'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU"

Transkript

1 'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU

2

3 Indhold 352-(.7'(6,*1 3URMHNWRUJDQLVHULQJ 3URMHNWHWVIRUPnORJUDPPH 2UJDQLVHULQJDIGHOHELOVRUGQLQJHU 9DOJDIEROLJRPUnGHU,QIRUPDWLRQRJUHNUXWWHULQJ,QIRUPDWLRQRJPDUNHGVI ULQJ 5HNUXWWHULQJ 'ULIWDIGHOHELOVRUGQLQJHUQH (YDOXHULQJ.YDOLWDWLYGDWDLQGVDPOLQJ.YDQWLWDWLYGDWDLQGVDPOLQJ '(/(%,/(5 'HILQLWLRQRJDIJU QVQLQJ +LVWRULN 7UDILNRJPLOM HIIHNWHU 6RFLDOHRJ NRQRPLVNHHIIHNWHU 352-(.75(68/7$7(5.HQGVNDEWLOGHOHELOVRUGQLQJHU,QWHUHVVHIRUGHOHELOVRUGQLQJHU %UXJDIGHOHELOVRUGQLQJHUQH %$55,(5(5)25'(/(%,/(5 6RFLRNXOWXUHOOHEDUULHUHU 3ULYDW NRQRPLVNHEDUULHUHU 2UJDQLVDWRULVNHEDUULHUHU.21./86,21(5 6DPPHQIDWQLQJ 9LGHUHSHUVSHNWLYHU /,77(5$785/,67(

4

5 1. Projektdesign 1.1 Projektorganisering Projektets formål og ramme Projektet Delebilsordninger i boligselskaber er iværksat af Trafikministeriet som opfølgning på Finanslov 2000 og er finansieret af ministeriets Trafikpulje. Formålet med at iværksætte et projekt med miljøvenlige delebilsordninger i boligselskaber er dels at få afdækket behovet for delebiler, og dels at få afprøvet mulighederne for, hvordan delebilsordninger kan føres ud i livet. Projektet skal undersøge mulighederne for at indføre delebiler med udgangspunkt i 2-4 boligselskaber og her lægge vægt på at inddrage beboerne i projektet, således at initiativet så vidt muligt forankres i muligheden for selvorganisering i det enkelte boligselskab. (Trafikministeriet (2000)) Der er nedsat en projektgruppe under ledelse af Trafikministeriet med deltagelse af Miljøstyrelsen, Fæ rdselsstyrelsen, Vejdirektoratet, By- og Boligministeriet (nu Erhvervs- og Boligstyrelsen), Boligselskabernes Landsforening, ABF, Hertz Delebilen, Helsingør Kommune, Odense Kommune og Center for Mobilitet og Miljø (nu COGITA). Projektet er gennemført af COGITA i perioden april 2001 august Organisering af delebilsordninger Projektets udgangspunkt er, at der skal etableres delebilsordninger med udgangspunkt i et antal boligselskaber, samt at der skal læ gges væ gt på inddragelse af beboere og selvorganisering. Boligselskaber kan imidlertid ikke som lovlig aktivitet drive en delebilsordning, idet et boligselskab udover sin kernevirksomhed med opførelse, udlejning, administration, vedligeholdelse og modernisering af almene boliger kun må udføre sideaktiviteter, der har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller er baseret på

6 den viden, boligorganisationen har opnået gennem sin virksomhed. Det har således ikke væ ret muligt at gennemføre projektet ved at forankre delebilsordningerne i boligselskaberne. Alternativt har mulighederne for at forankre projektet direkte hos beboerne væ ret vurderet. Baseret på generelle erfaringer med organisering af beboere i boligselskaber samt på specifikke erfaringer med selvorganisering af delebilsordninger er det herefter vurderet, at sandsynligheden for en succesfuld selvorganisering af delebilsordninger blandt beboere i boligselskaber er meget begræ nset. To argumenter har i den forbindelse væ ret afgørende. For det første, at projektets primæ re formål er at få afdæ kket behovet for delebiler samt at få afprøvet mulighederne for, hvordan delebilsordninger kan føres ud i livet. Ved at væ lge selvorganisering blandt beboerne ville risikoen for, at projektet aldrig nåede frem til en afklaring af disse forhold, væ re overhæ ngende med risiko for at sæ tte projektets primæ re intentioner over styr. For det andet har det væ ret afgørende, at projektet i størst mulig grad bliver reproducerbart, d.v.s. bygger på forhold, der er virkelighedsnæ re og umiddelbart kan gentages udenfor projektets rammer. Selvorganisering har i den forbindelse væ ret vurderet som meget vanskeligt reproducerbart uden den konsulentbistand, der er tilknyttet projektets gennemførelse. På den baggrund er projektet blevet organiseret således, at Trafikministeriet har gennemført en udbudsrunde for at finde en eller flere operatører til drift af delebilsordningerne i de udvalgte boligselskaber. Delebilsordningerne er derefter blevet præ senteret for beboerne i de udvalgte boligselskaber som et individuelt tilbud til hver enkelt beboer. Udgangspunktet for udbudsrunden har væ ret, at der skal ske en afprøvning af delebiler under tilnæ rmelsesvist markedslignende vilkår, d.v.s. at det har væ ret vurderet, at en kraftig subsidiering af selve delebilsordningen vil væ re uhensigtsmæ ssig, idet projektets reproduktionspotentiale hermed vil blive minimeret. Der er således i forbindelse med indgåelse af kontrakt med operatøren ingen subsidiering af delebilsordningen, idet operatøren er henvist til at dæ kke sine omkostninger gennem de fastlagte takster for brugernes anvendelse af delebilerne. I den sammenhæ ng var det et vilkår i udbudsmaterialet, at operatøren ikke måtte opkræ ve betaling i forbindelse med etablering af kundeforholdet.

7 På baggrund af udbudsrunden blev Hertz Delebilen valgt som operatør på delebilsordningerne i alle de udvalgte boligselskaber Valg af boligområder Projektet er forankret i tre boligområder, der er valgt ud fra følgende kriterier: at de daglige gøremål er indenfor gangafstand at der er en god kollektiv trafikbetjening at området er omfattet af et kvarterløftsprojekt eller har en høj andel af ressourcestæ rke beboere. Fæ lles for de tre valgte boligområder Vapnagaard, Højstrup og Møllevang er således, at delebilen kan indgå som element i et multimodalt transportsystem. Dertil kommer som noget ganske væ sentligt, at alle tre områder har en ansat beboerrådgiver, der kan fungere som kontakt mellem projektleder og operatør på den ene side og beboere og boligselskab på den anden. Vapnagaard er beliggende i udkanten af Helsingør og omfatter ca lejemål med knap beboere. Højstrup i den vestlige del af Odense omfatter godt 900 lejemål i etageejendomme. Møllevang i Århus omfatter ca lejemål, primæ rt 2- og 3-væ relseslejligheder. Området er meget kompakt (ca. 300x400 m) med få p-pladser og beliggende ca. 1½ km fra centrum. Området er i højere grad end de to øvrige præ get af unge og studerende og ligger desuden i umiddelbar næ rhed af en eksisterende delebilsordning (Århus Delebilklub). 1.2 Information og rekruttering Information og markedsføring I hver af de tre boligområder blev der i foråret 2001 afholdt møder med beboerrådgiveren samt repræ sentanter fra afdelingsbestyrelsen. Disse møder havde dels til formål at orientere om projektet generelt og om delebiler specifikt samt opnå enighed om projektforløbet, dels at indhente specifikke oplysninger om boligområderne og beboerne.

8 På baggrund af de indledende møder blev der hen over sommeren 2001 gennemført fokusgruppeinterviews i hvert af de tre områder m.h.p. at kortlæ gge barrierer og potentiale for en delebilsordning i boligområderne. Den herved indsamlede viden blev anvendt i forbindelse med tilrettelæ ggelsen af informationsmateriale og efterfølgende beboermøder, således at disse har taget udgangspunkt i boligområdets og beboernes karakteristika. Udenlandske undersøgelser påpeger, at en sæ rligt tilrettelagt og aktiverende informationsstrategi er nødvendig for, at nye transportvaner accepteres, ligesom show rooms er den mest effektive informationsstrategi i forhold til accept af nye transportvaner (Shaheen (1999), Gärling & Thøgersen (2001)). Det har derfor væ ret vurderet som helt afgørende, at beboerinformationen tilrettelæ gges, så den dels tager konkret udgangspunkt i beboernes hverdag, og dels muliggør aktiv demonstration / afprøvning af delebilsordningen. Det udarbejdede informationsmateriale, der er uddelt til samtlige beboere i hver af de tre boligområder, fokuserer således på: De individuelle (herunder de økonomiske) gevinster ved delebiler frem for egen bil Hvordan delebiler fungerer i praksis Hvordan delebiler i kombination med andre transportmidler kan dæ kke beboernes transportbehov i det konkrete boligområde. Informationsmaterialet inviterede desuden beboerne til at deltage i et efterfølgende beboermøde, hvor der udover en præ sentation af projektet var en orientering fra Hertz Delebilen om alle de praktiske elementer i delebiler. På hvert af disse møder blev der desuden trukket lod om 3 x 3 måneders gratis abonnement. Derudover blev beboerne i hvert af de tre områder ligeledes inviteret til en praktisk demonstration af delebilen en lørdag formiddag i efteråret Rekruttering Rekrutteringen af medlemmer/brugere til delebilsordningerne blev indledt på beboermøderne, hvor deltagerne blev opfordret til at melde sig som brugere. På alle tre beboermøder

9 var der et pæ nt fremmøde 27 deltagere i Højstrup, 35 i Møllevang og 48 i Vapnagaard og interessen for delebiler var stor. Resultatet af beboermøderne var 4 medlemmer i Højstrup, 4 i Møllevang og 2 i Vapnagaard. De efterfølgende demonstrationer var relativt dårligt besøgte hhv. 12, 7 og 8 deltagere - og førte ikke til yderligere medlemmer. Der var herefter ikke indenfor projektets rammer mulighed for yderligere markedsføring eller rekrutteringstiltag, ligesom også hensynet til projektets reproducerbarhed talte imod yderligere initiativer. 1.3 Drift af delebilsordningerne Delebilsordningerne i de tre boligområder blev ivæ rksat 1. oktober (Højstrup og Møllevang) og 1. november 2001 (Vapnagaard). Der blev således i projekttilrettelæ ggelsen lagt væ gt på, at ordningerne kunne starte op indenfor et par uger efter beboermøderne for dermed at kunne præ sentere ordningerne som reelt eksisterende, idet erfaringer fra opstart af andre mindre delebilsordninger klart har påpeget, at potentielle brugere falder fra, hvis der er for langt fra tilmelding til driftsstart. Operatøren var i alle tre boligområder Hertz Delebilen, der har erfaring med drift af delebilsordninger siden 1998, hvor de etablerede sig i København. De vilkår, som Hertz Delebilen tilbød beboerne i de tre boligområder, svarede nøje til de almindelige vilkår for firmaets øvrige kunder med den ene undtagelse, at beboerne i projektområderne ikke skulle betale gebyr for indmeldelse (700 kr.). Medlemmer af delebilsordningerne betaler således udover et fast månedligt abonnement for den tid og de km, de har kørt. Tilsvarende svarer den tekniske løsning, som Hertz Delebilen har tilbudt, til det, der er gæ ldende for firmaets øvrige virksomhed. Beboerne har gennem medlemskab af den lokale delebilsordning samtidig fået adgang til Hertz Delebilens samlede flåde, d.v.s. adgang til at anvende delebiler i alle de byer, hvor Hertz Delebilen er repræ senteret. Hertz Delebilen har placeret en delebil i hvert af de tre boligområder. I Højstrup valgte man dog at fastholde delebilen på en eksisterende standplads i tilknytning til den eksisterende delebilsordning i Odense, hvorved delebilen var placeret ca m fra selve boligområdet. I Møllevang og Vap-

10 nagaard var delebilerne placeret centralt i boligområdet. Som følge af det lave antal brugere var der ikke tilstræ kkeligt grundlag for placering af mere end én bil i hvert af områderne. Det indebar, at der reelt ikke var valgmulighed mellem flere forskellige biltyper for brugerne. De etablerede delebilsordninger er baseret på, at brugerne melder sig ind i ordningen med underskrivelse af en kontrakt. Hver bruger (medlem) modtager herefter et Smartcard, der giver adgang til delebilen i de perioder, hvor medlemmet på forhånd har booket bilen. Booking foregår enten telefonisk (døgnbetjent) eller via Internettet. Medlemmet kan booke en bil flere måneder i forvejen eller 5 minutter før brug, og bilen kan bookes i perioder fra ½ time til flere ugers varighed. Brugerne afhenter selv bilen på en fast standplads og får adgang til bilen gennem deres Smartcard. En sensor i bilen åbner centrallåsesystemet, såfremt Smartcardet modsvarer det medlem, der har booket bilen på det pågæ ldende tidspunkt. Hver delebil indeholder en board-computer, hvor medlemmet via indtastning af en PIN-kode får adgang til bilnøglen. Board-computeren indsamler samtidig de relevante kørselsoplysninger (d.v.s. tidsforbrug og kørte km) til fakturering af brugeren. Ved aflevering af bilen låser brugeren bilen igen v.h.a. sit Smartcard. Medlemmets kørselsdata gemmes elektronisk og faktureres månedligt. 1.4 Evaluering Kvalitativ dataindsamling Formål I foråret/sommeren 2001 har COGITA gennemført en kvalitativ dataindsamling blandt beboerne i de tre udvalgte boligområder med henblik på at kortlæ gge kendskab og holdninger til delebiler. Denne dataindsamlingen er baseret på 3 fokusgruppeinterview, der er gennemført i henholdsvis Møllevang, Vapnagaard og Højstrup. Deltagerne i fokusgrupperne var sammensat, så de repræ senterede såvel bilejere som ikkebilejere, unge og æ ldre, samt mæ nd og kvinder. Deltagerne var udvalgt af beboerrådgiverne i de tre respektive boligselskaber.

11 I vinteren 2001 blev der gennemført endnu en kvalitativ dataindsamling. Denne dataindsamling havde til formål at indsamle oplysninger om brugernes tilfredshed med delebilsordningerne. Oprindeligt var det hensigten at samle et repræ sentativt udsnit af brugergruppen til et fokusgruppeinterview, men det viste sig vanskeligt at samle brugerne, da antallet af brugere på dette tidspunkt var meget lavt, nemlig 9. Derfor blev der i stedet gennemført sæ rskilte interviews med hver enkelt bruger i alt 8 interviews, da den ene af brugerne ikke ønskede at deltage. I foråret 2002 blev der endvidere gennemført et fokusgruppeinterview med beboere fra de tre boligområder, som ikke havde brugt delebilsordningerne. Testmetodik De første fokusgruppeinterviews blev gennemført ved hjæ lp af en løst struktureret spørgeguide. Dog har emnerne Holdning til delebiler, Organisering, og Information / kampagner væ ret fastlagt på forhånd. Fokusgruppeinterviewene er blevet optaget på bånd og som afslutning på hvert af fokusgruppeinterviewene blev deltagerne bedt om at udfylde og aflevere et kort spørgeskema med det formål at indhente socio-demografiske data om deltagerne. Varigheden af de enkelte fokusgruppeinterviews har i gennemsnit væ ret to timer. Interviews med brugerne af delebilsordningerne er ligeledes gennemført vha. en løst struktureret spørgeguide. Her har følgende emner dog væ ret fastlagt på forhånd: Motivation og incitamenter, Information/kampagner, Driften og Anbefalinger. Hvert enkelt interview har haft en varighed af ca. 30 min. Fokusgruppeinterviewet med ikke-brugere er også gennemført ved hjæ lp af en løst struktureret interviewguide, hvor den fastlagte emner har væ ret Information/kampagner, Barrierer og Anbefalinger. Også dette fokusgruppeinterview har haft en varighed af ca. 2 timer.

12 1.4.2 Kvantitativ dataindsamling Formål I foråret 2002 har COGITA gennemført en kvantitativ dataindsamling bland beboerne i de tre udvalgte boligområder. Formålet med den kvantitative dataindsamling var at undersøge effekten af markedsføringen af delebilsordningerne samt at kortlæ gge holdninger og adfæ rd hos brugere såvel som ikke-brugere af delebilsordningerne med henblik på at undersøge: om informationen til beboerne har væ ret tilstræ kkelig beboernes holdning til delebiler hvor stort potentialet for delebilsordninger er i boligselskaberne samt hvilke barrierer, der er for etableringen af delebilsordninger i boligselskaberne Metode Den kvantitative undersøgelse omfatter to grupper: alle beboerne i de tre udvalgte boligområder (der er udsendt spørgeskemaer til 150 tilfæ ldigt udvalgte beboere i hvert af de tre boligområder) brugerne af de delebilsordninger, der er etableret i de tre boligselskaber (der blev udsendt spørgeskemaer til de 9 brugere) Dataindsamlingen er i begge grupper gennemført ved udsendelse og returnering af spørgeskemaer. For at sikre en maksimal svarprocent er der trukket lod om vin-præ mier blandt de indsendte svar. Svarprocenten for spørgeskemaerne til 150 tilfæ ldigt udvalgte beboere i hvert af de tre boligselskaber var henholdsvis 36%, 31% og 32% i Højstrup, Møllevang og Vapnagaard. Af de 9 udsendte spørgeskemaer til brugerne blev 5 returneret.

13 2. Delebiler 2.1 Definition og afgræ nsning Delebiler er den danske betegnelse for det, der internationalt betegnes som carsharing, og er en betegnelse for en ordning, hvor flere deler adgangen til en eller flere biler. Brugerne af en delebilsordning ejer ikke selv deres bil men har i stedet adgang til en eller flere biler. Som bruger har man derfor i princippet ubegræ nset adgang til at råde over en bil, men betalingen er primæ rt knyttet til den konkrete anvendelse af bilen. Delebiler eksisterer enten som uformelle ordninger, hvor en person er den formelle ejer af bilen og så stiller den delvist til rådighed for familiemedlemmer, venner eller naboer på mere eller mindre fastlagte vilkår, eller som formelle ordninger, hvor en delebilsorganisation har rådighed over et antal biler, som stilles til disposition for medlemmer eller kunder. De fleste af de eksisterende delebiler indgår i en formel ordning, hvor der er faste formelle regler for adgang til, anvendelse af og betaling for brug af bilerne. Det er karakteristisk for sådanne ordninger, at brugerne kan bestille en bil telefonisk eller over Internettet og benytte sig af den ned til ½ eller 1 time ad gangen. Der er forskellige biltyper at væ lge imellem alt efter behov og bilerne står på faste standpladser placeret således, at brugerne har kortest mulige afstand til næ rmeste plads. Herfra henter og bringer man selv bilen. En af de helt centrale og meget afgørende forskelle mellem delebilen og privatbilen er omkostningsstrukturen. En privat ejet bil har bl.a. som følge af det danske skatte- og afgiftssystem - meget høje faste omkostninger og lave variable omkostninger. En privat ejet mellemklassebil har således typisk faste omkostninger i størrelsesordenen kr./år og variable omkostninger i størrelsesordenen 0,90 1,10 kr./km. En delebil har derimod lave faste omkostninger - i størrelsesordenen kr./år - og høje variable omkostninger - mellem 3 og 4 kr./km. Som privat bilejer er det de faste omkostninger ved at anskaffe og holde bilen, der er den kritiske størrelse, mens de

14 variable omkostninger til at anvende bilen trods stigende benzinpriser kun har en relativt marginal betydning. Som bruger af en delebil er det ikke omkostningerne ved at have adgang til en bil, men derimod de variable omkostninger til at køre i den, der er den kritiske størrelse. Delebilen har således en omkostningsstruktur, der populæ rt sagt minder om en situation, hvor privatbilen er fritaget for registreringsafgift og i stedet pålagt en afgift pr. kørt km. Omkostningsstrukturen for en delebil indeholder således et kraftigt incitament til at reducere kørslen, idet de variable omkostninger er 3-4 gange højere end for en privat ejet bil. Denne forskel i variable omkostninger bevirker en lang mere bevidst transportadfæ rd, hvor transportmidlet til hver enkelt tur nøje overvejes. Det indebæ rer også, at den kollektive trafik bliver langt mere konkurrencedygtig, idet billetpriserne nu sammenlignes med 3-4 gange så højere marginalomkostninger. For den enkelte bruger bevirker den omvendte omkostningsstruktur, at der ved et lavt årligt kørselsforbrug er betydelige besparelser i forhold til at have egen bil. Disse besparelser reduceres gradvist i takt med højere kørselsforbrug indtil et breakeven-punkt, hvorefter en delebil vil væ re en dyrere løsning end egen bil. Dette breakeven-punkt er beregnet til hhv. ca km/år for brugte biler og ca km/år for nye biler (Olsen & Rettig 2000). 2.2 Historik Delebiler som formelt begreb stammer tilbage fra efterkrigstiden, hvor den første organisation Sefage (Selbstfahrergemeinschaft) blev startet i Zürich, Schweiz i Udgangspunktet var dengang at sikre bilrådighed for de, der ikke havde råd til selv at købe en bil. Med stigende konjunkturer og forbedrede levevilkår blev dette grundlag for delebiler snart undermineret. I løbet af 1980 erne blev delebiler genoplevet nu med det klare sigte at reducere bilafhæ ngigheden og dermed afhjæ lpe en ræ kke trafikale og miljømæ ssige problemstillinger. I 1987 blev der etableret delebilsordninger i Schweiz og i Tyskland, og disse to lande har siden stået for en meget væ sentlig del af de europæ iske delebilsbrugere. På verdensplan var der i 2000 ca brugere af delebiler, hvoraf godt var tyskere og schweizere og godt var fra andre europæ iske lande (Britton 2000).

15 I takt med tilvæ ksten i antallet af brugere, har delebilsordningerne udviklet sig fra relativt uformelle rammer til mere formelle og professionelle rammer, hvilket også afspejles i den organisatoriske udvikling. I takt med brugertilvæ ksten er organisationsformen således æ ndret fra typisk det uformelle og foreningsbaserede i retning af det formelle og professionelle. De største delebilsorganisationer i Europa er således i dag organiseret som kommercielle aktieselskaber, ligesom eksisterende virksomheder som f.eks. Deutsche Bahn og Hertz har engageret sig i delebilsordninger i hhv. Tyskland og Danmark. I Danmark blev delebiler introduceret i december 1997 med etableringen af Odense Bilklub. Baggrunden for etableringen var et projekt i Odense Kommunes regi med støtte fra Miljøstyrelsen. Projektet havde til formål at undersøge mulighederne for at implementere delebiler i Danmark. I 1998 fulgte etableringen af delebilsordninger i København og Århus. I København blev delebilsordningen udbudt af Hertz Biludlejning efter opfordring af Københavns Kommune. Hertz har siden etableret delebilsordninger i andre danske byer. I Århus blev ordningen etableret som en forening og drives fortsat af medlemmerne/brugerne selv. Efterfølgende er der etableret en ræ kke delebilsordninger typisk i foreningsform i andre byer. Siden 1999 er udviklingen dog i modsæ tning til den europæ iske trend stagneret en del, således at antallet af danske brugere i dag fortsat ligger omkring Trafik- og miljøeffekter Delebiler har ifølge flere undersøgelser en ræ kke positive trafikale og miljømæ ssige effekter. Ifølge disse undersøgelser medfører delebiler mindre trafik og fæ rre biler på vejene. Samtidig rummer delebiler incitamenter til, at man i højere grad benytter sig af offentlige transportmidler, samt går og cykler. Disse effekter er ikke afstedkommet af delebiler som isoleret fæ nomen men derimod af det forhold, at netop delebiler med fordel kan indgå i et multi-modalt transportsystem, der udgør et reelt alternativ til privatbilen. Delebiler er således sammen med andre transporttilbud i stand til at opfylde pri-

16 vatpersoners samlede transportbehov på en fleksibel, hurtig og omkostningseffektiv måde. Delebilen skal altså ses som et element i en intermodal transportadfæ rd, hvor delebilen med fordel typisk kan benyttes til mellemlange rejser, og ydermere kan bruges som en mobilitetsgaranti i nødsituationer. De lange ture er det mere fordelagtigt at benytte kollektive transportmidler til, mens de korte ture tilbagelæ gges på gåben eller cykel, i lokalbus eller taxi. Delebilen kan desuden indgå i kombinationsrejser med andre transportformer. Center for Mobilitet og Miljø udarbejdede i 2000 en evaluering af delebiler i Danmark for Miljøstyrelsen og Transportrådet. Evalueringen konkluderede, at delebiler på følgende områder havde markante trafikale og miljømæ ssige effekter: 1. Bilkørslen reduceres for tidligere bilejere Der er en signifikant forskel i kørselsforbruget før og efter medlemskabet af en delebilsordning hos de medlemmer, der havde bil før. Brugere af delebiler, der tidligere havde bil, kører således signifikant mindre i bil end før medlemskabet. 2. Bilkørslen forøges for ikke-bilejere Delebiler indebæ rer en mindre forøgelse af kørselsforbruget for ikke-bilejere, fordi det sikrer dem en lettere adgang til bil. En del af den forøgede kørsel er forårsaget af, at indmeldelsen i en delebilsordning netop skyldes, at ikke-bilejerne oplever et stigende transportbehov. Den samlede effekt er dog, at bilkørslen reduceres, fordi bilejernes formindskede kørsel langt opvejer ikke-bilejernes øgede kørsel. 3. Bilparken reduceres En delebil erstatter mellem 4,6 og 6,2 private biler. 4. Bilen udnyttes bedre Delebiler benyttes primæ rt til ikke-daglige transportopgaver, hvor der typisk transporteres mere end en person. 5. Bilkørslens energiforbrug effektiviseres Brugere af delebiler kører i nyere og mindre biler med en bedre bræ ndstoføkonomi, end de alternativt ville have gjort som privatbilister. 6. Bilproduktionen reduceres

17 Som en naturlig konsekvens af den reducerede bilpark medfører delebiler også en reduktion af bilproduktionen, hvilket indebæ rer en reduceret miljøbelastning i producentlandene. 7. Den kollektive trafik udnyttes Brugere af delebiler benytter kollektiv transport lige så hyppigt som ikke-bilejere og langt hyppigere end bilejere. (Olsen & Rettig (1999)). Den danske undersøgelse understøttes af en lang ræ kke udenlandske undersøgelser, der bygger på et noget større talmateriale og et læ ngere tidsperspektiv, end det hidtil har væ ret muligt i Danmark p.g.a. det beskedne antal brugere og den begræ nsede erfaring med delebiler herhjemme. 2.4 Sociale og økonomiske effekter Delebiler rummer en ræ kke andre potentielt positive samfundsmæ ssige effekter end de trafikale og miljømæ ssige. Overordnet kan disse effekter rubriceres i to kategorier, nemlig mobility benefits, der indebæ rer, at flere får adgang til større mobilitet, og efficiency benefits, der rummer økonomiske besparelser for den enkelte såvel som for samfundet som helhed (Litman, 1999). Mobility benefits er de fordele, der er forbundet med, at personer, der ikke har rådighed over en bil, nu får muligheden for at lave aktiviteter, de ikke hidtil har haft mulighed for. Delebiler kan med andre ord give mennesker mulighed for at opnå den mobilitet, en bil kan give. Efficiency benefits opstår først og fremmest som følge af, at brugerne af delebiler sparer penge i forhold til at have egen bil. Andre væ sentlige efficiency benefits er, at man som bruger af en delebil ikke selv skal stå for vedligehold og reparation af bilen. Dertil kommer, at der er en øget valgfrihed for den enkelte bruger, idet det i de fleste delebilsordninger er muligt at væ lge mellem forskellige biltyper. Samfundsmæ ssigt er der også en ræ kke efficiency benefits forbundet med delebiler forstået som fordele som følge af lavere transportefterspørgsel såkaldte TDM (Transport Demand Management) fordele. Det indebæ rer bl.a. reduceret nedslidning af vejene, reduceret behov for udbygning af vejnet og parkeringsfaciliteter, samt mere optimal arealanvendelse.

18

19 3. Projektresultater Projekt Delebilsordninger i boligselskaber blev gennemført i perioden april 2001 august Der var på forhånd opstillet succeskriterier på tre felter: Mindst 50% af beboerne skulle efter at informationsindsatsen blev gennemført - kende projektet Mindst 75% af de beboere, der kendte projektet, skulle tilkendegive, at de havde tilstræ kkelig viden om delebiler til at tage personlig stilling Mindst 1% af husstandene skulle melde sig til delebilsordningerne indenfor projektperioden. Projektets resultater blev, at 63% af beboerne kendte projektet 87% af de beboere, der kendte projektet, havde tilstræ kkelig viden om delebiler 0,2% af husstandene meldte sig i projektperioden til delebilsordningerne. På den baggrund kan det konkluderes, at markedsførings- og informationsindsatsen levede op til forventningerne og sikrede et godt kendskab til delebiler blandt beboerne i de tre boligområder. Derimod lykkedes det ikke at nå det forventede antal brugere af delebilsordningerne i de tre områder. 3.1 Kendskab til delebilsordninger Informationsstrategi En væ sentlig forudsæ tning for projektet Delebilsordninger i boligselskaber har væ ret at få udbredt kendskabet til delebilsordningerne i boligområderne. I første omgang har det væ ret vigtigt at informere om projektet og projektets betydning for beboerne. I anden omgang at give interesserede beboere et dybere kendskab til delebilsordningerne således, at de på den baggrund har kunnet afgøre, hvorvidt en delebilsordning ville væ re noget for dem. Der har væ ret lagt stor væ gt på en bevidst og målrettet informationsstrategi.

20 Et af omdrejningspunkterne for informationsstrategien var at skabe en åben og direkte dialog med beboerne. I første omgang startede denne dialog med tre fokusgruppeinterview, hvor de deltagende beboere havde mulighed for at præ - sentere deres syn på delebiler og deres holdninger til, hvilke faldgruber der ville kunne opstå i forbindelse med gennemførslen af projektet. Undervejs i fokusgruppeinterviewene blev også informationskanaler og indhold i kommende informationsmateriale drøftet. Omdrejningspunktet for dialogen med beboerne generelt var en husstandsomdelt folder, der var målrettet målgruppen i boligselskaberne, og som adresserede de spørgsmål som fokusgrupperne havde rejst. Folderen henvendte sig direkte til den enkelte beboer, og den indeholdt både en invitation til at deltage i et uforpligtende informationsmøde om delebiler samt en invitation til et Åbent Hus arrangement med mulighed for at se og prøve delebilerne. Selve dialogen med beboerne skulle finde sted i forbindelse med afholdelsen af disse to arrangementer. Målet var at få 50 % af beboerne til at væ - re opmæ rksomme på projektet. Udover den direkte information til beboerne har det også væ ret en del af informationsstrategien, at der skulle satses på andre informationskanaler, således at beboerne fik information fra flere forskellige kanter. Dels for at ramme så mange af beboerne som muligt, dels for at styrke trovæ rdigheden af informationen. I denne forbindelse var isæ r beboerbladene og den lokale presse vigtige medspillere. Udover disse informationskanaler var det også en væ sentlig del af strategien, at mund-til-mund metoden skulle bruges som redskab til udbredelse af kendskabet til ordningen. Isæ r var beboerrådgivernes rolle og kontakten mellem naboer og øvrige beboere tæ nkt som et centralt element. Målet med dette spektrum af kommunikationsmidler har væ ret at sikre hovedparten af beboerne så dybt et kendskab til delebilsordninger, at de ville væ re i stand til at afgøre, hvorvidt en delebilsordning var noget for dem. Således var succeskriteriet for projektet, at mindst 75% af de beboere, der kendte projektet, skulle tilkendegive, at de havde tilstræ kkelig viden om delebiler til at tage personlig stilling. I efteråret 2001 fik alle beboere i de tre boligområder det husstandsomdelte informationsmateriale om delebilsordningen. I Højstrup blev informationsmaterialet uddelt til 900 husstande, i Møllevang til 1800 og i Vapnagaard til 1800.

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Kontoret for børn og unge mv., Social og Psykiatriforvaltningen i Viborg Amt Januar 2006 Projektleder Lisbeth Ørtenblad

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH /LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Notat %DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut 2004 2 ,QGKROG Forord... 5 Baggrund... 6 Fremgangsmåde... 8 Tidligere undersøgelser af barrierer...

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Præsentation for Svenska Lokaltrafikföreningen (SLTF), Radisson SAS Royal Hotel København, 11. november 2005 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Delebilen konkurrent eller pengemaskine for den

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001. Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.1 CHS/HJE 9HGU UHQGHIRUVODJWLOORYRPYHMOHGQLQJRPYDOJDIXGGDQQHOVHRJHUKYHUYVDPW

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind?

Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind? (Kapitel 3 i: Dahler-Larsen, Peter & Klausen, Kurt Klaudi (red.) 2000: Festfyrværkeri eller gravøl - en debatbog om den danske kommune ved årtusindskiftet, Odense Universitetsforlag, Odense) Er kommunerne

Læs mere

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle 56 60 2800 Lyngby. Rosenhaverne 2 Infofolder ,QIRIROGHUHQ Med denne folder vil vi gerne byde nye beboere velkomne og kort redegøre for de forskellige fællesfaciliteter, der er til rådighed og hvad der er kutyme i vores ejendom. $GUHVVH

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU 5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU Kirkeministeriet, december 2004 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJ 1.1. Baggrund...2 1.2. Arbejdsgruppens kommissorium...2 1.3. Arbejdsgruppens

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne)

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) -DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrund, kommissorium, afgrænsning og sammensætning 2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Ordensreglement DAB. Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ. din bolig. Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer?

Ordensreglement DAB. Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ. din bolig. Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? Om OHYHUHJOHUQHLRJRPNULQJ din bolig Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? og meget mere DAB 2UGHQVUHJOHPHQW ) OOHVOHYHUHJOHU En boligafdeling udgør et lille samfund

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater?

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Lotte Bøgh Andersen Professor Indhold Intro: Hvad er ledelse, styring og

Læs mere

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Af: 'DQLHO*ROHPDQ +YDGHUHQ/HGHUJMRUWDI" Intelligens og faglig viden er vigtige kvaliteter, men emotionel intelligens er alfa og omega indenfor ledelse. Enhver

Læs mere

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten ,QYHVWHULQJ %HJUHEHU Kalkulationsrente: Virksomhedens subjektive tidspræferencerate. Typisk er dette alternativrenten, fx kassekreditrenten. Det er den rente virksomheden PLQGVW skal have i afkast ved

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW"

7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW 7Y UIDJOLJGRNXPHQWDWLRQL(3- KYRUGDQEOLYHUGHWPXOLJW" 0DVWHURI,QIRUPDWLRQ7HFKQRORJ\PHGVSHFLDOLVHULQJLVXQGKHGVLQIRUPDWLN nujdqj6,cehq8ggdqqhovh $DOERUJ8QLYHUVLWHW /LVEHWK1LFRODMVHQ -HWWH/DXWUXS%RMVHQ.DULQ%RLVHQ

Læs mere

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

+DQGOLQJVSODQIRU,7RJNXOWXUHPQHJUXSSHQ

+DQGOLQJVSODQIRU,7RJNXOWXUHPQHJUXSSHQ +DQGOLQJVSODQIRU,7RJNXOWXUHPQHJUXSSHQ,QGOHGQLQJ 6WDWXV +DQGOLQJVPXOLJKHGHU 2P12.610& %XGJHW $G,QGOHGQLQJ Handlingsplanen vil bidrage til, at kulturen kan udfolde sig på egne betingelser og at medarbejdernes

Læs mere

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY Ved Jesper Nygård Kristensen Trafikbestillerkonferencen 2014 12. juni 2014 ROSKILDE KOMMUNE: DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ER HØJT PRIORITERET +WAY VISION Politisk besluttet

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Beboerne og de pårørende har ordet

Beboerne og de pårørende har ordet Beboerne og de pårørende har ordet Landsrapport Undersøgelse i de socialpsykiatriske boformer i Danmark 2009 Juni 2010 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af Danske Regioner Region Hovedstaden Region

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

'HILQGHVRYHUDOW3V\NRSDWHU,NNHEORWLILNWLRQHQVYHUGHQPHQRJVnLIDPLOLHQL RPJDQJVNUHGVHQSnDUEHMGVSODGVHQ2JGHHUXPXOLJHDWKHOEUHGH

'HILQGHVRYHUDOW3V\NRSDWHU,NNHEORWLILNWLRQHQVYHUGHQPHQRJVnLIDPLOLHQL RPJDQJVNUHGVHQSnDUEHMGVSODGVHQ2JGHHUXPXOLJHDWKHOEUHGH JYLLANDS-POSTEN Offentliggjort 16. novem ber 2003 03: 00 Psykopater Af KIM HUNDEVADT 'HILQGHVRYHUDOW3V\NRSDWHU,NNHEORWLILNWLRQHQVYHUGHQPHQRJVnLIDPLOLHQL RPJDQJVNUHGVHQSnDUEHMGVSODGVHQ2JGHHUXPXOLJHDWKHOEUHGH

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret TERP SPEJDERCENTER Terpinfo 2002 - Stort og små t om centret Kæ re læ ser! Denne vejledning er blevet til udfra et ø nske om at såvel kendinge som nye på stedet kan få en mæ ngde praktiske og mindre praktiske

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 20. oktober 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 20. oktober 2009 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Kultur og Borgerservice 1. Resume Kommunikation mellem borgere, og mellem/med

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Forældretræning i familier med ADHD - Evaluering af ADHD-foreningens forældretræningsprogrammer Novem ber 2011 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palm es Allé 15 8200 Århus N Forældretræning i familier

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HØJLUND FORSLAG TIL TILLÆG. Udvidelse af svineproduktionen, samt Revision af følsomt vandindvindingsområde TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE

HØJLUND FORSLAG TIL TILLÆG. Udvidelse af svineproduktionen, samt Revision af følsomt vandindvindingsområde TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE HØJLUND Udvidelse af svineproduktionen, Randers Kommune samt Revision af følsomt vandindvindingsområde Nørhald Mellerup Voer Purhus Randers Ro Tammestrup Sønderhald Langå Hadsten Rosenholm Gjern Hammel

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere