Græs til parker og fodboldbaner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Græs til parker og fodboldbaner"

Transkript

1 Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til parker og fodboldbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens i forhold til at være i stand til at befrugte hinanden og danne levedygtige frø. I naturen, udvikles forskellige økotyper, der er tilpasset de lokale forhold. Planteforædlere indsamler økotyper og producere nye sorter ved krydsning. Planterne inden for en sort er homogen, da de hele tiden opformeret fra ét bestemt udgangsmateriale. Kun få specialister kan skelne sorter fra hinanden ud fra morfologiske karakteristika. I praksis er, sygdomsresistens, skudtæthed og modstandsdygtighed over for ukrudt vigtige sortsegenskaber. Når det gælder vinterhårdførhed kan valg af sort være lige så vigtig som valg af art. Sammenfatning Valget af græsart vil påvirke det visuelle udtryk, holdbarheden og økonomien. Det påvirker også hvor store ressourcer der i fremtiden skal bruges på plantebeskyttelse. Hvis planterne er tilpasset til miljøet i det område, hvor de skal vokse kommer de til at klarer sig bedre i konkurrence med ukrudt og sygdomme. Valg af græsset med den rigtige genetiske sammensætning er derfor en vigtig del af IPM. Rapporter fra den Nordisk græstest giver et godt grundlag for valg af græsser, som kan modstå vinteren, har modstandskraft mod svampesygdomme og klarer sig godt i konkurrencen mod ukrudt. I denne tekst, deles græsoverflader ind i prydgræs, rekreative områder, offentlige sportsarealer, græs under træer og landskabs græs. Der er et separat fakta blad for græs til golfbaner.

2 Vigtige egenskaber, skala er dåligt / lidt og 9 er det modsatte Anvendelsesområden Viktiga egenskaper 1-9 Græsart Prydplæner Rekreative arealer Offentlige/sportsarealer Græs under træer Landskabsgræs Overvintringsevne Skudtæthed Næringsstofbehov Etableringshastighed Tørketolerance Sygdomsresistens Horisontal vækst Bemærkninger Rødsvingel x x x Bakke/ fårsvingel x x forskellige arter og underarter Engrapgræs (x) x x x Alm hvene x x x Rajgræs (x) x Mosebunke x Enårig rapgræs x x x x kommer som ukrudt Almindelig rapgræs x Forskellige anvendelsesområder = forskellig græs Forskellige områder på offentlige græsarealer stiller forskellige krav til græsset. Klippehøjde og slidtage betyder meget for hvilke arter og sorter som klarer sig bedst. Prydgræs Havegræs og græsplæner som skal have stor æstetisk værdi. Sådanne overflader er normalt beskyttet mod offentlighedens slid, klippehøjden er lav, kanterne skåret og græsset kanter blomsterbedene og andre park enheder, der giver prydværdi. Dette græs skal være tæt, kunne tåle lav klippehøjder og ikke sprede sig for meget sidelæns. Rekreative områder De store grønne arealer, der anvendes til rekreation, picnic, solbadning og aktiviteter af almenheden på dejlige dage. Disse områder vandes normalt ikke. Græs på sådanne overflader bør kunne modstå tørke, vokse langsomt, og helst være tætte så de kan holde ukrudt væk. En græs der vokser sidelæns hjælper med at foretage reparationer. Offentlige sportsarealer De områder, hvor folk motionerer meget eller der hvor man spiller bold. På sådanne overflader er slidstyrke og reparationsevne vigtige egenskaber. Valg af vækstmasse og pleje er af stor betydning lige som valg af de rigtige græsarter og sorter. Græs under træer Græs under træer byder på store udfordringer. Græs er lyskrævende planter, hvor græsrødder og træer konkurrerer om næringsstoffer og vand i jorden. Nogle græsarter har en større chance for at overleve end andre. Landskabsgræs Nogle grønne område klippes meget ofte. Det kan for eksempel være vejrabatarealer, campingpladser, taggræs eller alpine skisportssteder. Formålet med græsset på disse overflader er at forhindre erosion, holde ukrudtet væk og skabe æstetisk tiltalende områder i landskabet.

3 Rødsvingel Festuca rubra L. Rødsvingel har to eller tre under-arter, som fortrinsvis kendetegnet ved længden af underjordiske udløbere (rhizomer). Disse underarter er i Skandinavien, kendt som rødsvingel uden/med korte/lange udløbere. Rødsvingel har trådformede smalle blade og to af arterne danner tætte græsmåtter. De med lange udløbere bliver aldrig helt tætte, så de egner sig godt i roughen. Rødsvingel med korte udløbere har ofte lidt dårligere overvintringsevne end den uden udløbere, men den bevarer sin grønne farve igennem hele efteråret, og den er som regel lidt lysere. Denne art klarer sig godt under tørre forhold og trives på tørre skråninger og bakker. Til almindelige haver og parker bør alle tre underarter indgå i frøblandningen. Rødsvingel klarer sig med forholdsvis lidt gødning. Den vokser ikke så hurtigt, hvilket gør rødsvingel til et økonomisk valg, da behovet for klipningen falder. Rødsvingel tåler lav klippehøjde, og er modstandsdygtig over for angreb af flere almindelige svampesygdomme og er den bedste løsning ved et reduceret brug af kemiske svampemidler. Rødsvingel kan modstå vinteren ganske godt. Det er primært i de lave områder, hvor der samles vand at vinterskaderne opstår. Rödsvingel Rødsvingel Punanata Tunvingull Red fescue Foto: Agnar Kvalbein Bakkesvingel Festuca trachyphylla Hack Hårdsvingel Stivsvingel Jäykkänata? Hard fescue Fåresvingel Festuca ovina L. Fårsvingel Fåresvingel/Sauesvingel Lampaannata Sauðvingull Sheep s fescue Disse to arter er langsomtvoksende, fordringsløse og meget tolerante over for tørke, men de tåler kun lidt slidtage. De danner tuer og er bedst egnet på ekstensiv plejede græsarealer, hvor man ikke slå regelmæssigt. Bakkesvingel og Fåresvingel nævnes ofte samtidigt fordi de har samme anvendelsesområde. De klarer sig relativt godt i skygge.

4 Foton: Agnar Kvalbein Engrapgræs Poa pratensis L. Engrapgræs har sædvanligvis en mørk, næsten blå-grøn farve. Den har de typiske karakteristika for rapgræsfamilien med en bladspids som er formet som en bådstævn og i midten langs oversiden af bladpladen er et skispor. Engrapgræs danner et net af underjordiske udløbere (rhizomer), der gør plænen stærk og den er god til at reparere beskadigelser. De indeholder også masser af næring til lange vintre, så overvintringsevnen er derfor god. Engrapgræs har to svagheder. Den ene er, at den vokser langsomt, og den anden er, at den ikke kan lide at blive klippet lavere end 18 mm. Hvis man klipper græsplænen lavere bliver græsmåtten sparsom, og andre græsser vil tage over. Engrapgræs trives bedst i temmelig næringsrig, lerholdigt jord. I områder, hvor det kan forventes slid og hårde vintre bør engrapgræs være i frøblandingen. Nogle bladsygdomme som f.eks rust og bladplet kan svække planten, men ikke nok til at der behøver at blive sprøjtet. Der er dog forskelle mellem sorterne når det gælder resistens over for denne type svamp. Ängsgröe Engrapp Niittynurmikka Vallarsveifgras Kentucky bluegrass (US), Smooth-stalked meadow grass (UK) Foto: Agnar Kvalbein Som alle hvenearter er almindelig hvene udsat for svampesygdomme. Overvintringsevnen varierer, men nogle norske sorter har vist god vinterhårdførhed og bør være med i blandinger af frø i områder, hvor vinteren er lang og hård. Almindelig hvene i renbestand er ikke stærk nok til at modstå tryk og slid, men overvintringevnen gør at den kan være aktuel i frøblandinger, hvor dette er en vigtig faktor. Almindelig hvene Agrostis capillaris L. Denne græsarter anvendes ikke meget uden for det nordlige Europa, så antallet af sorter er derfor ikke særlig stor. Almindelig hvene har korte udløbere, både over og under jorden, og kan danne tætte græsplæner. Hvis de ikke klippes lavt, kan de tætteste sorter let blive fluffy, dvs, at de grønne blade ikke kommer fra jorden, men er en bestand af lag omkring 1 cm over jorden. Arten har desuden let ved at danne stængler (både frøstængler og vegetative stængler) og på fugtige, næringsfattige / sure steder konkurrerer den ofte andre græsser ud. Rödven Engkvein Nurmirölli Halingresi Colonial bentgrass (US) Common bent /Browntop bent (UK)

5 Foto: Karin Schmidt Foto: Agnar Kvalbein Almindelig rajgræs Lolium perenne L. Frø af rajgræs spirer nemt og giver hurtigt en tæt græsplæne. Panterne har en flot grøn farve med en skinnende bladunderside. Dette er den mest udbredte græsset i anlagte græsplæner i tempereret klima og udbuddet af sorter, er enorm. Rajgræsplanten er meget slidstærk, men den vokser ikke lateralt. Skader på plænen skal derfor repareres ved udsåning af græsfrø i hullet. Rajgræs vokser hurtigt, især i efteråret, så de enkelte planter kan danne tuer, der stikker op over de andre græsarter. Den danner også gerne frøstængler. Dette resulterer i et forpjusket udtryk og forlænger behovet for klipning gennem hele efteråret. Rajgræs klare sig ikke særlig godt om vinteren, så derfor dør den ofte ud inde i landet. Langs med kysten har det derimod en tendens til at overleve. Hvor grænsen går, er svært at sige, fordi vintrene er så forskellige. Rajgræs bruges primært på områder med meget slid, såsom fodboldbaner. For at få en hurtigere etablering indeholder frøblandinger til parker og almindelige haver normalt % rajgræs. Men det kan have sine bagdele, fordi de overlevende rajgræsplanter ofte står tilbage som kraftigt voksende tuer/ totter i plænen. Rajgræs skal eftersåes regelmæssigt for at give en ensartet vækst og for at sikre regenerering af sår og læsioner. Flerårigt rajgräs Engelsk rajgräs Englanninraiheinä Túnrúggresi Perennial rye grass Enårig rapgræs Poa annua Vi anbefaler ikke udsåning af Poa annua, da der ikke findes sorter tilgængelige på markedet af gode nok kvaliteter. Men enårig rapgræs etablerer sig i alle plæner som ukrudt. Dette skyldes, at arten har en fantastisk evne til at producere levedygtige frø. Frøene spredes effektivt gennem sko og maskiner. Poa annua er en lysegrøn græs, som danner totter, og har et svagt rodsystem. Derfor er det følsomt over for tørke. Græsset har også ringe modstandsdygtighed over for svampesygdomme og overvintre dårligt. Poa annua er en mester, når det gælder om at tilpasse sig forskellige vækstbetingelser. Derfor overtager denne græs områder hvor andre græsarter vandtrives på, for eksempel områder, der er våde eller udsættes for hård tryk. Sådanne enårige rapgræs områder kan ofte virke helt døde i foråret, men nye frø spire fra frøbanken i jorden og skaber en tæt græstørv i juni måned. Pleje af enårig rapgræs kræver en masse gødning, rigelig vanding og brug af kemiske bekæmpelsesmidler for at holde sygdomme væk. Det er derfor en græs der bør undgås. Vi anbefaler, at man her i Skandinavien, med barske vintre, bekæmper enårig rapgræs så godt man kan. Primært ved at sikre, at andre græsser danner tætte plæner så at enårig rapgræs frø ikke får en chance for at etablere sig. Vitgröe Tunrapp Kylänurmikka Varpasveifgras Annual meadow grass (UK) Annual bluegrass (US) Foto: Agnar Kvalbein

6 Mosebunke Deschampsia cespitósa L. Mosebunke har hårde blade og danner hårde, tætte tuer på fugtige steder i naturen. Hvis den ikke klippes lavt, kan dette blive resultatet selv i parker. Arten giver en lysegrøn græsplæne som har vist sig at være mere skyggetålende end de fleste andre arter. Den har en god overvintringsevne, har en brugbar slidstyrke og angribes sjældent af sygdomme. Tuvtåtel Sølvbunke Nurmilauha Snarrótarpuntur Tufted hair-grass / tussock grass Foto: Karin Schmidt Almindelig rapgræs Poa trivialis Almindelig rapgræs er finbladet og lysere i farven end engrapgræs. Den har mindre slidstyrke, men klare sig ganske godt på fugtige og skyggefulde steder. Det kan ikke tåle slid særlig godt eller konkurrence fra andre græsser, men den kan være aktuelle i blandinger med rødsvingel til brug under træer eller på andre steder med dårlige lysforhold. Kärrgröe Markrapp Karheanurmikka Hasveifgras Rough bluegrass (US), Rough-stalked meadowgrass (UK) Foto: Karin Schmidt

7 3. Græsarter til forskellige anvendelsesområder Prydplæner. Hvis man har mange rabatter og ikke ønsker at græsset vokser ind i dem, bør man vælge en frøblanding som hovedsageligt indeholder rødsvingel med eller uden korte udløbere, gerne med et strejf af almindelig hvene (5%). Nogle nyere rajgræssorter er mørkegrønne og kan etablere sig hurtigere samt har en sundere farve i de første år. Men arten kan ikke modstå hårde vintre særlig godt. Hvis vinterhårdførhed er vigtigt, bør man hellere vælge at nye, finbladet sorter af engrapgræs er med i frøblandingen, men så må man være forberedt på at græsset kryber ind i blomsterbedene. Foto: Karin Schmidt CHECKLISTE Valg af græs Rekreative arealer bør sås med en blanding af engrapgræs og rødsvingel. Vælg sorter med høj skudtæthed for at reducere problemet med ukrudt. Hvis det er tilladt, kan en sprøjtning med herbicider i etableringsfasen være en god investering. Mælkebøtte, vejbred og andre typiske ukrudtsarter har svært ved at etablere sig i en tæt, veletableret græsplæne. Det er almindelig praksis at man sår en blanding af forskellige arter og sorter af græs. På denne måde bliver plænen stærkere i forhold til sygdoms angreb og variationer i forhold til jord- og vækstbetingelser. Når man har besluttet, hvilke arter der skal indgå i frøblandingen er det en god regel at vælge to (helst tre) gode sorter af hver art. 1. Vinterklimaet I store dele af Skandinavien medfører vinteren jævnligt omfattende skader på græsset. Der er mange forskellige årsager til skaderne. Langvarig mørke under snedække tærer på planternes næringsstoflagre. Et snedække uden frost i jorden giver vækstbetingelser for sneskimmelsvampe, som svækker græsset. Is og vand kan kvæle planten effektiv med det der kaldes isbrandt, og som ofte har dødelig udgang. Isskader forekommer oftest i områder nogle kilometer fra kysten, hvor vintervejret skifter flere gange mellem plus- og minusgrader. Og med de kommende klimaforandringer vil der blive flere områder, hvor græsset dræbes af isskader. Overvintringsskader har store omkostninger og giver tabte indtægter. De giver også mere ukrudt, især enårig rapgræs, som øger behovet for gødning, vand og pesticider. Græssets overvintringsevne bør derfor veje tungt i Norden. 2. Jordtyper I et parkområde kan der være store variationer i forhold til jordtyperne. Vi har lært, at græsarterne foretrækker forskellige typer jord. Rødsvingel er velegnet til sandjord, og hvor det er tørt. Engrapgræs trives i lerjord, der indeholder masser af næring, og hvor ph-værdien er høj. På fugtige, men næringsfattige områder klare almindelig hvene sig godt. Hvis man blander disse tre arter, vil de forskellige græsarter komme til at dominerer deres foretrukne områder. Offentlige- og sportsområder bør sås med engrapgræs og rajgræs. Det er vigtigt at forhindre at der slides huller i plænen. Skader bør udbedres hurtigt, fordi jorden komprimeres og ødelægges så græsset forsvinder. Eftersåning og dressning med sand løbende forhindrer ukrudt i at overtage de arealer der udsættes for slid. Græs under træer er ikke i stand til at modstå megen slitage. Forøg klippehøjden for at græsplanterne kan være i stand til at anvende lyset bedre. Ud over rødsvingel kan mosebunke og almindelig rapgræs være gode græsarter i frøblandingen. Landskabsgræs. Her er græs med egenskaber som høj skudtæthed, modstandsdygtig over for tørke og langsom vækst aktuelle. Dette betyder, at en blanding af rødsvingel, bakkesvingel og fåresvingel, kan være passende.

8 Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til parker og fodboldbaner Foto: Karin Schmidt 4. Miljøkrav Myndighederne kan stille miljøkrav til grønne områder. Udsivning af næringsstoffer og pesticider til vand og grundvand skal være minimal. Udslip der påvirker klimaet samt forbruget af energi og vand skal reduceres. Generelt er det således at græsplanter der vokser langsomt kræver færre klipninger end dem, der vokser hurtigt. Mængden af gødning skal tilpasses efter planternes vækstpotentiale. Hvis vi arrangerer arterne i rækkefølge efter stigende gødningbehov ser det sådan ud: Fåresvingel, bakkesvingel <rødsvingel <almindelig hvene <engrapgræs <almindelig rapgræs <rajgræs <enårig rapgræs. Svampesygdomme kan beskadige græsplanter, men det er sjældent nødvendigt at bruge kemiske midler (fungicider) på grønne områder. En undtagelse kan være særligt værdifulde områder, hvor man har erfaring med meget sneskimmelangreb og skader. Svingelarterne får færre angreb af sneskimmel end hvenearterne. Engrapgræs får skader på bladene, men vokser næsten altid ud igen fra de beskyttede underjordiske udløbere. Indtil videre har modstandskraft imod de mest almindelige svampesygdomme i de nordiske lande været særligt vigtige når man har udviklet nye græssorter. Med en stigende miljøbevidsthed må det formodes at det ændres. Om år kan vi måske, efter mere forædlingsarbejde, ser frem til flere modstandsdygtige sorter. At vælge græssort Inden for hver art, er der mange sorter at vælge imellem. At beskrive de sorter, bliver alt for detaljeret for dette faktablad og desuden kommer der hele tiden nye sorter på markedet. STERF har i samarbejde med Bioforsk udarbejdet en guide over græssorter, der er testet i Norden. Den indeholder konkrete anbefalinger i forhold til kystklima og kontinentalt klima. Guiden opdateres i emner i forhold til tid og ressourcer. Du kan finde resuméer af de vigtigste resultater og lister over anbefalede sorter i den nordiske sortsguide for græs til grønne områder, 2007 på og sterf.golf.se Seriøse frøleverandører, holder sig godt ajour med de sorter, der har dokumenteret gode egenskaber for nordiske forhold. Forfattere Agnar Kvalbein Turfgrass Research Group Bioforsk Øst, Landvik N Grimstad Telefon: Trygve S Aamlid Turfgrass Research Group Bioforsk Øst, Landvik N-4886 Grimstad Telefon: Oversættelse: Anne Mette Dahl Jensen Redigering & form: Karin Schmidt Læsetips Svend Tveden-Nyborg 2010: Græskendskab Graes/Graeskendskab.aspx Bjørn Molteberg och Trygve S. Aamlid Rekommenderade sorter för green, fairway/tee, gräsmatta, fotbollsplan och extensiv gräsmark baserat på försöksresultat sterf.golf.se Faktablad producerat 2011 af Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) i samarbejde med Jordbrruksverket. Det Danske Undervisningsministerium og Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelses udvalg har finansieret oversættelsen til Dansk Materialet kan frit kopieres.

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten,

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand

Læs mere

Valg af græs til golfbaner

Valg af græs til golfbaner Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til golfbaner Revideret marts 2016 I roughen skal bolden være synlig, men samtidig skal græsset kunne konkurrere med ukrudt. Dette afhænger mere af

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret

Læs mere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden

Læs mere

GrÆsGuiden GrÆs til

GrÆsGuiden GrÆs til GrÆsGuiden 2015 GrÆs til GrønNE OMRÅDER i norden Forord Baseret på mere end 30 års afprøving af græsarter og -sorter blev STERFs græsguide Græs til grønne områder i Norden udgivet for første gang i september

Læs mere

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi: regenerende og bedste slidstyrke! RPR er en selv-regenererende

Læs mere

CTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima Introduktion Dette faktaark skal hjælpe dig med at vælge de bedste græsarter og sorter, når du skal etablere eller reetablere

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Plænegræs til ethvert formål 1

Plænegræs til ethvert formål 1 Plænegræs til ethvert formål 1 Indholdsfortegnelse Hunsballe Frø - Din plænegræspartner 3 Brugsplæner 4 Villa-Turf 4 Villa-blanding 4 Special-Turf - Ny sammensætning 5 Kløver-Turf 5 Svensk/Classic-Turf

Læs mere

Græsblanding. Anlægning. Den rigtige Turfline til den Skyggefulde Græsplæne. Den rigtige Turfline til Græsplænen på Sandet Jord

Græsblanding. Anlægning. Den rigtige Turfline til den Skyggefulde Græsplæne. Den rigtige Turfline til Græsplænen på Sandet Jord Græsblanding Anlægning Den rigtige Turfline Græsplæne / / / Den rigtige Turfline Græsplæne i den gule pakning er velegnet til langt størstedelen af de danske græsplæner. Græsfrøene i blandingen er omhyggeligt

Læs mere

Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende

Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Revidert april 2016 Lær dit almindelige ukrudt at kende Vejbred. Foto:

Læs mere

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige

Læs mere

Mere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør

Mere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør SEMENCO - Dansk distributør Blüchersvej 3 DK - 7480 Vildbjerg Tel. 9992 0233 Fax 9992 0231 Michael Møller Larsen Produktchef Tel. : 2174 7699 E-mail : mml@semenco.dk Finn Linnet Juul Produktchef Tel. :

Læs mere

Overvintringssygdomme

Overvintringssygdomme Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter Nielsen. Overvintringssvamp

Læs mere

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?

Bekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,

Læs mere

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Abiotiske skader Abiotiska skador Abiotiske skader Abioottiset vioitukset Skaðar af ólífrænum (áþreifanlegum) orsökum Abitotic damage Foto: Boel Petterson. Hvad er

Læs mere

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Gødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Gødning Let i teorien, svært i praksis Foton: Agnar Kvalbein Sammenfatning Planter har brug for næringsstoffer i nøjagtigt det forhold som svarer til plantecellernes

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival Handbook turf grass winter survival Re-etablering efter vinterskader Introduktion Vinterskader kan opstå på alle græsoverflader på en golfbane, men typisk vil det græs, som klippes lavest, være mest udsat.

Læs mere

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand,

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand, Faktablad Integreret plantebeskyttelse Mekanisk pleje for at få mindst muligt angreb af skadevoldere på golfbaner Marts 2016 Fjernelse af dug. Foto Ole A Kjosnes Mekanisk pleje Greenkeepere udfører mange

Læs mere

GRÆSFRØ BLANDINGER G R Æ S F R Ø. Naturområder

GRÆSFRØ BLANDINGER G R Æ S F R Ø. Naturområder G G BLANDINGE Vitgröe Engrapgræs Eng. ajgræs Weibulls Horto tilbyder markedets topsorter af rene græssorter og blandinger fra forskellige forædlingsselskaber, der er tilpasset til de Nordiske forhold.

Læs mere

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Sammenfatning Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at bruge al den viden og alle tilgængelige

Læs mere

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale. FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt

Læs mere

Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens?

Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Handbook turf grass winter survival Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Resumé Mange forskellige forhold kan føre til vinterskader. Sneskimmelsvamp er aktiv ved lave temperaturer.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

SCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle,

SCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle, FAGLIGT Nye resultater Scanturf Endelige sortslister fra SCANGREEN 2011-2014 På de såkaldte sortsgreens på Sydsjælland GK i Mogenstrup og Bioforsk Landvik i Norge blev de sidste registreringer i projekt

Læs mere

gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE

gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE Den rigtige start på din plæne Den rigtige start på din plæne Start med at vælge Den rigtige blanding Alle frøene i Den rigtige blandingerne er S-mærkede

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016 Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Opdateret januar 2016 Sammendrag Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at tage al viden

Læs mere

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN HUNDEHVENE, BOTANISKE OPLYSNINGER OG BRUGSOMRÅDE Hundehvene (Agrostis canina L.) er en flerårig græsart, som vokser naturligt på enge og græsarealer i næsten

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE

GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE INDHOLD Side 2 Græs er ikke bare græs 2-3 MINI-TURF og S-mærke 3 Græsarter og deres egenskaber 4-6 Græsblandinger 6 Hvornår kan man så? 7 Forberedelse til såning 8 Såning Klipning

Læs mere

Græskatalog. Passion for græs. Great in Grass

Græskatalog. Passion for græs. Great in Grass Græskatalog Passion for græs Great in Grass Indhold PASSION FOR GRÆS 04 FORSKNING & UDVIKLING 06 Fokus på kvalitet og viden 08 Nyskabelse - RPR - Regenerating Perennial Ryegrass 10 Nyskabelse - SOS -

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger DANFUGESTENMEL www.danfugesand.dk Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger Begræns ukrudtet miljøvenligt og naturligt Næsten for godt til at være sand

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Valg af græs til parker, sportsplæner og øvrige rekreative græsarealer. Græsarter. Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse. Revideret marts 2016

Valg af græs til parker, sportsplæner og øvrige rekreative græsarealer. Græsarter. Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse. Revideret marts 2016 Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til parker, sportsplæner og øvrige rekreative græsarealer Revideret marts 2016 Græsarter Planter som tilhører samme art har ikke identisk arvemateriale,

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

En god start er vigtig

En god start er vigtig Faktablad Integreret plantebeskyttelse Etablering af golfbaner og andre plænegræsarealer uden ukrudt Marts 2016 Fra etableringen af Hills golfbane i Sverige. Foto: Agnar Kvalbein. En god start er vigtig

Læs mere

VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag

VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens Introduktion Nogle greenkeepere dækker rutinemæssigt sine til greens for at undgå vinterskader.

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Greenkeepernes klumme

Greenkeepernes klumme Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi

Læs mere

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Indhold Forord... 3 Pesticidfri pleje skal styrke græsset... 4 Vigtigt at samarbejde...

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

Golfsportens største udfordring

Golfsportens største udfordring Golfsportens største udfordring Klimaforandringer vil få stor betydning Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Bane- og miljøansvarlig i Dansk Golf Union 34 et er ikke længere et spørgsmål om tro! Fakta

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Idrætsanlæg, Vinterpleje af græs Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright December 2014 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Boldbaner og idrætsanlæg 2009

Boldbaner og idrætsanlæg 2009 Boldbaner og idrætsanlæg 2009 Dialogmøde mellem boldklubberne, Børne- og kulturforvaltningen og Park & Vejforsyningen. Torsdag den 25. juni 2009 kl. 19.00 21.00 Side 1 Pleje og vedligehold af boldbaner

Læs mere

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Pesticidfri pleje på fairways Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Hvorfor bekæmpelse uden pesticider? Pesticidaftale for golfbaner i Danmark skal nedsætte forbruget med 75 % Målet

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.

Placering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler. 1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC

Læs mere

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Synlige bare pletter må forekomme i begrænset omfang, afhængig af udbredelsen af Poa Annua. Klippehøjden er 3,7-5mm dog 5-8 mm i starten og slutningen af vækstsæsonen.

Læs mere

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015

Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015 Hjortespring Golf Club Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Att.: Jonny Jensen Kværndrup, den 10. maj 2015 Vedr.: Besøgsrapport marts 2015 I forlængelse af mit besøg den 25. og 26 marts kommer her min tilstandsrapport.

Læs mere

Målsætninger og plejeplaner for Golfbanen.

Målsætninger og plejeplaner for Golfbanen. Målsætninger og plejeplaner for Golfbanen. Overordnede målsætning for pleje og vedligehold af banen som helhed: Ligesom der er langt stor vægt på kvalitet i designet, skal plejeniveauet og standarden på

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

CTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Foto: Olav Noteng, Byneset Golf Indledning Isdannelser giver mere græsdød i Norden end nogen anden vinterskade. Is forekommer oftest

Læs mere

Pleje af rødsvingel. Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere

Pleje af rødsvingel. Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere Pleje af rødsvingel Retningslinjer baseret på ny forskning og erfaring fra greenkeepere Forord Denne håndbog, Bedste pleje af rødsvingel (Festuca rubra) golf greens for høj bæredygtighed og spilbarhed,

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

græsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering.

græsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering. HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERSPIL PÅ SOMMERGREENS Tidlig forår på Peuramaa Golf, Finland. Foto: Agnar Kvalbein. Indledning Golfere diskuterer, hvornår det er rigtigt at lukke banen midlertidigt

Læs mere

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Giv en ven en gratis golfoplevelse Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start Hole in One Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart 8. NYHEDSBREV

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

CTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL

CTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren Indledning Om græsset på greens overlever vinteren er først og fremmest afhængig af vejrforholdene,

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

Hvor meget vand bruger græsset?

Hvor meget vand bruger græsset? A r t i k e l T e m a vertikalskæring, topdressing og andre plejemetoder Hvor meget vand bruger græsset? Det nordiske forskningsprojekt Fordampning og underskudsvanding af græs på golfbaner havde sin første

Læs mere

Boldbaner I Vejle Kommune. Januar 2017

Boldbaner I Vejle Kommune. Januar 2017 Boldbaner I Vejle Kommune Januar 2017 1 Forord En dårlig boldbane kan ødelægge selv den bedste kamp. I Idræt & Faciliteter har vi et ønske om at holde vores boldbaner på et niveau, hvor der kan spilles

Læs mere

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper.

Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. ROBOMOW SALGSHÅNDBOG Nu smiler din græsplæne igen. Den klipper. Du slipper. Den klipper. Du slipper. Fordele GENERELLE FORDELE VED ROBOMOW Den sparer tid Robomow klipper din græsplæne, mens du slapper

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

PLÆNEGRÆSFRØ. til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst

PLÆNEGRÆSFRØ. til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder.  Innovation og vækst 2017 PLÆNEGRÆSFRØ til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst DSV Frø fordi... Vi udvikler græsfrøet DSV Frø Danmark (tidligere Hunsballe Frø) er din danske professionelle

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere