Referat af REUs Møde nr. 102 Fredag den 18. marts 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 102 Fredag den 18. marts 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden. Formanden bød velkommen til mødet, og derefter blev dagsordenen og referatet fra REUs møde nr. 101 den 2. februar 2016 godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden. Formanden indledte med at opsummere, at REU på sit sidste møde aftalte at drøfte det praktikpladsopsøgende arbejde efter trepartsdrøftelserne, at drøfte campusdannelser, når der kommer et udspil fra ministeriet i løbet af 2016 og at vende tilbage til realkompetencevurderinger i forbindelse med euv på et senere tidspunkt. Formanden orienterede om, at hun er blevet udpeget som formand for REUs arbejdsgruppe vedr. de forberedende tilbud i overgangen mellem grundskole og erhvervsuddannelser, erhvervsgrunduddannelsen (egu) samt kombineret ungdomsuddannelse (KUU). Arbejdsgruppen holder næste møde den 31. marts Formanden informerede desuden om, at hun har holdt møde med formanden for regeringens ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse, Stefan Hermann, og at hun deltager i det næste møde i Rådet for Ungdomsuddannelser den 14. april Formanden orienterede endvidere om, at REU skal afholde et arrangement på Folkemødet på Bornholm. Formandskabet forventer pt., at temaet vil være de udsatte unge, og budskabet vil være, at der ikke skal gås på kompromis med karakterkravet, men at der skal arbejdes med, at flere bliver fagligt og personligt klar til at tage en erhvervsuddannelse. Der arbejdes på at få deltagelse fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling. Ejner K. Holst, LO, takkede for redegørelsen og bemærkede, at det er vigtigt både, at der tages initiativ til ikke at skabe en fjerde gruppe, og at REU udadtil markerer sig, samt at der sendes et signal om, at der tages ansvar for konsekvenserne ved karakterkravet. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at det er vigtigt, at REU på Folkemødet forbindes med erhvervsuddannelserne, hvor rådet er helt centralt i forhold til reformen. Det er vigtigt at holde fast i, at REU ikke tvivler på reformen, og det er vigtig, at temaet om de udsatte unge ikke bliver taget op for at tale reformen ned men for at vise, at REU også har et ansvar for denne gruppe. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, pointerede, at det er vigtigt, at der ikke sendes et signal om, at erhvervsuddannelser er for dem, der har udfordringer af forskellige karakter. Alle elever skal kunne finde vej ind på erhvervsuddannelserne. Men det kan ikke forventes, at omverdenen kan skelne mellem 1

2 de forskellige elevgrupper. Det er en god idé, at REU bliver præsenteret udadtil, men rådet har også andre dagsordener, og et andet emne havde været at foretrække. Formanden foreslog, at formandsskabet tager endnu en diskussion af emnet. Ejner K. Holst, LO, konstaterede, at det handler om at sende signal om ansvarlighed. Det er vigtigt at diskutere de udsatte unge på en nuanceret måde. Karakterkravet skal være der, og derfor må rådet også medvirke til udvikling af tilbud til den gruppe, som ikke kan leve op til karakterkravet. LO støtter op om emnet De udsatte unge. Tina Voldby, TEKNIQ, bemærkede, at der kæmpes for at fastholde reformens indhold og mål både i omverden og overfor skolerne. På Folkemødet er der brug for at tale reformen op og sende et signal om, at REU støtter reformen. Det er REU, som kan tage diskussionen af de udsatte unge, men spørgsmålet er, om Folkemødet det rigtige sted at starte en så nuanceret diskussion. Ejner K. Holst, LO, anførte, at Folkemødet er det rigtige sted at diskutere konsekvenserne af karakterkravet. Det har et dobbelt sigte ved både at italesætte rådets brede perspektiv og samtidig støtte op om reformen. Gert Møller, Produktionsskoleforeningen, pegede på, at karakterkravet er en vigtig del af reformen, og det er igennem de forberedende forløb, at flere unge skal løftes til at kunne imødekomme karakterkravet. Der ligger en stor informationsopgave både i forhold til karakterkravet, men også overgangskravet til hovedforløbet. Morten Smistrup, LO, påpegede, at gruppen som ikke møder karakterkravet, og som ikke tager en ungdomsuddannelse, er en aktuel politisk debat. Formanden konkluderede, at formandsskabet tager kommentarerne med i det videre arbejde omkring et klart budskab. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling orienterede om det overordnede indhold i den første delaftale i trepartsdrøftelserne, og om at ministeriet har igangsat et initiativ for bestyrelser på de selvejende institutioner, som starter med tre regionale møder under overskriften Bestyrelser i front for kvaliteten. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling orienterede endvidere om, at der på ministeriets hjemmeside er blevet offentliggjort et materiale med henblik på at give inspiration til at skabe attraktive erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljøer. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, spurgte om de forskellige tiltag omkring ungdomsuddannelsesmiljø skal sammenkobles. Ministeriet bekræftede, at det er hensigten. Steffen Krogsgaard Andersen, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, takkede for invitationen til at deltage i arbejdet med ungdomsuddannelsesmiljø og bemærkede, at materialet ikke er nok. Der er brug for en større indsats især i forhold til den faglige kobling, hvor der mangler sammenhæng mellem de forskelige uddannelser f.eks. mellem tømreruddannelsen og de merkantile uddannelser, når disse 2

3 ligger på samme campus. Der er behov for at skabe sociale bånd på tværs af uddannelserne, som kan hjælpe med at nedbryde fordomme på tværs af uddannelser. Formanden konkluderede, at problemstillingerne omkring ungdomsuddannelsesmiljø vil blive inddraget i forbindelse med drøftelser af campusdannelser, når der kommer et initiativ fra ministeriet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærkede, at ministeriet vil inkludere Steffen Krogsgaard Andersens kommentarer i læringskonsulenternes arbejde med udvikling af ungdomsuddannelsesmiljø. Simon Neergaard-Holm, DA, spurgte til en særlig problemstilling i anledning af, at nogle faglige udvalg har oplevet nogle udfordringer i forhold til deres forvaltningsmæssige opgaver. Når en skole vælger at udelukke elever fra skolepraktik for eksempel fordi eleverne ikke lever op til EMMA-kriterierne eller ikke følger undervisningen, kan eleverne påklage afgørelsen til det faglige udvalg. De faglige udvalg behandler sagerne efter erhvervsuddannelsesloven, men de faglige udvalg har oplevet en ny type sager, hvor der bliver rejst spørgsmål om skolers eller måske faglige udvalgs overtrædelser af lov om forbud imod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Der er behov for, at de faglige udvalg får klarhed over, hvilke regler der gælder for deres virksomhed både som klagemyndighed og som myndighed i erhvervsuddannelserne i det hele taget. Skal de for eksempel sætte sig ind i forskelsbehandlingsloven og tage stilling til, om den er overtrådt af en skole i forbindelse med udelukkelse af en elev fra skolepraktik? Gælder forskelsbehandlingsloven og anden lovgivning end erhvervsuddannelsesloven i det hele taget for de faglige udvalgs virksomhed? Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling svarede, at det kan være en udfordring for nogle faglige udvalg, at leve op til de krav, der følger af at udvalgene er en del af den offentlige forvaltning; at de er forvaltningsmyndigheder. Det, at udvalgene og dermed deres sekretariater, er en del af den offentlige forvaltning betyder især, at de fuldt ud er omfattet af lovgivningen om den offentlige forvaltning, herunder forvaltningsloven, ombudsmandsloven, offentlighedsloven og almindelige uskrevne regler og principper for god offentlig sagsbehandling. Dette betyder blandt andet, at når et udvalg træffer en afgørelse, skal afgørelsen træffes på grundlag af en omhyggelig sagsbehandling, som har klargjort de relevante faktiske oplysninger og redegjort for de relevante retsregler. I klagesager vil udvalget ofte skulle tage stilling til, om skolen har overholdt de krav til sagsbehandlingen som gælder for skolen, og om skolen har fulgt reglerne om erhvervsuddannelser og eventuelle andre regler som for eksempel forbud mod usaglig forskelsbehandling korrekt. I sådanne tilfælde er der som udgangspunkt ikke brug for, at udvalget udøver noget skøn, og afgørelsen bør gå ud på enten at stadfæste eller annullere skolens afgørelse. Hvis afgørelsen annulleres, skal udvalget yderligere tage stilling til, om skolen skal pålægges at træffe en ny afgørelse, denne gang under anvendelse af de korrekte sagsbehandlingsregler med videre, eller om udvalget vil sætte sin egen afgørelse i stedet for skolens. I sidstnævnte tilfælde vil der ofte være tale om en skønsmæssig afgørelse, hvor retsreglen ikke indebærer, at et bestemt faktum fører til en bestemt afgørelse. Her skal udvalget foretage en afvejning af alle de saglige hensyn, som de pågældende regler kræver, forudsætter eller rummer mulighed for. Vi taler også om, at der skal være en vis proportionalitet mellem sagens betydning og den intensitet, hvormed sagen skal være undersøgt, så her skal der også foretages et prioriteret valg. Det er helt afgørende, at der ved en afgørelse ikke tages usaglige hensyn eller bruges usaglige kriterier, for eksempel at elever bliver forskelsbehandlet på grund af handicap, race, tro osv.. Hvis det fremgår af sagen, at skolens afgørelse kan være truffet under indflydelse af usaglige hensyn, skal udvalget undersøge spørgsmålet grundigt, herunder ved at høre skolen, bede klageren forholde sig 3

4 til skolens oplysninger og i øvrigt følge de regler, som gælder om oplysning af en sag i forvaltningsretten. Der spørges mere konkret til hvorvidt forskelsbehandlingsloven gælder for de faglige udvalgs sagsbehandling. Det gør den ikke direkte. Den gælder for arbejdsgiverne og for skolerne, som udbyder erhvervsrettet undervisning, herunder erhvervsuddannelse og erhvervsmæssig videreuddannelse. I rollen som arbejdsgiver gælder loven selvfølgelig også for de faglige udvalg. Den forskelsbehandling, som er omfattet af bestemmelserne i loven, angår race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Hvis en klagesag for eksempel handler om, at eleven er handicappet og skolen har besluttet, at eleven af den grund ikke kan optages i skolepraktik, eller skal udelukkes fra skolepraktik, vil der som udgangspunkt foreligge en overtrædelse af loven fra skolens side. Men der vil også foreligge en usaglig forskelsbehandling i forvaltningsretlig forstand. Overtrædelsen af forskelsbehandlingsloven vil kunne få som konsekvens, at skolen bliver straffet, og at den bliver pålagt et betale en godtgørelse til eleven. Men det er ikke en sag for det faglige udvalg, og udvalget skal ikke tage stilling til, om den lov er overtrådt eller ej. Det faglige udvalg kan ikke selv ifalde ansvar efter forskelsbehandlingsloven, hvis udvalget har stadfæstet en ulovlig afgørelse fra skolens side, men udvalget kan, som alle andre offentlige myndigheder, efter omstændighederne ifalde et erstatningsansvar for sine handlinger og undladelser, for eksempel i forbindelse med afgørelser i klagesager, hvor udvalget har lagt usaglige og dermed ulovlige hensyn til grund for afgørelsen. Det er imidlertid en anden type sag, end en sag, der er omfattet af forskelsbehandlingsloven. Der vil i stedet være tale om et erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler, hvilket blandt andet indebærer, at der skal være et ansvarsgrundlag, og at skadelidte har lidt et økonomisk tab, som er forbundet med ansvaret. Udvalget skal for eksempel have foretaget en handling eller en undladelse, hvor man vidste eller burde vide, at handlingen eller undladelsen kunne påføre den skadelidte et økonomisk tab. Hvis udvalget for eksempel har bidraget til, at en elev uretmæssigt er blevet afskåret fra at færdiggøre en påbegyndt uddannelse ved at stadfæste en afgørelse, som hviler på usaglige præmisser, og dette har medført et konkret økonomisk tab for eleven, som kan gøres op, kan der blive tale om er økonomisk ansvar for udvalget. Den bevisbyrde vil nok ofte være vanskelig at løfte, men selv om der måske ikke ligger et truende erstatningsansvar om hjørnet, har de faglige udvalg selvfølgelig pligt til at sikre, at der træffes rigtige afgørelser. Man skal også huske på, at Folketingets Ombudsmand og domstolene vil kunne tænkes inddraget i en bedømmelse af et udvalgs forvaltningsafgørelse. Alt i alt kan situationen jo nok se lidt broget ud for medlemmerne af et fagligt udvalg: Hvad er vores pligt, og hvad er vores ansvar? Blandt andet derfor har arbejdsgruppen om regelforenklinger drøftet behovet for nogle bedre regler om skolernes behandling af sager om elevers deltagelse i skolepraktik, og dermed en tydeligere ramme for de faglige udvalgs behandling af klagesager i forhold til elever i skolepraktik. På den baggrund kan det forventes, at der vil blive foretaget relevante regelændringer i en ikke så fjern fremtid, hvilket vil give anledning til vejledning og uddannelsesvirksomhed for skoler og faglige udvalg på området. Desuden kan der være behov for, at nogen tilbyder de faglige udvalg kurser i grundlæggende forvaltningsret. Ejner K. Holst, LO, kvitterede for tilbuddet om kurser for de faglige udvalg. Simon Neergaard-Holm, DA, ønskede, at redegørelsen blev indskrevet i referatet, så det kan udsendes til de faglige udvalg. Det er samtidig vigtigt, at der i forbindelse med arbejdet omkring regelforenkling 4

5 bliver arbejdet med elevernes retsstilling i skolepraktik. Referatet kan give et midlertidigt svar, men det er vigtigt at de faglige udvalg ikke kun sagsbehandler ud fra erhvervsuddannelsesloven, idet der er langt flere kriterier, som skal inddrages. Formanden konkluderede, at der bliver skrevet et omhyggeligt i referat, og noterede, at muligheden for at udarbejde et kursustilbud til de faglige udvalg bliver undersøgt, og der bliver set på reglerne på området i arbejdet med regelforenkling. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling informerede om, at Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder har udgivet sin årsrapport for 2015, hvoraf det blandt andet fremgår, at sagsbehandlingstiden er faldet betragteligt. Simon Neergaard-Holm, DA, supplerede med, at den nye formand for Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder har oplyst, at sager vil blive behandlet i forligsinstitutionen i København, selvom sekretariatet flytter til Viborg. Ad dagsordenens pkt. 4 Orientering fra MBUL om status for udbudsrunden 2017 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling informerede om, at skolerne har indsendt deres ansøgninger i forbindelse med udbudsrunden Systemet er meget gammelt, og det har givet nogle udfordringer. Desuden var der et systemnedbrud hos Statens It, hvilket betød, at systemet var nede tirsdag den 8. marts. Skolernes frist for indsendelse af ansøgninger blev derfor udskudt fra fredag den 11 marts til mandag den 14 marts. Der er kommet næsten ansøgninger. 149 ansøgninger om grundforløbets første del indenfor de fire hovedområder, ansøgninger om grundforløbets anden del, 742 ansøgninger om hovedforløb og 451 ansøgninger om praktikcentre. Desuden har den første gennemgang af ansøgningerne vist, at der er fire uddannelser, som ikke er blevet søgt. Det gælder Støberitekniker, Oliefyrstekniker, Modelsnedker og Grafisk tekniker. Der er nogle nye aktører, som har søgt. Det drejer sig om DEKRA, som har søgt Vejgodstransport, lager og terminal og nogle forskellige transportuddannelser. Medieskolerne i Viborg har søgt selvstændigt, og indenfor social- og sundhedsområdet er der flere professionshøjskoler, der har søgt, end der allerede nu er godkendt. Ministeriet gennemgår ikke skolernes ansøgninger, inden de gøres tilgængelige for regionerne og de faglige udvalg. Ansøgningerne vil således ligge i systemet, som de er indsendt fra skolerne. Ejner K. Holst, LO, påpegede, at de mange ansøgninger om praktikcentre, vil de faglige udvalg komme til at arbejde med. Samtidig opfordrede Ejner K. Holst til, at det understøttende it-system om muligt bibeholdes men under alle omstændigheder moderniseres meget gerne inden den kommende AMUudbudsrunde. Andrew Niel Jacobsen, Danske Erhvervsskoler - Lederne, bemærkede, at skolerne har lagt meget store ressourcer i ansøgningerne. Systemet er utidssvarende og har kostet skolerne mange ressourcer. Kasper Munk Rasmussen, Danske Regioner, bemærkede, at regionerne har ønsket adgang til ansøgningerne tidligere end den 30. marts. Argumentet for at vente har været, at ansøgningerne skal kvalitetssikres. Hvis ministeriet ikke går ind og kvalitetssikrer ansøgningerne, bør der gives adgang hurtigst muligt. 5

6 Jeppe Rosengård Poulsen, Danske SOSU-skoler, bakkede op om Andrew Niel Jacobsens bemærkning. Desuden bør der tages en principbeslutning omkring placering af udbud af erhvervsuddannelser i forhold til, at de bør placeres på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Ejner K. Holst, LO, opfordrede til, at også de faglige udvalg får adgang hurtigst muligt, og bemærkede samtidig, at principielt ligger erhvervsuddannelser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse med mindre, der er en rigtig god begrundelse. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling tilkendegav at ville undersøge mulighederne for at fremrykke åbningen af systemet. Ministeriet er opmærksom på og beklager de udfordringer der har været med it undersætningen af ansøgningsprocessen. Tina Voldby, TEKNIQ, spurgte, om de faglige udvalg har mulighed for at udtrække rapporter, og hvor meget de faglige udvalg kan skrive som begrundelse i systemet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, oplyste, at der kommer en brugervejledning til at udtrække rapporter, og der kan skrives tegn i hvert felt inkl. mellemrum. Formanden konkluderede, at ministeriet undersøger, om systemet kan åbnes hurtigere. Det er vigtigt, at mulighederne for at modernisere eller udskifte systemet undersøges inden AMU-udbudsrunden. Systemets driftsstabilitet forekommer meget kritisk. Ad dagsordenens pkt. 5 Proces for REUs arbejde med udbudsrunden 2017 erhvervsuddannelser og praktikcentre Formanden orienterede om, at REUs procesplan for udbudsrunden er vedlagt mødematerialet sammen med et program for REUs informationsmøder for de faglige udvalg og et udkast til brev fra REU til de faglige udvalg. Pia Maul Andersen, 3F, bemærkede i forhold til programmet for informationsmøderne for de faglige udvalg, at det ville være hensigtsmæssigt, at tage punkt 4 Orientering om den praktiske anvendelse af Uddannelsesadministration.dk som værktøj til sidst af hensyn til de deltagere, der ikke har interesse i den praktiske anvendelse af Uddannelsesadministration.dk. Formanden konkluderede, at procesplan, brevudkast og program er godkendt af rådet med en enkelt rettelse af programmet for informationsmøderne. Ad dagsordenens pkt. 6 Høring over bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) Formanden orienterede kort om ændringerne, som er sendt i høring. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at i forhold til nationale standarder for grundforløbsprøven har ministeriet lagt vægt på, at der skal skabes ensartethed. Men udkastet er ikke godt nok. DA anerkender ministeriets arbejde, som baserer sig på ministeriets mandat, men formuleringen vil betyde, at de faglige udvalg ikke har mulighed for at kræve ændringer, hvis ikke skolernes prøver lever op til kravene. De faglige udvalg skal have adgang til at godkende de nationale standarder samt de tilhørende opgaveeksempler og skal samtidige have alle opgaver fremsendt til orientering. Det vil måske kræve en ny lovhjemmel. Indførelsen af den nationale standard for grundforløbsprøven skal sikre, at eleverne 6

7 opfylder et minimumsniveau, hvilket skal kunne garanteres. Derfor vil DA skrive til ministeriet og gøre opmærksom på problemstillingen og inviterer rådets øvrige organisationer til at være med. Ejner K. Holst, LO, kvitterede også for ministeriets arbejde men bemærkede, at forslaget ikke er et udtryk for en tilstrækkelig ændring. LO vil derfor tilslutte sig DAs henvendelse til ministeriet. De faglige udvalg skal ikke have det fulde ansvar, men det er vigtigt, at de nationale grundforløbsprøver i al fald kommer i høring hos dem. Ministeriet skal anerkendes for sit arbejde, men målet er ikke nået endnu. Desuden er tilsagnet om at se på realkompetencevurderinger i forbindelse med euv ikke glemt, og LO forventer, at der snart sker noget. Christoffer Jørgensen, HL, pointerede, at alle opgaver til grundforløbsprøverne allerede skal til orientering hos faglige udvalg. Tina Voldby, TEKNIQ, pegede på, at inden reformen trådte i kraft blev grundforløbsprøverne udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og de faglige udvalg. Efter reformen er trådt i kraft, er det stadig sådan, men der er nogle skoler, som ikke ønsker at bruge de fælles prøver, og derfor bruger sine egne. Det betyder, at der er mange prøver, som ikke lever op til kravene for grundforløbet. Det er et problem, at de faglige udvalg ikke kan gøre noget, hvis prøverne ikke har en tilstrækkelig kvalitet. De faglige udvalg har brug for sanktionsmuligheder. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling påpegede, at nogle af de faldne bemærkninger forudsætter, at der ændres i en principiel kompetencefordeling mellem de faglige udvalg, skolerne og ministeriet. Det er vigtigt at overveje konsekvenserne ved at ændre på fordelingen af beslutningskompetencer. Ministeriet drøfter gerne mulige modeller i forhold til prøverne med rådets formandskab. Steffen Krogsgaard Andersen, Landssammenslutningen for Handelsskoleelever, kvitterede for ændringerne omkring uddannelsesgaranti til merkantile eux-elever. Der ligger en udfordring i, at uddannelsesgarantien kun gælder hvis eleven færdiggør sit studiekompetencegivende forløb. Uddannelsesgarantien bør også gælde, hvis en elev ikke fuldfører det studiekompetencegivende forløb. Gert Møller, Produktionsskoleforeningen, erindrede i forhold til bekendtgørelsens 54 og bilag 9, om at REU tidligere har støttet foreningens forslag om, at den centralt stillede prøve også bør kunne gennemføres på produktionsskolerne, og foreslog, at dette blev medtaget i rådets høringssvar. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærkede, at ministeriet er opmærksom på problemstillingen vedrørende realkompetencevurderinger i forbindelse med euv, og at der arbejdes indgående med spørgsmålet således, at ministeriet forventer snarest at kunne præsentere en løsning i dialog med parterne. Formanden konkluderede at, formandsskabet bemyndiges til at udarbejde et høringssvar på baggrund af rådets bemærkninger. Ad dagsordenens pkt. 7 Forelæggelse vedrørende analyse af spørgsmål om udbud af erhvervsuddannelser i udlandet Morten Smistrup, LO, redegjorde for baggrunden for bidraget til analyse og hovedpunkterne heri. 7

8 Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at LO ikke er principielt imod systemeksport, men spørgsmålet er, om det samlet set giver mening i forhold til erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelsessystemet er unikt, og eventuelle aktiviteter med henblik på uddannelseseksport kan give bekymring i forhold til tab af fokus vedrørende kerneopgaven med udbud af erhvervsuddannelser i Danmark. Samtidig kan det frygtes, at der ikke er tilstrækkeligt vandtætte skotter mellem de forskellige aktivitetsområder. LO anbefaler ikke, at man går videre i forhold til erhvervsuddannelsesområdet. Simon Neergaard-Holm, DA, havde ikke bemærkninger til analysebidraget, som belyser et antal problemstillinger i forhold til uddannelseseksport. DA kender ikke til nogen, som ønsker at iværksætte det umiddelbart, men hvis der er nogle konkrete skoler, som ønsker at igangsætte eksport, bør der ikke spændes ben for det. Hvis et udbud skulle blive aktuelt skal både skoler og faglige udvalg inddrages. Sissel Kondrup, Uddannelsesforbundet, ønskede, at det i afsnit om lærerkvalifikationer på side 10 tilføjes, at det forventes, at der redegøres for, at de udenlandske udbyderes lærere har kvalifikationer svarende til danske lærerkvalifikationer. Martin Liebing Madsen, FTF, supplerede med, at hvis danske lærere deltager, bør de leve op til de danske kompetencekrav. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling præciserede, at lærerkvalifikationskrav også gælder for disse. Det er ansøgeren, der skal redegøre for, at lærerkvalifikationerne er til stede. De nærmere rammer for ansøgning vil blive forelagt rådet til udtalelse på et senere tidspunkt. Pia Maul Andersen, 3F, spurgte til den videre proces. Formanden svarede, at hvis analysen fører til nogle konkrete tiltag, vil sagen komme tilbage til rådet. Ejner K. Holst, LO, anbefalede, at der ikke tages initiativ til at lave en bekendtgørelse. Formanden konkluderede, at REU tilslutter sig bidraget som rådets analytiske indspil. Ad dagsordenens pkt. 8 Orientering vedr. de faglige udvalgs redegørelser indsendt 2015 for udvikling i 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling orienterede om den nye skabelon for udviklingsredegørelserne, som har betydet, at processen, redegørelserne og sammenfatningen til REU er blevet kortere. Den forenklede proces er iværksat efter indstilling fra REU. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at handlingsplanerne vidner om et dynamisk system. Det er dog en udfordring, når bekendtgørelsesændringer og udviklingsredegørelser skal indsendes samtidig. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, pointerede, at det er uklart, hvad der skal indsendes i forbindelse med udviklingsredegørelserne. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling præciserede, at der i september skal indsendes udviklingsredegørelser og eventuelle ansøgninger om ændringer af uddannelserne. Hensigten er, at det skal være en forenkling, idet ansøgning og udviklingsredegørelse indsendes og behandles samlet. Processen for de kommende udviklingsredegørelser vil igen blive drøftet i REU, og om nødvendigt kan processen for næste års udviklingsredegørelser revurderes. 8

9 Morten Smistrup, LO, bemærkede, at den samtidige indsendelse af redegørelse og ansøgning om ændringer er en god idé. Men risikoen kan være, at der mistes en mulighed for koordinering på tværs af de faglige udvalg. Formanden konkluderede, at formandskabet vil være opmærksom på en dialog med ministeriet om yderligere kvalificering af processen. Ad dagsordenens pkt. 9 MBULs anmodning om indstilling fra REU til ændringsønsker fra de faglige udvalg til to erhvervsuddannelser Formanden konkluderede, at REU tilslutter sig ændringsønskerne fra de to faglige udvalg med de anførte begrundelser. Ad dagsordenens pkt. 10 Udkast til anmodning fra REU til MBUL om optag af elever uden uddannelsesaftale på erhvervsuddannelserne web-integrator og produktør Simon Neergaard-Holm, DA, oplyste, at der i det udsendte brevudkast fra REU fremsættes et ønske om, at der ekstraordinært tildeles ekstra kvoter til optagelse af elever uden uddannelsesaftale på erhvervsuddannelsen til web-integrator på to grundforløbsskoler, samt at der varsles et ønske om kommende ændringer vedrørende erhvervsuddannelsen til produktør. Ministeriet bemærkede, at ministeriet vil opfordre skolerne til at bytte kvoter indbyrdes, men hvis dette ikke er muligt, vil ministeriet undersøge mulighederne for at imødekomme REUs anmodning, idet ministeriet efter almindelig praksis bl.a. vil inddrage både beskæftigelsesfrekvenserne og de eksisterende økonomiske rammer. Formanden konkluderede, at REU sender brevet til ministeriet. Ad dagsordenens pkt. 11 Indstilling om tilforordnet til Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser Formanden konkluderede, at chefkonsulent Jakob Krohn-Rasmussen, Dansk Byggeri indstilles som REUs repræsentant. Af hensyn til ligestillingsloven indstilles afdelingschef Louise Phil, Dansk Byggeri som anden prioritet. Ad dagsordenens pkt. 12 Høring over udkast til bekendtgørelse om krav til studieadministrative it-systemer for almene voksenuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser m.fl. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at DA principielt ønsker markedsgørelse. Der er dog to udfordringer. For det første administreres AUB udbetaling via EASY-A. Det er 4 milliarder om året, som udbetales automatisk. Der må ikke ske fejl. Derfor må der formuleres meget nøjagtige kravsspecifikationer. For det andet bruger de faglige udvalg EASY-A og EASY-P. De har brugt mange penge på at udvikle systemer, der bygger på det. I forbindelse med en eventuel markedsgørelse er det vigtigt, at der ikke pålægges de faglige udvalg omkostninger til systemændringer. 9

10 Ejner K. Holst, LO, tilsluttede sig Simon Neergaard-Holms bemærkninger. Det er også vigtigt at være opmærksom på beskyttelse af persondata. En markedsgørelse på området står ikke til mål med de risici, der er forbundet med det. Tina Voldby, TEKNIQ, bemærkede, at der er brugt rigtig mange millioner på at udvikle systemer, der bygger på data fra de omfattede systemer. Konsekvenserne bør undersøges nøje, inden der sker en markedsgørelse. Christian Schultz, Danske Landbrugsskoler, påpegede, at EASY er inkorporeret i alt på skolerne og opfordrede kraftigt til at undersøge problemstillingen nærmere. En omlægning af it-systemerne vil være en meget stor økonomisk og ressourcemæssig belastning på skolerne. Det er desuden en bekymring, hvem der vil byde på kontrakten. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling pointerede, at EASY er stærkt forældet, og at systemkravene er meget nøje beskrevet i bekendtgørelsesudkastet. Ronald Karlsen, Gymnasieskolernes Lærerforening, bemærkede, at EASY bør udskiftes, men spørgsmålet er, hvad der kan afløse EASY. Løsningen kunne være et centralt udviklet system. Tina Voldby, TEKNIQ, tilsluttede sig, at EASY er ikke løsningen. Men der er ikke taget hensyn til, at systemet også skal levere data til de faglige udvalg, så der ikke kommer ekstra økonomiske omkostninger. Det er vigtigt, at data forbliver gratis. Formanden konkluderede, at rådet bemyndiger formandskabet til at afgive høringssvaret på baggrund af rådets bemærkninger. REU er betænkelige ved at markedsgøre de studieadministrative systemer. Rådet opfordrer til betænksomhed og en nøje undersøgelse af konsekvenser inden udstedelse af bekendtgørelsen. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, supplerede, at REUs høringssvar bør afspejle betænkeligheder ved en lang række delelementer, herunder: Adgang til resultater, de faglige udvalgs dataudtrækningsmuligheder, leveringsforpligtelse, dataintegration og økonomi. Ad dagsordenens pkt. 13 Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser Ingen bemærkninger. Ad dagsordenens pkt. 14 Evt. Ingen bemærkninger. 10