Se landboforeningens hjemmeside: og arrangementer

Transkript

1 Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 1. maj 2013 Indhold Zynergi-nyt Aggressive følhopper Husk indberetning af føl Informationer om den Fælles Materialprøve 2013 Manganmangel Kalve skal være transportegnede Tre 1-årige miljøstøtteordninger fortsætter uændret i 2014 Tjek den nye ejendomsvurdering Kort nyt om socialøkonomi Forårsrengøring hos hønsene KO på gyllealarmer og -barrierer udskydes EU-ansøgning på nettet Giv græsmarken et forårseftersyn Dyrene skal snart på græs Kødkvægets dag den 4. maj 2013 Skader forvoldt af løsgående heste Overvintring af græsmarker Gødskning af græsmarken Kvælstofprognosen Brug af egen udsæd Der er nu 40 forskellige kvægracer i Danmark Dyreregistrering til halv pris frem til 30. april 2013 Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt: Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf kt@slf.dk Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf sk@slf.dk Se landboforeningens hjemmeside: og arrangementer Der kan du vælge deltidslandmænd zynergi-netværk eller vedvarende energi m.m. erhvervsvirksomheder

2 Heste Aggressive følhopper Fortrolig Aggressiv Belønning Det er altafgørende for vores omgang med heste, at de gøres fortrolige med mennesker, og du kan ikke starte for tidligt i føllets liv. Der kan være nogle hopper, som efter folingen kan være meget beskyttende over for deres føl og derfor aggressive over for mennesker. Det er ikke sjældent, at hopper bliver sådan, men man bør overveje til en anden gang, om det er en god hoppe at avle på, for føllet lærer helt fra starten af moderens adfærd. Såfremt følhoppen bliver aggressiv efter folingen, vil jeg i begyndelsen ikke nærme mig føllet, men bare vise moderen, at jeg ikke er til fare for føllet. Hoppen ønsker, at du fjerner dig, og derfor vil jeg bruge det at fjerne mig som en forstærkning. Først vil jeg nærme mig hoppen og derefter fjerne mig, inden jeg når til det sted, hvor hun reagerer og næste gang gå lidt nærmere, uden at det bliver så tæt, at hun reagerer. På den måde kan du vænne hoppen til, at der ikke sker noget. Når det er muligt rør lige ved hende og så væk igen. Det er en god idé med godbider. Efterhånden som hun tager det mere roligt, kan du begynde at røre føllet og husk at belønne moderen, når du får lov til at røre føllet. Husk indberetning af føl Nu er følsæsonen ved at være på trapperne. I den forbindelse er det vigtigt at huske at indberette føllet til Videncentret, Heste senest 40 dage efter fødsel, idet senere anmeldelse medfører gebyr på kr. 430,- inkl. moms. Hvis indberetningen sker udover fødselsåret, er gebyret kr ,- inkl. moms, ligesom føllet vil skulle afstamningskontrolleres via DNA, før der kan udstedes pas. Når føllet er indberettet, vil opdrætter indenfor 14 dage modtage en kvittering for indberetningen med oplysning om føllets registreringsnummer samt information om mærkepladser. Kilde: Videncentret, Heste Informationer om den Fælles Materialprøve 2013 Tilmelding senest 21. august 2013 Dette års Fælles Materialprøve finder sted på Vilhelmsborg, lørdag den 21. september læs mere om arrangementet her. Tilmeldingen foretages på Videncentret, Hestes anmeldelsesskema, originalt hestepas vedlægges eller afleveres i sekretariatet om morgenen på prøvedagen. Sidste tilmeldingsfrist er: den 21. august

3 Gebyr og eventuelt betaling opkræves inden prøven. Tilmeldingsgebyr: hingste: 1.830,00 kr. inkl. moms hopper og vallakker 1.120,00 kr. inkl. moms Opstaldning: 1 døgn: 450,00 kr. inkl. moms Foto: Lene Tingleff Kontakt dit forbund Mark Stor risiko i år De deltagende avlsforbund betaler et lignende beløb - vær sikker på at det aktuelle avlsforbund er indstillet på dette. Testbane for springning - løs og under rytter, se her. Der er foretaget mindre ændringer af propositionerne i forhold til sidste år. Er der spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jørgen Finderup , Gitte Eskelund eller Pernille Halkjær Justesen Manganmangel Mangan er et vigtigt næringsstof, som ved mangel kan føre til endog store udbyttetab. I år vurderes risikoen større end normalt, da det har været meget tørt, og solindstrålingen har været høj. Manganmangel ses oftest i vinterbyg, men også i vinterhvede. I det lange løb kan manganmangel forebygges ved at sørge for, at reaktionstallet ikke bliver for højt, da høje reaktionstal øger manganmangel. Derfor er det en god idé at kalke positionsbestemt, så overkalkning undgås. På nuværende tidspunkt anbefaler vi mangan til alt vinterbyg. Det bør også vurderes og overvejes at tilføre mangan til vinterhvede. Brug mangantester Afhjælpning Når symptomer på manganmangel forekommer, er skaden allerede sket. Oftest lider planten af manganmangel, længe før det kan ses med det blotte øje. Har du mistanke om manganmangel, kan en planteanalyse foretages på dit Planteavlskontor. Det kræver blot 25 af de nyeste udviklede blade (fra 3. fuldt udviklede blad), sendt i en plasticpose med lidt våd køkkenrulle. Angiv sort, jordbund, såtidspunkt og udviklingstrin. Ved bladgødskning hjælper det ikke at øge dosis i den enkelte sprøjtning, da planten ikke kan optage mere mangan, end den lige nu har brug for. Derfor kan gentagende behandlinger være nødvendige. Nitraman og Mangan 180 er flydende manganmidler med 5-7% N. At produktet er flydende gør håndtering i sprøjten 3

4 væsentlig nemmere. Indholdet af nitrat hjælper også til en hurtig optagelse af mangan i planten. Af andre manganmidler findes også magansulfat i pulverform samt mangancarbonat. Når der skal vælges middel, er prisen selvfølgelig vigtig. Mangansulfat er billigt, men er uden kvælstof, og opblandingen af pulveret i sprøjtetanken kan være en udfordring med risiko for udfældning og dysestop. Kontakt evt. din planteavlskonsulent inden du går i gang! Kvæg Navlen skal være helt tør Kalve skal være transportegnede Kalve med indtørret navlestreng eller sårskorpe er ikke transportegnede. Det ville resultere i en bøde på kr. at transportere denne kalv. Gennem de seneste år har der været øget fokus på kalvenes transportegnethed. Lovgivningen foreskriver, at kalvens navle skal være fuldstændig helet, inden kalven må transporteres. I praksis betyder det, at der på navlestedet ikke må forefindes en indtørret navlestreng eller en sårskorpe. Det har Det Veterinære Sundhedsråd udtalt i en forespørgsel om, hvad der skal forstås ved en fuldstændig helet navle. Foto: Henrik Læssøe Martin Udfordringen for landmanden er, at der kan være stor variation i, hvornår navlestedet er fuldstændig helet på den enkelte kalv lige fra en uge op til tre uger og tilfælde, hvor der har været infektion endnu længere. Store bøder Bøden i forbindelse med overtrædelsen er i størrelsesorden kr. til både landmanden og chaufføren, der medtager kalven. En hurtig heling af navlestedet opnås ved god hygiejne under såvel kælvningen som opstaldningen af kalven samt ved en desinfektion af navlestedet lige efter fødslen. Kilde: Kvæg Nyt nr OBS Tre 1-årige miljøstøtteordninger fortsætter uændret i 2014 Fra 2014 reducerer NaturErhvervstyrelsen antallet af 1-årige miljøordninger til i alt 3 ordninger. Du kan fortsat søge ordningerne: Ekstensivt landbrug, hvor der ydes støtte til landbrugsdrift med et reduceret forbrug af gødning og uden brug af pesticider Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer, hvor der ydes støtte til pleje af græsarealer med afgræsning og/eller slæt Handyrordningen, hvor der ydes støtte til produktion af oksekød 4

5 Fra 2014 kan du ikke længere søge støtte til ordningerne: Etablering af flerårige energiafgrøder Produktion af flerårige energiafgrøder Etablering af økologiske frugttræer og bærbuske Afgrødevariation Ordningerne bliver lukket, fordi de ikke har levet op til forventningerne, og har været forholdsvis dyre at administrere. Beslutningen om at lukke ordningerne gælder først fra 2014, og du kan derfor stadig søge de pågældende ordninger i Tjek den nye ejendomsvurdering Nye vurderinger Forkert benyttelse Hvornår vurderes ejendomme? Hvis en tidligere ejendomsvurderi ng er forkert SKAT har lige udsendt vurderinger af landbrugsejendomme og andre erhvervsejendomme her i foråret Vurderingen kan påklages indtil 1. juli Den offentlige ejendomsvurdering har bl.a. betydning for størrelsen af ejendomsskatten. Derfor er det værd at tjekke, om vurderingen er rigtig. Den lige udsendte ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2012 får betydning for ejendomsskatten i Ejere af mindre landbrugsejendomme på f.eks ha kan opleve, at ejendomsvurderingen ændres til en boligvurdering i stedet for som tidligere at være en landbrugsvurderet ejendom. Dette vil medføre, at ejendomsskatten stiger til op imod det tidobbelte. Dette skyldes to ting, nemlig en stigning i beskatningsværdien, som er grundværdien og en stigning i beskatningspromillen. Så hold øje med, om din landbrugsejendom bliver vurderet som andet end landbrug, f.eks. bolig eller andet erhverv. Erhvervsejendomme vurderes i lige år, mens boligejendomme vurderes i ulige år. Boligejendomme vil derfor blive vurderet næste gang 1. oktober 2013 og udsendt til boligejere i foråret Det er prisforholdene pr. 1. oktober, som lægges til grund ved vurderingerne, men reelt er det ejendomshandler i perioden indtil 1. oktober, der danner grundlag for vurderingen, og der er derfor i sagens natur en vis forsinkelse i ejendomsvurderingernes værdiansættelser i forhold til markedspriserne. Regeringen har med virkning fra 1. januar 2013 indført nye skærpede regler for muligheden for at få genoptaget tidligere års vurderinger. Efter klagefristen kan der nu kun ske genoptagelse, hvis ejeren kan bevise, at der er en egentlig faktuel fejl i vurderingen. Det kan f.eks. være en fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Det forhold, at ejeren alene er uenig i den 5

6 beløbsmæssige vurdering af en ejendom, berettiger ikke til en genoptagelse af vurderingen. Det er muligt at anmode SKAT om at genoptage en ejendomsvurdering inden 1. maj i det fjerde år efter vurderingstidspunktet. Hvordan beregnes ejendomsskatten? I 2003 indførte regeringen et skatteloft på ejendomsskatten. Dette betyder, at kommunen beregner ejendomsskatten af den laveste værdi af enten den aktuelle grundværdi eller en lavere skatteloftsværdi. I praksis bliver den aktuelle grundværdi hvert år sammenlignet med sidste års skatteloftsværdi tillagt en årlig reguleringsprocent. Skatteministeriet fastsætter reguleringsprocenten hvert år, og den udgør mindst 3 og maksimalt 7 procent. I 2013 udgør reguleringsprocenten 7 procent. OBS Ægtefælleudtræden Folkepension Førtidspension startet før Kort nyt om socialøkonomi I efteråret 2012 opstod problemer for ægtefæller, der var ejer eller medejer af en virksomhed, og som ønskede at træde ud af virksomheden, der fortsat skulle drives af ægtefællen. Problemet opstod, hvis de på et tidspunkt havde arbejdet i virksomheden og nu ønskede at søge om efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge. Det ser ud til, at der nu kommer en løsning på den situation. Beskæftigelsesministeren Mette Frederiksen lover nu at justere reglerne, som mod hensigten har gjort det sværere for udtrædende ægtefæller at få dagpenge eller efterløn. Ministeren har lovet at fremlægge en model, hvor man ser bort fra medejerskab ved udtræden af en virksomhed. Der skulle komme en ny bekendtgørelse inden længe. Udbetaling af og ansøgning om folkepension blev frem til varetaget af medarbejdere på pensionskontorer rundt omkring i landets kommuner. Nu varetages arbejdet med folkepension af Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark drives af ATP fra 5 store centre. Det er muligt at kontakte Udbetaling Danmark pr. telefon eller skriftligt. En medarbejder på kommunens borgerservice kan evt. hjælpe med kontakten til udbetaling Danmark. Det kan frivilligt vælges at skifte fra den gamle førtidspension tilkendt før 2003 til den nye førtidspension. Der skal skriftligt anmodes fra 1. juni 31. december Skiftet sker med virkning fra den For de fleste førtidspensionister kan det betale sig at skifte til den nye ordning, men ikke alle. 6

7 Fjerkræ Forårsrengøring hos hønsene Forår Alt vaskes Lus Blodmider Kalkbensmider Oven på en længere periode med frost og sne er foråret nu endelig på vej. Med forårsvejret og de lyse timer kommer også en ordentlig omgang forårsrengøring som et godt præventivt. En grundig rengøring af hønsehuset mindst én gang om året er vigtig. Huset skal vaskes fra loft til gulv med en børste og brun sæbe. En efterfølgende kalkning med melkalk af væggene er rigtig godt og vil dræbe alle utøjsdyr, da det virker desinficerende. Alt hvad der er på gulvet, så som halm, sand, savsmuld og andet køres ud, og gulvet vaskes og kalkes ligeledes. Når der er tørt inde i huset, køres der nyt materiale ind til gulvet. Fjerkræets fjende nr. 1 er utøj, som trænger sig ind alle vegne, og man må til stadighed holde et vågent øje med såvel husene som sine dyr. Fjerkrælus lever udelukkende på dyrene og gemmer sig navnlig omkring det dunede bagparti, og i særlig grad kloakåbningen, men også i lårkrogene, og under vingerne gemmer de sig ofte og lægger deres æg. Såfremt hønsene står og piller sig ustandselig, virker magtesløse og ansigtsfarven afbleges, er der stor risiko for, at hønsene har lus. Alt må renses som ovenfor beskrevet, og hønsene må også have en grundig omgang utøjspudder. En god forebyggelse mod lus er et godt tørt støvbad. Dette laves f.eks. som en sandkasse, hvor man har tørt, fint, skarpt sand iblandet fine strandskaller. Blodmiden er ligeledes en af fjerkræets fjender. Blodmiden kommer frem om natten, hvor den så fra sit skjul kravler op på dyrene, suger sig fast til dyrets hud og derfra suger til sig. Om dagen opholder den sig på utilgængelige steder, så som revner og sprækker. Lus og mider formerer sig kraftigst i varme og især i fugtigvarme perioder, hvorfor man bør være særlig opmærksom på sine dyrs trivsel og adfærd. Miderne lever på benene af hønsene. Her udvikler de en kalkagtig sekretion under skellene på hønsenes løb, der får disse til at løfte sig. Såfremt det ikke behandles, kan det blive pinefuldt for dyret, og fødderne kan blive stive og deforme. Kalkben behandles ved at opløse hønens løb med en god gang sæbevand evt. brun sæbe eller spåner (smøres på med evt. en gammel tandbørste) Bagefter tørres de godt og påsmøres en fast og fedtholdig olie, som f.eks. vaseline. Vaselinen lægger sig som en lufttæt hinde omkring kalkbensmiderne og forhindrer dem derved i at leve og udvikle sig. Behandlingen gentages hver uge, til det er væk. 7

8 Forebyggelse OBS! Det allerbedste man kan gøre i forhold til utøj er forebyggelse, både i hønsehuset, og i hønsegården. Rengøring af hønsehuset mindst en gang om året, bunddækket skal skiftes, redekasser og siddepinde skal skrubbes. Det allerbedste er, når hønsene kan gå frit i haven og marken, hvorved de ikke udsættes de samme steder med evt. utøj gang på gang. Hvis dette ikke er muligt, vil det være godt med en tomgangsperiode, hvor hønsegården i en periode står tom. En god idé er også, at hønsegården bliver gravet godt igennem. KO på gyllealarmer og -barrierer udskydes KO-kravet til gyllebarrierer, KO-krav 1.32 ophæves i ny bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, der forventes offentliggjort først i april Dette skyldes en meddelelse fra Miljøstyrelsen om, at de regler, der ligger til grund for krydsoverensstemmelseskrav 1.32, ikke kan håndhæves før 1. oktober EU-ansøgning på nettet Slip for bøvlet! Mark Betingelserne kan være ændret Strigle m.v. Vær kritisk Mindre jordbrugere kan slippe for bøvlet med at få udarbejdet EU-ansøgningen. Det eneste man skal gøre er at udfylde et elektronisk skema på med ganske få oplysninger. Ingen lange udredninger, ingen møder men sikkerhed for, at tingene er i orden! Jordbruget skal være under 10 ha, prisen er fra 1.000,-. Læs mere og find det elektroniske skema på ww.nemeu.dk Giv græsmarken et forårseftersyn I sidste nummer af FlexNyt blev der beskrevet lidt om overvintring af græsmarken. Foråret trækker ud, og derfor kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt at handle anderledes end beskrevet. Så hold øje med græsarealerne i denne tid. Vejret med sol om dagen og frost om natten kan være hårdt for græsmarkerne. Græsset ser brunt og kedeligt ud mange steder, men meldingerne udefra fortæller, at der er små grønne spirer tæt ved jorden. Det er dog svært at sige på nuværende tidspunkt, om græsset har taget skade, eller den lange frostperiode blot har holdt græsset i fryseboksen, så det er klar til at gro, når varmen kommer. Græs begynder at gro, når jordtemperaturen kommer over 8 grader, og kløver følger efter, når jorden kommer over 10 grader. Nogle steder kan det være nødvendigt at strigle græsset for at skabe lys og luft til græsset. Også på arealer, hvor der har været dyr sent i det våde efterår, kan en gang med striglen være en fordel. Det er også vigtigt at få jævnet muldskud, så der ikke kommer jord med i ensilagen. Hvis der er mange småsten i jordoverfladen, bør arealet også tromles. Husk at der aldrig må køres på våd jord, så græsset tager skade. Det kan være svært at vurdere, om græsset har taget skade i vinterens løb. 8

9 Normalt er tommelfingerreglen, at hvis man er i tvivl, så pløj. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer. Problemet er i år, at det bliver ret sent, inden man kan se, om græsset kommer i gang og endelig få sået nyt udlæg. Tæl planter Info Højt sukkerindhold Hvis der er tale om mindre partier af marken, som har taget skade, kan en pletsåning være løsningen. Det gælder især, hvor der er tale om nye græsmarker. På ældre græsmarker skal man ikke acceptere dårlige marker, men lægge dem om. En god tommelfingerregel er, at der skal være græsmarksplanter (græs + kløver) pr m sårække i en afgræsningsmark og mellem 20 og 25 planter i slætmark. Der skal selvfølgelig tages hensyn til fodersituationen både sommer og vinter, inden man pløjer alle sine marker om! Dyrene skal snart på græs Selv om det ikke ser sådan ud i disse dage, må vi forvente, at græsset kommer i vækst i løbet af kort tid. Dog må vi forvente, at det først sker hen mod slutningen af april. Der må imødeses en ret kraftig vækst, når græsset endelig går i gang. Men det sker ikke før jordtemperaturen kommer op over 8 grader og den værste nattefrost er væk. Der må forventes op til 100 FE pr. dag på de bedste arealer. Græsset skal holdes nede på en passende græshøjde, ellers sker der et stort fald i fordøjeligheden. Så derfor skal arealet tilpasses. Der må forventes et ret højt sukkerindhold i forårsgræsset. Det kan være et problem for især heste, men de øvrige arter bliver også generet af det. Derfor skal man sørge for, at der er struktur nok til rådighed især i begyndelsen af afgræsningssæsonen. Det høje sukkerindhold opstår især, når det er varmt og solrigt om dagen og koldt om natten. Græsset bruger populært sagt sukker som kølevæske. Afgræsning er stadig det bedste og billigste foder til husdyr. Om du vælger reguleret storfold eller skiftefolde, er mindre vigtigt. Du skal vælge det system, du har det godt med og som virker på din bedrift. Reguleret storfold/ skiftefolde Dyrene skal bindes ud, når græshøjden er 7 12 cm i reguleret storfold. Dyrene skal så tidligt ud, at de kan følge med den store tilvækst, der er i maj. Vælger du at benytte skiftefolde, skal græsset være ca. 15 cm, når de lukkes på marken, og 7 cm, når de tages fra marken igen. Derefter skal marken have 2 4 ugers hvile. Følg Du kan få en god rettesnor for græssets udvikling ved at følge det i læsiden, f.eks. 9

10 græsvæksten Arealbehov ved læhegn og langs skovkanter. Her er temperaturen 2 3o højere end ude på marken. Det betyder, at græsset i læsiden er knap en uge længere fremme, og du kan dermed se, hvad der er i vente. Som en grov tommelfingerregel kan du regne med, at arealet skal være: Ønsket optagelse i FE x dyreantal divideret med Antal FE pr. ha i tilvækst. Eksempel: Ønsker man en græsoptagelse på 6 FE og har 25 dyr, skal du have et areal på 6 * 25/100 = 1,5 ha, hvor 100 er den forventede vækst i græsset målt i FE/dag. Dette udbytte kræver en ret god græsmark! Beregningen holder frem til 1. slæt, så sker der et fald i udbyttet. Vand Tilstrækkelig vandforsyning Mineraler Selen Husk på at dyr helst ikke går langt efter vand. Derfor må der som tommelfingerregel max. være 200 m til det nærmeste vandtrug. Er der længere, nedsættes dyrenes græsoptagelse væsentligt. Du ser det tydeligt ved, at græsset ikke udnyttes særlig godt længst væk fra vandtruget. En ko kan let drikke 20 l vand på én gang i varme perioder. Derfor skal du også sørge for, at vandtruget er stort nok. Har man 25 køer, skal vandtruget/trugene altså kunne rumme mindst 500 l, for at der er vand nok til alle. Dyr står ikke og venter på, at vandet løber til igen, for så er de andre gået. Det er vel ikke nødvendigt at nævne, men truget skal selvfølgeligt være rent og ikke indeholde jord, visne blade eller gødningsrester hverken fra i år eller sidste år. Normalt kan der optages mineraler (granuleret!) fra en automat, som opstilles i nærheden af vandtruget. Hvilke typer mineraler, der skal bruges, afhænger af, om der bruges suppleringsfoder, eller der kun er græs på menuen. De fleste dyr vil gerne have salt. Derfor er det en god idé at opstille en automat med mineraler og en automat med salt i nærheden af vandtruget. Der har de sidste år været tegn på selenmangel i en del besætninger. Det er især på let jord og på vedvarende arealer, som aldrig tildeles staldgødning. Man bør i sin foderplan tage højde for evt. selen. Man kan købe mineralblandinger med ekstra selen. Selenmangel viser sig især ved manglende drægtighed, svagt fødte dyr og almindelig utrivelighed. 10

11 Kvæg Kødkvægets dag den 4. maj 2013 Lørdag den 4. maj holdes der åbent hus i en række kødkvægbesætninger. Her er der mulighed for at se forskellige besætninger og få en snak med deres ejere. Hvilke besætninger, der holder åbent hus, kan ses på siden (p.t. ikke endelig opdateret!) Heste Løsgående hest Retssag Dom Hesteloven Skader forvoldt af løsgående heste Vestre Landsret har i 2012 truffet afgørelse i en sag om løsgående heste. Sagen drejede sig om en bilist, der kom kørende på en vej, da han fornemmede, at en hest på folden ved siden af vejen var på vej ud af folden. Bilisten trak derfor bilen til venstre, hvorved han kom ud i rabatten og mistede herredømmet over bilen, da han ville rette bilen op, hvorefter bilen væltede rundt flere gange. En betjent, der undersøgte uheldsstedet konstaterede, at der var en væltet jernpæl ved hesteindhegningen, der var ikke strøm på folden, ligesom han konstaterede hestespor tæt ved vejen. Billisten anlagde sag mod hesteejeren med påstand om, at hesteejeren skulle anerkende at være erstatningsansvarlig. Hesteejeren, der blev repræsenteret af sit forsikringsselskab, bestred, at hesten havde været ude af folden, og han gjorde gældende, at indhegningen havde været forsvarlig. Landsretten dømte som byretten og dømte hesteejeren til at være ansvarlig for ulykken, da det på baggrund af beviserne måtte lægges til grund, at hesten havde været på vejen, og at den havde været årsag til ulykken. Byretten og landsretten lagde også til grund, at der ikke havde været strøm på folden, og at hegnet ikke havde været tilstrækkeligt effektivt. I sagen var det ikke gjort gældende, at hestens ejer var ansvarlig for skaderne på objektivt grundlag, da hesten var løsgående. Dette gælder ellers ifølge hestelovens 30a, stk. 1. Havde denne bestemmelse været påberåbt af billisten, havde det været uden betydning, om hegnet havde været forsvarligt indrettet, og om der var strøm i hegnet. Noget andet er, at det forhold, at der ikke var strøm i hegnet, og at en hegnspæl var væltet, givetvis har haft stor betydning for, at bevisbyrden for, at hesten rent faktisk havde været ude på vejen, og dermed havde forårsaget ulykken, blev anset som løftet. 11

12 Skader Beviser Forlig Advokatfirma Delacour Dania har repræsenteret en klient, som en tidlig morgen blev vækket af naboen, da naboens heste var løbet ud af deres fold og efterfølgende var brudt ind hos klientens hingst. Hestene blev indfanget, og hingstens fold blev repareret af klienten. Efterfølgende konstaterede klienten, at der også var skader på hegnet i en fold, hvor klientens følhoppe gik, ligesom klienten konstaterede hovspor i rabatten langs den vej, som denne fold lå. Efterfølgende viste det sig, at en forbipasserende jæger havde set hovspor i rabatten denne morgen. Det viste sig, at følhoppen havde pådraget sig en meget alvorlig skade i hoften, som ifølge skønsmanden kunne være opstået ved, at følhoppen var blevet jaget rundt i folden af naboens heste og i den forbindelse var trådt forkert. Skaden sprang flere gange op, og følhoppen måtte aflives. Sagen var vanskelig at håndtere rent bevismæssigt, da ingen vidner havde set naboens heste i eller i nærheden af hoppens fold, og beviserne i sagen bestod derfor alene af klientens partsforklaring samt af den forbipasserende jægers vidneforklaring. Til gengæld var det notorisk kendt i området, at naboens heste af og til havde løbet ud af deres fold og under skønsforretningen viste det sig, at naboens folde og strømforsyningen til hegnet var særdeles mangelfulde. Dette var forhold, der kunne spille ind på bevisvurderingen. Det lykkedes at forlige sagen, og klienten fik ved forliget dækket en væsentlig del af det tab, som klienten havde lidt. De to sager viser, at skader forvoldt af løsgående heste meget vel kan føre til, at hesteejeren bliver erstatningsansvarlig for sådanne skader. Se også: Kilde: Advokat (H) Sophus Bøgeskov Christensen og advokat Christian Holch (L), Advokatfirma Delacour Dania Mark Græsmarkerne Vurdér græsset Overvintring af græsmarker Der er ikke meget grønt at se på markerne, og vejrudsigten lover endnu ikke forårsvejr. Men inden så længe får solen fat, og så er det med at være klar til en gennemgang af dine græsmarker. Vi er meget spændt på, hvordan græsmarkerne har klaret sig, da det har været et efterår og vinter med udfordringer. Efteråret bød på vådt vejr, hvor ikke alle fik taget sidste slæt, og nogen valgte at tage det på et sent tidspunkt, hvor genvæksten blev sparsom. Vinteren har været lang og har indimellem budt på meget lave temperaturer. Et plus er det dog, at de allerfleste græsmarker var i rigtig god kondition sidste år, så det bliver den kommende tids temperaturer, som afgør, om græsset klarer sig og kommer godt i gang. Det er vigtigt, at du får vurderet dine græsmarker, især de ældre. Der skal ikke være større pletter med dødt græs, medmindre der er en meget aktiv 12

13 hvidkløverbestand, som kan fylde hullet. Der skal samlet set ikke mangle mere end 5% af planterne på arealer med rent græs og maks 10% på arealer med kløvergræs. Du kan tælle de overlevende græsplanter (både græs og kløver) i sårækken, der skal være planter pr. meter sårække til slæt og til afgræsning. Omlægning Isåning Tromling / strigling De steder, hvor plantedækket ikke er i orden, bør marken lægges om. Du skal dog lige sikre dig, at din fodersituation er i orden og overveje, hvordan du bedst får en ny græsmark. Den hurtigste måde er ved at udlægge det nye græs i en grønafgrøde, grønbyg eller grønært, som kan høstes fra midt i juni. Hvis der er en tynd bestand af græs med mindre bare pletter i marken, eller marken bare ikke kan undværes, kan den i visse tilfælde repareres ved isåning. Det gælder primært yngre græsmarker. Vores erfaring er, at det sjældent kan svare sig, at så noget i ældre kløvergræsmarker, da udbyttet af isåningen bliver for dårligt. På lette jordtyper kan isåningen ske med en alm. radsåmaskine, hvis såskærene strammes godt op, og der tromles bagefter. På svære jordtyper bør der anvendes en såmaskine med skiveskær. Brug en tidlig blanding, hvis græsmarken skal ligge i flere år, brug italiensk rajgræs eller hybridrajgræs, hvis den blot skal holde denne sæson. Acceptér aldrig en dårlig græsmark! Har du en græsmark, som var rigelig lang fra efteråret af, kan det være gavnligt at strigle græsmarken, så du kan få fjernet vissent græs, så der kan komme lys og luft til planterne. Pas på ikke at ødelægge hvidkløverens udløbere. Græsset skal være tørt, når der strigles, så det kan smuldre. På efterårsudlagt græs og på mildere jordtyper vil det være fornuftigt at få tromlet arealet for småsten, som er løftet op af frosten. Hvis der er muldskud, skal de jævnes. Kør dog først, når jorden er så tør, at traktoren ikke laver skade på græsmarksplanterne. Er du i tvivl, så kontakt din konsulent. Gødskning af græsmarken Tildel når græsset er i vækst Den første tildeling af handelsgødning bør ske, når der er begyndt at komme vækst i græsset. Gødskningen bør tilpasses markens alder og andelen af kløver. I en flerårsmark, hvor der er en god aktiv bestand af især rødkløver er behovet for kvælstof ikke så stort, som f.eks. i en førsteårs-mark. Vurdér derfor dine marker og tag evt. en snak med din planteavlskonsulent, hvis der kan være grund til at flytte lidt rundt på gødningen. 13

14 Kalium Selen Kløvergræs har behov for kalium. Der skal være ca. 25 kg kalium til rådighed for hver fe, man forventer, og det gælder for alle slæt, derfor er der behov for kalium igennem hele vækstperioden. Vær især opmærksom på dette på den lettere jord, hvor kalium ikke bindes i jorden. Der kan især opstå kalimangel i 2. og 3. brugsår, hvor der forud er høstet store udbytter. Kløvergræs har ikke behov for selen, men det har kvæget. Derfor kan det være aktuelt at tilføre selenberiget gødning til græsmarker, hvor der er problemer i besætningen med selenmangel. Gødskning med selen bør altid afstemmes med din fodringsrådgiver, så der ikke sker overforsyning. Gød aldrig kritikløst med selen for lidt selen er noget skidt, for meget selen er rigtig skidt! Kvælstofprognosen Et lille plus på lerjord Hvor gælder prognosen? Hvad nu? Kvælstofprognosen er netop offentliggjort. I år er den ens for hele landet og giver et lille plus på 5 kg N pr. ha for JB over 4. For JB 1 til 4 er der ingen korrektioner. Prognosens angivelser anvendes på marker med vinterkorn og forårssåede afgrøder med et kvælstofbehov, uanset om der er tilført husdyrgødning eller ej. Prognosen gælder ikke for overvintrende afgrøder, der har en stor kvælstofoptagelse i løbet af efteråret og vinteren dvs. græs, vinterraps o. lign. Men prognosen gælder altså for vinterkorn. Prognosen gælder for både vandede og uvandede jorder. På planteavlskontoret står vi klar til at hjælpe med at beregne din kvote du skal blot ringe til din konsulent. Hvis du selv vil korrigere den og har en gødningsplan fra os, så kan du bruge skema A. I skema A kan du se hvor mange ha, du har med JB over 4. 5 kg N pr. ha svarer til: 24 kg pr. ha 21 kg 24-7 pr. ha 19 kg 27-5 pr. ha Brug af egen udsæd Der skal måske betales forædlerafgift Når der bruges egen udsæd, skal der betales forædlerafgift til sortsejeren. Afgiften for de forskellige sorter varierer. På hjemmesiden kan du se afgiften samt indrapportere de brugte mængder af egen udsæd. Landmænd med mindre end 17,6 hektar med korn, raps og bælgsæd har ikke pligt til at betale forædlerafgift. Ved brug af egen udsæd, kan der spares på udgifterne til udsæd. Køb en mindre mængde udsæd af de sorter, du finder interessante og opformér det på et af dine bedre arealer uden store problemer med ukrudt. Det skal sikre en 14

15 ren vare med store kerner. Så kun en ren vare i en høj kvalitet og få den bejdset, hvis der er behov for det. For at vurdere kvaliteten, anbefaler vi, at der tages en bejdsebehovsanalyse og en analyse for spireevne. Der skal indsendes en repræsentativ prøve på 1 kg. Man skal være omhyggelig med prøveudtagning, da sygdomme kan være meget uens fordelt i stakken. Prøven sendes til Planteavlskontoret, så klarer vi resten. Kvæg Der er nu 40 forskellige kvægracer repræsenteret i danske kvægbesætninger Der er registreret levende dyr af 40 forskellige malke- og kødkvæg racer i Danmark pr. 19/ Se dem her: ace.aspx?utm_source=li&utm_medium= &utm_campaign=daily IT iklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy og LRØ. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf

16 16