Nedsivning på græsarealer
|
|
- Sven Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Aarhus Kommune Nedsivning på græsarealer Oktober 2011 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
3 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Krav fra myndigheder Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsninger for anvendelsen 6 3. ANLÆGSDELE 8 4. DIMENSIONERING DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER 15 Ref. Nedsivning på græsarealer I
4
5 1. DATABLAD Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset. Ved nedsivning af tagvand, løber det de første par meter ud til græsfladen via en lille rende af betonsten eller andet. Regnvand fra belægninger løber fra belægningen direkte ud over arealet. Ved store regnvejr kan vand fortsætte til et regnbed, infiltrationsgrøft eller andet LAR-anlæg. Figur 1.1 Eksempel på bygning, hvor tagvand ledes til nedsivning på græsplæne. Strømning over græsflader væk fra en bygning kan anvendes ved små som store bygninger, hvor man ikke færdes på græsset, mens det regner eller umiddelbart efter, idet der da vil være ekstra vådt i græsset. Strømning og nedsivning i græsflader anvendes også for vand, der løber direkte væk fra gang- og cykelstier, parkerings- og vejarealer. Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
6 Strømning over græs eller lignende anvendes desuden som forrensning, før regnvand ledes ud i f.eks. et regnbed eller en dam, idet sand og andet materiale fanges i græsset. Væsentligste egenskaber Reduktion af vandvolumen Lav - middel Reduktion af intens regn Fjernelse af suspenderet stof Fjernelse af kvælstof Fjernelse af tungmetaller Fjernelse af oliestoffer Fjernelse af pesticider Landskabelig værdi Lav - middel Lav middel Afhænger af, hvilken overflade vandet strømmer over. Lav Lav middel Middel Lav middel Middel høj Drift og vedligehold Fjerne blade, sand mv. som er skyllet ud i græs Inspicere og udbedre eventuelle skader fra erosion Fordele Al regnvand anvendes direkte til vanding af græs og planter og meget fordamper. Meget enkel og billig at anlægge Ulemper Arealkrævende Fungerer bedst ved flade arealer Økonomi Meget billig at anlægge og vedligeholde Tabel 1.1 Metodeoversigt. Samlet vurdering af nedsivning over græsarealers egenskaber som LAR-metode i forhold til afledning af regnvand direkte til regnvandssystem eller recipient ses af figur 1.2. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, vurderes metoden ikke at have nogen væsentlige fordele eller ulemper i forhold til at lede regnvandet direkte til regnvandssystem/recipient. 2 Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
7 Figur 1.2 Samlet vurdering af egenskaber. Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
8 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion Vandet fra et tagnedløbsrør løber direkte ned i en rende af f.eks. betonsten med en lille hulning, se figur 1.1. Renden kan også støbes med natursten eller brosten, eller det kan være et rør, der leder vandet nogle meter væk fra huset, så der ikke opstår fugtskader. Faldet på renden bør være mindst 20. Ledes vandet direkte ud over en græsplæne eller lignende, vil vandet ved de fleste regnvejr optages af græssets rodlag og i de øverste jordlag. Ved større regnvejr vil vandet strømme videre, hvis det ikke umiddelbart kan sive ned i jorden. Græsarealet bør have et fald på 2-5, så vandet løber langsomt, og så der nedsiver mest muligt vand undervejs. Metoden er kun velegnet på stejle arealer, hvis græsarealet skråner ned til et regnbed, dam eller lignende, der kan opsamle vandet. Alternativer Græsarealet kan udformes som en hulning i terrænet, se afsnit 4 under Dimensionering. Jo større bygning / areal, der kommer regnvand fra, jo større græsareal kræves, jf. kapitel 4 om Dimensionering. Ved relativt store bygninger og belægninger kan der derfor anlægges regnbede, damme eller andet til opsamling og nedsivning af vandet. Hvor der er mulighed for at lede større vandmængder til f.eks. en dam eller et vandløb, kan græsfladen have fald hen imod en mindre grøft eller rende, der leder vandet videre dertil. Grøften kan være med en mindre beplantning eller med grus, og have et lille fald på 2-3, så der optages / nedsiver mest muligt vand undervejs. Se metodebeskrivelsen om Render og grøfter. Grus / natursten eller evt. sten med lidt brede fuger er alternativer til græs som nedsivningsområde. Se metodebeskrivelsen om Permeable belægninger med græsarmeringsnet og sten. 2.2 Krav fra myndigheder Med hensyn til tilladelser der er nødvendige efter miljøbeskyttelsesloven og byggeloven ved etablering af LAR-løsninger henvises til notatet: Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LAR. Hvad skal der ansøges om? Og hvad må jeg selv udføre? Specifikt for nedsivning på græsarealer kan nævnes, at der som udgangspunkt kun må nedsives regnvand fra tage og fra arealer uden væsentlig motortrafik eller andre ikke forurenede aktiviteter. Hvis nedsivningen af regnvand sker fra jordoverfladen uden anlæg af et egentligt nedsivningsanlæg, og der er tale om uforurenet regn- 4 Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
9 vand, kræver nedsivningen ikke tilladelse. Tilladelse til nedsivning skal meddeles såfremt vandet kan være forurenet, f.eks. vand fra kobber og blytage, vejvand, vand fra store P-pladser og lignende. Regnvand skal nedsives mindst 2 meter fra bygninger uden beboelse og uden kælder og mindst 5 meter fra bygninger med beboelse eller kælder. Af hensyn til fugtskader bør disse afstande som ved faskiner også overholdes ved strømning og nedsivning direkte fra overfladen. Ved strømning ud over frie arealer skal det altid sikres, at der ikke kan løbe vand videre til naboejendomme eller nabomatrikler, og at der i det hele taget ikke kan være gener for naboejendomme. Der skal derfor sikres, at længden af strømningsarealet mindst svarer til den dimensionsgivende længde, jf. afsnit 4 om dimensionering. Som en ekstra sikkerhed kan nedsivningsområdet udformes som en lille hulning, der kan magasinere vandet indtil det er sivet ned. 2.3 Renseeffekt Når vandet strømmer over græsoverflader og siver ned i jorden, renses regnvandet. Stofferne i regnvandet bliver filtreret fra i græsset, bindes til græsset og til vækstlaget, filtreres fra gennem jordlag, optages i planter, nedbrydes af mikroorganismer og af solens ultraviolette stråler. I tabel 2.1 er der givet en vurdering af, hvordan nedsivning på græsearealer renser vandet for forskellige stoffer. Vurderingen er inddelt i tre klasser: høj, middel og lav. Rensningen for især suspenderet stof afhænger meget af, hvilken overflade vandet strømmer over. Ved strømning over græs sker der en bedre rensning end strømning over asfalt eller andre faste belægninger, da sand og suspenderet stof bliver fanget / filtreret fra i græsset, hvor det bliver ført videre med vandet på de mere faste belægninger. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Nedsivning på græsarealer Lav middel Lav middel Middel Lav - middel Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet ved nedsivning på græsarealer. 2.4 Landskab og beplantning Græsblandingen, der benyttes på arealer med nedsivning af regnvand skal være robust og kunne tåle vejsalt, hvis der ledes vand fra stier mv. ud over græsarealet. I tabel 2.2 er vist forslag til to forskellige græsblandinger, der er velegnede til danske forhold, og som kan bruges på græsarealer til nedsivning af regnvand. Digeblandingen forventes at være mest robust, mens Vejrabat Turfline kræver lidt mildere forhold og har et finere udtryk. Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
10 Digeblanding 40 % Rødsvingel 3 Festuca rubra ssp. rubra. Maxima S 20 % Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. tricho. Smirna S 20 % Strandsvingel Festuca arundinacea Starlett 2,5 % Alm. Hvene Agrostis capillaris Highland 2,5 % Kryb. Hvene Agrostis stolonifera Kromi S 15 % Westerwold. rajgræs Lolium multifl. Westerwoldicum Angus 1 Vejrabat Turfline 20 % Rødsvingel 1 Festuca rubra ssp. comm. Maritza S 15 % Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. tricho. Smirna S 15 % Rødsvingel 3 Festuca rubra ssp. rubra Maxima S 15 % Stivbl. Svingel Festuca ovina ssp. duris. Ridu S 5 % Engrapgræs Poa pratensis Dolfine S 25 % Engrapgræs Poa pratensis Conni S 2,5 % Kryb. Hvene Agrostis stolonifera Kromi S 2,5 % Alm. hvene Agrostis capillaris Highland Tabel 2.2 To forslag til græsblandinger, der forventes at være velegnede til danske forhold. Hvis ikke græsarealerne skal anvendes, og dermed klippes jævnligt, kan der sås græs med blomsterblandinger. Ligeledes kan der plantes grupper af buske og træer i området, som vandet løber over ud. Herved øges også optagelsen og fordampningen af vand. Der bør ikke gødes eller bruges pesticider i områder, hvor vandet siver ned. 2.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.3 er nedsivning på græsarealer vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke udførelsen eller driften. Vandet fra nedsivning på græsarealer kan opsamles i regnbede eller ledes videre til andre regnvandsanlæg som bassiner eller faskiner via grøfter eller render. Efter behov kan der desuden laves et overløb til en afløbsledning for regnvand, en sø, et vandløb mv. Ved overløb til kloak skal det sikres, at der ikke kan ske tilbagestuvning af vand fra kloakken til græsarealet ved at etablere en kontraklap. 6 Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
11 Faktor Påvirkning af anvendelse Grundvand Jordbundsforhold Pladsforhold/arealkrav Forurening i jorden Der bør være mindst 1 meter til den højeste grundvandsstand i løbet af året, så vandet kan renses i jordlagene og sive ned. Nedsivning af vand kræver, at jorden ikke indeholder for meget ler. Jorden bør minimum have en nedsivningsevne, der er større end 10-6 m/s. Græssets rodlag vil dog opsuge vandet fra de fleste regnvejr. Metoden er arealkrævende og kræver flade arealer for at tilbageholde vandet. Det skal sikres, at der ikke kan strømme vand ind på nabogrunde. Der kan som udgangspunkt ikke etableres nedsivning i områder, hvor jorden er forurenet, da der er risiko for, at forureningen transporteres ned til grundvandet. En stor del af Aarhus by er områdeklassificeret, dvs. jorden vurderes at være lettere forurenet. Forureningen ligger typisk i de øvre jordlag og består af komponenter, som er bundet hårdt til jorden. Nedsivning kan afhængig af den konkrete forurening måske alligevel være en mulighed. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Hvor der er mulighed for at vejvand strømmer ud over arealerne skal det vurderes om rensningen i græsset og de øverste vækstlag er tilstrækkelig til at sikre, at der ikke siver forurening ned. Regnvand kan indeholde forurenende stoffer, som kan afsættes i jorden, når regnvandet nedsives. Der kan dermed ske en ophobning af forurenende stoffer i jorden, hvilket kan betyde, at der skal tages særlige forholdsregler ved efterfølgende håndtering af jorden." Tabel 2.3 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af metoden med nedsivning på græsarealer. Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
12 3. ANLÆGSDELE Nedsivning på græsarealer er meget simpel og består udover et evt. "indløb" til selve nedsivningsområdet af et område med græsgræs. Indløb Hvor regnvand fra større flader skal strømme hen over en græsflade, skal det sikres, at vandet fra starten spredes bedst muligt ud langs hele den ene side af græsfladen. Dette gælder f.eks. ved indløb fra et parkeringsareal. Det brede indløb kan f.eks. udføres ved at sikre et jævnt fald hele vejen hen imod græsfladen, og uden kantsten mellem indløbet og græsfladen. Der kan også sættes kantsten i niveau med belægningen eller en lav kantsten, hvor der f.eks. for hver 5. meter sænkes en kantsten, så det er kontrolleret, hvor vandet strømmer ud på græsfladen. Hvor vandet strømmer ud på græsfladen lægges mindre natursten, som vandet skal strømme hen over. Herved undgås, at det første græs ødelægges, og at jorden eroderes væk. Meget sand og affald i vandet fanges i indløbet, så det er enkelt at fjerne. Hvis det er meningen, at vandet skal nedsive, bør det specielt ved parkerings- og vejarealer sikres, at der ikke kan køres ind på græsarealerme, idet jorden da hurtigt mister en del af sin evne til nedsivning. For at forhindre dette kan der f.eks. sættes et hegn eller anden barriere som afgrænsning mellem belægning og græsareal. Skal der være trafik på dele af græsarealet, kan der anvendes f.eks. græsarmeringssten eller græsarmeringsnet, hvor græsset kan gro mellem stenene, se metodebeskrivelsen om permeable belægninger. På figur 3.1 er vist et eksempel, hvor regnvandet fra en sti strømmer direkte ud på et græsområde, og på figur 3.2 er vist et eksempel, hvor vandet strømmer fra et nedløbsrør via en betonrende til en græsplæne. 8 Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
13 Figur 3.1 Eksempel på strømning af vand fra stiareal ud over et græsområde. Figur 3.2 Eksempel på strømning af vand fra nedløbsrør til græsplæne. Ved nyanlagte græsplæner kan der ske erosion i jorden, indtil græsset et groet til. Nogle sten til at dæmpe strømningen for enden af renden kan afhjælpe dette. Eller der kan anvendes græsmåtter lige for enden af renden. Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
14 4. DIMENSIONERING Skal regnvandet blot løbe over en græsflade på vej til et regnbed, en infiltrationsgrøft, en dam eller andet regnvandsanlæg behøves der ingen egentlig dimensionering. Det skal her sikres, at vandet ledes direkte til det andet anlæg og ikke kan løbe til f.eks. naboejendomme. De efterfølgende anlæg dimensioneres for alt vandet. Hvis regnvandet skal nedsives på en græsflade, viser erfaringen ved de fleste jorde, at der behøves en græsflade på 1-2 gange arealet af tage, parkering mv. for at optage og nedsive det meste af regnvandet. Dette gælder for langt de fleste almindelige jorde, der kan sikre en tilstrækkelig nedsivning. Arealbehovet kan reduceres til % af det ovennævnte areal, hvis græsarealet udformes som en cm dyb hulning. Her vil vandet danne en lille dam i op til 1-3 dage efter regnvejret, alt efter hvor god nedsivning, der er i jorden. Jorden skal altså være egnet til nedsivning og have en nedsivningsevne på m/s. Se nærmere om jordens nedsivningsevne i metodebeskrivelsen for Faskiner. Det nødvendige græsareal til nedsivning kan bestemmes således: Først bestemmes vandmængden fra taget, som et efterfølgende anlæg skal dimensioneres for: Q dim = i dim x φ x A tag. Afløbskoefficienten, φ, er den del af regnvandet, der strømmer videre fra taget. Normalt anvendes 1,0 for tage. Dog er grønne tage og stråtage undtaget herfra, da de tilbageholder en del af vandet. Her anvendes afløbskoefficienter mellem 0,4 0,6 jf. tabellen i metodebeskrivelsen for Grønne tage. i dim er den mængde regn, der skal dimensioneres for (regnintensitet), (åbent system), og A tag er tagets areal. Det nødvendige græsareal for nedsivning er: A græs = Q dim / K hvor K er jordens nedsivningsevne angivet som m/s. Jordens nedsivningsevne er nærmere beskrevet i metodebeskrivelsen om faskiner. Her vises, hvordan en jords evne til nedsivning kan bestemmes, og der findes værdier for K for forskellige jordtyper. Erfaringer viser, at der opnås en god strømning, når vandet strømmer ud over en bredde (B) på 0,2 gange længden (L) af græsfladen med et fald på græsfladen på Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
15 A græs = B x L Erfaringer viser, at længden kan fastlægges til L = Q dim / 4,6 (meter). (Erfaringer er baseret på Urban Storm Drainage, hvor 4,6 l/s/m = 0.05 cfs/linear foot). Figur 4.1 viser princippet i metoden. Figur 4.1 Skitse af forholdet mellem indstrømningsarealet og længden af græsarealet, som erfaringsmæssigt sikrer en god strømning af vandet. Ledes vandet til et regnbed, en infiltrationsgrøft, en dam eller andet, se da disse metoder for dimensionering. Eksempel Regnvandet fra et parcelhus med tagsten og et tagareal på 140 m 2 skal afledes og nedsives over et græsareal. Der regnes med en dimensionsgivende regn på 274 l/s/ha. Vandet strømmer ud over en græsflade, hvor den underliggende jord består af fint sand med en nedsivningsevne K = 10-5 m/s. Vandet nedsiver ikke så godt, og der anlægges derfor et regnbed i den nederste del af græsarealet til at opfange den vandmængde, der ikke nedsiver ved at strømme over græsset. Det nødvendige areal af græsfladen beregnes til: A græs = (i dim x φ x A tag )/ K = (274 l/s/ha x 1,0 x 140 m 2 )/ 10-5 m/s = 384 m 2 Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
16 Længden på ejendommens græsareal er kun 20 meter. Vandet bør derfor strømme ud på græsarealet over en bredde på ca. 4 meter (0,2 x 20 meter). Det vil sige, at vandet kan strømme over ca. 80 m 2 (4 m x 20 m) pr. tilløb. Afhængig af bredden af græsarealet kan der etableres flere tilløb. Der skal være en passende afstand mellem indløbene. Med f.eks. 2 tagnedløb fra parcelhuset vil der ikke være tilstrækkelig areal til nedsivning af den samlede vandmængde (2 x 80 m 2 < 384 m 2 ). For enden af græsarealet er der et område med borde og bænke, hvor der kan bygges et regnbed. Det meste af de 274 l/s/ha x 1,0 x 140 m 2 = 3,8 l/s strømmer til regnbedet, som derfor dimensioneres for denne vandmængde. For dimensionering af regnbedet se videre i regneeksemplet ved metoden om regnbede. Der kan også anvendes f.eks. regnvandskassetter til nedsivning af den vandmængde, der strømmer videre fra græsarealet. Se mere i metodebeskrivelsen om faskiner. 12 Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
17 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD I tabel 5.1 er vist en oversigt over drift og vedligehold ved nedsivning på græsarealer. Jævnligt Aktivitet Fjerne blade, sand mv. som er skyllet ud i græsset Slå græs af området Feje og renholde stier, parkeringsarealer mv. som leder vand til græsarealet Hyppighed Efter hvert større regnvejr eller efter behov 1 gang om ugen 1 gang om måneden Efter behov Efterse og vedligehold evt. afspærring og hegn Når nødvendigt 1 gang Inspicere og udbedre eventuelle skader fra erosion ved indløbet på græsområdet Figur 5.1 Drift og vedligehold ved nedsivning på græsarealer. årligt Efter kraftige regnvejr. Mest påkrævet ved nyanlagte græsplæner. Nedsivning på græsarealer kræver meget lidt vedligeholdelse ud over det, der normalt kræves for det pågældende område. Forurening af vand fra veje, stier, parkeringsarealer mv. varierer meget. Oftest er der begrænset forurening i boligområder og mere i tæt trafikerede områder og f.eks. industriområder. Jævnlig fejning af parkeringsarealer, veje og stier fjerner store dele af forureningen, så det ikke løber med vandet ud på strømningsarealet. Gadefejning som rensning ved kilden anbefales derfor kraftigt i flere lande i stedet for anlæg til rensning. Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
18 6. ØKONOMI Nedsivning af regnvand på eksisterende græsflader er en meget billig metode at anlægge og vedligeholde. Tabel 6.1 viser overslag over anlægsudgifter, udgifter til drift og vedligehold samt en samlet årlig udgift set over hele anlæggets levetid. Alle udgifter er ekskl. moms. Udgifterne er beregnet i prisniveau 2011 og for 3 forskellige tagstørrelser: Parcelhus med tagareal på 140 m 2 og 2 tagnedløb Boligejendom med tagareal på m 2 og 8 tagnedløb Kontorbygning med tagareal på m 2 og 12 tagnedløb I beregningen er der regnet med en enhedspris på 275 kr. pr. meter til etablering af en rende til at lede vand 5 meter væk fra hvert tagnedløb til et eksisterende græsområde. Timepris til vedligehold er antaget til 325 kr. pr. time. I langt de fleste tilfælde kan vedligeholdelsen foretages af ejeren som en del af den normale vedligeholdelse af haver og grønne områder, og her er udgifterne til vedligehold derfor 0 kr. Ligeledes kan anlægget i langt de fleste tilfælde anlægges af ejeren. Dog skal afkobling fra det eksisterende kloaksystem foretages af en autoriseret kloakmester. Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år Tabel 6.1 Overslag over anlægs- og driftsudgifter i forbindelse med nedsivning på græsarealer (prisniveau 2011). 14 Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
19 7. REFERENCER /1/ Urban Storm Drainage, Criteria manual, vol. 3. Urban Drainage and Flood Control District, Denver, /2/ Scandinavian green roof association: Figurer, skitser og grundlag for skitser samt fotos er venligst stillet til rådighed af Rambøll med. Ref Nedsivning på græsarealer / ver.01 af
Nedsivning på græs-arealer
-- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm
Læs mereNedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog
Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB
Læs mereNedsivning på græsarealer
-- Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereKøbenhavns Kommune. Faskiner
Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereAarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Faskiner Oktober 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder 5
Læs mereKøbenhavns Kommune. Faskiner
Københavns Kommune Faskiner December 2011 Københavns Kommune Faskiner December 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereAarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav
Læs mereKøbenhavns Kommune. Render og grøfter
Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009 Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009 Ref Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon
Læs mereDe blå-grønne, rekreative oaser
De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.
Læs mereFaskiner. LAR-metodekatalog
Faskiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 7 2.3 RENSEEFFEKT... 8 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...
Læs mereKøbenhavns Kommunes LAR-håndbog
Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?
Læs mereLukkede bassiner. LAR-metodekatalog
Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...
Læs mereLARinspirationskatalog
LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereAarhus Kommune. Render og grøfter. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Render og grøfter Oktober 2011 Ref Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra
Læs mereKøbenhavns Kommune. Tørre bassiner
Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S
Læs mereAarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og
Læs mereRender og grøfter. LAR-metodekatalog
Render og grøfter LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 8 2.3 RENSEEFFEKT... 8 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereKøbenhavns Kommune. Olieudskillere
Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon
Læs mereHvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut
Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne
Læs mere23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund
23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Læs mereKøbenhavns Kommune. Render og grøfter
Københavns Kommune Render og grøfter December 2011 Københavns Kommune Render og grøfter December 2011 Ref.: Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU
Læs mereRETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.
RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereAarhus Kommune. Regnbede. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Regnbede Oktober 2011 Ref. Regnbede Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav fra myndigheder 6 2.3
Læs mereLAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund
LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal
Læs mereRegnvand i haven. Inspiration til løsninger
Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereVejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede
Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereAarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Olieudskillere Oktober 2011 Ref. Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereKøbenhavns Kommune. Sandfang
Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune
Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereBRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE
GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god
Læs mereKøbenhavns Kommune. Drosling af afløb
Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereAfledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereAAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD
NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereAarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Opstuvning på terræn Oktober 2011 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav
Læs mereFaskine brug dit regnvand!
Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en
Læs mereFaskine - brug dit regnvand!
Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereByggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereVejvand- når regn giver oversvømmelse
Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,
Læs mereDagsorden Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Orbicon Gentofte
Dagsorden 08.30 09.00: Ankomst og morgenmad 09.00 09.40: Natur og Miljøsamarbejdets bud på retningslinjer for nedsivning, Gladsaxe 09.40 10.00: Nedsivning af tagvand med zink. Hvilke vilkår skal vi stille?
Læs mereVejledning 3 Vejledning 8
Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner
Læs mereByggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1
1 Indholdsfortegnelse LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 HVAD ER LAR?... 1 HVORFOR SKAL VI NEDSIVE REGNVAND?... 1 HVAD KOSTER DET AT NEDSIVE REGNVAND?... 1 FORURENING AF REGNVAND... 2 Forureningerne
Læs mereFaktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereVejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand
Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Rørcentret 2016 Titel: Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven Rekvirent: Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 3, 6700
Læs mereHåndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier
Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereNedsivningstilladelse
Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra vejarealet i byudviklingsområdet Dyvelåsen Nedsivningstilladelse Egedal Kommune har nu behandlet jeres ansøgning modtaget d. 31. oktober 2016 om etablering
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereKøbenhavns Kommune. Tørre bassiner
Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE
Læs mereTillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Læs mereKøbenhavns Kommune. Opstuvning på terræn
Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs meregladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015
gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke
Læs mereNedsivningsbrønde. LAR-metodekatalog
Nedsivningsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 DATABLAD... 3 2 GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...
Læs merehttp://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942
Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper
Læs mereIntroduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog
Introduktion til LAR-metodekatalog LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 LAR I AALBORG KOMMUNE... 3 1.2 LAR-METODER, FORSINKELSESMETODER OG RENSEMETODER... 4 1.3 OPBYGNING AF LAR-KATALOG...
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereAnvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen
Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen Gitte Hansen giha@orbicon.dk 1 Hvad skal vi igennem Eksempler på
Læs mereAarhus Kommune. Sandfangsbrønde. Oktober Ref.: Sandfangsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Sandfangsbrønde Oktober 2011 Ref.: Sandfangsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra
Læs mereVejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør
Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN
Læs mereKøbenhavns Kommune. Nedsivningsbrønde
Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU
Læs mereDimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark
Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereUponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand
Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv rensning af regnvand 01 1 Forurenet regnvand et voksende problem I takt med at antallet af områder med
Læs mere