DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN"

Transkript

1 DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN Geolog, ph.d. Flemming Jørgensen GEUS Geofysiker Jette Vindum Kolding Kommune Geolog Henrik Olesen Orbicon A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007

2

3 RESUMÉ Den centrale position af den geologiske model i gebyrkortlægningen diskuteres og vises med et eksempel fra et konkret kortlægningsprojekt. I eksemplet har den geologiske model, gennem datainput og planlægningsbehov, kunnet diktere kortlægningsprocessen. Der fremlægges en overordnet fremgangsmåde, hvorpå gebyrkortlægningen udføres gradvist i et samspil mellem dataindsamling, indsatsplanlægning, grundvandsmodellering og sårbarheds-analyse og hvor den geologiske modelopbygning hele tiden er i centrum. DEFINITIONER Ved en geologisk model forstås principielt en efterligning af de rumlige geologiske forhold i et bestemt område. Den geologiske model kan være digital eller analog, men behøver ikke nødvendigvis at være eksisterende som digitale flader og lag eller som et sæt tolkede papirprofiler. Den kan også være en imaginær forståelse af den rumlige geologiske opbygning af et område, eventuelt beskrevet i tekst. I denne præsentation ses den geologiske model som værende forståelsen af den geologiske opbygning af et defineret område - uafhængigt af, hvordan denne forståelse er synliggjort og dokumenteret. Den hydrostratigrafiske model er derimod en digitaliseret model, hvor de geologiske lag er forsimplet og opdelt i hydraulisk definerede enheder /1/. Den hydrostratigrafiske model benyttes til grundvandsmodellering. og omtales ikke videre her. BAGGRUND Gebyrkortlægning af indsatsområder bliver ofte opdelt i få usammenhængende faser. På baggrund af eksisterende data sammensætter amt/miljøcenter et undersøgelsesprogram, ofte med flere forskellige kortlægningsmetoder, som sendes i udbud ved rådgiver. Resultaterne heraf bliver kvalitetskontrolleret af amt/miljøcenter og første fase kortlægningfasen betragtes som gennemført. På baggrund af resultaterne fra første fase kan anden fase bestå i at lave en grundvandsmodel og en sårbarhedsvurdering. Denne fremgangsmåde kan være problematisk, hvis anden fase mister sin direkte afhængighed af første fase. Det viser sig nemlig meget ofte, at der ved den efterfølgende geologiske modelopstilling i forbindelse med anden fase erfares, at der er behov for at få indhentet flere data, for at få et tilstrækkeligt billede af de geologiske forhold. Valg af kortlægningsmetode og datatæthed influeres af de tilstedeværende geologiske forhold, og de to faser kan ikke adskilles. I de fleste kortlægningsområder fås ny viden om geologien gennem de udførte kortlægninger, og det kan vise sig, at de valgte metoder ikke var tilstrækkeligt anvendelige til at opløse de geologiske forhold tilfredsstillende. Der kan ikke anvendes en standard for, hvordan en kortlægning skal gennemføres. En optimal kortlægning bør gennemføres gradvist gennem flere tæt integrerede faser. Foruden de naturgivne geologiske forhold skal der også tages hensyn til de problemstillinger indsatsplanlægningen skal søge at løse. Kortlægningen skal så vidt muligt målrettes de aktuel-

4 le indsatser, der skal gennemføres og kortlægning og planlægningen skal derfor helst gennemføres med et passende overlap. Spørgsmål, der bør afklares under arbejdet med den grundlæggende geologiske modelopstilling kan være: Hvilken detaljeringsgrad skal den geologiske model indeholde, for at den efterfølgende hydrostratigrafiske model kan danne grundlag for tilstrækkeligt præcise strømningsberegninger? Er der opnået et tilstrækkeligt kendskab til uudnyttede, dybe grundvandsmagasiner? Er sårbarhedskortlægningen præcis nok, i forhold til de indsatser der planlægges? Opfylder den geologiske model ikke kravene, er der ikke opnået en tilstrækkelig datamætning og nye/flere data skal indsamles. En tæt integration mellem flere kortlægningsfaser og indsatsplanlægningen er derfor essentiel. Den geologiske modelopstilling står som en helt central del af en gebyrkortlægning. Modelopstillingen gennemføres optimalt set i en iterativ proces, hvor data gradvist indsamles under hensyntagen til både geologi og målet med kortlægningen. EKSEMPEL Den geologiske models centrale position i gebyrkortlægningen kan eksemplificeres gennem kortlægningen af Vonsild Indsatsområde i det tidligere Vejle Amt. Vonsild Indsatsområde dækker et særligt drikkevandsområde (OSD) og indeholder to vandværkskildepladser. Den ene kildeplads er en af Kolding bys store kildepladser, og den anden kildeplads tilhører Vonsild Vandværk. Kortlægningen blev startet i år Kortlægningen blev prioriteret højt, da der var behov for at finde en ny kildeplads til Vonsild Vandværk, der havde problemer med pesticidforurening. Geologien var kun sporadisk kendt fra spredte boringer i området, og ud fra eksisterende data kunne der kun defineres en meget overordnet geologisk model med spredt morænelersdække over smeltevandsaflejringer og Miocæne lag. Dybden til Palæogenet var ukendt. Med dette udgangspunkt var det meningen, at der skulle gennemføres en almindelig kortlægning af området primært indeholdende TEM, PACES og boringer. Men allerede fra starten skulle der tages hensyn til, at der skulle udpeges en ny kildeplads til Vonsild Vandværk. Kortlægningen blev gradvist opbygget af følgende etaper. Mellem hver etape blev data vurderet og den geologiske model udbygget. 1. Den nordlige del af indsatsområdet blev dækket med almindelige TEM-sonderinger /2/. Det viste sig, at disse kun nogle steder i området nåede den gode leder bestående af Palæogent ler. Der kunne spores nogle aflange sandede lag gennem området, men den geologiske model kunne på denne baggrund ikke udbygges til et tilfredsstillende niveau; hverken i forhold til at lokalisere en ny kildeplads eller til at opbygge en anvendelig hydrostratigrafisk model.

5 Figur 1. Vonsild Indsatsområde med angivelse af kildepladser. 1: Kolding Vandforsyning (nu TRE-FOR). 2: Vonsild Vandværks gamle kildeplads. 3: Vonsild Vandværks nye kildeplads. 2. Der var mistanke om, at den aflange sandede struktur kunne udgøre de øverste dele af en begravet dal, og der var behov for at afdække eventuelle forekomster af dybtliggende grundvandsmagasiner. Omfanget af ressourcen var nødvendig at kende for at kunne gennemføre indsatsplanen og målrette den efterfølgende kortlægning. Der blev derfor i år 2000 udført 3 slæbeseismiske linier /3/ som viste eksistensen af en dyb begravet dal gennem den nordlige del af området og at begge kildepladser henter vand fra højtliggende magasiner i denne dal. Seismikken viste, at der sandsynligvis kunne være magasiner på stor dybde i denne dal. Den geologiske model blev beriget med vigtige oplysninger og der blev på denne baggrund udpeget en lokalitet for en dyb undersøgelsesboring, som skulle give oplysninger om de formodede dybtliggende magasiner i dalen. 3. Der blev herefter udført en 283 m dyb boring til dalbunden på dennes dybeste sted. Der viste sig at være en meget flot overensstemmelse mellem de seismiske resultater og boringen /4/. Boringen afslørede flere dybtliggende magasiner, som efter prøvepumpning blev erklæret velegnet til vandindvinding. Det blev aftalt med Vonsild Vandværk, at de skulle flytte deres kildeplads fra byen til lokaliteten, hvor boringen blev udført. Hermed blev den del af indsatsområdet som dækkede Vonsild by sløjfet, da der ikke længere var begrundelse for kortlægning her. 4. De gode seismiske resultater gav anledning til en udvidelse af de seismiske undersøgelser /5/. Dette var primært for at kortlægge den begravede dal i længderetningen og

6 for at kunne kortlægge det komplekse indre af dalen. Dalens strukturelle udformning og udbredelse vurderedes at være af essentiel betydning for grundvandsstrømningen i området. 5. Selvom de seismiske linier gav detaljeret information var de dog stadig for spredtliggende for en egentlig korrelation af de enkelte lag mellem linierne. Der var behov for en bedre fladedækning og denne fladedækning kunne mest omkostnings-effektivt dækkes ind ved hjælp af TEM. Efter en test af TEM med højt moment /6/ blev resten af indsatsområdet derfor kortlagt med HMTEM /7/. Disse TEM-sonde-ringer kunne nå ned til den Palæogene ler og give et væsentligt bedre bidrag til den geologiske model end de gamle sonderinger kunne. Der blev desuden udført flere sonderinger i det allerede TEM-kortlagte område, således at det også her blev muligt at øge den geologiske forståelse. Den rumlige udbredelse af den begravede dal blev på denne måde kortlagt. 6. Men der var stadig usikkerhed omkring de geologiske forhold i den sydlige og sydøstlige del af indsatsområdet. Der var flere forskellige muligheder at tolke TEM-dataene på, og den geologiske model kunne ikke færdiggøres. Derfor blev der suppleret med endnu et antal seismiske linier /8/, som kunne give svaret på dette. 7. Planlægningsmæssigt opstod der et behov for med sikkerhed at afdække om der fandtes flere skjulte grundvandsmagasiner i eller måske øst for indsatsområdet. Tre vandværker øst for indsatsområdet var nemlig blevet interesserede i, om der var mulighed for, at etablere en fælles kildeplads i eller umiddelbart øst for indsats-området. Dette område var allerede kortlagt med TEM og med den nyeste seismiske kortlægning /8/. Resultaterne antydede, at der i området evt. fandtes et stort Miocænt magasin, men dette kunne først verificeres ved hjælp af en boring. I tilfælde af, at der her fandtes et stort grundvandsmagasin, skulle indsatsområdet med tilhørende OSD udvides til at dække dette område. 8. Der blev derfor iværksat en boring som desværre kun påviste et ca. 12 m tykt magasin. Dette var ikke stort nok til at der kunne satses på etablering af en ny kildeplads i dette område. Der var dog stadig mistanke, om at der kunne eksistere et stort magasin i området. En MRS undersøgelse blev iværksat for at bekræfte tilstede-værelsen af et magasin. Resultatet af undersøgelsen var, at der fandtes et udbredt magasin i området, men generelt kun af meters tykkelse. Kolding Kommune besluttede derfor, i samarbejde med Vejle Amt, at droppe planerne om at etablere vandværk i dette område. En beslutning der er meget vigtig for den kommende indsatsplan, idet der skal satses på andre tiltag, end at flytte vandværkerne til en ny kildeplads i dette område. 9. Efter alle de ovennævnte faser i kortlægningsarbejdet blev det endeligt vurderet at datamætningen var tilstrækkelig og at den geologiske model havde opnået et niveau som kunne bruges til grundvandsmodellering, sårbarhedsvurdering og videre indsatsplanlægning og grundvandsbeskyttelse. Den geologiske model blev opstillet digitalt i MikeGeoModel, og ovenpå denne blev der opstillet en hydrostratigrafisk model /9/. Den hydrostratigrafiske model blev anvendt ved grundvandsmodellering af indsatsområdet /10/. 10. Sideløbende med de seneste kortlægningsfaser er der endvidere blevet udført sårbarhedskortlægning af hele området. Sårbarhedsvurderingerne er ikke færdige og overtages af Miljøcenter Ribe. Der er indsamlet PACES-data /11/ og der er udført SSVanalyse /12/.

7 Resultaterne viser fordelen ved at indsamle data gradvist, samtidigt med at den geologiske model opstilles og samtidig med, at indsatsplanlægningen pågår. Den faseopdelte og gradvise opbygning af den geologiske model har betydet at de bedst egnede metoder er blevet valgt og at kortlægningen er udført så målrettet som muligt. Valg af metode (se pkt. 1, 2 og 5) samt datatætheden for de enkelte metoder (se pkt. 4, 5 og 6) har været afgørende for at opnå den mest effektive kortlægning. Indsatsplanlægningens indflydelse på, hvordan den geologiske model skal opbygges har været væsentlig, idet der i området har været behov for flytning af kildepladser samt justering af udbredelsen af indsatsområde og OSD (se pkt. 2, 3, 7, 8). KONCEPT Den beskrevne arbejdsgang er vist i et diagram i Fig. 2. Væsentlige relationer i diagrammet er markeret med numre. Den grundlæggende relation findes mellem den geologiske model og den udførte kortlægning (1). Den geologiske model bestemmer, hvilken kortlægning der skal gennemføres, og hvilket omfang den skal have. De indhentede data føder modellen, således at den gradvist kan udbygges. Den geologiske model skaber grundlag for udarbejdelsen af kortmateriale (3) til brug ved indsatsplanlægningen. Dette sker dels direkte og dels igennem analyser og beregninger, der ligger uden for den egentlige geologiske modellering (2). Et eksempel på kortmateriale, der kan laves ud fra den geologiske model er magasinkort, og eksempler på kort der bliver gene-reret udenfor den geologiske model er hydrogeologiske kort og sårbarhedskort. Ved både sårbarhedsanalyse og grundvandsmodellering er der dog stadig behov for tæt samspil med den geologiske model. Grundvandsmodelberegninger kan evt. afsløre områder, hvor den geologiske model ikke er tilstrækkelig og således diktere, at modellen skal forbedres. Her kan den geologiske model så afgøre, om det er relevant at indhente flere data (1), for at dette skal kunne lade sig gøre. Ved sårbarhedsanalyse kan der anvendes automatisk udtegnede kort på baggrund af data (ikke-tolkede) (5), f.eks. lertykkelseskort der har gennemgået en SSV-beregning /13/ eller kemiske data. Oplysninger fra den geologiske model såsom heterogenitet, konkret strukturel opbygning af den øvre lagserie og kemiske forhold, tages også normalt med i analysen (2). SSVresultaterne kan desuden give egentlig information om den geologiske opbygning af området og disse skal derfor indbygges i modellen (2). Sidst men ikke mindst, har selve indsatsplanlægningen en væsentlig indflydelse på kortlægningsprocessen. Dette sker igennem den geologiske model (4), hvor det bliver afgjort, hvad der skal justeres. Der kan være behov for indsamling af flere data (1), eller der kan være behov for anderledes eller forbedrede kort (2 og 3).

8 Figur 2. Diagram, der viser afhængigheden mellem geologisk model, kortlægning, indsatsplanlægning og analyser/beregninger.

9 KONKLUSION OG DISKUSSION Ovenstående gennemgang viser, at der er behov for at have den geologiske model i fokus gennem hele kortlægningsprocessen og gennem i hvert fald den første del af indsatsplanlægningen. Det er under den geologiske modellering, at det kan gennemskues, om der er opnået en tilstrækkelig datamætning i forhold til de mål kortlægningen skal opfylde. Den beskrevne fremgangsmåde, hvor dataindsamling bør foregå gradvist og hvor der løbende tages hensyn til indsatsplanlægningen betyder at et kortlægningsforløb tager lang tid. Et helt kortlægningsforløb af et indsatsområde vil typisk tage mere end 2 år at gennemføre. Dette kan være en ulempe i flere forskellige sammenhænge. Fremgangsmåden kræver, at der afsættes væsentligt flere mandetimer til administration og geologisk modellering hos miljøcenteret. Den løbende geologiske modellering vil selvfølgelig godt kunne løses i et samarbejde mellem rådgiver og miljøcenter. Fremgangsmåden betyder også, at miljøcenteret vanskeligt kan udbyde færdige kortlægningspakker, der dækker alle dele og faser af kortlægningen af indsatsområder. Med kommunalreformen er der sket en ny arbejdsdeling på området. Hvor amterne tidligere stod for både indsatsplanlægning og gebyrkortlægning, skal kommunerne fremover løse indsatsplanlægningen og statens miljøcentre udføre kortlægningen. Dermed er der opstået et behov for tæt samarbejde mellem kommunerne og staten, for at kunne tage planlægningsmæssige hensyn under kortlægningsarbejdet. En geologisk model kan altid forbedres og gøres mere detaljeret. Det er kun omfanget af dataindsamling samt databehandling og datatolkning, der sætter grænser for dette. Ambitionsniveauet er væsentligt her. Det skal selvfølgelig afstemmes således, at den geologiske model kan give de svar der er behov for. Men for en geologisk model er der generelt en nedre grænse for hvor omfangsrig en dataindsamling bør være. Der bør opnås en rumlig datamætning, så der kan korreleres mellem de enkelte datapunkter og dette bestemmes af den geologiske kompleksitet. Det er derfor generelt svært at forudsige dette datamætningspunkt, og alene af den årsag, er det ofte ikke muligt at planlægge omfanget af dataindsamlingen på forhånd. REFERENCER /1/ Anbefalinger til geologisk modelopstilling i forbindelse med grundvandsmodellering. Jordt, B. og Kristensen, M. Statusnotat /2/ Magasin- og sårbarhedskortlægning ved Vonsild. Rambøll /3/ Slæbeseismisk undersøgelse ved Vonsild. Rambøll /4/ Geophysical investigations of buried Quaternary valleys in Denmark: An integrated application of transient electromag-netic soundings, reflection seismic surveys and exploratory drillings. Jørgensen, F., Lykke-Andersen, H., Sandersen, P. B. E., Auken, E., and Nørmark, E Journal of Applied Geophysics. Vol. 53, 4, pp /5/ Slæbeseismisk nord for Vejle og syd for Kolding. Rambøll /6/ DybdeTEM ved Vonsild. Watertech 2001.

10 /7/ Geofysisk kortlægning med HMTEM ved Vonsild. Watertech /8/ Seismisk kortlægning ved Vonsild Rambøll /9/ Geologisk model Vonsild. Orbicon /10/ Grundvandsmodel Vonsild Orbicon 2006.l /11/ PACES-kortlægning omkring Vonsild. Rambøll /12/ SSV Vonsild. Lertykkelsesberegning. Rambøll /13/ Fysisk lertykkelse estimeret ved brug af geostatistiske metoder - præsentation af konceptet og en kortlægning Christiansen, A.V., Auken, E., Sørensen, K. I., and Jørgensen, F. ATV vintermøde om jord og grundvand, Vingstedcenteret, ATV - Jord og grundvand. Vol. II, pp

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

ANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING

ANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING ANBEFALINGER TIL GEOLOGISK MODELOPSTILLING I FORBINDELSE MED GRUNDVANDSMODELLERING Geolog Birthe Jordt Orbicon A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 6. - 7. marts 2007

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,

Læs mere

Til vandværker, kommuner og repræsentanter for landbrug og skovbrug Se medfølgende liste

Til vandværker, kommuner og repræsentanter for landbrug og skovbrug Se medfølgende liste Til vandværker, kommuner og repræsentanter for landbrug og skovbrug Se medfølgende liste Vand og Naturområdet J.nr. AAR-61-00052 Ref. Tom Hagensen Den 18. august 2008 Referat af Følgegruppemøde vedrørende

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Civilingeniør Hans Guldager Naturstyrelsen, Ribe www.naturstyrelsen.dk ÅLBORG Grundvands-

Læs mere

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ DISPOSITION Kort indledning til udfordringerne på Sydsamsø MRS-metoden MRS-sonderinger i den hydrostratigrafiske model Fremtidsmuligheder

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Richard Thomsen GEUS, Afd. for Grundvandskortlægning Margrethe Kristensen (Afd. for Grundvandskortlægning)

Richard Thomsen GEUS, Afd. for Grundvandskortlægning Margrethe Kristensen (Afd. for Grundvandskortlægning) Projektbeskrivelse Projektnavn: Vejledning til geologisk modelopstilling. Projektperiode: 01.04.2007 31.12.2007 Projektejer + institutions ejer: Projektleder: Richard Thomsen, Afd. for Grundvandskortlægning

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Referat af Følgegruppemøde vedrørende Hadsten Grundvandskortlægningen

Referat af Følgegruppemøde vedrørende Hadsten Grundvandskortlægningen Referat Til vandværker, kommuner og repræsentanter for landbrug og skovbrug - Se medfølgende liste Vand og Naturområdet J.nr. AAR-6100013 Ref. Per V. Misser Den 21.maj 2008 Referat af Følgegruppemøde vedrørende

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning Storskala grundvandskortlægning kræver storskala metoder, både mht. dybden og den horisontale fladedækning. Den nationale grundvandskortlægning gør derfor

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 1 Indhold Indledning------------------------------------------------------------------------------------------------------------------3

Læs mere

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK

MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK MRS MAGNETISK RESONANS SONDERING EN NY HYDROGEOFYSISK KORTLÆGNINGSMULIGHED I DANMARK Geofysiker, cand.scient. Mette Ryom Nielsen Rambøll Geofysiker, ph.d. Konstantinos Chalikakis Université Pierre et Marie

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til [Navn] Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat beskriver

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen BAGGRUND o 1997-2006: Kortlægningen varetages af amterne o 2007-2010: Kortlægningen varetages af

Læs mere

Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Titel: Administrationsgrundlag for miljøministeriets afgiftsfinancierede grundvandskortlægning Emneord: Grundvandskortlægning,

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Den nationale grundvandskortlægning i Danmark

Den nationale grundvandskortlægning i Danmark Den nationale grundvandskortlægning i Danmark Status 2007 Susie Mielby og Rasmus Rønde Møller DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET FOR KLIMA OG ENERGI G E U S i Danmark

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere