Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs"

Transkript

1 Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

2 Side Forord 3 Indledning 4 Småkalve 5 Løbekvier 7 Goldkøer 8 Diskussion og afslutning 10 Bilag: Regler for afgræsning. Vejledning for Økologisk Jordbrug juni

3 Forord Baggrunden for dette projekt var et ønske om, at reducere antallet af bemærkninger om småkalve, løbekviers og goldkøers afgræsning i forbindelse med kontrol af den økologiske bedrift. Formålet var således at give gode ideer til tiltag, der kan bruges af den enkelte landmand til at forbedre forholdene i netop hans besætning. Vi håber, at projektet kan give inspiration til kvægbrugere, og give ideer til løsningsforslag, der kan bruges i de fleste besætninger. Det er vigtigt at se på muligheder i stedet for at se på begrænsninger Der skal derfor herfra lyde en stor tak til de landmænd, der har deltaget i projektet. At vi har fået mulighed for at komme med ideer, og diskutere de løsninger, der har været og er på ejendommene. Vi håber samtidig, at vi har været med til at åbne øjnene for at se muligheder i stedet for begrænsninger i de regler, der er for den økologiske produktion. Ligeledes takkes Irene Fisker, Økologisk Landsforening for et godt samarbejde omkring gårdbesøg og gård interview og udarbejdelsen af faktablade, artikler og m.v.. Desuden takkes Troels Kristensen, Aarhus Universitet (DJF) for gode ideer og kommentarer i forbindelse med projektets gennemførelse og afslutning. Tak til Den europæiske Union ved den europæiske fond for udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har deltaget i finansieringen af projektet. Aarhus dec Kirstine Lauridsen (projektdelskoordinator) Økologisk Landsforening 3

4 Indledning Baggrunden for projektet var, at der har været mange anmærkninger til kalve, løbekviers og goldkøers afgræsning i Plantedirektoratets kontrol af de økologiske besætninger inden Projektet fulgte over en 3 årig periode ( ), hvordan de økologiske regler for 3 grupper småkalve 4-6 måneder, løbekvier og goldkøer håndteres i praksis. De tre grupper blev valgt, fordi der især var givet mange bemærkninger til disse 3 grupper ved kontrolbesøg. Formålet med besøgene var at indsamle gode ideer til nemme forbedringer, som kan benyttes af andre kvægbrugere. Bedrifterne, der er besøgt, har haft 3 besøg fordelt hen over sommeren i Et besøg med planlægning, et opfølgende besøg og et sidste besøg med fokus på, hvor der var afvigelser og hvorfor. Vi har haft fokus på følgende udfordringer: 1. At have et system, så alle kalve på 4 mdr. kommer på græs, og at alle kalve trives 2. At udføre brunstobservation på kvier på græs og højst holde dem 7 dage på stald ved inseminering 3. At golde køerne på max. 7 dage på stald, og derefter have dem ude 4. At holde køerne på stald max. 7 dage omkring kælvning Der blev i 2009/10 udarbejdet 2 faktablade en for småkalve, og en for løbekvier og goldkøer. Disse blev bl.a. anvendt til rådgivning i besætninger og ved bedriftsbesøg især i Ideerne er blevet taget godt imod, og mange har fået inspiration til at ændre på områder, der var nemme at gå til. I 2011 er de deltagende kvægbrugere blevet spurgt via et interview, om rådene er blevet fulgt, og om der er blevet lavet andre tiltag til forbedringer indenfor de områder, projektet har arbejdet med. I denne rapport er samlet de gode ideer og tiltag, der blev noteret i Desuden er områder, hvor det af og til er vanskeligt at overholde reglerne nævnt. Disse områder er uddraget af de interview, der blev lavet i sidste halvår af 2011, samt ud fra de besætningsbesøg, der blev foretaget i

5 Småkalve Fokusområder vedr. småkalve på græs: Småkalvene har for mange været et svært område. At lukke en lille kalv ud tidligt strider mod en opfattelse af, hvad de kan byde den lille kalv, når den skal fra stald til mark. Fokus er på, at småkalvene holder en tilpas god tilvækst for at blive en god malkeko. Der er ved hjælp af en kort tekst og billeder i det følgende nævnt 10 områder, der har rigtig stor betydning for om ovenstående mål kan nås. 1. Kalvefoldens placering og græsset Tæt ved ejendommen, hvor det er mulighed for adgang til stald er en god løsning, eller gode læhegn ved marken kalvene skal gå på eller en hytte, der kan flyttes rundt på markerne el. lign. Græssets kvalitet: Nogle mener, græsset skal være langt, for at kalvene bedre kan tåle det, andre kommenterer det ikke. Det har evt. noget med udbindingstidspunktet at gøre. Ældre græs med mindre kløver vil måske give en lettere overgang fra stald til mark og ikke give så brat et foderskifte. Kalvene skal gå på en god græsdækket fold. Foldskifte bør anvendes for at forebygge parasitter. 2. Tilvænning til tråd og lys Kan løses med fårehegn, flere tråde eller halmballe- og bygningafgrænsning med en tråd. Tilvænning tager fra få timer til 2 døgn. Kalvene bør altid suppleringsfodres så risikoen for græsmarkscoccidiose minskes og tilvæksten holdes optimal. Fra udbindingsfolden, hvor kalvene skal lære tråden at kende kan kalve så sluses ud i de rene græsfolde. 5

6 3. Læforhold Træer, levende hegn, hytte eller stald 4. Foldskifte Anbefales hver gang der lukkes nye kalve ud, samt senest d pga. parasitter. Se beskrivelse i pjece fra Ældre kalve skal flyttes videre i systemet, så gruppen og aldersspredningen ikke bliver for stor. 5. Suppleringsfoder Er vigtigt for at undgå, at kalvene æder for meget græs og for at sikre energitilførslen. Eksempler på suppleringsfoder: Køernes grundfoder evt. suppleret med korn, kalveblanding, hø og mineralblanding. 6. Tilvænning til græs Maj måned kan have kolde nætter, så overgangen til græs for den lille kalv kan være stor græs er et nyt fodermiddel. Et ældre forsøg viser, at kvier taber sig i den første del af græsningssæsonen, men tager det på igen efter midt juni. Det er derfor vigtigt at suppleringsfodre, og at kalvene evt. har adgang til stald. 7. Parasitinfektion Undgå permanente kalvefolde. Udslusningsfolden kan evt. bruges igen, hvis kalvene kun er der 2-3 dage. Vær opmærksom på græsmarkscoccidiose og parasitter og benyt foldskiftet til at reducere infektionens negative påvirkning af dyrene. Lungeorm skal der holdes øje med ved alle aldersgrupper af dyr her skal som regel behandles og foldskiftes samtidig. 8. Holdstørrelse, homogene grupper Gruppestørrelse bør højst være kalve. Aldersforskellen må helst ikke være større end 3 mdr. Det er nødvendigt at tage kalve under 4 måneder med i gruppen, der skal ud ved anden udbinding. Forsøg at lave homogene grupper, der kan følges ad i hele udbindingsperioden. Tag de største dyr ud af flokken, når nye sættes til. 9. Drivveje Undgå våde og optrådte drivveje til småkalve. 6

7 10. Indbinding Kalve under 6 mdr. tages ind 1. september uanset vejret. Opsamling vedrørende småkalve Nogle landmænd synes, det har været problematisk at lukke kalvene ud, når de er 4 måneder gamle. Årsagen til dette er, at det f.eks. kan være frostvejr om natten langt hen i maj måned, og det er ikke særlig godt til små kalve, der f.eks. skal ud på en mark med gode læforhold, men uden et hus de kan gå ind i. Her ønsker landmændene, at lukke kalvene ud senere uden at have dårlig samvittighed over ikke at overholde reglerne. Et andet sted er den udbinding, der skal ske i løbet af sommeren, med kalve der bliver 4 måneder gamle. Om det kan gøres flokvis, så man f.eks samler dyrene sammen, så man lukker en større gruppe ud feks en gang pr måned. De kommentarer, der er blevet givet af landmændene vedrørende småkalve, går på følgende: - Hold/gruppestørrelse flere har grupper over 40 til 50 dyr uden at have haft problemer. Dog nævnes enkelte kalve med parasitter. Andre nævnte at holdstørrelsen max må være 35 stk. - at kalve skal ud (iflg reglerne) 1. maj i periode med nattefrost, og der ikke er mulighed for, at de kan komme ind om natten. - at kalvene skal ud, når de senest er 4 måneder, og der ikke kan laves et homogent hold. - at få de ældste kalve taget ud af flokken, når næste gruppe lukkes ud, så smittetrykket holdes nede. - at have en ren-ny græsmark til kalvene hvert år, og samtidig have læforhold/hytte og mulighed for suppleringsfodring af kalvene. Løbekvier Fokusområder for løbekvier: Tidligere da reglerne stillede krav om et bestemt antal dage på græs, har mange kvægbrugere taget kvierne på stald i løbet af sommeren, både for at inseminere kvierne, men også for fluestik eller andet. Med de nye regler, hvor kvierne skal være ude fra 15. april (1. maj) til 1. november, er denne mulighed ikke tilstede. Dyrene kan tages på stald i en uge, men her er der som regel ikke mulighed for at nå en ikælvning (Kvier bliver altså ikke brunstige på komando). Derfor har vi haft brug for, at finde andre løsninger for stadig at få kvierne insemineret i sommerperioden. Nogle har valgt at bruge en avlstyr, der går i marken hos kvierne, og så flyttet rundt med kvierne i løbet af sommerperioden. Det tager meget tid at flytte kvierne rundt, og få ikælvet og drægtighedsundersøgt kvierne, så tidsfaktoren spiller en stor rolle ved 7

8 valg af strategi. Derfor er nedenfor nævnt nogle eksempler på, hvordan vi kan få løbekvierne insemineret ved at bruge nogle andre løsninger. 1. Nærhedsprincippet Løbekvierne går i en lille mark nær ejendommen, hvor opsyn og dermed brunstobservation er nemt. Så kan kvierne kontrolleres dagligt, og derved nemt tages på stald og insemineres. Aktivitetsmåler hea-timer - kan anvendes ved overgang fra bygning til mark, hvor føleren kan opsættes. Ud/ind sammen med goldkøer, hvor de kan æde malkekøernes foderrester. 2. Fanggitter på marken Der kan laves foderbord eller hæk med fanggitter. En flytbar fangefold kan anvendes. Løbekvierne kan lokkes med lidt korn/ mineralblanding eller andet Hjemtagning med vogn For løbekvierne går de fleste bemærkninger på, at der bruges meget tid til flytning af dyr, hvis der ønskes inseminering. Med de store besætninger er der sjældent plads til at have løbekvier til at gå ud og ind hjemme ved ejendommen i længere perioder, så både inseminering og drægtighedsundersøgelse kan foretages i en arbejdsgang. Derfor vil en løsning med inseminering i marken, kvier på en anden ejendom, hvor de kan gå ud og ind, og anvendelse af en hea-timer være gode hjælpemidler. De områder der nævnes af landmændene, som de vanskelige områder er: - At der ikke må tages en gruppe løbekvier ind i f.eks. 3 uger, hvor de insemineres, og derefter lukkes ud igen - At der er rigtig meget flytning med dyr uafhængig af løsningmodel Goldkøer Der er for goldkøerne set både på perioden ved afgoldning og perioden ved kælvning, og hvordan reglen om at dyrene må være på stald i op til 7 dage uden notat i logbogen, fungerer.. Ved afgoldning er der mulighed for at køerne kan være på stald i 7 dage uden at det noteres i logbogen. I projektet har vi ønsket at høre, hvordan kvægbrugerne styrer afgoldningen. Det samme 8

9 gælder for kælvningstidspunktet. Her hentes de fleste køer ind efter en forventet kælvningsdato. At goldkøerne tages på stald skyldes som regel, at det er nemmere med opsyn af den kælvende ko, når den er på stald. Fokusområder ved goldning Ved goldning er det sjældent en udfordring at golde dyrene på en uge, men der kan være problemer med enkelte dyr (3-5 %). Løsningsforslag Systematik ved afgoldning - start afgoldning en fast ugedag. Tag foderet fra køerne, undtagen halm. Malk 1 til 2 dage mere, efter 2-3 dage tildeles lidt ensilage. Meget restriktiv fodring i afgoldningsugen. Hold godt øje med yveret i denne periode. Græssets kvalitet og tilbud skal være reduceret, så de får restriktiv fodring, når de lukkes ud,og der skal stadig holdes øje med goldkoen. Fokusområde ved kælvning Indtagning efter forventet kælvningsdato, kan give problemer med de 7 dage, da vi heldigvis ikke bestemmer, hvornår den enkelt ko så vil kælve. Men vi har da en rettesnor med en forventet kælvningsdato. Hvis vi stadig ønsker, at den højdrægtige ko skal på græs, så kan en af nedenstående forslag evt. bruges:. Løsningsforslag:Ud/ ind med goldkogruppen. Luk den højdrægtige ko fra, når de viser tegn på, at kælvningen er forestående. Kælvning på en mark i nærheden af stalden i sommerperioden. Så er det nemt både med opsyn og evt. indgriben. Kælvningsafdeling med nem adgang til marken. Andet der er vigtigt også for goldkøerne For at undgå mælkefeber er det nødvendigt at lave restriktiv fodring, regulere græsarealet, suppleringsfodre og huske goldko mineralblandingen. Drivveje, der kan holde hele sommeren. Goldkøer er egentlig det område, hvor de fleste synes reglerne kan overholdes uden problemer. Dog kan der være problemer med at afgolde mellem 3-5 % af 9

10 køerne indenfor de 7 dage, hvor det ikke behøves skrevet i logbogen. Ved at lave en god afgoldningsstrategi er det ikke et problem ifølge landmændene. Ved kælvning kan goldkoen tages på stald efter forventet kælvningsdato, men hvornår den kælver er det jo kun koen der bestemmer, som de siger, så der vil der kunne gå mere eller mindre end de 7 dage. Dette betragtes dog ikke som et vanskeligt område af de deltagende landmænd. Diskussion og afslutning Ved interview af de deltagende landmænd i sommeren 2011 fremgik det tydeligt, at de havde brugt mange af de forslag, der var givet i sommeren Og ellers havde de tænkt dem ind i deres system, for at få bedre resultater, her tænkes især på at undgå græsmarks coccidiose og parasitter hos kalve, og få insemineret/løbet kvier i løbet af sommerperioden, og overholde reglerne om max. 7 dage på stald ved afgoldning og med højdrægtige dyr uden notat i logbogen. Til sidst kan nævnes, at i sommeren 2011 har der været endog mange flere problemer med fluestik, end der er set i flere år. Det har hos nogle landmænd givet store frustrationer over ordlyden i reglerne, der siger, at man ikke må påregne at bruge et sådant areal, og så tage dyrene ind i lange perioder hver sommer. Da skal der findes en løsning, så dyrene sættes på et andet areal i den periode, hvor fluestik kan være et problem. Så kan de eventuelt så senere sættes tilbage igen. Men her er et område, hvor de praktiske løsninger og hensynet til dyrevelfærden kommer i konflikt med reglerne. Spørgsmålet er hvordan vi kan få hverdagen i besætningerne og hensynet til dyrevelfærden tilpasset reglerne eller modsat? Måske burde der være mulighed for en hurtig dispensation i akutte tilfælde. Afslutning husk de små praktiske løsninger Ofte kan en dør i gavlen eller i siden af stalden give mulighed for en lettere adgang mellem stald og mark, så f.eks. goldkøer og løbekvier er nemme at få ud og ind af stalden, hvor opsynet stadig kan være i højsædet 10

11 BILAG Regler for afgræsning Som udgangspunkt skal kvæg have permanent adgang til udendørsarealer. I græsningssæsonen skal det være græsningsarealer, de har adgang til, når vejrforholdene og jordbundens tilstand tillader det. Kvæg skal have adgang til græsarealer i perioden fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Dyrene skal være på græsningsarealet minimum 6 lyse timer dagligt i denne periode. Ungdyrene kan udbindes (over 6 måneder) senere end malkekøerne, hvis ungdyrene ikke kan tåle græsoptag hele døgnet. Normalt er det muligt at udbinde ungdyr senest 1. maj. Der kan tages særlig hensyn til kalve. Småkalve under 4 måneder kan opstaldes indendørs. Kalve i alderen 4-6 måneder skal tilbydes adgang til afgræsning fra den 1. maj til den 1. september, når vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Du skal notere afgræsning i din logbog for husdyrproduktion. Du skal skrive dato for ud og indbinding, samt hvilke dyr det drejer sig om. Hvis du lukker alle dyr på græs samme dag, kan du nøjes med at skrive alle dyr på græs i logbogen. Hvis det er nødvendigt af hensyn til et dyrs velfærd, kan dyret holdes det på stald i en kortere periode. Det kan f.eks. være ved sygdom eller flueplage. I sådan tilfælde skal du skrive i logbogen hvilket dyr (CHR-nr), det drejer sig om, samt årsagen og perioden. Hvis du holder enkeltdyr på stald i mindre end 7 dage, gælder kravet om registrering i logbog ikke. Det kan være i forbindelse med goldning, inseminering, levering til slagteri eller for at holde dyret under observation. Kalve under 6 måneder skal have mulighed for læ og skygge, når de er ude på græsarealer. Det kan være under træer, levende hegn eller i hytte eller skur. Køer, der kælver på et græsareal, skal ligeledes have mulighed for at søge læ og skygge. Ved afgræsning forstås, at dyrene har et optag af frisk, afbidt græs. Det er ikke tilstrækkeligt, at du fodrer med høstet græs eller andet grovfoder i en fold. Afgræsning skal fremgå af foderplanen eller foderoversigten. Goldkøer kan afgræsse arealer med mindre udbytte eller mindre arealer for at forebygge sundhedsmæssige problemer. Græsningsarealer til kvier skal du gennem græsningsperioden tilpasse deres foderbehov. (Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion juni 2011). 11

12

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011 TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD Kvæg kongres 2011 Det er her det sker.. Hele Sjælland er ikke København Mælkeproduktion på Sjælland Ca. 200 besætninger

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger

AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger Økologi AMS og afgræsning Erfaringer og anbefalinger AMS og afgræsning i økologiske besætninger Erfaringer og anbefalinger Forfattere Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret Økologi og Kirstine Lauridsen,

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

TEKNIK TIL AFGRÆSNING

TEKNIK TIL AFGRÆSNING 22. NOVEMBER 2013 TEKNIK TIL AFGRÆSNING GUDP projekt, 3 år Partnere: Aarhus Universitet, ENG AGRO Økologisk Landsforening Lely Allflex NCC Joost Oppers Webstech AgroTech Og Værterne, landbrug som har samarbejdet

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Teknik til afgræsning

Teknik til afgræsning Et projekt fra Aarhus Universitet og Økologisk Landsforening m.fl. Projekt: Teknik til afgræsning Arbejdspakke 1: Logistik i mark og stald Arbejdspakke 2: Drivveje Projektet er finansieret med tilskud

Læs mere

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Kvægkongres 212 Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...

Læs mere

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg I forbindelse med kontering

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og

Læs mere

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og

Læs mere

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Økologi God afgræsning. anbefalinger og regler

Økologi God afgræsning. anbefalinger og regler Økologi God afgræsning anbefalinger og regler Forfattere Peter Stamp Enemark, Henriette Schmidt Hansen og Camilla Mejlhede Kramer, Dansk Kvæg Redaktion Camilla Mejlhede Kramer Følgegruppe Erik Andersen,

Læs mere

Systematik giver resultater. Dansk Kvægs kongres 2010

Systematik giver resultater. Dansk Kvægs kongres 2010 Systematik giver resultater Dansk Kvægs kongres 2010 Konsulent Ulrik Toftegaard Jensen Team Farm Management, Dansk Kvæg Weekplanner- Arbejdsplanlægning - overblik og systematik SOP- standard operationel

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN

Læs mere

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén. SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg

Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Projektorganisation Projektgruppe Søs Ancker, VFL Kvæg (projektleder, faglig ansvarlig) Bent Møller Andersen, VikingDanmark

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde) Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på

Læs mere

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det kan lade sig

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg LBK nr 470 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Økologisk Engkalv. Manual for produktion af kalvekød med ammetanter af malkerace, i kombination med naturpleje af engarealer

Økologisk Engkalv. Manual for produktion af kalvekød med ammetanter af malkerace, i kombination med naturpleje af engarealer Økologisk Engkalv Manual for produktion af kalvekød med ammetanter af malkerace, i kombination med naturpleje af engarealer INDHOLD Økologisk Engkalv kvalitetskød, naturpleje og dyrevelfærd...3 Før dyrene

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Indretning af stalde med stor automatisering

Indretning af stalde med stor automatisering Indretning af stalde med stor automatisering v. Susanne Pejstrup, DLBR Kvægstalde Optimering af logistik Skabe mest mulig værdi med mindst mulige ressourcer Værdi = mælk, kød og salgsafgrøder Ressourcer

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Repro-fokus køer, brugervejledning

Repro-fokus køer, brugervejledning Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden.

Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. J. nr.: 2014-13-60-00073 Veterinær kontrolkampagne 28-05-2015 Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden. I Danmark findes der mange mindre ammeko s besætninger, der opdrætter kødkvæg,

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger

Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger 2011 vfl.dk Behandling af dyr i økologiske kvægbesætninger Det kan være svært at overskue produktionsreglerne omkring økologisk jordbrug. Hvert år bliver en del landmænd

Læs mere

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det

Læs mere

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.

Læs mere

DE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering

DE EVIGE GRÆSMARKER. Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering DE EVIGE GRÆSMARKER Holistisk afgræsning øger græsudbytter og kan forbedre arrondering FORORD En græsmark, der i princippet ligger evigt hen og aldrig pløjes op, kan med den rigtige afgræsningsmetode

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering

Læs mere

NYHEDSBREV. Landsskuet 2017 Holdes 29. juni 1. juli 2017 i Herning. Følg med i nyhederne fra skuet her:

NYHEDSBREV. Landsskuet 2017 Holdes 29. juni 1. juli 2017 i Herning. Følg med i nyhederne fra skuet her: NYHEDSBREV Nr. 2-2017 Arrangementskalender Landsskuet 2017 Holdes 29. juni 1. juli 2017 i Herning. Følg med i nyhederne fra skuet her: http://landsskuet.dk/ Dyrskuer 2017 Oversigt over dyrskuerne i Danmark

Læs mere

Mette Vaarst, Thorkild Bülow Nissen og Kirstine Lauridsen. i økologiske besætninger. Manual til Kvieliv 100 1

Mette Vaarst, Thorkild Bülow Nissen og Kirstine Lauridsen. i økologiske besætninger. Manual til Kvieliv 100 1 Mette Vaarst, Thorkild Bülow Nissen og Kirstine Lauridsen Manual til Kvieliv 100 vurdering af kviernes velfærd i økologiske besætninger Manual til Kvieliv 100 1 Indhold Forord...4 Kort om Kvieliv 100...6

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs 1 Nettoindhold: Pasteuriseret. Ikke-homogeniseret. ikke-homogeniseret ikke-homogenisere Næringsindhold Energifordeling 150 dage på græs Malkekøer, der kommer på græs 150 dage hvert år, er de sundeste og

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Hvad kendetegner den gode driftsleder?!

Hvad kendetegner den gode driftsleder?! Hvad kendetegner den gode driftsleder?! Anne-Mette Søndergaard Kvægrådgiver Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning Mobil 21492615 E-mail: AMS@landbonord.dk 50 besætninger (25 jersey) Kendetegn på

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift

Bedst tilvækst hos kvier med hyppige foldskift K050607E1A16.qxd 31/05/05 10:40 Side 16 TEMA GRÆSMARKSPARASITTER SIDE 16-21 Parasitter koster penge og velfærd Græsmarksparasitter er et problem i dansk kvægbrug. Parasitterne er årsag til synlig eller

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start

Læs mere