Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - ej medhold

Transkript

1 KEN nr 9988 af 11/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2018 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - ej medhold J. nr En laborant blev afskediget i prøvetiden med den begrundelse, at han ikke havde de nødvendige kvalifikationer. Arbejdsgiver var ikke bekendt med, at laboranten led af kognitive udfordringer efter, at han som 5-årig havde viral meningitis. Et eventuelt handicap i forskelsbehandlingslovens forstand kunne derfor ikke have indgået i beslutningen om at afskedige laboranten. Laboranten led også af eksem på hænderne, men nævnet fandt, at dette ikke kunne anses for at være et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager fik derfor ikke medhold. Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som laborant. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som laborant i det indklagede laboratorium. Sagsfremstilling Klager blev pr. 1. marts 2014 ansat som laborant i det indklagede laboratorium med tre måneders prøvetid. Ifølge bilag til ansættelseskontrakten bestod klagers arbejdsopgaver i at: "Være udførende på alle laboratorieforsøg inden for vejområdet. Indtastning af laboratorie- og feltforsøg. Rapportering af laboratorie- og feltforsøg. Modtagelse af opgaver og formidling af resultater til kunden. Kvalitetsstyringssystem samt forefaldende arbejde i laboratoriet. 1

2 Forefaldende arbejde." Det fremgik også, at der for de angivne arbejdsopgaver kunne forventes tilretninger/tilpasninger i henhold til indklagedes organisatoriske og systemmæssige udvikling. Klager blev den 14. maj 2014 opsagt i prøveperioden med 14 dages varsel til den 31. maj Begrundelsen for opsigelsen var, at klager ikke opfyldte indklagedes krav til stillingen. Klager er professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og uddannet laborant. Klager har oplyst, at han gennemførte sin professionsbachelor uden særlig hjælp, mens han gennemførte laborantuddannelsen med specialpædagogisk støtte. Klager havde ifølge udtalelse fra Center for Hjerneskade viral meningitis som 5-årig. Ved neuropsykologisk undersøgelse i 2009 blev det konstateret, at klager havde let forringet indlæring for verbalt materiale, forringet indlæring og hukommelse for visuelt materiale, visuospatiale vanskeligheder, let forringet overblik, opmærksomhed og tempo. Desuden sås let reduceret auditiv spændvidde, usikkerhed omkring egne kompetencer og tendens til at blive forvirret, når kompleksiteten i opgaver øges. Klager blev som følge heraf bevilliget et forløb på Center for Hjerneskade med henblik på støtte og vejledning i forhold til klagers uddannelsesmæssige fremtid samt træning med kompenserende strategier til afhjælpning af klagers kognitive vanskeligheder. Ifølge journalnotat fra egen læge fra januar 2013 har klager tendens til tørhed og ecsematøse forandringer på en finger på venstre hånd. Det fremgår af notatet, at eksemet tidligere er behandlet med hormoncreme med god effekt. I maj 2014 henvendte klager sig til Arbejdstilsynet, som aflagde tilsynsbesøg ved indklagede den 25. juni 2014 og efterfølgende gav indklagede påbud om at etablere effektiv mekanisk udsugning til fjernelse af støv. Klager har indsendt en lydoptagelse af opsigelsessamtalen til nævnet. Sagen er indbragt for nævnet den 2. juli Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med sin ansættelse og afskedigelse hos indklagede. Klager ønsker en godtgørelse. Klager er blevet uretmæssigt bedømt og usagligt opsagt. Der er en fordækt årsag til opsigelsen, som i virkeligheden ikke skyldes, at klager ikke levede op til stillingsbeskrivelsen, men muligvis skyldes klagers funktionsnedsættelse, håndeksem eller klagen til Arbejdstilsynet. 2

3 Klager oplyste ikke indklagede om sit handicap i form af hjerneskade i forbindelse med jobsamtalen eller efterfølgende under sin ansættelse. Klager fandt det ikke af væsentlig betydning for det arbejde, han skulle udføre. Det er derfor ikke en fejl i henhold til helbredsoplysningslovens 6 at undlade at nævne handicappet. Klager har af sit fagforbund fået oplyst, at han ikke er forpligtet til at oplyse om sin funktionsnedsættelse/ handicap ved jobsamtaler, da handicappet ikke giver ham flere sygedage. Klager anvendte under sin ansættelse hos indklagede ligesom under tidligere praktikforløb kompenserende oplæringsmetoder ved at optage oplæringen på diktafon samt tage billeder af de forskellige processer med henblik på at træne og indlære omfattende informationsmængder. Tre uger henne i ansættelsen udviklede klager eksem på venstre tommelfinger. Klager henvendte sig til indklagedes arbejdsmiljørepræsentant. Klager fik udleveret nogle sæt bomuldshandsker. Eksemet forsvandt efter behandling med hormoncreme. Direktøren ved indklagede spurgte på et tidspunkt til klagers eksem. Klager oplyste, at eksemet næsten var væk, hvortil direktøren svarede, at det var godt, og at klager ellers måtte finde et andet arbejde. Klager har anmeldt eksemlidelsen som en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen. Klager havde ikke før den mundtlige opsigelse fået varsling eller anmærkninger om sin arbejdsindsats. Klager har heller ikke hørt beklagelser fra sine kollegaers side under oplæringsforløbet. Dette kan klager dokumentere via lydoptagelser. Det forhold, at klager ikke inden opsigelsen fik påtalt sin arbejdsindsats, stemmer ikke overens med den af indklagede anførte opsigelsesgrund, og den egentlige opsigelsesgrund må derfor være eksemlidelsen. I tidligere praktikforløb ved andre arbejdsgivere har klager fået ros for sin hurtige oplæring i software samt tilfredsstillende og selvstændige arbejde. Klager udførte sit arbejde på ordentlig vis og har vist interesse og engagement. Såfremt Ligebehandlingsnævnet kommer frem til, at klager ikke har udført arbejdet på normal vis, gøres det gældende, at dette ikke har kunnet forventes, da klager ikke har fået den oplæring, der kræves til det job, som klager blev ansat til at udføre. Klager har således, uanset sin funktionsnedsættelse, ikke fået de rette vilkår og betingelser for at blive oplært til selvstændigt at kunne bestride de forskellige arbejdsopgaver, som indklagede ved opsigelsen angav, at klager ikke kunne varetage. Indklagede stoppede med at oplære klager, da hans handicap i form af eksemlidelsen blev synlig. Efter næsten en måneds ansættelse henvendte klager sig til arbejdsmiljørepræsentanten og oplyste, at han kun havde siddet på kontoret en hel arbejdsdag ud af i alt 30. Den ene dag var klager blevet sidemandsoplært af en geolog, som samtidig havde travlt med at besvare telefonopkald. Derudover havde klager kun den første arbejdsdag fået en kort introduktion på kontoret i laboratoriets IT programmer, som klager senere skulle oplæres i. 3

4 Klager blev under oplæringen introduceret til et øvelsesprogram til det rigtige laboratorieprogram. Klager fik at vide, at han skulle bruge øvelsesprogrammet til at optræne sig i laboratoriesystemet, men da klager selv prøvede at logge ind med sit brugernavn og kode, kunne det ikke lade sig gøre. Klager fik at vide, at det ville blive ordnet, men klager fik aldrig adgang, og der blev ikke fulgt op. Arbejdsmiljørepræsentanten, som også var klagers nærmeste chef, lovede klager mere oplæring. Klager fik flere gange at vide, at oplæringen snart ville finde sted. Klager fik også at vide, at der ikke var ressourcer til at oplære ham, og klager blev alene oplært i indklagedes laboratoriesystem og rapporteringsprogram i sammenlagt tre hele arbejdsdage. Klager brugte i alt højst fire til fem arbejdsdage på kontoret med indtastning og rapportopgaver, og klager kom aldrig til at arbejde selvstændigt på kontoret med rapportering og telefonopkald. Indtastningsfejl og misforståelser blev rettet op i samarbejde med geologen, der stod for oplæringen af klager, som også godkendte og underskrev rapporten. Klager fik alene positiv feedback. I laboratoriet blev klager stort set introduceret til samtlige arbejdsopgaver og processer. Klager fik målt og evalueret sine resultater og fik at vide, at han havde fået godkendt licens til at varetage forskellige analyser. Dette foregik over de første 2-3 uger af ansættelsen, hvorefter arbejdet blevet tiltagende ensformigt. Den sidste halvanden måned arbejdede klager kun med en eller to laboratorieanalyser på en hel arbejdsdag i laboratoriet. Klager fik gode referencer på det udførte arbejde i laboratoriet, hvilket klager også fik at vide ved den mundtlige opsigelse. Klager kom aldrig til selv at kontakte kunder og formidle resultater eller modtage prøver fra kunder. Klager henvendte sig flere gange af egen drift til overordnet personale med henblik på at få mere træning og oplæring, og han udviste uden tvivl betydelig interesse i at udføre arbejdet på bedste professionelle måde. Klager har generelt været glad for at arbejde hos indklagede. Klager havde et godt forhold til mange af sine kollegaer og havde intet sygefravær. Klager henvendte sig til Arbejdstilsynet, da indklagede efter klagers opfattelse overtrådte fem vigtige punkter i arbejdsmiljøloven for så vidt angår det fysiske arbejdsmiljø. Klager håndterede i forbindelse med sin ansættelse farligt støv som flyveaske, slagger samt støv fra jernbaneskærver, knust beton og tegl med videre. En faglig sekretær hos klagers fagforbund, som klager rådførte sig med, opfordrede klager til at sige op hos indklagede på grund af de mulige sundhedsskadelige konsekvenser. Klager blev også af sit fagforbund opfordret til at indberette forholdene til Arbejdstilsynet. Indklagede gør gældende, at klager ikke blevet forskelsbehandlet på grund af handicap. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap 4

5 Indklagede var ikke bekendt med, at klager har en sygdom eller et handicap, og indklagede havde dermed ingen forudsætning for at lægge vægt derpå. Da klager ikke oplyste indklagede om sit behov for særlige indlæringsmetoder, har indklagede ikke haft mulighed for at indrette indlæringen derefter. Klager blev behandlet som enhver anden nyansat. Indklagede ønsker at hjælpe til med at integrere medarbejdere med handicap på det danske arbejdsmarked. Indklagede har igennem 6-7 år samarbejdet med flere kommuner. Indklagede tager sit sociale ansvar alvorligt. Indklagede har beskrevet fire tilfælde, hvor indklagede har beskæftiget personer med handicap i arbejdsprøvning og efterfølgende tilbudt dem ansættelse for at illustrere, at indklagede har en fornuftig tilgang til integration af medarbejdere med forskellige behov. Såfremt klager havde været ærlig om sit handicap, havde indklagede haft mulighed for sammen med klager at skabe endnu en succeshistorie. Klager har fortiet, at han har et handicap over for indklagede og kollegaer og har dermed overtrådt helbredsoplysningslovens 6, hvoraf det fremgår, at en ansøger er forpligtet til at informere arbejdsgiver om en sygdom eller symptomer på en sygdom, som vil have en væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Med henvisning til udtalelsen fra Center for Hjerneskade afviser indklagede, at klager ikke vidste eller burde vide, at den mentale lidelse var væsentlig for hans arbejdsdygtighed. Oplysningspligten i helbredsoplysningsloven burde derfor have været iagttaget. Det fremgår af den medsendte lydfil af opsigelsen, at klagers manglende evne til at håndtere sine arbejdsopgaver, når kompleksiteten steg, netop var årsag til opsigelsen. Ifølge lydfilen oplyste indklagede over for klager, at indklagede havde behov for en medarbejder, der kunne have flere bolde i luften ad gangen og bedre kunne gå fra en opgave til en anden, hvilket klager ikke kunne bestride. Klager ville aldrig kunne bestride den pågældende stilling, uanset hvilken tilpasningsforpligtelse virksomheden iagttog. Klager var ikke kompetent, egnet og disponibel til stillingen. Der var derfor ingen relevant tilpasning, som indklagede kunne have iagttaget, selv hvis klager havde gjort opmærksom på sine begrænsninger. Stillingen, som klager skulle bestride, bestod som udgangspunkt i 50 procent rapportering, kundekontakt, vejledning af kunder, prioritering af prøver/forsøg i laboratoriet samt andet kontorarbejde. Det øvrige arbejde skulle bestå af laboratoriearbejde med udførelse af analyser, der skulle rapporteres, og som kunder skulle vejledes i. Der var således tale om en stilling, hvor man skulle være i stand til at håndtere mange oplysninger og arbejdsopgaver og hurtigt kunne skifte mellem de forskellige opgaver. Indklagede er i en lille branche, hvor der ikke eller meget sjældent udbydes kurser, hvorfor oplæring normalt foregår ved sidemandsoplæring. Indklagede er en lille virksomhed uden særskilte ressourcer til at oplære nyt personale. Oplæringen inkorporeres, så der fortsat kan fokuseres på den daglige drift. Dette har ikke tidligere givet problemer. 5

6 Til de arbejdsopgaver, der fremgår af ansættelsesbrevet, har indklagede anført, at der er nogle meget fastlagte procedure og instrukser, der beskriver, hvilke kompetencer en medarbejder skal have for at kunne arbejde med en analysemetode. Det kræver derfor lang tid, før en medarbejder bliver "sluppet fri" til at udføre alle laboratorieforsøg inden for vejområdet. Der vil derudover altid være nogle forsøg, som er mere relevante at blive oplært i end andre afhængig af, hvor ofte forsøgene udføres. Det er en forudsætning, at medarbejderen har en overordnet forståelse for laboratorieforsøgene, hvis disse skal rapporteres og formidles over for kunden uden indlysende fejl. Klager udførte i starten af ansættelsen de oftest anvendte laboratorieforsøg. Kollegaerne, der rapporterede analyseresultater til kunden, opdagede hurtigt mange overstregninger og fejl på kladdearkene udført af klager. Når klager blev spurgt til fejlene og overstregningerne, kom klager ofte med lidt uforståelige forklaringer. Overstregningerne fortsatte igennem hele ansættelsesperioden, hvilket skabte tvivl om klagers evner til at udføre arbejdet tilfredsstillende. Indklagede er forpligtet til at udøve en ensartet høj kvalitet af sine laboratorieforsøg, og det virkede ikke foreneligt med den usikkerhed, som klager udviste. Indklagede har som eksempel fremlagt en sigteanalyse, som klager over for indklagede ved jobsamtalen oplyste, at han havde kendskab til. Imidlertid er der mange overstregninger i kladdearket, hvilket tyder på, at klager ikke havde god erfaring med analysen, der anses for at være en af de mest simple analyser, der udføres hos indklagede. Ved sidemandsoplæringen virkede klager fraværende. Klager spurgte ikke ind til, hvad der for eksempel blev talt om i telefonen, og virkede uinteresseret i de ting, der skete omkring ham. Oplæring i det mest basale feltarbejde lod ikke til at føre til en forbedring af klagers forståelse af det, indklagede beskæftiger sig med. Klager blev til tider sat til at udføre de samme forsøg for at undersøge, om øget rutine mindskede klagers fejl, men det var ikke tilfældet. Fokus var derfor ikke på at oplære klager i flere arbejdsgange, men at få det elementære på plads. Klagers udvikling og kvalifikationer blev løbende evalueret, og oplæringsforløbet blev løbende justeret efter klagers udvikling på de enkelte områder. I klagers prøveperiode blev der foretaget en vurdering baseret på samtaler med dem, der havde oplært klager, samt ledelsens eget indtryk. Den afsluttende vurdering var, at klager ikke kunne løse de arbejdsopgaver, som var tilknyttet stillingen. Indklagede bestrider, at den af klager omtalte arbejdsmiljørepræsentant, som er afdelingsleder, udtalte, at klager måtte finde et andet arbejde, hvis problemet med eksemet ikke blev løst. Det korrekte udsagn var, at man kunne finde andre arbejdsopgaver til klager, hvis eksemet ikke kunne behandles. Der var mange forskellige opgaver i laboratoriet, og det var ikke nødvendigt, at klager udførte det specifikke forsøg. Eksemet kunne dog behandles, og det havde ingen indflydelse på klagers oplæring eller arbejdsopgaver. Det er derfor klart, at klagers eksem ikke har haft indflydelse på virksomhedens vurdering af klagers egnethed til stillingen. Klagers eksemlidelse udgør ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Indklagede havde ikke kendskab til klagers henvendelse til Arbejdstilsynet. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion 6

7 Nævnet skal indledningsvist bemærke, at det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til den eventuelle betydning, som klagen til Arbejdstilsynet kan have haft for klagers ansættelse og opsigelse. Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelse om forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på en medarbejders handicap i forbindelse med afskedigelse. Det følger også af loven, at en arbejdsgiver har pligt til at træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til fortsat at udøve sin beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssigt stor byrde. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Med hensyn til hjerneskaden bemærkes, at uanset om klagers hjerneskade og deraf følgende funktionsbegrænsninger udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, har klager ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af heraf. Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke havde eller burde have haft kendskab til klagers handicap i form af hjerneskade. Nævnet har desuden lagt vægt på, at indklagede som følge af sit manglende kendskab til klagers hjerneskade, ikke havde mulighed for at træffe de relevante tilpasningsforanstaltninger, der kunne gøre det muligt for klager at udføre arbejdet. Nævnet har i øvrigt ikke forholdt sig til, om klager var kompetent, egnet og disponibel til at bestride stillingen som laborant ved indklagede, såfremt der var foretaget tilpasningsforanstaltninger. Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen. Med hensyn til eksemlidelsen er det nævnets vurdering, at klager ikke har dokumenteret, at hans eksemlidelse er et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet har herved lagt vægt på, at eksemet forsvandt efter behandling med hormoncreme, og at det ikke er påvist, at lidelsen havde betydning for klagers udførelse af sit arbejde for indklagede. Klager får derfor heller ikke medhold i denne del af klagen. < > 7