Bæredygtig produktion af småplanter i forstplanteskoler. John Larsen, Sabine Ravnskov, Kaare Møller og Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig produktion af småplanter i forstplanteskoler. John Larsen, Sabine Ravnskov, Kaare Møller og Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning"

Transkript

1 Bæredygtig produktion af småplanter i forstplanteskoler John Larsen, Sabine Ravnskov, Kaare Møller og Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 FORMÅL 11 2 BAGGRUND 13 3 FORSØG ETABLERING AF MARKFORSØG Lokalisering Design Damp og Basamid behandlinger Efterafgrøde behandlinger Gødskning og vanding Frømateriale af testplanter 18 4 ANALYSER PLANTEPARAMETRE Fremspiring, dødelighed, antal høstede planter og udbytte REGISTRERING AF UKRUDT FOREKOMST AF RODPATOGENER Jordtest Isolering og identifikation af svampe fra markforsøgene Patogenitetstest UNDERSØGELSE AF MYKORRHIZA Ektomykorrhiza Arbuskulær mykorrhiza FEDTSYREANALYSER TIL KARAKTERISERING AF JORDMIKROFLORAEN STATISTISKE ANALYSER 24 5 RESULTATER PLANTEDATA Fremspiring Udfald (andel døde planter) Udbytte FOREKOMST AF UKRUDT FOREKOMST AF RODPATOGENER Jordtest af forsøgsjorder inden forsøgsstart Isolering af svampe fra rødder PATOGENITETSTEST MYKORRHIZA Ektomykorrhiza forundersøgelser Forekomst af ektomykorrhiza i nordmannsgran ved høst Arbuskulær mykorrhiza DEN GENERELLE MIKROFLORA ANALYSERET MED FEDTSYRER 39 3

4 5.6.1 Forundersøgelser af mikrofloraen i forsøgsarealerne med fedtsyreanalyser Fedtsyremarkører i forsøgsjord forår DISKUSSION VIRKNING AF BASAMID, DAMP OG GRØNAFGRØDER PÅ RODSYGDOMME VIRKNING AF BASAMID, DAMP OG GRØNAFGRØDER PÅ UKRUDT NONTARGET EFFEKTER AF DE FORSKELLIGE METODER TIL SANERING AF RODSYGDOMME BESKRIVELSE AF SAMFUND AF RODASSOCIEREDE SVAMPE (IKKE MYKORRHIZASVAMPE) I FORSTPLANTESKOLER 46 7 KONKLUSION 53 8 PERSPEKTIVERING 55 9 LITTERATUR 57 4

5 Forord Denne rapport udgør slutrapporten for projektet Bæredygtig produktion af småplanter i forstplanteskoler i perioden under Miljøstyrelsens forskningsprogrammer vedrørende bekæmpelsesmiddelafgifter. Planteskoleejerforeningen støttede ligeledes projektet med midler fra gartneriernes afsætningsudvalg i samarbejde med DEG konsulent Bent Leonhard. Projektet blev startet af Lars Bødker, som var projektleder i , hvorefter John Larsen overtog projektledelsen da Lars Bødker tog orlov. Sabine Ravnskov har gennem hele projektperioden fungeret som daglig leder. Kaare Møller har stået for identifikation af patogener. Keld MansfeldGiese forestod de indledende undersøgelser af flere danske forstplanteskoler, hvorfra to blev udvalgt som forsøgsværter. Tina Tønnersen har gennem hele projektperioden udført alle laboratoriemæssige opgaver. Al det praktiske arbejde vedrørende markforsøgene blev udført af Peter Hartvig, Lis Madsen, Jan Schou, Jakob Sørensen og Karen Margrethe Madsen. Særligt takkes alle på lugeholdene, som brugte mange timer på knæ for at fjerne enårig rapgræs på Brøndlundgård, der udover markgruppen bestod af Steen Meier, Lone Fink, Karin Thygesen og Tina Tønnersen. Det var hårdt for ryggen, men hyggeligt. Projektet var baseret på markforsøg, som blev udført på to forstplanteskoler: 1) Hedeselskabets planteskole Brøndlundgård ved Vojens i Jylland og 2) Akkerup Planteskole på Fyn. Vi retter en stor tak til planteskolerne for godt samarbejde og forsøgsværtskab. Igennem projektperioden har vi hentet en del hjælp udenfor projektgruppen. Det drejer sig især om Barbara KilieszewskaRokicka (Institute of Dendrology, Polish Academy of Sciences) for vejledning og hjælp med analyser vedrørende ektomykorrhiza, Monica Welc (Institute of Dendrology, Polish Academy of Sciences) for arbejde med arbuskulær mykorrhiza i hvidel og Susanne Elmholt (Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF) for hjælp med ergosterol analyser. Endelig rettes en stor tak til medlemmer af skiftende følgegrupper for skovprojekter i MST regi, hvor især Inge Knudsen (Institut for Plantebiologi, KVL) og Kirsten Thomsen (Statsskovenes Planteavlsstation, Skov og Naturstyrelsen) takkes for værdifuld sparring og samarbejde. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Der er store problemer med rodsygdomme og ukrudt i danske forstplanteskoler. Disse skadevoldere bekæmpes traditionelt med kemiske jorddesinfektionsmidler (Basamid) og herbicider. Brugen af Basamid kan give utilsigtede sundheds og miljøpåvirkninger, hvilket giver anledning til, at myndigheder og planteskoleerhvervet efterlyser alternativer. Hovedformålet med nærværende projekt var derfor at udvikle et bæredygtigt alternativt dyrkningssystem i forstplanteskoler uden brug af kemiske jorddesinfektionsmidler og således på baggrund af den indsamlede viden at fremlægge forebyggelses og bekæmpelsesstrategier for rodsygdomme og ukrudt i danske forstplanteskoler. Som alternative metoder til sanering af ukrudt og rodsygdomme, blev der fokuseret på dampning og brug af grønafgrøder alene og i kombination. Der blev opstillet identiske markforsøg hos to danske forstplanteskoler i udvalgte problemarealer med fire forskellige forstplanter; nordmannsgran (Abies nordmanniana), sitkagran (Picea sitchénsis), nobilis (Abies procera) og hvidel (Alnus incana), som alle har problemer med store udfald ved etablering i frøbede. Forsøgene havde 11 behandlinger: 1) ubehandlet, 2) damp forår, 3) damp efterår, 4) Basamid efterår, 5) Basamid forår, 6) majroe (Brassica rapa var rapa ) som efterafgrøde, 7) havre (Avena sativa) som efterafgrøde, 8) kombination af damp og majroe, 9) kombination af damp og havre, 10) kombination af Basamid og majroe og 11) kombination af Basamid og havre. Hver behandling havde fire gentagelser opstillet med et randomiseret blokdesign. Hver parcel var 4 meter lang og 1 meter bred og opdelt i fire 1 m 2 underparceller med hver af de fire forsøgsplanter. Forsøgsarealerne blev etableret i juni 2002 med efterfølgende etablering af efterafgrøder august Damp og Basamidbehandlingerne blev foretaget juli 2002 og april Efterafgrøderne blev nedmuldet april 2003, og en måned efter nedmuldning blev frøene sået og forsøget startet. Forsøget blev afsluttet oktober Virkningen af omtalte behandlinger på fremspiring af afgrøder og plantevækst, forekomst af rodpatogner og ukrudt, dannelse af ekto og arbuskulær mykorrhiza og sammensætning af den generelle mikroflora blev undersøgt i dette projekt. Effekten af de forskellige behandlinger på rodsygdomme (målt indirekte med planteparametrene: fremspiring, dødelighed af fremspirede og antal planter høstet) afhang af plantearten. Der var ingen signifikante behandlingseffekter i nordmannsgran, sitkagran og hvidel, men i nobilisgran var der i alle behandlinger på nær efterafgrøder alene en bedre fremspiring og en mindre dødelighed blandt fremspirede planter frem til høst, hvilket resulterede i markant flere høstede planter, især i kombinationsbehandlingerne. Isolering af rodsvampe med efterfølgende patogenitettest viste, at især Fusarium oxysporum, Fusarium avenacium og Pythium ultimum forvolder store skader i de pågældende forstplanteskoler. Sammensætningen af populationer 7

8 af rodsvampe fra planter med og uden symptomer var dog ikke nævneværdig forskellig. Som forventet var der en markant hæmning af fremspiring af ukrudt med damp og Basamid behandlingerne, mens brug af majroe som efterafgrøde gav en uventet tilsvarende markant hæmning af fremspring af enårig rapgræs, der var den dominerende ukrudtsart på begge planteskoler. Årsagen til den sanerende virkning af majroe som efterafgrøde overfor enårig rapgræs skyldes sandsynligvis udskillelse af allelopatiske forbindelser i forbindelse med nedmuldningen af majroer før såning. Majroe som efterafgrøde hæmmede også fremspiringen af hvidel og sitkagran, men havde ingen virkning på fremspiringen af nobilis og nordmannsgran. Havre som efterafgrøde alene havde ingen virkning på ukrudt og rodsygdomme. Der kunne ikke måles utilsigtede langtidsvirkninger af damp og Basamid på den generelle mikroflora målt med fedtsyrerprofiler, mens nedmuldningen af efterafgrøderne øgede den mikrobielle biomasse i jorden på en af planteskolerne. Der kunne dog måles langtidsvirkninger af damp og Basamid på forekomsten af jordsvampe, idet mængden af svampebiomarkøren 18:2ω6,9 var markant lavere 10 måneder efter damp og Basamid behandling i forhold til ubehandlet kontrol. Derimod var der 14 måneder efter behandling med damp og Basamid ingen effekter på dannelsen af ektomykorrhiza i nordmannsgran og arbuskulær mykorrhiza i hvidel. Ud fra de opnåede resultater er det ikke muligt at anvise en generel strategi til forebyggelse/bekæmpelse af rodsygdomme og ukrudt i forstplanteskoler, idet virkningen af de forskellige saneringsmetoder synes at være planteafhængig. Resultaterne fra dette projekt kan bruges som et første skridt i retningen af udvikling af alternativer til kemisk jorddesinfektion. Dampning ser ud til at kunne erstatte anvendelsen af Basamid til en generel sanering af ukrudt og rodsygdomme. Angående ukrudtsbekæmpelse ser brug af majroer meget lovende ud, men der er behov for yderligere forskning til at klarlægge mulighederne for at anvende majroer til biosanering af ukrudt og rodsygdomme. 8

9 Summary and conclusions Root diseases and weeds are causing severe problems in forest nurseries. Control of these plagues is traditionally achieved by using chemical soil disinfectants (Basamid) and herbicides. However, due to heath issues and environmental concern there is a demand for alternatives. Therefore, the main objective of the present project was to develop a sustainable, alternative growth system in forest nurseries without use of chemical soil disinfectants and, based on this knowledge, to put forward prevention and control strategies for root diseases and weeds in Danish forest nurseries. As alternative methods to root diseases and weeds, we focused on seedbed steaming and green manure crops alone and in combination. Field experiments were conducted at two Danish forest nurseries in selected problem areas with four different forest plants; Caucasian Fir (Abies nordmanniana), Noble Fir (Abies procera), Sitka Spruce (Picea sitchénsis) and Grey Alder (Alnus incana), which are all having problems with pre and post emergence dampingoff. The experiments had 11 treatments: 1) untreated, 2) steam autumn, 3) Steam spring, 4) Basamid autumn, 5) Basamid spring, 6) Turnip (Brassica rapa var rapa) as green manure, 7) Oat (Avena stiva) as green manure, 8) combination of steam and Turnip, 9) combination of steam and Oat, 10) combination of Basamid and Turnip and 11) combination of Basamid and Oat. Each treatment had four replicates and the experiments had a complete randomised block design. Each plot was four metres long and 1 metre wide with four 1m 2 subplots with each of the four experimental plants. The experimental areas were established in June 2002, with subsequent establishment of green manure crops in August Steam and Basamid treatments were performed in July 2002 and April The green manure crops were incorporated into the soil in April 2003, and one month later the seeds were sown and the experiment initiated. The experiments were completed in October In this project we examined the influence of the abovementioned treatments on plant parameters (emergence, mortality, total number of plants harvested and plant biomass at harvest), presence of weeds and root pathogens, formation of ectomycorrhizas and arbuscular mycorrhizas and the composition of soil microbial communities. The effects of the different treatments on root diseases (measured indirectly using the plant parameters: seedling emergence, mortality of emerged seedlings and number of plants harvested) were crop dependent. No significant treatment effects were observed in Caucasian Fir, Sitka Spruce and Grey Alder, but all treatments except green manure alone increased emergence and survival of Noble Fir resulting in significantly more plants harvested, especially in the combination treatments. Isolation of root fungi other than mycorrhizal fungi with subsequent test of pathogenicity showed that especially Fusarium oxysporum, Fusarium avenacium and Pythium ultimum are causing major damage in forest nurseries. Surprisingly, the composition of populations of root fungi other than 9

10 mycorrhizal fungi did not differ between roots of healthy plants and plants with root rot symptoms. As expected, steam and Basamid markedly suppressed emergence of weeds, while Turnip unexpectedly gave a similar, marked suppression of emergence of Annual Bluegrass, which was the dominating weed in both nurseries. The reason for the suppression of Annual Bluegrass with Turnip as green manure is most likely due to allelopathic compounds released during the decomposition of Turnip prior to sowing. Turnip as a green manure crop also suppressed emergence of Grey Alder and Sitka Spruce but had no effects on Noble Fir and Caucasian Fir. In contrast to Turnip, Oat as a green manure had no effect on weeds and root pathogens. No longterm effects of steam and Basamid on the general soil microbial communities were measured, while incorporation of green manure crops increased the microbial biomass in the soil in one of the forest nurseries with low initial biomass compared with the other nursery where green manure incorporation did not result in an increased microbial biomass. However, 10 months after steam and Basamid treatments the biomass of soil fungi as measured using the signature fatty acid 18:2ω6,9 was still markedly lower than in the untreated control. On the other hand, 14 months after steam and Basamid treatments, formation of arbuscular mycorrhiza in Grey Alder and ectomycorrhiza in Caucasian Fir was unaffected by the various treatments. The results from the present project do not allow a general strategy for prevention/control of root diseases and weeds in forest nurseries, as the effects of the tested methods were plant dependent. However, the results can be used as a first step towards development of alternatives to chemical soil disinfection, showing that steaming of seedbeds seems to be as good as Basamid at preventing weeds and fungal root diseases. Turnip as a green manure looks very promising for control of Annual Bluegrass. This should be investigated further. 10

11 1 Formål Projektets mål var at medvirke til udvikling af et bæredygtigt dyrkningssystem i forstplanteskoler uden brug af kemiske jorddesinfektionsmidler og således på baggrund af den indsamlede viden at fremlægge forebyggelses og bekæmpelsesstrategier mod ukrudt og sygdomme til produktion af småplanter i forstplanteskoler. Projektets formål var at bestemme indflydelsen af kemisk, termisk og biologisk jorddesinfektion på: angreb af rodpatogene svampe fremspiring af ukrudtsfrø forekomst af mykorrhiza mikrobielle samfund i de øverste jordlag Den opnåede viden skulle anvendes til at fastlægge behovet for anvendelse af kemiske jorddesinfektionsmidler overfor rodpatogene svampe i forstplanteskoler og konsekvenserne af en reduktion i deres anvendelse. Termisk og kemisk desinfektion har en kraftig reducerende effekt på jordens mikrobielle samfund, herunder også på eventuelle nyttige antagonister og mykorrhizasvampe. Det ønskes undersøgt, om man ved at anvende nedpløjede grønafgrøder kan opnå en tilfredsstillende reduktion i patogenpopulationen uden disse sideeffekter. 11

12 12

13 2 Baggrund Produktion af småplanter i forstplanteskoler er forbundet med et stort forbrug af pesticider til forebyggelse/bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr. På grund af uønskede effekter på miljø og gartneriarbejdernes sundhed er der behov for at udvikle alternative forebyggelses og bekæmpelsesstrategier, der bygger på pesticidfrie metoder. Ved Danmarks JordbrugsForskning er der i 1994 og i 2000 foretaget undersøgelser i fire forstplanteskoler vedrørende rodpatogene svampe i Alnus, Abies og Picea (Bødker & Noyé, 1994; Bødker & Larsen, 2000). Resultatet viste klart, at der er store problemer med høje smittetryk af rodsygdomme i danske planteskoler, som primært synes forårsaget af Fusarium og Pythium. Disse problemer afhjælpes for størstedelens vedkommende ved brug af jorddesinfektionsmidlet Basamid (handelsnavn Basamid granulat 980), som dog primært rettes mod bekæmpelse af ukrudt. En kemisk jorddesinfektion påvirker ikke alene ukrudt og de rodpatogene svampe, som ønskes nedbragt, men kan også have uønskede effekter på andre organismer, herunder antagonister mod rodpatogene svampe og andre organismer med gavnlige funktioner. Således har jorddesinfektionsmidlet Basamid en kraftig toksisk effekt overfor både ukrudt, mikroflora og mikrofauna, og forskydninger i den biologiske ligevægt i jorden kan måles i op til 105 dage efter en kemisk jorddesinfektion (Toyota et al., 1999). Dampning af frøbede er et oplagt alternativ til kemisk jorddesinfektion og vinder mere og mere indpas indenfor frilandsgartneri og er effektiv til bekæmpelse af ukrudt og rodsygdomme (Pinel et al., 1999; Melander et al., 2002). Denne metode er dog ligesom kemisk sanering også forbundet med risiko for hæmning af mikroorganismer, som gavner planters vækst og sundhed som f.eks. mykorrhizasvampe (Soulas et al., 1997) og den generelle mikrobielle aktivitet i jord (Elsgaard, 2003). Anvendelse af biosanering er et andet oplagt alternativ til kemisk jord desinfektion. Der er flere eksempler på biologisk sanering af rodpatogener med nedmuldning af efterafgrøder (Williams Woodward et al., 1997; Bødker & ThorupKristensen, 1999; Lazzeri & Manici, 2001). Den sanerende virkning af efterafgrøder som f.eks. Brassica arter beror sandsynligvis på en kombination af udskillelse af glycosinolater og opformering af sygdomshæmmende mikroflora ved omsætningen af grønafgrøden. Glycosinolater er kemiske forbindelser fra Brassica planter, som er toksiske overfor rodpatogene svampe (Sawar et al., 1998; Smolinska et al., 2003). Endvidere kan glycosinolater hæmme frøspiring af f.eks. salatfrø (Brown & Morra, 1996). Glycosinolater er ikke alene toksiske overfor rodpatogener, men også overfor mykorrhizasvampe (Screiner & Koide, 1993) og nitrificerende bakterier (Bending & Lincoln, 2000). Der er ingen publicerede undersøgelser, der sammenligner kemisk og termisk sanering med anvendelse af den biologiske sanering, der sker ved aerob omsætning af organisk materiale fra en grønafgrøde. Ligeledes mangler der viden om kombination af kemisk/termisk jord desinfektion med 13

14 grønafgrøder, som bygger på naturlige reguleringsmekanismer. En sådan kombinationsbehandling kan tænkes anvendt i jord med højt sygdomstryk, hvor jorddesinfektion er tvingende nødvendig. Her kan den naturlige mikroflora reetableres gennem tilførsel af organisk materiale for derved hurtigst muligt at genskabe jordens frugtbarhed. Iværksættelsen af en dyrkningsstrategi, der udnytter biologiske ressourcer kræver derfor indgående kendskab til de sygdomsforårsagende svampe i de enkelte dyrkningssystemer samt til specificiteten i sygdomshæmning af de forskellige organiske materialer. Ved anvendelse af biologiske ressourcer er en totalsanering ud fra en kemisk synsvinkel meget vanskelig at opnå, og selv et halveret smittetryk kan forårsage store skader på planternes rødder. Endvidere skal udplantningsplanter være helt sunde, idet en tilsyneladende sygdomsfri plante med et lille angreb af rodpatogene svampe først vil udvise vækstdepression efter udplantning i skov eller læbælte. Dette er af større betydning end de planter, der kasseres allerede i planteskolen på grund af tydelige symptomer. Derfor bør der ved en eventuel praktisk anvendelse af de biologiske ressourcer tages udgangspunkt i de sygdomsfrie jorder, hvor en forebyggende dyrkningsstrategi fortsat kan bevare sygdomstrykket under skadetærskelen (Bødker & ThorupKristensen, 1999). Dette gælder for alle planteproduktionssystemer. Diskussionen vedrørende pesticiders effekt på jordøkosystemers mikrobielle samfund bygger i høj grad på studier i mikrokosmer, hvor det ikke er muligt at vurdere pesticideffekter i forhold til andre miljøpåvirkninger. I studiet af pesticiders sideeffekter er det vigtigt, at den naturlige fluktuation i diversitet og aktivitet af de mikrobielle samfund indgår som reference for, at tolkninger ikke kommer ud af proportion. Det er derfor vigtigt, at resultater opnået gennem laboratorieforsøg valideres med markforsøg, hvor det er muligt, at give et realistisk mål for indvirkningen af både kemisk, termisk og biologisk desinfektion på de mikrobielle samfund under naturlige planteskoleforhold. Det nærværende projekt havde derfor både et praktisk og erkendelsesmæssigt sigte. Sygdomstrykket er meget højt og homogent fordelt i danske planteskoler (Bødker & Larsen, 2000), men der er dog stadig en del uklarhed vedrørende hvilke patogener, der er den primære årsag til udfaldet af småplanter. Projektet startede derfor med en diagnosticering og identifikation af disse patogener. Derefter blev fokus rettet mod forskydninger i jordøkosystemets mikrobielle samfund og den hastighed, hvormed diversiteten og aktiviteten kan genskabes efter brug af forskellige organiske materialer med og uden en forudgående kraftig termisk eller kemisk jorddesinfektion. Ektomykorrhizasvampe findes naturligt i skovøkosystemer, hvor de danner symbiose med trærødder. Desuden danner nogle løvfældende træer som hvidel arbuskulær mykorrhiza. Disse svampe tillægges stor betydning for rodsystemets optagelse af næringsstoffer som f.eks. kvælstof og fosfor og modstandsdygtighed overfor sygdomme (Smith & Read, 1997). Kemisk og termisk jorddesinfektion vil givetvis ikke alene hæmme rodpatogener, men også disse gavnlige svampe. Indenfor de sidste 10 år er nye velegnede metoder til beskrivelse af mikrobielle samfund i jorden blevet tilgængelige. Diversiteten af mikroorganismer kan undersøges på isolatniveau gennem isolering af svampe og bakterier med efterfølgende fænotypisk (BIOLOG, fedtsyrer) og genotypisk (UPPCR, 14

15 RAPD, AFLP) karakterisering eller på samfundsniveau gennem analyse af materiale fra mikroorganismerne (DNA, phospholipider, enzymer) ekstraheret fra jorden samt gennem analyse af funktionel diversitet af den ekstraherede bakteriefraktion (BIOLOGprofiler). I dette projekt studerede vi effekten af jorddesinfektion på samfundsniveau, og til det formål valgte vi at anvende fedtsyreprofiler baseret på FAME (Cavigelli et al., 1995). Ved FAMEprofilering ekstraheres jordens totale indhold af fedtsyrer og analyseres kvalitativt og kvantitativt ved gaskromatografi. Da en del af fedtsyrerne er specifikke for bestemte grupper af svampe og bakterier, kan resultatet give et mål for den totale svampe og bakteriebiomasse samt for forholdet mellem Gram negative og Gram positive bakterier. I nærværende projekt blev der anlagt identiske forsøg på to danske forstplanteskoler med forsøgsarealer med høje smittetryk af rodsygdomme med brug af efterafgrøder i kombination med en forudgående damp eller Basamidbehandling. Majroe, der indeholder fungitoksiske glycosinolater og havre, der ligeledes indeholder fungitoksiske avenaciner, blev anvendt som efterafgrøde. Valget af majroe og havre skyldes, at begge afgrøder i tidligere undersøgelser har vist effekt overfor rodpatogene svampe. For at kunne sammenligne med konventionel planteskolepraksis etableredes endvidere to behandlinger med henholdsvis damp og Basamidbehandling umiddelbart før såning af kulturafgrøden i foråret. Dampning, Basamid og efterafgrøder blev testet alene og i kombination for deres effekt overfor angreb af rodpatogener, fremspiring af ukrudt og forekomst af mykorrhiza og forskydninger i jordens mikroflora i fire forstplantekulturer. 15

16 16

17 3 Forsøg 3.1 Etablering af markforsøg Lokalisering Forsøgene blev anlagt på følgende lokaliteter: Akkerup Planteskole (Akkerupvej 50, 5683 Haarby, UTM koordinater forsøgsmarken, Akkerup Planteskole, mark K7: UTM zone 32, ED50. Northing , Easting ) og Brøndlundgård (Hedeselskabet, Brøndlundsvej 2, 6500 Vojens, UTM koordinater forsøgsmarken, Brøndlundgård, mark 40,1: UTM zone 32, ED50. Northing , Easting , UTM koordinater ekstra forsøgsmark, Brøndlundgård, mark2:utm zone 32, ED50. Northing , Easting Design Markforsøgene på begge planteskoler blev anlagt med parceller på 4 x 1 m med et randomiseret blok design med følgende behandlinger: 1. Ubehandlet, 2. Dampbehandling efterår, 3. Dampbehandling forår, 4. Basamid efterår 5. Basamid forår, 6. Majroer udlagt som efterafgrøde, 7. Havre udlagt som efterafgrøde, 8. Dampbehandling efterår + majroe udlagt som efterafgrøde, 9. Dampbehandling efterår + havre udlagt som efterafgrøde, 10. Basamid efterår + majroe udlagt som efterafgrøde, 11. Basamid efterår + havre udlagt som efterafgrøde. Række 1 Række 2 Række 3 Række 4 Række 5 Række 6 Række 7 Række 8 Række 9 Række 10 Række 11 Blok A Blok B Blok C Blok D Figur 1. Design af markforsøgene på Brøndlundgård og Akkerup. Hver parcel er angivet med behandlingsnummer og tilhørende farvekode. Sideløbende blev der anlagt et ekstra forsøg på Hedeselskabets Planteskole mark 2, der havde til formål at undersøge flere forskellige efterafgrøders virkning på planternes sundhed. Forsøget blev ligeledes anlagt som et randomiseret blok design med fire blokke af hver af følgende behandlinger: 17

18 1. Ubehandlet, 2. Basamid forår, 3. Majroer udlagt som efterafgrøder, 4. Havre udlagt som efterafgrøder, 5. Gul sennep udlagt som efterafgrøder, 6. Olieræddiker udlagt som efterafgrøder Damp og Basamid behandlinger Basamid blev afvejet (80 g) pr. parcel i laboratoriet og udbragt manuelt efter tilladelse fra Miljøstyrelsen. Doseringen af Basamid var baseret på anbefalet dosering fra producenten til jorddesinfektion og almindelig gartnerpraksis. Basamid blev opblandet i det øverste 5 cm jordlag med 3 gange harvning med traktorrive. Efter udbringning, blev parcellerne dækket med plast i 10 dage. Dampbehandlede parceller blev dampet i 5 min., og jordtemperaturen nåede op på 8085 C i 5 cm dybde Efterafgrøde behandlinger Efterafgrøderne blev ligeledes afvejet pr. parcel (majroer 9 g, havre 80 g, gul sennep 3,2 g og olieræddike 3 g). Tilvæksten af efterafgrøderne blev visuelt bedømt ca. 4 og 8 uger efter såning på en skala fra 0 til 100; 0=ingen tilvækst, 100=100 % dækning. Majroerne på Akkerup Planteskole visnede pludselig ned før optimal vækst af en uvis grund, måske som følge af insektangreb. Vi prøvede at redde det med en eftersåning i september, men desværre uden held. Ved nedmuldning af efterafgrøderne blev alle parceller kørt igennem med bedopsætter i 35 cm jorddybde Gødskning og vanding Gødskning og vanding er udført af planteskolerne efter almindelig praksis. Forsøgene blev renholdt manuelt hver 34 uge gennem hele vækstsæsonen Frømateriale af testplanter Hver parcel i alle tre forsøg var 4 m 2 med 1 m 2 af hver af plantearterne: nordmannsgran (2000 frø/m 2 ), nobilisgran (800 frø/m 2 ), sitkagran (900 frø/m 2 ) og hvidel (800 frø/m 2 ). Nobilis og nordmannsgran blev leveret stratificeret efter almindelig praksis i 6 uger ved passende luftfugtighed og ventilation. I nordmannsgran blev der foretaget undersøgelse af frøbårne svampe ved Inge Knudsen (KVL), som kun fandt 1 % forekomst af potentielle patogener. I de tre øvrige plantearter blev frøene ikke testet for frøbårne sygdomme. Ved såning blev frøene bredsået og dækket med kalkfrit sand. 18

19 A B C D E F Figur 2. forbehandlinger i markforsøgene med Basamid (A og B), dampning C og D) og efterafgrøder (E). Billede F er en oversigt fra forsøg på Brøndlundgård maj

20 Figur 3. Overdækning af frøbede med sand på Akkerup Planteskole maj Forløb Efterårs Basamid og dampbehandling blev foretaget juli 2002 Efterafgrøder sået primo august 2002 Nedmuldning af efterafgrøder primo april 2003 Forårs Basamid og dampbehandling foretaget april 2003 Forsøget sået primo maj 2003 Fremspiring registreret medio juni 2003 Antallet af døde planter løbende registreret over vækstsæsonen Udtagning af syge og sunde planter for identifikation af svampe ultimo august 2003 Opgravning (høst) af planter ultimo oktober

21 4 Analyser 4.1 Planteparametre Fremspiring, dødelighed, antal høstede planter og udbytte I hver parcel indenfor hver planteart blev en cirkel (0,25 m 2 ) lagt i midten af afgrøden, og alle plantemålinger blev foretaget i dette fastlagte areal. Seks uger efter såning, blev der målt fremspiring af frø. Herefter blev planter med symptomer på rodråd registreret 10 og 14 uger efter såning og endelig 28 uger efter såning blev alle planter indenfor cirklen nænsomt gravet op, og planterne blev bragt til laboratoriet, rødderne vasket fri for jord og planterne talt og vejet. Grundet problemer med overslæb af frø mellem parceller ved etablering af forsøget på Akkerup Planteskole er plantedata for Akkerup ikke pålidelige og derfor ikke medtaget i denne rapport. 4.2 Registrering af ukrudt Fremspiring af ukrudt blev registreret ved at kaste en cirkel (50 cm i diameter) tre tilfældige steder i hver parcel og indenfor cirklen blev art, antal og vægt af alle fremspirede planter registreret ca. en måned efter forsøgene blev anlagt. 4.3 Forekomst af rodpatogener Jordtest Testen havde til formål at undersøge sygdomstrykket i jorden på nordmannsgran, sitkagran, nobilisgran og hvidel. Der blev anvendt frø fra samme frøparti som i markforsøgene. Testen blev udført som et fuldfaktor randomiseret blokdesign med tolv gentagelser i drivhus. Planterne blev dyrket i 2 kg potter i den rå jord indhentet fra planteskolerne umiddelbart før start af markforsøg. Inden parcelafsætning i markforsøgene blev 10 spadestik jord tilfældigt fra hver af de 4 blokke udtaget. Jorden fra hver enkelt blok blev blandet og anvendt til jordtest. Femten frø blev lagt på overfladen af den rå jord i hver potte og derefter dækket med 100 g kalkfrit sand. Potterne blev dækket med plastik indtil fremspiring. Antallet af spirede og døde planter blev optalt løbende Isolering og identifikation af svampe fra markforsøgene Fra hver parcel i begge planteskoler blev der indhentet 10 syge og 5 sunde planter af hver planteart. Rødderne fra den enkelte plante blev vasket og klippet i 1 cm stykker. Fire rodstykker fra hver plante blev overfladesteriliseret i 70 % ethanol, skyllet 3x i dobbeltdestilleret autoklaveret vand og lagt på Potato Dextrose Agar (PDA) med novobiocin (25 mg l 1 ) for detektion af svampe. Efter fremvækst blev svampene inddelt og optalt i grupper efter visuel bedømmelse (vækst, struktur og farve) og repræsentanter fra de enkelte svampe rendyrket på PDA. Pythium lignende svampe dog på P 10 VP (Corn meal agar med brassicol 100 mg l 1, ampicillin 250 mg l 1, pimaricin mg l 1 og 21

Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler

Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler Inge Knudsen, John Hockenhull og Dan Funck Jensen Institut for Plantebiologi, KVL

Læs mere

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen

Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Faculty of Agricultural Sciences Nordmannsgran langtidslagring af frø i hvile eller korttidslagring af frø uden hvile. Martin Jensen Institut for Havebrugsproduktion Forskningscenter Aarslev Martin.Jensen@agrsci.dk

Læs mere

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Slutrapport over GEP forsøg 860/06 og forsøg 861/06 SPIRING OG VÆKST AF UKRUDT I DANFUGESAND

Slutrapport over GEP forsøg 860/06 og forsøg 861/06 SPIRING OG VÆKST AF UKRUDT I DANFUGESAND Slutrapport over GEP forsøg 860/06 og forsøg 861/06 SPIRING OG VÆKST AF UKRUDT I DANFUGESAND Peter Hartvig December 2006 til Dansand A/S 1 Titel: Spiring og vækst af ukrudt i Danfugesand Forsøgs nr: 860/06

Læs mere

Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014

Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014 Ukrudt i planteskolerne nye arter, nye midler og status på afprøvninger de seneste år Indlæg på Danske Planteskolers vintermøde onsdag den 15. januar 2014 SCIENCE AND TECHNOLOGY Peter Hartvig, Forskningscenter

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Radrensere med automatpilot er godt på vej

Radrensere med automatpilot er godt på vej Radrensere med automatpilot er godt på vej Om få år er det automatpiloter, der luger ud mellem rækkerne af fx kål, løg, roer og graner. Det vurderer en projektgruppe, der har testet to automatiske styresystemer,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Mangantest & Bladgødskning

Mangantest & Bladgødskning Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Stødmærker i Kartofler 2003

Stødmærker i Kartofler 2003 Stødmærker i Kartofler 3 Poul Erik Lærke (DJF-Foulum), Fin Trosborg (Estrella) og Ingolf Sørensen (Flensted) Korrespondance til PoulE.Laerke@agrsci.dk Stødfølsomhed (%) 26 24 22 18 16 14 12 8 3 6 9 1 15

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Anvendelse af ufuldstændige blokforsøg

Anvendelse af ufuldstændige blokforsøg Anvendelse af ufuldstændige blokforsøg Kristian Kristensen 1, Jakob Willas 2, Lise Nistrup Jørgensen 3 og Rene Gislum 4 1 Forskergruppe for Biometri, Afd. for Husdyravl og Genetik, DJF 2 Afd. for Sortsafprøvning,

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Horticultural Advisory Service GartneriRådgivningen 2014

Horticultural Advisory Service GartneriRådgivningen 2014 Integrerat växtskydd Ørebro 4. nov. 2014 TIL GAVN FOR GARTNERE Horticultural Advisory Service GartneriRådgivningen 2014 Rådgivningsleder (prydplanter, ornamentals) Thomas Skovgaard Lund Horticultural Advisory

Læs mere

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb

Vedr.: Supplerende skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i Natur-/tekniklokale, Tikøb Skole, Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb Helsingør Kommune Frederiksberg den 21. december 2007 Teknisk Forvaltning B & V sags nr.: 27841-1 By- og Bygningsafdelingen Bygningstjenesten Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Vedr.: Supplerende skimmelsvampe-

Læs mere

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering

BioDetect System. Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering BioDetect System Effektiv dokumenteret selvkontrol af kvaliteten af din skimmelsanering NAC Europe Ellegårdvej 18 6400 Sønderborg Danmark Tlf: +45 7442 6292 Fax: +45 7442 4786 Mobil: +45 4021 4787 info@nac-europe.com

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz

Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,

Læs mere

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer..

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer.. Indholdsfortegnelse Rengøring af huset. 1 Desinfektion af huset. 2 Tågedesinfektion 3 Vandsystemet. 4 Desinfektion af udenomsarealer.. 5 Forrum. 6 Fodersiloer.. 7 Diverse opgaver. 8 Udregningsskema.. 9

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Værd at vide om BioRid

Værd at vide om BioRid Overfladebelægningen der effektivt og varigt stopper vækst af skimmelsvampe på grund af tørre overflader. 1.0. Generelt om angreb af skimmelsvampe 1.1. Forholdsregler til imødegåelse af skimmelsvampe 1.2.

Læs mere

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret. IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

FSC IV Rapport nr. 250 Uge 35, 2012

FSC IV Rapport nr. 250 Uge 35, 2012 FSC IV Rapport nr. 250 Uge 35, 2012 FDB Analyse Lars Aarup Analysechef la@fdb.dk Mobil: 30 91 92 66 Erhard Nielsen Analytiker en@fdb.dk Mobil: 30 91 92 59 Thomas S. Pedersen Presse- og analysemedarbejder

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Biorid-systemet i praktisk anvendelse

Biorid-systemet i praktisk anvendelse Biorid-systemet i praktisk anvendelse Udført for: KEFA International DK Att. Michael Schaffalitzky Brøndgade 14 4000 Roskilde Udført af: Anne Pia Koch Taastrup, den 19. juli 2006 Byggeri Titel: Bioridsystemet

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere