ELEVFORUDSÆTNINGER OM KAPITLET PLANGEOMETRI

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELEVFORUDSÆTNINGER OM KAPITLET PLANGEOMETRI"

Transkript

1 OM KAPITLET I dette kapitel om plangeometri arbejder eleverne med forskellige egenskaber ved plane figurer. I den første del af kapitlet arbejder eleverne med at finde areal af rektangler, parallelogrammer, trapezer og trekanter. Eleverne får i teorirammerne præsenteret formler, der kan bruges til bestemmelse af arealet af de enkelte figurer. I det efterfølgende arbejde med de forskellige arealformler er der lagt vægt på, at eleverne gennem undersøgelser opnår en forståelse af, hvorfor de præsenterede formler kan anvendes. Derefter arbejder eleverne med polygoner og regulære polygoner og bestemmelse af areal ved hjælp af triangulering. Eleverne undersøger vinkelsum og antal diagonaler i en polygon og skal gennem undersøgelsen selv medvirke til at udvikle en formel, der kan bruges til at beregne vinkelsum og antal diagonaler en vilkårlig polygon. Herefter arbejder eleverne med cirklens omkreds og areal, samt centervinkler og periferivinkler. Der arbejdes også her undersøgende med de i teorirammerne præsenterede formler, fagord og begreber. Eleverne skal bl.a. undersøge størrelsen af en periferivinkel, der spænder over en diameter, og hvordan størrelsen af en centervinkel og en periferivinkel, der spænder over samme bue, forholder sig til hinanden. ELEVFORUDSÆTNINGER Eleverne har på mellemtrinnet arbejdet med forskellige polygoner og deres egenskaber, hvorfor det forventes, at de har et vist kendskab til navngivning og egenskaber, der knytter sig til de enkelte figurer. Det er fagområder som fx arealberegning af sammensatte figurer, længde- og arealforhold og egenskaber ved ligedannede figurer, som det forudsættes, at eleverne kender til i det videre arbejde med kapitlet. Eleverne har i MULTI på mellemtrinnet arbejdet med: at beskrive forskellige typer polygoner og regulære polygoner at bestemme arealet af en trekant, en rombe og et parallelogram ved hjælp af formler at anvende triangulering til at finde arealet af polygoner at forklare sammenhængen mellem en cirkels omkreds og diameter at forklare sammenhængen mellem radius og arealet af en cirkel at beregne cirklens omkreds ved hjælp af en formel at bruge digitale værktøjer til at undersøge forhold vedr. polygoner. Dernæst præsenteres eleverne for trekantens medianer og midtpunktstransversaler. Kapitlets tema Geometri i kunst tager udgangspunkt i et billede af den schweiziske arkitekt, billedhugger og maler Max Bill ( ). Kendetegnende for hele kapitlet er den undersøgende tilgang til arbejdet med de forskellige formler, metoder og begreber. Der er gennem hele kapitlet ligeledes lagt vægt på, at eleverne arbejder med den opnåede faglige viden i forskellige konkrete og anvendelsesorienterede sammenhænge. I kapitlet lægges der flere steder op til, at et digitalt værktøj (et dynamisk geometriprogram) enten kan eller skal inddrages i arbejdet med opgaver og undersøgelser. Mange af opgaverne kan desuden med fordel løses med hjælp fra et digitalt værktøj.

2 ELEVMÅL FOR KAPITLET HUSKELISTE Målet er, at eleverne: kan navngive og beskrive plane figurer kan beregne omkreds og areal af forskellige polygoner kan udvikle metoder til at finde areal af trapezer, trekanter og cirkler kan bestemme mål i plane figurer ved hjælp af formler og digitale værktøjer kan bruge deres viden om plangeometri til at løse problemer i praktiske sammenhænge. PRINTARK A2 Geometristjerneløb A3 Søen U3 Vinkelsum E2 Begreber og fagord Plangeometri MATERIALER Kamera eller telefon med kamera Sakse Karton Lim DIGITALE VÆRKTØJER Dynamisk geometriprogram, fx GeoGebra FAGLIGE BEGREBER FÆLLES MÅL I kapitlet arbejdes med følgende centrale fagord og begreber: På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet. Omkreds Areal Herons formel Polygon Triangulering Vinkelsum Centervinkel Periferivinkel Median Midtpunktstransversal

3 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING Det kan være en god idé at lade eleverne arbejde parvis eller i mindre grupper, så de har mulighed for at snakke sammen om deres svar. Afslutningsvis kan der være en fælles samtale i klassen om de forskellige beskrivelser og tegninger. OPGAVE 1 A Elevernes egne beskrivelser og tegninger. MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Kapitlet indledes med, at eleverne bliver introduceret til emnet plangeometri. På de to sider bliver eleverne introduceret til kapitlets elevmål, fagord og begreber. I de efterfølgende opgaver og aktiviteten arbejder eleverne med opgaver, der skal aktivere deres forhåndsviden om emnet. I introteksten gives en kort beskrivelse af, hvad emnet handler om. Herefter præsenteres eleverne for kapitlets fem elevmål samt fagord og begreber. Eleverne skal læse og tale om elevmål, fagord og begreber. Det kan være en god idé, at det enten foregår parvis eller i mindre grupper, så eleverne får aktiveret deres forforståelse. De kan fx tale om, hvad de enkelte mål betyder - er der fagord eller begreber i målene, der er svære at forstå? Kan de genkende nogle af målene fra mellemtrinnet? Der vil være en række begreber og fagord, som er nye for eleverne. Det drejer sig om: Herons formel, centervinkel, periferivinkel og midtpunktstransversal. De øvrige begreber og fagord bør eleverne kende fra mellemtrinnet. Det kan alligevel være en god proces at lade eleverne beskrive de enkelte begreber med tegninger og/eller ord. Beskrivelserne kan gemmes og tages frem igen, når eleverne skal arbejde med evaluering af kapitlet. Tal evt. med eleverne om, hvilke digitale værktøjer de kender i arbejdet med plangeometri. De har på mellemtrinnet undersøgt forhold vedr. polygoner og cirkler vha. et geometriprogram. MATERIALER Lineal Kamera eller en mobiltelefon med kamera PRINTARK A2 Geometristjerneløb Eleverne skal i den første opgave beskrive en række begreber med tegninger og ord. Der kan være elever, der har svært ved at beskrive de enkelte begreber med ord, og som derfor vil have gavn af at lave en tegning først og derefter beskrive begrebet/tegningen. OPGAVE 2 A m 2 B 125,66 m C 1200 m 2 D m 2 OPGAVE 3 A Det betyder, at en centimeter på tegningen svarer til 100 cm i virkeligheden. B 22 m 2. C Elevernes egne tegninger. D Elevernes egne tegninger. E Hvis længdeforholdet ændres til 1:50, bliver tegningen af værelset dobbelt så høj og dobbelt så bred. Tegningens areal bliver 4 gange så stort. Ændres længdeforholdet til 1:200, bliver tegningen af værelset halvt så høj og halvt så bred. Tegningens areal bliver en fjerdedel af arealet af tegningen i bogen. OPGAVE 4 A Ja, det er de. B Nej. C Ja. D Nej. OPGAVE 5 A Ja. B Nej. C Nej. D Nej. E Nej.

4 Opgave 4 og 5 kan med fordel løses i et geometriprogram. Eleverne kan efterfølgende tale med et andet makkerpar om, hvordan de har brugt det digitale værktøj til deres undersøgelse, samt fordele og ulemper ved at anvende et digitalt værktøj til denne type undersøgelser. AKTIVITET: GEOMETRISTJERNELØB I aktiviteten skal eleverne parvis eller i mindre grupper rundt til forskellige poster, hvor der skal løses en opgave - enten på selve stedet eller på vej tilbage til klassen. Printarkene A2 Geometristjerneløb indeholder et afkrydsningsark, hvorpå læreren kan markere, når en opgave er godkendt samt opgaver til 16 forskellige poster. Inden løbet starter, placeres posterne forskellige steder på og omkring skolen. Hver gruppe får udleveret et afkrydsningsark, og de skal sørge for, de har de materialer, der er beskrevet på arket. Læreren har en base, hvorfra de enkelte grupper sendes ud til posterne. Lad grupperne starte med hver deres post. Når en gruppe har løst en opgave, og den er godkendt af læreren, så sendes gruppen ud til en ny post. Løbet fortsætter indtil alle poster er besøgt, eller tiden er gået. Det vil være en god idé efter løbet at tage en klassesamtale om, hvordan de enkelte grupper har løst opgaverne.

5 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TEORI: AREAL AF FIRKANTER I teoriboksen præsenteres formlerne til beregning af arealet af et rektangel, parallelogram og trapez. MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Eleverne bliver præsenteret for en formalisering af arealberegning af rektangel, parallelogram og trapez. De arbejder herefter med opgaver og en undersøgelse, hvor de skal forklare og sammenligne metoder til at finde arealet af de nævnte firkanter. Eleverne skal ligeledes navngive, sammenligne og kategorisere forskellige typer firkanter ud fra deres form og egenskaber. MATERIALER Saks Karton Evt. et digitalt værktøj, dynamisk geometriprogram Der er i matematik mange symboler og fagudtryk, der kan være vanskelige for nogle elever at læse og forstå. I forbindelse med arealformlerne indgår bl.a. symbolerne h (højde) og g (grundlinje). Det er symboler og fagudtryk, som eleverne gennem hele kapitlet skal arbejde med. Det er derfor en god idé, at gennemgå de forskellige arealformler fælles i klassen. På den måde har læreren mulighed for at supplere teksten med tegnede eksempler for hele klassen. Der bliver gennem samtalen ligeledes sat ord og forklaringer på de forskellige formler og betydningen af de variable, der indgår i dem. I gennemgangen af arealformlerne kan der fx tales om, at en figurs højde afhænger af grundlinjen, som man selv kan vælge. Eleverne bliver opmærksomme på, at figuren kan have flere grundlinjer og flere højder. Opgaverne 6-12 kan løses både med og uden et dynamisk geometriprogram. OPGAVE 6 A Eleven viser, at formlen for arealet af et rektangel og formlen for arealet af et parallelogram dækker over det samme. For eksempel: Hvis siden b i rektanglet kaldes grundlinjen g, så er siden a lig med højden h, og arealet af rektanglet er derfor h g ligesom i parallelogrammet. Eleverne skal sammenligne formlen for rektanglets areal og formlen for parallelogrammets areal og beskrive/vise, hvorfor de to formler dækker over det samme. Det kan være en udfordrende opgave, da eleverne både skal sammenligne og forklare sammenhængen mellem forskellige geometriske repræsentationer. Eleverne kan fx tegne et rektangel og et parallelogram, hvor rektanglets sidelængder a og b har samme længde som parallelogrammets h (højde) og g (grundlinje), og herefter beregne arealet af de to figurer. OPGAVE 7 A - C Eleven tegner parallelogrammer, måler højder og finder arealer.

6 UNDERSØGELSE: AREAL AF ET TRAPEZ I undersøgelsen arbejder eleverne med at finde arealet af et trapez. Det kan være en god idé, at indlede undersøgelsen med at repetere, at et trapez er en figur med netop to parallelle sider. OPGAVE 10 A Hvis eleverne har svært ved at skrive en formel i DEL 2, punkt C, kan det være en fordel, at de med ord beskriver sammenhængen mellem arealformlen for et trapez og arealformlen for et rektangel. Så kan de efterfølgende få hjælp til at bruge variable til at navngive siderne. Kaldes et sæt modstående sider i et rektangel for a og b (selv om de er lige lange og lig med grundlinjen g), og kaldes længden af hver af de sidste to sider for h, kan rektanglets areal A beskrives ved formlen: A = 1 (a +b) h nøjagtig som for trapezets areal. 2 OPGAVE 8 A Elevernes egne tegninger af parallelogrammerne. B Grøn 28 Orange 8 Blå 48 C Der er flere muligheder her. For eksempel: Grøn: Sidelængder 4 og 7. Orange: Sidelængder 1 og 8. Blå: Sidelængder 6 og 8. OPGAVE 9 A B C D E F Falsk. Sandt. Falsk. Sandt. Sandt. Falsk. B C D E Trapezer. Rektangel. Parallelogrammer. Romber. F Firkant 1: 8 Firkant 3: 8 Firkant 4: 20 Firkant 5: 4 Firkant 8: 2,5 Firkant 9: 8 OPGAVE 11 Eleveksempler på rektangler med omkreds 100 cm. For eksempel: A eller eller B Ud fra eksemplerne i A: 600 cm cm 2 og 225 cm 2. C Det er rigtigt. OPGAVE 12 A m 2 B 5814,06 m 2 nn C nn = 4 4 (nn 4 )2 = 1 16 nn2

7 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TEORI: AREAL AF TREKANTER Eleverne skal lære at beregne arealet af trekanter ved hjælp af to forskellige metoder. De har tidligere arbejdet med formlen A = 1 h gg til bestemmelse af arealet af 2 en trekant. Herons formel er ny for eleverne. Det er en god idé at gennemgå de to arealformler enten parvis, i mindre grupper eller fælles i klassen. MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Eleverne bliver præsenteret for to forskellige metoder til beregning af arealet af trekanter: A = 1 h gg og Herons 2 formel. Eleverne skal med udgangspunkt i arealet for et parallelogram undersøge, hvorfor arealet af en trekant kan beregnes ved hjælp af formlen A = 1 h gg. 2 I de efterfølgende opgaver arbejder eleverne med de to arealformler og deres anvendelse i praktiske sammenhænge. I opgave 15 og 16 skal eleverne bruge arealformlerne i praktiske sammenhænge. Begge opgaver indeholder en del tekst med mange oplysninger, som eleverne skal forholde sig til. Det kan derfor være en god ide, at eleverne bruger printarket A1 Læs matematik som en støtte, når de skal løse opgaverne. Det kan være en fordel, at lade eleverne arbejde parvis, så de kan hjælpe hinanden med at læse og forstå opgaverne. MATERIALER Saks Papir og/eller et digitalt værktøj, dynamisk geometriprogram. PRINTARK Evt. A1 Læs matematik I gennemgangen af den første formel kan det fx være relevant at repetere, at trekanten har tre forskellige højder afhængigt af, hvilken side i trekanten, der vælges som grundlinje. I teoriboksen vises ligeledes, at højder kan falde udenfor trekanten. Det kan være svært for nogle elever at tegne denne højde, hvor det er nødvendigt at forlænge den grundlinje, som højden skærer. Derfor kan eleverne selv eller læreren ved en fælles gennemgang tegne en række eksempler på trekanter, hvor højden falder uden for trekanten. Der kan fx stilles spørgsmål til, i hvilken type trekant flere af højderne falder udenfor trekanten. Man kan også bede eleverne om at undersøge, hvordan højderne er placeret i en retvinklet trekant. De vil her erfare, at to af trekantens højder vil være sammenfaldende med to af trekantens sider. Herons formel er ny for eleverne, og den kan være svær at forstå og anvende på grund af de mange variable, der indgår i den. Det står ikke direkte i teoriboksen, at formlen udmærker sig ved, at kun sidelængderne indgår. Det kan derfor være en god idé at tale om i hvilke sammenhænge, de to præsenterede arealformler kan bruges, så det bliver klart for eleverne, hvornår de kan bruge den ene frem for den anden. UNDERSØGELSE: EN FORMEL TIL TREKANTENS AREAL I undersøgelsen arbejder eleverne med at udlede arealformlen A = 1 h gg ved hjælp af arealformlen for et 2 parallelogram. DEL 1 A Elevernes egne beskrivelser. Forklaringen kunne fx være, at eleverne har tegnet og eventuelt klippet et parallelogram og delt det i to lige store trekanter:

8 Rød: Herons formel, da alle tre sidelængder kendes. Blå: Arealformlen A = 1 h gg, da h og g kendes. 2 Orange stumpvinklet: A = 1 h gg, da h og g kendes. 2 Orange spidsvinklet: Herons formel, da det er en ligesidet trekant, så alle sidelængder kendes. Arealet af et parallelogram er A = h g, og da arealet af hver af de to trekanter er det halve af parallelogrammets areal, så må arealet af en trekant være A = 1 h gg. 2 OPGAVE 15 A Elevernes egne skitser, fx: En anden mulighed er, at eleverne har undersøgt formlen vha. et digitalt værktøj: B C Ved hjælp af Herons formel er det beregnet, at Steen får ,35 m 2, og Erik får ,18 m 2. Erik får dermed mindre end Steen. Elevforslag til fordeling i fire lige store dele. Der kan evt. tages en klassesamtale om, hvad en skitse er, og hvad den kan/bør indeholde af informationer. For nogle elever vil det i en matematisk sammenhæng være et nyt begreb, hvorfor det kan kræve forklaring. Der kan evt. tages udgangspunkt i side 118 i MULTI 7 - Grundbog, hvor begrebet skitse forklares. På tilsvarende vis som beskrevet ovenfor er arealet af trekanten det halve af parallelogrammets areal. OPGAVE 13 A Elevernes egne tegninger af trekanterne. B Elevernes egne formuleringer, fx: s er halvdelen af trekantens omkreds. C ABC s s =7 DEF s s = 8,5 D ABC s areal = 7,48 DEF s areal = 8,18 OPGAVE 16 A 8 m B 16 m 2 C 76,56 m 2 D 110 rosenbuske E 156 m 2 Det er ikke beskrevet direkte, at eleverne skal lave en skitse af situationen, men for nogle elever kan det være en hjælp, at de selv skitserer situationen, og sætter egne ord og noter på. For andre er det nok at se på den skitse, der er tegnet i bogen. OPGAVE 14 A Rød = 17,32 Blå = 12 Orange stumpvinklet = 7,5 Orange spidsvinklet = 43,3 B Elevens angivelse af og begrundelse for valg af metoder, fx:

9 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TEORI: POLYGONER Eleverne bliver i teoriboksen præsenteret for polygoner, og hvordan man kan beregne arealet af en polygon ved hjælp af triangulering. MÅL OG FAGLIGT INDHOLD På disse sider arbejder eleverne med forskellige polygoner. Eleverne lærer, at de altid kan finde arealet af en polygon ved hjælp af triangulering. De skal undersøge og udvikle metoder til at finde vinkelsum og antal diagonaler i en polygon. I opgave 18 og 19 kan eleverne med fordel anvende et digitalt værktøj. MATERIALER Et digitalt værktøj, dynamisk geometriprogram PRINTARK A3 Søen U3 Vinkelsum Eleverne har i MULTI 6 arbejdet med triangulering, hvorfor begrebet og metoden ikke er ny viden for dem, men det kan være en god idé at tage en fælles samtale i klassen om, hvordan man triangulerer. Udgangspunktet for samtalen kan fx være de i teoriboksen viste polygoner, hvor der kan tales om, hvor få trekanter de kan inddeles i. Vær opmærksom på, at der i beskrivelsen af triangulering er brugt fagbegrebet addere i forbindelse med, at trekantens samlede areal findes ved at lægge arealet af alle polygonens trekanter sammen. Det kan være et begreb, som nogle elever skal have oversat. Til sidst i teoriboksen defineres begrebet vinkelsum. Eleverne skal i undersøgelsen på side 41 selv prøve at udlede et regneudtryk, der kan bruges til at beregne vinkelsummen i en polygon. OPGAVE 17 A Arealet af den blå femkant er 5,1 cm 2. Arealet af den orange (regulære) femkant er 4,4 cm 2. B Elevernes egne beskrivelser af metode. Hensigten er, at eleverne skal bruge triangulering for at finde arealet af de to forskellige polygoner. OPGAVE 18 A Elevernes egne tegninger. B Elevernes egne tegninger. C Elevernes egne tegninger. D Elevernes egne tegninger. E Elevernes egne beregninger. I opgave B bliver figurerne fra opgave A formindsket i forholdet 1:2, og i opgave D forstørres figurerne fra opgave C i forholdet 2:1. OPGAVE 19 A Elevernes egne tegninger. Arealet er 25 cm 2. B Elevernes egne tegninger og beregninger. C Ved at tegne et kvadrat med sidelængden 5 cm.

10 D Siden skal måle 6 cm, og firkanten skal være et kvadrat. Hvis eleverne anvender et digitalt værktøj, så anvendes sidelængden 20 og ikke 20 cm. Tilsvarende forsvinder benævnelsen i de øvrige svar. OPGAVE 20 Der må forventes mange forskellige bud på disse resultater. A Løberuten på tegningen på printark A3.2 er ca. 26,8 cm lang. Da 1 cm på tegningen svarer til 500 m i virkeligheden, er ruten ca. 13,45 km lang. B Arealet af søen før reetableringen er ca. 7,1 km 2. Arealet af søen efter reetableringen er ca. 7,9 km 2. Eleverne skal bruge printarket A3 Søen. På printarket er afbilledet Jørgen Nielsens sø før og efter, den er genetableret. Man skal være opmærksom på, at der kan være en del forskel i resultatet af besvarelserne i opgave B, da der kan være mange forskellige bud på, hvordan søen kan trianguleres. Eleverne kan sammenligne deres resultater og trianguleringer parvis eller i mindre grupper. Opgaven kan fx afrundes med, at der tages billeder af nogle besvarelser med få og mange inddelinger, som kan vises på tavlen. Der kan tages en snak om, hvad det betyder for resultatet af beregningerne, når søen bliver trianguleret forskelligt. UNDERSØGELSE: VINKELSUM OG ANTAL DIAGONALER I EN POLYGON DEL 1 A Elevernes egne tegninger. Trekant 0 Firkant 2 Femkant 5 Sekskant 9 Tikant 35 B Det er udtryk nr. 2, der er det rigtige. Begrundelse: Begge udtryk giver det rigtige resultat i tre- og firkanter, men kun udtryk nr. 2 giver det rigtige resultat, når antallet af kanter er større end 4. Med printarket A3 Vinkelsum bliver eleverne i DEL 2 guidet til en systematisk undersøgelse af vinkelsummen for forskellige polygoner. Hensigten er, at eleverne på baggrund af resultaterne kan se en sammenhæng mellem antallet af kanter og den samlede vinkelsum og dermed kan generalisere og nå frem til, at vinkelsummen i en n-kant er (n 2) 180. Der kan være elever, der ikke kan beskrive sammenhængen med et algebraisk udtryk. De kan opfordres til i første omgang at beskrive sammenhængen med ord, og kan evt. efterfølgende få hjælp til at beskrive generaliseringen algebraisk. I DEL 3 arbejder eleverne på samme systematiske vis som i DEL 2 med sammenhængen mellem antallet af kanter og antallet af diagonaler. Eleverne får givet to forskellige regneudtryk og skal begrunde, hvilket af udtrykkene, der kan bruges til at beskrive sammenhængen. DEL 2 A I tabellen herunder er vinkelsummerne angivet: Trekant 180 Firkant 360 Femkant 540 Sekskant 720 Tikant 1440 B Vilkensummen i en 100-kant er C Vilkensummen i en n-kant er (n 2) 180. Eleverne kan fx lave en skærmvideo, hvor de forklarer, hvilket udtryk der er det rigtige, og hvorfor det kan bruges til at beregne antallet af diagonaler. Ved at lade eleverne vælge forskellige måder og metoder til at beskrive og forklare matematik med lærer de, at der kan være mange måder at beskrive matematik på. Det kan give anledning til en klassesamtale om fordele og ulemper ved de forskellige præsentationer. DEL 3 A Elevernes egne tegninger. I tabellen herunder er antallet af diagonaler angivet:

11 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TEORI: CIRKLENS OMKREDS OG AREAL Eleverne præsenteres for formlerne for cirklens omkreds og areal. De har i MULTI 5 arbejdet med formlen for cirklens omkreds, men det er første gang, de ser cirklens areal beskrevet med en formel. MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Eleverne introduceres til forskellige linjestykker og punkter ved cirklen samt formler til beregning af cirklens omkreds og areal. I opgave 25 og 26 arbejder eleverne anvendelsesorienteret med cirklens areal og omkreds. Opgaverne indeholder en længere række informationer, og eleverne kan evt. bruge printarket A1 Læs matematik når de skal løse opgaverne. MATERIALER Et digitalt værktøj, dynamisk geometriprogram PRINTARK Evt. A1 Læs matematik A3 Søen U3 Vinkelsum Eleverne skal senere på siden undersøge netop formlen for cirklens areal, så derfor kan man med fordel vente med at tale om, hvorfor formlen ser ud som vist i teoriboksen. Eleverne har tidligere i MULTI 7 på side 27 fået præsenteret og efterfølgende arbejdet med π. Det kan alligevel være en god idé at tage en klassesamtale om, hvad tallet π er, og hvilken værdi det har. I MULTI 5 har eleverne undersøgt sammenhængen mellem cirklens omkreds og dens diameter og erfaret, at når de dividerer en cirkels omkreds med dens diameter, så får de samme værdi - π. Der kan i klassesamtalen fx indgå elevernes resultater og besvarelser af opgave 31 og 32 på side 27, der handler om, hvilken betydning det har for resultatet, at π bliver tilnærmet med forskellige tal. Når eleverne har adgang til en lommeregner med en indbygget π-værdi, så bør de bruge den i deres beregninger, da den ofte vil være rigtig på de første ca. 14 decimaler. OPGAVE 21 A 70 cm B 219,9 cm OPGAVE 22 A Elevtegning af cirkel med d = 7 cm. B 7 cm C 22,0 cm D 38,5 cm 2 OPGAVE 23 A 1,6 cm B 8,0 cm 2

12 UNDERSØGELSE: FORMLEN FOR CIRKLENS AREAL DEL 1 A Elevernes egne tegninger af en cirkel med r = 10 B C D E F G DEL 2 cm. Cirklens omkreds: 62,83 cm Cirklens areal: 314,16 cm 2 Eleverne opdeler cirklen i otte lige store stykker. Eleverne måler højden i parallelogrammet. Højden i parallelogrammet nærmer sig cirklens radius (r). Grundlinjen i parallelogrammet nærmer sig halvdelen af cirklens omkreds (π r). Arealet af parallelogrammet, som hele tiden er det samme som arealet af cirklen, vil blive cirka π r 2 og det er derfor også cirklens areal. A - D Elevernes egne svar. Formålet med undersøgelsen er, at eleverne skal opleve, hvordan højden i parallelogrammet nærmer sig cirklens radius (r), mens grundlinjen i parallelogrammet nærmer sig halvdelen af cirklens omkreds (π r). Vær opmærksom på, at cirklen kun tilnærmelsesvis omformes til et parallelogram, da de enkelte stykker jo har en buet side. Arealet af parallelogrammet (som hele tiden er det samme som arealet af cirklen) vil så i grænsen blive π r 2 og det er derfor også cirklens areal. I undersøgelsens DEL 2 skal eleverne diskutere deres resultater fra DEL 1. Der er givet nogle forslag til, hvad de kan tale om. Diskussionen kan organiseres, så eleverne først diskuterer i mindre grupper og efterfølgende viser for resten af klassen, hvad de har diskuteret. Det kan fx gøres ved hjælp af en lille video, der er optaget med en telefon, en skærmvideo eller på tavlen. PLANGEOMETRI C Radius er målt til 2,3 cm. Centervinklen er målt til 240. Omkreds 14,2 cm Areal 11,1 cm 2 D Radius er målt til 9,4 cm. Centervinklen er målt til 10. Omkreds 20,4 cm Areal 7,7 cm 2 Det kan være en god idé, at lade eleverne arbejde parvis om denne opgave, så de har mulighed for at snakke om, hvordan man kan beregne omkreds og areal af et cirkeludsnit. For de elever, der har brug for ekstra udfordring, kan der spørges til en generel formel til beregning af arealet af et cirkeludsnit. De kan fx forklare det med ord eller ved hjælp af en skærmvideo. Nogle elever kan måske finde frem til denne formel for arealet A af et cirkeludsnit med en centervinkel på v : A = π rr 2 vv 360, hvor er r er cirklens radius. En anden mulighed er, at give eleverne formlen og lade dem forklare, hvorfor den ser ud, som den gør. OPGAVE 25 A 207,5 cm B 159,6 cm C 6,525 km D 3144,6 omdrejninger. E 4088,3 omdrejninger. F 943,7 omdrejninger. OPGAVE 26 A 15,7 m B 2 C 19,6 m 2 D 0,8 m 2 E 5,52 m OPGAVE 24 A Diameteren er målt til 3,8 cm. Omkreds 9,8 cm Areal 5,7 cm 2 B Radius er målt til 2,8 cm. Omkreds 10,0 cm Areal 6,2 cm 2

13 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TEORI: CENTERVINKEL OG PERIFERIVINKEL Eleverne bliver i teoriboksen præsenteret for begreberne cirkelperiferi, centervinkel og periferivinkel. De to sidstnævnte er nye begreber for eleverne. MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Eleverne introduceres til begreberne cirkelperiferi, centervinkel og periferivinkel. I de efterfølgende opgaver skal eleverne beregne forskellige mål i cirklen. Herefter undersøger de størrelsen på periferivinkeler, der spænder over en diameter og sammenhængen mellem periferivinkler og centervinkeler, der spænder over samme bue. Det kan indledningsvis være hensigtsmæssigt med en fælles snak i klassen om, at gradmålet for vinkler defineres ved at inddele cirkelperiferien i 360 lige store dele, der hver kaldes en grad. Det betyder, at buer på en cirkelperiferi får et gradmål, som er det antal grader, buen dækker. Det betyder også, at en vinkel med vinkelspids i cirklens centrum får samme gradmål som buen. Det vil for de fleste elever være kendt viden, at en cirkel består af 360, men det kan alligevel være en god idé, at uddybe denne forklaring, da det dels bliver relevant i forståelsen og beskrivelsen af de i teoriboksen nævnte begreber, og dels er relevant i forhold løsning af de efterfølgende opgaver. MATERIALER Et digitalt værktøj, dynamisk geometriprogram I beskrivelserne af de tre begreber indgår der en række forskellige fagord, og det kan derfor være en god idé at lade eleverne arbejde med teoriboksen sammen med en makker. De kan fx tale om de nye begreber og ord ud fra figurer, som de selv tegner - enten i hånden eller i et dynamisk geometriprogram. I opgave arbejder eleverne færdighedsorienteret med indholdet i teoriboksen. Opgaverne kan med fordel løses parvis eller i mindre grupper, da det kan være en hjælp undervejs at tale om, hvordan de kan løses. OPGAVE 27 A 25,1 cm B 50,3 cm 2 C 2,8 cm D 5,6 cm 2 Eleverne skal vide, hvordan de finder ud af, hvor stor en del af cirklens samlede omkreds cirkelbuen udgør og tilsvarende, hvor stor en del cirkeludsnittet udgør af cirklens samlede areal. Det kan fx være en idé at spørge til, hvor stor en del af cirklens areal et cirkeludsnit på 1 udgør. OPGAVE 28 Når radius r måles til 2 cm og centervinklen til 120, får man: A 12,6 cm 2 B 1,8 cm 2 C 2,4 cm 2 Opgaven kan løses på flere måder, da tegningen er målbar. OPGAVE 29 A Areal 77 cm 2 Omkreds 50 cm Figurens areal udgør halvdelen af den samlede cirkels areal.

14 UNDERSØGELSE: CIRKLER OG VINKLER DEL 1 A - E Elevernes egne svar I DEL 1l skal eleverne undersøge størrelsen af en periferivinkel, der spænder over cirklens diameter. Formålet er, at eleverne erfarer, at en periferivinkel, der spænder over en diameter, er en ret vinkel. DEL 2 A - K Elevernes egne svar. I den DEL 2 skal eleverne undersøge, hvordan størrelsen af en centervinkel og en periferivinkel, der spænder over samme bue, forholder sig til hinanden. Formålet er, at eleverne erfarer, at hvis en periferivinkel og en centervinkel spænder over samme bue, vil periferivinklen være halvt så stor som centervinklen. Eleverne kan efterfølgende diskutere deres fremgangsmåde og besvarelser i mindre grupper. I den første del kan det være, at der er nogle elever, der har valgt at indsætte en skyder til cirklens diameter, så de ikke skal tegne en ny cirkel hver gang. Ved at trække i skyderen kan man observere, at selvom diameteren ændres, så er periferivinklen altid en ret vinkel. Det er også en måde at udvide undersøgelsen på.

15 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TEORI: TREKANTENS MEDIANER OG MIDTPUNKTS- TRANSVERSALER I teoriboksen bliver eleverne præsenteret for trekantens medianer og trekantens midtpunktstransversaler. Eleverne har i MULTI 6 arbejdet med trekantens medianer, men begrebet midtpunktstransversal er nyt. MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Eleverne skal lære om trekantens medianer og midtpunktstransversaler. Efterfølgende skal eleverne arbejde med teorien gennem opgaver og mindre undersøgelser. I undersøgelsen skal eleverne undersøge forskellige forhold vedrørende firkantsidernes midtpunkter. MATERIALER Saks Lim Karton Papir Et digitalt værktøj, dynamisk geometriprogram I opgave skal eleverne undersøge forskellige forhold vedrørende trekantens medianer og midtpunktstransversaler. Eleverne skal afslutningsvis i undersøgelsen vurdere, hvorvidt de undersøgte forhold gælder for alle trekanter. Det vil derfor være en god idé at lade eleverne anvende et dynamisk geometriprogram til undersøgelsen. Er undersøgelsen lavet i et dynamisk geometriprogram, vil eleverne kunne undersøge de beskrevne forhold ved at ændre på trekantens form og observere, hvilke ændringer der sker med fx længde, areal m.m. Det er dermed ikke nødvendigt, at tegne en ny trekant hver gang, samme forhold skal undersøges i en ny trekant. Eleverne får erfaringer med at anvende et dynamisk geometriprogram som et undersøgende værktøj. I de enkelte opgaver er der en del informationer at holde styr på. Eleverne kan i arbejdet med opgaverne opfordres til at være opmærksomme på, hvilke signalord der indgår. Det kan ligeledes være en hjælp, hvis eleverne indledningsvis tegner en skitse, der indeholder de mange informationer. I forbindelse med fx en klassesamtale om teoriboksens indhold kan det være en god idé at bruge tid på at tale om navngivningen af de forskellige punkter og linjestykker i trekanterne. Eleverne har på nuværende tidspunkt ikke lært, at siden overfor en vinkel navngives med det tilsvarende lille bogstav. Det bliver først formaliseret senere i kapitlet Geometrisk tegning side 118. Læreren kan enten tegne en trekant på tavlen eller få eleverne til at tegne en trekant og navngive den ABC. Efterfølgende kan eleverne navngive trekantens sider og tegne dens medianer og navngive dem. OPGAVE 30 A Eleven tegner to forskellige trekanter. B Eleven tegner én midtpunktstransversal i hver trekant. C Midtpunktstransversalen er halvt så lang som den trekantside, den er parallel med. D Det gør det. OPGAVE 31 A Eleven tegner trekant ABC. B Eleven finder sidernes midtpunkter. C Eleven tegner trekantens medianer. D ET er det halve af AT, dvs. forholdet mellem ET og AT er 1:2. E Ja. F Ja det gælder for alle trekanter og deres medianer. OPGAVE 32 A Eleven tegner trekant MNO. B Eleven finder sidemidtpunkter P, Q og R. C Eleven tegner linjestykker mellem midtpunkterne. D Midtpunktstransversaler, der er tre i en trekant.

16 OPGAVE 33 A Eleven beregner arealet af trekant MNO fra opgave 32. B De har alle samme areal. Dvs. de har hver en fjerdedel af MNO s areal. C 4:1. D Det gælder for alle trekanter. det, de har opdaget i undersøgelsen, ser ud til at gælde for alle firkanter. OPGAVE 34 A Eleven tegner trekant HIJ. B Eleven tegner midtpunktstransversal KL parallel med HJ. C Vinklerne er parvis lige store. Siderne i trekant HIJ er dobbelt så lange som siderne i trekant KIL. D Det gælder for alle trekanter. OPGAVE 35 A Eleven tegner en trekant. B Bordbenet skal placeres, hvor medianerne skærer hinanden. Det er trekantens tyngdepunkt. C Axel kan tegne trekantens medianer og finde deres skæringspunkt. D Axel kan tegne trekantens tre midtpunktstransversaler. De fire trekanter, der opstår herved vil netop være kongruente. Eleverne skal bruge deres viden fra opgave 31 og 33 om medianers skæringspunkt og arealet af de fire trekanter, som opstår når trekantens tre midtpunktstransversaler tegnes. UNDERSØGELSE: FIRKANTENS MIDTPUNKTER DEL 1 A G Eleverne tegner hver deres firkant, forbinder sidemidtpunkterne og klipper de fire trekanter ud. Formålet er, at eleverne skal opdage, at de fire trekanter kan samles til samme firkant som den indre firkant. DEL 2 A Den indre firkant vil altid være et parallelogram. Linjestykkerne bliver parallelle to og to, da de er midtpunktstransversaler i de trekanter, der dannes ved hjælp af diagonalerne i den tegnede firkant. Eleverne undersøger arealforholdet mellem den oprindelige firkant og den indre firkant. De skal desuden beskrive, hvilken firkant den indre firkant er. Arbejdet med undersøgelsen kan udvides ved at lade eleverne foretage undersøgelsen i et dynamisk geometriprogram, så de har mulighed for at undersøge, om

17 FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TEMA: GEOMETRI I KUNST I temaet Geometri i kunst skal eleverne arbejde med billedet theme 1 af billedserien Fifteen Variations on a Single Theme af Max Bill. Til nogle af opgaverne skal der bruges et dynamisk geometriprogram. MÅL OG FAGLIGT INDHOLD I temaet Geometri i kunst skal eleverne arbejde med en række af de begreber, fagord og metoder, der er blevet præsenteret gennem hele kapitlet. DEL 1 A En regulær trekant, firkant, femkant, sekskant, syvkant og ottekant. B 16 C 32 DEL 2 A Herunder er theme 1 tegnet i GeoGebra: Evalueringsdelen skal give et indblik i, hvor eleverne befinder sig rent fagligt i forhold til kapitlets mål. Eleverne skal ligeledes arbejde med deres forståelse af de begreber og fagord, der præsenteres i kapitlet. MATERIALER Et digitalt værktøj, dynamisk geometriprogram PRINTARK E2 Begreber og fagord - Plangeometri B C Eleverne beskriver det mønster, de tror Max Bill har fulgt i tegningen. En regulær nikant med siden 12, hvor én af siderne også er side i ottekanten.

18 DEL 3 A Trekant: 0,97 m 2 Firkant: 2,25 m 2 Femkant: 3,87 m 2 Sekskant: 5,85 m 2 Syvkant: 8,18 m 2 Ottekant: 10,86 m 2 B Gul: 0,97 m 2 Rød: 1,28 m 2 Grøn: 1,62 m 2 Blå: 1,97 m 2 Orange: 2,33 m 2 Lilla: 2,69 m 2 C Gul: 2 tuber Rød: 3 tuber Grøn: 4 tuber Blå: 4 tuber Orange: 5 tuber Lilla: 6 tuber D 600 kr. EVALUERING Eleverne skal på denne side evaluere de mål, fagord og begreber, de har arbejdet med gennem kapitlet. DEL 1 A E Elevaktivitet. Eleverne forklarer betydningen af de begreber, de har lært om. DEL 2 A B Elevaktivitet. Eleverne viser eksempler på og skriver deres egen forståelse af de begreber, de har lært om. DEL 3 A 5,7 cm B 35 cm 2 C Areal 22,7 cm 2 Længden af den blå streg er 27,4 cm. Længden af den røde streg er 6,3 cm. I DEL 3 evalueres, om eleverne kan bruge de forskellige formler for beregning af omkreds og areal af rektangler, trekanter og cirkler, der er blevet gennemgået og arbejdet med i kapitlet. Før eller efter arbejdet med temaet kan eleverne læse mere på internettet om personen Max Bill. De kan søge på Fifteen Variations on a Single Theme og se de andre billeder i serien, og de kan se eksempler på hans andre kunstværker. De kan også søge efter andre kunstnere og kunstværker, der inddrager geometri og/eller matematik i deres arbejde og værker. Læreren kan fx dele klassen ind i mindre grupper, som får hver deres opgave, de skal undersøge på internettet og efterfølgende fortælle resten af klassen om. DEL 4 A Gartner Jensen kan tegne de tre midtpunktstransversaler. Derved bliver trekanten inddelt i fire kongruente trekanter (jvf. opgave 35). B Gartner Jensen kan fx inddele den ene trekantside i seks lige store stykker og trække linjer fra delepunkterne til den modstående vinkel. Derved opstår seks trekanter med samme grundlinje og højde. De har derfor samme areal. DEL 4 evaluerer, om eleverne kan anvende forskellige linjer ved trekanten til at inddele den i mindre dele med samme form og/eller areal.

19 Figur F (cirkel): Omkreds: O = 6,3 cm Areal: A = 3,1 cm 2 Figur G (regulær sekskant): Omkreds: O = 9,0 cm Areal: A = 3,9 cm 2 Figur H ( halvcirkel + trekant ): Omkreds: O = 14,0 cm Areal: A = 9,3 cm 2 MÅL OG FAGLIGT INDHOLD På dette opslag skal eleverne arbejde med færdighedsopgaver på to niveauer, der handler om kapitlets emne. FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TRÆN 1 FÆRDIGHEDER OPGAVE 1 A En side i MULTI 7 - Grundbog er 19,5 cm bred og 27 cm høj, så arealet er 526,5 cm 2. OPGAVE 2 A Der må påregnes en vis måleusikkerhed, som kan give variationer i besvarelserne. Det forekommer derfor rimeligt kun at angive resultaterne med 1 decimal. Figur A (parallelogram (rombe)): Omkreds: O = 8,4 cm Areal: A = 3,6 cm 2 Figur B (trapez): Omkreds: O = 8,1 cm Areal: A = 2,4 cm 2 Figur C (trapez): Omkreds: O = 5,3 cm Areal: A = 1,6 cm 2 Figur D (trekant): Omkreds: O = 12,5 cm Areal: A = 3,7 cm 2 Figur E (femkant): Omkreds: O = 10,5 cm Areal: A = 1,9 cm 2 OPGAVE 3 A 1 cm. B For eksempel 10 5 cm eller 25 2 cm. C Tegning af firkant med arealet 100 cm 2 (fx et kvadrat med siden 10 cm, et rektangel med sidelængderne 5 cm og 20 cm, ). D Sidemidtpunkterne i firkanten fra C findes og forbindes. E Arealet af den indre firkant bestemmes. Arealet er det halve af den oprindelige firkants areal. OPGAVE 4 A - C Elevtegninger. Mange forskellige tegninger vil være rigtige. OPGAVE 5 A 15,2 cm 2 B 15,6 dm 2 C 4023,2 m 2 OPGAVE 6 A Elevtegning af trekant med arealet 40 cm 2. B Midtpunktstransversalerne tegnes. C Arealet vil være 10 cm 2. D Fordi de fire trekanter er kongruente og tilsammen udfylder den oprindelige trekant. OPGAVE 7 A Elevtegning af cirkel med radius 5 cm. B 78,5 cm 2 C Elevtegning af centervinkel på 30. D Elevtegning af en periferivinkel, der spænder over samme bue. E Periferivinklen måler 15. F Periferivinklen er halvt så stor som en centervinkel, der spænder over samme bue. G Indtegning af regulær sekskant. H 13,6 cm 2

20 TRÆN 2 FÆRDIGHEDER OPGAVE 1 A Cirkel, regulær femkant, rektangel, trapez, rombe, retvinklet trekant, spidsvinklet trekant, stumpvinklet trekant, halvcirkel, cirkeludsnit, cirkelafsnit, firkant (uden særlige egenskaber og derfor uden et særligt navn). B Elevtegning. C Omkredse af elevfigurer. D Arealer af elevfigurer. E Almene parallelogrammer (som ikke er romber), andre regulære polygoner end femkanter. OPGAVE 2 A Elevtegning. Kvadrat med sidelængden 3. B Elevtegning. Rektangel med arealet 16 cm 2. Mange muligheder. C Elevtegning af parallelogram med grundlinjen 8 cm og højden 7 cm. Mange muligheder. D Elevtegning af trapez med højden 5 cm. Summen af de parallelle siders længder skal være 10 cm. Mange muligheder. E To andre løsninger til D. OPGAVE 3 A Elevens tegning af en trekant med arealet 24 cm 2. B Tegning af medianer i trekanten. C 4 cm 2 D 1 6 OPGAVE 4 A Elevens tegning af trekant med h = 6 cm og g = 7 cm. B Eleven tegner midtpunktstransversaler i trekanten. C Arealet af hver af de fire indre trekanter er 5,25 cm 2. D 1 4 OPGAVE 5 Der kan forventes variation i resultaterne som følge af målusikkerhed. Hvis diameteren i den grønne cirkel sættes til 5,1 cm og diameteren i den ydre cirkel sættes til 6,9 cm, er resultaterne: A Den gule cirkelrings areal er 17,0 cm 2. B Eleven tegner en cirkel med radius 5,1 cm. C Cirkeludsnittets areal er 6,8 cm 2. D De måler begge det halve af centervinklen, der spænder over samme bue. E 140

21 TRÆN 2 PROBLEMLØSNING OPGAVE 1 A Elevtegning. B Det grønne felt: 0,27 m 2 C Det hvide felt: 0,27 m 2 D Det røde felt: 0,56 m 2 E Det gule felt: 0,23 m 2 F Det blå felt: 0,29 m 2 G Areal af hele flaget: 1,64 m 2 MÅL OG FAGLIGT INDHOLD På dette opslag skal eleverne arbejde med problemløsningsopgaver på to niveauer, der handler om kapitlets emne. FACITLISTE OG UDDYBENDE VEJLEDNING TRÆN 1 PROBLEMLØSNING OPGAVE 1 A Trekant HIJ og QRS kan ikke tegnes. B Trekant HIJ kan ikke tegnes, da den ene af siderne er længere end de to andre sider tilsammen. De vil da aldrig kunne danne en trekant. Trekant QRS kan ikke tegnes, da den ene af siderne er nøjagtig samme længde som de to andre sider tilsammen. De vil da aldrig kunne danne en trekant. OPGAVE 2 A C Individuelle elevopgaver. OPGAVE 3 A Elevtegning. B 521,6 m C 557,4 m OPGAVE 2 A C Elevens egne opgaver. OPGAVE 3 A 123 minutter (de kan tilsammen gennemsøge 20 m 2 i minuttet). B 5 personer OPGAVE 4 A Elevtegning. B Der skæres langs medianerne. C 52 cm 2 D Indtegning af midtpunktstransversaler. E 78 cm 2 OPGAVE 5 35 A eller 7 eller 9,7 % B Med cirkelperiferien menes her den røde cirkelbue. Hvis vi regner med, at selve kastet starter ved kasteringens kant, vil cirkelbuen ved et kast på 55 m være 33,6, m. C 36,7 m. OPGAVE 4 A Dannebrog bliver 555 cm i længden. Union Jack bliver 800 cm i længden B 32 m 2 C 23,31 m 2 D Elevtegning. E Elevtegning. OPGAVE 5 A Elevtegning. B Opdeling af trekanten i to lige store trekanter. C 7,5 m 2

Opgave 1 A. Opgave 2 A m 2 B. 125,66 m 2 C m 2 D m 2

Opgave 1 A. Opgave 2 A m 2 B. 125,66 m 2 C m 2 D m 2 Opgave 1 Opgave 2 21 000 m 2 B. 125,66 m 2 C. 1200 m 2 D. 185 540 m 2 Opgave 3 Det betyder, at en centimeter på tegningen svarer til 100 cm i virkeligheden B. 22m 2 C. D. E. Hvis længdeforholdet ændres

Læs mere

MULTI 7 A1 LÆS MATEMATIK FØR UNDER EFTER

MULTI 7 A1 LÆS MATEMATIK FØR UNDER EFTER LÆS OG SKRIV MATEMATIK A1 LÆS MATEMATIK Brug de tre rammer i modellen, når du skal løse en matematikopgave. Det er ikke sikkert, du skal bruge alle punkter i hver ramme til alle opgaver. Find ud af, hvilke

Læs mere

PLANGEOMETRI OM KAPITLET

PLANGEOMETRI OM KAPITLET PLANGEOMETRI OM KAPITLET I dette kapitel om plangeometri arbejder eleverne med forskellige egenskaber ved plane figurer. I den første del af kapitlet arbejder eleverne med at finde areal af rektangler,

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius.

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius. 6.01 Mødet Begreb Eksempel Navn Parallel Vinkelret Linjestykke Polygon Cirkelperiferi Midtpunkt Linje Diagonal Radius Ret vinkel 6.02 Fire på stribe Regler Hver spiller får en spilleplade (6.03). Alle

Læs mere

OM KAPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER LÆS OG SKRIV MATEMATIK. MULTI 7 er opbygget, og hvilke elementer kapitlerne indeholder.

OM KAPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER LÆS OG SKRIV MATEMATIK. MULTI 7 er opbygget, og hvilke elementer kapitlerne indeholder. OM KAPITLET Eleverne bliver i dette kapitel introduceret til, hvordan MULTI 7 er opbygget, og hvilke elementer kapitlerne indeholder. Eleverne kan efterfølgende i arbejdet med bogen genkende de forskellige

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. GEOMETRI 89 Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Måling af vinkler 3 Tegning og måling af vinkler

Læs mere

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant Mattip om Arealer 2 Du skal lære om: Repetition af begreber og formler Kan ikke Kan næsten Kan Arealberegning af en trekant Arealberegning af en trapez Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5 2016 mattip.dk 1

Læs mere

OM KAPITLET DIGITALE VÆRKTØJER. egne svar eller Elevernes egne forklaringer. I disse

OM KAPITLET DIGITALE VÆRKTØJER. egne svar eller Elevernes egne forklaringer. I disse OM KPITLET I dette kapitel om digitale værktøjer skal eleverne arbejde med anvendelse og vurdering af forskellige digitale værktøjer, som kan bruges til at løse opgaver og matematiske problemstillinger.

Læs mere

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten Bjørn Grøn Euklids konstruktion af femkanten Euklids konstruktion af femkanten Side af 17 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen

Læs mere

dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet.

dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet. Algebra og ligninger - Facitliste Om kapitlet I dette kapitel om algebra og ligninger skal eleverne lære at regne med variable, få erfaringer med at benytte variable Elevmål for kapitlet Målet er, at eleverne:

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri Trigonometri Spidse og stumpe vinkler En vinkel kaldes spids, når den er mindre end 90. En vinkel kaldes ret, når den er 90. En vinkel kaldes stump, når den er større end 90. En vinkel kaldes lige, når

Læs mere

Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling

Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling Disse opgaver er i sin tid udarbejdet til programmerne Geometer, og Geometrix. I dag er GeoGebra (af mange gode grunde, som jeg

Læs mere

Geometri Følgende forkortelser anvendes:

Geometri Følgende forkortelser anvendes: Geometri Følgende forkortelser anvendes: D eller d = diameter R eller r = radius K eller k = korde tg = tangent Fig. 14 Benævnelser af cirklens liniestykker Cirkelperiferien inddeles i grader Cirkelperiferien

Læs mere

GEOMETRI I PLAN OG RUM

GEOMETRI I PLAN OG RUM LÆRERVEJLEDNING GEOMETRI I PLN OG RUM Kopiark Indhold og kommentarer Vejledende sværhedsgrad Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog Navne på figurer På siden arbejder eleverne med navnene på forskellige

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

6 Geometri. Faglige mål. Areal og overflade. Cirkler og ellipser. Konstruktion

6 Geometri. Faglige mål. Areal og overflade. Cirkler og ellipser. Konstruktion 6 Geometri Faglige mål Kapitlet Geometri tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Areal og overflade: kunne foretage beregninger af sammensatte arealer og sammensætte formler til beregning af disse.

Læs mere

MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL

MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL 8 MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL DIGITALE VÆRKTØJER A1.1 SORTER LIGNINGER 2x + 3 = 15 x 17 = 25 61 x = 37 2x + 11 = 5x 10 x 2 = 2x + 3 4x + 1 5 = 9 4x

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Matematisk argumentation

Matematisk argumentation Kapitlets omdrejningspunkt er matematisk argumentation, der især bruges i forbindelse med bevisførelse altså, når det drejer sig om at overbevise andre om, at matematiske påstande er sande eller falske.

Læs mere

GEOMETRISK TEGNING. to- og tredimensionale figurer. Eleverne har i MULTI på mellemtrinnet arbejdet med:

GEOMETRISK TEGNING. to- og tredimensionale figurer. Eleverne har i MULTI på mellemtrinnet arbejdet med: OM KPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER I dette kapitel om geometrisk tegning skal eleverne undersøge og gengive to- og tredimensionale figurer fra omverdenen. Eleverne skal, med og uden digitale værktøjer, tegne,

Læs mere

6 Geometri. Faglige mål. Geometriske begreber. Vinkler. Modeller. Kongruens og ligedannethed

6 Geometri. Faglige mål. Geometriske begreber. Vinkler. Modeller. Kongruens og ligedannethed 6 Geometri Faglige mål Kapitlet Geometri tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Geometriske begreber: kunne sætte matematiske begreber ind i en matematisk kontekst samt kende den visuelle betydning

Læs mere

Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version

Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. Den udvidede rettevejledning

Læs mere

OM KAPITLET FLYTNINGER OG MØNSTRE. Elevernes egne svar eller Elevernes egne forklaringer. I

OM KAPITLET FLYTNINGER OG MØNSTRE. Elevernes egne svar eller Elevernes egne forklaringer. I OM KPITLET I dette kapitel om flytninger og mønstre skal eleverne undersøge forskellige egenskaber og sammenhænge ved flytningerne: spejling, drejning og parallelforskydning. Eleverne skal tillige analysere

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Pythagoras Sætning... 8 Retvinklede trekanter. Beregn den ukendte side markeret med et bogstav.... 9 Øve vinkler

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Flytninger og mønstre

Flytninger og mønstre Flytninger og mønstre KTIVITET ESKRIV MØNSTRE FLYTNINGER OG MØNSTRE 9 I dette kapitel skal du arbejde med flytninger og mønstre i planen. Der findes mønstre overalt omkring os. Det er indenfor kunst og

Læs mere

Flytninger og mønstre

Flytninger og mønstre Flytninger og mønstre KTIVITET ESKRIV MØNSTRE FLYTNINGER OG MØNSTRE 7 I dette kapitel skal du arbejde med flytninger og mønstre i planen. Der findes mønstre overalt omkring os. Det er indenfor kunst og

Læs mere

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri 7 Trekanter Faglige mål Kapitlet Trekanter tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Linjer i trekanter: kende til højde, vinkelhalveringslinje, midtnormal og median, kunne tegne indskrevne og omskrevne

Læs mere

Opgave 1 -Tages kvadrat

Opgave 1 -Tages kvadrat Opgave 1 -Tages kvadrat Den danske matematiker, Tage Werner, fandt på figuren, som ses herunder. Figuren kan laves ved 1) at tegne et kvadrat, 2) markere midtpunkterne på kvadratets sider og 3) tegne linjestykker

Læs mere

*HRPHWUL PHG *HRPH7ULFNV. - et fundament af erfaringer - et arbejde med undersøgelser og overvejelser

*HRPHWUL PHG *HRPH7ULFNV. - et fundament af erfaringer - et arbejde med undersøgelser og overvejelser *HRPHWUL PHG *HRPH7ULFNV q2nodvvh - et fundament af erfaringer - et arbejde med undersøgelser og overvejelser INFA 1998 1 Forord I den nye læseplan for matematik og i den tilhørende undervisningsvejledning

Læs mere

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører:

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører: Matematik for malere praktikopgaver 2 Geometri Regneregler Areal Procent Tilhører: 2 Indhold: Geometri... side 4 Regneregler... side 10 Areal... side 12 Procent... side 16 Beregninger til praktikopgave

Læs mere

Tegn firkanter med en diagonal på 10 cm

Tegn firkanter med en diagonal på 10 cm Tegn firkanter med en diagonal på 10 cm Klassetrin: 4. 10. 1 lektion. Kontekst: Ren matematik. Indgangstærskel: Lav. Hjælpemiddel: 1 cm 1 cm ternet papir. GeoGebra. Pr par: Et stykke karton på 1 cm gange

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Ensvinklede trekanter... 7 Pythagoras Sætning... 10 Øve vinkler i retvinklede trekanter... 15 Sammensatte opgaver....

Læs mere

Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal

Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal Link Mål Kompetence mål: Modellering Færdighedsmål Eleven kan vurdere egne og andres modelleringsprocesser Videns mål Eleven har viden om

Læs mere

7 Trekanter. Faglige mål. Trekanter. Linjer i trekanter. Pythagoras. Areal

7 Trekanter. Faglige mål. Trekanter. Linjer i trekanter. Pythagoras. Areal 7 Trekanter Faglige mål Kapitlet Trekanter tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Trekanter: kende navne for sider og vinkelspidser i trekanter, kunne konstruere bestemte trekanter ud fra givne betingelser

Læs mere

Rettevejledning, FP10, endelig version

Rettevejledning, FP10, endelig version Rettevejledning, FP10, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. I forbindelse med FP10 fremstiller opgavekommissionen

Læs mere

Matematik for lærerstuderende klasse Geometri

Matematik for lærerstuderende klasse Geometri Matematik for lærerstuderende 4.-10. klasse Geometri Klassisk geometri (kapitel 6) Deduktiv tankegang Ræsonnementskompetence Mål med kapitlet: Erkender Thales sætning som fundament for afstandsberegning.

Læs mere

LÆS OG SKRIV MATEMATIK OM KAPITLET

LÆS OG SKRIV MATEMATIK OM KAPITLET LÆS OG SKRIV MATEMATIK OM KAPITLET Eleverne bliver i dette kapitel introduceret til, hvordan MULTI 7 er opbygget, og hvilke elementer kapitlerne indeholder. Eleverne kan efterfølgende i arbejdet med bogen

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Geometrisk tegning - Facitliste

Geometrisk tegning - Facitliste Geometrisk tegning - Facitliste Om kapitlet I dette kapitel om geometrisk tegning skal eleverne arbejde med forskellige tegneteknikker og hjælpemidler. De skal gengive og undersøge muligheder og begrænsninger

Læs mere

Gratisprogrammet 27. september 2011

Gratisprogrammet 27. september 2011 Gratisprogrammet 27. september 2011 1 Brugerfladen: Små indledende øvelser: OBS: Hvis et eller andet ikke fungerer, som du forventer, skal du nok vælge en anden tilstand. Dette ses til højre for ikonerne

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296)

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296) Forslag til løsning af Opgaver om areal (side96) Opgave 1 6 0 8 Vi kan beregne arealet af 6 8 0 s 4. ved hjælp af Heron s formel: ( ) 4 4 6 4 8 4 0 6. Parallelogrammets areal er det dobbelte af trekantens

Læs mere

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter 1, januar 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt

Læs mere

OM KAPITLET PLANGEOMETRI. Elevernes egne svar eller Elevernes egne forklaringer. I

OM KAPITLET PLANGEOMETRI. Elevernes egne svar eller Elevernes egne forklaringer. I PLNGEOMETRI OM KPITLET I dette kapitel om plangeometri skal eleverne arbejde med trekanter og deres egenskaber. Eleverne skal kunne anvende deres viden om trekanter til at beregne afstande, som de ikke

Læs mere

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle

Læs mere

Konstruktion. d: En cirkel med diameter 7,4 cm. e: En trekant med grundlinie på 9,6 cm og højde på 5,2 cm. (Der er mange muligheder)

Konstruktion. d: En cirkel med diameter 7,4 cm. e: En trekant med grundlinie på 9,6 cm og højde på 5,2 cm. (Der er mange muligheder) 1: Tegn disse figurer: a: Et kvadrat med sidelængden 3,5 cm. b: En cirkel med radius 4,. c: Et rektangel med sidelængderne 3,6 cm og 9,. d: En cirkel med diameter 7,. e: En trekant med grundlinie på 9,6

Læs mere

Digitale værktøjer. FORHÅNDSVIDEN Løs opgaverne på dette opslag sammen med DIGITALE VÆRKTØJER 7 OPGAVE 2 TEORI

Digitale værktøjer. FORHÅNDSVIDEN Løs opgaverne på dette opslag sammen med DIGITALE VÆRKTØJER 7 OPGAVE 2 TEORI Digitale værktøjer I dette kapitel kan du arbejde med forskellige digitale værktøjer. Når du arbejder med digitale værktøjer i matematik, kan det enten være fordi, du benytter et digitalt værktøj som hjælp

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

F-dag om geometri. Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade

F-dag om geometri. Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade F-dag om geometri Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade I foråret fejrede Canada at landet havde eksisteret som nation i 150 år. I den anledning blev der fremstillet et logo, der tog afsæt i

Læs mere

Ligedannede trekanter

Ligedannede trekanter Ib Michelsen: Matematik C, Geometri, 1. kapitel 2011 Version 7.1 22-08-11 Rettet: tempel.png inkorporeret / minioverskrift rettet D:\Appserv260\www\2011\ligedannedeTrekanter2.odt Arven fra Grækenland Arven

Læs mere

Mattip om. Arealer 1. Tilhørende kopier: Arealer 1, 2 og 3. Du skal lære om: De vigtigste begreber. Arealberegning af et kvadrat eller rektangel

Mattip om. Arealer 1. Tilhørende kopier: Arealer 1, 2 og 3. Du skal lære om: De vigtigste begreber. Arealberegning af et kvadrat eller rektangel Mattip om realer 1 Du skal lære om: De vigtigste begreber Kan ikke Kan næsten Kan realberegning af et kvadrat eller rektangel Tegning/konstruktion af kvadrater og rektangler realberegning af et parallelogram

Læs mere

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5)

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Tegn følgende i Geogebra 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Forbind disse tre punker (brug polygon ) 2. Find omkreds, vinkler, areal og sidelængder 3. Tegn en vinkelret linje fra A og ned på

Læs mere

Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1.

Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1. Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1. a) Undersøg figur 1. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne b) Undersøg figur 2. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne c) Undersøg figur 3. Mål

Læs mere

Areal. Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO

Areal. Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO Areal Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO Det stammer fra Egypten og er ca. 3650 år gammelt. I Rhind Papyrus findes optegnelser, der viser, hvordan egypterne beregnede

Læs mere

Digitale værktøjer FORHÅNDSVIDEN

Digitale værktøjer FORHÅNDSVIDEN Digitale værktøjer Når du i matematik arbejder med digitale værktøjer, kan det enten være fordi, du benytter et digitalt værktøj som hjælp til at løse et matematisk problem eller fordi, du bruger et digitalt

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Projekt 2.4 Euklids konstruktion af femkanten

Projekt 2.4 Euklids konstruktion af femkanten Projekter: Kapitel Projekt.4 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen af den regulære femkant. 0. Forudsætninger, definitioner og

Læs mere

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

Matematik interne delprøve 09 Tesselering Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der

Læs mere

KonteXt +5, Kernebog

KonteXt +5, Kernebog 1 KonteXt +5, Lærervejledning/Web Facit til KonteXt +5, Kernebog Kapitel 3: Vinkler og figurer Version september 2015 Facitlisten er en del af KonteXt +5; Lærervejledning/Web KonteXt +5, Kernebog Forfattere:

Læs mere

Årsplan 4. Årgang

Årsplan 4. Årgang Årsplan 4. Årgang 2016-2017 Ved denne plan skal der tage der tages højde for at ændringer kan forekomme i løbet af året. Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en

Læs mere

i matematikundervisningen medianer, vinkelhalveringslinier samt center- og periferivinkler i regulære polygoner IT-færdighedsniveau

i matematikundervisningen medianer, vinkelhalveringslinier samt center- og periferivinkler i regulære polygoner IT-færdighedsniveau i matematikundervisningen medianer, vinkelhalveringslinier samt center- og periferivinkler i regulære polygoner IT-færdighedsniveau Dette E-læringsmodul er udarbejdet af: Jacob Kjær Hansen Tommerup Skole

Læs mere

1 Trekantens linjer. Indhold

1 Trekantens linjer. Indhold Geometri - Teori og opgaveløsning Formålet med disse noter er at give en grundig introduktion til geometri med fokus på hvad man har brug for til internationale matematikkonkurrencer. Noterne forudsætter

Læs mere

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen 1 versigt I En kortfattet gennemgang af nogle udvalgte emner fra den elementære hyperbolske plangeometri i oincaré disken. Der er udarbejdet både et Java program HypGeo inkl. tutorial og en Android App,

Læs mere

Geometriske tegning - Fase 2 Fremstille præcise tegninger

Geometriske tegning - Fase 2 Fremstille præcise tegninger Navn: Klasse: Geometriske tegning - Fase 2 Fremstille præcise tegninger Vurdering fra 1 til 5 (hvor 5 er højst) Læringsmål Selv Lærer eviser og forslag til forbedring 1. Jeg kan tegne isometrisk tegninger

Læs mere

Geogebra Begynder Ku rsus

Geogebra Begynder Ku rsus Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Geogebra Begynder Ku rsus Kompendiet indeholder: Mål side længder Mål areal Mål vinkler Vinkelhalveringslinje Indskrevne cirkel Midt normal Omskrevne cirkel Trekant

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 4. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier!!!* Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

fx 8 Sandsynligheden for at slå en 4 er med en 6-sidet 1 terning 2

fx 8 Sandsynligheden for at slå en 4 er med en 6-sidet 1 terning 2 Logik Udsagn Reduktion Ligninger Uligheder Regnehistorier I en trekant er den største vinkel 0 større end den næststørste og denne igen 0 større end den mindste. Find vinklernes gradtal. = og Lig med og

Læs mere

Matematiske færdigheder opgavesæt

Matematiske færdigheder opgavesæt Matematiske færdigheder opgavesæt SÆT + 0 :, 0 000 9 0 cm m 0 liter dl ton kg Hvilket år var der flest privatbiler i Danmark? Cirka hvor mange privatbiler var der i 99? 00 0 000 Priser i Tivoli, 00: Turpas

Læs mere

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve 5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri). Interessen for figurer

Læs mere

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Matematik/Formaal-for-faget-matematik

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Matematik/Formaal-for-faget-matematik Årsplan Matematik Skoleåret 2012-2013 4. klasse Undervisningen i matematik i 4. klasse følger Fælles Mål, som er de overordnede bestemmelser for, hvad vi skal nå. Fælles Mål opstiller målene i hhv. indskoling,

Læs mere

Papirfoldning. en matematisk undersøgelse til brug i din undervisning.

Papirfoldning. en matematisk undersøgelse til brug i din undervisning. Papirfoldning en matematisk undersøgelse til brug i din undervisning. Når man folder og klipper figurer kan man blive irriteret over at skulle vende og dreje saksen. Hvor få klip kan man mon nøjes med?

Læs mere

Ens eller forskellig?

Ens eller forskellig? Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning

Læs mere

1 Trekantens linjer. 1.1 Medianer En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. 1.1 Medianer En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter, maj 007, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, indskrivelige

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål Klasse: Jorden mat Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 4. og 5. klasse. Bøgerne er bygget op, så emnerne følger hinanden hele vejen, hvorfor årsplanen er opbygget efter disse.

Læs mere

Geometri, (E-opgaver 9d)

Geometri, (E-opgaver 9d) Geometri, (E-opgaver 9d) GEOMETRI, (E-OPGAVER 9D)... 1 Vinkler... 1 Trekanter... 2 Ensvinklede trekanter... 2 Retvinklede trekanter... 3 Pythagoras sætning... 3 Sinus, Cosinus og Tangens... 4 Vilkårlige

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik Målgruppe: 04A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan Matematik 4.klasse 2017/2018 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 4, som består af en

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Geometriopgaver. Pladeudfoldning Geometriopgaver - 1 -

Geometriopgaver. Pladeudfoldning Geometriopgaver - 1 - 2009 Geometriopgaver Pladeudfoldning Geometriopgaver Teknisk Isolering AMUSYD 06 02 2009-1 - Indholdsfortegnelse OPGAVE 1 - A, B, C, D.... 3 OPGAVE 1 A REKTANGEL DEL VED FORSØG... 3 OPGAVE 1 B PARALLELOGRAM...

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Matematik Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Matematik Jakobskolen Årsplan for matematik i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra kapitlerne i kernebogen Kontext+ 8. De forskellige kapitler tager udgangspunkt i matematikholdige kontekster, som eleverne på den ene eller

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter Årsplan Matematik 4.klasse 2016/2017 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 4, som består af en grundbog og en arbejdsbog. Der vil derudover suppleres med opgaver i Pirana 4 samt opgaver

Læs mere

OM KAPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER LÆS OG SKRIV MATEMATIK. 6. Det vil derfor være relativt nyt for de fleste elever, at

OM KAPITLET ELEVFORUDSÆTNINGER LÆS OG SKRIV MATEMATIK. 6. Det vil derfor være relativt nyt for de fleste elever, at OM KAPITLET I dette kapitel om tal i mængder skal eleverne arbejde med de naturlige tal N, de hele tal Z og de rationale tal Q. Eleverne skal ligeledes erfare, at der er brug for endnu flere tal end de

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a.

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere