Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen VIA University College i Risskov (JYDSK)

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen VIA University College i Risskov Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen VIA University College i Risskov 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Risskov. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Risskov samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet, og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til professionen og dels er udviklingsbaseret i relation til professionen og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx deltager underviserne aktivt i samarbejde med professionen og forskningsinstitutioner om at udvikle ny viden. Det afspejles bl.a. i undervisernes fokus på at skabe en vekselvirkning mellem teori og praksis samt gennem løbende inddragelse af eksempler fra forsøgs- og udviklingsprojekter i undervisningen. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen. Udbudsstedet har en systematisk og god tilgang til kvalitetsarbejde, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, men som særligt afspejles i udbuddets systematiske tilgang til inddragelse af aftagerfeltet og den løbende inddragelse af de studerende i udviklingen af uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at de i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2), Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) 4

5 Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Risskov. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener, har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Jan Thorhauge Frederiksen, ph.d. i uddannelsesforskning, cand.mag. i almen pædagogik. Adjunkt i pædagogik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Tidligere ekstern lektor i afdelingen for pædagogik på Københavns Universitet og på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet og tidligere lektor i pædagogik ved Pædagoguddannelsen Roskilde. Erfaring som projektleder for bevillinger om bl.a. pædagoger og efteruddannelse og tidligere medlem af følgegruppen for projektet Aktionslæring i dagtilbud ved Professionshøjskolen UCC. Forfatter til en lang række publikationer inden for læring, uddannelse og pædagogik. Tue Sanderhage, cand.mag. i pædagogik og kommunikation. Institutchef ved Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol. Tidligere chefkonsulent ved Professionshøjskolen Metropol og tidligere praktikvejleder, uddannelsesleder og udviklingsleder ved Roskilde Pædagogseminarium. Erfaring med forskningsprojekter om videregående uddannelser; har bl.a. været medlem af en forskergruppe på Roskilde Universitet, der evaluerede den sammenlagte pædagoguddannelse. Forfatter til en række publikationer om pædagogik og læring. Richard Lindholm Guldager, studerende ved Pædagoguddannelsen på Bornholm, Professionshøjskolen UCC, specialiseringen børn og unge, linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Kontaktperson for unge med sociale problemer på Bornholms Familiecenter. Repræsentant for Professionshøjskolen UCC på folkemødet 2012; har bl.a. deltaget i debatmøde med Christine Antorini. Omfattende erfaring med internationalisering af pædagoguddannelsen gennem seks måneders praktikophold på Filippinerne og deltagelse i internationalt modul med afsluttende eksamen på i Oslo og Akershus. Jette Joan Runchel, cand.phil. i dansk, diplomuddannelse i ulandskundskab, Master of Public Policy. Kommunaldirektør i Albertslund Kommune. Tidligere børne- og ungedirektør i Albertslund Kommune med ansvar for skole, dagtilbud og handicap- og socialområdet, tidligere børne- og ungechef i Køge Kommune og tidligere børne- og kulturdirektør i Frederiksværk Kommune. Erfaring med koordinering af indsatsen for børn og unge. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Metodekonsulent Kristine Als Velling fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra april 2012, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 8

9 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse Pædagoguddannelsen JYDSK Skejbyvej 29, 8240 Risskov Studiets struktur Baggrund VIA University College, Pædagoguddannelsen Jydsk, har en historie, der går tilbage til mellemkrigstiden. Margrethe Christiansen ( ) uddannede sig til pædagog i København , og efter lederjobs i børnehaver og studieophold i Frankrig startede hun i 1933 Jydsk Børnehave-Seminarium (JBS) med 5 elever i sin private dagligstue i Århus midtby. Det var det første børnehaveseminarium uden for København. Seminariet fik statsanerkendelse i 1937, og fra 1943 blev der oprettet en linje for fritidshjemslærere, der blev til Jydsk Fritidshjems-Seminarium (JFS) i I 1983 flyttede de to uddannelser fra Fuglesangsallé i Århus til de nye bygninger i Risskov, der var tegnet til at kunne rumme mangfoldige aktiviteter og bl.a. rummer en svømmehal. I 1990 nedlægges Århus Børnehaveseminarium og sammenlægges med JBS. I 1992 fusioneredes børnehave-, fritids- og socialpædagoguddannelsen til den fælles pædagoguddannelse under navnet Jydsk Pædagog-Seminarium. Uddannelsen var da vokset til et 10-spors seminarium med optag af 2 x 5 hold årligt. I 1996 oprettes en afdeling i Randers, og i 1999 en afdeling i Grenaa. I forlængelse af uddannelsesreformen i 2007 ændredes de 5 hold til 4 med samme antal studerende. I 2008 bliver Jydsk Pædagog-Seminarium til Via University College, Pædagoguddannelsen Jydsk. I 2013 starter en ny fusionsproces mellem PJ og Pædagoguddannelsen Peter Sabroe med henblik på indflytning i et nyt Campus Århus C i PJ har stadig til huse i Risskov, og gennem årene er der sket omfattende om- og tilbygninger samt moderniseringer, bl.a. med et udvidet kantineområde, et moderne bibliotek og Bevægelseshuset, som rummer en stor hal og teorilokaler. Pædagoguddannelsen Jydsk er moderinstitution for pædagoguddannelserne i Randers og Grenaa og har fælles uddannelsesleder, fælles studieordning og en samlet organisationsplan, der redegør for de forskellige samarbejdsflader i organisationen. De tre uddannelser akkrediteres hver for sig. Da de tre uddannelser samtidig har et omfattende fælles fagligt miljø, er det i redegørelsen søgt tydeliggjort, hvornår et forhold udelukkende vedrører en enkelt uddannelse, og hvornår der er 10

11 tale om fælles vilkår og beslutninger. Organisationsplanen underbygger dette og er derfor et centralt bilag til alle kriterier i redegørelsen. Pædagoguddannelsen Jydsk varetager også andre former for uddannelser og kurser, nemlig forberedelseskurset for flygtninge og indvandrere, kaldet Brobygningskurset; merituddannelsen til pædagog; internationalt modul: Democracy, Health and Nature og uddannelse af kinesiske pædagogstuderende i samarbejde med CIT Universitetet i Kina. Desuden udbyder Pædagoguddannelsen Jydsk svømmelæreruddannelsen og administrerer uddannelsen kristendom, kultur og kommunikation i samarbejde med Diakonhøjskolen i Århus. Pædagoguddannelsen Jydsk har desuden en lang og rig tradition for internationalt samarbejde både abroad and at home ; samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner og universiteter og pædagogiske institutioner; udlandspraktik for studerende; udviklingsprojekter i udlandet og ikke mindst udbredelse af danske pædagogiske og demokratiske værdier. Der er generelt stor søgning til uddannelsen. Der er ingen tomme pladser og en omfattende venteliste. Tilrettelæggelse og struktur Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Pædagoguddannelsen Jydsk er tilrettelagt således, at uddannelsens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet (bekendtgørelsens 8). Uddannelsen uddanner såvel til professionen som til efter- og videreuddannelse. Pædagogers udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver giver professionen stor bredde og stiller store krav i forhold til handlekompetence og dømmekraft, fordi arbejdsfeltet berører mennesker i vidt forskellige situationer og med vidt forskellige livsbetingelser. Derfor har pædagoguddannelsen ikke alene fokus på den faglige udvikling, men også på at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Pædagoguddannelsen JYDSK er sammensat af uddannelseselementer med overskrifter, der uddybes af et signalement, som beskriver det overordnede indhold. Til alle uddannelseselementer er der særskilt beskrevet ECTS-point, og der er knyttet faglige læringsmål samt dokumentation og evaluering heraf. De faglige læringsmål tager udgangspunkt i kompetencemålene og CKF erne for uddannelsens centrale fagområder og er beskrevet i forhold til viden og forståelse, færdigheder samt kompetencer jf. den danske kvalifikationsramme. Med henblik på at indfri intentionen om tæt sammenhæng mellem praktikuddannelsen og den øvrige undervisning på uddannelsesstedet, følges progressionen for praktikkerne (jf. bekendtgørelsens bilag 7). Det primære fokus for det enkelte studieår kan således beskrives som: 1. studieår har fokus på den pædagogiske relation og individet. 2. studieår har fokus på den pædagogiske institution og samfundet. 3. studieår har fokus på den pædagogiske profession og udvikling. 4. studieår har fokus på professions- og udviklingsbasering. Organisering Underviserne på Pædagoguddannelsen Jydsk er organiseret i fire faste teams med hver sin teamkoordinator og hver med ansvar for undervisningen, studievejledningen og praktikken på to af de 8 stamhold på hver årgang. Teamene udarbejder for hvert uddannelseselement koordinerede undervisningsplaner, der indeholder læringsmålene for forløbene som angivet i studieordningen, tilrettelæggelse af forløbet, indhold og litteraturhenvisninger. Indholdet i undervisningen skal afspejle læringsmålene for forløbet, der igen bidrager til, at den studerende kan udvikle viden og 11

12 forståelse, færdigheder samt kompetencer i forhold til de afsluttende mål for de centrale fagområder. Alle forløb evalueres systematisk med henblik på at give den studerende forståelse for og kendskab til egne kompetencer og for, at undervisere og ledelse kontinuerligt kan kvalificere tilrettelæggelsen. De studerende indgår i arbejdet med en sådan kvalitetssikring gennem repræsentation i fællesråd, studieråd og kvalitetsråd. Den daglige ledelse varetages af uddannelsesleder med assistance af pædagogisk-administrativ leder. Uddannelsesleder uddelegerer varetagelse af specifikke arbejdsområder til koordinatorer med særlig indsigt i et område, fx praktik, internationalisering og studievejledning. Pædagoguddannelsen Jydsk tilbyder desuden uddannelsen som et særligt tilrettelagt forløb: idræts- og sundhedslinjen, der følger uddannelsens overordnede opbygning og struktur, men som har en særlig toning. De centrale fagområder De centrale fagområder er de ifølge uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte: Obligatoriske fag Pædagogik (uddannelsens hovedfag) med 43 ECTS-point Individ, institution og samfund (herefter benævnt som IIS) med 18 ECTS-point Dansk, kultur og kommunikation (herefter benævnt som DKK). Med 28 ECTS-point. Linjefag De studerende arbejder med et af de tre linjefag, 30 ECTS-point: Udtryk, musik og drama (herefter benævnt som UMD) Værksted, natur og teknik (herefter benævnt som VNT) Sundhed, krop og bevægelse (herefter benævnt SKB). Pædagoguddannelsen i Grenaa har hidtil profileret uddannelsen i forhold til VNT-linjefaget, idet lokalområdet giver gode muligheder for at arbejde med faget og samarbejder omkring dette. Der er imidlertid også gode muligheder for, at de andre linjefag kan profileres. Uddannelsespraktikkerne Første uddannelsespraktik (ulønnet) 14 ECTS-point Anden uddannelsespraktik (lønnet) 30 ECTS-point Tredje uddannelsespraktik (lønnet og knyttet til Specialiseringen) 30 ECTS-point. Øvrige centrale fagområder Det tværprofessionelle element 8 ECTS-point Specialiseringen (5-7 semester) 5 ECTS-point Bachelorprojektet 12 ECTS-point. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende pr. 1. september 2012: 852. Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1/ / / / / /

13 Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 36 Antal årsværk 33 De centrale praktiksteder Kommunens og regionens pædagogiske institutioner fungerer som praktikinstitutioner for de tre uddannelsespraktikker, hvoraf de to er lønnede praktikker. Praktikpladserne afspejler således pædagogers beskæftigelsesområder, hvor den største del arbejder i dagtilbud, en stor del arbejder inden for det socialpædagogiske og specialpædagogiske område og en mindre del i børnehaveklasserne. I forbindelse med specialiseringen (i børn og unge; mennesker med funktionsnedsættelser eller mennesker med sociale vanskeligheder), som er knyttet til 3. uddannelsespraktik, skal det jf. bekendtgørelsen tilstræbes, at den studerendes ønske om praktikplads så vidt muligt opfyldes. Øvrige oplysninger/særlige forhold/etc. 13

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 1 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet har løbende kontakt med et bredt felt af aftagere, som er dækkende for de institutioner, uddannelsen retter sig mod. Aftagerfeltet omfatter pædagogiske tilbud inden for uddannelsens tre specialiseringsområder, fx dagtilbud for børn, døgntilbud for mennesker med funktionsnedsættelser og behandlingstilbud for mennesker med sociale problemer. Derudover er der kontakt til Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet, som aftager dimittender fra pædagoguddannelsen, der ønsker at videreuddanne sig på kandidat- eller masteruddannelser. Udbuddet har udarbejdet et koncept for aftagerinddragelse, der viser, hvordan viden fra aftagere indhentes, vurderes og anvendes på baggrund af forskellige aktiviteter og mødefora. I konceptet fremgår det, at udbuddet har systematisk kontakt med aftagerfeltet, og at viden systematisk tilgår ledelsen. Som eksempler på kontakt kan fx nævnes: uddannelsesudvalget der mødes to-fire gange årligt og består af repræsentanter fra ledelsen fra alle pædagoguddannelserne i Professionshøjskolen VIA og repræsentanter fra regioner, kommuner, gymnasiale uddannelser og faglige organisationer; studierådet, der holder fire årlige møder og består af ledelsen på udbudsstedet og repræsentanter fra kommuner, regioner, faglige organisationer og Aarhus Universitet; aftagerundersøgelser blandt praktikinstitutioner, der gennemføres hvert andet år og bl.a. behandles af ledelsen. Den lokale kontakt til aftagerne understøttes desuden af, at alle undervisere på udbudsstedet er praktiklærere, og ved fire årlige praktiklærermøder drøfter de samarbejdet mellem uddannelsen og professionen med repræsentanter fra professionsområdet. Panelet vurderer det positivt, at udbudsstedet i 2011 igangsatte en selvevaluering af aftagerkontakten, der bl.a. har fokus på, om uddannelsen har tilstrækkelig kontakt med aftagerfeltet, og om den indhentede viden anvendes på den mest hensigtsmæssige måde. På baggrund af selvevalueringen er der blevet udarbejdet en handleplan med opmærksomhedspunkter, som der kontinuerligt følges op på ved studierådsmøder mv. Ekspertpanelet vurderer, at udbuddets kontakt med dimittenderne er tilfredsstillende. Kontakten til dimittender foregår via dimittendundersøgelser, som gennemføres efter hvert semester, og der spørges bl.a. til dimittendernes beskæftigelsessituation, dimittendernes udbytte af uddannelsen og sammenhængen mellem teori og praksis. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet via de forskellige mødefora, aktiviteter og undersøgelser indhenter viden om temaer, som er centrale for at sikre udbuddets fortsatte relevans. Det gælder fx centrale tendenser i professionen og koblingen mellem praktikken og undervisningen 15

16 på udbudsstedet samt dimittendernes beskæftigelsessituation og udbytte af uddannelsen. Institutionen har redegjort tilfredsstillende for, hvordan udbuddet anvender denne viden til at sikre udbuddets forsatte relevans via systematisk videndeling mellem ledelse og undervisere, herunder opfølgning på de input, de får fra aftagere og dimittender. Input fra studierådet har fx haft betydning for arbejdet med læringsmål i den nye studieordning, mens input fra dimittendundersøgelserne medfører, at der det kommende studieår vil blive sat fokus på studiedagene, der afholdes i forbindelse med praktikforløbene. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2:1 Aftagerkoncept Bilag 2:2 Forretningsorden uddannelsesudvalg Bilag 2:3 Organisationsplan Bilag 2:4 Dagsorden og referat Bilag 2.5 Projektansøgning Nordplus Bilag 2:6 Program for Georgien projekt Bilag 2:7 CIT faser og historie. 16

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet på tilfredsstillende vis gennemfører en lang række aktiviteter, som sikrer, at underviserne løbende tilegner sig relevant viden om uddannelsens beskæftigelsesområde. Aktiviteterne dækker de større beskæftigelsesområder dagtilbud og SFO, men også mindre beskæftigelsesområder gennem kontakt med praktikinstitutionerne. Alle underviserne er praktiklærere, og via denne funktion får de viden om den pædagogiske praksis og profession. Det sker, bl.a. når de i hver praktikperiode besøger de studerende i praktikinstitutionerne. Kontakt med praktikinstitutioner sker desuden via praktiklærermøder, jf. kriterium 2. Underviserne bidrager til forsknings- og udviklingsarbejde, som er rettet mod praksis, og som gennemføres i samarbejde med praksis. Som eksempel kan nævnes projektet Snabelræs med cykelfanten løbecykler i daginstitutionen, der bl.a. er gennemført i samarbejde med to videncentre og daginstitutioner i Aarhus Kommune. I projektet blev der udviklet konkrete pædagogiske aktiviteter med løbecykler med henblik på at få dem integreret i daginstitutionerne. De undervisere og studerende, der deltog i projektet, fik viden om institutionernes praksis og erfaringer, og på den baggrund blev drejebogen for Snabelræs videreudviklet, så den kan bruges direkte i daginstitutionernes hverdag. Viden fra forsknings- og udviklingsarbejde formidles til undervisergruppen på teammøder og ved to halvårlige konferencedage. Udbudsstedet afholder desuden efter- og videreuddannelsesaktiviteter for praktikvejledere samt specifikke uddannelsesforløb for konkrete institutioner. Disse aktiviteter sikrer underviserne en direkte dialog med praktikere i professionen og giver indsigt i aktuelle problemstillinger fra institutionernes praksis. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne, at de også holder sig ajour ved at læse forskellige artikler og tidsskrifter samt via deres egne netværk og samarbejdsflader i professionen. Derudover deltager de i relevante konferencer, og de inddrager gæstelærere i undervisningen, fx fra kommunale forvaltninger. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og 4, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 3:1 VOK aktiviteter 17

18 Bilag 3:2 FOU aktiviteter Bilag 3:3 Ungdomspædagogik Bilag 3:4 Friluftsvejleder Bilag 3:5 Brochure for praktikvejleder kursus Bilag 3:6 Program for praktikvejlederkursus Bilag 3:7 Brochure for praktikvejler uddannelsen Bilag 3:8 Centerbasen Bilag 3:9 Sprogpakken brochure Bilag 3:10 Pædagog i en mangfoldig verden synopsis Bilag 3:11 Pædagog i en mangfoldigverden omslag Bilag 3:12 Pædagogisk Extract (I teksten kaldes denne fejlagtigt for 3:14) Bilag 3:13 Rotationsprojekt Århus Bilag 3:14 Undervisningsplan intervention Bilag 3:15 Sprogpakken web. 18

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, som er dækkende for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen er rettet mod. Udbudsstedets forsøgs- og udviklingsarbejde finder sted i regi af professionshøjskolens syv videncentre, og underviserne på udbudsstedet søger om deltagelse videncentrenes projekter i forbindelse med de årlige ansøgningsrunder. Af redegørelsen fremgår det, at 21 ud af 34 undervisere i perioden har deltaget i forsøgs- og udviklingsarbejde. Institutionen har givet eksempler på forsøgs- og udviklingsarbejde, hvor undervisere fra udbudsstedet har deltaget, og disse eksempler viser, at både de større og mindre beskæftigelsesområder er dækket. Som eksempel på forsøgs- og udviklingsarbejde kan bl.a. nævnes, at en underviser i 2011 bidrog til udviklingen af et screeningsværktøj til afdækning og understøttelse af recovery-orientering i socialpsykiatriske tilbud. Værktøjet henvender sig til studerende, undervisere og medarbejdere i socialpsykiatriske tilbud, og viden fra projektet omsættes bl.a. i faget pædagogik, hvor rapporten fra projektet er blevet anvendt som undervisningsmateriale. Et andet eksempel er projektet Fritids- og ungdomsklubben med plads til alle, der undersøger brug af sanktioner i fritids- og ungdomsklubber. Projektet gennemføres i samarbejde med fire klubber fra Aarhus Kommune. En underviser fra udbudsstedet og studerende fra andet og femte semester har deltaget i dette projekt. Videndeling om forsøgs- og udviklingsarbejde sker via undervisernes teamsamarbejde, samarbejdet i faggrupper og de to årlige konferencedage i januar og august. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at undervisere der deltager i forsøgs- og udviklingsarbejde er gode til at inddrage deres projekter i undervisningen. Under interviewet med underviserne fortalte de, at de har gode muligheder for at blive involveret i forsøgs- og udviklingsarbejde, og at deres deltagelse understøttes af ledelsen. De gav derudover udtryk for, at formidling af forsøgs- og udviklingsarbejde på de to årlige konferencedage bidrager til, at de undervisere, der ikke deltager også får kendskab til erfaringer og resultater fra forsøgs- og udviklingsarbejdet. Underviserne indhenter desuden viden om forsøgs- og udviklingsarbejde fra udbudsstedet bibliotek, hvor de har adgang til forskningspublikationer og forskningsdatabaser. Biblioteket udsender seks gange årligt nyhedslister til underviserne over indkøbt materiale. Under institutionsbesøget 19

20 fremgik det af interviewet med underviserne, at de tilegner sig viden om relevant forskning via de mange tidsskrifter på biblioteket. Derudover gav underviserne udtryk for, at kan bestille relevante bøger hjem og deltage i forskellige konferencer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 4:1 Nyhedsliste januar 2012 Bilag 4:2 Politik og strategi FOU Bilag 4:3 FOU ansøgningsskema og opslåede funktioner Bilag 4:4 Nøglepersoner for udviklingsarbejde ved pædagoguddannelsen Bilag 4:5 Program for augustkonference FOU-dag Bilag 4:6 Notat om studerendes deltagelse i FOU Bilag 4:7 Dagsorden FOU-forum aug Bilag 4:8 Recoveryrapport Bilag 4:9 Projekt fritidsklub Bilag 4:10 Projekt fritidsklub projekt bevilling Bilag 4:11 Snabelræs Bilag 4:12 Netværksgruppe Dokumentation Bilag 4:13 Læreprocesser i naturen Bilag 4:14 Cykelworkshop. 20

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på tilfredsstillende vis tilegner sig viden fra forskningsfelter, der er relevante for fagområderne. Underviserne får forskningsviden via forskellige kanaler, bl.a. via foredrag og studiekredse for underviserne, som arrangeres i samarbejde med DPU og via fordybelsesforløbet pædagogisk videnskab, der gennemføres på femte semester og tilrettelægges i et samarbejde mellem undervisere fra udbudsstedet og forskere fra DPU. Institutionen redegør for, at forskere og undervisere i fordybelsesforløbet lægger særlig vægt på pædagogisk-sociologiske og pædagogisk-psykologiske teorier, og formålet med forløbet bl.a. er støtte de studerende i udviklingen af et fagsprog. En anden væsentlig kanal til forskningsviden er biblioteket på udbudsstedet, som er nævnt under kriterium 4. Seks undervisere på udbudsstedet har i perioden opnået en ph.d.-grad. I 2012 er en ph.d.-afhandling med titlen Når børn trives i børnehaven fx blevet afsluttet. Der er i redegørelsen nævnt eksempler på, hvordan ph.d.-projekterne formidles til de øvrige undervisere og anvendes i forbindelse med undervisningen på uddannelsen. Undervisere fra udbudsstedet indgår også i forskningsprojekter i samarbejde med universiteter, fx projektet Pædagogers forståelse af dansk institutionspraksis der gennemføres i samarbejde med University of London. Projektet sætter fokus på de centrale forståelser og værdier, som pædagoger har af dansk pædagogisk praksis. Institutionen har endvidere redgjort for, at undervisere fra udbudsstedet deltager i tre forskningsog udviklingsprojekter i regi af videncentre under Professionshøjskolen VIA. Det drejer sig om projekterne Recovery udvikling af et screeningsværktøj, Fritids- og ungdomsklubben med plads til alle og Snabelræs med cykelfanten løbecykler i daginstitutioner. Institutionen redegør for, at videncentrene samarbejder systematisk med danske og udenlandske universiteter, og at undervisere, der deltager i videncenterprojekter, derfor kommer i kontakt med relevante forskningsfelter. Underviserne indhenter desuden ny forskningsviden fra de nyhedsbreve, som VIA s videncentre løbende udsender til alle undervisere. I nyhedsbrevene beskrives projekter og samarbejde med forskningsinstitutioner og på videncentrenes hjemmesider formidles tekster og publikationer. 21

22 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og følgende bilag: Bilag 5:1 Ph.d.-strategi 2011 Bilag 5:2 Ph.d.-ansøgningsprocedure 2011 Bilag 5:3 Ph.d.- oversigt pæd. Uddannelsen VIA Bilag 5:4 Når børn trives i bhv. Bilag 5:5 Medieleg Bilag 5:6 Naturformidling børnehaver Bilag 5:7 Forskrifter projektbeskrivelse Bilag 5:8 Dansk daginst. Praksis projekt ansøgning Bilag 5:9 Hjernespind Bilag 5:10 Medieleg Bilag 5:11 Undervisningsplan VNT Bilag 5:12 Feltarbejde. 22

23 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for pædagoguddannelsen, som pr. 1. juni 2012 er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I pædagoguddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fag og faglige elementer beskrevet faglige kompetencemål, som beskriver målet for det, den færdiguddannede kan. De faglige kompetencemål er ikke opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, som mål for læringsudbytte er. Ekspertpanelet vurderer dog, at sammenhængen er tilfredsstillende. Ud over faglige kompetencemål er der også en beskrivelse af hvert enkelt fags og faglige elements signalement og centrale kundskabs- og færdighedsområder, ligesom vægtningen er beskrevet gennem ECTS-fordelingen. Ifølge pædagoguddannelsens bekendtgørelse består de tre obligatoriske fag af pædagogik med et omfang af 43 ECTS-point, dansk, kultur og kommunikation (DKK) med et omfang af 28 ECTS-point og individ, institution og samfund (IIS) med et omfang af 18 ECTSpoint. Derudover indeholder uddannelsen linjefag med et omfang af 30 ECTS-point, praktikuddannelse med et omfang af 74 ECTS-point, bachelorprojekt med et omfang af 12 ECTS-point og specialisering med et omfang af 35 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point er fra hhv. pædagogik (10 ECTS-point), linjefaget (5 ECTS-point) og praktikuddannelsen (15 ECTS-point). Der indgår også et tværprofessionelt element i uddannelsen med et omfang af 8 ECTS-point, som indgår i ECTSpointene for uddannelsens fag og faglige elementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1-10 og følgende bilag: Bilag 6.0 Studieordningen 23

24 Bilag 6:1 Bilag 6:2 Bilag 6:3 Bilag 6:4 Feltarbejde Fordybelse i pæd. Uddannelsesbillede Udviklingsmodellen. 24

25 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende faglige forløb og ag: udvikling, læring og omsorg, iværksættelse, didaktik og dannelse, feltarbejde samt fordybelse i pædagogik. Ekspertpanelet bemærker, at forløbet fordybelse i pædagogik er et eksemplarisk forløb i forhold til brug af forskningsviden på undervisningen. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de opstillede læringsmål. Eksempler på undervisnings- og arbejdsformer, som praktiseres på udbudsstedet, er: årgangsforelæsninger, holdundervisning, workshops, feltstudier, fremlæggelser og øvelser i brug af konkrete metoder som fx områdeanalyse. Under besøget fremgik det af interviewene med ledelsen, underviserne og de studerende, at studieaktivitetsmodellen bidrager til at tydeliggøre forventningerne til de studerendes arbejdsindsats, fx i forhold til de arbejdsformer, der involverer gruppearbejde. Ekspertpanelet finder det positivt, at studieaktivitetsmodellen bidrager til denne forventningsafstemning. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for pædagoguddannelsen fremgår det, hvilke fag der skal indgå i uddannelsen, på hvilke semestre fagene skal udprøves, og hvilke krav der er til sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelsen. Uddannelsen er tilrettelagt, så de tre obligatoriske fag har indbyrdes sammenhæng og sammenhæng til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Det valgte linjefag har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen, og specialiseringen indgår som en del af faget pædagogik, linjefaget og praktikuddannelsen. Uddannelsen er desuden tilrettelagt med et tværprofessionelt element, som sammensættes med elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, hvor den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. 25

26 Uddannelsen er tilrettelagt, så den teoretiske og praktiske uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsen. Uddannelsens tre praktikperioder er tilrettelagt med en progression, så der løbende inddrages flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og så den studerende gradvist går fra at deltage og reflektere over institutionens praksis til at være udøvende, igangsættende og reflekterende med hensyn til egen pædagogiske praksis. I den første praktikperiode er der fokus på den konkrete pædagogiske relation, den anden praktikperiode omfatter institutionelle perspektiver, og den tredje praktikperiode skal sætte den pædagogiske opgave i relation til samfundsmæssige forandringsprocesser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 7:1 Semesterplan forår 2012 Bilag 7:2 Bibliotekskursus Bilag 7:3 Koordineret undervisningsplan ULO Bilag 7:4 Demokrati og deltagelse Bilag 7:5 Turigrenaa.dk Bilag 7:6 Indbydelse til Workshop Bilag 7:7 Feltarbejde Bilag 7:8 Iværksættelse, Pædagogisk udviklingsarbejde og Specialisering. 26

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilstrækkelige kompetencer og kvalifikationer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen. Undervisergruppen består af 34 fastansatte undervisere og 2 timelærere/vikarer. Størstedelen af underviserne har en master- eller kandidatuddannelse, som er relevant for de fagområder, der indgår i uddannelsen. Derudover har omkring en tredjedel af underviserne både en akademisk uddannelse og en pædagoguddannelse. Underviserne er eksempelvis uddannet cand.pæd., cand.pæd.soc., cand.psych., master i læreprocesser og master i vejledning. Derudover har seks undervisere gennemført en ph.d.-uddannelse. Underviserne har generelt gode pædagogiske kvalifikationer og professionsmæssige kompetencer. Mange af underviserne har eksempelvis tidligere arbejdet i daginstitutioner, fritidshjem og på det socialpædagogiske område og har derigennem erhvervet sig viden om professionen og erfaring med pædagogisk praksis. En stor del af underviserne har undervisningserfaring fra andre professionshøjskoler, højskoler, aftenskoler mv. Ekspertpanelet vurderer at fordelingen af undervisere med professionskompetencer til de centrale fag er hensigtsmæssig i forhold til målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i professionen og om relevant forskning. Underviserne deltager eksempelvis i forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med professionen og universiteter (se kriterium 3 og 5). Hver underviser tildeles hvert år 60 timer til individuel kompetenceudvikling og 50 timer til fælles kompetenceudvikling. Individuel kompetenceudvikling aftales i forbindelse med den årlige MUS-samtale og har fx resulteret i aftaler om kurser, lektorkvalificering, deltagelse i faglige netværk eller ph.d.-aktiviteter. Den fælles kompetenceudvikling finder sted i forbindelse med de fire årlige teamudviklingssamtaler, der bl.a. skal give overblik over teamets ressourcer og kompetencer samt muligheder for samspil. Som eksempler på fælles kompetenceudviklingsaktiviteter kan nævnes de to årlige konferencedage, studiekredse arrangeret i samarbejde med DPU samt kurser i pædagogiske it-kompetencer. 27