Coaching, selvet og identitet

Transkript

1 Foredragsrække Coaching Forskning og Praksis, den Coaching, selvet og identitet Professor, PhD Accred. coachingpsykolog (ISCP) Coaching Psychology Unit Institut for Idræt og Ernæring (NEXS) Identitet er i dialogens centrum selvets tilblivelse i dialogen Identitet beskriver den dynamiske proces og samspillet mellem individ og den sociale omverden Selvet er det begreb, der bedst egner sig til at operationalisere og indfange bestemte kendetegn ved individet, fx tanker, og følelser ift. sig selv

2 Definition af selvopfattelse (self-concept) en dynamisk fortolkende struktur, som formidler de indre personlige (intrapersonelle) processer (informationsbearbejdelse, følelser og motivation) samt mange forskellige mellemmenneskelige (interpersonelle) processer (opfattelse af den sociale omverden; valg af situation, partner og sociale omgangsformer; og reaktion på andres tilbagemeldinger). (Min oversættelse) Markus, H. & Wurf, E, (1987). The dynamic self-concept. A psychological perspective. Annual Review of Psychology, 38, s Hvordan kommer man i kontakt med sig selv? Ifølge Immanuel Kant er selvet givet som et transcendentalt ego, dvs. den enkelte person har ikke umiddelbart adgang til sig selv. Først i bakspejlet og i en underliggende bevidsthedsstrøm kan det enkelte individ forstå sig selv. Ifølge Kant er selvet forudsætningen og grundbetingelsen for (selv)erkendelsen og kan ikke samtidigt være et objekt for erkendelsesprocessen

3 Hvordan kommer man i kontakt med sig selv? Fænomenologen Edmund Husserl genoptog begrebet om det transcendentale selv. Han mente dog, at man kunne nærme sig selvet via epoche, hvor man sætter sin egenvurdering og selvbedømmelse i parentes, for dermed at nærme sig selvet. 5 Hvordan kommer man i kontakt med sig selv? Den første amerikanske professor i psykologi William James taler om the pure ego, som man faktisk ikke har adgang til via erfaring, men som antages at eksistere. I = the pure ego I, personen i sig selv er ikke tilgængelig for vores erkendelse, hverken for en person udefra eller for individet selv. ME = the emperical ego er opdelt i the material self, the social self, and the spiritual self 6 3

4 Den anden, konteksten og relationen får stigende betydning G. H. Mead (1934) femhæver mere generelt påvirkningen via den sociale omverdens normer, kulturelle værdier, indstillinger og holdninger, kaldet the generalized other Individets selvopfattelse og identitet er stærkt afhængig af de relationer, kontekster og kulturer, som individet er involvereret i. Den socialkonstruktionistiske tradition tager særligt udgangspunkt i relationens betydning for selvet og dens opståen 7 Identitetsudvikling som central udfordring i vores tid Tidligere fik man lagt sin identitet i vuggen Forældrenes sociale baggrund var altafgørende Man levede i et stabilt social netværk Uddannelsensvejen var forudbestemt at den enkeltes sociale baggrund 8 4

5 Om at søge sig selv identitet som central udfordring i vores tid NY udfordringer for den enkelte? Sociale relationer og deres kompleksitet udvider sig ekstremt Informationsoverflod samt mange kontakter og berøringsflader via digitale medier Selviscenesættelse i forskellige sociale kontekster og via mange sociale relationer bliver central 9 Selvinscenesættelse bliver til en stigende udfordring Hvem er jeg? Hvad er mine centrale relationer? Hvem vil jeg gerne være? Hvilke afveje betræder jeg? Hvor trives jeg bedst Hvad står jeg for? Ståsteder får stigende betydning Dias

6 Om at søge sig selv identitet som central udfordring i vores tid NY udfordringer for den enkelte? Tiltagende selvkontrol, selvovervågning og hyperaktivitet Stigende tidspres med burnout og stress som konsekvens Kropsligheden som sanseligt anker for vores identitetsdannelse er truet af de virtuelle rum Kunstig intelligens kan umundiggør os Menneskernes ret og mulighed til selvbestemmelse er truet Faren for at opleve sig som rodløst 11 Selvteoriernes udvikling Selvet som kerne eller dynamisk udviklende? Dias

7 Psykodynamisk teori I nogle psykologiske teorier (fx psykoanalysen) har man en antagelse om selvet som kerne Det bedste man kan gøre ift personlighedsudvikling er at gå på opdagelse og udforske sit underbevidste og nogle bestemte uheldige modstandsmekanismer 13 Socialkonstruktionisme Selvet formes i relationer Relation, kontekst og kultur er afgørende for selvudvikling Bevidsthed, kognition og følelser forankres i selve relationen som de fortløbende relationers ejendom (Gergen & Gergen, 2010) Selvet er forskelligt afhængig af konteksten det multiple selv Selvet udformes gennem performative handlinger Selvet kan aktiv forandres Stabilitet i selvopfattelsen fremmes ved at opsøge de samme sociale rum og relationer igen og igen

8 Relationer som det bærende Ken Gergen (2010) i bogen Relationel tilblivelse: Relationer bevæger sig og bærer deltagernes identitet med sig. En uendelig folden sig ud, som ingen enkeltperson har kontrol over. Pa samme måde som en bølge i havet kan jeget i et frosset øjeblik synes at være helt sig selv. Men som øjeblikket forsvinder, forsvinder bølgen i endeløse bevægelser, hvorfra den enkelte ikke kan adskilles. (s. 74) 15 Etablering af centerposition At forholde sig til mange forskellige relationer og kontekster kan gør en til kastebold I en hyperkompleks verden har vi bruge for finde ståsted gennem udvikling af selvindsigt Ståsteder, værdirefleksion selvindsigt sikrer forankring At finde sit ståsted og at udvikle selvindsigt er en dynamisk og aldrig afsluttende proces Det forudsætter et dynamisk selv

9 Centerpostionen: Formning af selvet gennem refleksion og handling Kierkegaard: Selvet er et forhold der forholder sig til sig selv Selvet er et valg baseret på en etisk afklaring Kirkeby: Selvet sker 17 Begivenheden får en central betydning Vi skal gør os værdig til begivenheden Værdier spiller en central rolle Værdier er med til at udvikle phronesis Phronesis = den enkelte refleksive fundament for en normativ baseret handling = begivenhedssans Tredje generations coaching og protreptik - en samskabende og transformativ dialog 1. Tal om værdier Forbedre ledelse, kommunikation og samarbejde ved at reflektere over centrale værdier 2. Giv muligheder for meningsskabelse Mening udvikles i samspillet mellem fornemmelser, refleksion, tale og handling 3. Giv rum til udfoldelsen af narrativer Narrativer tjener at strukturere begivenheder og at samle dem sammen på en tidslinje

10 Coaching Psychology Unit, NEXS - Værdiernes betydning for udvikling af handlekraft Værdier repræsenterer en central del af vores identitet. Et fokus på værdier er en refleksion på den mest centrale i vores liv Værdier er udtryk for vores etiske overbevisning som grundlag for den enkeltes normativ baserede handling Værdier giver vores handling en etisk forankrede legitimitet Værdier er en Jeg kan en oplevelse at være herre i eget hus. Vi udvikler en handlekraft i den (også uforudsigelige) situation vi udvikler en begivenhedskapacitet (Kirkeby) Værdier giver adgang til vores praktiske visdom (phronesis). Værdier er med til at skabe et meningsfuld handlingsfundament. 19 Coaching Psychology Unit, NEXS - Coaching Psychology Unit, NEXS - Søgen efter mening Mening er højst placeret i intentionalitetshierakien (mening formål mål) Meningsskabelse er både en søgen efter det eksistentielt betydningsfulde og samtidigt en samskabelsesproces mellem dialogparterne 20 Coaching Psychology Unit, NEXS

11 Coaching Psychology Unit, NEXS - Udfoldelse af narrativer Fortællinger former personens liv og identitet Fortællinger strukturerer begivenheder (tidsforløb, dramaturgi) Fortællinger danner en ramme for det, der opleves som meningsfuld og værdiforankret Fortællinger er dynamiske er er dermed med til at forme og videreudvikle vores identitet og selvopfattelse 21 Coaching Psychology Unit, NEXS - Kan man helt finde sig selv og være sig selv? Om autenticitetsbegrebets begrænsning Ordet autentisk kommer fra græsk authentikos (original, genuin, magt) og fra authentes = ageren på baggrund af egen autoritet Autenticitet bygger bro ml. oplevelse af egen handlekraft og de andres syn på en som handlende Autenticitet kan kun opleves i relationen med den anden

12 Heteroenticitet (et begreb fra Kirkeby, 2016) som ny vej til dialogfællesskab og selvforståelse gennem den anden En søgen efter at overskride drømmen autenticitetens begrænsning Heteroenticitet defineres som at være på den andens vegne og på den andens præmisser eller at have forbindelse med sig selv gennem den anden Autoritet og handlekraft via (dialog)fællesskabet ved at skabe noget sammen, hvor den enkelte kan genfinde sig selv med sine idealer, drømme og centrale værdier. 23 Identitet er en søgen sig selv gennem den anden Derfor er det vigtig at mødes i en samtalepraksis præget af øjeblikke af symmetri hvor begge er reflekterende parter hvor det med-menneskelige er fundament Det gøres ved: At sætte fokus på det abstrakt og anonyme værdier At give gaver til den anden og modtage gaver fra den anden bevidning som del af den narrative praksis

13 Identitet skabes i et fælles refleksionsrum Ikke bare: In dialogue both sides are willing to change (motto i bogen Tredje generaions coaching ) Men også: Dialogen er basis for at ændre og udvikle sig 25 og der er mere end nødvendigt i en tid hvor den enkelte er ved at miste sig selv selv hvor den enkelte presser sig mere og mere hvor fællesskaber som fundament for vores samliv trues hvor vi har bruge for at udvikle ny former for solidaritet og samvær For at bevare vores autoritet og handlekraft

14 Tak for din opmærksomhed! Dias 27 Foredragsemne er behandlet i kapitel 3 i Kunsten at dvæle i dialogen ; se: