Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Protein i fokus. To nye proteinfrøblandinger"

Transkript

1 Frøbladet 2011

2 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der fokus på at producere så meget protein som muligt, så slæt for at opnå den ønskede kvalitet. 5-6 slæt, mens andre kan nøjes med 3-4 der kan spares på dyrt indkøbt protein. Jo Kvalitetssorten AberDart en unik diploid alm. rajgræs med en god sukkerprofil mere af køernes foderplan, der kan bestå af hjemmeavlet kvalitets-grovfoder, jo bedre økonomi vil bedriften have. den danske sortsafprøvning den indgår i flere frøblandinger. AberDart er i Kvalitetsgrovfoder består primært af diploide sort med det højeste udbytte og majs og kløvergræs. Proteinet kommer fra det højeste energiindhold og engelske bælgplanterne i frøblandingen dvs. rødkløver, hvidkløver eller evt. lucerne. mæssige som miljømæssige gevinster ved fodringsforsøg viser såvel produktions- Udvalget af frøblandinger er stort at vælge AberDart. både til slæt og afgræsning. Det er vigtigt Læs mere om nyheder, AberDart sukkergræs og aktuelle emner i Frøbladet ved valg af slætblanding at forholde sig til det antal slæt, man satser på i en sæson. god fornøjelse. Nogle blandinger kræver alt efter vejret - 8 Foderroer 8 Italiensk rajgræs 9 Græs i majs 9 Lovpligtige efterafgrøder 10 Frø til heste 10 Frø til vildtpleje 10 Plænegræs 11 Sortiment i frøblandinger, græs & kløver To nye proteinfrøblandinger To nye frøblandinger, der er optimeret efter et højt protein-udbytte især i 1. slæt, introduceres nu de er baseret på hhv. lucerne og rødkløver. Blandingerne indeholder under 50% bælgplanter (antal frø), så der må anvendes normal kvælstofkvote. Bedrifter med max. 1,7 DE/ha må anvende begge blandinger, mens bedrifter, der drives efter Betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha, ikke må dyrke lucerne i marken hverken rent eller i blanding med græsser. Disse bedrifter kan derfor vælge den nye protein-frøblanding, der er baseret på rødkløver. Udgivet af Hunsballe Frø A/S Energivej Holstebro Telefon Fax Redaktion Betty Schmidt ansvarshavende Idé, layout, repro og tryk Rounborgs grafiske hus ApS Telefon OptiProtein Lucerne: Indeholder lucerne, timothe og sildig alm. rajgræs Må ikke anvendes på bedrifter med op til 2,3 DE/ha 1. års udbytte er begrænset, da lucerne etableres langsomt 3 slæt strategi OptiProtein Rødkløver: Indeholder rødkløver, rajsvingel, timothe og AberDart sukkergræs Både med Taifun (4N) og Milvus (2N) rødkløver Må også anvendes på bedrifter med op til 2,3 DE/ha 4-5 slæt strategi 2 frøbladet 2011

3 Nyheder I 2011 er der mange spændende nyheder, bl.a. introduceres nye sorter i rødkløver, timothe og alm. rajgræs samt flere nye frøblandinger. Milvus rødkløver - ny diploid sort afprøvet i Lischka timothe ny timothe af slættypen afprøvet i Arsenal alm. rajgræs ny diploid middeltidlig sort - afprøvet i AberDart 35, AberDart 45 og AberDart 46 kvalitetsudgaver af de populære frøblanding nr. 35, 45 og 46 OptiProtein Lucerne & OptiProtein Rødkløver to nye special-blandinger baseret på bælgplanter med henblik på højt proteinudbytte Frøblanding nr. 62 ny anbefalet strukturrig frøblanding til heste med risiko for forfangenhed Sydvestjyden ændret sammensætning - mindre hvidkløver og mere alm. rajgræs bl.a. nyheden Arsenal Arsenal toppen af foderkvalitet Arsenal er en ny middeltidlig diploid alm. rajgræs, der i den nyeste forsøgsserie er toppen af kvalitet og udbytte i alm. rajgræs. Arsenal er forædlet af Euro Grass Breeding og er et resultat af en målrettet forædlingsindsats på foderkvalitet i alm. rajgræs. Arsenal afsluttes i 2010 i den officielle sortsafprøvning, resultater fra 2010 foreligger ikke pt. I tabel 1 ses resultater for de to første brugsår, hvor Arsenal er sammenlignet med måleblandingen samt den anden diploide alm. rajgræssort, der var i serien. FK org. stof Energi-indhold FHT for udbytte (AE/ha) (%) (kg ts/fe) 1. br. år 2. br. år Måleblanding* 76,4 1, Arsenal 76,3 1, Calvano 1 75,6 1, Tabel 1. Kvalitet og udbytte *: Målebl. består af 2 diploide og 2 tetraploide alm. rajgræssorter Kilde: Landsforsøgene, gns. slætforsøg 2008 & 2009 frøbladet

4 Valg af frøblanding Valg af frøblanding bør ske ud fra den planlagte foderplan. Hvor stor en andel skal græsset udgøre af grovfoderet? Er der mest majs, skal der være fokus på struktur i kløvergræs-ensilagen. Er der mest græs, skal kløvergræsset have en høj fordøjelighed. Desuden skal man ved valg af blanding gøre op, hvor mange slæt man har som mål i sæsonen. Antal slæt pr. sæson er dog også afhængig af vejret. I tabel 2 ses et udvalg af frøblandinger til de forskellige situationer. Sammensætningen af frøblandingerne ses på side 11 eller på sortimentslisten. Foderplan Afgræsning/få slæt 3 slæt 4 slæt 5 slæt SukkerToppen Sydvestjyden Frøblanding 42 2/3 græs + 1/3 majs Frøblanding 22 Frøblanding 23 AberDart 35 Frøblanding 43 OptiSlæt m. AberDart og rødkløver SukkerToppen OptiProtein Lucerne Sydvestjyden AberDart 45 1/2 græs + 1/2 majs Frøblanding 22 AberDart 35 AberDart 46 Nordjyden OptiProtein Rødkløver Sydvestjyden Frøblanding 42 AberDart 45 1/3 græs + 2/3 majs AberDart 35 Frøblanding 43 OptiProtein Lucerne OptiSlæt m. AberDart AberDart 46 Nordjyden og rødkløver OptiProtein Rødkløver Tabel 2. Udpluk af frøblandinger til omdrift opdelt efter andel græs i foderplanen og mål for antal slæt. Slættidspunkt og ensilagekvalitet For at køerne kan fungere optimalt mht. mælkeydelse og sundhed, er det vigtigt at producere en grovfoder-kvalitet, der passer til foderrationen. Græsensilagens kvalitet og foderværdi påvirkes bl.a. af: type af frøblanding slættidspunkt gødskning management vejret I figur 3 ses en principskitse, der viser slættidspunktets påvirkning af græsensilagens kvalitet. Via slættidspunktet har man mulighed for at tilpasse ensilagekvaliteten til det, der passer ind i foderplanen. Hvis andelen af majsensilage er høj, er der ofte behov for græsensilage med struktur, hvorfor slættet ikke skal tages for tidligt. Omvendt hvis andelen af græsensilage i foderrationen er høj, så bør man gå efter et tidligere slæt, så ensilagen har en meget høj fordøjelighed. et alt for tidligt slæt koster udbytte, da tilvæksten pr. dag især i 1. slæt ofte er meget stor. Bemærk også sammenhængen mellem slættidspunkt og protein-indhold tidligt slæt har højere proteinindhold. Dog skal man være klar over, at Slættidspunkt: Meget tidligt Meget sent Kg tørstof pr. FE: 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 NEL* (NorFor) MJ/kg tørstof: 7,3 6,8 6,4 6,0 5,7 Fordøjelighed af cellevægge (NDF): Meget høj Middel Meget lav Protein-indhold: Højt Middel Lavt Tyggetid (strukturværdi): Meget lav Middel Meget høj Figur 3. Skematisk sammenhæng mellem slættidspunkt og græsensilagens kvalitet. * Nettoenergi til Laktation 4 frøbladet 2011

5 Lucerne Mange kvægbrugere har gode erfaringer med at anvende en smule lucerne i foderplanen, men der er nogle udfordringer ved lucernedyrkning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at lucernedyrkning ikke er tilladt på ejendomme, der udbringer husdyrgødning fra mere end 1,7 DE/ha. Det gælder både lucerne i renbestand og lucerne i blanding med græs. Struktur og protein Lucerne bidrager med protein og ikke mindst struktur. Lucerne giver en god prikkeeffekt i vommen, hvilket alt andet lige giver et godt vommiljø, sunde køer og mere mælk. Fodringsforsøg har vist samme foderoptagelse og mælkeydelse hos køer, der fik lucerne selv om lucerne normalt har et lavere energiindhold end andre grovfoderemner. Desuden regner man med, at lucerne pga. dens dybe pælerødder - indeholder flere/andre næringsstoffer end kløvergræs, hvilket også formodes at have positiv effekt på køerne. I marken Lucerne er en flerårig bælgplante, der selv fikserer kvælstof, dvs. der skal kun gødskes med fosfor og kalium. Når lucerne først er etableret, er den tørkeresistent pga. de dybe pælerødder og den har også en jordstruktur-forbedrende effekt. Lucerne er en plante, der trives bedst med 3 slæt pr. år typisk midt i juni, midt i august og midt i oktober. Dyrkningstips Lucerne er følsom overfor tung trafik i udlægsåret og da planten ikke kan brede sig vha. buskning eller udløbere, kommer der ikke flere planter til, så evt. køreskader forbliver i lucernemarken. Genvækst sker fra sideskud på rodhalsen. Frøene er podede med en bakteriekultur, der samarbejder med planterne om at fiksere kvælstof. Denne bakteriekultur er følsom overfor sollys og tørke, så sådybden skal være 2-2½ cm. Slæt må ikke tages i september, da planten her samler rodreserver til overvintring. Desuden skal lucerne gerne blomstre - eller være tæt på at blomstre én gang hvert år for at sikre overvintringen. SW Nexus SW Nexus er en ny lucerne fra Sverige en søstersort til den kendte sort Pondus. Udbytte (FHT for hkg tørstof/ha) Kvalitetsparametre 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår Protein NDF g/kg tørstof g/kg tørstof Pondus SW Nexus Tabel 6. Udbytte og kvalitetsparametre, gns. ca. 35 forsøg gn. flere år Kilde: SW Seed, Sverige frøbladet

6 AberDart sukkergræs AberDart sukkergræs er den eneste diploide alm. rajgræs på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen. Forsøg har vist, at Aber- Dart giver højere foderoptagelse, mere mælk og mindre tab af kvælstof. Sukker har betydning Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt. Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtig for en hurtig og effektiv ensileringsproces. En effektiv ensileringsproces giver normalt et lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er en fordel for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi. Det er af stor økonomisk betydning, at køerne æder så mange kvalitetsfoderenheder som muligt af både frisk græs og kløvergræsensilage. Højt udbytte og højt energiindhold AberDart er den diploide sort i den danske afprøvning , der har det højeste udbytte af foderenheder samt det højeste energiindhold, se figur 4. God sukkerprofil Det er en fordel med græssorter, der hen over sæsonen har et højere sukkerindhold. Ved 1. slæt ses ofte høje også for høje sukkerkoncentrationer i alle græssorter. Det skyldes klimaet med store temperaturforskelle mellem dag og nat. Indholdet af sukker hen over sæsonen er ofte lavere end ønskeligt. I figur 5 ses AberDarts sukkerprofil hen over vækstsæsonen sammenlignet med gennemsnittet af fire andre diploide sorter. Sukkerprofilen er unik, idet sukkerindholdet i AberDart ikke er højere i 1. slæt, men som ønskeligt i resten af sæsonen. Slætudbytte, FHT for AE Energiindhold, kg ts/fe 104 1, ,2 1,26 1,25 1, Målebl.* Gns. dipl.** AberDart 1,1 Målebl.* Gns. dipl.** AberDart Figur 4. Slætudbytte og energiindhold gennemsnit af tre brugsår. *Måleblandingen består af fire alm. rajgræssorter (40% diploid + 60% tetraploid) **: Gennemsnit af diploide sorter (Foresto, Option, Pedro, Sibasa) Kilde: Officiel Sortsafprøvning, Afgræsning Koen græsser i parcellen med AberDart og den er bidt længere ned end øvrige sorter Slæt 6 frøbladet 2011

7 AberDart sukkergræs Fodringsforsøg AberDart er i engelske fodringsforsøg sammenlignet med en almindelig rajgræssort og AberDart gav følgende: højere fordøjelighed og en øget foderoptagelse højere mælkeydelse og større tilvækst mindre kvælstoftab til omgivelserne AberDart i blandinger De populære anbefalede frøblandinger 35, 45 og 46 fås også som kvalitetsudgaver med AberDart. Herudover fås AberDart i flere andre frøblandinger til både slæt og afgræsning se nærmere på side 11 eller i Frøsortimentslisten % sukker AberDart sukkerprofil - gns. 3 brugsår AberDart Gns. 4 diploide sorter slæt nr. Figur 5. Sukkerprofil for alm. rajgræs AberDart hen over sæsonen sammenlignet med et gennemsnit af 4 andre diploide sorter (Foresto, Option, Pedro & Sibasa). Bemærk, Aber- Dart har ikke højere sukkerindhold ved 1. slæt end de øvrige sorter. Kilde: Officiel Sortsafprøvningen, Økologisk frø Hos økologer er kløvergræsmarken i centrum kløver er kvælstofmotoren på bedriften, køerne kommer på græs og fodres i stalden med en høj andel af kløvergræsensilage. Til økologisk jordbrug tilbydes både anbefalede frøblandinger og specialblandinger. De sorter, der indgår i blandingerne, er afprøvet i danske sortsforsøg og frøet er økologisk avlet i Danmark. Urteblanding Anvendelse af urter i kløvergræsmarken er populær. Urteblandingen 2011 består af kommen, kørvel, cikorie, esparsette, kællingetand samt lucerne. Blandingen fås i 1 kgs poser til iblanding i de forskellige frøblandinger. Nyheder To sorter introduceres i 2011 som nyheder i økologisk udgave. Det drejer sig om Taifun tetraploid rødkløver samt Pionero tetraploid tidlig alm. rajgræs. Desuden kommer der to nye frøblandinger baseret på hhv. lucerne og rødkløver. Udbuddet af økologisk frø kan løbende ses på og en sortimentsliste med økologisk frø kan rekvireres hos din frøleverandør. frøbladet

8 Foderroer Det er velkendt, at foderroer klart er den grovfoderafgrøde, hvor man kan høste flest foderenheder pr. ha. Udbyttet i roer er ret stabilt fra år til år og fordøjeligheden er altid meget høj. Teknikken med at høste hele roeplanten, snitte rod og top og sam-ensilere med majs i forholdet 1 ha roer til 3-4 ha majs alt efter udbytte giver en række fordele på bedriften: Høj selvforsyningsgrad Stabilt og ensartet foder Øget energiindhold i majs-ensilagen Stor ædelyst hos køerne Øget fedtindhold i mælken Bedre økonomi på bedriften Valg af sort Til sam-ensilering er det af stor betydning, at roerne er glatte, så de i optageren kan børstes rene for jord. Desuden ønsker man en roe med højt tørstofindhold. Desværre er der forædlingsmæssigt en negativ sammenhæng mellem tørstofprocent og glathed, således at sorter med det højeste tørstofindhold også har de dybeste furer med risiko for stort jordvedhæng. Sorten Magnum er den mest anvendte sort til sam-ensiliering på markedet i øjeblikket. En ny forsøgsserie med roer er gennemført i 2010, hvor en del nye sorter testes. Resultater foreligger ikke i skrivende stund. Roer til sam-ensilering det er vigtigt, at roerne holdes rene for ukrudt. Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs er den græsart, der i udlægsåret yder det højeste tørstof-udbytte, men ital. rajgræs er ikke vinterfast, hvorfor den som regel kun anvendes i udlægsåret. Ital. rajgræs er et godt fodersupplement, når produktionen i kløvergræsmarkerne er dalende sidst på sæsonen. Såning sker enten i renbestand om foråret, i grønbyg/ helsæd og i mindre grad i byg til modenhed. Ital. rajgræs er også en mulighed, hvis en mark skal være fri for kløver et år som følge af kløvertræthed. Diploide og tetraploide sorter I italiensk rajgræs opdeles sorterne i diploide og tetraploide typer og i tabel 7 ses de væsentligste forskelle på de to typer. Diploid Tetraploid - mindre frø - større frø - smalle blade - brede blade - højere tørstofindhold - højere sukkerindhold - opret vækstform - udbredt vækstform - primært til ensilering - primært til afgræsning - sort: EF486 Dasas - sort: Fabio Tabel 7. Forskelle på hhv. diploide og tetraploide sorter. 8 frøbladet 2011

9 Græs i majs Skærpede krav til forholdet mellem antal dyreenheder og harmoniareal gør, at det for flere bedrifter er aktuelt at så græs som efterafgrøde i majs. Desuden giver Grøn Vækst mulighed for, at bedrifter kan have efterafgrøder for hinanden. Det kan f.eks. være et kvægbrug, der etablerer efterafgrøder i majs for et svinebrug, således sidstnævnte kan have mere vintersæd. Majsen udnytter ikke det frigivne kvælstof fra den organiske pulje særlig godt efter 1. september. Det betyder, at der kan være kvælstof i jorden, der ved hjælp af græs kan fastholdes til gavn for bedriftens kvælstofhusholdning og miljøet. Efter flere års Landsforsøg anbefaler man følgende: Ukrudtsbehandling foregår som sædvanlig i majsen. Såning af græs bør ske en vis tid efter sidste behandling afhængig af middel. Så 6-8 kg sildig, diploid alm. rajgræs, når majsen er cm høj typisk 1. halvdel af juni Såning sker bedst med en pneumatisk frøsåkasse monteret på langfingerharve eller radrenser. En alm. radsåmaskine med løftede såskær over majsrækken kan anvendes. Det er vigtigt for fremspiringen, at frøene tildækkes med jord En veletableret græsafgrøde kan, afhængig af jordtype mm., opsamle ca. 50 kg kvælstof pr. ha. Bemærk - etablering af græs i majs er tilladt som lovpligtige efterafgrøder dog må græsset først pløjes/destrueres efter 1. marts Lovpligtige efterafgrøder Kravet til andelen af efterafgrøder i 2011 ses i tabel 8. Bemærk det er ikke længere tilladt at erstatte pligtige efterafgrøder med grønne marker. Formålet med efterafgrøder er primært at fange det kvælstof, der ellers risikerer at blive udvasket og med de begrænsninger, der er på bedriftens kvælstofkvote, er effektive efterafgrøder meget værd. Tilladte efterafgrøder udlæg af græs eller cikorie i korn korn og græs sået før 1. august 2011 korsbl. afgrøder sået før 20. august 2011 høstet frøgræsmark Husk efterafgrøder må generelt ikke pløjes før 20. oktober 2011 græs udlagt i majs må ikke pløjes før 1. marts 2012 græs må ikke være blandet med kløver i foråret 2012 skal der sås en vårafgrøde Tilførsel af husdyrgødning fra <0,8 DE/ha >0,8 DE/ha Andel efterafgrøder 10% 14% Tabel 8. Krav om andel af lovpligtige efterafgrøder. frøbladet

10 Frø til heste En ny anbefalet frøblanding (nr. 62) til heste introduceres nu. Blandingen er primært til heste med risiko for forfangenhed, den tåler hård afgræsning og er egnet til høproduktion (ikke wraphø). Da blandingen indeholder flere græsarter, der etableres langsomt, bør den sås om foråret i dæksæd. Desuden er der sket den ændring, at frøblanding nr. 50 nu hedder nr. 60 og frøblanding nr. 51 hedder nu nr. 61. Rekvirer Hunsballe Frø s brochure om frø til heste, hvor der omtales flere frøblandinger til heste. Brochuren ses også på Plænegræs Græsplænen er en vigtig del af haven. Plænen er med til at give det samlede indtryk af haven, men en flot græsplæne kommer ikke af sig selv. Det er vigtigt, at man får valgt den rigtige blanding efter de forhold og forventninger, man har. Samtidig er omhyggelighed ved anlæg af plænen samt den senere pleje og pasning særdeles vigtige. En veltrimmet plæne er robust og modstår bedre slid, tørke og sygdomsangreb. Rekvirer Hunsballe Frø s plænegræsbrochure med gode råd til anlæg, pleje og pasning af græsplænen. Brochuren ses også på Så frø til vildtpleje En række plantearter kan udsås i fodermarker til vildtpleje. Først og fremmest skal planterne udgøre et ekstra fødegrundlag for vildtet og gerne i den periode af året, hvor de almindelige landbrugsafgrøder ikke er til stede eller attraktive. Et andet vigtigt formål er, at vildtet skal kunne finde læ for vejr og vind samt skjul og dække for fjender. Endelig skaber vildtafgrøder variation i naturen og er til gavn for hele den vilde fauna. Rekvirer Hunsballe Frø s brochure om frø til vildtpleje. Brochuren ses også på 10 frøbladet 2011

11 Sortiment af frøblandinger 2011 ANBEFALEDE FRØBLANDINGER Leveres i sække à 10 kg Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet af Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme. Frøbl. nr. Primær benyttelse På arealer Jordbund Tidlighed Lipollo Klondike Milvus/Frej Taifun tetraploid 20 Alm./god Mi.tidl Afgræsning Alm./god Mi.tidl I omdrift 22 stor foderoptagelse Alm./god Mi.tidl Alm./god Sildig Alm./varie. Sildig Afgræsning 25 Permanente Tør Mi.tidl forskellige jordtyper 26 Fugtig Sildig Alm./god Tidlig Alm./god Tidlig Kombineret I omdrift Alm./god Mi.tidl slæt og afgræsning Alm./god Mi.tidl AberDart 35 Alm./god Mi.tidl Permanente Fugtig/varie. Sildig Alm./god Mi.tidl I omdrift 43 Alm./god Tidlig Permanente Meget fugtig Mi.tidl Alm./god Mi.tidl Slæt AberDart 45 Alm./god Mi.tidl I omdrift Alm./god Mi.tidl AberDart 46 Alm./god Mi.tidl Alm./god Meg.tidl Får, sildig Alm./varie. Sildig I omdrift 53 Får, tidlig Alm./god Tidlig Grise, drægt. søer Alm./varie. Sildig I omdrift 56 Grise, farefolde Alm./varie. Sildig Geder, afgræsning Alm./god Mi.tidl I omdrift 59 Geder, slæt Alm./god Tidlig Heste, uden kløver Alm./varie. Sildig Heste, med kløver Permanente Alm./varie. Sildig NY Heste, struktur Alm./varie. Sildig anbefalet udsædsmængde om foråret i ikke aggressiv dæksæd. I renbestand og om efteråret bør udsædsmængden hæves med ca. 20%. blandinger, som indeholder under 25% bælgplanter (antal frø) og dermed opfylder kravet til plantedække på MVJ-arealer. SPECIALBLANDINGER Leveres i sække à 10 kg Varenr OptiProtein Lucerne NYHED OptiProtein Rødkløver NYHED Opti-Slæt med AberDart og rødkløver til slæt/afgræsning Sydvestjyden til slæt/afgræsning ny sammensætning SukkerToppen til afgræsning/slæt slæt blanding til slæt/afgræsning Nordjyden til slæt Rajsvingelblanding uden kløver til slæt Holland BG4 til slæt/afgræsning Holland BG11 til slæt/afgræsning Kødkvæg Opti Heste Strukturgræs, lavt fruktan-indhold Heste Wrap & Hø Ekstensiv hesteblanding 029 til 35% timothe, Lischka + 10% alm. rajgræs, 4N, sildig, Ligenius + 15% engrapgræs, Limagie +10% rødsvingel, Tagera heste med risiko for forfangenhed + 10% engsvingel, Liherold + 5% rajsvingel, Felopa + 5% lucerne + 3% sneglebælg + 2% kællingetand + 1% cikorie + 4% kommen Hvidkløver AberCrest AberAce SW Nexus lucerne Betty Tidl. rajgr. Pionero tetraploid Foresto/Arsenal Mi. tidl. rajgr. AberDart sukkergræs Sildig rajgr. Pomposo tetraploid Licarta/Soriento Ligenius tetraploid AberEcho hybrid rajgræs Felopa rajgræs-type Hykor strandsv.-type Ragnar afgræsn.-type Swaj strandsvingel Timothe Lischka slæt-type Liherold engsvingel Tagera rødsvingel Limagie/Lato engrapgræs Rødkløver Rajsvingel Hundegræs Amba slæt-type Donata afgr.-type Udsædsmængde kg pr. ha frøbladet

12 Frøbladet 2011 Frøfirmaet Euro Grass er et europæisk samarbejde mellem tyske Deutsche Saatveredelung (DSV), hollandske Euro Grass BV samt Hunsballe Frø. I Euro Grass koordineres produktion og eksportsalg af græs- og kløverfrø. Hunsballe Frø er en betydelig frøproducent i Euro Grass en følge af samarbejde med dygtige danske frøavlere samt moderne og rationelle produktionsfaciliteter. Euro Grass Breeding er Hunsballe Frø s forædlingsselskab. Forædling og udvikling af nye sorter foregår bl.a. i Tyskland, Holland, Frankrig og England. Inden en sort markedsføres i Danmark er den blevet afprøvet i danske forsøg, så man sikres sorter, der er velegnede under danske forhold. Øverst: Hunsballe Frø A/S, Holstebro. Nederst: Hunsballe Frø A/S, Slagelse. HUNSBALLE FRØ A/S Energivej Holstebro Tlf: Fax: BUREAU PLUS & ROUNBORGS GRAFISKE HUS

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.

Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst. Frøbladet 2017 kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst 1 Indhold Høj selvforsyning er vigtig 2 Høj spireevne og renhed 2 Nyt om frøblandinger 3 Økologisk frø 3 OptiMælk frøblandinger

Læs mere

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst

Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m.   Innovation og vækst Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs ØKOFRØ ØKO FRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Økologiske Markfrø Efterår 2017

Økologiske Markfrø Efterår 2017 Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Vi ønsker dig en god græssæson 2018! Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Optimer dit grovfoder

Optimer dit grovfoder C M Y CM MY CY CMY K Hunsballe.pdf 03/05/04 8:46:37 AgrowMaize / AgrowGrass konceptet 2-3 Meget tidlige majssorter 4 Tidlige majssorter 5 Middeltidlige majssorter 6 Sildige majssorter 7 Kernemajs / Græs

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Økologi 2008. Produktprogram

Økologi 2008. Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed

Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed Side 1 Græs- og kløverfrø, der handles i Danmark, skal overholde EU-normer m.h.t. spireevne, renhed og indhold af ukrudt. DSV Frø har gennem mange

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010

Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Økologi 2009. Produktprogram

Økologi 2009. Produktprogram Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Frø til græsmarken 2012

Frø til græsmarken 2012 Frø til græsmarken 2012 DLG Green-serien fodergræsblandinger med unikke top sorter Sæt fokus på de enkelte græssorter ved valg af fodergræsblanding. Etableringsudgifterne er ens, så du kan med fordel vælge

Læs mere

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012

Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 Indhold tre nye ForaGeMax blandinger 3 ForaGeMax protein 4 dlf triple Crown - når kvalitet er I højsædet 6 Iseed 2011 - den

Læs mere

Kære mælkeproducent!

Kære mælkeproducent! Græsguide 2019 1 Kære mælkeproducent! Forestil dig en smuk, grøn eng fyldt med sundt og velsmagende græs til dine køer. En eng, hvor du tilmed kan slå græsset, når udbyttet og kvaliteten er på sit højeste.

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Grovfoder. Produktprogram 2010

Grovfoder. Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Indhold SUNDERE KØER MED GRÆS I FODERPLANEN 4 rajsvingel en alsidig familie 4 dlf triple crown - nyt kvalitetsstempel til græs 5 iseed : lavere

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

Kære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV

Kære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV Græsguide 2017 Kære landmænd, Hvordan håndterer man et presset mælkemarked? Det har rigtig mange mælkeproducenter spurgt sig selv om i det seneste års tid. Det kan anbefales at foretage en kritisk analyse

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan Side 1 af 7 Lucerne Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan 1. sælges som grønmelsprodukter 2. bruges til hø, wrap-hø, ensilage eller staldfoder på bedriften. Vær opmærksom på, at der er begrænsninger

Læs mere

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Produktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Produktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug Produktkatalog DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 DLF Grovfoder Produktkatalog Indhold foragemax -blandinger TIL SLÆT 4 foragemax -blandinger TIL AFGRÆSNING 8 foragemax -blandinger TIL

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856

KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 KWS foder- og energiroer 2019 SEEDING THE FUTURE SINCE 1856 Kære grovfoderproducent I 2018 brochuren indledte jeg med ordene 2017 var et af de 10 mest nedbørsrige år siden DMI begyndte at måle i 1874.

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Økologiske Markfrø 2016

Økologiske Markfrø 2016 Økologiske Markfrø 2016 Køb dine økologiske frø hos specialisterne! Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger Varenr. 8010-402EF0001E1(10kg.)

Læs mere

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500

Læs mere

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.

Læs mere

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856 KWS foder- og energiroer 2017 seeding the future since 1856 Kære grovfoderproducent 2016 vil blive husket for året, hvor økonomien for alvor strammede til. Så kan vi jo glæde os over, at høsten af grovfoder

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Produktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug

Produktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug Produktkatalog 2018 DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 Mere Mælk med DLF DLF Grovfoder Produktkatalog 2018 INDHOLD MERE MÆLK MED DLF 3 NYHEDER 9 SLÆT 13 AFGRÆSNING 16 ØKOLOGI 18 KØDKVÆG/GRIS

Læs mere