Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere. Nyt fra foreningen. maj nyheder på hjemmesiden. Kære medlem

Transkript

1 maj 2011 Nyhedsbrev fra Danske Risikorådgivere Nyt fra foreningen Kære medlem Sikkerheden på landets legepladser er et område, der berører vores arbejdsfelt. Men hvordan står det egentlig til med legepladssikkerheden? Vi har talt med Gert Olsen, der er en af landets mest erfarne legepladsinspektører. Han mener, at legepladssikkerheden halter og anbefaler kommunerne at få styr på inspektionerne og ansætte uvildige inspektører, der er frigjort fra kontrakter med legeredskabsproducenter. I Hjørring Kommune har man ansat en forsikringsadministrator, der med en fortid som pladesmed og værkfører har en stor viden på autotakseringsområdet. Modsat mange andre kommuner gennemgår Peter Hjørringgard selv værkstedernes taksatorrapporter for autoskader, og det sparer kommunen for mange penge. Danske Risikorådgivere har længe haft en profil på Facebook. Vi opfordrer alle til at kigge forbi profilen og følge debatten om risikostyring. Ved samme lejlighed kommer vi med 10 gode råd til brugen af det populære sociale medie. Københavns Brandvæsen udbyder nu Beredskabslederuddannelsen Hold 3. Uddannelsens formål er at give deltageren den nødvendige viden og færdighed til at indgå i organisations daglige beredskab. Beredskabsstyrelsen har udgivet en vejledning, der giver inspiration til arbejdet med beredskabspolitik og beredskabsprogram. Det kan du læse mere om til sidst i nyhedsbrevet. God læselyst! Med venlig hilsen arrangementer 9. juni 2011 ERFA-møde for kommunerne i Region Sjælland 8. september 2011 ERFA-møde for kommunerne i Region Sjælland 22. september 2011 ERFA-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland 27. oktober 2011 Temadag i Danske Risikorådgivere 8. december 2011 ERFA-møde for kommunerne i Region Sjælland Læs mere på nyheder på hjemmesiden» Unge stak ild til skole i fuldskab» Nordjylland har mange indbrud» Flere kriminelle østfra» Vi arbejder kun to timer om dagen Flere nyheder på Steen Nedergaard Jensen Formand for Danske Risikorådgivere Skt. Gertruds Stræde 5, 1129 København K, Telefon , 1

2 LEGEPLADSSIKKERHEDEN HALTER Legepladser skal helst være sjove. Men uheld og ulykker, nogle desværre med dødelig udgang, fortæller om en anden alvorlig side af legepladserne. Danske Risikorådgivere har talt med en erfaren legepladsinstruktør om sikkerheden på de danske legepladser. Og meldingen er klar: Få styr på inspektionerne, ansæt en uvildig inspektør og brug penge på kvalitetsredskaber. Af Malene Mouritze Marfelt, EIRM, sekretariatet i Danske Risikorådgivere Gert Olsen er selvstændig legepladsinspektør og bruger det meste af sin tid på at inspicere legepladser og holde kurser for inspektører og institutionsledere. Med en fortid som fritidspædagog, miljøkonsulent i BUPL og forhandlingsleder hos Dansk Standard i forbindelse med udarbejdelsen af de gældende europæiske standarder for legepladssikkerhed har han gennem hele sin karriere arbejdet for at forbedre sikkerheden på legepladser. FÅ STYR PÅ INSPEKTIONERNE Lovgivningen indeholder bestemmelser om sikkerhedseftersyn af legepladser, og der tages der udgangspunkt i gældende standarder på området - DS/EN 1176, DS/EN 1177 og DS Standarderne er udarbejdet af den europæiske standardiseringskomité, CEN, med deltagelse af eksperter fra landene både i EU og EFTA. KOMMUNENS ANSVAR Kommunen har ansvaret for sikkerhed på legepladser. Både hvad angår opførelse og efterfølgende tilsyn. I Bygningsreglementets kapitel 4 (2008) er der krav om, at legepladsredskaber og lignende på legepladser skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. I Retssikkerhedslovens 16 fremgår det desuden, at Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet gælder alle tilbud, hvori der indgår kommunal finansiering dvs. kommunale daginstitutioner, selvejende institutioner, kommunal dagpleje og private pasningsordninger med kommunalt tilskud. Ikke alle kommuner er sig deres ansvar voksent, mener Gert Olsen. Der er i mange kommuner for lidt fokus på legepladssikkerhed, og det undrer den garvede inspektør, at politikere og embedsmænd ikke prioriterer emnet højere, end de gør. Jeg forstår ikke, at kommunerne ikke kan finde ud af at indføre systematiske inspektioner af legepladser. Der findes jo en standard (EN a), der tydeligt beskriver hvordan det kan gøres. Det er trods alt vores kæreste eje, vi dagligt sender ud på landets legepladser, siger Gert Olsen. Standarderne foreskriver, at der skal være en årlig hovedinspektion af legeredskaber og tilhørende komponenter med henblik på at bestemme det samlede sikkerhedsniveau for redskaber, fundamenter og underlag. Hovedinspektionen bør udføres af kvalificerede personer i nøje overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Hertil anbefales det at udføre en driftsinspektion hver 3. måned, hvor redskabernes drift og stabilitet efterses for slitage. Og endelig anbefales den rutinemæssige visuelle inspektion, hvor man identificerer åbenlyse farer, som udjævning af faldunderlag, eftersyn af glasskår, kanyler og andre skarpe genstande på jorden og i faldunderlaget. Den rutinemæssige inspektion udføres dagligt af personalet. Fortsættes på næste side... Nyhedsbrev maj Danske Risikorådgivere 2

3 Det er de færreste institutioner, der foretager drifts- og visuelle inspektioner som standard DS/EN foreskriver. Mange institutionsledere er ikke uddannede til at foretage disse inspektioner, og de har derfor ikke en øje for, hvordan de kigger efter fejl og mangler siger Gert Olsen, og fortæller, at et løst bræt på gulvet i et legeredskab kan udgøre en dødsfælde for et lille barn. Hans råd til kommunerne er at uddanne institutionslederne eller sikkerhedsrepræsentanter i gennemgang af legepladser og hjælpe dem med at føre logbog over deres inspektioner. NETVÆRK FOR UVILDIGE INSPEKTØRER Landets uvildige legepladsinspektører er i dag samlet i foreningen BULP (Brancheforeningen af Uvildige Lege- Pladskonsulenter og - inspektører). Foreningens formål er at varetage inspektørernes interesser ved at sikre ensartede og lige faglige konkurrencevilkår samt at certificere, uddanne og videreuddanne legepladsinspektører. Foreningen har i dag 45 medlemmer, der mødes jævnligt til temadage og erfaringsudveksling. Flere informationer om foreningen findes på MINDRE ALVORLIGE SKADER Selvom vi hører de forfærdelige historier om børn, der mister livet som følge af leg på legepladser, er det heldigvis meget sjældent, at det sker. Omfanget af skader er minimeret primært på grund af indførelsen af faldunderlag % af ulykker sker stadig som følge af fald fra gynger og rutsjebaner, men hvor børnene førhen røg på skadestuen med kraniebrud og brækkede lemmer, slipper de i dag ofte med skrammer, forstuvelser og mindre hjernerystelser. ANSÆT EN UVILDIG LEGEPLADSINSPEKTØR En del af landets legepladsinspektører er ansat i firmaer, der producerer eller sælger legeredskaber. Gert Olsen anbefaler, at kommunerne ansætter/samarbejder med en uvildig legepladsinspektør, der er frigjort fra kontrakter til legeredskabsproducenter og dermed kan komme med sine objektive vurderinger. Udover at inspicere legepladser kan inspektøren virke som sparringspartner for kommunen - bl.a. når der skal købes nye legeredskaber eller bygges om på legepladsen. Professionel rådgivning er altafgørende, når en daginstitution skal købe nye legeredskaber. Jeg har set en institution bruge kr. på en ny naturlegeplads, som de blev nødt til at rive ned igen 4 år efter den blev bygget, fordi den bl.a. ikke levede op til de europæiske standarder for legepladssikkerhed. Det er spild af tid og ikke mindst ressourcer, siger Gert Olsen, der desuden efterlyser en større fokus på kvalitet og sikkerhed frem for indkøbsaftaler med store rabatter, når det gælder kommunernes indkøb af legeredskaber. FØRSTEHJÆLP ER VIGTIGT Førstehjælp er endnu ikke en obligatorisk del af pædagoguddannelsen, og det kan undre, at man ikke fra regeringens side opprioriterer disse kundskaber blandt pædagoger. En undersøgelse foretaget af ASF-Dansk Folkehjælp viser nemlig, at de 0-14-årige i landets børneinstitutioner og skoler besøger skadestuen gange årligt, og en stor del af disse besøg kunne være undgået, hvis fx pædagoger og lærere på skoler og i landets børneinstitutioner havde modtaget grundlæggende førstehjælpsuddannelse. 40 % af disse skader kan behandles af lægmand med en grundlæggende førstehjælpsuddannelse eksempelvis pædagoger og lærere. Læs mere om Gert Olsens arbejde på Nyhedsbrev maj Danske Risikorådgivere

4 SPAR PENGE PÅ AUTOTAKSERING Kommunerne betaler hvert år millioner af kroner for skader på egne og borgeres biler, hvor kommunen er erstatningsansvarlig. I Hjørring Kommune har man ansat en forsikringsadministrator, der med sin baggrund som pladesmed og værkfører har en stor professionel viden på området. Det sparer hvert år kommunen for mange penge. Af Malene Mouritze Marfelt, EIRM, sekretariatet i Danske Risikorådgivere Hjørring Kommune er ligesom størstedelen af landets kommuner selvforsikrende på auto-kasko (skader på egne biler) og har tegnet forsikring med stor selvrisiko. I 2009 ansatte kommunen Peter Hjørringgaard som forsikringsadministrator. Udover at være eksamineret sikringsleder har han arbejdet henholdsvis 20 år som pladesmed og 15 år som værkfører, så det er en erfaren mand, der i dag sidder med ansvaret for autotaksering i den nordjyske kommune. TJEK TAKSATORRAPPORTERNE Modsat mange andre kommuner gennemgår Hjørring Kommune i dag selv autoværkstedernes taksatorrapporter for autoskader. Det foregår ved, at værkstederne laver en forkalkulation, som sendes til kommunen via mail med vedhæftede billeder af skaden. Forkalkulation og billeder bliver gennemgået grundigt, og hvis det ser fornuftigt ud, giver kommunen grønt lys for udførelse af reparationen. Hvis der derimod er tvivl ved forkalkulationen, besigtiger kommunen selv skaden og retter kalkulationen, inden arbejdet påbegyndes. Samme procedure følges på bilskader, hvor kommunen er erstatningsansvarlig fx når der er sket skader på en borgers bil som følge af et hul i vejen. Her bliver billeder fra årsagen (hullet) sammenholdt med billeder af skaden samt kravet fra forsikringsselskabet. I tilfælde hvor skadelidte ikke har kaskoforsikringen på sin bil, bliver skaderne takseret af kommunen og reparationens omfang aftalt med værkstedet. Peter Hjørringgaard, forsikrings- administrator i Hjørring Kommune LEASING BETALER SIG I Hjørring Kommune oplever man, at arbejdet med autotaksering især bærer frugt ved ophør af leasingkontrakter. Vi leaser oftest biler i en fireårig periode, hvor der let kommer mange små skader. Skaderne bliver beregnet inden aflevering, og i nogle tilfælde kan det betale sig at købe bilen fri af leasing og sælge den til højestbydende, siger Peter Hjørringgaard og understreger, at fremtidens største udfordringer indenfor autotaksering bliver at finde den perfekte måde, hvorpå kommunen kan styre og registrere skadesforløb. LAV AFTALER MED VÆRKSTEDERNE Proceduren med gennemgang af taksatorrapporterne kan virke som en tung proces, men Peter Hjørringgaard er sikker på, at arbejdet betaler sig: Kommunen får opbygget sin viden omkring autotaksering og får en tættere relation til værkstederne og deres måde at arbejde på. Samtidig er autoværkstederne bevidste om, at vi følger deres arbejdere, og det kan i sig selv være økonomisk forebyggende, forklarer Peter Hjørringgaard. Han opfordrer samtidigt til, at kommunen sørger for at lave klare aftaler med værkstederne om fx timepriser, rabatter og lejebiler. Desuden skal kommunen være opmærksom på, at gamle biler ofte repareres med uoriginale eller brugte reservedele, hvorfor det kan være en god idé at tjekke priser på nettet eller gøre brug af en ekstern konsulent, hvis man ikke selv har den store autotekniske indsigt. Fortsættes på næste side... Nyhedsbrev maj Danske Risikorådgivere 4

5 BRUG EKSTERN KONSULENT Den eksterne karrosserikonsulent John Milton kan nikke genkendende til Peter Hjørringgaards betragtninger om autoværkstedernes høje priser. Som indehaver af virksomheden Dansk Karrosseri Teknik har han gennem de seneste 15 år hjulpet værksteder med at opgøre og taksere skader. Når jeg bliver tilkaldt for at tilse en skade, repræsenterer jeg den uvildige tredjemand. Jeg finder ofte fejl i værkstedernes rapporter, hvilket kun bekræfter, at der er mange penge at spare for kommunerne ved at gennemgå værkstedernes opgørelser, siger John Milton og tilføjer, at det ikke er unormalt at finde besparelser på mellem 300 kr. og kr. i en opgørelse. AUTOTAKSSYSTEMET Udover at taksere skader på biler underviser han dagligt i Autotakssystemet, der er et edb-baseret skadesopgørelsessystem, der anvendes i forbindelse med forsikringsskader på biler. Systemet indeholder oplysninger om de enkelte bilmærker og -modeller baseret på producentens oplysninger om arbejdstider, reparationsmetoder, reservedele mv. samt vejledende salgspriser på materialer og reservedele. Systemet er et godt redskab til folk, der ikke har det største kendskab til procedurerne omkring autotaksering. Det sætter den ansvarlige i stand til hurtigt at foretage en skadesopgørelse og kan hjælpe kommunen med at sikre en korrekt udførelse af reparationsarbejdet og korrekt opbygning af bilen efter producentens retningslinjer, udtaler John Milton og tilføjer, at brugen af systemet kræver en vis autoteknisk indsigt. GODE RÅD TIL AUTOTAKSERING 1. Vær opmærksom ved interne kaskoskader samt ansvarsskader, hvor skadelidte ikke har kasko. Disse skader repareres typisk på skadelidtes egne værksteder uden foregående opgørelse. 2. Lav samarbejdsaftaler med eksterne værksteder om fx timepris, rabataftaler og lejebilaftaler. 3. Gennemgå værkstedernes taksatorrapporter. Gør evt. brug af en ekstern karrosserikonsulent. 4. Vurder værdien af bilen på 5. Find bilens data på 6. Tag et kursus i Autotakssystemet udbydes fx hos og AUtotakssystemet Autotakssystemet er bilforsikringsselskabernes fælles edb-baserede skadesopgørelsessystem, der anvendes i forbindelse med forsikringsskader på biler. Autotakssystemet sætter taksator i stand til hurtigt at foretage en skadesopgørelse. I forbindelse med skadesopgørelsen fastsættes, hvilket arbejde der skal udføres, og hvilke materialer m.v. der skal anvendes. Systemet medvirker derved til at sikre en korrekt udførelse af reparationsarbejdet og korrekt genopbygning af bilen efter producentens retningslinjer. Adgang til Autotakssystemet kan fås ved at oplyse reparatørnummer på materielgårdens værksted. DAF (Danmarks Automobilforhandlerforening) udbyder kurser i autotaksering og brugen af Autotakssystemet. Læs mere om systemet på Nyhedsbrev maj Danske Risikorådgivere 5

6 DANSKE RISIKORÅDGIVERE PÅ FACEBOOK Som så mange andre foreninger har Danske Risikorådgivere en profil på Facebook. Her kan du følge med i risikostyringsdebatten og være den første til at starte eller kommentere et debatemne. Nedenfor bringer vi 10 gode råd til brugen af Facebook på arbejdspladsen. 10 gode råd til Facebook på jobbet 1) Tænk over, hvad du lægger ud - der er ingen fortrydelsesret på nettet. 2) Facebook kræver kun dit samtykke/accept én gang for at bruge dit indhold - nu og fremover. 3) Facebook forbeholder sig ret til at udbygge din personprofil via andre kilder og lagrer alle dine digitale data (mails/billeder/video) og spor over din internetfærden i USA. 4) Facebook forbeholder sig ret til fri anvendelse/kopier af dit indhold som du lægger på nettet, selvom du har bedt om at få slettet din profil/hjemmeside. 5) Dit ansættelsesforhold følger dansk lovgivning, herunder straffelovens regler, persondatalovens regler, for eksempel, hvis du offentliggør fotos uden at du har tilladelse fra vedkommende copyrights/ophavsret. 6) Pas på hvad du skriver på nettet. Pas på ordvalget. Du må ikke komme med injurerende eller diskriminerende udfald. Skriv aldrig negativt om din arbejdsplads. 7) Pas på med at offentliggøre dine private/intime fotos på internettet. Du kan finde Danske Risikorådgiveres profil på dgivere/ ) Tænk over, om du vil være venner med chefen. 9) Pas på, du kan blive afhængig - der tales om Facebook-narkomani. 10) Brug din sunde fornuft! Kilde: HK Danmark Nyhedsbrev maj Danske Risikorådgivere

7 BEREDSKABSLEDERUDDANNELSE, HOLD 3 Københavns Brandvæsen udbyder nu Beredskabslederuddannelsen Hold 3. Formålet med uddannelsen er at give deltageren den nødvendige viden og færdighed til at indgå i organisationens daglige beredskab herunder brandsikkerheden, forebyggelse af brand samt at være sparringspartner for myndighederne under fx ombygninger og nybygninger i en organisation. MÅL Ved uddannelsens afslutning skal den enkelte deltager kunne forstå: Bygningsreglementet Beredskabsloven (kap. 7) Brandsynsbekendtgørelsen Driftsmæssige forskrifter Udarbejdelse af en kriseplan/kriseledelse Udarbejdelse af en beredskabsplan Tilrettelæggelse af en Brand- og Evakueringsøvelse Den teoretiske del af indsatsledelse på et skadested Den praktiske del af indsatsledelse på et skadested Tilrettelæggelse af en øvelse i egen virksomhed Samarbejdet med det lokale brandvæsen både myndighedsmæssige samt indsatsmæssigt. INDHOLD Brandforløb Byggelovgivningen Beredskabsloven Bygningsreglementet Tekniske forskrifter Acceptkriterier Konsekvensberegninger herunder håndberegninger og 1- og 2 zone modeller Eksempler på byggesagsbehandling efter eksempelsamlingen/brandteknisk dimensionering Brandtekniske installationer Brandsynsbekendtgørelsen Driftsmæssige forskrifter Brandtekniske vejledninger Holdningsbearbejdelse/holdningspåvirkninger ifm forebyggelse af brand Beredskabsplanlægning Brand- og Evakueringsinstruks Værdiredningsplaner Evakueringsprincipper Risikostyring. TID Uddannelsen er opdelt i syv moduler af hver 22,5 time. Uddannelsen finder sted i efteråret 2011 og foråret PRIS Prisen for alle syv moduler er kr kr. BEMÆRKNINGER Ved deltagelse på alle syv moduler udstedes uddannelsesbevis. Deltagerne på uddannelsen tilbydes et vagtdøgn i Københavns Brandvæsen. For at opretholde kompetencen skal deltagerne på vedligeholdelsesuddannelse hvert 2. år. Læs mere om uddannelsen på Nyhedsbrev maj Danske Risikorådgivere 7

8 VEJLEDNING OM BEREDSKABSPOLITIK OG BEREDSKABSPROGRAM Selv den mest robuste organisation kan komme ud for en kritisk hændelse, der er ressourcekrævende at komme igennem. Med Beredskabsstyrelsens nye vejledning er du bedre klædt på til at komme succesfuldt gennem situationen. Formålet med vejledningen og dens bilag er at give formog indholdsmæssig inspiration til den enkelte organisations arbejde med at udarbejde en beredskabspolitik og et beredskabsprogram. Vejledningen er skrevet med udgangspunkt i en kommunes behov, men den kan også anvendes af andre typer organisationer. De første afsnit handler om, hvilke overordnede overvejelser organisationen bør gøre sig i forhold til arbejdsprocessen. Den efterfølgende del af vejledningen er struktureret omkring forslag til dispositioner for henholdsvis en beredskabspolitik og et beredskabsprogram. Dispositionerne indeholder forklaringer om, hvordan de enkelte afsnit kan opbygges, og hvad de bør indeholde. I bilagene findes eksempler på, hvordan dokumenterne kan formuleres. Eksemplerne er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen med udgangspunkt i en kommunes opgaver og organisation. I bilag 5 findes der desuden en liste med eksempler på aktiviteter til inspiration for arbejdet med at udarbejde et beredskabsprogram. Vejledningen kan hentes på %20om%20beredskabspolitik%20og%20beredskabsprogra m.pdf Nyhedsbrev maj Danske Risikorådgivere

9 Danske Risikorådgivere Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller knap 360 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder. Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefra kommende risici, der kan påvirke os. Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber. Vi takker for støtten fra følgende sponsorer: Sekretariat Danske Risikorådgivere Skt. Gertruds Stræde København K Telefon: dr@eirm.dk