Center for Psykiatri

Transkript

1 Center for Psykiatri Socialpsykiatrisk tilbud ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Vi modtager en studerende i 3. praktikperiode på den gamle uddannelse. Praktikpladsen vil være på et af de to følgende steder (det kan veksle fra gang til gang): Midlertidigt botilbud ifølge Serviceloven 107 ( 85): Botilbud over 18 år (Hus 13-15), V. F. Welschs Vej 13-15, Holstebro. Botilbud år (Hus 11), V. F. Welschs Vej 11, Holstebro Du vil være på begge botilbud. Midlertidigt botilbud ifølge Serviceloven 107 ( 85): Botilbud over 18 år (Sportsvej), Sportsvej 6-8, Holstebro. Derudover består Center for Psykiatri af dag-, døgn- og specialområdet, så du bliver en del af et større sted. De midlertidige botilbud De midlertidige botilbud er træningsboliger med det formål, at beboernes selvstændighed øges, så de kan begå sig i samfundet med mindre støtte. Der er plads til 10 beboere på botilbuddene for borgere over 18 år med psykiatrisk diagnose og evt. andre psykiske problematikker. På botilbuddet for borgere på år er der plads til 5 beboere. På bostederne for beboere over 18 år kan beboerne principielt bo på stedet så længe, at det giver mening - dvs. så længe at beboerne udvikler sig tilstrækkeligt, men i udgangspunktet skal beboerne senest efter fire år være klar til at flytte ud. Dette vil i de fleste tilfælde være til et bofællesskab med mindre støtte eller i egen lejlighed med en hjemmevejleder/udvidet bostøtte. På de midlertidige botilbud laver personalet kontaktpersonsarbejde i dagtimerne. Det ønskes, at beboerne er i en eller anden form for beskæftigelse/uddannelsesforløb indtil kl så vidt de magter det. Om eftermiddagen/aftenen støttes beboerne i at holde fri på den måde, som giver mening for den enkelte. Personalet støtter ligeledes op om dagligdagens opgaver såsom madlavning, indkøb og rengøring Beboernes hverdag er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Beboeren og kontaktpersonen laver sammen et ugeskema med afsæt i beboerens handle/samarbejdsplan. 1

2 Eksempel på fokusområder i samarbejdsplanen: Få en "normal" døgnrytme. Støtte beboeren i at deltage i aktiviteter i dagtimer og holde fri i eftermiddags/aftentimerne. Finde/bruge egne mestringsstrategier. Styrke sociale kompetencer. ADL-funktioner (Almindelig Daglig Livsførsel) f.eks. rengøring, madlavning, bad og tøjvask. Komme til samtaler ved en behandler. Tage den ordinerede medicin. Beboere tilbydes kontaktpersonstid hver uge. Disse samtaler vil typisk være i dagtimerne. Eksempel på arbejdsopgaver for studerende i dagvagt: Morgenvækning, medicingivning og læse dagbogsnotater fra foregående dag. Få overblik over dagens aftaler ud fra kalender. Motivere og følge beboere til dagbeskæftigelse, aktiviteter, til apoteket for at hente medicin eller til aftaler med f.eks. behandler/læge. Danne relationer til beboerne. Deltage i nogle af personalets kontaktpersonssamtaler med beboere og på sigt måske selv have kontaktpersonssamtaler med enkelte beboere. Pædagogiske forløb med nogle af beboerne og arbejde med områder fra deres samarbejdsplan, f.eks. oprydning/rengøring på værelset, madlavning, træne en bruger i at være ude alene, struktur til hverdagen, dyrke motion. Dokumentere dagligt samvær og samtaler med beboerne. Være med til at læse/rette samarbejdsplaner/statusbeskrivelser. Samarbejde med beboernes sagsbehandlere/behandlere. Deltage i netværks- og handleplansmøder med beboerne og deres netværk, hvor den studerende skriver referat. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Personalegruppen Personalegruppen består af ca. 5-8 ansatte fordelt på hver afdeling. Derudover er der en del tilkaldevikarer og studerende tilknyttet stedet. Personalegruppen er tværfagligt sammensat af pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Derudover er der ansat en leder og tre faglige ledere. Center for Psykiatri er uddannelsessted for pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter. Du vil bl.a. møde de andre studerende til supervision, undervisning og planlægning. 2

3 Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse X Individuelt Individuelt Andet/andre uddannelser: Individuelt Hvilke: Systemisk teori og tankegang. Neuropædagogik og -psykologi Kollegial supervisor systemisk supervision. Brugere som co-supervisorer i kollegial supervision. Den narrative samtale. Selvskadende adfærd ved borderlineproblematikker. Jungs typepsykologi om personlighedstyper (MBTI). Kognitive samtaler. NADA-øreakupunktur. Stemmehøring metoder i arbejdet med stemmehører. ADHD-kurser. Coaching. og forskellige interne kurser. Pædagogvejledere Pædagogvejledere: På det midlertidige botilbud Sportsvej: Jimmy Ankerstjerne På det midlertidige botilbud Hus 13-15/Hus 11: Pernille Nygaard Nils A. Røeggen Mai-Britt Kaag Kontaktpersoner for praktikuddannelsen Kontaktpersoner: Afdelingsleder Torben Kristiansen Praktikvejleder Pernille Nygaard pernille.nygaard@holstebro.dk / Den studerendes første kontakt til praktikstedet, skal gå til Pernille Nygaard, så vil hun formidle kontakten videre til den rette afdeling. 3

4 Formål jf. lovgrundlag. Formål og værdigrundlag Center for Psykiatri er organisatorisk indenfor Social- og Arbejdsmarkedområdet i Holstebro Kommune. Hovedformål: At støtte borgere med nedsat psykisk funktionsevne med henblik på: Værdigrundlag: Lovgrundlag At støtte personlig udvikling. Fremme borgerens evne til at mestre egen tilværelse. Højne borgerens oplevelse af livskvalitet. Medvirke til stabilitet og sammenhæng i borgerens liv. Sammen med borgeren at finde dennes ressourcer og at styrke disse. Tage udgangspunkt i borgerens ønsker og behov for grad og type af indsats, herunder opfølgning og udarbejdelse af handleplan. Respektere borgerens værdighed og styrke borgerens selvstændighed således, at ansvaret for eget liv forbliver hos borgeren. Tryghed. Anerkendelse. Glæde. Respekt. Involvering. Fællesskab. Tilpasse udfordringer. Plads til forskellighed. Fokus på de positive livsfortællinger. Det midlertidige botilbud Serviceloven 107: "Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte." 4

5 Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Beboergruppen: De fleste beboere på Sportsvej og Hus er i alderen år. Beboerne kommer typisk efter en periode på psykiatrisk afdeling eller fra et andet botilbud. I Hus 11 er beboerne mellem år. For beboerne i denne afdeling vil det typisk være deres første møde med psykiatrien, da de oftest kommer hjemmefra deres forældre. Beboere har mange ressourcer, men kan nogle gange udvise adfærd fra deres sindslidelse. Diagnoserne er typisk skizofreni, personlighedsforstyrrelser, manidepressiv psykose, spiseforstyrrelse og ADHD. Den studerende kan derved møde beboere med meget forskellige problematikker, f.eks.: Beboere med syn- og hørehallucinationer. Beboere med selvskadende adfærd ved f.eks. at skære i sig selv eller tage en overdosis af piller. Beboerne der forsøger at begå selvmord. Meget triste beboere, der udtaler et ønske om at dø. Beboere, der er meget skarpe i replikken, og der kan til tider gives psykisk truende udtalelser til personalet. Som studerende og ny indenfor dette område er det nødvendigt med en vis menneskelig og psykisk robusthed. Du skal være villig til at arbejde med dig selv, for du vil uden tvivl blive udfordret både personligt og fagligt. Der forekommer alenevagter for studerende i halvårspraktik, dog er du aldrig alene i vagten, da der er kollegaer i de øvrige botilbud. Dine kollegaer og din vejleder ønsker at være med til at ruste dig til udfordringerne og ekstra tage hånd om dig, når det er nødvendigt. På praktikstedet har vi valgt at holde forsamtaler med de studerende med henblik på at sikre os, at den studerende føler sig rustet til praktikstedet, og at vi også har denne opfattelse. Når du har fået Center for Psykiatri som praktiksted, bedes du derfor kontakte os snarest, eller vi kontakter dig så snart, vi har fået oplysningerne om, hvem den kommende studerende er. Kontakt Pernille Nygaard på tlf.: /

6 Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Arbejdsmetoder: Recovery Den overordnede tilgang er baseret på recovery perspektivet. Recovery, som også betyder at komme sig på dansk, er tanken om, at mennesker med en psykiatrisk diagnose kan komme sig helt eller delvist. Det vil sige, at der altid er håb for beboerens evne og muligheder for at få det bedre. Indsatsen/støtten sigter mod at øge beboerens muligheder for at kunne tage ansvar for og at kunne agere i eget liv. I centeret er det vigtigt, at alle mennesker har en følelse af at have indflydelse på sit liv - at man har mulighed for at forbedre og ændre på praktiske, fysiske, sociale og personlige forhold i tilværelsen. Den systemiske referenceramme Center for Psykiatri er inspireret af den systemiske referenceramme. Kort fortalt betyder det, at hændelser og handlinger altid må forstås i en sammenhæng, og at vi anerkender, at der er flere perspektiver på samme sag. Vi mener, at mennesker gør deres bedste for at løse de udfordringer, som livet byder på. Personalet må derfor bestræbe os på at forstå beboerens tanker og erfaringer - samt derefter tilbyde alternative forklaringer og løsningsmodeller, hvis beboeren ønsker det. Center for Psykiatri har en anerkendende tilgang, dvs. vi forholder os løsningsorienteret frem for problemorienteret til beboeren. Vi viser med andre ord mere interesse for beboerens tidligere succeser, aktuelle styrker og fremtidige muligheder frem for at interessere sig for beboerens tidligere fiaskoer, aktuelle svagheder og fremtidige begrænsninger. Center for Psykiatri anerkender vigtigheden af medindflydelse, koordination og inspiration, så vi vægter et tæt samarbejde med beboerens netværk og inddragelse af forskellige fagspecifikke synsvinkler i det daglige arbejde. Personalet arbejder ud fra en respektfuld, nysgerrig og anerkendende tilgang. Dette gælder også indbyrdes mellem kollegaerne og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Andre inspirationskilder Udover at have en systemiske referenceramme indgår miljøterapien også som en del af stedets arbejdsmetode. Dvs. at vi udnytter de muligheder, der ligger i omgivelserne, med fokus på det daglige samvær, hverdagsaktiviteter og rutiner. Centeret er også inspireret af kognitiv terapi, det narrative aspekt, neuropædagogiske teorier og redskaber som NADAakupunktur. Bog om den systemiske teori og hverdagen på stedet: "Socialpsykiatri et systemisk perspektiv" af Henrik Dybvad Larsen (tidligere leder af stedet) og andre medarbejdere. Forlaget Munksgaard. Det forventes, at du læser udvalgte emner fra bogen, mens du er i praktik hos os. Emnerne vil vi reflektere over til vejledning. 6

7 Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Eksterne samarbejdspartnere I Center for Psykiatri samarbejder personalet med hele beboerens netværk, f.eks. beboerens behandler, sagsbehandler i kommunen og ved jobcentret, den praktiserende læge og pårørende. Den studerende vil møde de eksterne samarbejdspartnere til f.eks. netværks- og handleplansmøder. Den studerende vil ofte skrive referat til disse møder. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Arbejdsforhold I den studerendes arbejdsplan vil der indgå dagvagter, aftenvagter og weekendvagter, svarende til ca. en/to aftenvagt i ugen og weekendarbejde hver anden/tredje weekend. Efter en oplæringsperiode (på maks. en måned) har pædagogstuderende i 3. praktikperiode vagter alene, dette gælder både dag-, aften- og nattevagter. Den studerende kan til enhver tid kontakte personalet på en af de øvrige afdelinger, hvis der opstår behov. Se yderligere om stedet på vores hjemmeside eller på Holstebro Kommunes hjemmeside. 7

8 UDDANNELSESPLAN FOR SPECIALISERINGSPRAKTIKKEN 3. Praktikperiode: Den pædagogiske profession (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer X Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: I afdelingerne er alle linjefagsområderne repræsenteret. Den studerende kan få muligheder for at bruge sig selv og sine evner uanset linjefagsområde. Sundhed, krop og bevægelse: F.eks. har vi gå/løbeture om morgenen, motionsrum og fokus på sund kost. Udtryk, musik og drama: F.eks. har vi guitarer og beboerne har nogle gange øvrige instrumenter. Værksted, natur og teknik: F.eks. har vi mulighed for kreative aktiviteter, friluftsliv, bålsted og udflugter i naturen. Beboerne skal selv betale for materialer og gratis aktiviteter er at foretrække. 8

9 Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (se også under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision,interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, Uddannelsesmål Center for Psykiatri ønsker, at følgende uddannelsesmål indgår i den studerendes læringsmål for praktikken. Læringsmålene kan tilpasses efter den studerendes ønske og i samarbejde med praktikvejlederen. Hvis der er områder fra den studerendes tidligere praktik, der med fordel kan arbejdes videre med, skrives disse ind i målene. Læringsmålene skal være konkrete og målbare, så det er tydeligt, hvordan målene kan opfyldes. Den studerende må gerne bruge ord/formuleringer fra uddannelsesmålene så længe, at den studerende sætter sit personlige præg på læringsmålene. Uddannelsesmålene er lavet ud fra periodens faglige kompetencemål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Relations- og motivationsarbejde - Skabe støttende og udviklende relationer til beboerne ved at være nysgerrig, undrende, vise empati og situationsfornemmelse samt motivere til tilpas udfordrende aktiviteter. - Fagligt begrunde og kritisk reflektere over den enkelte beboers behov for støtte og udviklingsmuligheder samt handle i overensstemmelse med dette. - Evt. selvstændigt medvirke til konfliktforebyggelse/ håndtering på en respektfuld måde. Pædagogisk praksis - Tage ansvar, vise initiativ og aktiv deltage i tilrettelæggelse af praksis. Vise selvstændighed, engagement og overblik i dagligdagen samt komme med fagligt begrundede forslag til udvikling af praksis. - Selvstændigt planlægge, udføre, reflektere over og evaluere pædagogiske processer. Samarbejde og faglig identitet - Indgå aktivt i og tage medansvar for det tværfaglige personalesamarbejdet ved at være nysgerrig, undrende og gå i dialog med sine kollegaer. Reflektere over det tværfaglige samarbejdets betydning. - Kunne redegøre for egen professionsidentitet ved at begrunde egne værdier og holdninger set i forhold til egen praksis. - Selvstændigt kritisk reflektere over egne og kollegaers holdninger/praksis. Bruge refleksionerne til videreudvikling af egen praksis. - Være reflekterende i hverdagen, til vejledning og i praktikdokumentet/logbogen. Deltage aktivt i supervision. 9

10 psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og -identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? Organisation, kultur og ledelse - Få viden og forståelse for organisationen og dens overordnede målsætning. Reflektere over institutionens og professionens rolle i forhold til den historiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling. - Få en begyndende viden og forståelse for stedets teoretiske referenceramme, der bygger på den systemiske tankegang. Efter undervisning, litteraturlæsning og vejledning skal den studerende begynde at anvende teorien i praksis og kritisk reflektere over egen praksis i forhold til teorien. Den studerende skal desuden skrive en mindre opgave, hvori teori og praksis kobles sammen. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan Andet Rammer for praktikken - Den studerende har en fast praktikvejleder. - Den studerende er med til supervision sammen med de øvrige studerende en gang hver anden uge. Den studerende bliver enten superviseret eller er med i det reflekterende team. - Den studerende deltager i teammøde sammen med det øvrige personale på bostedet. Hver anden uge vil den studerende deltage i supervision sammen med personalet. - Den studerende modtager undervisning i systemisk tankegang, medicin, dokumentation i journalsystemet på computeren, planlægning og tilrettelæggelse af aktiviteter, organisation og ledelse samt psykiatriske diagnoser. - Selvom dagen er struktureret, forventes det, at man i enkelte situationer bliver nødt til at ændre på strukturen, og det man har aftalt for dagen, f.eks. ved sygdom, møder eller lignende. 10

11 - Den studerende arbejder meget tværfagligt. Den studerende kan ikke altid forvente at arbejde sammen med sin vejleder eller personale fra sin faggruppe. - Den studerende deltager i dagens opgaver på lige fod med personalet. Dvs. det kan indimellem være nødvendigt at udføre daglige opgaver uden beboere. - I aktiviteterne som f.eks. spisesituationen er personalet rollemodeller for socialt samvær. - Den studerende deltager i planlægning og fordeling af vagtens opgaver, dvs. indkøb, rengøring, hente medicin m.m. Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Forventninger til den studerende - Den studerende er engageret, rummelig, positivt indstillet og ser muligheder frem for begrænsninger. - Den studerende skal turde arbejde med sig selv og blive udfordret. Det kan være en fordel med en vis modenhed. - Den studerende integrerer de praktiske opgaver i en pædagogisk kontekst, som aktiverer beboeren. - Den studerende er nysgerrig, undrende og reflekterende i forhold til egen og kollagers praksis. - Den studerende møder beboerne der, hvor de er med empati og respekt for den enkelte. - Den studerende forventes ikke at have lige meget kontakt til alle beboerne. - Den studerende tager ansvar for egen læring, f.eks. ved at være opsøgende og spørge kollegaer efter informationer. - Den studerende er aktiv i personalesamarbejdet. - Den studerende møder til tiden og overholder aftaler. - Den studerende følger Holstebro Kommunes retningslinjer i forhold til sygefravær. Angivelse af relevant litteratur: Bog om den systemiske tankegang og hverdagen på bostedet år 2000: - "Socialpsykiatri et systemisk perspektiv" af Henrik Dybvad Larsen (tidligere leder af stedet) og andre medarbejdere. Forlaget Munksgaard. Kan lånes på biblioteket eller kopieres fra praktikstedet. 11

12 Anden litteratur: - Udleveres i forbindelse med vejledning. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Rammer for vejledning - Den studerende modtager to vejledningslektioner om ugen. - Den studerende er hovedansvarlig for at udarbejde dagsorden til vejledning. - Den studerende skal videreudvikle praktikdokumentet/logbogen, bl.a. nedskrive refleksioner, som diskuteres til vejledning. Praktikdokumentet er et offentligt dokument, og i perioder mailes refleksioner til vejlederen inden vejledning. - Den studerende er indstillet på at læse og diskutere litteratur til vejledning. - Den studerende er medansvarlig for at skabe et trygt læringsmiljø til vejledning. Hvis der opstår menneskelige eller arbejdsmæssige forhold, som vejlederen bør være bekendt med, forventes det, at den studerende går i dialog om det. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Problemer/bekymring i praktikforløbet - Såfremt der opstår bekymring/problemer i praktikforløbet er det vigtigt, at vejlederen og den studerende tager en dialog om det så tidligt som muligt. Den studerende kan også henvende sig ved stedets afdelingsleder, hvis det ønskes. - Hvis vejlederen og den studerende ikke umiddelbart kan afhjælpe problemet, inddrages stedets afdelingsleder, og der indkaldes til et møde, hvor praktikunderviseren fra seminariet også deltager. Sammen planlægges det videre forløb. 12

13 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes Om disse emner kan den studerende observere, læse teori, koble teori og praksis, kritisk reflektere, diskutere til vejledning og gå i dialog med brugere/personalet: Systemisk teori og tankegang Der kan f.eks. arbejdes med: Anerkendelse: Indenfor den systemiske tankegang har ethvert menneske sit eget syn på verden, og der findes mange lige gode versioner af virkeligheden. Personalet må derfor forholde sig nysgerrigt, undrende og respektfuld ved f.eks. at gå i dialog med hinanden og beboerne for at blive klogere på hinandens opfattelser. Personalet ønsker at være ligeværdige samarbejdspartnere og ikke eksperter, der har patent på sandheden. Det heliotropiske princip/ solsikkeprincippet : Mennesket udvikler sig i lyset af en positiv forståelse/beskrivelse. Der arbejdes løsningsorienteret med fokus på beboerens tidligere succeser, aktuelle ressourcer og fremtidige muligheder. Socialkonstruktivistisk tankegang (Maturana): Mennesket er et autopoietisk system, som skaber sig selv. Et menneske kan ikke styres i en bestemt forudsigelig retning. Den studerende kan fordybe sig i teorien og sætte det i forhold til, hvordan man i praksis påvirker et andet menneske. Udviklingssyn (Maturana): Udvikling kræver en tilpas forstyrrelse fra et andet menneske, professionel kærlighed i form af omsorg/tryghed og mulighed for at trække sig, så forstyrrelsen kan rodfæste sig. Den studerende kan fordybe sig i teorien og arbejde med, hvordan personalet kan være med til at skabe rammer for disse udviklingsbetingelser i hverdagen, og hvad tænker beboerne er en tilpas forstyrrelse. Systemisk kollegialsupervision: Den studerende deltager i supervision sammen med de øvrige studerende hver uge. Gennem supervision udvikles den faglige bevidstgørelse af praksis. Den studerende har mulighed for at prøve de forskellige roller i supervisionen og gå i dialog med kollegaer omkring f.eks. metoden og formålet. Sprogets betydning den narrative samtale Sproget skaber virkeligheden. Den studerende kan arbejde med at skabe alternative historier for/med beboerne - historier der kan give opmuntring og håb om udvikling. Skriv evt. historierne ned sammen med beboerne eller vær med til at skabe et forum, hvor de kan fortælle de gode historier til hinanden. Recovery-begrebet kom til Danmark i år 2000 Recovery handler om, at sindslidelser ikke er kroniske lidelser. Sindslidende kan "komme sig", hvilket giver arbejdet en anden 13

14 dimension. Den studerende kan fordybe sig i teorien og undersøge, hvad beboerne tænker om det. Tværfaglighed I centeret er der ansat flere forskellige faggrupper, som kan være med til at bidrage med deres syn på hverdagen og problemstillinger. Den studerende kan indgå i tværfaglige dialoger og reflektere over forskellige/ligheder mellem faggrupperne. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Det kulturelle liv Det er begrænset, hvor meget beboerne deltager i det kulturelle liv i nærområdet, men den studerende kan arrangere nogle kulturelle aktiviteter eller udflugter. Den studerende kan reflektere over værdien af at deltage i kulturelle aktiviteter og gå i dialog med brugere og personalet. Arbejdsmarkedet De fleste beboere er på kontanthjælp eller førtidspension. Den studerende kan søge viden om dette, gå i dialog med beboere og personalet samt reflektere over, hvad det gør ved brugerne ikke at have en arbejdsidentitet. Inklusion Center for Psykiatri inkluderer en bred beboergruppe. Den studerende kan observere og kritisk reflektere over, hvilken betydning det har for beboere og personalet. Den studerende kan gå i dialog med personalet og diskutere det til vejledning. Relationer De sindslidende er ofte begrænset i at indgå i meningsfyldte relationer med andre mennesker. Den studerende kan arbejde med samspillet mellem beboerne. Den studerende kan reflektere over, hvordan der opbygges relationer indbyrdes mellem beboerne samt mellem beboerne og personalet. Der kan endvidere reflekteres over forskelligheden i relationerne. Motivationsarbejde Den studerende kan arbejde med motivation af beboerne i fht. balancen mellem omsorg og magt. Personalet arbejder dagligt med at motivere beboerne. Hvordan motiveres beboerne? Hvad gør personalet, når beboeren ikke vil motiveres? Den studerende kan læse om motivationsarbejde, reflektere over egne og kollegaers handlinger samt snakke med beboerne om emnet. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. Center for Psykiatris interventionsformer Den studerende kan arbejde med sig selv som fagperson i forhold til de forskellige interventionsformer. Desuden kan der læses litteratur om emnerne. 14

15 F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? Sameksistens: Almindeligt dagligt samvær mellem ligeværdige mennesker. Selvom personalet optræder professionelt i kontakten, er det mere mennesket end eksperten, der træder frem. Den studerende optræder som rollemodel for beboerne. Den studerende kan f.eks. læse litteratur om forskellen mellem at være privat, personlig og professionel i relationen til beboerne. Psykologisk miljøterapi: Målrettet aktivitet. Den studerende støtter beboerne i aktivitet ved at møde beboerne med optimisme og forsøger at graduere aktiviteten, så udfordringerne er passende. Den studerende kan læse litteratur om miljøterapi og motivationsarbejde samt være reflekterende omkring, hvad der er en tilpas udfordring for den enkelte beboer. Psykoterapi: Samtale efter systemiske principper. Den studerende kan tilegne sig viden om, hvordan man fører en samtale efter systemiske principper. Den studerende kan observere personalet, og øve sig i at bruge systemiske spørgsmål i samtaler med beboerne. Den studerende kan yderligere afprøve de systemiske spørgsmål som supervisor i supervisionen for de andre studerende. Psykologisk problemløsning: Normalisering/social kontrol. Hvis en beboer overtræder institutionens eller samfundets regler kan den studerende være med til at påpege problemet og finde en løsning på problemet. Koordinering: Hverdagen planlægges både på kort- og langsigt. Den studerende deltager i planlægningsmøder og kan tage ansvar for koordineringen. Sammen med beboerne sker der koordinering i form af udarbejdelse af handle/samarbejdsplaner og afholdelse af handleplansmøder. Den studerende kan læse beboernes samarbejdsplaner, støtte beboerne i deres mål og evt. evaluere på målene sammen med beboerne. Den studerende kan så vidt muligt være med til mindst et handleplansmøde. Den studerende kan læse om handleplansarbejde og få vejledning i, hvordan personalet samarbejder med beboerne om at udarbejde en samarbejdsplan. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse? g) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? Aktiviteter Den studerende kan observere og reflektere over faste aktiviteter. Den studerende kan ligeledes deltage i og reflektere over andre aktiviteter, enten igangværende eller nye aktiviteter f.eks. brug af motionsrum, spil og udflugtsture. Brugerinddragelse Centeret vægter brugerinddragelse i hverdagen, hvilket kommer til udtryk ift. husmøder, planlægning af ture, aktiviteter, fester og ferie. Observer og gå i dialog med beboere/personale om værdien af det. Desuden kan der læses litteratur om vigtigheden af brugerinddragelse. 15

16 h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? i) Misbrug og psykiske lidelser. F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? Eksempler på relevante paragraffer fra Serviceloven 107: Midlertidigt botilbud 82: Omsorgspligten : Magtanvendelse I hverdagen kan der opstå dilemmaer mellem omsorg/magt. Paragrafferne kan undersøges, studeres, reflekteres over og tages op i vejledning. Psykiske lidelser Den studerende modtager undervisning i de mest almindelige psykiatriske diagnoser på bostedet. Den studerende kan vælge særligt at fordybe sig i én beboers liv og de kampe, som beboeren står i. Den studerende kan vælge særligt at fordybe sig i én diagnose, gå i dialog med beboere, som har problematikker fra denne diagnose og reflektere over, hvordan personalet kan støtte beboerne samt handle i overensstemmelse med denne viden. De mest almindelige problematikker: - Personlighedsforstyrrelser, f.eks. emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline). Denne adfærd kan komme til udtryk som selvskadende adfærd. - Spiseforstyrrelser - Skizofreni. - Bipolær affektiv sindslidelse (maniodressiv lidelse). - ADHD - Angst Den studerende kan vælge særligt at fordybe sig i ét emne, f.eks. selvskadende adfærd eller stemmehøring. Den studerende kan læse litteratur om emnet, gå i dialog med beboere og personalet samt få vejledning i emnet. Misbrug Det er forskelligt hvilke misbrugs-problematikker, der gør sig gældende på stedets afdelinger. I udgangspunkt er der ikke stofmisbrugsproblematikker på den afdeling, hvor den studerende er tilknyttet, men der kan i perioder være problematikker i forhold til mad, alkohol, ludomani m.m. j) Truede familier, sorg og krise. F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? Livshistorie Den studerende har mulighed for at læse beboernes journaler. Den studerende kan søge viden om og reflektere over opvækstens betydning for beboernes liv. Den studerende kan interviewe nogle beboere og gå i dialog med personalet. 16