Kommunikation, Kultur og IKT i engelsk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation, Kultur og IKT i engelsk"

Transkript

1 Læreruddannelsen i Århus - BA 2013 Kommunikation, Kultur og IKT i engelsk Skrevet af Alexander Skelmose

2 Indhold 1 Indledning Metode Integrationen af IKT i sprogundervisningen TPACK Teknologiens betydning for ændringer i engelskfaget i folkeskolen God Anderledeshed Underviserens rolle fra centrum til periferien IKT som et interaktivt kommunikationsredskab Integration af IKT i sprogundervisningen Muligheder for autentisk kommunikation Input eller output Kommunikativ kompetence Kommunikativ undervisning Kommunikationsstrategier Sprogudvikling i en kommunikativ tilgang Analyse af autentisk kommunikation Kulturpædagogik i engelskfaget Interkulturel kommunikation i et globaliseret samfund Interkulturel kompetence Internettet som interkulturel arena Empiri Fremgangsmåde for indsamling af empiri Caseundersøgelse og analyse Diskussion - TPACK Konklusion Bibliografi Side 4

3 1 Indledning "Der skal være øget brug af it og multimedier; computeren skal for engelsk være, hvad lommeregneren er for matematikken." (Fælles Mål Engelsk) Dette citat, hentet fra undervisningsvejledningen for faget engelsk, er en anbefaling fra Undervisningsministeriet til valg af undervisningsmetoder og -materialer. Jeg har som mit udgangspunkt ville arbejde med et særligt fokus på IKT 1. Dette har hovedsageligt været ud fra en personlig interesse i digitaliseringen. Den problematik, jeg har fundet mest interessant i forhold til læring i folkeskolen, er måden hvorpå undervisningen relaterer til virkeligheden. Der vil altid være et spændingsfelt imellem det at lære noget i et scenarie styret af en underviser og det at afprøve noget og lære det ude i tilværelsen. På baggrund af denne undren over spændingen mellem virkelighed og undervisning, vil jeg undersøge, hvordan undervisningen kan fordre virkelighedsnære, autentiske læringssituationer. I konceptionen af min lærerfaglige problemformulering har jeg været mere opmærksom på de måder, hvorigennem IKT kan gøres til en del af undervisningens praksis. Det er dog sidenhen blevet klart for mig, at IKT som undervisningsredskab stadig er i et forholdsvis tidligt stadie. Derfor er opgaven orienteret mod en mere fagfaglig og fagdidaktisk optik, hvor IKT betragtes som et anvendelsesredskab med mange muligheder. Min lærerfaglige problemformulering bliver således. Problemformulering Hvordan kan læreren bruge IKT som støtte til at etablere autentisk brug af engelsk sproget både I og uden for klasse rummet, og derigennem styrke elevens engelske sprog og sprogbrug? 1 Informations- og kommunikationsteknologi - er en mindre udbredt betegnelse for IT, med et fokus på IT som kommunikationsredskab. Side 5

4 2 Metode I arbejdet med min professionsbachelor og problemformuleringen har jeg indsnævret mit fokus til tre hovedområder, og en case undersøgelse. Disse tre områder er fokus på IKT, fokus på interkulturel kompetence og internationalt samarbejde, samt fokus på en produktiv kommunikativ tilgang til sprog. Bachelorprojektet fokuserer på udskolingselever, specifikt elever i 8. klasse da mit udgangspunkt er en empirisk case-undersøgelse af et undervisningsforløb i en 8. klasse. Som et perspektiv på hvordan IKT vil få indflydelse på overvejelserne til planlægningen af undervisningen har jeg valgt TPACK-modellen, der forsøger at inddrage teknologien på en måde der tilgodeser den etablerede faglige viden og den pædagogiske viden. Til at beskrive pædagogiske konsekvenser af IKT har jeg inddraget Thomas Ziehes God Anderledeshed og hans perspektiv på ungdomskulturen, der også beskriver Internetkulturen. Derudover har jeg inddraget Lærerens rolle fra centrum til periferien for at belyse, hvordan IKT påvirker lærerens rolle, i relation til en kommunikativ undervisningstilgang. I mit arbejde har jeg vurderet, at selve overvejelserne vedrørende IKT hovedsageligt skal vurderes i relation til metoderne fundet i de fagdidaktiske metoder, hvilket er grunden til at det har fået mere vægt i min teoretiske del af bachelorprojektet. Jeg vil redegøre for den kommunikative kompetence opstillet af Karen Lund i Sprogfag i forandring. Derfra vil jeg redegøre for den kommunikative undervisningstilgang og to undersøgelser af kommunikationsstrategier og deres effekt på sproget. Derigennem analyserer jeg, hvordan den kommunikative kompetence kan tilegnes i en autentisk kommunikativ situation. Jeg har valgt at beskæftige mig med en kulturpædagogisk vinkel, da jeg synes dette er et uundgåeligt perspektiv, når IKT i en kontekst med internationalt samarbejde. Til dette redegører jeg for, hvad målet om interkulturel kommunikation betyder for engelskfagets rolle i folkeskolen. Jeg inddrager derudover den interkulturelle kompetence og forholder den til kulturel dannelse på internettet. Afsnittet om empiri er en kvalitativ indsamling af erfaringer fra et undervisningsforløb, hvor der først beskrives de overvejelser, jeg gjorde mig i forhold til denne undersøgelsesmetode. Empirien skal betragtes som en tilnærmelsesvis objektiv redegørelse af hændelser fra praktikken, med en analyse af de inddragede oplevelser. Afsluttende vil jeg forholde mine vurderinger til TPACK-modellen og føre en diskussion om, hvordan IKT inddrages i et interkulturelt klasselokale med en kommunikativ tilgang til sproget. Derefter vil jeg konkludere med en besvarelse og reflektere over mangler, og evt. hvor min undren stadig ligger. Side 6

5 3 Integrationen af IKT i sprogundervisningen 3.1 TPACK Professionsbacheloropgave 2013 IKT er et forholdsvist nyt område inden for undervisningspraksissen. Til en analyse af integrationen af IKT i sprogundervisningen vil jeg benytte TPACK 2 -modellen. Denne model er en videreudvikling af vigtigheden af pædagogikkens og fagets samspil, hvor TPACK er nyt perspektiv der foreslås at læreren bruger til at vurdere egne kompetencer som underviser. Den er forskellig fra andre modeller, da den holder teknologisk viden op på siden af pædagogisk viden og fagfaglig viden. Illustrationen på figur 2 illustrerer hver af de tre vidensfelter repræsenteret som en cirkel. (Reimer-Mattesen, 2012) For at kunne anvende IKT er det vigtigt at have kendskab til den nødvendige, teknologiske viden. Teknologisk viden forstås her som diverse elektroniske apparater: smartphones, tablets, Smartboards og kameraer. Teknologisk viden dækker også over Web 2.0-tjenester, som apps og software. Den pædagogiske viden er kendskab til pædagogiske teorier og praksisser, som f.eks. differentiering af individuelle forudsætninger, principper om dannelse og differentering i enhedsskolen. Den fagfaglige viden er det fagspecifikke teoretiske indhold, som f.eks. fagdidaktisk viden, sprogviden og kulturel viden. (Reimer- Mattesen, 2012) TPACK tager ikke højde for det egentlige behov for teknologiske faciliteter eller behovet for en kollektiv opbakning. Derimod er TPACK brugbar, til at forholde sig til at det ikke er nok for læreren at besidde de tre vidensfelter hver for sig. Derfor smeltes TPACK modellen sammen og baner vejen for yderligere fire vidensområder. Disse fire vidensområder bliver synlige ved at tage cirklerne fra figur 4 og lægge delvist over hinanden, så det kommer til at se ud som på Figur 1: De tre vidensfelter. figur 5. Vidensfelterne er beskæftiget med, at man Figur 3: TPACK-modellen 2 TPACK står for "Technological, Pedagogical And Content Knowledge." Side 7

6 forholder den viden man er i besiddelse af i de respektive vidensfelter og tænker dem sammen i en større kontekst. (Reimer-Mattesen, 2012) 3.2 Teknologiens betydning for ændringer i engelskfaget i folkeskolen God Anderledeshed Thomas Ziehe opstiller i sin artikel God Anderledeshed tre dimensioner: Tematisering, Informalisering og Subjektivering. Disse tre dimensioner beskriver han yderligere som områder, hvor nutidens ungdom er blevet frisat. Han ser det dog også som en problematik, da en mangel på god anderledeshed vil hindre elevens identitetsdannelse og selvrealisering. I følgende citat beskriver han tre konsekvenser af ændringen i de tre dimensioner: "Hvis vi ser på de tre ovenstående dimensioner har de meget til fælles med Karl Poppers tre-verdenssystematik, nemlig den objektive/semantiske verden, den sociale verden og den subjektive verden. Unge har adgang til en mængde emner, og for det betaler de en pris. For unge eksisterer muligheden for informalisering, og for det betaler de en pris. Og ligeledes har unge muligheden for at give deres egne indre verdener stor vigtighed, stor signifikans, og for det betaler de prisen." (Ziehe, 1999) Hver af disse tre dimensioner kan relateres til IKT, og den indflydelse de har på undervisningen i folkeskolen. Tematiseringen dækker over en overflåd af emner, og bliver kun forstærket når internettet bliver en integreret del af undervisningen. Internettets viden er enorm, og den store mængde information gør, at eleverne skal forholde sig til en bred vifte af problematikker. Emnerne synes for eleverne at flyde sammen og bliver til det samme, og derved mister eleverne ikke kun blikket for vigtigheden i detaljen, men de bliver også afvisende over for nye emner. Informaliseringen handler om at eleverne er vandt til en meget uformel hverdag, hvor det er nemt og hurtigt at finde et svar på et spørgsmål. Internettet er blevet et sted, hvor viden er direkte tilgængeligt, og derfor vil det være sværere at engagere elever i en længere arbejdsproces fordi inden den er sat i gang, vil eleverne være på jagt efter løsningen eller det rigtige svar. Elevernes kreativitet er i fare, fordi et svar er så tilgængelige, at det bliver problematisk at engagere dem i en konstruktiv læringsproces. Dette kan til gengæld modarbejdes med den kommunikative undervisning. Subjektiveringen omhandler elevens ønske om selv-henvendelse. Derigennem vil eleven stille spørgsmål som "Hvad har det med mig at gøre?" Her er der en fare for, at når eleven deltager i et undervisningsforløb, vil det have en meget begrænset nysgerrighed overfor hvad der ikke kan relateres til. (Ziehe, 1999) Underviserens rolle fra centrum til periferien I Hanne Andersens artikel Underviserens rolle fra centrum til periferien beskrives to typer læring; enten ubevidst eller bevidst, gennem enten kommunikativ læring eller det som hun beskriver som strukturalistisk Side 8

7 læring, hvor sproget set som et system af grammatik, der skal læres. Jeg inddrager her kun den kommunikative. I kontrast til de lukkede fill in the blanks-programmer påstår Andersen, at brugen af IKT lægger op til brugen af mere åbne opgaver. Hun foreslår task-baserede øvelser, hvor eleven er aktivt deltagende, og der er fokus på sprogfærdighedernes samspil. Hun beskriver en autentisk kommunikationssituation, der er styret af opgavetyper med det formål, at eleven konstruerer sin egen viden samtidig med at have et eksplicit mål, der er opstillet af underviseren. Disse autentiske task-baserede undervisningssituationer er ekstra mulige ved brug af IKT. For at skabe denne autentiske situation i sprogundervisningen foreslår Andersen en række redskaber. Første redskab er internettet som kilde til viden om kulturer, sprog, samfund underholdning og andre menneskers liv. Hun fastslår, at internettet er en stor del af elevernes hverdag. Hun argumenterer for, at når der surfes på internettet, er det i sig selv motiverende, men det må desværre også fastslås, at hjemmesider som google.com og ask.com altid har faktuel viden eller en god moralsk holdning fra en anden internetbruger til rådighed. Selvom Andersen er positiv over for brugen af internettet, er det nødvendigt at bevare fokus på, at eleverne skal indgå i en læringsproces, hvor det ikke er tilstrækkeligt at søge information og opstille det i en løs opgave. Problemløsning og autentisk kommunikativ undervisning er nødvendige for at støtte elevernes motivering i selv arbejdsprocessen. (Andersen H. L., 2006) IKT som et interaktivt kommunikationsredskab I How to use Chat af Gavin Dudeney forsøges det at beskrive de overvejelser, der skal til i inddragelsen af chat-programmer. Chat dækker over autentisk og direkte kommunikation med andre mennesker. Chat åbner op for helt nye muligheder for at kommunikere i en autentisk kommunikativ situation med elever fra hvor som helst. Hvad der er mest vigtig ved at chatte er, at det har en medfødt motivationsfaktor, men der er behov for at have et vågent øje for de begrænsninger og muligheder, forskellige chat-redskaber har. Der er behov for, at læreren er klar over den afmagt i forhold til struktureringen af læringsprocessen ved at sætte undervisnings med chat-applikationer i gang. Læreren er nød til at sætte et klart mål, ved f.eks. at strukturere det i forhold til præmisserne for god kommunikativ undervisning opstillet af Karen Lund i Sprogfag i forandring. Læreren kan give eleverne et element af informationskløft eller holdningskløft, hvor eleverne skal hente viden eller holdninger fra en kontaktperson, og bruge den i en evalueringsproces eller i et stykke arbejde. Da det ikke er muligt at administrere eleverne uden for klassens rammer, er det vigtigt, at der opstilles et mål, der motiverer eleven, og som læreren sidenhen kan måle på i forhold til, hvordan de har klaret en kommunikativ situation. (Dudeney, 2007) Side 9

8 3.2.4 Integration af IKT i sprogundervisningen Professionsbacheloropgave 2013 Thomas Ziehes tre perspektiver: tematisering, informalisering og subjektivering er alle legitime bekymringer i en undervisning med IKT, der samtidig fordrer den kommunikative tilgang til sproglæring. I dette afsnit vil jeg komme ind på hvorfor. I forhold til tematisering er det vigtigt, at læreren giver eleverne en struktur, der hjælper med at forholde sig til, hvad der læres. På den måde vil der opstå en bevidsthed hos eleven om, hvad der skal læres, og det er vigtigt, at læreren forholder opstillede undervisningsmål og læringsmål til det, der kræves af Fælles Mål. således udvikler eleven sproget i en passende kommunikativ og kulturel kontekst. I forhold til elevernes informalisering vil det være hensigtsmæssigt at læreren er opmærksom på at eleverne lærer at forholde sig til deres proces, frem for at nå et bestemt resultat. Læreren skal opfordre eleverne til at anvende indhold på internettet kritisk og lære dem at bruge deres logik og kritiske sans. I forhold til IKT er det relevant at kigge på de nye ord og tekstgenrer, der er opstået og nu har meldt sig på banen. Internettet er et bredt og multikulturelt forum, hvor der vil blive opfundet nye ord og måder at kommunikere på. Dette vil fordre en udvikling af kommunikative kompetence, både på det sproglige plan og det mere pragmatiske og sociokulturelle plan. Slås der op på Urban Dictionary 3, vil der findes en række ord, som er mere eller mindre gængse på internettet, men som ikke er hverken udbredte eller anerkendte i en uddannelseskontekst. Nye genrer, som de sociale medier, blogs, online-forummer og elektroniske artikler, er med tiden blevet mindre formelle, og det er vigtigt at inddrage læring af kommunikation i disse nyere skriftlige kommunikationsveje. Om ikke andet er det vigtigt at inddrage disse genrer som en kontrast til det formelle sprog, så eleven gøres bevidst om forskellen mellem formelt og uformelt sprog. Det er derfor relevant som lærer at vurdere, om der skal sættes op imod denne sproglige udvikling, der kan ses som en naturlig del af vores konstruktivistiske og socio-kognitive natur. Kommunikation via IKT kan inddeles i offentlig og privat chat. En offentlig chat er, hvor det ikke kræver en invitation af de samtalende. En privat chat, derimod, er beskyttet af enten et password eller et krav om, at de deltagende inviterer til samtalen. Det er vigtigt i mødet med eleverne, at de bliver givet en vis mængde net-etikette, så de lærer om god opførsel på internettet. At kommunikere noget i en privat chat via Skype forbeholder den socio-kulturelle indsigt til en forståelse af hinanden, hvorimod en offentlig udmelding på en væg på Facebook kræver en større mængde diskretion og kulturel viden om, hvad der er okay. Nedenfor giver jeg to eksempler på applikationer der er henholdsvis offentlig og privat. Skype er et eksempel på et af de mest potente chat-applikationer. På skype er det muligt at kommunikere via video, lyd, tekst og fil-deling. Dette program er ydermere også forholdsvis udbredt i ungdomskulturen, Dette er en hjemmeside der kan hjælpe med at definere nye ord og begreber, Side 10

9 og derfor vil læreren kunne trække på eleven som ressource til at instruere andre elever, for hvem programmet er ukendt. Skype er et eksempel på et multimodalt IKT-redskab, hvor eleverne kan dele alt hvad de har af digitalt materiale med hinanden. Her kan eleverne dele opgaver, video og sange med hinanden via en omfattende fildelingsfunktion. Google Documents er et eksempel på en kollaborativ online-applikation, med en indbygget chat-funktion. Dette redskab kan bruges af eleverne til at arbejde sammen om en given opgave. I NESTA-undersøgelsen fra 2012 inddrages et eksempel, hvor Google Documents bliver brugt, så alle elever i klassen kan samle deres arbejde i samme dokument. Læreren havde lavet et Excel-dokument med fire kolonner, hvori eleverne skulle indtaste deres ynglings havdyr, landdyr, sport og bog. Læreren kunne derigennem hurtigt samle alle elevernes arbejde og vise det på Smartboardet. Med Google Documents er det nemt for eleverne at lave lektierne hjemmefra samtidig med, at alt arbejdet befinder sig i skyen 4 (Barrett, 2009) Problemet med denne tilgang er, at eleverne skal vendes til at nogen sidder og læser med i ens skriveproces. Nogen elever vil føle sig utilpas med, at andre sidder og læser, hvad der skrives. Dette er særligt gældende for elever med indlæringsvanskeligheder, der ikke nødvendigvis vil være interesseret i, at de hurtige elever skal mase på og forstyrre deres lidt langsommere arbejdsproces. Om eleverne vælger at chatte i et offentligt forum eller et privat forum, skal eleverne stadigvæk udvikle deres tekst og samtale kompetence i forenet med hinanden. Eleverne skal have redskaber til at udvikle deres pragmatiske kompetence ved at få idéer af læreren til god internetetikette. Undervisningen integrerer brugen af almindelige forkortelser, da de er en stor del af sproget på internettet. Samtidig er det dog vigtigt, at eleverne danner en forståelse for brugen af forkortelserne: lol, btw, omg som et tegn på meget uformelt sprog, der kun hører til i samtale. Jeg vil foreslå en række handlinger, læreren skal iværksætte forud for arbejdet med chat-programmer: - Afprøv programmet og bliv ekspert til de funktioner der er relevante for lektionens undervisningsindhold. - Sæt et eksplicit, differentieret og fælles, mål med kommunikationen inden eleverne "sættes fri". - Optag deres interaktioner hvis det er muligt for mulig evaluering af elevens kommunikative intersprog. - Hav en back-up plan til undervisningen hvis internettet bryder ned. 4 skyen er et udtryk for filer der er tilgængelig fra enhver computer der har en internetforbindelse. Google Docs cloudfunktioner strækker sig ydermere til applikationer der findes på mobiltelefonernes styresystem (Android og ios) Side 11

10 4 Muligheder for autentisk kommunikation Professionsbacheloropgave 2013 I tilgangen til min fagfaglige teori vil jeg først redegøre for, hvad der forstås ved ubevidst og bevidst læring, og nogle af de pædagogiske implikationer de har for læringsprocessen. Bevidst læring og ubevidst læring er to læringsprocesser, der faciliteter kompetencedannelse på forskellige måder. 4.1 Input eller output Teorien om forståeligt input, af Stephen Krashen, handler om, at eleven kun har behov for at få et forståeligt input for at kunne tilegne sig sproget. Dette er et mere eller mindre radikalt læringssyn, der ser den ubevidste læring som den eneste nødvendige i tilegnelsesproces. Teorien bygger på et menneskesyn, der ser på eleven som værende i besiddelse af den samme mentale tilegnelsesanordning som et spædbarn, der lærer sit modersmål. (Lund, 2009, s. 128) Dog indvender Krashen, at elevens afholdenhed overfor sproget er stigende med alderen, fordi eleven opbygger et affective filter. Disse filtre består af faktorer som motivation, selvtillid og angst. Krashen udtrykker, at disse faktorer gør, at eleven ikke tilegner sig den samme mængde input som eleven der har en optimal attitude overfor sprogtilegnelsen. (Krashen, 2009) I det modsatte perspektiv befinder den bevidste læring sig. Her omhandler læring et menneskesyn, der ser eleven, som værende i besiddelse af kraftige kognitive bearbejdningsressourcer, og holdningen her er, at "den der lægger mærke til mest, lærer mest." (Lund, 2009, s. 130) Dog tyder nyere videnskab, på at hukommelsen forbundet med det ubevidste og det bevidste ikke hænger sammen. Bevidste handlinger kan derfor på baggrund af en bevidst viden føre til en automatisering og brug af sproget, der gøres til en del af den ubevidste hukommelse. (Lund, 2009, s ) 4.2 Kommunikativ kompetence Ifølge Karen Lund er den kommunikative kompetence bestående af flere elementer fra de helt små som enkelte lyde, bogstaver og bøjninger til det mere komplekse, som f.eks. tekstgenrer og samtaleteknikker. Disse forskellige komponenter kan inddeles i 4 kategorier, der udgør den kommunikative kompetence. Figur 7 er en illustration, der giver et overblik over den kommunikative kompetences helhed ud i bestemte Figur 6 Side 12

11 delkompetencer. Disse dele er afhængige af hinanden for, at eleven kan bruge sproget kommunikativt hensigtsmæssigt. (Lund, 2009, s ) Sætningskompetencen dækker over indbyggede høflighedselementer i sproget ift. ordvalg, syntaks og intonation. Denne kompetence består af de grammatiske funktioner, der er i samspil med de andre delkompetencer. Ordvalg og intonation er nogle af faktorerne, der skal opretholdes for, at eleven kan være opmærksom på, om der kommunikeres høfligt nok eller effektivt nok i forhold til kommunikationens hensigt. Kendskab til forskellen mellem britisk engelsk og amerikansk engelsk hører også under her og er forbundet med den sociokulturelle indsigt. Tekstkompetencen dækker over kendskab til de forskellige genrer, og hvordan man udformer en tekst ud fra kommunikationssituationen. Eleven skal være kompetent til at adskille formelt og uformelt sprog og hvornår det hver især er hensigtsmæssigt. Samtalekompetence dækker over kendskab til, hvordan man fører en samtale. På dette niveau skal eleven have kendskab til metoder, der kan hjælpe med at holde en interessant samtale kørende. Dette kan f.eks. være ved hjælp af fillers eller chunks, der ofte går igen, når der føres en samtale. Ved samtale er der meget mere fokus på det spontane sprog, og det er nødvendigt for eleven at gøre brug af et akut produktivt ordforråd. Derfor vil en leksikalsk tilgang til læring være ideel for at styrke elevens samtalekompetence. At have den pragmatiske kompetence betyder, at eleven kan praktisere sproget og overføre sin faglige viden til de sociokulturelle kontekster. Eleven skal lære at kunne afveje en kommunikativ situation og vide, om der er behov for at være høflig eller kortfattet. I forhold til kultur betyder det f.eks. at eleven ved at ingen har lyst til at være offer for en fordomsfuld eller en stereotypisk kommentar. Den pragmatiske kompetencer handler også om, at eleven stifter bekendtskab med og lærer af forskellen mellem at opstille en mundtlig præsentation og en skriftlig opgave. Der er visse diskursmarkører i det talte sprog, der hjælper kommunikationen på vej, så som kropssprog, personlig relation, øh'er og tilpasning af intonation. Disse her-og-nu strategier er ikke til stede i en skreven tekst, men eleven vil til gengæld have væsentlig mere tid til at forberede en skreven tekst. Den mest markante forskel mellem det skrevne sprog og talesproget er: talesproget forenklinger og særlige kommunikationsstrategier og skriftsprogets præcision og kompleksitet. Sociokulturel indsigt er det engelske sprogs vindue udadtil. Når eleven indgår i kommunikation, vil det blive bekendt med andre mennesker gennem social interaktion. Eleven vil således blive bekendt med kulturelle værdier i forskellige kontekster. Denne indsigt i interaktionen med andre mennesker kendes som den sociokulturelle indsigt. (Lund, 2009, s ) Side 13

12 4.3 Kommunikativ undervisning Kommunikativ undervisning er en tilgang, der bygger på et funktionelt sprogsyn, hvor fokus er på sproget som et redskab. Eleverne vil i den kommunikative undervisning komme til at indgå i en socio-kognitiv læringsproces, hvor eleven er i gang med at udvikle sit eget intersprog, der vil komme til udtryk i den kommunikativt rettede undervisning. Eleven vil opstille og afprøve hypoteser i et forsøg på, at få en given kommunikationssituation til at lykkedes. Fordi det er i den kommunikative undervisning, at elevens intersprog afprøves, er det også her, læringen finder sted. I en læringssituation, der støtter op om princippet negotiation of meaning vil eleven være motiveret af undervisningssituationen til at forsøge sig med sit intersprog som både består af fuldt automatiserede ordforråd og grammatik og lærerige hypoteser, der venter på at blive afprøvet. (Lund, 2009, s ) En normal misforståelse med de fleste aktiviteter i folkeskolen, er at det har været set som kommunikativt, når sproget er blevet brugt mundtligt for henholdsvis at indøve ordforråd og en allerede indøvet grammatik. Det er vigtigt at slå fast, at med kommunikative aktiviteter er alle sprogets færdighedsområder aktuelle: lytte, tale, læse, skrive. Termen kommunikativ dækker derfor over alle former for sprogbrug. En anden misforståelse ved kommunikativ undervisning er, at det normalt anvendes i en PPP 5 situation, hvor den kommunikative aktivitet ligger til sidst og kun omhandler indhold, der allerede er lært eller stiftet bekendtskab med. Problemet med det meste af den kommunikative undervisning, der førhen har fundet sted, ikke har været brugt i en problemløsende proces, men snarere i en automatiserings og repetitionsproces. I den kommunikative undervisning lærer eleven netop ved selv at forstå og fortolke andres udsagn, og ved selv at formulere sig både mundtligt og skriftligt. (Lund, 2009, s ) I Sprogfag i forandring opstiller Karen Lund derfor en række spørgsmål, der kan belyse, om den kommunikative undervisning rent faktisk påskønner interaktion, og derigennem bliver autentisk og motiverende: "Er der et kommunikativt formål med den enkelte aktivitet? Hvilket? Har afsender en intention med at kommunikere? Hvilken? Er der overhovedet en modtager for det der kommunikeres? Har modtager en eller flere gode grunde til at læse/lytte til det der formidles? Hvilke(n)?" (Lund, 2009, s. 153) Som en opfølgning på øvelserne skal aktivititeterne lægge op til: 5 Presentation, Practice, Produce - En struktureringsmetode hvor eleven først præsenteres for indholdet i et materiale for derefter at øve det og til sidst at lave et produkt. (en tale, en tekst m.m.) Side 14

13 "Betydningsafklaring: Stiller lytter betydningsafklarende spørgsmål? Foretager den talende reformuleringer for at præcisere det hun siger? Gives der feedback? Er deltagerne alle/begge aktive både når de taler, og når de lytter? Eller kan den enkelte frit vælge alene at være lytter - evt. tage sig en stille stund?" (Lund, 2009, s. 153) Karen Lund kommer selv med forslag til kommunikative aktivitetstyper der overholder kriterierne: Problemløsningsopgaver - Herunder hører projektarbejdet også. Eleverne skal i en problemløsningsopgave arbejde kreativt mod at finde en eller flere løsninger på et problem. Her vil eleverne samarbejde om at danne sig et fælles perspektiv, så der kan blive enighed om en løsning. Informationskløft opgaver - En informationskløft opgave kan være mere eller mindre struktureret, i forhold til hvordan lektionen differentieres. Begge parter sidder hver med hver deres opgave og partnerens svar. Denne slags aktivitet tvinger eleverne til at kommunikere for at kunne løse opgaven. Holdningskløft opgaver - En holdningskløft opgave har en risiko for at eleverne ikke kommunikerer, da der er flere svar på holdningsspørgsmål, og de er derfor ikke lige så afhængige af hinanden som i f.eks. en informationskløft. Derfor behøver eleverne nødvendigvis ikke at interagere, da det er nemt for en elev at påtage en anden elevs holdning eller meget mere simpelt ikke give nogen indvending overhovedet. Sociale interaktionsopgaver - Her er der risiko for at eleven ikke lytter eller kører på autopilot og det bliver nemt bliver ikke-fagligt. Her kan underviseren opstille et mål: succeskriterier eller interaktionskrav, der hjælper med at sikre at udførelsen af opgaven bliver kommunikativ. (Lund, 2009, s ) 4.4 Kommunikationsstrategier I artiklen Kommunikationsstrategier i folkeskolen gennemførte Dorthea Brodersen og Kirsten Maach Gibson et eksperiment med anvendelse af kommunikationsstrategier med det formål at forbedre elevens kommunikative kompetence gennem eksplicit instruktion i brug af strategier for succesfuldt at kunne kommunikere med en ikke-dansktalende person. I artiklen opstilles to typer kommunikationsstrategier: Risikostrategier og reduktionsstrategier. I et forløb med en 9. klasse arbejdede de mod, at eleverne tog risikostrategierne i anvendelse i langt højere grad end reduktionsstrategier. Risikostrategier skal forstås, som strategier eleven tager i brug for at kunne gennemføre et kommunikativt budskab, mens Side 15

14 reduktionsstrategien er, hvor eleven holder noget af budskabet tilbage, eller intet siger. (Brodersen & Gibson, 1982) I artiklen udtrykkes det, at kommunikationsstrategier ikke handler om sprogtilegnelse, men snarere om at muliggøre overførslen af hypoteser i elevens intersprog til en kommunikativ situation. Det er derfor på forhånd givet, at eleverne på 9. klassetrin har tilegnet sig sprog fra forskellige kilder. Da eleverne i deres forsøg blev spurgt om, hvilke strategier de brugte, tydeliggøres det, at elevens kommunikationsstrategier ikke nødvendigvis er helt bevidste, men at eleven kan verbalisere, hvorfra de havde deres hypotese. Med disse elever var kilden til elevernes ordforråd fra undervisningen, fra andre sprog og fra uden for undervisningen. (Brodersen & Gibson, 1982) Artiklen opstiller en række Risikostrategier: transfer, parafrase, overbegreb, direkte appel og tegn og fagter. De er beskrevet således: Transfer - strategien er en overførsel af et ord fra modersmål til engelsk, og heri ligger risikoen for, at eleverne fejlagtigt overfører ord, der kun er forståeligt for en dansker, samtidig er der dog en mulighed for succes ved, at eleven lærer, at visse ord er sprogneutrale og derfor kan overføres mere eller mindre direkte til engelsk; ord som internet, babysitter, doktor. Ydermere fastslår artiklen, at eleverne kan instrueres til at overføre ordet fra dansk, hvis det ender på -tion, -sion eller -isme, dog med en hvis mængde kritisk sans. Parafrase - denne strategi består i, at eleven finder andre måder at udtrykke et ord du kender på dansk, men ikke kender den direkte oversættelse af. Dette kan gøres gennem forklaring, omskrivning eller illustration. Et eksempel på en omskrivning er håndvask der kan parafrases til a place where you was your hands. Overbegreb - her vil eleven benytte et overordnet begreb til at beskrive en mere specifikt handling. I artiklen kommer de med eksemplet: hvis eleven ikke kender ordet gåtur på engelsk, kan der tys til en overbergreb som trip. Direkte appel - Beskrevet som en samarbejdsstrategi, hvor eleven i sin interaktion kan forsøge at få hjælp fra sin interaktionspartner for at gennemføre kommunikationen. På dansk ville det være et "Hvad er det nu det hedder...?" spørgsmål. Tegn og Fagter - Beskrevet som en støttestrategi, hvor eleven i sin interaktion kan benytte tegn, fagter og lyde til at gennemføre kommunikationen. (Brodersen & Gibson, 1982) Side 16

15 I forsøget havde eleverne været opdelt i tre grupper ud fra deres formodede lingvistiske kompetence, men da den kommunikative kompetence ikke stemte overens med denne inddeling, gjorde det anledning til en undren. Denne kendsgerning gjorde, at følgende to teser blev opstillet i artiklen som evident i forsøget. 1. "en elevs lingvistiske kompetens forbliver upåagtet i en autentisk samtalesituation, hvis eleven ikke er i besiddelse af strategisk kompetens." 2. "de elever klarede sig bedst, hos hvem den lingvistiske og den strategiske kompetens var i balance." (Brodersen & Gibson, 1982) Efterfølgende opstillede de et kontinuum af elever baseret på deres lingvistiske niveau. Det var evident i undersøgelsen at de elever der udtrykte den største udvikling af deres kommunikative kompetence opstod hos generte elever med en svag lingvistisk kompetence, hvorimod elever med en stærk lingvistisk kompetence ikke oplevede en markant forbedring af deres kommunkative kompetence. Deres endegyldige resultat på forsøget blev at kommunikative strategier er med til at hjælpe elever på henholdsvis et lavt sprogligt og et højt sprogligt niveau til at have selvtillid til at påtage sig kommunikativt hensigtsmæssig intersproglig adfærd. (Brodersen & Gibson, 1982) 4.5 Sprogudvikling i en kommunikativ tilgang En undersøgelse af Vibeke Haaning i år 2000 forsøgte at lave en undersøgelse der tilnærmelsesvist lignede en foretaget i Begge undersøgelser forsøgte at vurdere elevens kommunikative kompetence i en interaktion med en indfødt engelsk sprogbruger. Undersøgelsens blev i 1976 foretaget som et led i et uddannelsespolitisk fokus på at gøre Danmark tosproget, med engelsk som andetsprog. (Haaning, 2003, s. 77) I undersøgelsen anerkender Vibeke, at tiden i år 2000 var en anden. Hun anerkender, at en stor påvirkning fra de amerikanske og engelske medier har ført til, at eleverne har en bedre receptivt kompetence, og et større ordforråd. Hun anerkender at i forhold til brug af kommunikationskompetencer, giver dette eleverne i år 2000 en fordel, da flere ord betyder færre reduktionsstrategier. Hun anerkender også, at hun i sin undersøgelse havde en forventning om, at eleverne ville forbedre deres resultater af undersøgelsen, pga. et decideret politisk fokus på eleven mundtlige kompetence. Hun anerkendte også at eleverne havde et års tidligere sprogstart i år 2000, dog med samme antal timer, og derfor tilstrev hun heller ikke dette som en faktor. Ud fra dette opstilledes hypotesen at der måtte være "sket en kvalitativ forbedring af danske elevers mundtlige kompetence på engelsk." (Haaning, 2003, s ) Vibeke Haaning opdeler kommunikationsstrategier i en anden vigtig kategorisering, der i nogen træk minder om dem opstillet fra den ovenstående artikel. Begge har taget udgangspunkt i de samme teorier om Side 17

16 risikostrategier og reduktionsstrategier. Vibeke opdeler i sin undersøgelse, om eleverne benytter L1 eller L2-strategier. Det vil sige, om eleverne tager udgangspunkt i engelsk eller dansk, når de benytter risikostrategier. Derudover opdelte hun risikostrategierne yderligere i generaliseringsstrategier, kooperative strategier og non-verbale strategier. (Haaning, 2003, s. 77) Hendes sammenligning indbefattede 2 kontrolgrupper af 8 elever. Anvendelsen af L2-strategier var højere hos eleverne fra år 2000, mens der var en stor del reduktionsstrategier og L1-baserede strategier brugt af eleverne i Det betød at 1976-elevernes sprog udgjorde 9,97% danske ord, mens 2000-elevernes sprog udgjorde 4,20%. (Haaning, 2003, s ) I forhold til ordforråd havde 2000-gruppen 351 forskellige engelske ord imod 1976-gruppens 304. I forhold til grammatisk korrekthed blev der fokuseret på udvidet tid. Gruppen fra 1976 brugte -ing-formen korrekt 7 gange imod 2000 gruppens 6 korrekte gange. Derimod var der en overgeneralisering hos 1976 gruppen, hvor der var 40 tilfælde af forkert brug af ing-form imod 2000-gruppens 2 tilfælde gruppen havde også 25 korrekte tilfælde af sammensat form imod 16 hos 1976-gruppen. (Haaning, 2003, s. 86) 4.6 Analyse af autentisk kommunikation Ud fra artiklen om kommunikationsstrategier vil jeg forsøge at analysere og vurdere, hvorledes kommunikationsstrategier bruges i kommunikativ undervisning for at støtte den kommunikative kompetence og være en hjælp i en autentisk kommunikativ situation. Forsøget i artiklen af Brodersen & Gibson bifalder et bevidst læringssyn, hvor eleverne kan drage nytte af deres kognitive kapacitet til at styrke deres kommunikative kompetence. Ifølge artiklen synes brugen af kommunikative strategier at styrke elevens selvtillid, idet de får en struktur at følge i en kommunikativ undervisnings- og læringssituation. Med Krashens hypotese om the affective filter i tankerne kan kommunikative strategier være med til at nedbryde manglen på selvtillid og derigennem øge motivationen, særligt hos de elever der har en lavere lingvistisk kompetence. I artiklen fokuserede de på at reduktionsstrategier ikke er gode til at løse sproglige vanskeligheder, jeg har vurderet det som en rationel antagelse i det reduktionsstrategierne yderligere informaliserer sproget. Der kan måske være behov for informalisering når kommunikationen foregår på skrift, så længe eleverne er kritiske over for hvordan reduktionen ændrer deres kommunikative budskab. Jeg vil ligeledes forsøge at vurdere de to teser opstillet i Bordersen & Gibsens forsøg i forhold til teorierne om den kommunikative kompetence opstillet af Karen Lund og kriterierne for kommunikativ undervisning opstillet af Karen Lund. Side 18

17 Første tese beskriver, hvordan elevens lingvistiske kompetence ikke kommer eleven til gode, hvis ikke han eller hun er i besiddelse strategier til at gennemføre kommunikationen. For at eleven får en succesoplevelse med kommunikationen, er det ikke nok, at eleven kan udtrykke forberedt viden og udvise et højt lingvistisk niveau. Elevens udvikling af den pragmatiske kompetence bør ske gennem brug af kommunikative strategier, som hjælper eleven på vej ved at give et eksplicit kommunikationsredskab. Præcist dette bifalder Swains perspektiv på læring, hvor eleven er i besiddelse af kognitive ressourcer, fordi eleven kan gøre brug af en bevidstliggørelse af sproglige strategier. Kommunikationsstrategierne bifalder samtidig elevernes hypotesedannelse og er med til at hjælpe eleverne med at udtrykke sig inden for deres uafprøvede intersprog. Anden tese beskæftiger sig med, at når den lingvistiske og den strategiske kompetence er i balance, vil kommunikationen lykkes. Det er derfor ikke nok, at eleverne er i besiddelse af et bredt ordforråd uden strategier. Mange elever vil ifølge Krashen tilegne sig disse strategier, men for resten er der behov for en hjælpende hånd eller en struktur. Det er heller ikke ideelt, at eleven præsenteres for strategier, hvis den lingvistiske kompetence ikke er til stede. Derfor er kommunikationsstrategier ikke nok i elevens tilegnelse af kommunikativ kompetence. Der er behov for, at elever med et lavt lingvistisk niveau får mulighed for at tilegne sig ordforråd og syntaktisk viden på andre måder. Det synes dog, at arbejdet med kommunikative strategier i en autentisk kommunikativ situation også vil udsætte eleven for forståeligt input i mødet en samtalepartner, og derigennem vil eleven tilegne sig lingvistisk kompetence. I forhold til Haanings undersøgelse på elever i år 2000 kan der konkluderes to ting. En tidligere skolestart synes at have en positiv indflydelse på elevernes mundtlige sprog. Derudover konkluderer undersøgelsen, at elevernes grammatiske evner er væsentlig bedre i år 2000 imod elever i år Som det fremstår i Haanings artikel er undersøgelsen kvalitativ og har ikke nok data til at være statistisk signifikant. Dog må det kunne siges ud fra resultatet, at en kommunikativ tilgang gavner elevens kommunikative kompetencer. Imens er vi nød til at anerkende, at en tidligere skolestart i år 2000 kan have haft en betydning for resultatet, særligt for elevens brug af -ing-formen. 5 Kulturpædagogik i engelskfaget I min undervisningscase var der et overvejet fokus på kulturelle værdier, da der foregik en interaktion med studerende fra et andet land. I dette afsnit inddrager jeg kultur i forhold til faget engelsk. Side 19

18 5.1 Interkulturel kommunikation i et globaliseret samfund Professionsbacheloropgave 2013 Interkulturel kommunikation er nu et konkret mål for engelsk i den danske folkeskole og stemmer overens med det, der står i folkeskoleloven om den alsidige udvikling. Den kulturelle dannelse og det engelske sprog skal være et interaktionsredskab på tværs af kulturer, hvilket også er det centrale for undervisningen i engelsk. Læser vi i folkeskoleloven, vil følgende også høre til det, der skal være integreret i undervisningen: "[...] gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling." (Fælles Mål Elevernes alsidige udvikling, 2009) Det engelske sprog er dominerende på internettet: 27% af internettets brugere har engelsk som modersmål, og 80% af det indhold der er tilgængeligt på internettet, er på engelsk. (W3Techs, 2009) Dette er en afgørende grund til, at engelsk anses som et af de vigtigste lingua franca-sprog i verden. På dette grundlag har engelsk fået rollen som Danmarks internationaliseringssprog. I Fælles Mål 2009 beskrives engelsk som værende et internationalt kommunikationsmiddel og er en blanding af kulturel dannelse og den kommunikative kompetence. "Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund." (Fælles Mål Engelsk, 2009) Det fremstår af dette citat, at engelskfagets formål er, at eleverne skal blive fortrolig med egen kultur i samspil med andre kulturer, og kunne deltage i et globalt samfund. 5.2 Interkulturel kompetence Interkulturel kommunikativ kompetence opnås ifølge Annette Gregersen i Sprogfag i forandring ved, at eleven modtager undervisning i henholdsvis sprog og kultur med målet om at være kompetent nok til at kunne kommunikere i skolens tætte relationer såvel som i det globale perspektiv. (Gregersen, 2009, s ) Interkulturel kompetence er af undervisningsministeriet defineret som: "Et individs indsigt i og evne til at kunne forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet samt at kunne kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer." (Undervisningsministeriet, 2005) Med dette som mit udgangspunkt for forståelsen af interkulturel kompetence vil jeg nu prøve at afdække, hvilken kompetence læreren må påtage sig, og hvordan den interkulturelle kompetence kan måles i undervisningen. Michael Byram opstiller den interkulturelle kompetence ud fra 5 elementer. Med disse med i bagagen er eleven således i besiddelse af kompetencer til at se relationer mellem kulturer i eget samfundslag og i andre samfund: Side 20

19 "Holdninger (attitudes): nysgerrighed og åbenhed, parathed til at forkaste forkerte forestillinger om andre kulturer og forestillinger om sin egen. Viden (knowledge) om sociale grupper og deres produkter og praksisser i ens eget og i ens samtalepartners land, og viden om de generelle processer der kendetegner interaktion på det individuelle og det samfundsmæssige plan. Færdigheder i at fortolke og relatere (skills of interpreting and relating): evne til at fortolke et dokument eller en begivenhed fra en anden kultur, at forklare den og relatere den til dokumenter eller begivenheder fra ens egen kultur. Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion (skills of discovery and interaction): evne til at tilegne sig ny viden om en kultur og kulturelle praksisformer, og evne til at bidrage med sin viden og sine holdninger og færdigheder i forbindelse med virkelig (real-time) kommunikation og interaktion. Kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse (critical cultural awareness/political education): evne til at vurdere kulturelle og samfundsmæssige forhold kritisk og på basis af eksplicitte kriterier: praksisformer og produkter fra ens egen kultur og ens eget land og ligeledes praksisformer og produkter fra andre kulturer og lande." (Byram, 2000) Michael Byram inddrager dernæst et evalueringsredskab for, hvordan læreren kan evaluere den interkulturelle kompetence med eleverne. I Lærerens interkulturelle kompetence udtrykker Karen Risager, at interkulturel kompetence er blevet et komplekst begreb, da det synes altid at være styret af kontekst. "Et interkulturelt kompetent menneske er simpelthen et menneske, der er i stand til at leve som verdensborger i denne flerkulturelle og globaliserede verden!" (Risager, 2000) Risager pointerer, at læreren må tilegne sig visse kompetencer som udgangspunkt for at kunne være en kvalificeret til at undervise den interkulturelle kompetence. Den affektive dimension - Dette er ifølge Risager den vigtigste forudsætning, og går ud på at have en grundlæggende tillid til andre mennesker og til verden. Dette er en meget personlig dimension, der ifølge Risager er nød til at være tilegnet fra barndomsårene. Den adfærdsmæssige dimension - Læreren bør have erfaringer med at bruge sproget i forskellige domæner. Det kan være på skoler, arbejdspladser eller et hjem. Det kan være i andre lande. Denne dimension kan heller ikke læres, men hører til som en del af personligheden. Side 21

20 Den kognitive dimension - Dette omhandler viden om et perspektiv på sit eget liv. Kultur er komplekst, fordi meningen om den formes subjektivt. Derfor er læreren nød til at forholde sig til de metaforiske briller, som man er udstyret med der farver ens måde at se verden på. (Risager, 2000) Risager udtrykker også et behov for, at læreren kan reflektere over indholdet i sin egen praksis. Læreren er nød til at kunne afkode, hvilke kulturelle værdier der kommer i spil i det materiale der anvendes eller det land, der vælges at lave samarbejde med. Hun stiller spørgsmålene: "Hvad sker der egentlig? Hvad er det for en social og kulturel praksis, og hvorfor ser den ud som den gør? Hvordan skal man vinkle kultur- og samfundsformidlingen i disse? Skal man f.eks. foretrække billeder, der kan tjene som modvægt til de billeder der cirkulerer i massemedierne og reklamerne, eller skal man tværtimod bruge mediebillederne?" (Risager, 2000) 5.3 Internettet som interkulturel arena Der er en forbindelse mellem kulturel dannelse og IKT. Kigger vi i faghæfte 48: It- og mediekompetencer i folkeskolen er følgende udtalelser evidente om, at brugen af Internettet forudsætter hjælp til forståelse og kendskab til forskellige vilkår forskellige steder i verden, såvel som inden for landets grænser eller inden for familien. "Børn og unge har hurtigt taget internettets mange mulige former for kommunikation til sig. De udveksler informationer, erfaringer, tanker, holdninger, følelser og fantasier. De udveksler viden med andre børn og voksne, som de kender fra deres hverdag i skole, fritidsinstitutioner og fritidsaktiviteter, eller som de har mødt via internettet." (Fælles Mål It- og mediekompetencer i folkeskolen, 2010) Når der kigges på den interkulturelle kompetence er der behov for et kig på den med teknologiens briller på. Hvilke ændringer har IKTs bagland bragt til hele idéen om menneskers sociale verden, og hvordan vi indgår i kulturer. Lande er nu meget tæt forbundede, og mennesker indgår i mange forskellige kulturelle forummer på internettet. Det står klart for mig, at der er brug for kulturel dannelse inden for internettets kulturelle opdelinger, som Michael Byram benævner. Forskellige internetforumer har deres egne kulturelle normer, der kommer til udtryk når man bruger Facebook eller en politiske hjemmesider. Der er en klar variation af sproget og mødet med dette sprog har brug for opmærksomhed. I forhold til Byrams fem Interkulturelle delkompetencer gælder følgende for internetkulturer: Eleven er nød til at opbygge et netværk af holdninger bygget i høj grad på evne til at være åbne overfor de kulturer, de møder på internettet og være villig til at forkaste forestillinger om folk med en anderledes sprogbrug eller udtryksform. Eleven skal i skolen lære om sociale grupper, også på de sociale medier. De skal kunne fortolke og relatere elektroniske dokumenter til deres egen kultur. Derfor skal eleven igennem kendskab til Side 22

21 egen kultur forstå de sandheder og kulturelle normer, der er på internettet. Eleverne skal være kompetente til at kommunikere og interagere på internettet omkring deres holdninger og samtidig sætte sig ind i andre menneskers holdninger på baggrund af mere end deres nationale kulturer. I forhold til Risagers opstilling af de tre dimensioner, der kræves for at kunne tilegne sig interkulturel kompetence, og derved et grundlag for at undervise hensigtsmæssigt i kulturer, må man vurdere sin egen kompetence her. Jeg vurderer ud fra disse dimensioner, at en god interkulturel sproglærer har været ude og rejse og har oplevet kulturer i forskellige sociale lag i forskellige lande. 6 Empiri 6.1 Fremgangsmåde for indsamling af empiri Målet med min empiriske undersøgelse er så vidt muligt at afdække erfaringer i forhold til den valgte problemformuleringen og føre analyse på disse på baggrund af min teori. Casen er skrevet delvist ud fra den respons jeg skrev til praktiklæreren på hvordan undervisningen forløb i alenepraktikken, og en logbog, jeg førte på min mobiltelefon i en applikation kaldt Noter 6. Logføringen var forholdsvis ustruktureret og førte til en stor mængde tekst, som der skulle bladres igennem, fordi jeg i starten blev ført logbog for hver eneste lektion. Jeg har valgt en kvalitativ undersøgelsesmetode i form af en caseundersøgelse, hvor det er målet at beskrive mit undervisningsforløb ud fra valgte kategorier. Tilgangen til kvalitative undersøgelser er mere kreativ, fordi succesen er afhængig af min evne, som undersøger, til at tolke kritisk på observationer fra egen praksis. Normalt er det frarådet, at man burger observationer fra et personligt undervisningsforløb, fordi resultaterne nemt kan være farvede af personlig bias. Derigennem kan undersøgelsen hurtigt blive ledet af ens yndlingsemne og holdninger, hvilket jeg er nød til at være opmærksom på for ikke at være irrationelt optimistisk overfor min empiri. (Andersen, 2008, s ) Jeg har valgt at bruge mit undervisningsforløb fra fjerde årgang som min empiri i mit bachelorprojekt, fordi jeg havde en positiv erfaring med mit undervisningsforløb, og fik positiv respons fra både underviseren og eleverne. Undervisningsforløbet indeholder ydermere relevante emner, som jeg har vurderet som værende hensigtsmæssige og brugbare i en analyse af den aktuelle problemformulering. I casen vil jeg løbende tolke på de observationer, der er forekommet i caseundersøgelsen og derigennem nå frem til et kvalitativt undersøgelsesresultat. 6 Noter er en applikation til iphone der deler ens notater med andre elektroniske enheder man har. Blandt andet bærbare computere og ipads. Side 23

22 Det vil være umuligt at lave en komplet beskrivelse af alle hændelserne, der har fundet sted i undersøgelsesscenariet. Jeg har derfor udvalgt nogle bestemte kategorier, der er særligt relevante for problemformuleringen. (Andersen, 2008, s ) Med det i baghovedet, vil følgende kategorier blive opstillet før casebeskrivelsen, som de observationer, der bliver relevante for arbejdet med bachelorprojektet: Integrationen af IKT i undervisningsforløbet. De kommunikative aktiviteter i klasserummet. Arbejdet med kulturer og interkulturel kommunikation i undervisningsforløbet) I næste afsnit vil der først blive redegjort for den relevante del af forberedelsesarbejdet. Dernæst er casen delt ind efter de tre ovenstående temaer, og analyseret ved hjælp af teori. 6.2 Caseundersøgelse og analyse Eleverne arbejdede i forløbet sammen med elever fra andre kulturer i et andet land, ved at etablere en forbindelse med elever et andet sted i verden gennem studieportalen epals.com 7. Jeg blev kontaktet af en australsk, en russisk og en svensk lærer, der var interesseret i et samarbejde. Det endte med at blive den russiske lærer, hvilket jeg i øjeblikket vurderede som bedst, fordi engelsk så var påtvunget som lingua franca. Det var ideelt, at eleverne skulle interagere med elever, der hverken kunne et dansk-lignende sprog eller engelsk som modersmål, da det satte eleverne på lige fod med hinanden. Eleverne ville i den sammenhæng lære, at L1-baserede ikke er brugbare i en autentisk interkulturel kommunikationssituation, derimod ville det input, de fik fra de russiske elever være på et lavere niveau. Fordelen ved at have valgt den australske klasse ville have været, at det input eleverne fik, ville have været større og mere kompetent fra en med engelsk som modersmål, mens ulempen her ville være, at eleverne ville føle sig intimideret over ikke at være sprogligt på lige fod. Fordelen med interaktionen med svenske elever ville være den kulturelle lighed i form af sprog, geografisk placering og historie, dog med ulempen at de kulturelle forskellige ikke var så store. Mit undervisningsforløb var struktureret i to forløb. Forud for det internationale samarbejde blev der 3 uger op til juleferien arbejdet med et forløb om kulturer og forskelle mellem danske kulturer og kulturer i et land, eleverne selv havde rejst til. 7 epals.com er en Web 2.0 hjemmeside som har sit eget system hvor lærere over hele verden kan tage kontakt til hinanden med det formål at etablere internationalt samarbejde. Side 24

23 Efter juleferien begyndte et 5 ugers forløb med internationalt samarbejde. Det var blevet aftalt med den russiske lærer at begynde forløbet med at introducere eleverne for hinanden. Herfra er aktiviteterne så vidt muligt inddelt efter de tre undersøgelseskategorier, og ikke i nogen bestemt orden. For kortfattet til, at kunne et give overblik var undervisningen struktureret ud fra et projektorienteret system, hvor eleverne arbejdede selvstændigt med at indsamle information om deres penpals hverdag. I denne uge blev der arbejdet på internettet med artikler og aktiviteter på en hjemmeside, der var blevet lavet til undervisningsforløbets formål. 8 Arbejdet med kulturer og interkulturel kommunikation i undervisningsforløbet Eleverne skulle både tilegne sig faktuel viden om en anden national kultur og interagere med elever fra et andet land og lære om kulturer igennem dem. Denne målsætningen gjorde følgende CKFer fra Trinmål for faget engelsk efter 9. klassetrin i Faghæfte 2 centrale for planlægningen og udførelsen af undervisningsforløbet. 1. "anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog. 2. anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lyd- og billedmedier samt it. 3. anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel." (Fælles Mål Engelsk, 2009) Det første punkt fra Fælles Mål var bl.a. opfyldt i følgende delforløb. Forud for arbejdet med de russisk penpals skulle eleverne ved hjælp af informationssøgning blive eksperter i dansk kultur. De søgte informationer på internettet inden for temaerne: "History, Climate and weather, Fame and fasion, Music, Movie, Etiquette and social rules, school rules and discipline." Dette arbejde skulle derefter danne grundlaget for en video, de uploadede på hjemmesiden Vimeo.com 9. Dernæst skulle eleverne på baggrund af den viden de tilegnede sig om deres egen kultur, opstille nogle spørgsmål til deres penpal, i relation til russisk kultur. Øvelsens udførsel gik i min optik smertefrit, og eleverne havde engageret sig i at skulle samtale med mennesker fra et andet land. Hovedparten af eleverne var særligt motiverede over at skulle snakke med hjemmesiden er lavet på portalen hvor det er muligt at lave en gratis hjemmeside ved hjælp af et grafisk designprogram. Programmet fungerer udelukkende online. 9 Vimeo.com er en Web 2.0 tjeneste hvor man gratis kan uploade videoer og dele dem med forskellige fællesskaber. Side 25

24 elever fra Rusland, samtidig med, at de var meget generte over at skulle kommunikere på engelsk. De udtrykte mange gange, at de ikke følte, at deres sprog var godt nok. Jeg første at forbedre deres kommunikationslyst med forskellige kommunikative opgaver, der krævede af eleverne, at de skulle bruge deres sprog i en interaktion med hinanden. (Disse øvelser står beskrevet nedenfor i sektionen om kommunikative aktiviteter) I forhold til de Interkulturelle delkompetencer er der her tale om, at eleverne tilegner sig faktuel viden om en anden kultur. Det kan diskuteres, hvorvidt disse værdier er relevante for et interkulturelt møde. Disse værdier ville hovedsageligt fokusere på kulturelle forskelle, hvor der med interkulturel kompetence også er behov for at finde fælles værdier og normer. Jeg vil argumentere, at denne øvelse giver muligheden for at styrke elevens kompetence inden for Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion. Fordi eleven netop skal bidrage med sin viden gennem virkelig kommunikation, mens der også tilegnes viden. Det vil også give mulighed for at lave aktiviteter, der fordrer læring af Færdigheder i at fortolke og relatere, da eleven skal fortolke den faktuelle viden og eventuelle holdninger, der fås fra samtalepartneren. Efter mine praktikelever havde mødt de russisk elever, blev der i klasseundervisningen arbejdet med fordomme og stereotyper, både om danskere og om russere. Eleverne havde mulighed for både selv at finde artikler ved at bruge søgemaskiner som google.com eller ask.com 10. I tilfælde af at IKT-redskaberne skulle bryde ned, havde jeg som regel en papir version af relevante eller brugbare artikler til arbejdet med, i det her tilfælde, artikler om stereotyper og fordomme på tværs af kulturer. Det var tydeligt, at eleverne reagerede positivt på at høre om russisk kultur fra en autentisk samtalepartner. Der var en positiv stemning blandt eleverne, der snakkede på kryds og tværs om mere eller mindre uheldige stereotyper, der passede på Rusland, f.eks. kunne der i dette forum høres, at alle russere drikker vodka, at alle russere er kommunister, og at det kun er koldt i Rusland. Jeg benyttede muligheden til at spørge, om de troede, Rusland var kommunistisk, hvortil en kvik elev svarede at "[...] Det var de vist nok ikke mere." Det var hovedsageligt negative stereotyper, der var at finde om Rusland, hvilket jeg forsøgte at vende til nysgerrighed. Da Rusland blev betragtet som modstanderen under den kolde krig, er der måske belæg for at den danske kultur stadig betragter Rusland skævt. I denne situation er det lærerens pligt at gøre brug af sin interkulturelle kompetence. Som Risager beskriver det, skal læreren, via sin affektive, adfærdsmæssige og kognitive dimension, kunne styre samtalen på klassen hen imod en interkulturel åbenhed overfor indholdet. Det bliver tydeligt, at eleverne skal have undervisning, der giver mulighed for at være mere nysgerrig og åben over for de kulturelle forhold i de 10 ask.com er en hjemmeside hvor en bruger nemt kan stille et kortfattet spørgsmål i et offentligt forum, eller finde et forum hvor spørgsmålet allerede er blevet besvaret. Side 26

25 russiske elevers kultur. Derigennem opstår muligheden for at undervise eleverne om interkulturelle Holdninger. Efter at have set præsentationsvideoen på Vimeo.com fra Rusland ændrede kommentarerne sig blandt nogle af eleverne. En elev sagde: "Jamen de ser faktisk helt normale ud." Nogle elever fortsatte med at komme med kommentarer angående deres fordomme og stereotypiske forestillinger. Det var målet, at eleverne skulle udveksle fakta og holdninger baseret på kulturelle forskelligheder for til sidst at skrive et essay eller en blog om forskellen mellem kulturer i Rusland og Danmark, men også England. Udover at skulle skrive en forholdsvis fri tekst, var elevernes lektie at engagere sig i kommunikation med deres pennevenner hver især og derigennem indsamle holdninger og viden om deres russiske 'medstuderende'. De kommunikative aktiviteter i og udenfor klasserummet. Eleverne skulle arbejde kommunikativt med et fokus på at kunne udtrykke sig i en autentisk situation. Derudover var et afsluttende mål for undervisningsforløbet, at eleverne skulle producere en tekst eller en præsentation. Derigennem var følgende sproglige CKFer fra Fælles Mål 2009 i fokus: "forstå hovedindhold og specifik information inden for forskellige genrer af talt engelsk om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel." (Fælles Mål Engelsk, 2009) Når eleverne var på klassen vekslede indholdet af lektionerne mellem at skulle snakke og diskutere med klassekammerater om, hvad de havde lært fra deres russiske pennevenner. En vigtig del af dette element blev, at de elever i klassen, der havde fået minimalt ud af deres interaktion kunne komme til at lære fra andre elever i klassen, der havde haft en dybere kommunikation kørende. Et eksempel på en opgave fra praktikken var, hvor eleverne parvist havde fået et ark A og et ark B, der begge havde billeder af kulturelle symboler. Forskellen mellem ark A og B var, at der var givet forskellig information under hvert billede. Begge ark skulle fyldes med den samme information, men for at det kunne lade sig gøre, var eleverne nødt til at interagere og stille hinanden spørgsmål til hvilken tidsperiode, hvilket land og hvad det symboliserede for at kunne løse opgaven. Dette var elevernes første opgave med en striks kommunikativ undervisning, og det viste sig at eleverne ikke havde meget interesse i at deltage i den. Side 27

26 Opgaven beskrevet ovenfor overholder delvist Karen Lunds kriterier for den gode kommunikative aktivitet. Det kommunikative formål var til stede i det de kommunikerende ikke kunne løse opgaven uden en kommunikationspartner. Givet at eleverne har en intention om at løse opgaven vil der givetvis være en motivation for at kommunikere, da opgaven ikke kan løses uden partnerens information. Svagheden i opgaven lægger muligvis i at eleverne ikke har så god en grund til at kommunikere om diverse kulturelle symboler. Havde jeg inddraget en opgave med mere relevante kulturelle symboler fra Rusland eller havde jeg inddraget et emne, der interesserede eleverne mere, ville der måske have været en bedre grund til deltagelse. Denne slags informationskløftopgaver vurderede jeg som en god måde at forberede eleverne på et længerevarende kommunikativt arbejdsforløb, men i undervisningsforløbet, faldt den ikke i god jord.. I et eksempel på en social interaktionsopgave fra min undervisningspraktik skulle eleverne, som en opstart på timen, rejse sig op og finde en partner på klassen, de ikke havde snakket med i lang tid. Dernæst skulle eleverne fortælle om deres dag baglæns. Denne opgave bærer præg af en social interaktionsopgave, fordi eleverne socialiseres og bliver komfortable med hinanden ved at dele egne erfaringer. Denne opgave er svagere i sin overholdelse af kriterierne for kommunikativ undervisning, da den ikke direkte lægger an til aktiv deltagelse. Den lyttende skal ikke bruge det der høres til noget og derfor er der stor risiko for at eleverne ikke lytter efter. Der vil være større chance for at eleverne deltager aktivt i opgaven hvis informationen inddrages i en efteraktivitet; Det kunne være at eleverne skal genfortælle en anden elev om kammeratens fortælling. Opgaven forudsætter et ønske om social interaktion og en vis kognitiv ressource. Integrationen af IKT i undervisningsforløbet Interaktionen med et andet land var kun muligt på grund af de tilgængelige IKT-redskaber. I undervisningsforløbet var følgende mål for brugen af IKT i spil: Eleverne skulle lære at hente information på internettet og interagere i et autentisk forum på internettet med den hovedsagelige del af arbejdet foregående på bærbare computere og mobiltelefoner. Fokusset på IKT i mit undervisningsforløb førte til, at følgende kompetencer fra Fælles Mål 2009s It- og mediekompetencer i folkeskolen var i spil: "Kommunikation, vidensdeling og samarbejde Analyse - Repræsentationsform Informationssøgning og -indsamling" (Fælles Mål It- og mediekompetencer i folkeskolen, 2010) Side 28

27 I forhold til informationssøgning- og indsamling fik eleverne mulighed for at bruge diverse videndelingssider som Youtube, Facebook og Wikipedia. Ydermere blev der arbejdet med søgemaskiner som Google og ask.com, der hjalp eleverne i deres søgen efter den viden, der var nødvendig at finde. Tilgangen til informationsindsamlingsprocessen var, at eleverne skulle have så frie tøjler som muligt, og de var kun få gange henvist til links, jeg oplyste på den hjemmeside, der blev brugt. Der er behov for opmærksomhed på de unges brug af Internettet i forhold til Thomas Ziehe's perspektiv på tematisering. Det store væld af ukorrekt viden og uhensigtsmæssige holdninger på internettet gør det kritisk, at eleverne ikke accepterer hvad som helst, de finder på internettet. Der er behov for, at læreren er opmærksom på, at eleverne udvikler en kritisk sans overfor den viden, de finder på nettet. Eleverne skal også kunne skelne imellem det at have en åbenhed overfor en samtalepartner man kender med en klar intention, og at være kritisk over for anonyme internetbruger, der udtrykker deres holdning. Dette kan vækkes med simple øvelser, hvor eleverne bliver præsenteret for en række postulater fra internettet. Disse postulater kan rangere fra de absurde til de mere plausible. Eleverne kan i grupper eller på tavlen med læreren gennemgå, hvorvidt disse postulater er rigtige. Derigennem lærer de, at en holdnings kollektive valens kan testes ved at spørge kammeraterne i klassen. Her vil eleverne opleve at de konstruerer holdninger i fællesskab ud fra postulater og idéer hentet på internettet. Ydermere kan læreren gennemgå fra hvilke hjemmeside, der hentes faktuel viden, f.eks. Wolfram Alpha, eller holdninger, f.eks. ministerielle hjemmesider, og hvilke der indeholder en blanding, f.eks. Wikipedia. Eleverne fik rig mulighed for at anvende deres mobiltelefoner til at holde kontakt med eleverne Rusland. En tydelig fordel ved at bruge smartphones 11 var, at de hurtigt kunne komme på internettet og søge den information, jeg havde lagt ud på internettet, og de kunne hurtigt komme ind og finde deres s samtidig med, at de hurtigt kunne komme i gang med at sende nye beskeder. I arbejdet med chat-programmer skal der være opmærksomhed på, at læreren kan evaluere de hændelser der er udenfor klassen, ligesom det blev pointeret af Dudeney i How to use Chat. Både i relation til Dudeney, kommunikativ undervisning og kommunikative strategier er det essentielt, at eleverne har et klart læringsmål, med sig når de bruger programmerne. Eleverne kan yderligere være motiverede til at opkvalificere deres engelskbrug ved, at læreren hjælper med at tydeliggøre de mulige kommunikative strategier, når eleven indgår i en kommunikativ situation via chat. 11 En Smartphone er defineret som en mobiltelefon med et avanceret digitalt styresystem der giver adgang til et applikationsmarked, der giver adgang til internetbrowsere, -klienter, medieafspillere og -optagere m.m. Side 29

28 7 Diskussion - TPACK Jeg vil nu forsøge at vurdere, hvilken viden der er tilgængelig på baggrund af analysen af mit eget undervisningsforløb og den anvendte teori. Dette gør jeg med respekt for, at dette stadig omhandler min egen praktiske erfaring, som gør, at jeg har et svagt videnskabeligt grundlag for at besvare min problemformulering, men stadig kan bruge disse i min søgen på svar af problemstillingen. Jeg vil yderligere pointere, at udover undersøgelserne, jeg inddragede om kommunikative strategier, er der et overvejende lærerperspektiv igennem hele opgaven. Figur 8 Pædagogisk, fagfaglig viden Pædagogisk, fagfaglig viden er den viden der beskæftiger sig med hvordan man underviser fagets indhold. (Reimer-Mattesen, 2012) På den udfyldte TPACK-model har jeg illustreret den viden, som interkulturel kompetence og intersprog. Interkulturel kompetence er i min model tæt forbundet med sociokulturel indsigt og pragmatisk Side 30

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Fagplan. Engelsk E-niveau

Fagplan. Engelsk E-niveau Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole

Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole N. Zahles Gymnasieskole tilslutter sig Undervisningsministeriets Fælles Mål i Engelsk. Undervisningen i Engelsk påbegyndes på Zahles Gymnasieskole

Læs mere

Undervisningsplan Engelsk D GF2

Undervisningsplan Engelsk D GF2 Undervisningsplan Engelsk D GF2 Indhold Faglige undervisningsmål på Engelsk D... 2 Elevbeskrivelse:... 3 Fagligt indhold:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 4 Elevarbejdstid:...

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D C Gælder for elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016 bilag 8 Beskrivelse af prøven Der afholdes en mundtlig

Læs mere

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016

Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle

Læs mere

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Politik for engelsk i Helsingør Kommune Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Bedømmelsesplan for Engelsk C

Bedømmelsesplan for Engelsk C Bedømmelsesplan for Engelsk C Engelsk C GF1 Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Erhvervsfag (obligatoriske): Se BEK. Nr. 1009 af 22/09/14- bilag 19 til bilag 27 Varighed:

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Årsplan engelsk 2019/ CSU

Årsplan engelsk 2019/ CSU Årsplan engelsk 2019/2020 - CSU Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

Årsplan engelsk 2017/ CU

Årsplan engelsk 2017/ CU Årsplan engelsk 2017/2018 - CU Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Årsplan for 0.Y i Engelsk

Årsplan for 0.Y i Engelsk Årsplan for 0.Y i Engelsk Lærer Ole Erdmann Hold 0.Y Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Nationalities Uge 33-34 2 New Zealand Uge 35 43 3 Fame

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk

Undervisningsplan for faget engelsk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal: Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. VIA University College Skive Linda Kristine Levin studienr. 270038 ENGELSK SOM CLASSROOM LANGUAGE

Indholdsfortegnelse. VIA University College Skive Linda Kristine Levin studienr. 270038 ENGELSK SOM CLASSROOM LANGUAGE 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Problemformulering... 3 2. Læsevejledning... 3 3. Formålsbeskrivelse og mål for faget engelsk... 5 4. Teori... 7 4.1. Sprogtilegnelse... 7 4.2. Læringens tre

Læs mere

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Det kommunikative sprogsyn

Det kommunikative sprogsyn Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Den digitale folkeskole Læring uden grænser Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres

Læs mere

Valgfagskatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse

Valgfagskatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Valgfagskatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Kreative udtryksformer og billedkunst 2 3 Musik, sang og bevægelse 4 Innovation 5 Læring, kommunikation

Læs mere

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i

Læs mere

Årsplan for engelsk i 8. klasse

Årsplan for engelsk i 8. klasse Årsplan for engelsk i 8. klasse Fælles Mål for Engelsk 2009 formålsparagraf: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere