Evaluering af akkreditering. Pædiatrispecialet

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Pædiatrispecialet August 217

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering... 1 Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde Sektion 5: ekvis rådgivning Sektion 6: Akkrediteringssitet Sektion 7: Det eksterne surveybesøg Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 214 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 215 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret ved udgangen af 218 Fremgangsmåde Praktiserende pædiatere har haft surveybesøg i perioden 1. september 216 til 31. december 216. I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt pædiaterne. Spørgeskemaet er sendt ud til 24 pædiatere, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 24. april 217. Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til pædiaterne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til pædiaterne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. 1 I tilfælde, hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder, har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 3

4 INTRODUKTION Svarprocent I alt bevarede 14 ud af de 24 adspurgte praktiserende pædiatere det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 58 pct. 21 pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 58 pct. er acceptabelt i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Det skal dog gøres opmærksom på, at samtlige resultater i denne rapport er udfaldet af blot 14 respondenters erfaringer. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler pædiaternes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er antallet af respondenter 14 (N = 14). Ved flere af spørgsmålene var det muligt at angive kvalitative svar. 4

5 INTRODUKTION Undersøgelsen, som ligger til grund for denne rapport, viser at de praktiserende pædiatere på flere områder har opnået et positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. 12 ud af 14 af de adspurgte speciallæger har angivet, at der i klinikken er kommet mere fokus på systematik, læring og kvalitetsudvikling. 11 ud af 14 angiver, at der er kommet mere fokus på patientsikkerhed end før akkrediteringsarbejdet. For samtlige af disse områder gør det sig gældende, at udbyttet opleves meget varieret. Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har været mere beskedent med hensyn til at skabe øget fokus på samarbejde og effektivisering af arbejdsgange. 6 ud af 14 pædiatere har på begge områder angivet, at akkrediteringsprocessen slet ikke har skabt et udbytte på disse områder. Halvdelen af respondenterne har dog ligeledes angivet, at de har opnået et udbytte i nogen eller høj grad på begge disse områder. 11 ud af 14 pædiatere fandt, at arbejdet med akkreditering i varierende omfang har medført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag. Der er dog overvejende enighed omkring, at akkrediteringsarbejdet ikke har øget mulighederne for patientindtag. Dette afspejler sig også i de kvalitative kommentarer ved, at 8 speciallæger (57 pct.) har angivet, at tidsforbruget er den største udfordring i akkrediteringsarbejdet. Pædiaterne angiver, at systematisering og forbedring af samarbejde mellem personalegrupper, men også mellem klinikker, er den største gevinst ved akkrediteringsarbejdet. At tidsforbruget ses som den største udfordring ved akkrediteringsarbejdet afspejler sig i, at 6 ud af 14 klinikker, som deltog i undersøgelsen, primært har arbejdet med akkreditering i fritiden, weekender og i ferier. 9 ud af 14 klinikker har endvidere været lukket i en periode. 11 ud af 14 har afholdt særlige møder til brug for akkrediteringsarbejdet. Tidsforbruget til akkrediteringsarbejdet har varieret meget klinikkerne imellem. Det ses, at lægerne har anvendt flere timer på arbejdet end andet personale. I 8 ud af 14 klinikker har lægerne anvendt over 1 timer herpå. Blandt andre personalegrupper har langt de fleste brugt under 1 timer med akkrediteringsarbejdet. 1 ud af 14 klinikker har arbejdet med akkreditering over en længere periode, mens 3 ud af 14 har udført arbejdet over en kortere periode (en klinik har angivet, at de ikke ved det). Mange pædiatere har benyttet sig af faglig sparring i løbet at processen. 12 ud af 14 pædiatere har i varierende omfang stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger, mens 11 ud af 14 har anvendt andres materiale i varierende grad. 9 ud af 14 har deltaget i fagkollegiale netværk, mens 12 ud af 14 har deltaget i møder i speciallægeorganisation. Førstnævnte er blevet vurderet mest anvendelig af de to typer møder. 8 ud af 14 af de adspurgte pædiatere har oplevet, at de ikke har fået den nødvendige information, så de har kunnet implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. Henholdsvis 8 og 9 klinikker har opsøgt telefonisk rådgivning og rådgivning pr. mail hos ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallæge-praksis). 12 ud af 14 har i varierende grad opsøgt information på 1 ud af 14 pædiatere har angivet, at de anvender akkrediteringssitet. 69 pct. heraf mener endvidere, at akkrediteringssitet understøtter deres arbejde i høj eller meget høj grad. Af fordele ved akkrediteringssitet nævnes, at det skaber overblik og at det er let at få adgang til skabeloner mv. 3 ud af 14 pædiatere har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. To heraf havde en klar forståelse af, hvad de skulle forbedre inden anden nævnsbehandling. 12 ud af 14 pædiatere har haft en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey, og 8 ud af 14 oplevede, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 5

6 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for, hvilket udbytte pædiaterne har opnået ved arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at 85,7 pct. af pædiaterne i varierende grad finder, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. 14,3 pct. vurderer, at standarderne kun i mindre grad er relevante. Der er ingen af de adspurgte, som finder at standarderne i meget høj grad er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? 5 42, ,6 2 14,3 14,3 1,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Det ses, at de adspurgte pædiater har opnået et meget varierende udbytte på hver af disse fire områder. 86 pct. har i varierende grad opnået læring, øget fokus på kvalitetsudvikling samt skabt mere systematik i klinikken som følge af akkrediteringsarbejdet. Endvidere angiver 79 pct., at fokus på patientsikkerhed er blevet øget. Gennemsnitligt vurderes udbyttet af akkreditering at være størst i forhold til at øge systematikken i opgavevaretagelsen i klinikken. Det skyldes, at 42 pct. vurderer, at systematikken i opgavevaretagelsen i høj eller meget høj grad er øget som følge af akkrediteringsarbejdet. Udbyttet som følge af akkrediteringsarbejdet er gennemsnitligt vurderet mindst med hensyn til om processen har skabt læring i klinikken 2. 2 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes de fire områder som følger; 1.2 Systematik: 3,1, 1.3 Læring: 2,6, 1.4 Kvalitetsudvikling: 2,9, 1.5 Patientsikkerhed: 2,7 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, har ført til konkrete udviklingstiltag, har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har overordnet set været mere beskedent for klinikkerne på disse områder. 79 pct. mener slet ikke, at akkrediteringsprocessen har skabt mulighed for at øge patientindtaget. 43 pct. vurderede, at der slet ikke kom mere fokus på samarbejde i klinikken som følge af arbejdet med akkreditering. Dette gør sig ligeledes gældende for 43 pct. af de adspurgte med hensyn til om arbejdsgange er blevet effektiviserede som følge af arbejdet. 5 pct. angiver dog, at de i nogen eller høj grad har opnået et udbytte både med hensyn til samarbejde og med effektivisering af arbejdsgange. 79 pct. har opnået et varierende udbytte i form af konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag som følge af akkrediteringsprocessen. Heraf vurderer 36 pct. af pædiaterne, at akkrediteringsarbejdet i høj eller meget høj grad har medført konkrete forbedringstiltag i klinikken. 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg respondenter har kommenteret uddybende. 1 kommentar omhandler, at akkrediteringsprocessen har været så tidskrævende, at både arbejdsgange er blevet mindre effektive, og at patientindtaget har været mindre end normalt. 1 kommentar omhandler, at akkreditering ikke har ført til forbedringer i forhold til det direkte arbejde med patienter, men at administrationen heraf er blevet forbedret. 1 kommentar angiver, at klinikken har fået et løft som følge af arbejdet med akkreditering, men at processen har været hård. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har pædiaterne fået mulighed for at angive kvalitative besvarelser på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.1) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 13 ud af 14 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig i følgende emner: Samarbejde og indsigt i andres opgaver (3) Systematik og overblik (2) Dokumentation af kvalitet (2) Eksempler på konkrete forbedringer (2) Gennemgang og optimering af opgaver (1) Ingen forbedringer (3) 13 ud af 14 respondenter har angivet udfordringer ved akkrediteringen. 8 kommentarer omhandler tidsforbruget på akkrediteringen, hvoraf to også nævner de økonomiske konsekvenser herved. En enkelt speciallæge kritiserer standarderne for at være irrelevante og kunstigt delt op, mens 3 angiver konkrete udfordringer i arbejdet. 9

10 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for pædiaternes oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i alle tilfælde har været involveret i akkrediteringsarbejdet, samt at andet klinikpersonale i 78,6 pct. af klinikkerne også har været involveret. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) 1 1, 8 78, ,4,, Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre 1

11 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Nedenstående figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, hvordan arbejdet har været tilrettelagt. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) 8 78,6 64, ,9 42,9 21,4 28,6 Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 64,3 pct. af de adspurgte har haft klinikken lukket i løbet af akkrediteringsprocessen. 42,9 pct. har primært arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier. 78,6 pct. har afholdt personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering, mens 42,9 pct. har tilrettelagt akkrediteringsarbejdet på i forvejen planlagte møder. For 21,4 pct. var akkrediteringsarbejdet allerede en integreret del af klinikkens arbejdsgange. 4 pædiatere har angivet andre former for tilrettelæggelse: Selvom arbejdet har været integreret del af rutinen, var der flere ting, der skal dokumenteres i logbøger. Også hjemmearbejde Jeg som klinikejer har arbejdet med alt det skriftlige alene Jeg har som klinikejer brugt mange, mange aftener, weekender og ferier på at skrive dokumenter, planlægge møder m.v. 11

12 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Tidsforbrug ved akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. Spørgsmål 2.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? Læger Op til 5 timer (ca. 1 uge) 5-1 timer (ca. 2 uger) 1-2 timer (ca. 2-4 uger) Mere end 2 timer Ved ikke Ikke-læger Det ses, at lægerne i de adspurgte klinikker i 7 pct. af tilfældene samlet har anvendt op til 5 timer på akkrediteringsarbejdet. I 29 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt 5-1 timer herpå, mens lægerne i 43 pct. af klinikkerne har anvendt 1-2 timer på akkrediteringsarbejdet. 14 pct. af lægerne samlet har anvendt over 2 timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i de fleste tilfælde, nemlig i 36 pct. af klinikkerne samlet set anvendt maksimalt 5 timer på akkrediteringsarbejdet, mens 36 pct. tilsvarende har anvendt 5-1 timer herpå. 7 pct. har anvendt over 1 timer, mens ingen har anvendt over 2 timer på arbejdet. Omtrent en femtedel af respondenterne har angivet, at de ikke ved, hvor meget tid klinikpersonalet har anvendt på akkrediteringsarbejdet. I nærværende undersøgelse havde spørgsmålets formulering den uheldige konsekvens, at klinikker, som ikke har andet personale end læger ansat, ikke havde muligheden for at angive dette. Tidsestimaterne for anvendt tid blandt ikke-læger, skal desuden tages med det forbehold, at det ikke vides, om nogle respondenter har angivet ikke-eksisterende personales tidsforbrug som op til 5 timer forstået som timer. 12

13 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Til slut i sektion 2, er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode, eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. 21,4 pct. af pædiaterne angiver, at de har udført arbejdet over en kortere periode, mens 71,4 pct. angiver, at de har udført arbejdet med akkreditering over en længere periode. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? 8 71, ,4 7,1 En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.) Ved ikke 13

14 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele af materiale mellem klinikkerne. 64 pct. af de adspurgte pædiatere har deltaget i fagkollegiale netværk og 86 pct. har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i fagkollegialt netværk overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i speciallægeorganisation. Samtlige respondenter angav, at møder i fagkollegialt netværk har bidraget til arbejdet i en eller anden grad. 3 ud af 9 pædiatere mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad. En tilsvarende andel har dog ligeledes angivet, at møderne i fagkollegialt netværk kun i mindre grad har bidraget til arbejdet med akkreditering. Til sammenligning angiver 1 ud af 12 respondenter, at møder i speciallægeorganisation har bidraget til arbejdet med akkreditering i varierende grad. 4 ud af 12 mener, at møderne har bidraget i høj grad, mens 2 ud af 12 angiver, at de har bidraget i mindre grad. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 9) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 12) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisationen 14

15 SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses, at 86 pct. af pædiaterne i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for hinanden. 28 pct. af pædiaterne, svarende til 4 ud af 12, har i høj eller meget høj grad stillet materiale til rådighed for deres kolleger. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at 79 pct. har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad. Her har 14 pct., svarende til 2 ud af 14, angivet, at de har hentet inspiration fra andres materiale i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 15

16 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for pædiaternes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor (spørgsmål 4.1) oplevede 92,9 pct. af respondenterne, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. 28,6 pct. vurderede dog, at opstartsmødet kun i mindre grad gav den fornødne viden. 57,1 pct. af pædiaterne har angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed (spørgsmål 4.2). Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? , ,6 21,4 1 7,1 7,1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? 6 57,1 4 42,9 2 Ja Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og respondenter har valgt at uddybe. Enkelte respondenter kritiserer opstartsmødet for ikke at skabe det fornødne overblik og for at ikke at give svar på, hvad formålet med akkrediteringsarbejdet er. Flere pædiatere angiver, at medarbejdere i ekvis samt i FAS og FAPS har været til stor hjælp undervejs i akkrediteringsprocessen. 16

17 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for de praktiserende pædiateres oplevelse af den rådgivning, de har kunne få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den konkrete type rådgivning. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 8) b) Mailbesvarelser fra ekvis (N = 9) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. 8 pædiatere har anvendt ekvis telefonrådgivning. Halvdelen har angivet, at denne type rådgivning var anvendelig i høj eller meget høj grad, mens den resterende halvdel angiver, at rådgivningen var anvendelig i nogen grad. 9 pædiatere har anvendt ekvis rådgivning pr. . Her er tilfredsheden ikke helt så høj, som med den telefoniske rådgivning. En enkelt respondent fandt slet ikke rådgivningen anvendelig, mens 2 pædiatere kun fandt rådgivningen anvendelig i mindre grad. Til gengæld vurderede 3 respondenter, at rådgivningen pr. i meget høj grad var anvendelig. Pædiaterne er også blevet bedt om at vurdere anvendeligheden af ekvis rådgivning ved deltagelse på netværksmøder og organisationsmøder. Der er henholdsvis 2 og 4 af de adspurgte pædiatere, som har benyttet sig af denne type rådgivning. Begge respondenter, som har benyttet sig af ekvis rådgivning på netværksmøder, fandt, at denne type rådgivning kun i mindre grad var anvendelig. Af de 4 respondenter, som har benyttet sig af ekvis rådgivning på organisationsmøder, fandt én at rådgivningen kun i mindre grad var anvendelig, mens de tre andre i høj grad fandt rådgivningen anvendelig. 17

18 SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? 3 respondenter er kommet med yderligere kommentarer. ekvis roses for at give venlig, engageret og kompetent rådgivning. De øvrige kommentarer omhandler ikke rådgivningen fra ekvis. Besvarelserne af spørgsmål 5.3 angående ekvis hjemmeside viser, at 85,7 pct. har besøgt hjemmesiden og at 5 pct. har anvendt i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? ,3 28,6 21,4 28,6 1 7,1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: De respondenter, som har anvendt ekvis hjemmeside, har fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. 9 respondenter har angivet kommentarer hertil. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Eksempler, skabeloner og skemaer (6) Auditskemaet og årshjulet (1) Det hele (2) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 1 respondenter er kommet med uddybende kommentarer. Heraf er 3 kommentarer en kritik af den måde, akkrediteringen er udformet på. Der efterlyses blandt andet, at fagorganisationer har større indflydelse på udformning af skabeloner. 2 kommentarer omhandler, at det har været svært at forstå standardernes sprogbrug og at de retningsgivende dokumenter har været svære at udarbejde. 4 respondenter angiver, at de ikke har savnet information. 18

19 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte praktiserende pædiateres anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 71,4 pct. anvender akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? 8 71, ,6 2,, Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive årsager til at respondenterne ikke har anvendt akkrediteringssitet. De 4 respondenter, som ikke har anvendt akkrediteringssitet, har alle angivet en årsag hertil. To af de adspurgte pædiatere har ikke anvendt akkrediteringssitet, da de ikke mener, at sitet fungerer optimalt. En anden respondent ser anvendelse af akkrediteringssitet som værende dobbeltarbejde, mens den sidste kommentar omhandler manglende tiltro til, at akkrediteringssitet vil eksistere og vedligeholdes mange år frem. 19

20 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 1 respondenter, som angav, at de anvender akkrediteringssitet. Det ses af spørgsmål 6.2, at alle respondenter mener, at akkrediteringssitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. 4 pædiatere heraf vurderer, at akkrediteringssitet i høj eller i meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering, mens 2 ud af 1 vurderer, at sitetkun i mindre grad har understøttet arbejdet. Af besvarelserne på spørgsmål 6.3 ses det igen, at samtlige praktiserende pædiatere i varierende grad har hentet inspiration på akkrediteringssitet. Det gælder i høj eller meget høj grad for halvdelen af respondenterne og i nogen grad for 3 speciallæger. 2 ud af 1 har kun i mindre grad hentet inspiration på akkrediteringssitet til deres arbejde med akkreditering. Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 1) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 1) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringsitet 2

21 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Pædiaterne er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. 9 ud af de 1 speciallæger, som har anvendt akkrediteringssitet, har også anvendt den skriftlige vejledning (spørgsmål 6.4) og har i udpræget grad fundet den anvendelig (spørgsmål 6.5). 8 ud af 9 respondenter har i nogen, høj eller meget høj grad fundet den skriftlige vejledning anvendelig. Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 1) 1 9, Ja 1, Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = 9) 6 55, ,1 22,2 11,1, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 21

22 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Afslutningsvist har de 1 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 8 ud af 1 respondenter har besvaret spørgsmålet. De angivne fordele omhandler, at det er let at få adgang til egne skabeloner mv., at uploade egne dokumenter samt at kommentere dem direkte. Respondenterne angiver, at akkrediteringssitet har skabt øget overblik og understøtter det lokale arbejde. Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 6 ud af 1 respondenter har besvaret spørgsmålet. To angiver, at de ikke har savnet noget. De savn, der er angivet, omhandler, at akkrediteringssitet på nogle områder har været svært at lære at bruge. Brugerfladen kritiseres, og muligheden for lettere at dele dokumenter med kolleger efterlyses. 22

23 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af spørgsmål 7.1, at 13 ud af 14 respondenter i varierende grad fandt, at informationen om survey var anvendelig. 1 pædiater vurderede, at informationen kun i mindre grad var anvendelig. Af spørgsmål 7.2 ses det, at det eksterne survey i stor udstrækning levede op til, hvad de adspurgte speciallæger havde forventet af det. 65 pct. fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 14 pct., svarende til 2 ud af 14 pædiatere, oplevede, at surveyet slet ikke eller i mindre grad levede op til deres forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey var anvendelig Surveyet levede op til forventningerne 23

24 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg , har på de fleste områder fået en positiv respons. Samtlige praktiserende pædiater fandt i varierende grad, at interviews, gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey, (spørgsmål 7.3). Heraf fandt halvdelen af de adspurgte, at metoderne i høj eller meget høj grad var velegnede ved survey, mens 2 ud af 14 kun i mindre grad syntes, at metoderne var velegnede. 9 ud af 14 respondenter fandt i varierende grad, at surveybesøget skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken. 3 ud af 9 oplevede, at surveybesøget i nogen grad faciliterede læring på denne måde. 3 respondenter var ligeledes enige heri i henholdsvis høj og meget høj grad. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? , ,3 28,6 21,4 1, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke, Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? , ,4 21,4 21,4,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 24

25 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg I spørgsmål 7.5 og 7.6 blev de praktiserende pædiatere spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til survey, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 86 pct. af de adspurgte oplevede, at tiden, der var afsat til survey, i høj eller meget høj grad var passende. 65 pct. af pædiaterne angav, at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, i høj eller meget høj grad var passende. 14 pct. fandt, at tiden, der var afsat, i mindre grad var passende. 21 pct. fandt, at tidspunktet på dagen, hvor survey blev afviklet, slet ikke eller i mindre grad var passende. Respondenterne var altså mere tilfredse med tiden, der var afsat til survey, end tidspunktet på dagen, hvor det blev afviklet. Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til surveyet, var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 85,7 pct. af pædiaterne fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte overens med surveyrapporten fra IKAS i høj eller meget høj grad. En enkelt respondent var slet ikke enig heri. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? 6 57, ,6 7,1 7,1,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 25

26 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg. 14,3 pct. af pædiaterne, svarende til 2 ud af 14, har angivet, at de har haft en dårlig oplevelse. Alle respondenter har herudover haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til det eksterne surveybesøg i spørgsmål 7.9. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? 6 57,1 4 28,6 2 14,3, Meget dårlig oplevelse Dårlig oplevelse, Hverken god eller dårlig oplevelse God oplevelse Meget god oplevelse Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 7 uddybende kommentarer. Der er afgivet 5 positive og 2 kritiske uddybende kommentarer til surveybesøget. I de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var venlige, interesserede og kompetente. De negative kommentarer omhandler, at surveyorne hæftede sig ved små ting under besøget og at der ikke var overensstemmelse mellem surveyornes mundtlige tilbagemelding og IKAS rapport. 26

27 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus speciallægerne har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Af spørgsmål 8.1 ses det, at 13 ud af 14 adspurgte praktiserende pædiateres endelige status er akkrediteret. En respondent er akkrediteret med bemærkninger. 9 ud af 14 pædiatere angiver, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet stemte godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. En respondent angiver, at dette kun i mindre grad var gældende. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 1 92, ,1 Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? 6 5, ,4 14,3 7,1 7,1, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Der var mulighed for at uddybe besvarelsen af spørgsmål 8.2. To respondenterne har afgivet en uddybende kommentar. Én er kritisk over for de områder, surveyet fokuserede på, mens den anden har haft en god proces. 27

28 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger 21,4 pct. af respondenterne har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. Af de 3 speciallæger, der tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, angav en, at det kun i mindre grad var tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus ved anden behandling i akkrediteringsnævnet. De to andre angav at det i henholdsvis høj og meget høj grad var tydeligt. I sektion 4 blev det belyst, at 57,1 pct. af pædiaterne savnede information om akkreditering i løbet af klinikkernes arbejde hermed (spørgsmål 4.2). Dette har dog ikke betydet, at flere klinikker end normalt ikke er blevet akkrediteret eller er blevet akkrediteret med bemærkninger. Det er heller ikke en særlig stor andel af pædiaterne, der tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår sammenlignet med andre specialer. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? 8 78, ,4 Ja Nej Spørgsmål 8.3.1: Var det tydeligt for dig, hvad du skulle følge op på inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus? (N = 3) ,3 33,3 33,3 1,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 28

29 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Sektion 9 spørger ind til, hvordan klinikken vil sikre kvalitetsudvikling fremadrettet. Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 12 ud af 14 respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for følgende temaer: Fortsætte med nye rutiner og løbende opfølgning (9) Fortsætte som tidligere (3) 29