Vi Lejere. Dejligt at bo til leje, siger ung bolig-politiker. LLO overtager radiostation. Beviset for de alt for dyre huslejer

Transkript

1 NR.1 FEBRUAR 2008 LEJERNES LO S MEDLEMSBLAD Vi Lejere LLO overtager radiostation Beviset for de alt for dyre huslejer To kommuner som benhårde udlejere Nyt netværk omkring Dan-Ejendomme Seks nye boligpolitiske ordførere Gode råd når du skal fl ytte Dejligt at bo til leje, siger ung bolig-politiker

2 LEDER ////// AF KLAUS HANSEN, FORMAND FOR LEJERNES LO SAMMENHÆNGSKRAFT OG HANDLEKRAFT FØR FOLKETINGSVALGET havde vi en finansminister og en fhv. boligminister, der hed Thor Pedersen. Han sagde, at der var så mange ubrugte penge i statskassen, at vi næsten kunne købe hele verdenen. Efter valget blev denne finansminister udskiftet og den tidligere indenrigs og sundhedsminister, Lars Lykke, blev ny finansminister. Nu var verden blevet for stor, nu skal vi alle holde igen - med ansvar for samfundsøkonomien. Borgerlige finansgenier underbygger nu påstanden om, at samfundsøkonomien ikke må løbe løbsk. Særligt offentlige ansatte, men også ansatte i den private sektor, skal holde sig tilbage med krav til samfundet. Det danske samfund har igennem de sidste 10 år udviklet en afgrundsdyb forskel i formueopsamlingen hos de forskellige samfundsgrupper. Nogle er stillet dårligere og nogle er blevet voldsomt rigere. Nu gælder det åbenbart for regeringen om, at vinderne ikke får forringelser, men kan fastholde de gaver, som er foræret af regeringen. Skal sammenhængskraften i det danske samfund fastholdes, og skal de øgede uligheder på mange felter ikke udvikle sig til brydninger, som ødelægger opbygning af flere boligområder og som betyder fattigdomsvold og afstumpet adfærd, så er der behov for en indsats. LEJERNES LO ////// AF KJELD HAMMER Lejernes LO overtager radiostation På frekvensen 106,3 megahertz kan du fremover høre lokalradio, sendt fra Lejernes LO på 4. sal i København. Hvis du vel at mærke bor i nærheden af Hovedstaden. LEJERNES LO GÅR NU I ÆTEREN. Fra 15. januar overtog LLO en københavnsk radiostation, som kan høres på store dele af Sjælland og endda i dele af Skåne. Radiostationen sender på frekvens 106,3 MHZ (89,4 på hybridnettet/kabel) og hedder Folkets Radio. FRA HUNDESTED TIL KØGE Studiet er netop nu ved at blive indrettet i et lokale på 4. sal ud mod Reventlowsgade i København. Derved kan radiostudie med tilhørende møderum og LLO s andre lokaler adskilles. Begge parter får også adgang til toiletfaciliteter. Stationen kan høres i hele Storkøbenhavn og så langt i nord på Sjælland som Hundested og Gilleleje (men ikke Frederiksværk) og så langt sydpå som Køge. Ja selv i Sverige kan den høres - i både Malmø og Höganäs. Med initiativet ser lejernes LO en mulighed for, at også lejernes synspunkter i landets hovedstadsregion bliver hørt. Sendetilladelsen lyder på 33 timers ugentlig radio, heraf 15 timer live. SAMARBEJDE MED HØJSKOLE Men LLO er opmærksom på, at det i længden er svært at drive en lokal radiostation alene med frivillig arbejdskraft. Mange lokale radiostationer har netop måttet dreje nøglen, fordi de undervurderede kravene til den daglige drift, hver uge, hver måned, hvert år, i ferier og på helligdage. Et tilbagevendende problem er, at man uundgåeligt får et sammenstød mellem forventninger hos frivillige til at springe over og holde fri og på den anden side sendetidens og lytternes krav om, at der skal være noget i radioen hele tiden. LLOs landsformand Klaus Hansen overvejer derfor den mulighed, at organisationen kan samarbejde med en højskoles medielinje, der kan tilføre stationen engageret og ung arbejdskraft. Med andre ord: LLO kommer med den åbne kanal. Skolen kommer med de engagerede unge! RADIOENS HISTORIE Folkets Radio blev oprindelig startet af den tidligere formand for Sømændenes Forbund, Preben Møller Hansen, og en kreds af aktivister omkring ham. Formelt lå sendetilladelse og drift i en forening ved navn Foreningen Folkets Radio. Da Møller Hansen i 1986 stiftede partiet Fælles Kurs, blev Folkets Radio på mange måder Preben Møller Hansen og det nystiftede partis talerør. Ved folketingsvalget i 1987 fik partiet indvalgt fire mandater i Folketinget. Det varede dog kort. Ved det efterfølgende valg 8 måneder senere gled partiet ud igen og opnåede ikke siden valg. Til gengæld stod det stærkt i København, hvor det ved kommunalvalget i 1990 kom ind i Borgerrepræsentationen med to mandater. Gennem hele 1990 erne beholdt Preben Møller Hansen sit mandat her. Partiet havde adresse på Thoravej 25 på Nørrebro. Det samme havde radiostationen, der ufortrødent fortsatte med at sende. Det redaktionelle indhold har svinget fra socialistisk/revolutionært til moderat venstreorienteret. Men navnet Folkets Radio blev bevaret. I BYRETTEN OG LANDSRETTEN Ind imellem er dønningerne gået højt omkring radiostationen, når mikrofonerne var slukket. Det var så som så med den fælles kurs. Efter en strid i foreningen bag radioen overtog den seneste bestyrelse, som nu har overdraget radioen til LLO, magten på en generalforsam- 2 V I LEJERE

3 Med andre ord en regering, der vil tage ansvar, og som sætter reel handling bag ordet sammenhængskraft. Boligorganisationen DOMEA har fået uafhængige eksperter til at analysere, hvem der har råd til at flytte ind i en nyopført almen lejebolig. Undersøgelsen er omtalt inde i bladet. Eksperterne kunne konstatere, at omsorgsassistenten og politibetjenten hver måned ville mangle omkring kr. i lønningsposen for at kunne betale huslejen. Igen er der noget galt. Levevilkårene for store grupper må regeringen forholde sig til. Regeringen må tage et ansvar. For et år siden var der på initiativ af Folketingets boligudvalgs en høring om problemerne med skimmelsvamp. Lejernes LO havde fremlagt adskillige sager til folketingets politikere, og den tidligere socialminister Eva Kjær Hansen erkendte, at kommunerne nu skulle have tilsendt en vejledning. Behovet for at vække kommunerne var erkendt, bl.a. fordi Lejernes LO kunne oplyse, at der var en katastrofal mangel på viden hos kommunerne. Nu - over et år efter - er der ikke sendt noget til kommunerne! Hertil kommer, at svenske forskere fra Lund har oplyst, at skimmelsvamp er farligere for mennesker end hidtil antaget af danske sundhedsmyndigheder. Nu må regeringen tage sig sammen, og tænke på samfundets fremtid og udvikling. Menneskets helbred skal der tages hånd om. Der skal handles. ling i Bestyrelsen forsøgte at politianmelde den tidligere kasserer, men hverken kriminalpolitiet eller bagmandspolitiet var videre interesseret i sagen. Den gamle bestyrelse forsøgte at komme tilbage ved uretmæssigt at vælge en ny bestyrelse (dem selv) som retmæssig bestyrelse. Denne bestyrelse trak den efterfølgende bestyrelse i både byretten og landsretten i en tvist om, hvem der var foreningens legitime bestyrelse. Denne sag vandt den seneste bestyrelse ved begge retsinstanser. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom herom d. 20. december Den seneste bestyrelse daterer sin overtagelse af radioen til denne dato. Selvom overtagelsen foregik med politiets bistand, har der siden været ro omkring foreningen og radioen. Klaus Hansen har de sidste 2 ½ år været gæst i en fast program hver onsdag, hvor lytterne kunne ringe ind og spørge ham til råds om lejer-problemer. SENDETILLADELSEN Hvem der er legitim bestyrelse er afgørende, fordi det er foreningen, der har sendetilladelsen. Og det har været et udtrykkeligt ønske hos bestyrelsen bag Folkets Radio, at Lejernes LO overtog sendetilladelsen og stationen, da de selv opgav at videreføre den, fortæller den hidtidige formand, Julian Joensen. Det skete på den måde, at foreningen på en generalforsamling i efteråret gav bestyrelsen beføjelser til at afvikle stationen og optage forhandlinger med LLO. På opfordring fra LLO er de to drivende kræfter i Folkets Radio, Julian Joensen og Knud W. Andersen, dog begge indtrådt i den ny bestyrelse, hvor LLOs repræsentanter har flertallet. Radioen skal i henhold til sendetilladelsen have en selvstændig/uafhængig bestyrelse. Den modtager et årligt tilskud til driften fra Radioog Tv-nævnet (Kulturministeriet), som fører kontrol med pengenes anvendelse. Sendetilladelsen løber foreløbig til udgangen af 2010, og der er ikke længere nogen krav om lokalt indhold. SENDESAMVIRKE Frekvensen 106,3 MHZ deles med tre andre stationer i et såkaldt sende-samvirke. De øvrige stationer er: Nørrebro Radio/Byens Radio Radio Al-Fatia ( for indvandrere) Rhema Radio (kristent, dansk radio) Foreningen Folkets Radio ejede foruden sendetilladelsen og al teknisk udstyr på stationen også plader og CDere. På billedet ses stationens hidtidige leder, Julian Joensen (tv) og LLOs formand, Klaus Hansen. Siden maj 2007 har Folkebevægelsen mod EF haft tilladelse til at bruge frekvensen fra om torsdagen. Lørdag bruges den af Kurdisk Forening. VI LEJERE 3

4 LANDET RUNDT ////// ÅRHUS: Sammen er vi stærkest LEJERBEVÆGELSEN ER I DAG splittet og delt op i flere fraktioner, Lejernes Landsorganisation (LLO), Danmarks Lejerforening og enkeltstående lejerforeninger. Splittelsen indenfor lejerbevægelsen er noget, udlejerne har forstået at udnytte fuldt ud sammen med den borgerlige regering - til skade for lejerne. Vi kan se det i forbindelse med huslejernes himmelflugt. Boliger, som mennesker med almindelige indkomster og pensionister m.fl. kan betale, findes ikke mere. Lejerne kan i dag ikke betale de tårnhøje huslejer, de private udlejere opkræver. MANGLER GENNEMSLAGSKRAFT Udlejere er fuldt og helt beskyttet af regeringens skattestop. Dette gælder ejendomsværdiskatten og ejere, der bor i lejlighed i egen udlejningsejendom, hvor huslejen for udlejerne ikke må overstige huslejeniveauet for år 2001, eller et senere år, hvis de først er flyttet ind efter Lejerne i samme ejendom skal betale den dagsaktuelle husleje. Som tilstanden er i dag har lejerbevægelsen ikke den gennemslagskraft, der kan få politikerne op af stolene og få gennemført et huslejestop på lige fod med skattestoppet. Lejerne er taberne i dette spil. TILBAGE EFTER 10 ÅR Det er 10 år siden vi på en ekstraordinær generalforsamling besluttede at melde os ud af LLO. Baggrunden var en række uenigheder blandt andet af økonomisk karakter. Igennem de 10 år der er gået, har vi haft et løbende og fornuftigt samarbejde med Lejernes LO, og der har aldrig været tvivl i bestyrelsen om, at det er bedst, at lejerne står sammen. I november sidste år fik vi en henvendelse fra næstformanden i LLO, Jørgen D. Jensen, om mulighederne for, at Århus ville vende tilbage. LLO og Århus Lejerforening satte sig sammen for at se på mulighederne for et medlemskab til gavn for lejerne i Århus, og lejerbevægelsen som helhed. Resultatet blev, at Århus Lejerforening vendte tilbage til Lejernes Landsorganisation 1. januar Vi glæder os til igen, at være en del af en stor og stærk lejerbevægelse. For sammen er vi stærkest. Lars Kristoffersen Formand Århus Lejerforening ÅRHUS LEJERFORENING, Lilletorv 4, 2. sal 8000 Århus C lejerforening@lejerforening.dk ÅBNINGSTIDER: Mandag til torsdag: TELEFON: PERSONLIG HENVENDELSE Mandag til torsdag: Kontoret er lukket om fredagen. Ny synlighed i Region Midt DETTE NUMMER AF Vi Lejere er det første, som når ud til omkring medlemmer af Århus Lejerforening. Samtidig er Lejernes LO s Region Midt i samarbejde med Århus Lejerforening i fuld gang med at styrke og effektivisere rutinerne på Århuskontoret. Målet er, at vi fra kontoret i Århus også skal kunne dække en større del af Region Midt. Vi har også styrket samarbejdet med Lejernes LO s kontor i Aalborg. EDB OG SERVICE Det nuværende regionskontor i Skive har været forrest med at udvikle EDB og elektronik, mens man i Århus har været bedst m.h.t. at hjælpe lejere, der kommer ind fra gaden ved en større tilgængelighed m.h.t. telefontid og åbningstid. Nu skal vi gerne kunne begge dele bedre. Alle lejere, der er medlemmer af Lejernes LO i områderne Randers, Djursland og Århus kan nu henvende sig til kontoret i Århus uanset om de oprindeligt er indmeldt via kontoret i Skive eller via Århus Lejerforening. Senere kan det område, der serviceres fra Århus, blive yderligere udvidet. Se nærmere på Medlemmer af Lejernes LO, der ikke kan komme igennem på telefon til en af de lokale købstadsafdelinger i Region Midt, vil fremover kunne lægge en besked hos personalet i Århus. De vil derfra videreformidle beskeden til rette afdeling. SKIVE, AALBORG OG ÅRHUS I NETVÆRK EDB-mæssigt vil kontorerne i Skive, Aalborg og Århus blive knyttet på samme netværk: Fra marts måned vil vi være klar med et nyt fælles telefonnummer til brug for medlemshenvendelser. Det kommer op at stå sammen med indførelse af IP-telefoni i Århus. De lokale kontorer i Holstebro, Herning, Viborg og Silkeborg bliver senere tilbudt tilknytning til netværket. Vi opfordrer medlemmer, der kan, til at benytte mails ved henvendelse. Husk gerne medlemsnummer og et evt. sagsnummer. Vores sagsbehandlere har alle egen sagsbehandler-mail adresse. Det sikrer let adgang til kontakt til den enkelte sagsbehandler også når denne kun er til stede på deltid. Har du ikke en sag, så benyt en af disse muligheder ved medlemshenvendelser: Aalborgkontoret: aalborg@lejerneslo.dk Aarhuskontoret: aarhus@lejerneslo.dk Regionkontoret i Skive: Skive@lejerneslo.dk FREMSTØD OVERFOR BEBOERREPRÆSENTATIONER Som et særskilt initiativ vil vi i denne måned henvende os til beboerrepræsentationer og en del lejere, der bor i ejendomme, hvor der potentielt kunne være en beboerrepræsentation i Århus og omegn. De vil blive indbudt til et arrangement i Århus tirsdag den 19. februar, hvor nogle af de mest centrale forhold omkring beboerrepræsentationer vil komme på banen. Ved samme møde vil det seneste nye i varmesagen fra Århus blive taget op. Hvor ender lejernes varmepenge, hvis byrådspolitikerne pålægger varmeværket at betale beløb i millionklassen retur til udlejerne? Et spørgsmål, der helt alene nok burde kunne trække fulde huse. Har du som medlem spørgsmål og forslag til, hvordan vi skal styrke og udvikle arbejdet lokalt i Århus eller i Region Midt i almindelighed så skriv til midt-ideer@lejerneslo.dk. Alle indlæg indenfor de nærmeste måneder vil blive besvaret. Jørgen D. Jensen Næstformand for Lejernes LO 4 V I LEJERE

5 NYKØBING MORS: Sådan, Danish Crown DANISH CROWN, som kom så grueligt galt af sted, da det skulle finde boliger til polske slagteriarbejdere i Viborg, har lært et og andet efter den massive kritik fra bl.a. Lejernes LO (Vi Lejere nr. 4/2007). Da slagteriet i Nykøbing Mors i sidste måned modtog 40 polakker tog man alle forholdsregler og kontaktede kun de lokale udlejere i byen og på øen, som man kunne sige god for. Tillidsmand Asbjørn Mikkelsen sagde til Morsø Folkeblad: Vi er gået uden om Låsby Svendsens huse og boligselskabet Chr. d. IV. Dem mener vi ikke, vi kan være bekendt at anbefale. Sådan! HORSENS: kr. tilbage LEJERNES LO I HORSENS opgjorde i november, at den i løbet af året havde skaffet medlemmer i knibe kr. tilbage i fraflytningssager og mere end kr. tilbage i for meget betalt husleje. Afdelingen opfordrer medlemmer, der mener de betaler for meget i husleje, til at komme ind på kontoret i Smedegade og medbringe deres lejekontrakt. Også ved fraflytning tilbyder Lejernes LO sin hjælp til medlemmerne. Og det koster ikke ekstra, siger formanden, James Arbøl. På billedet ses formanden, Ilse Christensen (tv), og kasserer Inger Bang Jørgensen. i de nye lokaler. VIBORG: Nye lokaler VIBORG LEJERFORENING er inde i en god gænge med medlemsfremgang og nye lokaler med bedre adgangsforhold. Fra 2. sal i Gothersgade 43 (hos fagforeningen 3 F) flyttede lejerforeningen ned i stueetagen i Gothersgade 41. Det er samme ejendom, blot går man nu gennem porten og over gården til venstre. Foreningen blev oprettet tilbage i 1940 erne og har i dag omkring 300 medlemmer. HERNING: 300 nye medlemmer ved lørdagsmøde EN LØRDAG I OKTOBER var der indbudt til møde for lejerne i en af de største private udlejningsejendomme i Midtjylland, nemlig Holmparken i Herning. Det er ikke længe siden at den aldrende boligudlejer bygmester AJ Dideriksen solgte ejendommen til Essex Park Herning ApS. Resultatet af mødet var oprettelsen af en beboerrepræsentation og dermed 300 nye medlemmer af Lejernes LO. Winnie Poulsen, der er sagsbehandler i afdelingen i Herning, kunne viderebringe det glade budskab. HOVEDSTADEN: Nyt netværk omkring Dan-Ejendomme FRA FLERE BEBOERREPRÆSENTANTER i ejendomme med Dan-Ejendomme som administrator har der været ønske om at komme i dialog med andre beboerrepræsentanter med samme administrator. Altså, har man haft samme oplevelser med sin administrator?, har man fundet løsninger i det daglige beboerarbejde?, har man fundet veje til et godt samarbejde med administrator? og hvis man ikke har det, hvad har man så gjort? 50 BEBOERREPRÆSENTANTER På denne baggrund indkaldte Lejernes LO i Hovedstaden i august 2007 til det første netværksmøde, hvor mere end 50 beboerrepræsentanter deltog. På mødet blev det især diskuteret hvilke problemer, man som beboerrepræsentation oplever i samarbejdet med Dan-Ejendomme for eksempel problemer med viceværter. Der blev opstillet en række fælles ønsker og krav til Dan-Ejendomme. Disse ønsker og krav tog LLOH s medarbejdere med til et møde med Dan-Ejendomme. På netværkets andet møde kunne man så efterfølgende gennemgå Dan-Ejendommes tilbagemeldinger og løfter om forbedringer. Netværket får i løbet af februar 2008 et elektronisk mødested i form af et ekstranet under LLOH s hjemmeside, hvor beboerrepræsentanterne blandt andet kan udveksle erfaringer via debatfora. Dan-Ejendomme-netværket er et pilotprojekt og det er LLOH s hensigt, at der også ved andre større udlejere/administratorer skal oprettes netværk. Lejernes LO i Hovedstaden har medlemmer. Heraf er ca enkeltmedlemmer og resten - ca er medlemmer via en fælles tilknytning gennem beboerrepræsentation eller bestyrelse 642 i alt. Af disse 642 ejendomme er 51 administreret af Dan-Ejendomme, en af Danmarks største ejendomsadministratorer. VI LEJERE 5

6 BOLIGPOLITIK ////// AF JESPER LARSEN, CHEFØKONOM, LEJERNES LO For dyrt, for dyrt, for dyrt for dyrt Ikke bare nybyggede lejeboliger, men også moderniserede lejeboliger er alt for dyre for almindelige indkomster. Det viser en ny, opsigtsvækkende undersøgelse. DET HAR VAKT OPSIGT, at en ny undersøgelse viser, at almindelige indkomster ikke kan betale lejeniveauet i nybyggede lejeboliger. De færreste er dog klar over, at præcis samme faktum gælder for tusindvis af privatejede udlejningslejligheder. Det er nu dokumenteret, at almindelige indkomster heller ikke har råd til at bo i de lejligheder, der moderniseres ved genudlejning, eller de øvrige lejligheder i storhuse, som har en leje fastsat ud fra det lejedes værdi eller en egentlig frimarkedsleje. en toværelses lejlighed på 80 kvm. koster ca kr. pr. måned eller 1100 kr. pr. kvm. FLERE FLYTTER OFTERE Det betyder, at flere og flere lejere siksakker sig rundt på lejeboligmarkedet, indtil de kan finde en lejlighed, der giver et anstændigt rådighedsbeløb efter at huslejen er betalt. Således er fraflytningshyppigheden i den private udlejningssektor steget fra, at knapt hver femte lejer for 15 år siden flyttede hvert år til at nu hver fjerde gør det. Dette på trods af, at boligstandarden er blevet afgørende forbedret. INDKOMSTEN EFTER SKAT De grundlæggende beregninger er lavet af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. CASA har efter bestilling fra Boligselskabet Domea opdateret Forbrugerstyrelsens beregninger over et standardbudget for forskellige familietyper. Dernæst har CASA undersøgt indkomsterne efter skat for 48 forskellige kombinationer af erhverv og familiesammensætning, herunder specielt de erhvervstyper, som har været oppe i boligdebatten, nemlig almindelige job som sygeplejerske, pædagog, sosu - assistent, politibetjent, buschauffør, eller skolelærer. Som familietyper er valgt både på enlig og på par. Herefter har CASA ved hjælp af Domeas beregninger kortlagt prisen for alment nybyggeri i god og solid kvalitet. Det koster kr. pr kvm. at bygge nyt, prisen er incl. grundkøb. Boligerne skal derefter udlejes, så Enlige uden børn har ikke råd. Med børn går det slet ikke - heller ikke som par. (Modelfoto: Mathias Frøslev Holm.) 6 V I LEJERE

7 Enlig Enlig med 2 børn - børnehave og fritidshjem Par med 2 børn - børnehave og fritidshjem Par med 2 børn - børnehave og fritidshjem lejlighedstype 2 værelser 3 værelser 3 værelser 3 værelser lejlighedsstørrelse 80 kvm 80 kvm 95 kvm 95 kvm Husleje årligt pr. kvm 1100 kr kr kr kr. familietype Pædagog Sygeplejerske Sosu-assist./ Lærer/ Chauffør Sosu-assist. KRONER PR. MÅNED Indtægter: Løn ekskl. pension Børnetilskud Børnebidrag Børnefamilieydelse Indtægter i alt Udgifter: Skat og AM-bidrag Fagforening A-kasse Forsikring - husstand Forsikring - bil Daginstitution - netto Forbrug - almindelig El, varme, vand Udgifter i alt Rest til bolig Boligsikring Reel rest til bolig Underskud pr. mdr HUSSTANDENES FORBRUG PR. MÅNED, Enlig uden børn Enlig med 2 børn (børnehave, fritidshjem) Par med 2 børn (børnehave, fritidshjem) Mad - og drikkevarer Beklædning Sundhed og hygiejne Leg, ferie og fritid Transport* Dagligvarer Varige forbrugsgoder I alt til forbrug pr. måned * Parhusstande har bil, enlig har ikke bil Kilde: Finn Kenneth Hansen: Hvad koster det at leve? Standardbudget for familier. CASA. Marts 2002; Domea, 2007 om året. En treværelses på 95 kvm. koster ca kr. pr. mdr. KUN ET PAR UDEN BØRN HAR RÅD Herefter har Boligselskabernes Landsforening forbedret beregningerne ved at indregne virkningen af individuel boligstøtte, dvs. boligsikring. Beregningerne viser, at blandt de ovennævnte erhvervstyper har enlige uden børn ikke råd til en toværelses lejlighed. Heller ikke enlige med et børnehavebarn vil have råd FAKTA OM FORBRUGSBUDGETTET Forbrugerstyrelsens standardbudget findes i forskellige udgaver, men her er valgt det såkaldte langtidsbudget, som også indeholder opsparing til genanskaffelse af forskellige ting, fx tøj, husholdningsmaskiner og evt. bil. Langtidsbudgettet er valgt fordi oplysningerne skal bruges til at vurdere husstandenes økonomi på længere sigt og om de har råd til at bo i forskellige typer boliger. Der er set bort fra boligudgifter. Det vil sige udgifter til bo ligen (husleje/renteudgifter) samt udgifter til varme, el, gas, forsikringer og vedligeholdelse af boligen. Derudover indeholder budgettet ikke udgifter til: ejendomsskatter, lån, forsikringer, afdrag og renter, fagforening, a-kas se, opsparing til pension o.l. samt tobak. hertil, mens par uden børn godt vil have råd til en toværelses lejlighed. Skulle de få børn og have behov for en nybygget treværelses lejlighed, er der ikke råd til denne. ALMENE BOLIGER ER SIMPELTHEN FOR DYRE Til venstre ses beregningen for tre udvalgte familietyper. Bemærk at parfamilier har bil. Beregningerne kan forklare, hvorfor nybyggeriet af almene boliger er gået i stå. Det bliver simpelt hen for dyrt. Boligselskaberne kræver derfor mere offentlig støtte til opførelse af nye almene boliger. Ellers svigtes almindelige indkomster...men ENDNU VÆRRE I DEN PRIVATE SEKTOR For Lejerens LO er det også vigtigt at pege på, at den private udlejningssektor har samme problem - endda i endnu større omfang. Her moderniseres lejlighederne i stort antal ved genudlejning. Pensionskasserne (ja selv sygeplejerskernes pensionskasse) har valgt at gå forrest i denne politik. Lejen efter modernisering fastsættes til det lejedes værdi, og det ligger her meget nær det samme niveau som i nybyggeriet, nemlig i København og på Frederiksberg på ca kr. til 1050 kr. pr kvm. årligt. I privat nybyggeri ligger lejen typisk endnu højere. Her kan lejeniveauet godt ligge på 1200 kr. pr. kvm. Konklusionen er herefter, at almindelige indkomster heller ikke har råd til hverken moderniserede privatejede udlejningsboliger eller nybygget privat udlejningsbyggeri. VI LEJERE 7

8 INTERNATIONALT ////// AF JØRGEN D. JENSEN Inspiration fra Berlin HVERT 3. ÅR MØDES lejerfolk fra hele verden til kongres i den internationale lejerbevægelse, IUT (The International Union of Tenants, www. iut.nu ) Hele verden, ja men altid flest fra Europa hvor lejerne er bedst organiseret. Den seneste kongres holdtes i september i Berlin, hvor Lejernes LO s næstformand, Jørgen D. Jensen, og økonom Jesper Larsen deltog for Danmark. Set med danske øjne får vi inspiration med hjem til at styrke arbejdet. Dernæst selvfølgelig også viden om, hvor galt det står til i de dele af verden, hvor lejerne helt savner rettigheder. I Berlin fortalte delegerede fra Australien hvordan lejere i deres ellers på mange måder vestligt orienterede verdensdel ganske savner rettigheder. Australsk lejelovgivning er nemlig i et og alt indrettet ud fra den tanke, at lejemål er noget midlertidigt, som man bor i på vej til at blive ejer. Derfor savner lejerne i Australien f.eks. beskyttelse mod opsigelse. WIEN SOM DET GODE EKSEMPEL Omvendt møder man stadig succeshistorier, der kan overraske. En af de indbudte eksperter, der fremlagde betragtninger for kongressen, var Dr. Wolfgang Förster, en international anerkendt ekspert indenfor offentligt støttet boligbyggeri, der er ansat af byen Wien. Når man hører om Wiens boligbyggeri fra Wolfgang Förster, bør ørerne blive røde på folk herhjemme, der har vanskeligheder med Sommeridyl og lejerbeskyttelse i Berlin. Lejlighederne er bygget på præcis det sted, hvor Hitlers Rigskancelli lå. at sikre tilstrækkeligt prisbillige boliger i f.eks. København. I Wien bygges der i øjeblikket offentligt støttede boliger årligt. Flest lejeboliger men også ejerboliger, der kan købes på særlige vilkår. Det svarer til 80 % af al boligbyggeri i byen og der afsættes over 4 mia. kroner årligt til at støtte dette byggeri. For byens økonomi og befolkning betyder det, at der er let adgang til gode og prisbillige boliger, således at boligsektoren ikke bliver en flaskehals for udvikling. IKKE FOR MARKEDSKRÆFTERNE En anden særlig interessant gæst på kongressen var Dr. Klaus Töpfer en tidligere borgerlig tysk miljøminister under Kohl-regeringen, der efterfølgende var direktør for FN s Center for Human Settlements i Nairobi. Han pegende på, at omtrent 50 % af verdens befolkning nu lever i urbane storbyområder og at langt de fleste bor i Nairobies frem for Berlins. For ham sås behovet for at løse verdens miljø-, by- og boligproblemer som snævert sammenknyttede. En klar tilkendegivelse af, at beslutningerne omkring boligpolitik, byplanlægning, trafikpolitik mv. er alt for alvorlige forhold at overlade til markedskræfter uden politiske rammer og initiativer. IUT kongressen bød også på gæster fra bl.a. Rusland, Japan og Nordamerika. I Rusland længes man efter tider, hvor det igen bliver in og moderne at turde organisere sig. I USA er man oftere på gaden end i kontakt med de parlamentariske institutioner, når man forsvarer lejersagen. MEDLEMSSTIGNING I HOLLAND Ser vi på, hvordan den danske lejerbevægelse kan styrkes, er der inspiration at hente fra traditionelt stærke lejerbevægelser i Sverige og Tyskland. Men måske kan Holland vise sig at være særligt interessant, da man her har opnået en meget kraftig vækst i medlemstallet efter politiske angreb på det, der svarer til vores egen almene boligsektor. Lejerne i Holland har kort og godt set og forstået behovet for, at lejerne også i den almene sektor er nødt til at organiserer sig som lejere for at stå op imod politiske ideer, der ikke tager hensyn til lejernes interesser. INTERNATIONALT ////// AF HELENE TOXVÆRD, FORMAND FOR LLO I HOVEDSTADEN. NMEDLEM AF IUT S EU-GRUPPE LLO NU OGSÅ I BRUXELLES SELVOM BOLIGPOLITIK (eller housing som det mere bredt betegnes i EU) i henhold til nærhedsprincippet ikke er et anliggende for EU, men noget der bestemmes nationalt, har vi igennem de seneste år kunnet se en række områder, hvor vedtagelse af fælles politikker får betydning for de enkelte nationale medlemslandes boligpolitik - og dermed også for lejerne. Der findes på europæisk plan rigtig mange forskellige nationale ordninger - forskellige måder vi har valgt at indrette os på, når det gælder udformningen af boligpolitikken og sikring af borgernes ret til ordentlige boligforhold. Det gælder f.eks. i forhold til diskussioner om privatisering af offentligt ejede boliger, noget vi ikke har i Danmark, men hvor f.eks. vores svenske naboer er meget nervøse for udviklingen, da deres almene boliger typisk er kommunalt ejede. Det er naturligt, at vi hver især i de enkelte medlemslande og i de nationale lejerforeninger følger med i udviklingen i EU, men det er et omfattende arbejde og det kan være svært at følge med i det hele, når man sidder langt væk og hver for sig i medlemslandene. LLO har derfor i vores internationale samarbejdsorganisation, IUT (International Union of Tenants ) aktivt støttet et forslag om at gøre noget mere ved EU-spørgsmålene med henblik på at sikre, at vores synspunkter kommer med i de politiske sonderinger og drøftelser på et så tidligt tidspunkt som muligt. LLO har derfor støttet oprettelsen af et egentligt kontor i Bruxelles. Kontoret er lille, men ligger centralt i Bruxelles og finansieres primært af den svenske og tyske lejerbevægelse med enkelte mindre bidrag fra øvrige europæiske medlemsorganisationer, bl.a. LLO. Kontoret vil til daglig være bemandet med Barbara Steenbergen, en EU-kompetent medarbejder fra den tyske lejerorganisation, Deutscher Mieterbund. Det er første gang, at de europæiske lejere får en direkte stemme i Bruxelles og vi glæder os til sammen med Barbara at styrke lejernes indflydelse i EU. 8 V I LEJERE