FREM- DRIFTS- REFORMENS PROBLEMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREM- DRIFTS- REFORMENS PROBLEMER"

Transkript

1 FREM- DRIFTS- REFORMENS PROBLEMER

2 Fremdriftsreformens problemer Fremdriftsreformen har allerede nu vist sig at have enorme konsekvenser for studerende, universiteter og samfund, og problemerne bliver kun større når reformen er fuldt implementeret til studiestarten i sommeren Vi har samlet problemerne i et problemkatalog for at opsummere de problematikker der har fyldt mediefladen det sidste halvandet år. Det er disse problemer der skal løses, hvis man reelt vil løse problemerne med fremdriftsreformen. Fælles for de fleste af fremdriftsreformens problemer er, at de bunder i en kæmpe mangel på fleksibilitet, grundet fremdriftsreformens detailregulerende værktøjer til at få studerende hurtigere igennem. Problemerne for de studerende kan overordnet opdeles i to temaer: problemer for fagligheden og problemer for livet uden for universitetet. Det er vigtigt at understrege at for den enkelte studerende flyder de to temaer sammen, og det kan ikke lade sig gøre at tage hånd om de faglige problemer uden at se på, hvordan den enkelte studerende kan få deres liv og studier til at hænge sammen. For universiteterne er fremdriftsreformen problematisk, da den giver voldsomme administrative byrder. Disse opstår på grund af tvangstilmelding til reeksamen, og tusindvis af dispensationsansøgninger. Derudover sætter fremdriftsreformen, gennem studietidsmodellen, universiteterne i en økonomisk klemme. Hvis ikke universiteterne reducerer studietiden, så straffes de på økonomien. På den måde fratager studietidsmodellen universiteterne muligheden for at tilrette studierne så de giver størst muligt udbytte, fagligt. Mens fremdriftsreformen giver universiteterne administrative byrder og studerende problemer med at opnå fagligt udbytte og få hverdagen til at hænge sammen, så har fremdriftsreformen også konsekvenser for samfundet generelt. Med studerendes lavere faglige udbytte følger nemlig også ringere dimittender og med problemer med at få hverdagen til at hænge sammen, følger også flere syge studerende og et højere frafald. Det bliver derfor svært at se, at reformen reelt gavnet noget som helst. Kataloget er struktureret således, at vi først introducerer de problemer reformen medfører for den enkelte studerende. Disse er delt op i faglige problemer og problemer med levevilkår. Dernæst et kapitel om universiteterne, der beskriver det dilemma universiteterne sættes i grundet fremdriftsreformen, et kapitel om samfundets tab ved reformen og endelig et kapitel med links til nogen af de historier medierne har bragt om problemerne. For yderligere information eller spørgsmål til dette katalog kan der rettes henvendelse til: DSF s formand Yasmin Davali på tlf eller yasmin@dsfnet.dk eller Uddannelsespolitisk ordfører og næstformand, Heidi Klokker på eller heidi@dsfnet.dk.

3 Oversigt over problemer KAPITEL 1 Færre vil forsøge sig med svære eller utraditionelle valgfag Færre vil tage i praktik og på udveksling Færre vil kunne tage et forskningsår eller lægevikariat Flere bliver biolog med speciale i teatervidenskab Færre studerende med særlige faglige forudsætninger Flere deltidsuddannelser med brugerbetaling KAPITEL Universiteterne bliver no go for studerende med handicap Studerende med begyndende helbredsmæssige udfordringer risikerer frafald Færre vil studere og få børn samtidig Svært at balancere arbejde ved siden af studierne Dårligere studiemiljøer KAPITEL Universiteterne bruger midler på store administrative byrder 9. Fremdriftsreformen underkender universiteternes autonomi KAPITEL 4 Samfundets tab ved fremdriftsreformen

4 KAPITEL Færre vil forsøge sig med svære eller utraditionelle valgfag En universitetsuddannelse læses i nogle af de mest afgørende år af ens liv, og uddannelsen er fyldt med valg. Valgene har afgørende betydning for, hvor godt man klarer sig på sit studie, men også for hvilken retning man bevæger sig i fagligt. Derfor bruger mange studerende fleksibiliteten i vores uddannelser til at tage chancer og afprøve muligheder. Nogle studerende tager valgfag for at afprøve en interesse, andre studerende tager valgfag, som er enormt svære, for at prøve kræfter med mere krævende fag, og endelig får nogen tildelt valgfag helt tilfældigt. Men at tage chancer med valgfag, for at afprøve interessefelter og niveau, betyder også, at man nogle gange vælger forkert. Måske var det svære fag lidt for svært, og måske var man ikke helt så interesseret i kvantemekanik, som man havde håbet. Her har studerende tidligere brugt muligheden for at kunne afmelde fag. Med fremdriftsreformen bliver studerende frataget muligheden for at afprøve deres talent og interesse, for hvis det nu ikke går, så hænger man på faget resten af sin studietid og skal gennemføre faget sideløbende med, at man skal tage 30 nye ECTS. Derfor kommer flere studerende til at afholde sig fra, at afprøve svære fag. Det betyder, at de studerende ikke bliver så dygtige, som de kunne være blevet. Og måske går vi endda glip af en ny forsker i kvantemekanik. Theis læser fysik på Københavns Universitet. Han er en af de studerende, der efter fremdriftsreformen, ikke tør vælge et af de svære fag. For hvad nu, hvis det svære fag er for svært? - Så er der kun tilbage at dumpe. Færre vil tage i praktik og på udveksling Mange studerende tager i praktik eller på udveksling i løbet af deres studie. At søge udenfor universitetets mure har den naturlige konsekvens, at aktiviteterne skal kvalitetssikres, så universitetet kan stå inde for at give point for den pågældende aktivitet. Det betyder, at nogle studerende har praktikforløb på 37 timer om ugen i 6 måneder, som ikke nødvendigvis er skræddersyet til den pågældende uddannelse. Når det faglige udbytte af praktikforløbet ikke svarer til det faglige udbytte af et semester på 30 point på den oprindelige uddannelse, skal den studerende selvfølgelig heller ikke have 30 point for praktikforløbet. Men når studerende tager disse praktikforløb vil det med fremdriftsreformen betyde, at studerende skal tage ekstra point sideløbende med praktikken. Dette er for det første umuligt, hvis praktikken ligger i udlandet. For det andet vil det være en enorm arbejdsbelastning for den enkelte. Timerne i praktik og timerne på studiet vil ligge oveni hinanden, og den studerende skal derfor have fuldt selvstudium om aftenen ved siden af praktikken uden at modtage undervisning. Sådanne semestre er enormt hårde og mange studerende vil ende med at fravælge praktikken. Vi har i samarbejde med analysebureauet Analyse og Tal undersøgt, hvor mange studerende der tror, at det vil blive vanskeligere for dem at komme i praktik efter fremdriftsreformen. To ud af 4 KAPITEL 1 Problemer for den enkelte studerendes faglige udbytte

5 KAPITEL 1 3. tre studerende vurderer, at det vil blive vanskeligere for dem at tage i praktik. Studerende risikerer altså at miste vigtig erfaring gennem praktik, fordi fremdriftsreformen ikke tillader, at man tager et semester hvor man ikke tager fuld point, uden at man skal kompensere for det undervejs eller i det efterfølgende semester hvor man vil være tvunget til at læse mere end fuld tid. Ligesom med praktik, er der med udveksling i udlandet tit undervisningsforløb, som ikke er skræddersyet til uddannelsen herhjemme. Nogle studerende oplever at tage på udveksling, hvor fagene de havde tilmeldt hjemmefra aldrig bliver oprettet, og andre studerende læser i udlandet, hvor semestrene er anderledes opbygget end herhjemme. Det betyder, at man kan risikere at få mindre end 30 ECTS på sit udvekslingsophold, eller at man kun kan studere et enkelt semester i udlandet, som tidsmæssigt overlapper to semestre herhjemme. Hvis man får mindre end 30 ECTS på sit udvekslingsophold skylder man point næste semester, og kan derfor blive tvunget til at læse mere end fuld tid. Hvis man ønsker at læse i udlandet, hvor semestret er struktureret anderledes end herhjemme, er det umuligt. Vi risikerer altså, at studerende enten ikke kan komme på udveksling, eller at studerende vælger udveksling fra, fordi det bliver for presset semestret efter. Vi går dermed glip af kulturel udveksling og mulighed for at se nye områder indenfor sit fagområde, områder som udvekslingsstedet måske var specialiseret i. Færre vil kunne tage et forskningsår eller lægevikariat Mange medicinstuderende og tandlægestuderende prøver kræfter med at forske, på det der kaldes Hospitalsdirektører frygter, at de ikke kan rekruttere læger til hospitaler i udkanten. Det bliver nemlig sværere for lægestuderende at afmelde sig fag for at prøve kræfter med et lægevikariat i udkantsdanmark. En mulighed der før gav mange lyst til at tage et job andre steder end i de store byer. et forskningsår. Forskningsåret giver ikke ECTS, men er et års forskning, som fx kan bruges til den studerendes speciale. Med fremdriftsreformen bliver det sværere at få et forskningsår. Forskningsåret udføres nemlig enten mens man er på orlov, eller mens man afholder sig fra at tilmelde sig fag. Med fremdriftsreformen skal man tilmeldes 60 ECTS point om året, hvorfor det ikke længere er muligt at afholde sig fra at tilmelde sig fag. På universiteter, hvor det er svært at få orlov på grund at studietidsmodellen, fratages de studerende altså muligheden for at tage et forskningsår. Til det kan man spørge, om man så ikke bare kan give orlov til de studerende, som ønsker et forskningsår. Det kan institutionerne godt. Men i den føromtalte studietidsmodel er der indbygget et økonomisk tab for universiteterne, hvis de giver flere studerende orlov. Institutionerne har altså ikke incitament til 5 KAPITEL 1 Problemer for den enkelte studerendes faglige udbytte

6 KAPITEL 1 at give orlov. Nogle institutioner har valgt at acceptere, at det bliver sværere at studietidsreducere og giver orlov til forskningsåret. Denne ordning er dog langt mere bureaukratisk, end hvis man som studerende blot kunne afholde sig fra at tilmelde sig fag. Ved en orlovsansøgning skal både administration og studienævn bruge tid på ansøgningen, mens det uden tilmeldingskravet blot er den studerende, som afholder sig fra en handling. Samtidig betyder en accept af studietidsforlængelse også at universiteterne risikerer at blive ramt økonomisk. Når det sker går der penge fra uddannelseskvalitet. 4. Ditte blev tvunget til at søge merit for sine fag på teatervidenskab. Hun bliver derfor biolog med speciale i teatervidenskab. Foruden problemstillingen omkring forskningsåret har en række interessenter påpeget fremdriftsreformens konsekvenser for muligheden for at tage et lægevikariat. Det betyder, at studerende får en dårligere uddannelse, og at sygehusene i udkanten får sværere ved at rekruttere. Ligesom med forskningsåret har mange medicinstuderende nemlig afholdt sig fra at tilmelde sig 30 ECTS point for at kunne tage et lægevikariat på sygehusene i udkantsdanmark. Med fremdriftsreformen skal man tilmeldes 30 ECTS point, og det er derfor ikke længere muligt at tage en pause til et lægevikariat. Med lægevikariatet får man ligesom med al anden praktisk erfaring mulighed for at se sammenhængen mellem teori og praksis eller lære teori gennem brugen i praksis. Det kan altså gøre god gavn for kvaliteten i vores uddannelser. Samtidig havde lægevikariaterne den funktion, at mange medicinstuderende fik øjnene op for jobs på sygehusene i udkanten, hvilket også gavnede sygehusenes rekruttering. Sygehusdirektør på Nykøbing Falster Sygehus Arne Cyron, har sammen med tidligere sygehusdirektør på Aabenraa Sygehus, Søren Aggestrup, udtalt til Politiken, at de er dybt bekymret for rekrutteringen til deres sygehuse, når fremdriftsreformen træder i kraft. Fremdriftsreformen risikerer altså både, at have konsekvenser for kvaliteten af uddannede læger, men også at have konsekvenser for sygehusenes mulighed for at skaffe arbejdskraft. Flere bliver biolog med speciale i teatervidenskab Universitetsavisen bragte den 13. maj 2015 historien om Ditte. Ditte bliver biolog med speciale i teatervidenskab på grund af fremdriftsreformens regel om tvangsmerit. Tvangsmeritten betyder, at studerende, som har læst en anden uddannelse tidligere, skal søge om merit for den tidligere uddannelsesaktivitet på deres nye studie. Hvis man har f.eks. søger ind på biologi og tidligere har læst teatervidenskab, så skal man søge om at få overført point fra teatervidenskab til sit biologistudie, som kommer til at erstatte fag man ellers skulle have haft indenfor det nye studie, man er kommet ind på. Det betyder, at studerende får halve uddannelser, og at uddannelserne er underligt sammensat. Ditte er ikke det eneste eksempel, vi har fx set eksempler på en Landskabsarkitekt, som har fået tvangsmeriteret sociologi og politologi. 6 KAPITEL 1 Problemer for den enkelte studerendes faglige udbytte

7 KAPITEL 1 5. Problemerne med tvangsmerit opstår i høj grad på grund af studietidsmodellens hårde økonomiske konsekvenser for institutionerne. Studienævnene, som skal behandle ansøgningen om tvangsmerit, ved nemlig godt, at universitetets økonomi rammes hårdt, hvis ikke de meriterer tidligere uddannelsesaktiviteter. Ved at meritere tidligere uddannelsesaktiviteter gør man det lettere at studietidsreducere, og sikrer derved, at universitetet får deres finansiering. Derfor ender mange studienævn med at godkende ansøgningerne om merit, også selvom det ofte ikke giver mening. Samtidig fratager tvangsmeritreglerne studerende muligheden for at tilrettelægge deres studie, så de får størst muligt udbytte af deres nye studie efter studieskift, idet de ikke får muligheden for at vælge om de ønsker at søge merit for fag, der er bestået på et andet studie. Færre studerende med særlige faglige forudsætninger Nogle studerende er optaget på en kandidatuddannelse uden at have retskrav til denne. Det kan være studerende med en professionsbachelor eller studerende med en anden bachelor end den kandidatuddannelsen er tiltænkt, men som er meget motiverede, og derfor er blevet optaget på kandidatuddannelsen. Disse studerende kan have fag, hvor de oplever særlige udfordringer, fordi de ikke har haft samme forudsætningsfag, som de studerende der har retskrav til kandidaten. Sådanne studerende kan have brug for at framelde nogle fag for bedre at kunne koncentrere sig fuldt ud om det fag, hvor de har mindre gode forudsætninger. Den mulighed fratages dem, hvilket kan have betydning for, om den pågældende studerende kan gennemføre uddannelsen eller falder fra. Fremdriftsreformen er altså med til at mindske mulighederne for at have uddannelser, hvor der er plads til studerende med forskellige faglige forudsætninger. Ligesom studerende med særlige faglige forudsætningerne kan få problemer med at gennemføre, så er det dokumenteret 1, at den mest hyppige årsag til forsinkelse under studiet er dumpede eksaminer. Når man dumper en eksamen, er det svært at følge nye fag og få samlet op på det dumpede fag samtidig. Flere ender derfor i en nedadgående spiral, hvor oplæsning til reeksamen betyder mindre fokus på nye fag, som derfor betyder flere reeksaminer. Her er det vigtigt at kunne framelde sig et fag eller to, så man kan få bestået de eksaminer, man mangler. Hvis der hele tiden bliver tilført nye fag uden mulighed for at samle op, så ender det til sidst med at blive så uoverskueligt, at man falder fra. 6. Flere deltidsuddannelser med brugerbetaling På nogle studier har der i mange år været tradition for, at studierne blev gennemført på deltid. På revisoruddannelsen giver løbende erhvervs-erfaring en hurtigere vej til titlen som autoriseret revisor, og revisorernes brancheorganisation foretrækker revisorer, der har arbejdet løbende under deres kandidat. Derfor har mange revisorstuderende afmeldt fag og fulgt uddannelsen på deltid. De har ikke modtaget SU, da de jo er i arbejde. På DPU ved Aarhus Universitet har man haft samme praksis for mange pædagoger og lærere, som tager en overbygning efter deres professionsbachelor og KAPITEL 1 Problemer for den enkelte studerendes faglige udbytte

8 KAPITEL 1 nogle års erhvervserfaring. Mange studerende på DPU læser derfor kandidaten, mens de stadigvæk arbejder i en børnehave eller på en folkeskole. Disse studerende har også afmeldt fag og fulgt uddannelsen på halv tid. Det er ikke længere muligt. Derfor har nogle uddannelsesinstitutioner oprettet uddannelser på deltid. Det gælder f.eks. revisoruddannelsen på CBS. Men når man opretter deltidsuddannelser, så står der i bekendtgørelsen for deltidsuddannelser, at der skal opkræves brugerbetaling. Dette skaber en social bias i, hvem der har mulighed for at læse den pågældende uddannelse. For de uddannelser, hvor man ikke har gjort uddannelsen til en deltidsuddannelse, betyder fremdriftsreformen, at færre pædagoger og lærere vil tage en kandidatuddannelse mens de er i arbejde. Vi risikerer altså enten at begrænse den lige adgang til uddannelse eller at miste højtuddannet arbejdskraft. Revisoruddannelsen er blevet en deltidsuddannelse med brugerbetaling. Kun sådan kan man med fremdriftsreformen sikre at revisorstuderende læser og arbejder i praksis samtidig. Kritisabelt mener Foreningen af Danske Revisorer. 8 KAPITEL 1 Problemer for den enkelte studerendes faglige udbytte

9 KAPITEL 2 7. Problemer for studerendes levevilkår Universiteterne bliver no go for studerende med handicap Camilla Maj Sejr Skovhus, Studieadjunkt på Aarhus Universitet påpegede d. 12. maj 2015 i et brev til de uddannelses- og forskningspolitiske ordfører, at universiteterne bliver et no go for studerende med handicap. Camilla forklarer, at studietidsmodellen risikerer at have den betydning, at flere med funktionsnedsættelser kommer til at opleve, at de ikke får den dispensation, de har behov for. Studerende med funktionsnedsættelser kan fx være studerende, der er diagnosticeret med depression, angst, skizofreni, OCD, bipolar, affektiv lidelse, PTSD, aspergers dyndrom, ADHD, døvhed, blindhed, dysleksi, andre fysiske handicap eller lignende. Studerende med funktionsnedsættelser bliver som oftest meget nemmere stressede, og stress fremkalder eller forstærker symptomer på deres lidelse. Derfor er det afgørende, at de får mulighed for at tage deres uddannelse i et tempo, der ikke forværrer deres tilstand. Hvis ikke studerende med funktionsnedsættelser får muligheden for at skrue tempoet ned under deres uddannelse, så risikerer vi, at de ikke bliver i stand til at gennemføre. Men når studerende med funktionsnedsættelser medregnes i universiteternes studietidsmodel, skabes der et incitament til ikke at give de dispensationer, som de studerende har behov for. For så bliver universiteterne nemlig straffet økonomisk. Vi kommer derfor til at se eksempler på, at studerende ikke får de dispensationer de søger, og det kan have betydning for, om studerende med funktionsnedsættelser overhovedet kan gennemføre. 8. Studerende med begyndende helbredsmæssige udfordringer risikerer frafald Som nævnt læses universitetsuddannelser ofte på et tidspunkt i livet, hvor man fokuserer på at dygtiggøre sig gennem uddannelse, erhvervserfaring og frivilligt arbejde, og hvor man stifter familie, skal finde sine interesser og sin plads i livet. Det kan være en udfordrende periode, og i takt med at der stilles støt stigende krav til studerende, så oplever flere og flere studerende stærke stresssymptomer i deres hverdag. Når man har stærke stresssymptomer over en længere periode, så kan det føre til varig stress eller depression. For de studerende, som oplever at have en meget stresset hverdag, men som endnu ikke er diagnosticerede, kan det være gavnligt at framelde et fag eller to for at undgå at blive så syg, at man får en diagnose. Fremdriftsreformen fratager de studerende muligheden for at framelde sig de fag, før de får det så skidt, at de kan 9 KAPITEL 2 Problemer for studerendes levevilkår

10 KAPITEL få en diagnose. Fremdriftsreformen fratager altså studerende den fleksibilitet, der gør, at de lige nøjagtig kan holde sig oven vande og fortsætte deres uddannelse. Vi og flere andre interessenter herunder Danske Universiteter forudser, at frafaldet vil stige netop pga. denne problemstilling. Færre vil studere og få børn samtidig Der opfordres ofte til, at danskere skal få børn tidligt også når de studerer. Men når man har børn, kan der ske uforudsete ting. Det kan være, at man får et barn med kolik, at ens barn har mellemørebetændelse ofte, eller at barnet har svært ved at vænne sig til dagligdagen i børnehaven. Hvis ens barn har været særligt udfordret et semester, så kan der være behov for, at forælderen afmelder et fag eller to for at kunne få hverdagen til at fungere. Den mulighed fratages med fremdriftsreformen. Foruden risikoen for at et barn bliver sygt, kan der i en familie med børn være behov for en ekstra indtjening til uforudsete udgifter, tøj, barnevogn mv. Denne ekstra indtjening kan f.eks. komme gennem et studiejob. Men at have studiejob, studie og børn på samme tid kan være en udfordring. Her har studerende tidligere benyttet sig af muligheden for at afmelde fag. Svært at balancere arbejde ved siden af studierne Mange studerende har arbejde ved siden af studierne. Arbejdet kan være et studiejob for at sikre sig, at der er penge nok på kontoen ved slutningen af måneden, et frivilligt arbejde eller opstart af egen virksomhed. Christopher Melin er en af de studerende, der både skal tjene penge ved siden af sit studie, har barn og skal studere fuld tid. Christopher har ikke mere SU og er nødt til at arbejde for at kunne give sit barn brød på bordet. Han kan ikke længere få det til at hænge sammen med et fuldtidsstudium på 6o ECTS om året. Fremdriftsreformen får konsekvenser for studerende som ham. For iværksættere har man tidligere brugt muligheden for at framelde sig point til at kunne få tid til opstart af egen virksomhed. De studerende har benyttet muligheden for at afmelde point i stedet for at tage orlov, da man ikke får SU eller kan følge nogen fag mens man er på orlov. Iværksættere har oftest ikke en indtægt ved virksomhedsstart og kan derfor ikke leve uden en SU. Samtidig er det ikke sikkert, at iværksættere har brug for at sætte studierne helt på pause. Måske er der overskud til at læse 10 eller 20 ECTS og derved stadigvæk have fremdrift i sit studie. Dette er ikke længere en mulighed. Vi har set eksempler på studerende, som er droppet ud af deres studier, fordi det ikke er muligt at kombinere iværksætteri og studie med fremdriftsreformen. Marie Berggreen og Heiða Nolsøe er eksempler på dette. De har designet en bæredygtig skraldespand vundet flere priser og er ved at få succes med deres virksomhed, Dropbucket. De har begge besluttet at droppe studierne, fordi det bliver 10 KAPITEL 2 Problemer for studerendes levevilkår

11 KAPITEL 2 umuligt for dem at læse 30 ECTS point og samtidig drive deres virksomhed. Det betyder, at vi får unge mennesker, som på trods af talent aldrig færdiggør deres uddannelser. 11. Andre studerende har studiejob eller frivilligt arbejde, som kan være svært at få til at passe med 30 ECTS på alle semestre. Det er kun 9 % af de studerende der lever af SU alene, og studiejob er som oftest et grundvilkår. Hertil er det vigtigt at nævne, at ikke alle studerende kan læse 37 timer om ugen og have timers arbejde ved siden af i 5 år i træk. Nogen får brug for at skrue tempoet ned for at få det hele til at gå op. Derudover kan man blive tilbudt en helt unik arbejdsopgave eller et unikt job undervejs i sin uddannelse. Det kan f.eks. være et tilbud om at hjælpe en virksomhed med en stor satsning, føre valgkamp for politikere, lede et værested eller noget helt fjerde. Sådanne tilbud skal man kunne sige ja til. Det skal være muligt at tage imod chancer, hvor man gør en indsats på arbejdsmarkedet og for samfundet og dygtiggør sig samtidigt. Med fremdriftsreformen bliver det sværere at tage imod de chancer. Vi risikerer altså at fremtidens studerende, er studerende, som er gået den lige vej uden at have fået erfaringer fra arbejdsmarkedet, have engageret sig i deres studiemiljø eller i det omkringliggende samfund. Det er et tab både for den enkelte og for os alle. Dårligere studiemiljøer Rundt omkring på landets universiteter er det tusindvis af studerende der bruger frivillig tid på at skabe gode inkluderende studiemiljøer. Det kan være ved at tage ansvar for introperioderne for Marie Berggreen og Heiða Nolsøe startede egen virksomhed med stor succes. De kan ikke længere skrue ned for tempoet på studiet for også at arbejde på deres virksomhed. Derfor har de meldt sig ud af deres studier. De læser ikke længere på DTU. nye studerende, ved at drive studentercafeer og studenterhuse, sidde i råd og nævn på universiteterne, og mange andre former for frivilligt arbejde på studierne. De frivillige initiativer på studierne er med til at sikre gode studie- og fagmiljøer der mindsker frafald og sikrer at der er rum til at dygtiggøre sig sammen med sine medstuderende. Det sociale engagement på studierne tager ofte rigtig meget tid, hvilket også risikerer at umuliggøre fuldtidsstudier. Da man med fremdriftsreformen ikke kan afmelde sig point, bliver det svært at opretholde gode studiemiljøer på universiteterne. 11 KAPITEL 2 Problemer for studerendes levevilkår

12 KAPITEL 3 Problemer for universitetet Økonomisk straf til universiteter vil fastholde problemer Fremdriftsreformen er finansieret ved, at de 2 % der årligt spares på universiteternes budgetter tilbageføres til færdiggørelsesbonussen, hvor en voksende andel af færdiggørelsesbonussen gøres studietidsafhængig. Universiteterne skal altså for at få en større og større del af færdiggørelsesbonussen reducere studietiden med et bestemt antal måneder alt efter, hvordan studietiderne er på det pågældende universitet. Dette kaldes studietidsmodellen og beløber sig til 930 mio. kr. i Universiteterne er underfinansierede og reagerer på de økonomiske incitamenter folketinget opstiller. 930 mio. kr. er rigtig mange penge, og universiteterne er derfor villige til at indføre meget stramme regler for at sikre sig, at de får del i pengene. Det betyder, at hvis man fjerner de værktøjer, som lige nu skaber problemer for studerendes faglige udbytte og levevilkår, så vil universiteterne være nødsaget til, at implementere og effektuere lignende værktøjer, fordi alternativet er, at budgetterne ikke hænger sammen. Det skaber de samme problemer som nu, men flytter afsenderen på problemerne fra folketinget til universiteterne. Så længe studietidsmodellen eksisterer i sin nuværende form, er det altså umuligt at løse ovenstående problemer ved blot, at afskaffe tilmeldingskravet og tvangsmeritten. Tvangstilmeldingen til eksamen og reeksamen betyder at administrationerne på universiteterne skal være klar til at eksaminere alle der er tilmeldt eksamen, også selvom nogen studerende havde planer om at tage eksamen på et senere tidspunkt. Det koster ressourcer - ressourcer der går fra undervisningskvaliteten. Universiteterne bruger midler på store administrative byrder Med implementeringen af fremdriftsreformen følger en række administrative omkostninger. Når studerende tvangstilmeldes reeksamener, så stiger antallet af reeksamener fordi de studerende tidligere havde forskellige præferencer for, hvornår de ville tage deres reeksamen. De studerende bredte KAPITEL 3 Problemer for universitetet

13 KAPITEL 3 sig med andre ord ud på forskellige reeksamener. Det kan de ikke længere fordi alle tilmeldes den først komne reeksamen. Indtil videre har vi dog set eksempler på, at det ikke er alle studerende der ønsker at gå til reeksamen på det tidspunkt, hvorfor de udelader at komme. Det betyder, at administrationen forbereder reeksamen, for rigtig mange studerende, som ikke kommer til den pågældende reeksamen. Det koster penge - penge som kunne være gået til flere timer eller flere undervisere. Ud over at bruge flere ressourcer på reeksamener så bruger administrationen også ekstra midler på dispensationsansøgninger. Tidligere afholdt studerende sig blot fra at tilmelde sig fag, hvis de oplevede en periode med stress eller blev tilbudt et relevant studiejob. Nu skal de studerende søge dispensation, som skal forberedes af administrationen og behandles i studienævnet. Ofte får de studerende ikke dispensation fordi universiteterne straffes økonomisk, hvis de giver dispensation, så behandlingen af dispensationerne er mest af alt brug af ressourcer, som hverken gavner den studerende eller undervisningskvaliteten. 13. Fremdriftsreformen underkender universiteternes autonomi Fremdriftsreformen er en hidtil uset detailregulering af universitet. Det er ikke bare en underkendelse af det princip om universiteternes autonomi, der lå bag ved den nuværende universitetslov, det er også en undergravening af universiteternes mulighed for at drive et universitet på en akademisk og økonomisk ansvarlig vis. At tage kompetencer væk fra universiteterne er ikke bare et demokratisk problem, det gør også beslutningerne dårligere. De utallige måder de enkelte fag har indrettet sig på med fokus på fagligheden bliver underkendt af en one size fits all model, der medfører et hav af problemer. 13 KAPITEL 3 Problemer for universitetet

14 KAPITEL Samfundets tab ved fremdriftsreformen De problemer studerende møder, som vedrører levevilkår og mulighed for at opnå et højt fagligt udbytte fører i sidste ende til tre overordnede samfundsmæssige problemstillinger. 1) flere studerende vil falde fra og får aldrig en lang videregående uddannelse, 2) flere studerende bliver syge, eller får deres sygdom forværret under studierne og 3) de studerende som færdiggør deres studium, risikerer at have fået et lavere fagligt udbytte, end hvad der havde været tilfældet, hvis ikke der havde været en fremdriftsreform. Når fremdriftsreformen revideres og evalueres må disse samfundsmæssige konsekvenser tages med i betragtning. Hvis vi alene kigger på det første parameter, at flere studerende vil falde fra og aldrig få en lang videregående uddannelse, så har DSF i samarbejde med DTU udregnet, hvor meget frafald der skal til, før de 930 mio. kr. aldrig kan nås i indtægt til statskassen selv hvis universiteterne reducerer det fulde antal måneder, som studietidsmodellen dikterer. Beregningerne viser, at hvis 1 % - 3 % af de studerende, der gennemfører deres uddannelse i dag falder fra, så vil fremdriftsreformen ikke give samfundsøkonomisk gevinst i form af øget arbejdsudbud. I absolutte tal er det på IT Universitetet kun 5 studerende, mens det på Aarhus Universitet er 84 studerende og på Københavns Universitet er 156 studerende, der skal falde fra. Flere interessenter herunder universiteterne og de studerende forventer et øget frafald i kølvandet på reformen. Det er altså tvivlsomt, om man overhovedet kan opnå en økonomisk gevinst ved fremdriftsreformen og hvor stor gevinsten i så fald vil være, ligesom reformen potentielt er en underskudsforretning, hvis frafaldet ender med at blive højt nok. Foruden frafaldsproblematikken skal der i fremdriftsreformens økonomiske gevinst medregnes udgifter til uddannelser, som ikke bliver afsluttet, men hvor universiteterne har haft udgifter op til den studerendes frafald, udgifter til implementering af fremdriftsreformen herunder udvikling af systemunderstøttelse, udgifter til administrationsomkostninger til reeksamen og dispensationsansøgninger, udgifter til behandling af stress, som i visse tilfælde giver varige men og der skal medregnes mindre økonomisk vækst i samfundet grundet en mindre dygtig arbejdsstyrke, når praktik, studiejob og ekstra curriculære aktiviteter bliver svært at opnå. 14 Kapitel 4 samfundets tab ved fremdriftsreformen

15 KAPITEL 4 Samfundets gevinst ved fremdriftsreformen er yderst tvivlsom. Rigtig mange problemer går ud over både studerende og universitet og i sidste ende samfundet. Problemerne i dette problemkatalog, de mange udgifter ved fremdriftsreformen og den tvivlsomme økonomiske gevinst skal vurderes i forhold til hinanden. Vi vurderer fremdriftsreformen skadelig for de studerende, universiteterne og samfundet. Vil vi virkelig lave så meget skade for en tvivlsom gevinst? Hvis frafaldet på universiteterne stiger som følge af fremdriftsreformen, så vil reformen ikke give nogen økonomisk gevinst. Det økonomiske tab ved et øget frafald overskygger nemlig den økonomiske gevinst ved det øgede arbejdsudbud. 15 Kapitel 4 samfundets tab ved fremdriftsreformen

16 KAPITEL 5 Linksamling Her følger et udklip af links til en række mediehistorier omhandlende de problemer fremdriftsreformen medfører og som er skitseret ovenfor. Færre vil forsøge sig med svære eller utraditionelle valgfag: Færre vil tage i praktik og på udveksling: Færre vil kunne tage et forskningsår eller et lægevikariat ECE /reform-kan-give-stor-laegemangel/ ECE /Studerende%3A+»Det+er+et+kæmpe +tab«/ Flere bliver biolog med speciale i teatervidenskab : Flere deltidsuddannelser med brugerbetaling: ECE /det-er-dyrt-at-blive-revisor/ Universiteterne bliver no go for studerende med handicap: universitetet-bliver-no-go-handicappede Studerende med begyndende helbredsmæssige udfordringer risikerer frafald: ECE /reform-truer-praktik-for-studerende/ KAPITEL 5 Linksamling

17 KAPITEL 5 Linksamling Færre vil studere og få børn samtidig: Svært at balancere arbejde ved siden af studierne: Universiteterne bruger midler på store administrative byrder: Samfundets tab: ECE /studiereforms-oekonomi-kan-faldefra-hinanden/ ECE /fremdriftsreformen-oedelaeggerstuderende/ studiejob_paa_grund_af_reform.htm 17 KAPITEL 5 Linksamling

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 22. oktober 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

Når der her siges internationale dimittender, henvises der til full-degree studerende.

Når der her siges internationale dimittender, henvises der til full-degree studerende. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 DIMITTENDER, STUDIEJOB OG PRAKTIK Dette er DSF s politikpapir om dimittend-, studiejob- og praktikpolitik

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Til Danske Universiteter. Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift)

Til Danske Universiteter. Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Til Danske Universiteter Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift) 21. OKTOBER 2013 Styrelsen

Læs mere

Velkomsttale. Konference 29. oktober 2015: Fremdriftsreformen til eftersyn når hastighed trumfer kvalitet og relevans

Velkomsttale. Konference 29. oktober 2015: Fremdriftsreformen til eftersyn når hastighed trumfer kvalitet og relevans Konference 29. oktober 2015: Fremdriftsreformen til eftersyn når hastighed trumfer kvalitet og relevans Den 30. oktober 2015 Sag.nr. Dok.nr. bba/bba Velkomsttale Jeg er glad for i dag at kunne byde velkommen

Læs mere

Dagsorden til MR møde d. 10. december 2013 kl Loungen, Medicinerhuset

Dagsorden til MR møde d. 10. december 2013 kl Loungen, Medicinerhuset Dagsorden til MR møde d. 10. december 2013 kl. 17 19 Loungen, Medicinerhuset 1. Valg af ordstyrer og referent: Ordstyrer: Khoa Referent: Silje 2. Godkendelse af referat og dagsorden: Rettelse til referat:

Læs mere

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

ANGÅENDE ØGEDE KRAV TIL STUDERENDE OM FREMDRIFT PÅ STU- DIERNE

ANGÅENDE ØGEDE KRAV TIL STUDERENDE OM FREMDRIFT PÅ STU- DIERNE Styrelsen for Universitet og Internationalisering Att. Pernille Olesen Mønnike og Elizabeth Lüchau Bredgade 43 1260 København K j.nr. 13/008408v Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af universitetsloven,

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI, marts Talentstrategi

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI, marts Talentstrategi Talentstrategi Marts 2017 0 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 597 af 3. marts 2015 (Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets

Læs mere

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske

Læs mere

NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN

NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN Dette notat giver et overblik over fremdriftsreformen, dens konsekvenser og giver nogle råd til, hvordan man kan arbejde med den. Notatet består af følgende dele: Den politiske

Læs mere

KANDIDAT ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

KANDIDAT ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET KANDIDAT ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 17.15-18.00-3. års studerende Bachelorprojekt Kandidatopbygning Kandidatprogram Speciale Kandidatoptag SU Dimensionering Fremdriftsreform

Læs mere

Justering af fremdriftsreformen. Nye regler for studiefremdrift på vej. Bestyrelsesmøde nr. 84, den 8. juni 2016 Pkt. 10b. Bilag 1

Justering af fremdriftsreformen. Nye regler for studiefremdrift på vej. Bestyrelsesmøde nr. 84, den 8. juni 2016 Pkt. 10b. Bilag 1 Bestyrelsesmøde nr. 84, den 8. juni 2016 Pkt. 10b. Bilag 1 Justering af fremdriftsreformen Nye regler for studiefremdrift på vej Dias 1 Nye regler for studiefremdrift på KU Folketinget vedtog 3. maj ændring

Læs mere

københavns universitet

københavns universitet københavns universitet Navn E-mail (SKAL være alumne/ku-mail) Afdeling Oplæringsansvarlig / nærmeste leder I dette arbejdsark finder du fem mailcases, som du skal besvare, som om du besvarer dem pr. mail

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

område (talentbekendtgørelsen).

område (talentbekendtgørelsen). BEK nr 1605 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen:

Visioner for fremtidens uddannelsessystem. af Elev- og Studenterbevægelsen: Visioner for fremtidens uddannelsessystem af Elev- og Studenterbevægelsen: Forord Elev- og Studenterbevægelsen er gået sammen om at skabe en ny debat om uddannelser og uddannelseskvalitet. Vi tror på,

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 94, d. 4. april 2018 Pkt.3b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 94, d. 4. april 2018 Pkt.3b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 94, d. 4. april 2018 Pkt.3b. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 1. MARTS 2018 Vedr. Studieaktivitet og studietidsoverskridelse på KU efter justering

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

STUDIEFREMDRIFTSREFORM

STUDIEFREMDRIFTSREFORM STUDIEFREMDRIFTSREFORM GÆLDER FOR ALLE FRA SEPTEMBER 2015 - OG DERMED VED UNDERVISNINGSTILMELDINGEN I MAJ 2015 HVORFOR FREMDRIFTSREFORM? I sommeren 2013 indgik Folketinget en aftale om reform af SU-systemet

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Det juridiske Fagstudienævn 12. marts 2015

Det juridiske Fagstudienævn 12. marts 2015 Referat af 2. møde i Til stede: Fraværende: Desuden deltog: Studieleder Per Andersen (formand), Studieleder Hanne Søndergaard Birkmose, Torsten Iversen, Helle Bødker Madsen, Valdemar Smith, Pernille Wegener

Læs mere

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K 26. august 2013 Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Danske

Læs mere

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere

Læs mere

Det juridiske Fagstudienævn 13. maj 2015

Det juridiske Fagstudienævn 13. maj 2015 Referat af 4. møde i Det juridiske Fagstudienævn Tid: 13. maj 2015 kl 13.15-15.00 Sted: Bygning 1410, lokale 247 Til stede: Professor Per Andersen (studieleder og formand) Lektor Hanne Søndergaard Birkmose

Læs mere

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud.

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud. Regler om adgang til kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i revision 1. sep. 2018 1 af 10 Dette dokument er et bilag tilknyttet studieordningen

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017 7. september 2018 J.nr. 17/16036 STM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Referat til MR-møde d. 16/ kl i Frokoststuen på Folkesundhed:

Referat til MR-møde d. 16/ kl i Frokoststuen på Folkesundhed: Referat til MR-møde d. 16/1-2013 kl. 17-19 i Frokoststuen på Folkesundhed: 1. Valg af ordstyrer og referent Sidsel er ordstyrer Sanne er referent Tilstede: Sidsel, Ellen, Marie, Eirild, Bjørn, Kira, Johanna,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET BACHELOR ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 16.15-17.00-2. års studerende Kemi Tilvalg og sidefag Medicinalkemi Studieretninger Bachelorkontrakt Bachelorprojekt Fremdriftsreform

Læs mere

2

2 1 2 3 Husk at selvom det er nærmest programmeret i os, at vi gerne vil svare, når vi bliver stillet et spørgsmål, så er det ok ikke at vide det! Og det der sker hvis du svarer på spørgsmål om adgangskrav

Læs mere

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4

Læs mere

Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion

Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion 29. september 2011 Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion Indledning ADHD-foreningen hilser udviklingen, hvor mange kommuner, herunder Københavns Kommune, udvikler

Læs mere

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

Velkommen til Aalborg Universitet 2013 Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for

Læs mere

Referat: Oeconrådsmøde - mandag den

Referat: Oeconrådsmøde - mandag den Referat: Oeconrådsmøde - mandag den 09.05.2016 1. Valg af dirigent og referent Dirigent: Marie Referent: Louise 2. Godkendelse af dagsorden og referat fra mødet d. 11.04.2016 Referat fra mødet d. 11.04.2016:

Læs mere

Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen UDDANNELSESSERVICE

Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen UDDANNELSESSERVICE KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 70, den 10. december 2013 Pkt. 5. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 2. DECEMBER 2013 Vedr.: Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

SUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK

SUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK SUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK Nærværende notat er tænkt som et supplement til forståelse af politikpapiret. Notatet har ingen politisk indflydelse, og bliver ikke opdateret efter

Læs mere

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K ui@ui.dk Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Cases: Snitflader og visitationspraksis (SKAL være alumne/ku-mail)

Cases: Snitflader og visitationspraksis   (SKAL være alumne/ku-mail) Navn: Cases: Snitflader og visitationspraksis E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: Start med at se de videocases, der hører til arbejdsarket og udfyld herefter arket.

Læs mere

Navigating in Higher. Bilag 1: Komplet spørgeskema med svar fra studerende

Navigating in Higher. Bilag 1: Komplet spørgeskema med svar fra studerende Navigating in Higher Education - NiHE Et to-delt blik fra studerende og undervisere på faglige, sociale og personlige perspektiver på undervisningen Bilag 1: Komplet spørgeskema med fra studerende au AARHUS

Læs mere

Baggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede

Baggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede Kvalitetssikring af projektorienterede forløb på Arts Baggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede forløb. For det første er der fra UFU

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia Land: Australien Periode: Fra: Januar 2013 Til: Juni 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Referat af MR møde d. 17. marts 2014 kl Frokoststuen, Folkesundhed. Bygning 1260

Referat af MR møde d. 17. marts 2014 kl Frokoststuen, Folkesundhed. Bygning 1260 Referat af MR møde d. 17. marts 2014 kl. 17 19 Frokoststuen, Folkesundhed. Bygning 1260 1. Valg af ordstyrer og referent: Ordstyrer: Peter. Referent: Silje 2. Godkendelse af referat og dagsorden: Godkendt.

Læs mere

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Samling af SDU s regler om studiefremdrift Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget L 69 Bilag 1 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget L 69 Bilag 1 Offentligt Forskningsudvalget 2016-17 L 69 Bilag 1 Offentligt Notat Modtager(e): Forskningsudvalget Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Studerende i en fremdriftstid

Studerende i en fremdriftstid Laura Louise Sarauw og Simon Ryberg Madsen Centrale temaer og konklusioner fra rapporten: Studerende i en fremdriftstid Prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset af fremdriftsreformen Analyser og tal

Læs mere

Guide til UDLANDSOPHOLD International Virksomhedskommunikation At tage på udlandsophold er en kæmpe oplevelse - både socialt, kulturelt og fagligt.

Guide til UDLANDSOPHOLD International Virksomhedskommunikation At tage på udlandsophold er en kæmpe oplevelse - både socialt, kulturelt og fagligt. Guide til UDLANDSOPHOLD International Virksomhedskommunikation At tage på udlandsophold er en kæmpe oplevelse - både socialt, kulturelt og fagligt. Indhold Hvor kan du komme hen?... 3 Hvornår kan du komme

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den

Læs mere

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent:

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent: I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsmøde den 27. juni 2012 M Ø D E R E F E R A T 27. JUNI 2012 Forum Studienævnet

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Hvordan vurderer du mastermodulets relevans for dig? Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Til Danske Universiteter. Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift)

Til Danske Universiteter. Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til Danske Universiteter Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift) 1.NOVEMBER 2013 Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser

Bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser Til universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på s- og Forskningsministeriets område Høringsbrev Vedlagt sendes udkast til ni nye ændringsbekendtgørelser i høring som opfølgning

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Fremdriftsreform skal suppleres af yderligere justering af taxametersystemet... 2

Indholdsfortegnelse: Fremdriftsreform skal suppleres af yderligere justering af taxametersystemet... 2 Styrket samspil mellem de videregående uddannelser og fremtidens arbejdsmarked - Mulighed for at tage en kandidatgrad på deltid med en fireårig uddannelsesperiode sideløbende med et fuldtidsarbejde Indholdsfortegnelse:

Læs mere

MEDARBEJDERMØDE 27.MAJ

MEDARBEJDERMØDE 27.MAJ MEDARBEJDERMØDE 27.MAJ DAGSORDEN Dimensionering og fremdriftsreformen Status på de økonomiske effekter af reformerne Processer på fakultet og institut Instituteftersyn og uddannelseseftersyn Forskningstilsyn,

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, foretages følgende ændringer: 24. april 2013 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime

Læs mere

FINANSIERINGSPOLITIK. Side 1 af 5

FINANSIERINGSPOLITIK. Side 1 af 5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 FINANSIERINGSPOLITIK En ordentlig finansiering af vores uddannelsesinstitutioner er grundlaget for

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Holdningspapir for Danske Studerendes Fællesråd

Holdningspapir for Danske Studerendes Fællesråd Holdningspapir for Danske Studerendes Fællesråd Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er en national interesseorganisation for danske studerende. Vi er et holdnings- og handlingsfællesskab, der arbejder i

Læs mere

Nye muligheder til de dygtigste

Nye muligheder til de dygtigste Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde

Læs mere