Referat fra mødet i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra mødet i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)"

Transkript

1 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Referat fra mødet i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 8. april 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 12:00-15:00 Medlemmer: Formand: Jane Findahl (SF) Næstformand: Turan Savas (Socialdemokratiet (A)) Bente Gertz (Socialdemokratiet (A)) Jan Schrøder (Dansk Folkeparti) Kurt Halling (Dansk Folkeparti (O)) Pernelle Jensen (Venstre (V)) Steen Wrist Ørts (Socialdemokratiet (A)) Side 1

2 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Indholdsfortegnelse 16 Dagsorden Sundhedstænkning og sundhedsprofil Status sundhedsstrategi Orientering om evaluering af projekt Bydelssundhed i Korskærparken Resultatrevision Orientering om arbejdet med beskæftigelsesplanen for Udmøntning af samarbejdsaftale med den boligsociale helhedsplan for Sønderkorskær Orientering om Samarbejdsaftale mellem Fredericia og Middelfart Kommuner samt IBC og EUC Prioritering af tidlig indsats for forsikrede ledige Realisering af budgetstrategi på Beskæftigelsesog Sundhedsudvalgets område Orientering...32 Side 2

3 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Fraværende: Kurt Halling Side 3

4 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Sundhedstænkning og sundhedsprofil Sagsnr.:14/3391 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Sundhedsstyrelsen er netop udkommet med den nyeste sundhedsprofil Hvordan har du det?. Her har danskere deltaget, hvoraf 1690 er fra Fredericia og i løbet af 2013 er de blevet stillet en række spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel. Den første sundhedsprofil blev lavet i 2010 og profilerne giver udover et enestående øjebliksbillede, en unik mulighed for at se på udviklingstendenser i udvalgte områder. Udvalgte tal fra sundhedsprofilen 2013 vil blive fremlagt på mødet, i forbindelse med et oplæg om sundhedstænkningen i Fredericia. Her vil der bl.a. blive sat fokus på organiseringen af sundhedsopgaven og på anvendte metoder til sundhedsfremme og forebyggelse. På mødet gives en indledende introduktion, der lægger op til et senere arbejde med en ny strategi. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Pleje og Sundhed indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Fraværende: Kurt Halling Side 4

5 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Status sundhedsstrategi 2013 Sagsnr.:12/9665 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Status på sundhedsstrategi I april 2012 vedtog Byrådet Fredericia Kommunes sundhedspolitik Sundhed med alle, og den dertilhørende Sundhedsstrategi gældende for Der foreligger nu en status for primo 2014 på sundhedsstrategien. Her har hver enkelt fagafdeling givet en status på indsatsen, samt en vurdering af hvor langt indsatsen er i forhold til målopfyldelse. Vurderingen er sket ud fra en skala på nul til fire, hvor nul angiver at indsatsen endnu ikke er igangsat og fire angiver at indsatsen kører, som den skal eller allerede er gennemført. Indsatserne i sundhedsstrategien er opdelt i tilbud og rammer, som begge er allerede eksisterende indsatser og i udviklingsopgaver, som er nye opgaver. Den aktuelle status viser, at 26 af de i alt 69 indsatser er implementeret, hvilket er en øgning fra 21 ved både baseline i 2012 og midtvejsstatus i Tallene viser således også at der kun er 13 (18,8 %) indsatser der endnu ikke er igangsat. 17 indsatser er rykket mindst et niveau op i målopfyldelse i forhold til midtvejsstatus i Figuren nedenfor viser udviklingen i fordelingen af målopfyldelse for alle indsatser i sundhedsstrategien frem til nu. Ser man i stedet kun på udviklingsopgaverne er 32 af de i alt 43 udviklingsopgaver igangsat. Dette svarer til at 74,4 % af udviklingsopgaverne er igangsat og oprindeligt var målet at senest ved udgangen af 2013, skulle minimum 50 % af udviklingsopgaverne være igangsat. 14 af de 43 udviklingsopgaver er rykket mindst et niveau op i graden af målopfyldelse i forhold til midtvejsstatus Nedenfor viser figuren udviklingen i målopfyldelse for udviklingsopgaverne. Side 5

6 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Da sundhedsstyrelsen udsendte de elleve forebyggelsespakker, var der netop blevet lavet en ny sundhedsstrategi i Fredericia Kommune. Sundhedsstrategien blev derfor prioriteret, men med øje for at arbejdet med sundhedsstrategien skulle koordineres med anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. På mødet gives en kort intro til sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. I bilaget findes en liste over udviklingsopgaver og deres grad af målopfyldelse, fordelt på fagafdelinger. Desuden ligger implementeringsoversigten under sagen og hedder Implementeringsoversigt over udviklingsopgaver i sundhedsstrategien midtvajsstatus14 besvaret. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Sundhedssekretariatet vurderer, at med sundhedspolitikken og strategien er retningen for arbejdet med at fremme sundheden på tværs af kommunens fagområder styrket. Det vurderes, at der er sket fremskridt i en række af udviklingsopgaverne. Omvendt er der stadig en del udviklingsopgaver, der ikke er igangsat, og det vurderes, at det vil være vanskeligt at implementere alle indsatserne indenfor den gældende periode. Side 6

7 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Indstillinger: Pleje og Sundhed indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Liste over udviklingopgaver og graden af målopfyldelse.pdf Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Side 7

8 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Orientering om evaluering af projekt Bydelssundhed i Korskærparken Sagsnr.:12/3287 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Siden 2008 har Fredericia Kommune kørt et Bydelssundhedsprojekt i Korskærparken (også kaldet Sundhedsprojektet), som i 2011 blev udvidet til også at omfatte Sønderparken. Projektet blev startet op i forbindelse med den tidligere sundhedspolitik ( ), hvor det overordnede formål var at mindske social ulighed i sundhed. De overordnede mål for projektet er: At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og sundheden blandt beboerne. At medvirke til at øge beboernes deltagelse og engagement i bydelen og dets udvikling. At anvende flerstrengede metoder, erfaringer og viden til udvikling af andre bydele/lokalsamfund i Fredericia Kommune, og at formidle til interesserede i og udenfor kommunen. Status projekt Bydelssundhed i Korskærparken Den grundlæggende metode i projektet har været en meget høj grad af borgerinddragelse. Dette har vist sig at være en afgørende forudsætning for de resultater, der er opnået i projektperioden. Beboerne har været med til at drøfte problemer, metoder og beslutninger i et dagligt tæt samarbejde med projektlederen, hvilket har medført et stort engagement og ejerskab, og dermed en tidlig forankring af aktiviteterne. MidtLab under Region Midtjylland fulgte i 2012 projektet og konkluderede, at der med Sundhedsprojektet er tale om en ny måde at arbejde på i den offentlige sektor. Det innovative element består netop i, at der ikke inddrages nye aktører og teknologier, men at de eksisterende aktører, dvs. borgere, sundhedsmedarbejder m.fl. udfordrer hinanden i redefinerede roller og funktioner. (MidtLab 2012) I juni 2013 godkendte det tidligere Sundhedsudvalg, efter et dialogmøde med beboere i området, en overdragelsesplan som i vid udstrækning har overdraget aktiviteterne under Sundhedsprojektet til de frivillige kræfter i området - gældende fra årsskiftet, og dermed et år før projektet var berammet til at ophøre. De frivillige har i den forbindelse oprettet Forening Korskær som en paraplyforening for de øvrige foreninger og grupper under Sundhedsprojektet. Sundhedsudvalget afsatte kr. i både 2014 og 2015 til en fortsat økonomisk/ressourcemæssig støtte af de igangsatte aktiviteter, hvorefter der skal laves en evaluering. Ligeledes skulle slutevaluering fremrykkes til efteråret Det er denne evaluering, der nu foreligger. Evaluering af projekt Bydelssundhed i Korskærparken Slutevalueringen af projektet i Korskærparken består af - En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse i området, foretaget af Epinion. Resultater fra 2008 sammenlignes med 2013, hvilket Side 8

9 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, giver mulighed for at følge udviklingen indenfor områder som social kapital, sundhed, tilfredshed med at bo i området, stress og belastninger samt kendskab til og deltagelse i Sundhedsprojektet. - En rapport fra SDU som dels indeholder en opsamling på de enkelte delevalueringer i projektet, herunder også hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen af Epinion, og dels en kvalitativ undersøgelse med interview af beboere. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er sket en positiv udvikling i området. Det gælder især i forhold til den sociale kapital og den mentale sundhed. Der ses positive tendenser på nogle områder i forhold til den mere fysiske sundhed, men dog også en række udfordringer. Syv ud af ti beboere kender Sundhedsprojektet, og i alt hver femte beboer har deltaget i Sundhedsprojektet. Langt de fleste vurderer, at deltagelsen har haft betydning for deres sundhed og trivsel. Rapporten fra SDU med interviewundersøgelsen slår fast, at det er lykkedes at arbejde ud fra en meget høj grad af borgerinddragelse, og at det har medvirket til øget deltagelse, engagement og ejerskab blandt beboerne. Gennem etablering af nye netværk og fokus på ressourcer i området er der opnået synergieffekter på tværs af forskellige aktiviteter, fællesskaber og personer. Dette har styrket sammenhængskraften, den horisontale sociale kapital i området, som er noget der netop rækker ud over de enkelte indsatser. På udvalgsmødet præsenteres evalueringen nærmere. Rapporten af SDU og spørgeskemaundersøgelsen fra Epinion er medtaget som bilag, mens en oversigt over indsatser (og antal deltagere) igangsat under projektperioden findes på sagen. I maj 2014 afholdes en konference i Korskærparken hvor evalueringen præsenteres nærmere, og hvor der afholdes forskellige workshops, der blandt andet giver mulighed for at høre om de øvrige projekter i området. På konferencen vil der også blive præsenteret en bog med personlige historier fra en række beboere, som har været en del af Sundhedsprojektet. Bogen laves i samarbejde med Forening Korskær. Herefter skal Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget tage stilling til, hvad der videre skal ske. Status projekt Bydelssundhed i Sønderparken Projektet i Sønderparken kører som planlagt til og med Det vurderes, at det ikke er lykkedes at skabe de samme resultater som i Korskærparken i samme målestok, idet projektet bl.a. har været ramt af, at et planlagt aktivitetshus ikke er blevet bygget i perioden. Der er dog igangsat en række tiltag i Sønderparken, som bidrager til at fremme sundhed og trivsel hos de deltagende beboere, og der er opnået rigtig gode erfaringer og resultater med flere af disse tiltag. Side 9

10 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Økonomiske konsekvenser: Ikke vurderet. Vurdering: Sundhedssekretariatet vurderer, at evalueringen af Bydelssundhed i Korskærparken giver vigtig viden om projektets effekt og af den anvendte metode i projektet. En brugbar viden som kan anvendes i udviklingen af andre projekter/områder i Fredericia Kommune, ikke mindst når det handler om at mindske social ulighed i sundhed. Indstillinger: Pleje og Sundhed indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Slutevaluering Korskærparken SDU final.pdf Åben - Opfølgende undersøgelse Korskærparken_Rapport Epinion.pdf Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Side 10

11 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Resultatrevision 2013 Sagsnr.:14/3136 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Kommunernes skal en gang årligt udarbejde en resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen. Formålet er at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret i det foregående år. Resultatrevisionen for 2013 udarbejdes med udgangspunkt i en resultatopgørelse for 2013, der løbende opdateres på Jobcentrets og LBRs - bemærkninger til opgørelsen udgør den samlede resultatrevision. Tidsplan: Orientering i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Behandling i LBR. Bemærkninger udarbejdes Beskæftigelsesregionens bemærkninger foreligger Behandling / godkendelse i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Behandling / godkendelse i Byråd Denne dagsorden inklusiv LBRs bemærkninger sendes til Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen afgiver tillige bemærkninger og sagen behandles endeligt i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget og i Byrådet i juni måned. Resultaterne for 2013 bliver opgjort med særligt fokus på de af beskæftigelsesministeren udmeldte mål for 2013: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden en uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Side 11

12 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Følgende data indgår i resultatrevisionen fra 1. Resultatoversigten, med de nyeste data om indsats og resultater på beskæftigelsesområdet. Udviklingen sammenholdes med den tilsvarende udvikling i sammenlignelige jobcentre. 2. Besparelsespotentialet, der viser hvor mange penge Jobcentret potentielt kan spare på forsørgelse i sammenligning med andre kommuner. 3. Kommunens egne mål for virksomhedsindsatsen. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Besparelsespotentiale Overordnet er Fredericia fortsat en kommune med store udfordringer på beskæftigelsesområdet. I tabellen ses potentialet, hvis Fredericia Kommune for hver forsørgelsesgruppe skulle være gennemsnitlig i forhold til kommuner med samme rammevilkår (kommuner med samme rammevilkår kaldes også klyngen dette begreb anvendes nedenfor). Besparelsespotentialet har tidligere været opgjort til omkring 100 millioner kroner. I 2013 er det opgjort til 32 millioner kroner. Den store ændring skyldes, at Fredericia Kommune på en række områder nærmer sig landsgennemsnittet (Sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og førtidspension). Men sammenligningsgrundlaget er også ændret, så en nøjagtig sammenligning med tidligere opgørelser af besparelsespotentialet er ikke mulig. På baggrund af Arbejdsmarkedsafdelingens egne beregninger af besparelsespotentialet har Kommunen hentet ca. 15 millioner kroner i forhold til landsgennemsnittet i Det kan kun vurderes som et tilfredsstillende resultat. Besparelsespotentiale Fredericia jobcenter Side 12

13 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2013 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,22 3, ,9 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 5,65 4, ,3 Sygedagpenge 2,31 2, ,3 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 9,18 10, ,6 I alt 20,36 20, ,3 Klide: Jobindsats *Klyngen = kommuner med samme rammevilkår: Glostrup, Helsingør, Hvidovre, Odense, Rødovre, Slagelse Arbejdsmarkedsafdelingen vurderer at den nye opgørelse af besparelsespotentialet giver et bedre billede end tidligere opgørelser. Af besparelsespotentialet ses også Fredericia Kommunens altoverskyggende beskæftigelsespolitiske problem: De mange kontanthjælpsmodtagere. Kommunen har en af landets højeste andel kontanthjælpsmodtagere. Som det ses i tabellen har udviklingen dog været positiv i Fredericia i modsætning i klyngen og på landsplan. Tabel 1 Sammenligning af antal kontanthjælpsmodtagere i pct. af befolkningen* Ændring Ultimo 2012 Ultimo 2013 Fredericia - 0,1 7,5 7,4 Klyngen +0,2 6,8 7,0 Landet +0,2 5,4 5,6 * Fredericia havde i december fuldtidspersoner på kontanthjælp. Ministermålene: 1) Flere unge skal have en uddannelse (antal unge på off. forsørgelse) I tabel 2 ses den procentvise udvikling i antal unge på offentlig forsørgelse de forskellige ydelsesgrupper fra december 2012 til december Side 13

14 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Tabel 2 Pct. udvikling i antal unge på offentlig forsørgelse (16-29 år) Ændring Fredericia Ændring Landet Klyngen Antal dec I alt Kontanthjælp A-dagpenge Førtidspension Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Forrevalidering Som det ses har Fredericia i sammenligning med landet og klyngekommunerne en mere positiv udvikling. Særligt på kontanthjælpsområdet er udviklingen væsentlig mere positiv end gennemsnitligt. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen år er faldet med omkring 80 i perioden. Der er tale om uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, der er gået i uddannelse. 2) Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Tilgangen til førtidspension er faldet voldsomt i Fredericia såvel som i hele landet. I Fredericia er det med 56 procent på landsplan med 48 procent og i klyngen med 42 procent. Den primære årsag til faldet er reformen af førtidspensionssystemet. Hvis vi ser på de som er matchet som længst væk fra arbejdsmarkedet (de midlertidigt passive), der er i størst risiko for helt at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet ser udviklingen således ud: Tabel 3 Udvikling antal borgere længst væk fra arbejdsmarkedet december december 2013 Udvikling Fredericia pct. Udvikling klyngen pct. Antal Fredericia december 2013 Midlertidigt passive i alt Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Som det ses har Fredericia en positiv udvikling sammenlignes med klyngen. Både når det gælder ledighedsydelse samt kontanthjælp har der været arbejdet systematisk med gennemgange og aktiviteter for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Flere fra gruppen er Side 14

15 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, gået i job eller uddannelse. For kontanthjælpsmodtagernes vedkommende er der også tale om, at flere er kommet i gang med en beskæftigelsesrettet indsats. Efter nogle år med et relativt stort fald i sygedagpenge sager følger vi nu udviklingen i klyngen. 3) Langtidsledigheden skal bekæmpes Tabel 4 Udviklingen i andel langtidsledige* Langtidsledige Andel Andel Udvikling Udvikling Udvikling langtidsledige langtidsledige Fredericia Landet klyngen Fredericia Landet I alt ,8 28, A-dagpenge ,7 20, Kontanthjælp (jobklar) ,1 46, Målingen opgør antal personer på a-dagpenge og jobklare kontanthjælpsmodtagere der har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Tabel 5 Udviklingen i antal ledige samt ledighedsprocent. Bruttoledige Udvikling Udvikling bruttoledighed bruttoledighed Fredericia Landet Ledighedsprocent Fredericia Ledighedsprocent Landet I alt ,23-0,14 5,9 5,4 A-dagpenge 944-0,35-0,27 Kontanthjælp (jobklar) 476 0,23 0,37 Som det ses i tabel 4 og 5 har Fredericia haft en noget mere positiv udvikling i bruttoledigheden end på landsplan. Til gengæld har Fredericia ikke haft så positiv en udvikling, hvis der alene fokuseres på udviklingen af antal langtidsledige. Det er formentlig udtryk for at Fredericia især har lykkes med indsatsen overfor nyledige og i mindre grad overfor ledige, der allerede har været ledige i en længere periode. Det er netop det, der har været satset på i 2013 med særligt fokus på tidlig indsats overfor især ledige medlemmer af 3F, der er den største gruppe langtidsledige. Det har været en målsætning at Fredericia Kommune skulle nærme sig nabobyerne med hensyn til hvor stor en andel af de ledige, der er i job indenfor de første tre måneder. Som det ses i tabel 6, ser det ud til at lykkes dog på den måde at Fredericia har undgået så stort et fald som de øvrige byer. Der er på nuværende tidspunkt kun data frem til 2. kvartal Side 15

16 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Tabel 6 Andelen af nyledige 3F medlemmer der er i job 3. mdr. efter nyledighed. 2 kvartal kvartal kvartal 2012 Fredericia 29,0 32,7 30,7 Kolding 33,8 40,0 40,1 Vejle 33,2 45,6 41,2 Middelfart 33,2 40,3 40,9 Midlerne fra puljen til at ansætte flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og virksomhedsrettet aktivering, er anvendt til tidlig indsats. Det har medvirket at der er blevet afholdt flere samtaler med nyledige som er vurderet til at kunne blive langtidsledige. Midlerne er også anvendt til at øge antallet af virksomhedsrettede forløb. Den tidlige indsats fokuserer på at forhindre langtidsledighed ved at få de ledige til at søge de rigtige jobs, og udvikle en jobsøgningsadfærd der tilpasser sig det aktuelle arbejdsmarked. Ligeledes arbejdes der med at opkvalificere de ledige der mangler formelle kvalifikationer. 4) En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Fredericia Kommune har i 2013 haft stort fokus på at udvikle den virksomhedsrettede indsats. Som planlagt er der blevet gennemført en konference med fokus på virksomheders sociale ansvar. Der er etableret et samarbejde med kommunens erhvervsafdeling med henblik på at koordinere kontakten til virksomhederne. Den direkte virksomhedsservice med fokus på jobformidling, kompetenceudvikling og jobrotation, kompenserende ordninger er samlet i jobcentret. Der er ikke gennemført en selvstændig undersøgelse af virksomhedernes behov og tilfredshed med jobcentrets indsats. I Dansk industris undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats er Fredericia Kommune rykket frem fra plads nummer 78 til nummer 49 i sammenligningen med alle landets kommuner. Der er plads til forbedringer, men det går altså den rigtige vej. Det er til gengæld gået tilbage i forhold til andelen af virksomheder Fredericia Kommune samarbejder med (ministermålet). Ambitionen er at vende tilbagegangen i Tabel 7 Andel af virksomhedskontakter i kommunen Ændring Fredericia -4,7 45,7 41 Klyngen -0,6 42,2 41,6 Landet -1,4 38,5 37,1 Side 16

17 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Samarbejdsgraden opgøres for andel virksomhedskontakter i kommunens virksomheder, som er faciliteret af virksomhedskommunens eget jobcenter hhv. jobcentre fra andre kommuner end virksomhedskommunen. I tabel 8 her ses omfanget af den virksomhedsrettede indsats med en vurdering af niveau og udvikling: Tabel 8 Aktiveringstilbud Løntilskud offentlig regi. Løntilskud privat regi. Virksomhedspraktik. Voksenlærling. Rotationsprojekt. Seneste opdatering Mål i 2013 Mål i 2013 Antal fuldtidspersoner I pct Niveau / Udvikling Dårligt niveau / Dårlig udvikling Dårligt niveau / God udvikling Dårligt niveau / God udvikling Godt niveau / God udvikling Godt niveau / God udvikling Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, at Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget tager sagen til orientering og fremsender sagen til LBR og Beskæftigelsesregionen med henblik på kommentarer og endelig behandling i fagudvalg og byråd i juni måned. Bilag: Åben - Besparelsespotentiale 2013 Åben - Resultatoversigt dec 2013 Åben - Brev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om udarbejdelsen af resultatrevisionen for 2013 Åben - Brev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om udarbejdelsen af resultatrevisionen for Brev fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om udarbejdelsen af resultatrevisionen for 2013.pdf Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Indstillingen godkendt. Side 17

18 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Orientering om arbejdet med beskæftigelsesplanen for 2015 Sagsnr.:14/3560 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Kommunen skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan med en redegørelse for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Med sagen her orienteres om tidsplanen for dette arbejde i 2014 med henblik på vedtagelse af beskæftigelsesplanen for Der tages udgangspunkt i de mål og fokusområder beskæftigelsesministeren melder ud kaldet ministermål. Ministermålene for 2015 er endnu ikke meldt ud officielt, men de forventes at blive en tilpasset udgave af ministermålene for 2014: 1. Flere unge skal have en uddannelse: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Udmeldingen er i år stærkt forsinket. De forventes at foreligge endeligt i begyndelsen af april og fremsendes direkte til medlemmer af LBR samt Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget så snart det er muligt. Proces og tidsplan Arbejdet med Beskæftigelsesplan 2015 følger en fast tidsplan, der meldes ud fra centralt hold i forhold til høring og godkendelse i blandt andet Det Lokale Beskæftigelsesråd, fagudvalg og Byråd. I tillæg til den faste tidsplan har administrationen udarbejdet nedenstående forslag til proces og tidsplan for udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2014 i Fredericia Kommune. Side 18

19 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Tidspunkt Primo April Aktivitet Ministeren udmelder mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen i april Orientering om ministermål til LBR 09. april Orientering om ministermål og tidsplan til B&S 05. maj Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmarks beskæftigelseskonference. B&S og LBR deltager 10. juni Beskæftigelses og Sundhed drøfter udkast til Beskæftigelsesplan juni Kommunen sender udkast til beskæftigelsesplan til beskæftigelsesregionen 01. juli Udkast til beskæftigelsesplan sendes i høring hos LBR. 31. august Medlemmer af LBR fremsender eventuelle høringssvar til beskæftigelsesplanen 31. august Beskæftigelsesregionen sender bemærkninger til beskæftigelsesplanen til kommunen. 10. september LBR afgiver samlet høringssvar til Beskæftigelsesplan på deres møde 23. september Godkendelse af Beskæftigelsesplan i B&S 30. september Godkendelse af Beskæftigelsesplan i ØK 6. oktober Godkendelse af Beskæftigelsesplan i Byråd Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Vedhæftet er debatoplæg udarbejdet af Beskæftigelsesregionen med henblik på arbejdet med Beskæftigelsesplanen for Debatoplægget vil ikke blive gennemgået på mødet men fremsendes som baggrundsviden. Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, at proces og tidsplan godkendes. Bilag: Åben - Debatoplæg Fredericia.pdf Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Indstillingen godkendt. 22 Udmøntning af samarbejdsaftale med den boligsociale helhedsplan for Sønderkorskær Sagsnr.:14/3428 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Side 19

20 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Sagsbeskrivelse: Den godkendte Byrådet ansøgning om Boligsocial helhedsplan for Korskærparken og Sønderparken Helhedsplanen er den anden i rækken og erstatter den boligsociale helhedsplan Ansøgningen er senere imødekommet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. En del af helhedsplanen omfatter et tættere og mere intensivt samarbejde med Jobcentret om beskæftigelses- og uddannelsesrettede aktiviteter. Udover helhedsplanen, er der ansøgt og bevilliget kroner fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til at lave et egentligt beskæftigelsesrettet tilbud til områdets beboere. 1 om samarbejdsaftalen (vedtaget af Byrådet december 2012): Jobcentret har på baggrund af byrådsvedtagelsen indgået en samarbejdsaftale med Sønderkorskær med følgende formål: Den boligsociale helhedsplan for SønderKorskær og Fredericia Jobcenter samarbejder på aktivitetsniveau om Jobformidling gennem partnerskaber med entreprenører, der indgår i ombygningen af området og Jobformidling gennem Jobbazar. Aftalen indebærer blandt andet at Jobcentret stiller en virksomhedskonsulent (18,5 timer ugentligt) og en arbejdsmarkedskonsulent (18,5 timer ugentligt) til rådighed for opgaverne. Der er i budgettet afsat penge til opgaven. Den boligsociale helhedsplan forpligter sig til at stille følgende medarbejdere til rådighed for aktiviteternes gennemførelse: Virksomhedskonsulent (ca. 35 timer ugentligt), arbejdsmarkedskonsulent (Ca. 20 timer ugentligt), socialrådgiver (ca. 12 timer ugentligt) og socioøkonomisk medarbejder (ca. 5 timer ugentligt). Aftalen beror på sagen og beskriver i detaljer samarbejdets omfang. Aftalen erstatter en eksisterende og tilsvarende aftale, der udløber med det første boligsociale helhedsprojekt den 1. august. 2 - Aftale om beskæftigelsesrettet tilbud i området (puljeansøgning i samarbejde mellem Jobcenteret og Sønderkorskær). Sønderkorskær og Jobcentret har udover ovenstående samarbejde ansøgt og fået kroner fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats til projekt Beskæftigelsesrettet indsats. Side 20

21 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, For pengene laves et forløb med det formål at de beboere som er langt fra arbejdsmarkedet får: Udviklet og trænet deres ressourcer, således at den enkeltes muligheder for at vende tilbage til selvforsørgelse fremmes. Ændret deres syn på at det at komme i beskæftigelse, er umuligt for dem. Projektet vil blive organiseret som et aktivt tilbud efter beskæftigelseslovgivningen og er dermed omfattet bestemmelserne om ret- og pligt. Projektet supplerer dermed de beskæftigelsesprojekter, der i øvrigt udgør jobcentrets tilbud til ledige. Forløbets indhold: Forløbet omfatter aktiviteter på individ- og gruppeniveau, som er rettet mod at skabe forandringer for den enkelte beboer på det fysiske, psykiske og sociale niveau. Der arbejdes med følgende i forløbet: Højt fremmøde blandt beboerne. Fokus på beboernes fremmøde, stabilitet og eget ansvar for fremdrift og progression. Udvikling af beboernes ressourcer og kompetencer med udgangspunkt i den rehabiliterende tankegang. Fysisk, psykisk og social afklaring for den enkelte beboer. Løbende opfølgning på mål og delmål i forhold til fremtidige beskæftigelses- og/eller uddannelsesønsker. Fokus på samarbejde, konflikter og kommunikation. Afdækning af behov for undervisning i fx dansk og matematik herunder ordblindetest. Idræt, bevægelse og kost. Fokus på trivsel og personlig gennemslagskraft. Virksomhedsrettede aktiviteter herunder jobsøgning og IT. Virksomhedspraktikker. Jobcentret forestår visiteringen til tilbuddet. Der vil blive etableret en fremskudt sagsbehandlerenhed i området med en eller flere medarbejdere til at håndtere sagsbehandlingen for områdets beboere samt visitation til tilbuddet. Det er planlagt, at der startes op med visitation til det aktive tilbud fra medio maj 2014 Side 21

22 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Økonomiske konsekvenser: Udover den oprindelige aftale om at Jobcentret stiller en medarbejder til rådighed er der ingen direkte omkostninger for kommunen ved indgåelse af projektet. Samarbejdet om et aktivt tilbud vil gøre det lettere og billigere for Jobcentret at leve op til kravene om aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Vurdering: Der er ca. 350 ledige kontanthjælpsmodtagere i lokalområdet, hvilket svarer til en femtedel af samtlige kontanthjælpsmodtagere i Fredericia. Jobcentret vurderer derfor at det er meget positivt, at helhedsplanen og de midler, der er givet i tilknytning til det også udnyttes til beskæftigelses- og uddannelsesfremmende formål. Der er allerede gode positive erfaringer med samarbejdet indenfor rammerne af den eksisterende helhedsplan. Med de ekstra midler til et egentligt aktivt tilbud vil det blive muligt at nå flere borgere i området. Indtil nu har der især været fokus på at få de mest resursestærke borgere i gang direkte i de virksomheder, der arbejder med byggeriet i området. Erfaringen er, at det for mange borgere og virksomheder er for stort et skridt at tage. Projektet kommer derfor til at skulle lukke gabet mellem de lediges kompetencer og virksomhedernes behov for mere stabil og kvalificeret arbejdskraft. Det vurderes videre, at der vil være en væsentlig synergieffekt mellem den egentlige beskæftigelsesrettede indsats samt de øvrige aktiviteter, der foregår indenfor rammen af helhedsplanen. Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller at samarbejdet med helhedsplanen igangsættes som beskrevet. Bilag: Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Indstillingen godkendt. Jane Findahl deltog ikke i sagens behandling. 23 Orientering om Samarbejdsaftale mellem Fredericia og Middelfart Kommuner samt IBC og EUC Sagsnr.:13/5341 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Side 22

23 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Sagsbeskrivelse: Til udvalgets orientering fremsendes hermed indgået samarbejdsaftale mellem Fredericia og Middelfart Kommuner samt IBC og EUC-Lillebælt. Samarbejdsaftalen løber fra til Eventuel forlængelse aftales senest d Der har længe eksisteret et godt samarbejde mellem EUC Lillebælt, IBC, UU Lillebælt samt Fredericia og Middelfart Kommuner. Et samarbejde der er blevet stadigt tættere gennem årerne. Samarbejdet er blevet udviklet i takt med, at der er kommet stadigt større fokus på og bevidsthed om betydningen af at unge mennesker gennemfører en uddannelse. Uddannelse er vejen til job. Derfor er det vigtigt, at så mange unge som muligt får en uddannelse. Det er et fælles ansvar. I forlængelse heraf har både Fredericia og Middelfart Kommune målrettet sin job- og uddannelsesrettede indsats overfor de unge gennem de senere år, ved at lægge en stadig større del af indsatsen overfor de unge ude på selve uddannelsesinstitutionerne. Dette i form af aftaler om henholdsvis studieforberedende forløb og brobygningsforløb. Resultatet heraf kan direkte aflæses i antallet af unge, der er på kontanthjælp. Det har været faldende i hele den periode, hvor den uddannelsesrettede indsats har været skærpet. Trods de gode resultater, er det dog parternes opfattelse, at man kan nå endnu længere gennem et udvidet og endnu mere formaliseret samarbejde. For et udvidet samarbejde taler også den nye Kontanthjælpsreform, der har det klare sigte, at endnu flere unge skal igennem uddannelsessystemet. Der vil derfor være brug for at udvikle samarbejdsmodeller, der kan tage hånd om en udvidet målgruppe af unge samt sikre, at disse unge fastholdes og gennemfører den uddannelse, som de går i gang med. For at sikre, at så få unge som muligt falder igennem maskerne i uddannelses-samarbejdet, er det af afgørende betydning, at udviklingen af tilbud og fastholdelsen i uddannelsessystemet koordineres på tværs af de forskellige uddannelsesinstitutioner og de kommunale parter. Ved indgåelse af denne aftale om en udvidet samarbejdsproces forpligtiger parterne sig til at indgå i arbejdsgrupper og samarbejdsprocesser, der også inkluderer de tre lokale uddannelsesinstitutioner primært EUC Lillebælt, IBC men i nogle tilfælde også VUC. Samarbejdet vedrører følgende områder: 1. Fastholdelsesberedskab til sikring af at unge fastholdes i uddannelse. 2. Udvikling af studieforberedende forløb. 3. Udvikling og tilretning af tilbud således at tilbuddene til stadighed rammer de målgrupper i kommunerne, som har behovet. Side 23

24 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Praktikpladser til unge der har gennemført grundforløb. 5. Fora for videndeling og dialog parterne imellem både på ledelsesog medarbejderplan. Økonomiske konsekvenser: Et tættere og mere finmasket samarbejde mellem parterne vurderes at få den primære konsekvens, at flere unge vil påbegynde og gennemføre en uddannelse. Da vi ved, at der er en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad, vil det på sigt betyde færre unge på offentlig forsørgelse og dermed være gunstigt for kommunens økonomi. Vurdering: Det vurderes, at samarbejdet vil medvirke til at styrke målsætningen om at bringe flest muligt unge til at kunne gennemføre en uddannelse og dermed lette en succesfuld implementering af Kontanthjælpsreformen. Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, at Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Se vedlagte bilag Åben - Kommissorium - Samarbejdsaftale mellem Fredericia og Middelfart Kommuner samt IBC og EUC Åben - Samarbejdsaftale til underskrift Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Taget til efterretning. Side 24

25 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Prioritering af tidlig indsats for forsikrede ledige Sagsnr.:14/3581 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: En tidlig intensiv indsats for forsikrede ledige har gennem flere år været målsat i beskæftigelsesplanen og dermed prioriteret i Fredericia Kommunes beskæftigelsesindsats. Målet er at forebygge langtidsledighed, prioritere resurserne til de, som har behov og at kunne tilbyde en individuel og meningsfuld service. Som det ses af resultatrevisionen har Fredericia fortsat en stor gruppe langtidsledige, men i forhold til sammenligningskommunen ses også fremgang således at nyledige kommer hurtigere i arbejde. Dermed begrænses tilgangen til langtidsledighed. Modellen er overordnet at: 1) Alle nyledige screenes med henblik på tilrettelæggelse af en differentieret og individuel indsats. 2) Ledige i risiko for langtidsledighed får intensiv samtaleforløb. 3) Tilbudsviften er gjort bredere og indeholder større valgfrihed. De ledige som er langtidsledige har gennem de seneste år modtaget: 1) Hjælp via akutpakkerne (personlig jobformidler, akutjob, pratikker, løntilskud og jobrotation, indsats knyttet til den særlige uddannelsesydelse og en del er kommet i seniorjob. 2) Gentagen aktivering hver 6. måned i vejlednings- og opkvalificeringsforløb på Kompetencecentret / anden aktør. 3) Gruppesamtaler hver 3. Måned. Effekten af indsatsen overfor langtidsledige udfaldstruede ledige har været meget begrænset. En stor del af indsatsen har været finansieret af akutpakkerne samt særlige puljer til forebyggelse og bekæmpelse af langtidsledighed. Projektmidlerne bortfalder nu og selvom, der også er færre forsikrede ledige, er det nødvendigt at prioritere for at kunne fortsætte den tidlige indsats. Der er fra færre medarbejdere til indsats og samtaler. Arbejdsmarkedsafdelingen vurderer, at det er afgørende at fastholde den tidlige indsats overfor ledige i risiko for langtidsledighed. For de ledige, der allerede er langtidsledige, vurderer Arbejdsmarkedsafdelingen, at indsatsen kun virker for de, som er motiverede og selv søger hjælp. Arbejdsmarkedsafdelingen foreslår derfor, at indsatsen justeres for følgende tre grupper: Side 25

26 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, A - For resursestærke ledige uden risiko for langtidsledighed (ca. 70 procent af de ny ledige). De ledige, der vurderes at være ressourcestærke skal selv vælge hvilken indsats de vil modtage. Bortset fra en første obligatorisk og individuel samtale indkaldes gruppen ikke længere automatisk til gruppemøder og samtaler. De vil i stedet hver 3. måned modtage skriftlig information om de forskellige tilbud, de kan vælge at benytte sig af: 1) En obligatorisk screenings og vejledningssamtale efter senest tre ugers ledighed. 2) Minikurser, med tilmelding via Jobcenterets hjemmeside. 3) Coachsamtaler. 4) Åben vejledning uden tidsbestilling i Jobcentret. 5) En fast jobformidler og et samtaleforløb svarende til indsats for risikogruppen. 6) En obligatorisk samtale efter 9 måneder, hvis den ledige mod forventning ikke er kommet i job. Det afgørende er altså, at gruppen ikke længere indkaldes til obligatoriske samtaler hver 3. måned. Samtaler, der har været afholdt som gruppesamtaler. B - Nyledige i risiko for langtidsledighed (30 procent af de nyledige). Gruppen vil fremover få: 1) En personlig jobformidler. 2) Et intensiv og individuelt tilrettelagt samtaleforløb de første 6-9 måneder af ledighedsperioden. 3) Individuelt tilpassede forløb med fokus på jobåbninger, virksomhedsrettede forløb samt kompetenceafklaring og uddannelse. Den intensive og individuelle indsats fastholdes altså for denne gruppe. C - Langtidsledige (ledige med mere end ni måneders ledighed indenfor de seneste 12 måneder nuværende ca. 500 personer, et antal, der forventes at falde). 1) Obligatorisk samtale for alle efter 9 måneder ledighed med fokus på jobsøgnings- og kompetenceudviklingsstrategi i resten af dagpengeperioden, samt præsentation af tilbudsmulighederne herunder mulighed for samtaleforløb. 2) Motiverede ledige deltager i tilbud og samtaler. Alle ledige modtager hver tredje måned skriftlig information om tilbudsmulighederne 3) der er et særligt samarbejde med 3Fs a-kasse om langtidsledige. Der gennemføres løbende vurdering og screeninger af hvem, der har brug for særlig indsats og kompetenceudvikling. De vil være i Side 26

27 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, fokus til jobrotationsprojekter, uddannelsesindsats / omskoling m.v. Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Frikommunebekendtgørelse I indsatsen er der ikke længere pligt til at tage i mod periodiske tilbud for gruppen af resursestærke ledige samt for gruppen af langtidsledige. Det kan lade sig gøre med anvendelsen af frikommunebekendtgørelsen. Effekten af indsatsen skal derfor også evalueres som en del af frikommuneforsøget. Evalueringen vil omhandle 1) Borgertilfredshed. 2) Effekten for nyledige resursestærke ledige. 3) Effekten for nyledige i risikogruppen. 4) Hvor mange, der frivilligt ønsker at få et tilbud. Prioritering Der ligger i fremgangsmåden en prioritering af nyledige og nyledige i risikogruppen. Det indeholder to risikoelementer: 1) Der er risiko for at den gennemsnitlige ledighed stiger for gruppen af resursestærke, når gruppen stilles mere frit. Risikoen vil først og fremmest være økonomisk for kommunen. For den enkelte ledige betyder det ikke så meget om man kommer i arbejde eksempelvis en til to uger senere. Det vurderes dog også, at effekten på afkortet ledighed vil være størst ved fokus på risikogruppen. Skulle der investeres yderligere i indsatsen overfor forsikrede ledige vurderer Arbejdsmarkedsafdelingen, at det skulle ske ved at give alle nyledige ledige en intensiv samtalerække i de første 6 måneder af ledighedsperioden. I det omfang det er muligt vil Arbejdsmarkedsafdelingen derfor også medtage så mange som mulig i den intensive tidlige indsats. 2) Det vurderes, at gentagen beskæftigelsesindsats for langtidsledige ikke har den store effekt, hvis ikke den enkelte ledige selv efterspørger den. Der er dog en risiko for at den større frihed for gruppen vil have en negativ effekt for gruppens jobsøgningsadfærd. Der er ikke tale om at gruppen opgives, de langtidsledige tilbydes en vifte af tilbud, men den ledige skal selv efterspørge den. Side 27

28 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Indstillinger: Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, at indsatsen overfor de forsikrede ledige tilrettelægges som beskrevet i sagen. Bilag: Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Indstillingen godkendt. Udvalget ønsker en opfølgning på udviklingen i langtidsledighed om et halvt år. 25 Realisering af budgetstrategi på Beskæftigelses- og Sundhedsudvalgets område Sagsnr.:14/3637 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiudvalget besluttede 18. marts 2014 budgetstrategien for den kommende budgetlægning. Strategien forudsætter, at der skal være balance mellem indtægter og udgifter, og at der skal skabes råderum til investeringer. Råderummet skal skabes gennem ekstraordinære indtægter som eksempelvis salg af jord og ejendomme og altså ikke gennem servicereduktioner. Byrådet er blevet orienteret om budgetstrategien på temamødet den 24. marts Budgetstrategien indebærer, at udvalgene skal pege på effektiviseringer og servicetilpasninger for i alt mio. kr. med henblik på at skabe balance mellem udgifter og indtægter. På udvalgsmøderne i april og maj er der lagt op til, at det enkelte udvalg drøfter, hvordan udvalget kan bidrage til, at reduktionskravet gennemføres. De enkelte udvalgs budgetbidrag skal afleveres medio juni. Bidragene indgår herefter i det samlede budgetforslag til 1. behandlingen. Økonomiske konsekvenser: På udvalgets møde vil der indledningsvis blive givet en gennemgang af økonomi og opgaver. Udgiftsniveauet på området sammenlignes med andre kommuner, og opgaver, som ikke er bestemt i lovgivningen, listes op. Udvalget kan på denne baggrund starte drøftelserne af, hvordan reduktionen kan gennemføres. Side 28

29 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Der er metodefrihed med hensyn til effektiviseringer og servicetilpasninger. Der kan som eksempler peges på følgende muligheder: Reduktion af serviceniveau Bortfald af ikke-obligatoriske opgaver Øgede indtægter Effektiviseringsprojekter Ændret organisering af opgaven Konkurrenceudsættelse Samdrift evt. med andre kommuner Indkøbsbesparelser Grønthøster Et af de bærende principper i budgetstrategien er, at der ikke må indarbejdes usikre gevinster i budgetforslaget. Det betyder, at hvis udvalget ønsker at arbejde med eksempelvis effektiviseringer med usikre gevinster, så skal der udarbejdes alternative forslag, som kan tages i anvendelse, hvis gevinsterne ikke realiseres. For Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget skal der ske tilpasninger af budgettet ift. en andel af kommunes samlede besparelse på mio. kr. årligt. Der vil på mødet blive givet en samlet oversigt. Udvalget kan på baggrund af de indledende drøftelser pege på konkrete spareforslag eller områder, der nærmere skal analyseres og konsekvensbeskrives frem til udvalgsmødet i maj. Vurdering: Ingen Indstillinger: Direktøren for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked indstiller, at reduktionskravet drøftes. Bilag: Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Drøftet. Side 29

30 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Orientering Sagsnr.:13/13166 Sagen afgøres i: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Sagsbeskrivelse: Orientering og spørgsmål fra udvalgsformanden. Orientering og spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. Orientering og spørgsmål fra afdelingen. Status for nyttejob. Borgersag. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Ingen. Bilag: Beslutning i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget den : Orientering. Side 30

31 Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Underskriftsside Jane Findahl Turan Savas Steen Wrist Ørts Bente Gertz Pernelle Jensen Kurt Halling Jan Schrøder

32 Bilag: Liste over udviklingopgaver og graden af målopfyldelse.pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 08. april Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21091/14

33 Ejer Liste over udviklingopgaver og graden af målopfyldelse Indsats Målopfyldelse 2012 Sundhedssekretariatet Vægtstoptilbud Sundhedssekretariatet Omlægning af rygestoptilbud Sundhedssekretariatet Sundere madtilbud i haller Sundhedssekretariatet SKV på teknisk område Sundhedssekretariatet Flerstrengethed i bydelssundhedsprojekterne Sundhedssekretariatet Metodeforfinelse Sundhedssekretariatet Sundhedsspor Sundhedssekretariatet Forældermaterialer Sundhedssekretariatet Organisering af rygestop (unge) Sundhedssekretariatet Model for sundhed på ungdomsuddannelserne Sundhedssekretariatet Kompetenceudviklingstilbud om elevernes sundhed og trivsel Sundhedssekretariatet Forældremateriale Sundhedssekretariatet Sundhed på arbejdspladsen Sundhedssekretariatet Green Network Sundhedssekretariatet Kompetenceudvikling af sagsbehandlere Sundhedssekretariatet Evaluering af effekt af kost og motion i aktiveringsprojekter Rehabilitering Differentiering af patientrettede tilbud Rehabilitering Kvalitetssikring af patientrettede tilbud Rehabilitering Kronikerstrategi Rehabilitering Civilsamfundsstrategi Pleje Velfærdsteknologi Pleje Udvikling af den palliative indsats Pleje Systematisk tidlig opsporing af nedsat fysisk funktionsevne Pleje Systematisk faldforebyggelse Pleje Observations- og plejepladser Pleje Kompetenceudvikling til tidlig opsporing Kultur og Fritid Rygepolitik i haller mv Kultur og Fritid Modeller for fordeling af halressourcer Kultur og Fritid Sundhed i eksisterende kulturtilbud Kultur og Fritid Løbetursfoldere Skoleafdelingen Tværfagligt samarbejde omkring den enkelte skole Skoleafdelingen Fælles forståelsesramme om trivsel Skoleafdelingen Opfølgning på idrætsskolerne Skoleafdelingen Model for sundhedsundervisning Skoleafdelingen Ungeambassadører Skoleafdelingen Røgfri skoletid Institutionsafdelingen Motorik og krop på det pædagogiske arbejde Sundhedsplejen Tilbud til overvægtige børn Sundhedsplejen Fælles forståelsesramme om overvægt apr- 13 jan- 14

34 Personale og uddannelse Røgfri arbejdstid Personale og uddannelse Forebyggelsespakker Natur og Miljø Mobility management Misbrugesområdet Kostvaner i socialpsykiatrien og misbrugsområdet 0 2 4

35 Bilag: Slutevaluering Korskærparken SDU final.pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 08. april Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21958/14

36 SLUTEVALUERING Sundhedsprojektet, Korskærparken FOR SUNDHEDSSEKRETARIATET, FREDERICIA KOMMUNE UDFØRT AF: Lektor, Ph.d. Pernille Tanggaard Andersen Lektor, Ph.d. Carsten Kronborg Bak Udarbejdet i

37 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Indhold 1. Projektets baggrund og formål Sundhedsprofilen i Korskærparken 2008 og Hvad er en lokal sundhedsprofil? Hovedresultater fra sundhedsprofilerne Beboernes oplevelse af at bo i Korskærparken Beboernes oplevelse af Sundhedsprojektet Den sociale kapital i området Helbred og sundhedsvaner Stress og belastninger Aktiviteter og indsatser i Sundhedsprojektet Fysiske aktiviteter Aktiviteter til fremme af mental sundhed Andre aktiviteter Svømmeintervention målrettet etniske kvinder Resultater fra interviewdelen Metodeevaluering Borgerinddragelse som værdi og metode Socialt netværk, sundhed og livskvalitet Forskellige beboergrupper og integration Fordele og ulemper ved frivillighed, og tanker om fremtiden Sammenfatning og konklusion Referencer... 17

38 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Forord Fredericia Kommune igangsatte i 2008 projekt Bydelssundhed, et innovativt forebyggelses- og sundhedsfremme projekt i et udsat boligområde i Vestbyen, Korskærparken. Formålet med projektet, som i daglig tale kaldes Sundhedsprojektet, har været at styrke sundheden, trivslen og involvering af beboerne i udformning og gennemførsel af de enkelte aktiviteter. Det innovative element i projektet er en meget høj grad af inddragelse af beboerne i lokalområdet i alle projektets faser. Politikerne i Fredericia Kommune tog beslutning om (Sundhedspolitikken, 2007), at de ville gøre noget ved den sociale ulighed i sundhed i kommunen og Sundhedsprojektet skulle derfor bidrage med nytænkning af indsatser, der går videre end de individbaserede projekter, som gennemføres mange andre steder. Projektet blev tildelt ca. 1 mio. kr. årligt som et spydspids-projekt i kommunen, og der blev ansat en projektleder på fuld tid i Korskærparken. Siden er et tilsvarende projekt startet op i Sønderparken, hvor der også er ansat en projektleder. Første skridt var at gennemføre en såkaldt lokal sundhedsprofil i foråret 2008, dvs. en spørgeskemaundersøgelse af beboernes sundhedstilstand og trivsel. Den lokale sundhedsprofil kan betragtes som en subprofil i og dermed et supplement til den kommunale sundhedsprofil for hele Fredericia Kommune, gennemført i 2007, og siden i 2010 og 2013 som et led i den landsdækkende Hvordan har du det? undersøgelse. I 2013 er den lokale sundhedsprofil i Korskærparken gentaget for at vurdere udviklingen i området ii. Der er sket meget siden projektstart i Medborgerhuset i Korskærparken, som udgør en vigtig base for de mange aktiviteter, der er igangsat i området, var oprindeligt et ældrecenter for byens borgere, og det var en krævende proces at gøre huset til et medborgerhus for alle beboere i starten af Siden er Medborgerhuset overtaget og ombygget af boligforeningerne. Boligforeningerne har iværksat en Helhedsplan for området, og der er også løbende igangsat andre kommunale projekter i Korskærparken, herunder et ungeprojekt, et biblioteksprojekt og en fremskudt beskæftigelsesindsats. De mange aktiviteter, der foregår i dag, vidner om den store forandring, der er sket i området. Sundhedsprojektet har bl.a. opnået gode erfaringer med at nå bredt ud og få fat i de beboere, der ofte er svære at nå, og aktiviteterne er løbende blevet forankret hos frivillige tovholdere og via opbygning af foreninger. Den beboerdrevne hjemmeside for Korskærparken ( vidner om nogle af de mange ting, der er sat i gang. I 2013 blev det politisk besluttet, at Sundhedsprojektet ved udgangen af 2013 skulle overdrages til de mange frivillige kræfter i området, men med fortsat støtte fra kommunen. iii En række frivillige startede på den baggrund Forening Korskær som en paraplyforening, der skal sikre videreførelse af Sundhedsprojektets aktiviteter.

39 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Denne rapport er udarbejdet af to forskere ved hhv. Syddansk Universitet, og Aalborg Universitet, som har fulgt projektet over årene og samarbejdet med projektleder Susanne Andersen og Strategisk Sundhedskonsulent Susanne Vangsgaard. Derudover har stud. scient. san. publ. Gitte Smorawski og Kathrine Lund Kragbak været studentermedhjælpere på evalueringen. Marts 2014 Pernille T. Andersen og Carsten K. Bak

40 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Projektets baggrund og formål Sundhedsprojektet i Korskærparken er et innovativt, brugerdreven projekt, der har været i gang i Fredericia Kommune siden iv Projektets overordnede mål har været: 1. At understøtte og fremme udviklingen af det gode og meningsfulde liv og sundheden blandt beboerne i Korskærparken. 2. At medvirke til at øge beboernes deltagelse og engagement i bydelen og dets udvikling. 3. At anvende flerstrengede metoder, erfaringer og viden til udvikling af andre bydele/lokalsamfund i Fredericia Kommune, og at formidle til interesserede i og udenfor kommunen ( projektbeskrivelse 2008; Statusrapport 2012). Projektet har haft til formål at afprøve, udvikle metoder og dokumentere effekterne heraf, så viden fra Korskærparken kan overføres til andre lignende områder i kommunen og evt. inspirere andre kommuner. Sundhedsfremme i lokalområder som Korskærparken kan gribes an på mange forskellige måder for at forsøge at påvirke de mekanismer, der skaber ulighed i sundheden og mistrivsel. Overordnet set har forebyggelse og sundhedsfremme til formål at forhindre at sygdomme opstår og udvikles. Dette kan gøres ved blandt andet at styrke individuelle faktorer, sociale sammenhænge og fysiske rammer, der påvirker vores sundhedstilstand og adfærd (Skovgaard Nielsen & Aro, 2007; Sundhedsstyrelsen, 2005). Den strategi som blev udarbejdet for sundhedsindsatser i Korskærparken er i høj grad baseret på principper om ejerskab og borgerinddragelse. Inddragelse af beboerne i beslutninger, der vedrører dem selv, er ikke blot en demokratisk ret og etisk mest forsvarligt, men har også vist sig at styrke kvaliteten i forebyggende indsatser målrettet socialt udsatte borgere. Dette skyldes at: a) Interventioner kan tilpasses de aktuelle behov og ønsker i lokalsamfundet b)barrierer kan identificeres, så det er muligt at tilrettelægge interventioner efter dem c)ressourcer i lokalmiljøet kan udnyttes, fx gennem etablering af netværk og ved brug af nøglepersoner (Bak, Dreier og Andersen 2011) Socialt udsatte borgere har ofte sværere ved at ændre på deres usunde vaner og livsstil, og det er derfor særligt vigtigt at inddrage dem løbende i sundhedsfremmende indsatser, hvor 1

41 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken man ønsker at ændre deres sundhedsadfærd. Det skal i de enkelte tilfælde overvejes, hvordan og hvor meget borgerne inddrages. Det væsentlige er dog, at medtænke borgerne som en vigtig part i planlægningen og gennemførelsen af sundhedsfremmeaktiviteter, for at opnå bæredygtige løsninger (Laverack & Labonte, 2000, Bangkok Charter 2005, Green & Tones, 2006). Slutevalueringen skal bistå med at foretage en samlet vurdering af de resultater, der er opnået i projektet og tilfredsheden hos beboerne i perioden 2008 til Evalueringen vil fokusere på at inddrage udvalgte, centrale aktiviteter i perioden og inkluderer, udover tidligere gennemførte evalueringer også 5 nye beboerinterviews. Desuden indgår resultater fra sundhedsprofilen i 2013, hvor der sammenlignes med 2008, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Epinion. Sundhedsprofilen og de andre delevalueringer, som nævnes i denne rapport, kan findes via sundhedsprojekter.aspx Desk research materiale, der indgår i slutevalueringen er følgende: a. Sundhedspolitik for Fredericia Kommune, 2007 b. Projektbeskrivelse for Projekt Bydelssundhed, 2008 c. Delanalyse af Medborgerhuset, empowerment- processer og visioner, 2009 d. Motion og wellness i vand. Svømmetilbud målrettet etniske kvinder, 2011 e. Statusrapport Projekt Bydelssundhed Korskærparken og Sønderparken. April 2012 f. At lære på en platform, Midtlab g. Evalueringen af diabetesprojektet, Fredericia Kommune, 2013 h. Evaluering af motionsaktiviteter i Korskærparken, 2013 i. Opfølgende undersøgelse i Korskærparken Udarbejdet af Epinion,

42 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedsprofilen i Korskærparken 2008 og 2013 Der er blevet gennemført en repræsentativ lokal sundhedsprofil v af beboernes sundhed og trivsel i Korskærparken i henholdsvis foråret 2008 og efteråret Sundhedsprofilerne er udarbejdet med henblik på, at vurdere udviklingen i området på baggrund af oplysninger om bl.a. områdets omdømme, udviklingen i den sociale kapital og ændringer i velbefindende og trivsel blandt beboerne Hvad er en lokal sundhedsprofil? En lokal sundhedsprofil inkluderer oplysninger om sundheds og sygdomstilstanden bland tborgerne. De indsamlede informationer skal medvirke til, at kommunen kan blive bedre i- stand til at målrette ressourcerne til de borgere, der har de største behov for indsatser (Bak & Andersen, 2012). Derfor bør informationerne kobles til: Mindre geografiske områder i byerne (fx bydele, boligområder) og Udsatte eller sårbare befolkningsgrupper (fx etniske minoritetsgrupper eller borge re med lav indkomst) Undersøgelsen i Korskærparken i 2013 er baseret på 405 interviews med beboere fra 16 år eller derover. Interviewene er gennemført i oktober og november Der er pr. 1. september 2013 i alt 1813 beboere i Korskærparken, hvoraf 1315 er 16 år eller derover. Dette giver undersøgelsen en samlet svarprocent på 30,8 % (Epinion, 2014). Dataindsamlingen er gennemført begge gange af konsulentfirmaet Epinion ved telefoninterview eller personlige interview i beboerens hjem. Beboerne er således først blevet forsøgt kontaktet og interviewet via telefon, og hvis ikke dette var muligt, så er de forsøgt kontaktet på deres bopæl. Denne kombinerede dataindsamlingsmetode er valgt, da det ellers kan være svært at nå et tilfredsstillende repræsentativt svargrundlag blandt borgere i et socialt udsat område som Korskærparken. Der er i alt gennemført 304 telefoninterview, og 101 besøgsinterview i beboernes eget hjem (Epinion, 2014). Spørgeskemaet til undersøgelsen bygger hovedsagligt på de samme typer af spørgsmål som traditionelt anvendes i både nationale, regionale og kommunale sundhedsprofiler. Spørgsmålene er i stort omfang de samme, som blev stillet i undersøgelsen i 2008 dog med enkelte modifikationer samt enkelte nye spørgsmål. For nærmere oplysninger omkring metodegrundlag og resultater henvises til den rapport som Epinion har udarbejdet for Fredericia Kommune som findes på hjemmesiden: 3

43 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Hovedresultater fra sundhedsprofilerne I dette afsnit redegøres der for udvalgte hovedresultater fra de 2 lokale sundhedsprofiler i Korskærparken fra hhv og 2013 inden for centrale temaer som; Oplevelse af Korskærparken som område, oplevelse af Sundhedsprojektet, social kapital og sociale relationer, helbred og sundhedsvaner, samt stress og belastning Beboernes oplevelse af at bo i Korskærparken Resultaterne fra Epinions gentagne sundhedsprofil viser, at beboerne i høj grad er tilfredse med og trygge ved at bo i Korskærparken. Den generelle tilfredshed er steget siden Knap 3 ud af 4 beboere er i høj grad tilfredse med at bo i Korskærparken. Ligeledes er trygheden i området steget. Begge dele står dog i kontrast til, at Korskærparkens omdømme vurderes som dårligere blandt borgere i 2013 sammenlignet med Herudover er der en stor tilfredshed med de forbedringer, der er sket af udendørsarealerne, faciliteterne og aktiviteterne i nærmiljøet samt det fællesskab, der findes mellem beboerne (Epinion, 2014:19) Beboernes oplevelse af Sundhedsprojektet 7 ud af 10 beboere har kendskab til Sundhedsprojektet og mere end hver fjerde beboer med kendskab til projektet har deltaget i én eller flere aktiviteter. Som i andre typer sundhedsprojekter er det dog typisk kvinderne, der kender til projektet. Se bilag 1 for en oversigt over forskellige typer af aktiviteter i Korskærparken i perioden Over halvdelen af deltagerne har deltaget i mere end én aktivitet. Et interessant resultat er at beboere med anden etnisk baggrund end dansk samt unge og midaldrende beboere oftere deltager end de øvrige beboere i området. For næsten alle deltagere 92 % - har deltagelsen haft en betydning i større eller mindre omfang for deres trivsel og sundhed Den sociale kapital i området Resultater der omhandler beboernes sociale kapital vi, og sociale relationer vil kort blive præsenteret i det følgende. De stillede spørgsmål omhandler de typer af sociale relationer som er baseret på tillid til andre, netværk og normer. Den sociale kapital måler derfor positive afledte effekter af at indgå i forskellige sociale relationer og social kapital kan derfor medvirke til at øge den enkelte beboers ressourcer (Epinion, 2014). Resultaterne viser, at de fleste beboere i Korskærparken angiver, at de har tillid til hinanden og indimellem taler med hinanden. Der er sket en ændring siden 2008 således, at flere angiver at de ikke ses helt så ofte med familie, venner og bekendte. Til gengæld er andelen, 4

44 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken der indimellem føler sig ensomme blevet mindre siden 2008, og det er en positiv udvikling. Siden 2008 har der også været en tendens til at beboere oftere taler med andre heriblandt beboere, der har samme etniske baggrund og en anden etnisk baggrund end dem selv (Epinion, 2014:36). Det er værd at fremhæve, at andelen der ikke deltager i aktiviteter i området, er lige så stor som andelen der deltager, nemlig halvdelen, hvilket kun har ændret sig lidt siden De beboere ca. hver tredje beboer som deltager i aktiviteter uden for Korskærparken, er oftere beboere med etnisk dansk baggrund. Det er oftere beboere med anden etnisk baggrund end dansk som oftere træffer familie end beboere med etnisk dansk baggrund. Et opsigtsvækkende resultat er, at hver femte beboer indimellem føler sig alene, hvor det i 2008 drejede sig om hver tredje beboer. Samme tendens ses i tabel, hvor der er sket en halvering i antallet, der ofte er ensomme, fra 11 % i 2008 til 5 % i Nedenstående tabel 1 viser et samlet billede af hovedresultaterne på dette område. Tabel Tilfreds med at bo i området 62 % 72 % Tryg i området 61 % 73 % Mener området har et dårligt omdømme 47 % 62 % Taler ofte med andre beboere med en anden etnisk baggrund end en selv 34 % 39 % Er ofte uønsket alene (ensom) 11 % 5 % Kilde: Lokale sundhedsprofil i området, 2008 og 2013 (Epinion) Helbred og sundhedsvaner Resultaterne viser en positiv udvikling mod, at flere gør noget for deres helbred i 2013 end i Langt de fleste beboere angiver således, at de har en god helbredstilstand. I den modsatte ende er der imidlertid mere end 10 % som angiver at have et decideret dårligt helbred. Der er også konstateret et markant fald i alkoholforbruget siden 2008 og antallet af rygere er også faldet med fire procentpoint. Det er dog stadig hver tredje der ryger, hvilket er væsentligt højere end i Fredericia Kommune som helhed. Det er især beboere med etnisk dansk baggrund, der ryger og drikker alkohol. 5

45 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Til gengæld er beboernes BMI forværret, således at der i 2013 findes en større overvægtig gruppe i Korskærparken. Udviklingen er dog tilsvarende Fredericia Kommune som helhed. Til trods for at der kun er en lille andel beboere, der vurderer deres kostvaner som usunde, er der en forholdsvis stor andel som fortsat indtager usunde fødevarer (slik, sodavand mm.) Om end der ses små positive tendenser nogle af stederne Når det gælder fysisk aktivitet blandt beboerne i Korskærparken er der ret store forskelle blandt beboerne. Der er dog færre, der dyrker lettere motion og flere, som enten er blevet aktive (dvs. dyrker motionsidræt) eller er passive med stillesiddende beskæftigelse (Epinion, 2014: 56). Nedenstående Tabel 2 viser et udsnit af disse resultater. Tabel 2. Korskærparken Fredericia Kommune Langvarig sygdom, skade eller 47 % 51 % 33 % 36 % lidelse Svært overvægtige 12 % 17 % 12 % 18 % Ryger dagligt 37 % 33 % 24 % 22 % Ofte stresset vii 13 % 8 % 13 % 15 % Gør noget for at bevare/forbedre 73 % 80 % - - helbredet Kilde: Lokale sundhedsprofil i området, 2008 og 2013 (Epinion) og kommunale sundhedsprofiler fra Danskernes sundhed 2010 og Stress og belastninger For de fleste beboere i Korskærparken er stress ikke et problem i hverdagen, men alligevel tilkendegiver omkring hver tredje til hver femte beboer, at de ofte føler sig stresset, ude af kontrol eller som ikke føler sig rolig og afslappet (Epinion, 2014:65). Resultaterne viser imidlertid, at stressniveauet tilsyneladende er faldet lidt siden 2008, hvorimod stressniveauet generelt er steget i kommunen som helhed. Faldet i Korskærparken skyldes primært, at en større andel i 2013 angiver, at de næsten aldrig er stressede. Den samme tendens ses også i forhold til beboernes følelse af mangel på kontrol. Færre beboere oplever det ofte og flere oplever det aldrig. Knap hver tredje beboer har oplevet en eller anden form for belastning, fx. i forhold til økonomi eller arbejdssituation inden for det seneste år. Denne andel er større end i 2008, og det skyldes i særlig grad økonomi og sygdom hos den enkelte beboer (Epinion, 2014:65). 6

46 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Knap hver femte beboer har inden for de sidste par måneder måtte lide forskellige former for afsavn pga. deres økonomiske situation. Det drejer sig ofte om køb af tøj, eller at gå til tandlæge som af økonomiske grunde fravælges. Andelen ser dog ud til at være blevet mindre siden 2008 Opsummerende kan det siges, at der ses positive tendenser i forhold til at den sociale kapital i området er forbedret, og også den mentale sundhed, men at der fortsat er udfordringer i forhold til den mere fysiske sundhed og inklusion af ikke-deltagende beboere. 3. Aktiviteter og indsatser i Sundhedsprojektet Der er i perioden 2008 til 2013 gennemført en række forskellige indsatser og aktiviteter i Korskærparken af kortere og længere varighed. Aktiviteterne er inddelt i tre kategorier: Fysiske aktiviteter, aktiviteter til at fremme mental sundhed og under kategorien Andet. Der var i sommeren 2013 registreret i alt 41 aktiviteter i projektperioden, og de enkelte aktiviteter fremgår af tabel 1 i bilagsdelen Fysiske aktiviteter I Sundhedsprojektet er der i alt igangsat 22 såkaldte fysiske aktiviteter. Disse aktiviteter har nået forskellige segmenter af beboerne i Korskærparken i forhold til bl.a. alder etnicitet, køn. Den største aktivitet, der er igangsat i kategorien fysisk aktivitet er etableringen af Motionsforeningen Sønder-Korskær. Foreningen har haft over 300 medlemmer viii. Medlemsskabet i motionsforeningen giver gennem forskellige pakker adgang til aktiviteter i foreningen, fx FICness, Fitness, Thi Ball, Tai Chi, Mavedans, Linedance, Krolf, Cirkeltræning, udemotion gang/løb, Zumba og forskellige ustrukturerede aktiviteter på multibanen. Aktiviteter under Motionsforeningen har haft et varierende deltagerantal fra mellem deltagere. Motion og afslapning i vand er den aktivitet under Motionsforeningen, der har haft størst beboertilslutning med mellem deltagere pr gang. Det skal i den forbindelse fremhæves, at de fysiske aktiviteter i høj grad også er sociale aktiviteter, idet opbygning af sociale netværk omkring aktiviteten spiller en afgørende rolle for deltagerne. Evalueringen af motionsaktiviteter under sundhedsprojektet i Korskærparken viser også spændende resultater. Her fremgår det, at deltagelse i motionsaktiviteter har en positiv indvirkning på beboernes medicinforbrug. Hele 36 % af beboerne rapporterer, at de tager mindre medicin efter de er begyndt på en eller flere aktiviteter (Evaluering af motionsaktiviteter, Fredericia Kommune 2013). Evalueringen peger samtidig på, at de adspurgte beboere, som har nedsat deres medicinforbrug, har oplevet bedre trivsel generelt. 7

47 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Aktiviteter til fremme af mental sundhed I alt er 6 aktiviteter igangsat med primært fokus på fremme af mental sundhed. Herunder er etablering af medborgerhuset, Syklubben, Værestedet Hyggen, Kvindeklubben Svanerne, Mandeklub og Orkidegruppen. Medborgerhuset danner således ramme for mange aktiviteter i området, og dets etablering og organisering var på mange måder et bærende element i Sundhedsprojektet. Etableringen af Medborgerhuset skete i 2009, og dette ejes nu af boligforeningerne men benyttes af alle projekterne i området. Ud fra aktivitetsoversigten (bilagsdel, tabel 1) ses det, at aktiviteter målrettet fremme af mental sundhed har mellem 6 og 35 deltagere, og alle aktiviteterne på nær Orkidegruppen er i gang på nuværende tidspunkt. Aktiviteterne er hovedsageligt, på nær Værestedet, benyttet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, men repræsenterer på andre måder en bred gruppe af borgere Andre aktiviteter I alt er 13 aktiviteter kategoriseret med andet fokus end direkte fysisk aktivitet eller mental sundhed. Disse aktiviteter er hovedsageligt aktiviteter væk fra området (ture), foredrag om diverse emner og andre enkeltstående arrangementer, der ikke fremstår som en fast skemalagt aktivitet. Ud fra aktivitetsopgørelsen fremgår, at de arrangementer med størst beboermæssig tilslutning under andre aktiviteter har været uddannelsesmesse og sundhedstjek. Over 200 personer har på nuværende tidspunkt deltaget i Sundhedstjek, og deltagerne er hovedsageligt voksne mænd og kvinder med både dansk og anden etnisk baggrund. Et særligt fokus i Sundhedstjek har været opsporing af beboere med diabetes. Under Sundhedsprojektet har der sideløbende kørt et diabetikerprojekt (Evaluering af Diabetiker projekt, 2013). Erfaringer fra projektet er blevet brugt til at sammensætte et patientrettet tilbud til socialt udsatte borgere med type 2 diabetes i Fredericia Kommune. I det implementerede tilbud er der i højere grad fokus på at styrke borgernes handlekompetence og egenomsorgsevne. Det betyder konkret, at diabetikere i Korskærparken er blevet henvist til egen læge, til motionsaktiviteter og sund madlavningskurser. En beboer med anden etnisk baggrund end dansk har været ansat som diabeteskoordinator Svømmeintervention målrettet etniske kvinder Blandt beboerne med anden etnisk baggrund end dansk har motionstilbuddet Motion og afslapning i vand kun for kvinder særlig målrettet kvinder og piger over 12 år været en succes (Andersen, Bak & Tykgaard 2014). Tilbuddet er først og fremmest oprettet med henblik på Korskærparkens beboere, men er åben for alle i målgruppen. Motionstilbuddet bliver afviklet i Fredericia Idrætscenter en fredag om måneden. Prisen for deltagelse var i opstartsperioden 30 kr. pr. gang, nu betales der et halvårskontingent på 125 kr. til Motionsforeningen Sønder-Korskær. Mens motionsaktiviteten foregår, er svømmehal og badeland lukket for adgang for mænd, ligesom der kun er kvindelige livreddere tilstede. Tilbuddet er således designet til at favne forskellige kulturelle og religiøse præferencer blandt målgruppen. 8

48 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Der er gennemført en evaluering af svømmetilbuddet, som bygger på en kombination af spørgeskemaundersøgelse, interviews og deltagerobservation blandt deltagere og ikkedeltagere i tilbuddet (Ulrich, 2011). Der blev gennemført 18 interviews i forbindelse med evalueringen. Gruppen af interviewpersoner bestod af 7 deltagerne i svømmetilbuddet, 8 ikke-deltagere og 3 informanter med tilknytning til motionstilbuddet. Deltagerobservationer og uformelle samtaler er foretaget både i forbindelse med svømmeaktiviteten og i forbindelse med andre aktiviteter i Korskærparken (Ulrich, 2011). Dette motionstilbud om svømning og wellness bliver varetaget af Motionsforeningen. Tilbuddet blev etableret på beboernes eget initiativ og på baggrund af en behovsanalyse. Man ønskede en aktivitet specifikt rettet mod kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, bosat i Korskærparken. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at interventionen nåede ud til den ønskede målgruppe, hvor 86 % af deltagerne var af en etniske herkomst end dansk og 51 % af deltagerne var bosat i Korskærparken. I interviewene kom det frem, at flere af deltagerne som ikke var bosat i Korskærparken, kom kørende fra andre byer, bl.a. Grindsted, Esbjerg og Middelfart, for at deltage i motionstilbuddet. Dette kunne vidne om en mangel på motionstilbud af denne karakter andre steder i regionen. Næsten alle deltagere oplevede at få sundheds- og livskvalitetsrelaterede udbytte af motionstilbuddet. Over 90 % af deltagerne oplevede således at få motion og blive i bedre humør, 80 % oplevede at få et bedre velbefindende og socialt samvær, over 70 % af deltagerne følte sig mindre trætte pga. deres deltagelse og 70 % oplevede at få en større viden om sund livsstil. I spørgeskemaet blev der bedt om forslag til forbedringer af motionstilbuddet. Hovedparten af disse forslag kunne samles under kategorien tilfredshed med tilbuddet og et ønske om mere af samme (Ulrich, 2011). 4. Resultater fra interviewdelen 4.1. Metodeevaluering Sundhedsprojektets grundlæggende metode har været en meget høj grad af borgerinddragelse i alle projektets faser. Det vil sige, at beboerne har været med til at udvikle, beslutte og evaluere indsatser og metoder løbende og ikke mindst i det daglige samarbejde. For at indfange de arbejdsmetoder, som er anvendt i Sundhedsprojektet inddrages her et citat. Sundhedsprojektets innovative kraft er ikke, at der inddrages nye aktører og teknologier, men at de eksisterende aktører, dvs. borgere og sundhedsmedarbejdere udfordrer hinanden i redefinerede roller og funktioner (Midtlab, 2012). 9

49 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Visionen bag Sundhedsprojektet i Korskærparken har været innovativ igennem sin åbne, borgerinddragende og mobiliserende tilgang. Interviewundersøgelsen ix med beboere i Korskærområdet om Sundhedsprojektet giver et godt grundlag til at vurdere, hvilke konkrete metoder som er anvendt, og hvad som har fungeret i løbet af projektet. Af interviewene fremgår følgende temaer: Borgerinddragelse som værdi og metode Socialt netværk, sundhed og livskvalitet Forskellige beboergrupper og integration Fordele og ulemper ved frivillighed, og tanker om fremtiden 4.2. Borgerinddragelse som værdi og metode Borgerinddragelse er et vigtigt element for at højne sundhed og trivsel i Korskærparken. I følgende evalueres, hvorvidt projektet har formået at leve op til dette mål. Verdenssundhedsorganisationen definition af borgerinddragelse anvendes i projektbeskrivelsen som: En proces, gennem hvilken borgerne bliver i stand til aktivt og reelt at involvere sig i at definere hvilke områder, der har interesse for dem, at tage beslutning om hvilke faktorer, der har indflydelse på deres liv, at formulerer og implementerer politikker, at planlægge, udvikle og udfører indsatser og aktiviteter samt at tage initiativer til at opnå forandring (Projektbeskrivelse Bydelssundhed Korskærparken, 2008). Borgerinddragelse er således en bottom-up styret tilgang, og er i projektet brugt som både mål og middel. Interviewdeltagerne er alle enige om, at der har været en høj grad af borgerinddragelse i løbet af projektet. Generelt bærer projektet præg af en åben-dørspolitik, som har fostret udfoldelse, deltagelse og mulighed for engagement for beboerne i Korskær. Beboerne peger på, at de altid er blevet mødt med anerkendelse og åbenhed, som betyder, at de har følt sig set, hørt og forstået og har fået medbestemmelse i Sundhedsprojektet. At det er lykkes at arbejde med den borgerinddragende metode skyldes ikke mindst prioriteringen af metoden fra politisk og administrativ hold i kommunen og af projektlederen. Sundhedsprojektet har i kørt fra 2008 til 2013 med et par ansatte beboere (med få timer om ugen) og en fuldtidsansat projektleder, som er uddannet sygeplejerske. Projektlederens primære funktion har været en koordinerende rolle mellem borger, kommune og Korskærparken. Derudover har hun fungeret som direkte kontaktperson i medborgerhuset i Korskærparken og i området generelt. Projektlederen har i sit daglige arbejde anvendt den borgerinddragende metode ved at fokusere på kommunikation, og mulighed for medbestemmelse, samt støtte til diverse aktiviteter i Korskærparken. Lige 10

50 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken fra begyndelsen af projektet har beboerne defineret, hvad Sundhedsprojektet skal indeholde og hvordan det skal udvikles, været med til at sætte dagsordenen for de aktiviteter som blev igangsat og løbende været inddraget som medspillere. Projektlederen har således gennem hendes arbejde formået at være deltagende i aktiviteter uden at overtage styringen og ejerskabet af projektet. En kvindelig beboer siger: Ja, det (projektet) er vores. Projektlederen har jo aldrig taget ledelsen af det eller ejerskab for, det har hun jo hele tiden uddelegeret. Hvis vi havde et eller andet, vi ville, så måtte vi jo bare gøre det med den støtte, som det nu kræver Projektlederen har selv været meget bevidst om sin tilgang og rolle. Hun beskriver selv sin rolle som værende ikke resultatorienteret, men metodeorienteret. Jeg har ikke på noget tidspunkt, sådan skal vi sige, haft fokus på produktet, eller sagt nu skal vi til at lave det eller det, men kom med, og så må vi se, hvad der sker. Så det har jo virkelig været uden kontrol uden at kende vejen på nogen måder og nogle gange også håbløst, hvor jeg har tænkt gad vide, hvor det ender henne? Gad vide om det overhovedet ender i noget?. Metoden med at arbejde borgerinddragende har været mestret på højt plan i projektet og er meget knyttet sammen med projektlederens tilgang, kompetencer og personlighed. Det gennemgående i Sundhedsprojektet har været, at stort set alle aktiviteter er igangsat på baggrund af borgernes ønsker, behov, interesser, engagement og ikke mindst initiativ. De har således været med til at definere, og redefinere løbende, den retning projektet skal have. Dette har sikret et højt deltagerantal i aktiviteter under Sundhedsprojektet, eksempelvis indenfor svømning, zumba, madlavning, kvindeklub, mandeklub osv. (Status rapport, 2012 og Evaluering af Motionsaktiviteter 2013). Det høje deltagerengagement i diverse aktiviteter og på tværs af aktiviteter har skabt en solid grobund for etablering af beboernetværk, lokal selvbestemmelse og skabelse af individuel og organisatorisk empowerment. Samtidig har den borgerinddragende metode den fordel, at den øger ejerskabet af projektet og de forskellige aktiviteter, og det skaber rammer for forankring og bæredygtighed. Beboerne giver udtryk for, at netop metoden er årsag til, at projektet er lykkedes langt hen af vejen. Dette beskrives af en beboer som både er frivillig og medarbejder i projektet i følgende citat. Metoden til hvorfor, vi er kommet så langt frem med Sundhedsprojektet, er, at vi hører beboernes mening. Modsat hvis man bare sidder her (medborgerhuset) og ikke ved, hvad der sker i området. Men hvis man går ud og spørger dem og hører deres mening, så finder man ud af, hvad der er galt. Så finder man problemet og finder løsninger. Hvis ikke man hører områdets beboeres mening, så tror jeg ikke, det vil lykkes Socialt netværk, sundhed og livskvalitet Sundhedsprofildata og aktivitetsdelen viser, at Sundhedsprojektet har gjort en forskel for en lang række beboere i Korskærparken. Dette resultat er interviewene med beboere med til at understøtte. Undersøgelserne viser således en ændring i beboernes adfærd fra

51 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Dette kommer bl.a. til udtryk ved; at flere kommer ud fra deres lejligheder, beboeren kender i højere grad hinanden, og er aktivt deltagende i diverse aktiviteter igangsat i Sundhedsprojektet og i andre arrangementer i kvarteret. Sundhedsprojektet har således været en fødselshjælper ift. dannelse af sociale netværk, både i relation til at gendanne gamle, men specielt i relation til skabelse af nye fællesskaber (jævnfør Evaluering af motionsaktiviteter 2013 og MidtLab 2012). Sundhedsprojektet har via sine metoder været med til at skabe grobund for fællesskaber på tværs af området. Gennem etablering af nye netværk og fokus på ressourcer i området er der opnået synergieffekter på tværs af forskellige aktiviteter, fællesskaber og personer. Dette har styrket sammenhængskraften eller det man kan betegne som den horisontale sociale kapital i området, som er noget der netop rækker ud over de enkelte indsatser. Projektet har skabt aktiviteter i området, der indbyder til at aktivere borgerne. Projektmedarbejdere og beboere involveret i Sundhedsprojektet har været opsøgende i området og haft en nysgerrig og anerkendende tilgang til beboerne En af de frivillige påpeger i den forbindelse, at arbejdet her drejer sig om at være ude og snakke med borgerne og arbejde sammen med dem i udviklingen af projektet. I tidligere interview har, projektlederen udtalt, at hun ikke ser borgerne som borgere men som kollegaer i og med, at det er dem, man udvikler med, arbejder med og evaluerer med (Midtlab 2012). Der er anvendt en holistisk og innovativ tilgang i Sundhedsprojektet omkring sundhed og trivsel, hvor man har sat det hele menneske og udvikling af kapaciteter i højsædet fremfor en bestemt problemstilling. Projektlederen udtaler: Ja, og at man ikke møder folk kun med en eller anden problemstilling, men ud fra, at man er et produkt af et liv og en historie. Hovedparten af aktiviteter er skabt på baggrund af interesser og behov hos beboerne, og det har generelt forbedret trivslen, følelsen af at høre til, det at gøre en forskel og skabt grobund for social netværksdannelse i området. Før projektet blev igangsat var der en tendens i beboerområdet blandt de etniske minoritetsgrupper til ofte at isolere sig i mindre familiegrupper eller i lejlighederne, siden er flere kommet ud og de deltager nu i sociale fællesskaber med andre beboere. En kvindelig interviewdeltager med anden etnisk baggrund udtaler: For mig har det haft stor betydning. Jeg har lært andre forskellige kvinder at kende, gamle og unge. Jeg har fået, kan man sige en stor familie, mange venner. Vi kommer her (medborgerhuset) og drikker kaffe og snakker og laver udflugter. Det er en god ting. Beboerne peger på, at det øgede sociale netværk via aktiviteterne har været med til at øge sundheden, så folk ikke længere sidder i deres lejligheder og føler sig ensomme og syge. Alle respondenterne understreger i interviewene, at deres sociale netværk er blevet bedre i kraft af deltagelse i projektet. Dette bekræftes af projektlederen. Hun fortæller, at mange beboere har fortalt, at de har fået det bedre, fordi de kommer mere ud, har lært flere mennesker at kende og er blevet optaget af noget. De sociale netværk er således på mange måder blevet platforme for sundhedsarbejdet. 12

52 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Forskellige beboergrupper og integration Et andet punkt som er centralt, er, at Sundhedsprojektet også haft betydning for integration mellem danskere og beboerne med anden etnisk baggrund.. Der er flere eksempler på, at Sundhedsprojektet har øget integrationen mellem danske og etniske beboere, hvilket bl.a. kommer til udtryk i kvindeklubben (Svanerne) og svømmetilbuddet til kvinder (Evaluering af Motion og wellness i vand 2011). Dele af den mere traditionelle danske kultur har også vundet indpas i kraft af projektet blandt andet i forhold til fokus på sund kost. En af respondenterne nævner, at mange børn med anden etnisk baggrund nu får rugbrød med i madpakken. Der er dermed en tendens til, at Sundhedsprojektet har skabt mere social inklusion, og på den måde kan have været medvirkende til at mindske den sociale ulighed i sundhed i området. Dog peger de forskellige resultater samtidig på, at der fortsat er en tendens til, at enkelte danskere trækker sig i kontakten til beboere med anden etnisk baggrund i området. En respondent angiver bl.a., at det har været vanskeligere at engagere danskerne Fordele og ulemper ved frivillighed, og tanker om fremtiden Sundhedsprojektet bygger i høj grad på frivillighed og beboernes vilje til at engagere sig i aktiviteter på flere planer. Mange af beboerne bliver frivillig i takt med, at de bliver engageret, men opfatter ikke nødvendigvis sig selv som frivillig. I evalueringen peger beboerne på, at der både er en fordel og ulempe ved frivilligheden. Fordelene ved frivillighed ses af beboerne som værende drevet af lyst. En beboer siger, at fordelen er, at man som frivillig er det med hjertet dermed forstås, at det er et aktivt tilvalg, hvor man indgår i et fællesskab af lyst til at give og få. Frivillighed bygger dermed på ejerskab og engagement, og er nødvendigt for at arbejde borgerinddragende. Frivillighed er ikke noget, der kan tvinges ned over nogen. Man bliver ikke betalt for at engagere sig. Ulempen ved, at Sundhedsprojektet i fremtiden skal drives hovedsagligt af frivillige, kommer til udtryk ved bekymring hos beboerne. Manglende tro på evnen til at drive projektet videre uden en fast støtteperson synes central for flere beboere. Projektet har løbet over fem år, hvor den borgerinddragende metode har dannet grundlag for forankringen og overtagelse af projektet blandt beboerne i lokalområdet. Interviewene tyder på, at ejerskab og lyst til at videredrive projektet er tilstedeværende. Samtlige respondenter angiver dog både forståelse for, men også usikkerhed ved at skulle stå mere alene med projektet uden nogen fastansat kommunal støtteperson. 13

53 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Sammenfatning og konklusion Sundhedsprojektets samlede succes kan forklares ud fra flere forhold, men en af styrkerne i Sundhedsprojektet har afgjort været de borgerinddragende og innovative metoder, der er anvendt igennem hele perioden. I visionen bag projektet lå en høj grad af borgerinddragelse, som en bærende værdi og gennem etablering af samarbejde mellem projektlederen, kommune og beboere i lokalsamfundet er det lykkes at bygge en platform for rummelighed, medbestemmelse og fokus på social inklusion. Sundhedsprojektet har på flere punkter favnet bredt og bl.a. betydet samarbejde både mellem beboerne, projektmedarbejdere, instruktører og eksterne samarbejdspartnere og kommunen som har medvirket til at skabe forskellige typer af netværk mellem beboerne og et større engagement og ansvar. Der har dog også været udfordringer ift. samarbejdet med andre aktører, der har haft andre tilgange og perspektiver for området. Det er lykkes at skabe en balance imellem parterne i projektet, dvs. primært medarbejdere og beboere, og det har skabt grobund for videreudvikling og innovation, bl.a. ved at borgerne selv bestemmer, hvilken vej de vil gå videre frem, som Midtlab rapporten (2012) også peger på. At bæredygtigheden bygger på forankring via foreninger og bestyrelser er samtidig med til at understrege, at der ikke alene er tale om et Sundhedsprojekt, men i lige så høj grad et lokalt Demokratiprojekt. Demokratiprojekt fordi det er lykkes via metoder, der er rettet på borgerinddragelse og innovation at vække empowermentprocesser til live i lokalområdet, hvilket både flytter på roller og ansvar, men samtidig også kan være med til at forbedre den generelle trivsel og livskvalitet i Korskærparken. En særlig styrke i projektets borgerinddragende metode er, at det skaber synergi på andre områder. Eksempelvis påpeger Midtlab rapporten (2012) betydningen af, at der dannes sociale netværk, når beboerne skal samarbejde omkring konkrete initiativer, som de selv har en aktiv indflydelse på. Dannelse af nye netværk i løbet af de sidste 5 år har været medvirkende drivkraft bag udvikling af beboer- ejerskab, engagement og deltagelse. Meget tyder på, at det er meget vigtigt, at man som beboer får en rolle i forbindelse med at træffe beslutninger, når man sidder med ved bordet. Så er flere samtidig villige til også at tage del i flere af de praktiske dagligdags opgaver, der også skal løses. Det medvirker til en øget ansvarsfølelse og ejerskabsfølelse til projektet. Der er dog samtidig flere punkter, der kræver særlig opmærksomhed fremadrettet. Når Sundhedsprojektet nu i høj grad, men dog med en vis støtte overlades til frivillighed blandt de aktive beboere kan det være uvist om der fortsat kan sikres en større deltagelse blandt de passive beboere i området. Det gælder ikke mindst de ældre, der af forskellige grunde måske har svært ved at deltage så meget i Medborgerhuset samt mændene, der heller ikke har været så aktive indtil videre, selvom det er lykkes at bygge en mandeklub op i

54 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Det ser således ud til, at der er behov for en større opmærksomhed overfor de ikke-deltagende beboere, og dette bør der arbejdes med i fremtiden. Det kunne være relevant at overveje, hvorvidt der ikke stadigvæk skulle være ansat en projektmedarbejder fra kommunen i området som bindeled og ansvarsperson i forhold til kommunen. En kommunalt ansat person kan samtidig medvirke til at sikre, at der fortsat kan ske en frugtbar kommunikation mellem kommunen og området, samt sørge for koordinere af de daglige aktiviteter på tværs. Et kendetegn for sundhedsprojektet er, at der løbende er blevet evalueret på diverse aktiviteter og indsatser. Den gentagne lokale sundhedsprofil har medvirket til at få skabt grundlag for en vurdering af de tiltag, der er gennemført. Sundhedsprofilerne kan vise tendenser i området, men da Sundhedsprojektet ikke i tilstrækkeligt omfang har arbejdet med konkrete målgrupper og fulgt dem over en længere periode er det ikke muligt at vurdere bestemte effektmål, når det gælder beboernes sundhedstilstand. Til gengæld kan man vurdere processerne, og den generelle trivsel i området, og det er et vigtigt resultat. Selvom borgerne selv føler stort ejerskab til projektet og er blevet aktivt inddraget løbende i beslutninger vedrørende aktiviteter i området er det værd at hæfte sig ved det faktum, at Sundhedsprojeket oprindeligt er blevet ideudviklet i Sundhedssekretariatet af akademiske medarbejdere, men ud fra en prioritering af, at konkrete indsatser og metoder udvikles løbende sammen med beboerne. Der behøver således ikke være en modsætning mellem et lokalt forankret sundhedsprojekt, beboere og kommunen i forhold til den videre fremtid for projektet. Snarere gælder det om at udnytte de erfaringer, der kan drages fra dette projekt til andre projekter. Sundhedsprojektet i Sønderparken er allerede et eksempel på et forsøg på at videreføre erfaringerne. 15

55 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Fakta boks. Kort opsamling af hovedresultater i Sundhedsprojektet. Positive resultater Projektet har givet platform for borgerinddragelse, netværksdannelse og engagement. Det er lykkes over en kort periode at involvere en relativ stor del af Korskærparkens beboere. Sundhedsprojektet har udviklet sig til et demokratiprojekt, da det både har affødt spirende lokal-demokrati, empowerment og følelsen af øget social kapital i området. Generelt viser opgørelserne over beboernes trivsel, at flere borgere har det bedre og føler sig mere aktive, og at der er opstået nye fællesskaber mellem beboerne. Et rigtig godt resultat er, at der i 2013 er færre beboere i området som er uønskede alene (ensomme). Det kunne bl.a. skyldes en større deltagelse i aktiviteter i området. Det er afgjort en stor styrke at mange sundhedsaktiviteter samtidig indeholder sociale elementer. Udfordringer At få engageret endnu flere blandt de lokale beboere i forskellige aktiviteter. Der bør være et særligt fokus på at få mænd og ældre til at involvere sig. De metoder, som er anvendt i Sundhedsprojektet, betyder et opgør med trangen til projektstyring, men den høje grad af borgerinddragelse kan samtidig være vanskelig at praktisere i samarbejdet med andre aktører/ projekter, som ikke arbejder ud fra samme metode. At fortsætte arbejde med forskellige KRAM faktorer især overvægt og rygning, hvor der fortsat er en del udfordringer, men ved at bygge videre på de platforme, der er opbygget i kraft af sociale fællesskaber. Spørgsmålet er hvorvidt frivillige alene kan medvirke til, at sikre en tilstrækkelig opmærksomhed overfor de passive beboere og hvorvidt det kan sikre en tilstrækkelig målrettet indsats overfor de store sundhedsproblemer som fx. overvægt blandt børn/unge, mange rygere mv. i området. 16

56 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Referencer Andersen, PT (2009): Delanalyse af Medborgerhuset, empowerment- processer og visioner. Internt notat udarbejdet fra Syddansk Universitet til Fredericia. Andersen, PT, Bak, CK og Clausen, C (2014): Svømmetilbud målrettet etniske kvinder. Procesevaluering af en svømmeintervention. Nordisk Tidsskrift for Helseforskning Andersen, PT og Folsgaard, LP (2012): Lokalsamfund og sociale netværk. I: Sociologi og rehabilitering. (red) af Schrøder, I og Schultz, K. Munksgaard Forlag. Bak, CK, og Andersen, PT (2012): Lokale sundhedsprofiler : et godt redskab til at forebygge social ulighed. I: Social Politik, Nr. 6. Bak, CK, WD, J, og Andersen, PT (2011): Systematisk sundhedsfremme i udsatte lokalområder brobygning mellem Forskning og praksis. Syddansk Universitet. Forskningsenheden for Sundhedsfremme i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Bangkok Charter for Health promotion (2007) in. Health promotion International, Vol.21 Bandura, A (1997): Self-Efficacy: The Exercise of Control. W.H. Freeman. Christensen, AI, Davidsen, M, Ekholm, O, Holst, M og Juel, K (2011): Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsstyrelsen. Christensen, AI, Davidsen, M, Ekholm, O, Pedersen, PV og Juel, K (2014) Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen. Epinion (2014): Opfølgende undersøgelse i Korskærparken Fredericia Kommune. Evaluering af motionsaktiviteter i Korskærparken, under Sundhedsprojektet i Korskærparken (2013). Sundhedssekretariatet, Fredericia Kommune. Green, J. and Tones, K. (2004): Health Promotion - Planning and Strategies. London: Sage. Jensen, JP (2012): Lære på en platform. Rapport udarbejdet af Midtlab. Region Midtjylland. Laverick and Labonte (2000): A planning framework for community empowerment goals within health promotion. I: Health Policy and Planning, volume 15, nr.3. 17

57 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken Projektbeskrivelse for Projekt Bydelssundhed (2008 ): Fredericia Kommune. Rappaport, J (1981): In praise of paradox: a social policy of empowerment over prevention. American Journal of Community Psychology 9:1-25. Skovgaard, T, Nielsen, M BD, og Aro, AR. (2007): Evidens i Forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen. Statusrapport Projekt Bydelssundhed Korskærparken og Sønderparken (2012): Sundhedssekretariatet, Fredericia Kommune. Sundhedspolitik for Fredericia Kommune (2007): Fredericia kommune. Ulrich, A (2011): Muligheder og barrierer for sundhedsfremme i et socialt udsat boligområde motion og afslapning i Vand kun for kvinder som case. Udarbejdet ved Syddansk Universitet, forskningsenheden for Sundhedsfremme for Fredericia kommune. 18

58 Slutevaluering Sundhedsprojektet i Korskærparken i Der henvises til en artikel i tidsskriftet Socialpolitik (Bak & Andersen 2012) som giver en mere detaljeret redegørelse af formålet med at gennemføre en lokal sundhedsprofil ii De to undersøgelser er bygget op stort set på samme struktur, der er dog enkelte spørgsmål, der ikke er direkte sammenlignelige. iii Der er i 2014 og 2015 afsat knap kr. til at videreføre aktiviteter og fastholde ressourcer i området, ligesom der afholdes faste møder med de frivillige i Forening Korskær. iv Sundhedsprojektets økonomiske ramme har været at projektet ca. har fået 1. mio kroner pr. år til at dække aktiviteter og lønninger. Projektet har således i forholdsvist høj grad været forankret i frivillig deltagelse frem for lønkroner til ansatte. v En lokal sundhedsprofil for et udsat boligområde eller bydel kan opfattes som en subprofil af en kommunal sundheds profil. En lokal sundhedsprofil udgør derfor et vigtigt vidensgrundlag for, at interventioner kan planlægges ud fra vi den om såvel de enkelte beboeres sundhedstilstand, men også de rammer og muligheder som lokalområdet sætter (Bak & Andersen, 2012). vi Social kapital kan defineres som et udtryk for et samfundets sammenhængskraft. Den centrale præmis er, at sociale netværk og fællesskab har værdi (Andersen & Folsgaard 2012). vii Der er spurgt forskelligt til stress i undersøgelsen til Korskærparken og Fredericia kommune, og det kan selvfølgelig influere på forskellen. viii Der har været en øget brugerbetaling i det sidste år og det har betydet en lille nedgang i antal medlemmer. Projektet har også videreudviklet sig i retning af hver enkelt borger ikke længere har adgang til alle aktiviteter, men det er derimod pakker af tilbud som købes. ix I interview- undersøgelsen er der udført 5 interview med beboerne i området og et med projektlederen, samt et interview med strategisk sundhedskonsulent i Fredericia Kommune. 19

59 Bilag: Opfølgende undersøgelse Korskærparken_Rapport Epinion.pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget Mødedato: 08. april Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21960/14

60 Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013 Fredericia Kommune Rapport Marts 2014 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 1. Indledning I henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, udarbejder Jobcenter Kolding hvert år en resultatrevision, som viser indsatsen og

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2013 indeholder: En resultatoversigt der

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 Resultatoversigt... 5 2.1. Ministerens mål... 6 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse - Uddannelsesgraden... 6 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler: Resultatrevision 2013 Indledning Som led i styringen af beskæftigelsesindsatsen skal der hvert år udarbejdes en resultatrevision, hvor udviklingen på en række nøgleparametre gennemgås. Resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Jobcenter Halsnæs Job og Arbejdsmarked Halsnæs Kommune 0 Indhold 1. Indledning... 2 2. Jobcentrets generelle bemærkninger... 3 3. Ministermål... 4 Resultatoversigt for Jobcenter Halsnæs...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Horsens.

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Horsens. Resultatrevision 2013 for Jobcenter Horsens. Jobcentrene laver hvert år en resultatrevision. I resultatrevisionen gør jobcentrene status over deres resultater for det sidste år. Formålet er at vise resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Scorecard... 4 3.0 Resultatoversigt... 5 3.1 Ministerens mål... 5 3.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 3.1.2 Permanente

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Referat fra mødet i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 11:30-14:45

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2013

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Resultatrevision 2013 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Resultatrevision 2013 1. Indledning Denne Resultatrevision 2013 har til formål at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Solrød Kommune i 2013.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 3. Resultatoversigt... 5 3.1. Ministerens mål... 6 3.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 3.1.2. Permanente forsørgelsesordninger... 7 3.1.3. Unge under

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2012 Resultatrevision 2012 består af tre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3 Middelfart Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Udkast til Middelfart Kommunes resultatrevision 2012 1. Indledning Som led i styringen af beskæftigelsesindsatsen,

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13. Dagsorden med vedtagelser Åben/lukket Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Mødedato Tirsdag den 13. maj 2014 Mødetidspunkt Kl. 15.00 Medlemmer Fra forvaltningen Deltagere Per Vangekjær (DA) Næstformand,

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. 1 Indledning. Resultatrevision Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Budget og Styring Resultatrevision 2013 NOTAT Dato: 24. marts 2014 Af: Simon Jensen 1 Indledning Ifølge Bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen

Læs mere

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået % Resultatopfølgning BP20 til udvalgsmøde 26. januar 2014 I BeskæftigelsesPlan 20 er opstillet 4 ministermål og 3 lokale mål. Status for de enkelte mål er gengivet nedenfor. Målene er opgjort så aktuelt

Læs mere

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 18.12.2012 i Borgmesterens mødelokale SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Måltal i Beskæftigelsesplan 2013... 4 3 Orientering om 6-by-barometret november 2012...

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Dette notat indeholder den lovbestemte afrapportering af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Hvidovre i 2013 i form af resultatrevision 2013. Revisionen er udarbejdet på baggrund

Læs mere

#split# 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring ministerens fire mål, disse er:

#split# 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring ministerens fire mål, disse er: #split# Notat Jobcentret Dato: 23-08-2014 Sags. nr.: 15.20.00-P22-3822-13 Sagsbeh.: Thomas Holland Krogh Lokaltlf.: +4599455821 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune

Resultatrevision 2012 Horsens Kommune Resultatrevision 2012 Horsens Kommune 1 Resultatrevision 2012 for Jobcenter Horsens. Jobcentrene laver hvert år en resultatrevision. I resultatrevisionen gør jobcentrene status over deres resultater for

Læs mere