'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU"

Transkript

1 'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU

2

3 Indhold 352-(.7'(6,*1 3URMHNWRUJDQLVHULQJ 3URMHNWHWVIRUPnORJUDPPH 2UJDQLVHULQJDIGHOHELOVRUGQLQJHU 9DOJDIEROLJRPUnGHU,QIRUPDWLRQRJUHNUXWWHULQJ,QIRUPDWLRQRJPDUNHGVI ULQJ 5HNUXWWHULQJ 'ULIWDIGHOHELOVRUGQLQJHUQH (YDOXHULQJ.YDOLWDWLYGDWDLQGVDPOLQJ.YDQWLWDWLYGDWDLQGVDPOLQJ '(/(%,/(5 'HILQLWLRQRJDIJU QVQLQJ +LVWRULN 7UDILNRJPLOM HIIHNWHU 6RFLDOHRJ NRQRPLVNHHIIHNWHU 352-(.75(68/7$7(5.HQGVNDEWLOGHOHELOVRUGQLQJHU,QWHUHVVHIRUGHOHELOVRUGQLQJHU %UXJDIGHOHELOVRUGQLQJHUQH %$55,(5(5)25'(/(%,/(5 6RFLRNXOWXUHOOHEDUULHUHU 3ULYDW NRQRPLVNHEDUULHUHU 2UJDQLVDWRULVNHEDUULHUHU.21./86,21(5 6DPPHQIDWQLQJ 9LGHUHSHUVSHNWLYHU /,77(5$785/,67(

4

5 1. Projektdesign 1.1 Projektorganisering Projektets formål og ramme Projektet Delebilsordninger i boligselskaber er iværksat af Trafikministeriet som opfølgning på Finanslov 2000 og er finansieret af ministeriets Trafikpulje. Formålet med at iværksætte et projekt med miljøvenlige delebilsordninger i boligselskaber er dels at få afdækket behovet for delebiler, og dels at få afprøvet mulighederne for, hvordan delebilsordninger kan føres ud i livet. Projektet skal undersøge mulighederne for at indføre delebiler med udgangspunkt i 2-4 boligselskaber og her lægge vægt på at inddrage beboerne i projektet, således at initiativet så vidt muligt forankres i muligheden for selvorganisering i det enkelte boligselskab. (Trafikministeriet (2000)) Der er nedsat en projektgruppe under ledelse af Trafikministeriet med deltagelse af Miljøstyrelsen, Fæ rdselsstyrelsen, Vejdirektoratet, By- og Boligministeriet (nu Erhvervs- og Boligstyrelsen), Boligselskabernes Landsforening, ABF, Hertz Delebilen, Helsingør Kommune, Odense Kommune og Center for Mobilitet og Miljø (nu COGITA). Projektet er gennemført af COGITA i perioden april 2001 august Organisering af delebilsordninger Projektets udgangspunkt er, at der skal etableres delebilsordninger med udgangspunkt i et antal boligselskaber, samt at der skal læ gges væ gt på inddragelse af beboere og selvorganisering. Boligselskaber kan imidlertid ikke som lovlig aktivitet drive en delebilsordning, idet et boligselskab udover sin kernevirksomhed med opførelse, udlejning, administration, vedligeholdelse og modernisering af almene boliger kun må udføre sideaktiviteter, der har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller er baseret på

6 den viden, boligorganisationen har opnået gennem sin virksomhed. Det har således ikke væ ret muligt at gennemføre projektet ved at forankre delebilsordningerne i boligselskaberne. Alternativt har mulighederne for at forankre projektet direkte hos beboerne væ ret vurderet. Baseret på generelle erfaringer med organisering af beboere i boligselskaber samt på specifikke erfaringer med selvorganisering af delebilsordninger er det herefter vurderet, at sandsynligheden for en succesfuld selvorganisering af delebilsordninger blandt beboere i boligselskaber er meget begræ nset. To argumenter har i den forbindelse væ ret afgørende. For det første, at projektets primæ re formål er at få afdæ kket behovet for delebiler samt at få afprøvet mulighederne for, hvordan delebilsordninger kan føres ud i livet. Ved at væ lge selvorganisering blandt beboerne ville risikoen for, at projektet aldrig nåede frem til en afklaring af disse forhold, væ re overhæ ngende med risiko for at sæ tte projektets primæ re intentioner over styr. For det andet har det væ ret afgørende, at projektet i størst mulig grad bliver reproducerbart, d.v.s. bygger på forhold, der er virkelighedsnæ re og umiddelbart kan gentages udenfor projektets rammer. Selvorganisering har i den forbindelse væ ret vurderet som meget vanskeligt reproducerbart uden den konsulentbistand, der er tilknyttet projektets gennemførelse. På den baggrund er projektet blevet organiseret således, at Trafikministeriet har gennemført en udbudsrunde for at finde en eller flere operatører til drift af delebilsordningerne i de udvalgte boligselskaber. Delebilsordningerne er derefter blevet præ senteret for beboerne i de udvalgte boligselskaber som et individuelt tilbud til hver enkelt beboer. Udgangspunktet for udbudsrunden har væ ret, at der skal ske en afprøvning af delebiler under tilnæ rmelsesvist markedslignende vilkår, d.v.s. at det har væ ret vurderet, at en kraftig subsidiering af selve delebilsordningen vil væ re uhensigtsmæ ssig, idet projektets reproduktionspotentiale hermed vil blive minimeret. Der er således i forbindelse med indgåelse af kontrakt med operatøren ingen subsidiering af delebilsordningen, idet operatøren er henvist til at dæ kke sine omkostninger gennem de fastlagte takster for brugernes anvendelse af delebilerne. I den sammenhæ ng var det et vilkår i udbudsmaterialet, at operatøren ikke måtte opkræ ve betaling i forbindelse med etablering af kundeforholdet.

7 På baggrund af udbudsrunden blev Hertz Delebilen valgt som operatør på delebilsordningerne i alle de udvalgte boligselskaber Valg af boligområder Projektet er forankret i tre boligområder, der er valgt ud fra følgende kriterier: at de daglige gøremål er indenfor gangafstand at der er en god kollektiv trafikbetjening at området er omfattet af et kvarterløftsprojekt eller har en høj andel af ressourcestæ rke beboere. Fæ lles for de tre valgte boligområder Vapnagaard, Højstrup og Møllevang er således, at delebilen kan indgå som element i et multimodalt transportsystem. Dertil kommer som noget ganske væ sentligt, at alle tre områder har en ansat beboerrådgiver, der kan fungere som kontakt mellem projektleder og operatør på den ene side og beboere og boligselskab på den anden. Vapnagaard er beliggende i udkanten af Helsingør og omfatter ca lejemål med knap beboere. Højstrup i den vestlige del af Odense omfatter godt 900 lejemål i etageejendomme. Møllevang i Århus omfatter ca lejemål, primæ rt 2- og 3-væ relseslejligheder. Området er meget kompakt (ca. 300x400 m) med få p-pladser og beliggende ca. 1½ km fra centrum. Området er i højere grad end de to øvrige præ get af unge og studerende og ligger desuden i umiddelbar næ rhed af en eksisterende delebilsordning (Århus Delebilklub). 1.2 Information og rekruttering Information og markedsføring I hver af de tre boligområder blev der i foråret 2001 afholdt møder med beboerrådgiveren samt repræ sentanter fra afdelingsbestyrelsen. Disse møder havde dels til formål at orientere om projektet generelt og om delebiler specifikt samt opnå enighed om projektforløbet, dels at indhente specifikke oplysninger om boligområderne og beboerne.

8 På baggrund af de indledende møder blev der hen over sommeren 2001 gennemført fokusgruppeinterviews i hvert af de tre områder m.h.p. at kortlæ gge barrierer og potentiale for en delebilsordning i boligområderne. Den herved indsamlede viden blev anvendt i forbindelse med tilrettelæ ggelsen af informationsmateriale og efterfølgende beboermøder, således at disse har taget udgangspunkt i boligområdets og beboernes karakteristika. Udenlandske undersøgelser påpeger, at en sæ rligt tilrettelagt og aktiverende informationsstrategi er nødvendig for, at nye transportvaner accepteres, ligesom show rooms er den mest effektive informationsstrategi i forhold til accept af nye transportvaner (Shaheen (1999), Gärling & Thøgersen (2001)). Det har derfor væ ret vurderet som helt afgørende, at beboerinformationen tilrettelæ gges, så den dels tager konkret udgangspunkt i beboernes hverdag, og dels muliggør aktiv demonstration / afprøvning af delebilsordningen. Det udarbejdede informationsmateriale, der er uddelt til samtlige beboere i hver af de tre boligområder, fokuserer således på: De individuelle (herunder de økonomiske) gevinster ved delebiler frem for egen bil Hvordan delebiler fungerer i praksis Hvordan delebiler i kombination med andre transportmidler kan dæ kke beboernes transportbehov i det konkrete boligområde. Informationsmaterialet inviterede desuden beboerne til at deltage i et efterfølgende beboermøde, hvor der udover en præ sentation af projektet var en orientering fra Hertz Delebilen om alle de praktiske elementer i delebiler. På hvert af disse møder blev der desuden trukket lod om 3 x 3 måneders gratis abonnement. Derudover blev beboerne i hvert af de tre områder ligeledes inviteret til en praktisk demonstration af delebilen en lørdag formiddag i efteråret Rekruttering Rekrutteringen af medlemmer/brugere til delebilsordningerne blev indledt på beboermøderne, hvor deltagerne blev opfordret til at melde sig som brugere. På alle tre beboermøder

9 var der et pæ nt fremmøde 27 deltagere i Højstrup, 35 i Møllevang og 48 i Vapnagaard og interessen for delebiler var stor. Resultatet af beboermøderne var 4 medlemmer i Højstrup, 4 i Møllevang og 2 i Vapnagaard. De efterfølgende demonstrationer var relativt dårligt besøgte hhv. 12, 7 og 8 deltagere - og førte ikke til yderligere medlemmer. Der var herefter ikke indenfor projektets rammer mulighed for yderligere markedsføring eller rekrutteringstiltag, ligesom også hensynet til projektets reproducerbarhed talte imod yderligere initiativer. 1.3 Drift af delebilsordningerne Delebilsordningerne i de tre boligområder blev ivæ rksat 1. oktober (Højstrup og Møllevang) og 1. november 2001 (Vapnagaard). Der blev således i projekttilrettelæ ggelsen lagt væ gt på, at ordningerne kunne starte op indenfor et par uger efter beboermøderne for dermed at kunne præ sentere ordningerne som reelt eksisterende, idet erfaringer fra opstart af andre mindre delebilsordninger klart har påpeget, at potentielle brugere falder fra, hvis der er for langt fra tilmelding til driftsstart. Operatøren var i alle tre boligområder Hertz Delebilen, der har erfaring med drift af delebilsordninger siden 1998, hvor de etablerede sig i København. De vilkår, som Hertz Delebilen tilbød beboerne i de tre boligområder, svarede nøje til de almindelige vilkår for firmaets øvrige kunder med den ene undtagelse, at beboerne i projektområderne ikke skulle betale gebyr for indmeldelse (700 kr.). Medlemmer af delebilsordningerne betaler således udover et fast månedligt abonnement for den tid og de km, de har kørt. Tilsvarende svarer den tekniske løsning, som Hertz Delebilen har tilbudt, til det, der er gæ ldende for firmaets øvrige virksomhed. Beboerne har gennem medlemskab af den lokale delebilsordning samtidig fået adgang til Hertz Delebilens samlede flåde, d.v.s. adgang til at anvende delebiler i alle de byer, hvor Hertz Delebilen er repræ senteret. Hertz Delebilen har placeret en delebil i hvert af de tre boligområder. I Højstrup valgte man dog at fastholde delebilen på en eksisterende standplads i tilknytning til den eksisterende delebilsordning i Odense, hvorved delebilen var placeret ca m fra selve boligområdet. I Møllevang og Vap-

10 nagaard var delebilerne placeret centralt i boligområdet. Som følge af det lave antal brugere var der ikke tilstræ kkeligt grundlag for placering af mere end én bil i hvert af områderne. Det indebar, at der reelt ikke var valgmulighed mellem flere forskellige biltyper for brugerne. De etablerede delebilsordninger er baseret på, at brugerne melder sig ind i ordningen med underskrivelse af en kontrakt. Hver bruger (medlem) modtager herefter et Smartcard, der giver adgang til delebilen i de perioder, hvor medlemmet på forhånd har booket bilen. Booking foregår enten telefonisk (døgnbetjent) eller via Internettet. Medlemmet kan booke en bil flere måneder i forvejen eller 5 minutter før brug, og bilen kan bookes i perioder fra ½ time til flere ugers varighed. Brugerne afhenter selv bilen på en fast standplads og får adgang til bilen gennem deres Smartcard. En sensor i bilen åbner centrallåsesystemet, såfremt Smartcardet modsvarer det medlem, der har booket bilen på det pågæ ldende tidspunkt. Hver delebil indeholder en board-computer, hvor medlemmet via indtastning af en PIN-kode får adgang til bilnøglen. Board-computeren indsamler samtidig de relevante kørselsoplysninger (d.v.s. tidsforbrug og kørte km) til fakturering af brugeren. Ved aflevering af bilen låser brugeren bilen igen v.h.a. sit Smartcard. Medlemmets kørselsdata gemmes elektronisk og faktureres månedligt. 1.4 Evaluering Kvalitativ dataindsamling Formål I foråret/sommeren 2001 har COGITA gennemført en kvalitativ dataindsamling blandt beboerne i de tre udvalgte boligområder med henblik på at kortlæ gge kendskab og holdninger til delebiler. Denne dataindsamlingen er baseret på 3 fokusgruppeinterview, der er gennemført i henholdsvis Møllevang, Vapnagaard og Højstrup. Deltagerne i fokusgrupperne var sammensat, så de repræ senterede såvel bilejere som ikkebilejere, unge og æ ldre, samt mæ nd og kvinder. Deltagerne var udvalgt af beboerrådgiverne i de tre respektive boligselskaber.

11 I vinteren 2001 blev der gennemført endnu en kvalitativ dataindsamling. Denne dataindsamling havde til formål at indsamle oplysninger om brugernes tilfredshed med delebilsordningerne. Oprindeligt var det hensigten at samle et repræ sentativt udsnit af brugergruppen til et fokusgruppeinterview, men det viste sig vanskeligt at samle brugerne, da antallet af brugere på dette tidspunkt var meget lavt, nemlig 9. Derfor blev der i stedet gennemført sæ rskilte interviews med hver enkelt bruger i alt 8 interviews, da den ene af brugerne ikke ønskede at deltage. I foråret 2002 blev der endvidere gennemført et fokusgruppeinterview med beboere fra de tre boligområder, som ikke havde brugt delebilsordningerne. Testmetodik De første fokusgruppeinterviews blev gennemført ved hjæ lp af en løst struktureret spørgeguide. Dog har emnerne Holdning til delebiler, Organisering, og Information / kampagner væ ret fastlagt på forhånd. Fokusgruppeinterviewene er blevet optaget på bånd og som afslutning på hvert af fokusgruppeinterviewene blev deltagerne bedt om at udfylde og aflevere et kort spørgeskema med det formål at indhente socio-demografiske data om deltagerne. Varigheden af de enkelte fokusgruppeinterviews har i gennemsnit væ ret to timer. Interviews med brugerne af delebilsordningerne er ligeledes gennemført vha. en løst struktureret spørgeguide. Her har følgende emner dog væ ret fastlagt på forhånd: Motivation og incitamenter, Information/kampagner, Driften og Anbefalinger. Hvert enkelt interview har haft en varighed af ca. 30 min. Fokusgruppeinterviewet med ikke-brugere er også gennemført ved hjæ lp af en løst struktureret interviewguide, hvor den fastlagte emner har væ ret Information/kampagner, Barrierer og Anbefalinger. Også dette fokusgruppeinterview har haft en varighed af ca. 2 timer.

12 1.4.2 Kvantitativ dataindsamling Formål I foråret 2002 har COGITA gennemført en kvantitativ dataindsamling bland beboerne i de tre udvalgte boligområder. Formålet med den kvantitative dataindsamling var at undersøge effekten af markedsføringen af delebilsordningerne samt at kortlæ gge holdninger og adfæ rd hos brugere såvel som ikke-brugere af delebilsordningerne med henblik på at undersøge: om informationen til beboerne har væ ret tilstræ kkelig beboernes holdning til delebiler hvor stort potentialet for delebilsordninger er i boligselskaberne samt hvilke barrierer, der er for etableringen af delebilsordninger i boligselskaberne Metode Den kvantitative undersøgelse omfatter to grupper: alle beboerne i de tre udvalgte boligområder (der er udsendt spørgeskemaer til 150 tilfæ ldigt udvalgte beboere i hvert af de tre boligområder) brugerne af de delebilsordninger, der er etableret i de tre boligselskaber (der blev udsendt spørgeskemaer til de 9 brugere) Dataindsamlingen er i begge grupper gennemført ved udsendelse og returnering af spørgeskemaer. For at sikre en maksimal svarprocent er der trukket lod om vin-præ mier blandt de indsendte svar. Svarprocenten for spørgeskemaerne til 150 tilfæ ldigt udvalgte beboere i hvert af de tre boligselskaber var henholdsvis 36%, 31% og 32% i Højstrup, Møllevang og Vapnagaard. Af de 9 udsendte spørgeskemaer til brugerne blev 5 returneret.

13 2. Delebiler 2.1 Definition og afgræ nsning Delebiler er den danske betegnelse for det, der internationalt betegnes som carsharing, og er en betegnelse for en ordning, hvor flere deler adgangen til en eller flere biler. Brugerne af en delebilsordning ejer ikke selv deres bil men har i stedet adgang til en eller flere biler. Som bruger har man derfor i princippet ubegræ nset adgang til at råde over en bil, men betalingen er primæ rt knyttet til den konkrete anvendelse af bilen. Delebiler eksisterer enten som uformelle ordninger, hvor en person er den formelle ejer af bilen og så stiller den delvist til rådighed for familiemedlemmer, venner eller naboer på mere eller mindre fastlagte vilkår, eller som formelle ordninger, hvor en delebilsorganisation har rådighed over et antal biler, som stilles til disposition for medlemmer eller kunder. De fleste af de eksisterende delebiler indgår i en formel ordning, hvor der er faste formelle regler for adgang til, anvendelse af og betaling for brug af bilerne. Det er karakteristisk for sådanne ordninger, at brugerne kan bestille en bil telefonisk eller over Internettet og benytte sig af den ned til ½ eller 1 time ad gangen. Der er forskellige biltyper at væ lge imellem alt efter behov og bilerne står på faste standpladser placeret således, at brugerne har kortest mulige afstand til næ rmeste plads. Herfra henter og bringer man selv bilen. En af de helt centrale og meget afgørende forskelle mellem delebilen og privatbilen er omkostningsstrukturen. En privat ejet bil har bl.a. som følge af det danske skatte- og afgiftssystem - meget høje faste omkostninger og lave variable omkostninger. En privat ejet mellemklassebil har således typisk faste omkostninger i størrelsesordenen kr./år og variable omkostninger i størrelsesordenen 0,90 1,10 kr./km. En delebil har derimod lave faste omkostninger - i størrelsesordenen kr./år - og høje variable omkostninger - mellem 3 og 4 kr./km. Som privat bilejer er det de faste omkostninger ved at anskaffe og holde bilen, der er den kritiske størrelse, mens de

14 variable omkostninger til at anvende bilen trods stigende benzinpriser kun har en relativt marginal betydning. Som bruger af en delebil er det ikke omkostningerne ved at have adgang til en bil, men derimod de variable omkostninger til at køre i den, der er den kritiske størrelse. Delebilen har således en omkostningsstruktur, der populæ rt sagt minder om en situation, hvor privatbilen er fritaget for registreringsafgift og i stedet pålagt en afgift pr. kørt km. Omkostningsstrukturen for en delebil indeholder således et kraftigt incitament til at reducere kørslen, idet de variable omkostninger er 3-4 gange højere end for en privat ejet bil. Denne forskel i variable omkostninger bevirker en lang mere bevidst transportadfæ rd, hvor transportmidlet til hver enkelt tur nøje overvejes. Det indebæ rer også, at den kollektive trafik bliver langt mere konkurrencedygtig, idet billetpriserne nu sammenlignes med 3-4 gange så højere marginalomkostninger. For den enkelte bruger bevirker den omvendte omkostningsstruktur, at der ved et lavt årligt kørselsforbrug er betydelige besparelser i forhold til at have egen bil. Disse besparelser reduceres gradvist i takt med højere kørselsforbrug indtil et breakeven-punkt, hvorefter en delebil vil væ re en dyrere løsning end egen bil. Dette breakeven-punkt er beregnet til hhv. ca km/år for brugte biler og ca km/år for nye biler (Olsen & Rettig 2000). 2.2 Historik Delebiler som formelt begreb stammer tilbage fra efterkrigstiden, hvor den første organisation Sefage (Selbstfahrergemeinschaft) blev startet i Zürich, Schweiz i Udgangspunktet var dengang at sikre bilrådighed for de, der ikke havde råd til selv at købe en bil. Med stigende konjunkturer og forbedrede levevilkår blev dette grundlag for delebiler snart undermineret. I løbet af 1980 erne blev delebiler genoplevet nu med det klare sigte at reducere bilafhæ ngigheden og dermed afhjæ lpe en ræ kke trafikale og miljømæ ssige problemstillinger. I 1987 blev der etableret delebilsordninger i Schweiz og i Tyskland, og disse to lande har siden stået for en meget væ sentlig del af de europæ iske delebilsbrugere. På verdensplan var der i 2000 ca brugere af delebiler, hvoraf godt var tyskere og schweizere og godt var fra andre europæ iske lande (Britton 2000).

15 I takt med tilvæ ksten i antallet af brugere, har delebilsordningerne udviklet sig fra relativt uformelle rammer til mere formelle og professionelle rammer, hvilket også afspejles i den organisatoriske udvikling. I takt med brugertilvæ ksten er organisationsformen således æ ndret fra typisk det uformelle og foreningsbaserede i retning af det formelle og professionelle. De største delebilsorganisationer i Europa er således i dag organiseret som kommercielle aktieselskaber, ligesom eksisterende virksomheder som f.eks. Deutsche Bahn og Hertz har engageret sig i delebilsordninger i hhv. Tyskland og Danmark. I Danmark blev delebiler introduceret i december 1997 med etableringen af Odense Bilklub. Baggrunden for etableringen var et projekt i Odense Kommunes regi med støtte fra Miljøstyrelsen. Projektet havde til formål at undersøge mulighederne for at implementere delebiler i Danmark. I 1998 fulgte etableringen af delebilsordninger i København og Århus. I København blev delebilsordningen udbudt af Hertz Biludlejning efter opfordring af Københavns Kommune. Hertz har siden etableret delebilsordninger i andre danske byer. I Århus blev ordningen etableret som en forening og drives fortsat af medlemmerne/brugerne selv. Efterfølgende er der etableret en ræ kke delebilsordninger typisk i foreningsform i andre byer. Siden 1999 er udviklingen dog i modsæ tning til den europæ iske trend stagneret en del, således at antallet af danske brugere i dag fortsat ligger omkring Trafik- og miljøeffekter Delebiler har ifølge flere undersøgelser en ræ kke positive trafikale og miljømæ ssige effekter. Ifølge disse undersøgelser medfører delebiler mindre trafik og fæ rre biler på vejene. Samtidig rummer delebiler incitamenter til, at man i højere grad benytter sig af offentlige transportmidler, samt går og cykler. Disse effekter er ikke afstedkommet af delebiler som isoleret fæ nomen men derimod af det forhold, at netop delebiler med fordel kan indgå i et multi-modalt transportsystem, der udgør et reelt alternativ til privatbilen. Delebiler er således sammen med andre transporttilbud i stand til at opfylde pri-

16 vatpersoners samlede transportbehov på en fleksibel, hurtig og omkostningseffektiv måde. Delebilen skal altså ses som et element i en intermodal transportadfæ rd, hvor delebilen med fordel typisk kan benyttes til mellemlange rejser, og ydermere kan bruges som en mobilitetsgaranti i nødsituationer. De lange ture er det mere fordelagtigt at benytte kollektive transportmidler til, mens de korte ture tilbagelæ gges på gåben eller cykel, i lokalbus eller taxi. Delebilen kan desuden indgå i kombinationsrejser med andre transportformer. Center for Mobilitet og Miljø udarbejdede i 2000 en evaluering af delebiler i Danmark for Miljøstyrelsen og Transportrådet. Evalueringen konkluderede, at delebiler på følgende områder havde markante trafikale og miljømæ ssige effekter: 1. Bilkørslen reduceres for tidligere bilejere Der er en signifikant forskel i kørselsforbruget før og efter medlemskabet af en delebilsordning hos de medlemmer, der havde bil før. Brugere af delebiler, der tidligere havde bil, kører således signifikant mindre i bil end før medlemskabet. 2. Bilkørslen forøges for ikke-bilejere Delebiler indebæ rer en mindre forøgelse af kørselsforbruget for ikke-bilejere, fordi det sikrer dem en lettere adgang til bil. En del af den forøgede kørsel er forårsaget af, at indmeldelsen i en delebilsordning netop skyldes, at ikke-bilejerne oplever et stigende transportbehov. Den samlede effekt er dog, at bilkørslen reduceres, fordi bilejernes formindskede kørsel langt opvejer ikke-bilejernes øgede kørsel. 3. Bilparken reduceres En delebil erstatter mellem 4,6 og 6,2 private biler. 4. Bilen udnyttes bedre Delebiler benyttes primæ rt til ikke-daglige transportopgaver, hvor der typisk transporteres mere end en person. 5. Bilkørslens energiforbrug effektiviseres Brugere af delebiler kører i nyere og mindre biler med en bedre bræ ndstoføkonomi, end de alternativt ville have gjort som privatbilister. 6. Bilproduktionen reduceres

17 Som en naturlig konsekvens af den reducerede bilpark medfører delebiler også en reduktion af bilproduktionen, hvilket indebæ rer en reduceret miljøbelastning i producentlandene. 7. Den kollektive trafik udnyttes Brugere af delebiler benytter kollektiv transport lige så hyppigt som ikke-bilejere og langt hyppigere end bilejere. (Olsen & Rettig (1999)). Den danske undersøgelse understøttes af en lang ræ kke udenlandske undersøgelser, der bygger på et noget større talmateriale og et læ ngere tidsperspektiv, end det hidtil har væ ret muligt i Danmark p.g.a. det beskedne antal brugere og den begræ nsede erfaring med delebiler herhjemme. 2.4 Sociale og økonomiske effekter Delebiler rummer en ræ kke andre potentielt positive samfundsmæ ssige effekter end de trafikale og miljømæ ssige. Overordnet kan disse effekter rubriceres i to kategorier, nemlig mobility benefits, der indebæ rer, at flere får adgang til større mobilitet, og efficiency benefits, der rummer økonomiske besparelser for den enkelte såvel som for samfundet som helhed (Litman, 1999). Mobility benefits er de fordele, der er forbundet med, at personer, der ikke har rådighed over en bil, nu får muligheden for at lave aktiviteter, de ikke hidtil har haft mulighed for. Delebiler kan med andre ord give mennesker mulighed for at opnå den mobilitet, en bil kan give. Efficiency benefits opstår først og fremmest som følge af, at brugerne af delebiler sparer penge i forhold til at have egen bil. Andre væ sentlige efficiency benefits er, at man som bruger af en delebil ikke selv skal stå for vedligehold og reparation af bilen. Dertil kommer, at der er en øget valgfrihed for den enkelte bruger, idet det i de fleste delebilsordninger er muligt at væ lge mellem forskellige biltyper. Samfundsmæ ssigt er der også en ræ kke efficiency benefits forbundet med delebiler forstået som fordele som følge af lavere transportefterspørgsel såkaldte TDM (Transport Demand Management) fordele. Det indebæ rer bl.a. reduceret nedslidning af vejene, reduceret behov for udbygning af vejnet og parkeringsfaciliteter, samt mere optimal arealanvendelse.

18

19 3. Projektresultater Projekt Delebilsordninger i boligselskaber blev gennemført i perioden april 2001 august Der var på forhånd opstillet succeskriterier på tre felter: Mindst 50% af beboerne skulle efter at informationsindsatsen blev gennemført - kende projektet Mindst 75% af de beboere, der kendte projektet, skulle tilkendegive, at de havde tilstræ kkelig viden om delebiler til at tage personlig stilling Mindst 1% af husstandene skulle melde sig til delebilsordningerne indenfor projektperioden. Projektets resultater blev, at 63% af beboerne kendte projektet 87% af de beboere, der kendte projektet, havde tilstræ kkelig viden om delebiler 0,2% af husstandene meldte sig i projektperioden til delebilsordningerne. På den baggrund kan det konkluderes, at markedsførings- og informationsindsatsen levede op til forventningerne og sikrede et godt kendskab til delebiler blandt beboerne i de tre boligområder. Derimod lykkedes det ikke at nå det forventede antal brugere af delebilsordningerne i de tre områder. 3.1 Kendskab til delebilsordninger Informationsstrategi En væ sentlig forudsæ tning for projektet Delebilsordninger i boligselskaber har væ ret at få udbredt kendskabet til delebilsordningerne i boligområderne. I første omgang har det væ ret vigtigt at informere om projektet og projektets betydning for beboerne. I anden omgang at give interesserede beboere et dybere kendskab til delebilsordningerne således, at de på den baggrund har kunnet afgøre, hvorvidt en delebilsordning ville væ re noget for dem. Der har væ ret lagt stor væ gt på en bevidst og målrettet informationsstrategi.

20 Et af omdrejningspunkterne for informationsstrategien var at skabe en åben og direkte dialog med beboerne. I første omgang startede denne dialog med tre fokusgruppeinterview, hvor de deltagende beboere havde mulighed for at præ - sentere deres syn på delebiler og deres holdninger til, hvilke faldgruber der ville kunne opstå i forbindelse med gennemførslen af projektet. Undervejs i fokusgruppeinterviewene blev også informationskanaler og indhold i kommende informationsmateriale drøftet. Omdrejningspunktet for dialogen med beboerne generelt var en husstandsomdelt folder, der var målrettet målgruppen i boligselskaberne, og som adresserede de spørgsmål som fokusgrupperne havde rejst. Folderen henvendte sig direkte til den enkelte beboer, og den indeholdt både en invitation til at deltage i et uforpligtende informationsmøde om delebiler samt en invitation til et Åbent Hus arrangement med mulighed for at se og prøve delebilerne. Selve dialogen med beboerne skulle finde sted i forbindelse med afholdelsen af disse to arrangementer. Målet var at få 50 % af beboerne til at væ - re opmæ rksomme på projektet. Udover den direkte information til beboerne har det også væ ret en del af informationsstrategien, at der skulle satses på andre informationskanaler, således at beboerne fik information fra flere forskellige kanter. Dels for at ramme så mange af beboerne som muligt, dels for at styrke trovæ rdigheden af informationen. I denne forbindelse var isæ r beboerbladene og den lokale presse vigtige medspillere. Udover disse informationskanaler var det også en væ sentlig del af strategien, at mund-til-mund metoden skulle bruges som redskab til udbredelse af kendskabet til ordningen. Isæ r var beboerrådgivernes rolle og kontakten mellem naboer og øvrige beboere tæ nkt som et centralt element. Målet med dette spektrum af kommunikationsmidler har væ ret at sikre hovedparten af beboerne så dybt et kendskab til delebilsordninger, at de ville væ re i stand til at afgøre, hvorvidt en delebilsordning var noget for dem. Således var succeskriteriet for projektet, at mindst 75% af de beboere, der kendte projektet, skulle tilkendegive, at de havde tilstræ kkelig viden om delebiler til at tage personlig stilling. I efteråret 2001 fik alle beboere i de tre boligområder det husstandsomdelte informationsmateriale om delebilsordningen. I Højstrup blev informationsmaterialet uddelt til 900 husstande, i Møllevang til 1800 og i Vapnagaard til 1800.

Carsharing i Danmark barrierer og potentiale

Carsharing i Danmark barrierer og potentiale Carsharing i Danmark barrierer og potentiale af direktør Morten Rettig, COGITA / Center for Mobilitet og Miljø Center for Mobilitet og Miljø gennemførte i perioden december 1999 oktober 2000 en evaluering

Læs mere

Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav. Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen?

Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav. Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen? Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen? Respondenter Respondent Køn Alder Personer i husstanden Indkomst ca. efter skat pr. måned (ikke for husstanden

Læs mere

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås.

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 06-10-2014 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2014-0124284 Dokumentnr. 2014-0124284-17 Orientering vedrørende administration af delebilsordningen

Læs mere

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH .LUNHPLQLVWHULHW Frederiksholms Kanal 21, Postboks 2123, DK 1015 København K Tlf.: 33 92 33 90 Fax: 33 92 39 13 e-post: km@km.dk 6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

Eldelebiler på hospitaler

Eldelebiler på hospitaler Eldelebiler på hospitaler Baggrund for projektet Efter at Glostrup Hospital havde været med i Formel M projektet omkring grøn mobilitet, ønskede hospitalet at få testet, hvordan en grøn mobilitets ordning

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN

0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN 0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN %LODJ$ *U Q+DQGOLQJVSODQ IRUSHULRGHQ MDQXDUWLOGHFHPEHU Møldrup Kommunes første Grønne Handlingsplan har to overordnede mål : $WVLNUHDWGHQ*U QQH,QGN EVSROLWLNEOLYHUNHQGWKHU

Læs mere

Projektet er nu afsluttet og den endelige afrapportering er indgivet til Trafikstyrelsen.

Projektet er nu afsluttet og den endelige afrapportering er indgivet til Trafikstyrelsen. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 16. maj 2013 Peter Henriksen 19 Fritidsrejser for børn og unge i landområder Indstilling: Direktionen indstiller, At orienteringen tages til efterretning.

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL

7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL 7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL 6DPUnGVVS UJVPnO$% "Ministeren bedes redegøre for, hvilke begrundelser der er for, at sognepræst Peter Fergo er rykket op til højeste lønramme,

Læs mere

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Kontoret for børn og unge mv., Social og Psykiatriforvaltningen i Viborg Amt Januar 2006 Projektleder Lisbeth Ørtenblad

Læs mere

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST

KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST KORTLÆGNINGEN AF FRIVILLIGT ARBEJDE I BO-VEST Indledning BO-VEST lægger stor vægt på, at beboerne kan deltage aktivt i beboerdemokratiet og i det frivillige arbejde i afdelingerne og dermed få mulighed

Læs mere

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ

Læs mere

Slutrapport: Kollektiv transport og delebiler - en samlet mobilitetsløsning

Slutrapport: Kollektiv transport og delebiler - en samlet mobilitetsløsning Slutrapport: Kollektiv transport og delebiler - en samlet mobilitetsløsning Projekt gennemført fra 1.1.14-30.6.15 med midler fra Trafikstyrelsen, Region Hovedstaden, Delebilfonden LetsGo og Movia. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Trafikdage på Aalborg Universitet

Trafikdage på Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet Workshop om delebilisme den 29.8-2000 Velkomst ved Nikolaj Holtermann, COWI, med en kort orientering om, hvor delebilerne er p.t.. På landsplan er der knap 1000 medlemmer

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse

Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Alle 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU /RYIRUVODJHWVLQGKROG Formålet med den foreslåede lovændring er at overføre dele af Kirkeministeriets kompetence inden for lov om begravelse og ligbrænding

Læs mere

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og

Læs mere

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH /LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at

Læs mere

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting

LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER. Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting LEJERNES HOLDNINGER TIL ENERGIRENOVERINGER Henrik Stener Pedersen, Rambøll Management Consulting Indhold Kort om undersøgelsen De fire hypoteser Opsamling Formål Projektets overordnede formål er at skabe

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

K om pet enc e- c ent ret i en. folk esk ole

K om pet enc e- c ent ret i en. folk esk ole K om pet enc e- c ent ret i en rum m elig folk esk ole Pædagogisk Psyk ologisk Rådgivning 2003 Forord.RPSHWHQFHFHQWUHWLHQUXPPHOLJVNROH er tænkt som en fortsættelse af skriftet Fra støttecenter til kompetencecenter,

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Bruger- og pårørendeundersøgelser - Bøgehusene Jon H adsund Jon.H stab.rm.dk Karen N ørskov Jensen stab.rm.dk Folkesundhed og Kv

Bruger- og pårørendeundersøgelser - Bøgehusene Jon H adsund Jon.H stab.rm.dk Karen N ørskov Jensen stab.rm.dk Folkesundhed og Kv Bruger- og pårørendeundersøgelser - Bøgehusene Marts 2012 Bruger- og pårørendeundersøgelser - Bøgehusene Jon H adsund Jon.H adsund@ stab.rm.dk Karen N ørskov Jensen Karen.Jensen@ stab.rm.dk Folkesundhed

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL

0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL 0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL Internationalt Fiskerikontor Sagsnr.: 10360/325926 Den 29. november 2007 UFSV/MOIM/BRRA Bilag 133 127$77,/ 8'9$/*(7),6.(5, RPIRUVODJWLO5nGHWVIRURUGQLQJRPIDVWV WWHOVHIRUDIILVNHULPXOLJKHGHURJGHUWLO

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Når skolen bliver opmærksom på mobning eller lignende er den forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for den konkrete situation. Dansk Center

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

FRA OMSORG TIL RESSOURCER

FRA OMSORG TIL RESSOURCER FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Projekt Dobbeltdiagnose - Evaluering

Projekt Dobbeltdiagnose - Evaluering Projekt Dobbeltdiagnose - Evaluering CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Projekt Dobbeltdiagnose Skanderborg Kommune - Evaluering Konsulent Jens H ansen Jens.hansen@

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Præsentation for Svenska Lokaltrafikföreningen (SLTF), Radisson SAS Royal Hotel København, 11. november 2005 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Delebilen konkurrent eller pengemaskine for den

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C

Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C Jan Larsen Kornmodsbakken 176 8210 Århus V Tlf. 8675 0319 E-mail: info@udvandrerne.dk Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C,QGVLJHOVHPRGIRUVODJWLOORNDOSODQ%ROLJRJHUKYHUYVRPUnGHYHG6RPPHUYHMRJ9LERUJYHML

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kommunale stordriftsfordele. - myte eller realitet?

Kommunale stordriftsfordele. - myte eller realitet? Kommunale stordriftsfordele - myte eller realitet? Af Kurt Houlberg, direktør for ECO-Analyse A/S Publiceret i Nordisk Administrativt Tidsskrift 1/1995, 76. årgang 1995 Nordisk Administrativt Forbund og

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

ekspresbusser med incitament i Aalborgområdet

ekspresbusser med incitament i Aalborgområdet ekspresbusser med resumé incitament i Aalborgområdet ansøgning til passagerpuljen Projektet går ud på, at to entreprenører (City-Trafik og Arriva) af Aalborg Kommune og NT får stillet i opdrag - inden

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Frit leverandørvalg Skive Kommune. Vejledning og vilkår for godkendelse som leverandør af Personlig og praktisk hjælp

Frit leverandørvalg Skive Kommune. Vejledning og vilkår for godkendelse som leverandør af Personlig og praktisk hjælp Frit leverandørvalg Skive Kommune Vejledning og vilkår for godkendelse som leverandør af Personlig og praktisk hjælp Marts 2011 1. Baggrund... 3 2. Leverandørmateriale... 3 3. Ansøgning om godkendelse

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Undersøgelse vedr. delebiler præsentation af resultater

Undersøgelse vedr. delebiler præsentation af resultater Undersøgelse vedr. delebiler præsentation af resultater marts 2014 Indhold - Tre primære findings - Hovedkonklusioner fra grupperne - Målgruppens holdninger til transportmidler - Kendskab, holdninger og

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning Befordring af skoleelever Regler og principper Administrativ vejledning 15. august 017 Indhold 1. Indledning.... Betingelser... 3.Begrebet hjemmets nærhed... 4 4. Opsummering... 4 1 1. Indledning 1.1.Formålet

Læs mere

BÆREDYGTIGE KOLLEKTIVE TRANSPORTKONCEPTER I LANDDISTRIKTER Seminar d. 22. juni 2017, Kværs

BÆREDYGTIGE KOLLEKTIVE TRANSPORTKONCEPTER I LANDDISTRIKTER Seminar d. 22. juni 2017, Kværs BÆREDYGTIGE KOLLEKTIVE TRANSPORTKONCEPTER I LANDDISTRIKTER Seminar d. 22. juni 2017, Kværs 2Dato Indhold Baggrund Kørselsdata Analyser Delebiler i Fynshav I SØNDERBORG HAR MAN EN PLAN OG EN VISION 4 Opbygning

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Boligkontoret Danmark Michael Demsitz (til og med punkt 3) Lars Lehmann Bent Gail-Kalashnyk Torben Eriksen Tonny Bjørn (fra punkt 3)

Boligkontoret Danmark Michael Demsitz (til og med punkt 3) Lars Lehmann Bent Gail-Kalashnyk Torben Eriksen Tonny Bjørn (fra punkt 3) 1 Deltagere Københavns Kommune Morten Boje (Teknik - og Miljøforvaltningen) Rina Sandberg (Teknik og Miljøforvaltningen) Rune Gamby (Teknik og Miljøforvaltningen) Fie Cathrine Støttrup Olsen (Teknik og

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de spejderhytter, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de spejderhytter, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden SPEJDERHYTTER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Notat vedr. spejderhytter

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Medlemmernes forhold til foreningen

Medlemmernes forhold til foreningen VEDTÆ GTER FOR Navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Grundejerforeningen Møgelkæ r, og hjemstedet er Viborg Kommune under Retten i Viborg, der er foreningens væ rneting. Foreningens formål er at

Læs mere