kan kælderdækket efterisoleres med 100 mm isoleringsbatts. Isoleringen monteres direkte på kælderloftet og afsluttes med f.eks. en gipsplade. Kælder Kælderydervæggene er 3. sten tegl. De er ikke isoleret, og der er ikke drænet omkring

4 SIDE 4 AF 8 kælderydervæggene. Der er en del afskalninger, der skyldes fugt. Kældervinduerne er med 1.lag glas. Der er etableret toilet i kælderen. Ventilation Ventilation Der er ikke etableret mekanisk ventilation af badeværelser og køkkener. Der er naturlig ventilation via aftrækskanaler og erstatningsluft igennem utætheder i klimaskærmen. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes direkte med fjernvarmevand fra Københavns Energi. Varmecentralen er placeret i kælderen. Fremløbstemperaturen til radiatoranlægget indstilles manuelt på en reguleringsventil, uafhængig af udetemperaturen. Der er monteret en fjernvarmeventil, der sikrer at fjernvarmevandet er afkølet til den indstilede værdi inden det returneres til fjernvarmeværket. Afkølingen af fjernvarmevandet ved gennemgangen var 40 C. Årsafkølingen af fjernvarmevandet ligger i området, hvor der hverken betales straffeafgift eller udbetales bonus. Der er direkte opvarmning af varmtvandsbeholderen med fjernvarme. Forslag 3: Det skønnes at 10 radiatorer, med almindelige ventiler, kan forsynes med termostatventiler. Udskiftningen kan med fordel foretages i sommermånederne, hvor der kan lukkes for varmen. Varmt vand Varmtvandsbeholderen opvarmes direkte med fjernvarmevand. Beholderen er Fabr. AJVA, Type GN 12 fra år Beholderen er på 800 liter med 100 mm isolering. Varmtvandsbeholderen yder 50 KW ved temperatursættet 70/35-10/55. Temperaturen i varmtvandsbeholderen var 60 C ved bygningsgennemgangen. Tilgangsrørene til varmtvandsbeholderen er isoleret med 30 mm mineraluld. Dæksler på varmtvandsbeholderen er ikke isoleret. Det anbefales at isolere de tre dæksler. Ejendommens forbrug af varmt vand er beregnet til 182l/kvm/år, ud fra varmeregnskabet. Der er individuel måling af det varme brugsvand. Det varme brugsvandssystem er med nedre fordeling hvor vandet føres op i badeværelserne på hver side af opgangen og ned i de tilhørende køkkener. Brugsvandet er forsynet med et cirkulationssystem uden reguleringsventiler. Varmtvandsrørene er udført i galvaniseret stål og varierer i dimensioner fra 5/4" rør til 2" rør i kælderen med en gennemsnitsisolering på 20 mm mineraluld. Der regnes med en gennemsnitsdimension på 1 1/2" rør. Stigstrengene er uisolerede og varierer fra 3/4" til 5/4"rør. Her antages en gennemsnitsdimension på 1". Cirkulationspumpen er Fabr. Grundfos, med en effekt på 75 W. Ved næste renovering af brugsvandssystemet bør der monteres reguleringsventiler på cirkulationsledningerne. Forslag 1: Uisolerede varmtvandsstigstrenge, ca 48 meter, samt 3 stk uisolerede dæksler på varmtvandsbeholderen bør isoleres med 30 mm mineraluld eller anden isolering.

5 SIDE 5 AF 8 Fordelingssystem Varmefordelingsanlægget er et 2-strengsanlæg med vandret fordeling. Stigstrengene føres lodret gennem lejlighederne. Der er ikke strengreguleringsventiler på stigstrengene i kælderen. Dimensionen på varmerørene er mm med 20 mm isolering i gennemsnit. Cirkulationspumpen er en automatisk regulerbar pumpe Fabr. Grundfos, Type. Alpha Pro med en effekt på 50 W. Radiatorerne er moderne radiatorer med konvektorplader. Det skønnes at 10 radiatorer ikke er forsynet med termostatventiler. Der er varmemålere på radiatorerne for individuel varmeafregning. Forslag til etablering af termostatventiler er medtaget under besparelsesforslag. Armaturer Beboerne står selv for udskiftning af aramturer på badeværelser og i køkkener. De eksisterende armaturerer er 1. og 2. grebsarmaturer samt termostatiske blandingsbatterier. Automatik Der er ikke etableret automatik til regulering af centralvarmevandet efter udetemperaturen. Det anbefales at der monteres en vejrkompensator til styring af temperaturen. Forslag 2: Den manuelle styring af centralvarmeanlægget bør erstattes af en vejrkompensator, der reguler fremløbstemperaturen til radiatorerne efter udetemperaturen. El Belysning Belysningen på hoved- og køkkentrappe er armaturer med glødepærer, der tændes på trappeautomater. I tagetagen er der en enkelt glødepærer. I kælderen er belysningen en blanding af armaturer med lysstofrør og glødepærer. Belysningen kan tændes på trappeautomater. Der er endvidere mulighed for at tænde og slukke belysningen manuelt. Hårde hvidevarer De hårde hvidevarer i lejlighederne er ejernes ansvar. Det anbefales ved udskiftning, at anskaffe hårde hvidevarer der er energimærket med A, A+ eller A++, hvor A++ anvender mindst energi. Vand Vand Beboerne står selv for udskiftning af toiletter. De eksisterende toiletter er en blanding af typer med henholdsvis 1. og 2. skyl. Vedvarende energi Solvarme Det skønnes ikke rentabelt at etablere solvarme.

6 SIDE 6 AF 8 Varmepumpe Varmepumper er ikke relevant i et fjernvarmeområde. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1882 År for væsentlig renovering: 1976 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 855 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 855 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: BBR-meddelelsen anfører at der er: - et bebygget areal på 172 kvm. - et kælderareal på 165 kvm. - et etageareal (uden kælder og tagetage) på 860 kvm. - et tagetageareal på 170 kvm. Vi har opgjort det opvarmede areal til: 855 kvm. Det er ejerens ansvar at oplysningerne i BBR-meddelelsen stemmer med de faktiske forhold. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 44 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Fjernvarmeudgiften fordeles med 60 % efter varmemålere, 21 % til varmefordelingstal, 10 % efter varmtvandsmålere og 9 % til hanedele Det er ikke oplyst i varmeregnskabet om der gives kompensation for termisk udsat beliggenhed.

7 SIDE 7 AF 8 De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Bolig 3 værelser kr. Bolig 3 værelser kr.

8 SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Blegdamsvej København Ø Telefon: mih@ekj.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.