Skole (undervisning+sfo) Børn og unge 5 fokusgruppeinterview med elevråd 1 fokusgruppeinterview med ungeråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole (undervisning+sfo) Børn og unge 5 fokusgruppeinterview med elevråd 1 fokusgruppeinterview med ungeråd"

Transkript

1 1

2 Indhold 1.0 Baggrund og formål Undersøgelsesmetode Sammenfatning Analyse Længere skoledage Varierede skoledage Ambitiøse nationale mål og resultatmål Læringsmål og forenklede fælles mål Den åbne skole Lektiehjælp og faglig fordybelse Understøttende undervisning Motion og bevægelse Udvikling af udskolingen Pædagogisk IT Nye opgaver for skolebestyrelserne Videreførelse af et attraktivt SFO-tilbud og samarbejdet ml. SFO og undervisningsdel Betydning af folkeskolereformen ift. fritids- og ungdomsskoleområdet Samarbejde mellem fritids- og ungdomsskoleområdet og skolen

3 1.0 Baggrund og formål På baggrund af et byrådsforslag fra SF har Børn og Unge-udvalget ønsket, at der i efteråret 2015 gennemføres en temperaturmåling af folkeskolereformen på folkeskole- og fritidsområdet i Aarhus. Børn og Ungeudvalget har således ønsket, at der tilvejebringes både kvalitative og kvantitative data som led i en samlet temperaturmåling af implementeringen af reformen. Der er i Aarhus bred tilslutning til at se implementeringen af reformens elementer over en treårig periode, hvor der er mulighed for at afprøve forskellige ting og justere undervejs. Derfor indgår denne temperaturmåling som element i en løbende opfølgning på reformen. Temperaturmålingens sigte er, at: Give en samlet status på udmøntningen af reformen i dybden og i bredden Identificere styrkeområder og udfordringer Skabe mere viden om, hvad der virker, hvornår og hvordan Synliggøre de medvirkende aktørers perspektiver og erfaringer Indholdsmæssigt tager temperaturmålingen afsæt i reformens forskellige elementer og virkemidler. Der har bl.a. været et særligt politisk fokus på tilrettelæggelsen af de længere skoledage, herunder lektiehjælp og faglig fordybelse samt understøttende undervisning. Ligeledes har der været fokus på udnyttelse af lovgivningens muligheder, herunder fx konvertering af to-voksenordning til færre timer. 2.0 Undersøgelsesmetode Der er ultimo oktober 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 34 spørgsmål blandt skolelederne på folkeskolerne. Alle skoleledere har besvaret skemaet. Skemaet giver mulighed for kvantitativt at belyse status på implementering af de forskellige elementer af reformen på nuværende tidspunkt. Spørgsmålene lægger sig tæt op af det tilsvarende spørgeskema fra november 2014 med henblik på at kunne sammenligne data og følge udviklingen. Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført 23 fokusgruppeinterview med børn/unge, forældre, medarbejdere og ledelser på fem skoler og i et FU-område. Interviewene er gennemført af medarbejdere fra HRKT og Pædagogisk Afdeling i Børn og Unge i oktober-november De 23 fokusgruppeinterview er gennemført efter følgende fordeling: Skole (undervisning+sfo) FU-område Børn og unge 5 fokusgruppeinterview med elevråd 1 fokusgruppeinterview med ungeråd Forældre 4 fokusgruppeinterview med skolebestyrelser 1 1 fokusgruppeinterview med FU-bestyrelse Medarbejdere 5 fokusgruppeinterview med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter (pædagoger og lærere) 1 fokusgruppeinterview med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter (pædagoger og lærere) Ledelse 5 fokusgruppeinterview med skoleledelser 1 fokusgruppeinterview med FU-ledelse 1 Det sidste fokusgruppeinterview med en skolebestyrelse blev aflyst pga. flere afbud. Det var ikke muligt at finde et nyt mødetidspunkt inden for den afsatte dataindsamlingsperiode. 3

4 Det er i planlægningen af fokusgruppeinterviews tilstræbt, at der også blev inddraget repræsentanter for medarbejdere, forældre og elever, der ikke er formelt organiseret i form af fx at være TR, at være i skolebestyrelse og elevråd. Dette har desværre ikke i alle tilfælde været muligt at planlægge. De fem deltagende skoler ligger i fem forskellige områder og adskiller sig med hensyn til geografisk beliggenhed og socio-økonomisk baggrund. Det valgte FU-område rummer en samlet spredning. Selvom interviewudsagnene ikke umiddelbart kan generaliseres til at gælde for hele populationen, udgør de medvirkende repræsentanter for børn/unge, forældre, medarbejdere og ledelser således et bredt udsnit af aktører på det Aarhusianske folkeskole- og fritidsområde. 3.0 Sammenfatning Samlet set viser temperaturmålingen, at Aarhusskolerne midt i reformens andet skoleår er godt i gang med at realisere folkeskolereformen. Skolerne har stået og står fortsat over for en stor opgave med udmøntning af reformens mange indholdselementer i praksis. Undersøgelsen viser også, at der fortsat er forskel på, hvor langt skolerne er, hvilket også afspejler, at skolerne er forskellige og har forskellige lokale forudsætninger. Temperaturmålingen tegner ikke et billede af, at der fra første til andet år er taget kvantespring i udmøntningen af reformen. Men både spørgeskemasvar og interviews giver indtryk af, at der er en større afklarethed i år to, som skyldes, at skolerne nu har haft tid til at gøre erfaringer og prøve ting af i praksis, som hen af vejen er blevet justeret. Der er indikationer på, at skolerne generelt i højere grad udnytter reformens muligheder og rammer for en lokal og fleksibel indretning af skoledagen. Som eksempler kan nævnes, at: Flere skoler bruger muligheden for, at elever opfylder undervisningspligten ved at deltage i undervisning i musikskolen eller ved eliteidrætsudøvelse. Flere skoler bruger muligheden for at nedsætte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to voksne i den fagopdelte undervisning. Skolerne har generelt lidt flere samarbejdspartnere i forhold til den åbne skole. Lærere og pædagoger har i højere grad kendskab til og anvender de tilbud, der stilles til rådighed i forbindelse med den åbne skole. Spørgeskemaundersøgelsen til skolelederne viser, at der midt i reformens andet år er stor fokus på arbejdet med læringsmålstyret undervisning og synlig læring. Herudover er der fokus på tilrettelæggelse af understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt motion og bevægelse som integrerede og sammenhængende dele af skoledagen. Endvidere har mange skoler fokus på indfrielse af reformens høje faglige forventninger og målsætningen om, at alle børn skal lære så meget de kan. Fra et skolelederperspektiv nævnes det som en stor udfordring, at ressourcerne er under pres, og at de snævre økonomiske rammer begrænser valgmuligheder og spillerum i forhold til reformarbejdet. I forlængelse heraf nævner flere, at der er få håndtag at skrue på, da timetal og organisering opleves at være bundet. En anden udfordring lige nu er at skabe tilstrækkelig tid og ro til omstillingen af skolen samt fælles forståelse af og opbakning til, at processen skal have tid. Interviewene med repræsentanter for børn/unge, forældre, medarbejdere og ledelser vidner generelt om, at der på Aarhusskolerne er et stort engagement og vilje til i fællesskab at løfte udfordringerne. Samtidig viser interviewene, at der er mange forskellige perspektiver på og holdninger til, hvad der virker, og hvor der er udfordringer. Det gælder både på tværs af de forskellige aktørgrupper og internt i grupperne. Mange af udsagnene kredser om, hvordan skoledagen kan gøres endnu mere fleksibel og lokalt defineret. 4

5 4.0 Analyse 4.1 Længere skoledage Med folkeskolereformen er der indført en skoleuge på gennemsnitligt 30 timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen. Folkeskoleforligskredsens intention var og er, at en skoledag normalt varer fra kl for indskoling, kl for mellemtrin og kl for udskoling. Der er dog kun et egentligt lovkrav om, at undervisningen skal foregå mellem cirka kl og 16.00, medmindre der er tale om særlige arrangementer. Der er forskellige muligheder for at forkorte den obligatoriske skoletid. Folkeskoleloven giver fx mulighed for, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 56 % af skolerne i skoleåret 2015/16 har elever, der opfylder undervisningspligten gennem eliteidrætsudøvelse, og at 25 % af skolerne har elever, der opfylder undervisningspligten i musikskolen. Samlet set er der tale om godt 150 elever på tværs af Aarhusskolerne. Denne mulighed anvendes dermed væsentligt mere end sidste år. Har skolen elever, der opfylder undervisningspligten ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse? Nej Ja, eliteidræt Ja, musikskole % 20% 40% 60% 80% 100% I forbindelse med reformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som giver mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning i fagundervisningen. Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling. Byrådet har besluttet, at det delegeres til skolerne - inden for rammerne af den de nationale bestemmelser - at give dispensation til at nedsætte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to voksne i den fagopdelte undervisning, og at skolerne inden igangsættelse orienterer Børn og Unge om tidsbegrænsning og begrundelse. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at i alt 44 % af skolerne benytter sig af eller har tænkt sig at benytte muligheden for at konvertere. Det er væsentligt flere end i den tilsvarende undersøgelse i Konkret svarer 10 skoler, at muligheden benyttes/skal benyttes i skoleåret 2015/16, mens 14 skoler svarer, at muligheden skal benyttes i 2016/17. Skolelederne peger på, at muligheden i særlig grad vil blive bragt i anvendelse i skolernes specialklasser og modtagelsesklasser samt i øvrige klasser i forhold til behovet. 5

6 Benytter skolen eller har skolen tænkt sig at benytte muligheden for i ganske særlige tilfælde at nedsætte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to voksne i den fagopdelte undervisning? Nej 2014 Ja % 20% 40% 60% 80% 100% Børn og unge Forældre Medarbejdere Ledelse Eleverne på tre af de fem skoler giver udtryk for, at de bliver ukoncentrerede og uoplagte efter kl. 14, og de oplever ikke, at de får nok fagligt udbytte herefter. Når klokken bliver mere end 14, og man fx skal have tysk grammatik, er der intet der bliver siddende i hovedet, man har ikke overskud til mere læring på dette tidspunkt. På flere skoler nævnes det således, at skoledagen kan gøres mere udholdelig hvis de tunge fagundervisningstimer ligger først på dagen, mens idræt, lektiehjælp, fordybelse, bevægelse, understøttende undervisning ligger sidst på dagen. På fire af fem skoler oplever børnene, at de mangler tid til fritidsklub, fritidsjob, legeaftaler og sport som følge af de længere skoledage. På en enkelt skole oplever eleverne dog, at skole og fritid hænger fint sammen. Det kan måske hænge sammen med, at denne skole er heldagsskole med mange års erfaring i en længere skoledag. I tre af de medvirkende skolebestyrelser er forældrene meget skeptiske overfor de længere skoledage. De mener ikke, at de længere skoledage giver tilstrækkeligt fagligt udbytte ift. børnenes dårligere trivsel, SFO-tilbuddets oplevede kvalitetsforringelse og den mindre tid til fritidsinteresser. Forældrene ønsker mere fokus på leg som et læringsredskab og de kreative kompetencer, der følger heraf. Øget læring og længden på skoledagen kan ikke nødvendigvis kobles. De frygter, at dagenes længde gør skoleglade børn skoletrætte. Den sidste skolebestyrelse (heldagsskole) er omvendt positivt orienterede. Forældrene mener at årsagen til, at de lange skoledage fungerer, er, at fagundervisningen ligger om formiddagen, mens lettere undervisning ligger om eftermiddagen. På tre af skolerne oplever medarbejderne at børnene er meget pressede dette viser sig bl.a. ved udskolingselever der jævnligt tager en rekreationsdag, dårligere trivsel blandt et stigende antal børn samt børn der bogstavelig talt sidder med lukkede øjne til fagundervisning efter kl. 14. På to skoler oplever medarbejderne, at det øgede antal lektioner medfører en mangel på forberedelsestid, hvorfor undervisningen bliver mindre anvendelsesorienteret, kreativ og projektbaseret end tidligere, da disse undervisningsforløb tager længere tid at tilrettelægge. Alle medarbejderne støtter konvertering af understøttende undervisning til to-voksenordning det varierer dog ifølge medarbejderne om det er praktiseret på de deltagende skoler. Flere ledelser giver udtryk for, at det grundlæggende har været børnenes sammenhængende skoledag, der har været førsteprioriteten i skemalægningen. Men der har også været hensyn til medarbejdernes sammenhængende forberedelse, parallellægning af timer, lærer-pædagogsamarbejde, kompetencedækning mv. Flere ledelser peger på, at der er justeret i skemalægningen siden sidste år. Vi gjorde os nogle erfaringer i år 1, som vi har forsøgt at rette i år 2. Det er langt hen af vejen lykkes. Det opleves generelt, at medarbejderne er ved at have vænnet sig til de længere skoledage. Det varierer dog fra skole til skole, hvorvidt ledelsen oplever, at de længere skoledage modtages positivt, negativt eller neutralt blandt børnene. Tre ledelser pointerer, at den længere skoledag går ud over kvaliteten af skolens SFO-tilbud. 6

7 4.2 Varierede skoledage Reformens længere skoledage skal bl.a. skabe rum for nye og mere varierede undervisningsformer inden for de enkelte fag og på tværs af fagene. Det indebærer praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden, og sigter på arbejde med innovation, entreprenørskab og kreativitet. Børn og unge Forældre Medarbejdere Ledelse Børnene på to skoler pointerer, at hvis skoledagens længde skal forblive som den er nu, skal dagen gøres mere varieret bl.a. med mere bevægelse, da det klarer hovedet og højner koncentrationen. Eleverne er glade for varieret undervisning fx nævnes projektuger samt praksis- og anvendelsesorienteret undervisning med fokus på hvordan færdigheder og kompetencer kan anvendes i virkelighedens verden. En god skoledag er, når der både er study og bevægelse. Dagen bliver bedre og ikke så tung. Det er også godt, når vi kommer udenfor og lærer noget samtidig, så bliver man ikke så træt. De ældre elever på to skoler oplever, at skoledagen er blevet mindre varieret end før reformen. Skolebestyrelserne har generelt svært ved, at forholde sig til hvorvidt skoledagen er blevet mere varieret. På to af skolerne er indtrykket dog, at der i højere grad er fokus på at benytte udendørsarealer som en del af undervisningen og at særligt bevægelseselementet har betydet, at børnene opfatter skoledagen som værende mere varieret. Medarbejderne på tre skoler oplever ikke, at hverdagen er blevet mere varieret end før reformen. En enkelt medarbejdergruppe mener at dagen er blevet mindre varieret, som følge af flere bindinger på timetallet i de respektive fag. På to skoler oplever medarbejderne at skemalægningen og de lange skoledage kolliderer med kravet om linjefagslærere. Dette medfører mindsket fleksibilitet og en mindre varieret skoledag for børnene. Medarbejderne på de to skoler opfordrer desuden til, at de tunge fag placeres om formiddagen, mens de lettere fag placeres om eftermiddagen - men pointerer samtidig det besværlige heri, jf. udfordringen omkring ufleksibel skemalægning. Fire af ledelserne oplever at skoledagene er blevet mere varierede. Særligt bevægelsen, men også lektiehjælp og faglig fordybelse samt valgfag, fungerer som gode variationselementer. Tungere fagundervisning om eftermiddagen fungerer ikke, og prioritering af tidspunkter, hvor de forskellige undervisningsformer skal ligge, er en nøglebrik i at tilrettelægge en velfungerende varieret skoledag. Bevægelseskonsulenters understøttelse samt idekataloger til udnyttelse af skolens arealer har været med til at gøre bevægelsen til en faglig succes på to af skolerne og været et stort bidrag i forsøget på at skabe en mere varieret skoledag. I lighed med i 2014-spørgeskemaundersøgelsen er der stillet spørgsmål til skolelederne om, hvordan skolerne anvender de muligheder, der er for at skabe sammenhæng mellem de pædagogiske visioner og en sammenhængende arbejdsdag for medarbejderne. Disse muligheder kan i kobling med Aarhus-aftalen være med til at skabe fleksibilitet og smidighed både i relation til medarbejdernes arbejdsdag og børnenes sammenhængende skoledag. 7

8 Gør skolen i indeværende skoleår brug af... Planlægningsperioder, der varierer elevernes og medarbejdernes skemaer/mødeplaner i 6% 10% 21% 29% 31% Holddannelse for at skabe rum til medarbejdernes planlægning af 6% 21% 31% 33% Pausestruktur for eleverne, der skaber plads til møder og andet i løbet af skoledagen 15% 10% 27% 19% 27% Periodelæsning fx temauger? 6% 10% 52% 27% 2% Fælles forløb og fælles forberedelse på en årgang? 10% 29% 46% 8% Alternative dage/fag /temadage? 15% 25% 46% 15% Anden lektionslængde end 45 min.? 31% 6% 17% 29% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ikke besvaret 40 % af skolerne bruger i meget høj/høj grad alternative dage/fag-/temadage, 39 % bruger i meget høj/høj grad fælles forløb og fælles forberedelse på en årgang, mens 37 % i meget høj/høj grad bruger anden lektionslængde end 45 minutter. 4.3 Ambitiøse nationale mål og resultatmål Folkeskolens elever skal blive så dygtige, som de kan og trives uanset social baggrund. De nationale mål er operationaliseret i en række konkrete resultatmål for elevernes faglige udvikling og trivsel. Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering. Børn og unge Forældre Medarbejdere Ledelse På fire af de fem skoler oplever børnene, at de bliver mere fagligt udfordret end før reformen. På to af disse fire skoler oplever de også, at de tilmed får mere støtte fra lærerne end tidligere. Bortset fra eleverne på en enkelt skole oplever eleverne generelt, at særligt de fagligt dygtige elever stimuleres positivt af de øgede faglige udfordringer. To af skolebestyrelserne havde kun et meget begrænset kendskab til de tre nationale mål og havde derfor ikke arbejdet aktivt med disse. Kendetegnende for alle fire skolebestyrelser, er at arbejdet i skolebestyrelserne er meget tematiseret alt efter, hvad der optager forældrene. Særligt har fokus i forhold til de tre nationale mål i den På alle skolerne pointerer medarbejderne at arbejdet med de nationale mål har medført overvejelser omkring graden af samarbejde mellem lærere og pædagoger. Tre skoler har således oplevet arbejdsdeling (dog i varierende grad), hvor lærerne tager sig af det faglige, mens pædagogerne tager sig af det sociale (trivsel, fravær, mobning Generelt forsøger alle ledelserne at omsætte alle tre nationale målsætninger i en helhed, om end indtrykket er, at det faglige læringsløft overvejende fylder mest på fire af de fem skoler. I arbejdet med at omsætte de national mål til praksis har tre af de fem skoler meget positive erfaringer med etablering af en generel feedback- og spar- 8

9 Eleverne på to skoler nævner dog at motivationen for at arbejde målrettet med hjemmeopgaver mindskes af, at responstiden ift. at få feedback fra læreren ofte kan være på 1-2 måneder, hvilket kan virke demotiverende dette forbinder de med lærernes mindskede forberedelsestid. første fase af reformen koncentreret sig om at give de svageste elever et løft samt på at højne trivslen - snarere end et fokus på at skabe et yderligere fagligt løft i en bredere kontekst. etc.). Det opleves nogle steder, at denne arbejdsdeling skaber afstand mellem lærere og pædagoger. De to resterende skoler har ifølge medarbejderne et velfungerende lærerpædagog samarbejde, hvor de to faggrupper komplementerer hinandens opgaveløsning. Pædagoger på to skoler oplever at der er et for stort fag-fagligt fokus på bekostning af personlige og sociale kompetencer. ringskultur, som værktøj til at sikre sammenhæng mellem faglige mål og elevplaner. To ledelser oplever desuden en tættere kontakt mellem ledelse og medarbejdere, med øget fokus på elevernes faglige læring. 4.4 Læringsmål og forenklede fælles mål De nye Fælles Mål er læringsmål, der skal understøtte en praksis omkring læringsmålstyret undervisning. Læringsmålstyret undervisning handler om, at læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære, og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene. Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og eleven, hvordan det går med at nå målene. Børn og unge Forældre Medarbejdere Ledelse På tre af de fem skoler er eleverne selv med til at formulere mål for egen læring bl.a. ved selvrefleksion ift. elevens nuværende faglige niveau og ønsker for faglige forbedringsområder. På de to resterende skoler er det elevernes oplevelse, at der i mindre grad tales med eleverne om mål for egen læring maksimalt udsendes der generelle læringsmål. Generelt er indtrykket, at den differentierede undervisning fungerer rigtig godt. Specifikt nævner elever på to skoler, at den niveaudelte undervisning er særligt god for de fagligt udfordrede elever, da de er blevet mere aktivt deltagende i undervisnin- Tre af skolebestyrelserne er meget positive overfor den målstyrede undervisning og mener, at den differentierede undervisning er en succes. Særligt har de indtryk af, at den målstyrede undervisning er meget gavnlig for de fagligt udfordrede børn. Den sidste skolebestyrelse mener, at målstyret undervisning er godt når det fungerer. Ofte har forældrene på denne skole dog oplevet, at målstyret undervisning ikke efterleves i praksis f.eks. ved, at der ikke blev fulgt op på elevplanerne. En forudsætning for målstyret undervisning er med andre ord, at der er en etableret en struktur for organiseringen heraf. På tre af skolerne er medarbejderne positive overfor den målstyrede undervisning, men mangler mere forberedelsestid for, at de føler sig klædt på til at undervise målstyret. Medarbejderne på de samme tre skoler pointerer ligeledes, at de savner mere tid til elevsamtaler, da det er nødvendigt, hvis der skal være grundlag for en virkningsfuld opfølgende elevplan. På de to resterende skoler er de endnu ikke kommet i gang med den målstyrede undervisning og taler derfor heller ikke systematisk med eleverne om deres læringsmål. Fire ledelser har overvejende en positiv opfattelse af målstyret undervisning, mens en enkelt ledelse peger på, at den målstyrede undervisnings stærkt faglige fokus ikke indfanger skolens samlede pædagogiske opgave, der også har fokus på elevernes alsidige personlige udvikling. Fire ledelser oplever, at samarbejde med konsulenter, med fokus på undervisningssparring samt formulering og omsætning af læringsmål, har været essentielt. To ledelser pointerer, at medarbejderne har tilpasset sig den nye arbejdsform og trives hermed. Omvendt pointerer en anden ledelse, at det vil kræve en lang periode, før 9

10 gen og oplever en større følelse af selvtillid og fagligt engagement, hvilket tilmed kan have en afsmittende effekt på deltagelsen i de ikke-niveaudelte fag. den læringsmålstyrede undervisning er helt integreret, da læringsrationalet er betydeligt anderledes end det klassiske undervisningsparadigme. 4.5 Den åbne skole Intentionen med den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne bliver så dygtige, som de kan, samtidig med at de trives. Byrådet har fastsat mål og rammer for skolernes samarbejde med lokalsamfundets forenings- og kulturliv samt musikskoler og ungdomsskoler, mens det er skolebestyrelsen, der skal fastsætte principperne for samarbejdet. Det er den enkelte skoles leder, der beslutter, hvordan samarbejdet i praksis skal tilrettelægges. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at alle skoler har én eller flere samarbejdspartnere. De fleste af skolerne samarbejder i skoleåret 2015/16 med ungdomsskolen (90 % af skolerne), ungdomsuddannelserne (83 % af skolerne) samt med idrætsforeninger (77 %). Der er generelt en tendens til, at skolerne i indeværende skoleår i lidt højere grad end sidste år samarbejder med eksterne parter. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? 100% 80% 60% 40% 20% 21% 90% 83% 77% 58% 48% 35% 38% 25% 40% 0% Udover de ovennævnte muligheder svarer flere skoleledere i spørgeskemaet, at der også samarbejdes med den lokale kirke, lokalcentre, medborgerhus samt venskabs/samarbejdsskoler i udlandet. I Aarhus har skolerne gode muligheder for at finde samarbejdspartnere, som kan bidrage til børnenes læring. Læringstilbud målrettet børn og unge er samlet i ULF i Aarhus (ULF er en forkortelse for undervisningsog læringsforløb). En sammenligning af skoleledernes svar i forhold til sidste års undersøgelse tegner et billede af, at kendskabet til portalen Den åbne skole i Aarhus, herunder ULF-tilbud er betydeligt højere i 2015 end det var tilfældet ved samme tid i En række skoleledere bemærker i den forbindelse, at der har været besøg af repræsentanter fra ULF, som har informeret om "den åbne skole i Aarhus" og ULF-tilbud. 10

11 I hvor høj grad vurderes det, at skolens lærere har kendskab til og anvender portalen 'Den åbne skole i Aarhus' herunder ULF tilbud? 50% 40% 30% 20% 10% 0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke ,3 % af skolerne har indgået eller planlægger at indgå mere formaliserede skriftlige partnerskabsaftaler. Det er færre skoler end I reformens første år, hvor 69 % af skolerne planlagde at indgå partnerskabsaftaler. Flere skoleledere kommenterer i den forbindelse i spørgeskemaundersøgelsen, at det er et aspekt af reformen, de endnu ikke er kommet til. Har skolen indgået/planlægger skolen at indgå partnerskabsaftaler? 43,8% Ja 56,3% Nej I skoleåret 2015/6 er det i særlig grad ungdomsskolen (40 % af skolerne), virksomheder (27 % af skolerne) og idrætsforeninger (27 % af skolerne), som skolerne har indgået eller planlægger at indgå partnerskabsaftaler med. Børn og unge Forældre Medarbejdere Ledelse Eleverne oplever i varierende grad, at der gøres brug af samarbejde med lokale samarbejdspartnere. Særligt er det idrætsforeningerne, som eleverne fremhæver som samarbejdspartnere. De er glade for den åbne skole. På to skoler pointeres det dog, at udbyttet sjældent er ret stort rent fagligt, men at det Den åbne skole har ikke været særskilt prioriteret i tre af de fire skolebestyrelser. Tre af de fire bestyrelser ser et potentiale på sigt, men mener at det er vigtigt at der er ro på motoren internt, før man begynder at inddrage andre udefra. For to af de tre skoler er en anden årsag til den manglende prioritering heraf, at Ufleksible rammer ift. skemalægningen gør, at flere af medarbejdergrupperne oplever, at det kan være svært at lave aftaler med lokale samarbejdspartnere f.eks. om arrangementer der afvikles på en bestemt dato. Medarbejderne fra to af skolerne ser et udviklingspotentiale ift. den åbne skole, men mener ikke, at Samtlige ledelser pointerer, at deres skole samarbejder med parter udenfor skolen, men kun en enkelt skole har et formaliseret samarbejde. To af ledelserne vil gerne prioritere den åbne skole højere, end hvad tilfældet er på nuværende tidspunkt - de har ambitioner om, at dette skal udnyttes mere på sigt, men anfø- 11

12 fungerer rigtig godt i forhold til at styrke klassefællesskabet/det sociale sammenhold. skolerne er placeret i områder med få foreninger. Den sidste skolebestyrelse ser derimod et stort potentiale i den åbne skole og oplever tilsvarende, at børnene har stor glæde heraf særligt samarbejdet med idrætsforeninger. det endnu har været et reelt indsatsområde på lige fod med de resterende elementer af reformen. Yderligere to skoler ser tilsvarende et stort potentiale, men finder det svært at efterleve i praksis, fordi de geografisk er placeret i foreningsfattige områder. Endelig har en enkelt skole pædagogiske og didaktiske overvejelser ift. at inddrage eksterne samarbejdspartnere. rer, at det til en start er vigtigst at få implementeret interne skal-tiltag fra reformen, før eksterne kantiltag prioriteres. Tre af ledelserne beskriver, hvordan samarbejde med særligt fritidsklubber og musikskoler besværliggøres af økonomiske faktorer. 4.6 Lektiehjælp og faglig fordybelse I skoleåret 2014/15 var lektiehjælp og faglig fordybelse et tilbud, der var afsat et bestemt antal timer til, som eleverne frivilligt kunne deltage i om eftermiddagen. Fra skoleåret 2015/16 er det ikke længere frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse. Lektiehjælp og faglig fordybelse er i højere grad en integreret del af den øvrige undervisning, og skolerne har frihed til at tilrettelægge skoledagen i overensstemmelse med lokale ønsker og behov. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de nye bestemmelser afspejler sig i forhold til omfanget af lektier, som eleverne skal lave derhjemme. På alle trinnene vurderer skolelederne således i mindre grad i 2015 end i 2014, at eleverne får lektierne med hjem. Får eleverne stadig lektier for, som de skal lave derhjemme? Udskolingen (2014) 4% 40% 48% 2% Udskolingen (2015) 31% 60% 2% Mellemtrinnet (2014) 21% 52% 21% Mellemtrinnet (2015) 6% 56% 29% Indskolingen (2014) 8% 42% 44% Indskolingen (2015) 4% 40% 38% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Flere skoleledere peger dog i spørgeskemasvarene på, at det er vigtigt, at forældrene fortsat er involveret i, hvordan eleverne opnår de læringsmål, der er stillet for deres børn. De lektier, som fortsat gives med hjem, kan have meget forskellig karakter, men der er i særlig grad tale om læsning og læseopgaver. 12

13 Lektiehjælp og faglig fordybelse varetages typisk kun af lærere i udskolingen, mens den i indskolingen og på mellemtrin typisk varetages af såvel lærere som pædagoger. Hvem varetager typisk lektiehjælp og faglig fordybelse? Kun pædagoger 0% 0% 8% Lærere og pædagoger 17% 42% 65% Kun lærere 27% 58% 83% 0% 25% 50% 75% 100% Udskolingen Mellemtrinnet Indskolingen Udover skolens lærere og pædagoger nævnes en række andre parter, der bidrager med hjælp til lektier og faglig fordybelse, herunder fx pædagogmedhjælpere, klubmedarbejdere, forældre, frivillige, Red Barnet, Røde Kors Ungdom, Boligsocial indsats, mentorer osv. Som følge af reformen og den obligatoriske lektiehjælp peger flere skoleledere på, at forståelsen af lektiebegrebet er under udvikling, og på flere skoler er der faglige processer i gang om, hvordan skolens tolkning og håndtering af lektier og faglig fordybelse bedst afspejler den nye kontekst. Børn og unge Forældre Medarbejdere Ledelse Elevernes erfaringer med lektiehjælpen er blandede. På flere af skolerne har eleverne en positiv indstilling til den obligatoriske lektiehjælp. Det giver mulighed for at få lavet lektier i skolen, så man kan tænke på noget andet, når man har fri. Samtidig kan nogle lektier/faglig fordybelse laves som gruppearbejde, hvilket ikke var muligt med hjemmelektier. Flere andre steder giver eleverne udtryk for, at det burde være frivilligt for eleverne ligesom sidste år. På 4 ud af 5 skoler bemær- De interviewede forældre giver udtryk for delte meninger om lektiehjælpen. På en af skolerne bakker de deltagende forældre entydigt op om, at lektiehjælpen skal være obligatorisk for alle. De fleste af de interviewede forældre på de andre skoler synes dog at mene, at det bør være op til den enkelte skole eller eventuelt den enkelte familie, at bestemme om/hvordan lektiehjælpen skal foregå. Det synes at være en fælles tilgang, at lektiehjælpen er et udmærket tiltag for fagligt svage Flere medarbejdere giver udtryk for, at lektiestøttetimerne indtil videre har været for sparsomt bemandede, og at meget af tiden går med at sørge for ro blandt en mindre gruppe af elever. Medarbejderne oplever særligt, at eleverne er trætte i eftermiddagstimerne. Erfaringen er, at det kan være svært at få eleverne til at arbejde selvstyrende med lektier på dette tidspunkt, hvor styret undervisning opleves som mere givende. Nogle af medarbejderne har erfaring for, at det De interviewede skoleledelser ser overvejende positive potentialer i forhold til lektiehjælp og faglig fordybelse. Den obligatoriske lektiehjælp fra skoleåret 2015/16 er lettere at strukturere og tilrettelægge. Nu hvor det er obligatorisk, giver det god mening, sidste år oplevede vi mange børn, der blev meldt fra. På flere af skolerne har man arbejdet med at omdefinere det traditionelle lektiebegreb, fx gennem sondring mellem lektier og faglig fordybelse, sondring mellem flere forskellige 13

14 ker eleverne, at larm, manglende fokus og koncentration kan være et stort problem under lektiehjælpen. Herudover oplever eleverne på flere skoler, at der er for få lærere / pædagoger til for mange børn, når der er lektiehjælp, og at medarbejderens fagkompetencer ikke altid dækker de fag, der ønskes hjælp i. børn fra mindre ressourcestærke familier, som kan få en faglig understøttelse, som de ellers ikke vil opnå derhjemme. Men de fagligt stærke elever oplever det nogle gange mindre meningsfuldt. Det kan desuden være en udfordring for forældrene, at det er blevet sværere at følge med i, hvor børnene befinder sig niveaumæssigt. modsat intentionerne med reformen er de fagligt stærke elever, der profiterer mest af lektiehjælpen, mens de svage elever ofte er ufokuserede på grund af tidspunktet på dagen eller den manglende styring. Flere medarbejdere foreslår bl.a. at differentiere lektiehjælpen mere eller selektere i, hvilke elever, der har behovene. lektietyper, og sondring mellem, hvad eleven skal lave på skolen, og hvad eleven skal lave derhjemme. Ledelserne peger også på vigtigheden i at arbejde med differentiering i lektiehjælpen, idet alle elever ikke nødvendigvis skal lave det samme eller bruge samme læringsmetode. 4.7 Understøttende undervisning Undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Af spørgeskemasvarene fremgår det, at den understøttende undervisning på nuværende tidspunkt i meget høj eller i høj grad har fokus på elevernes trivsel og sociale kompetencer (82 % af skolerne), motion og bevægelse (69 % af skolerne) og det fagrelaterede indhold (63 % af skolerne). På en tredjedel af skolerne er der meget fokus på koblingen mellem teori og praksis. I sammenligning med svarene sidste år er der en tendens til, at særligt motion og bevægelse fylder mere i den understøttende undervisning i Hvad er der fokus på i den understøttende undervisning? Elevernes trivsel og sociale kompetencer 17% 65% 19% 0% Det fagrelaterede indhold 13% 50% 35% 0% 2% Motion og bevægelse 17% 52% 29% 2% 0% Velfungerende læringsfællesskaber 4% 54% 31% 2% 6% Kobling mellem teori og praksis 4% 29% 54% 79% 4% 0% 8% Andet 10% 0% 25% 50% 75% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ikke besvaret Flere skoleledere bemærker i spørgeskemaet, at fokus er meget afhængig af elevernes alder og den enkelte klasses konkrete mål og temaer. Fokus er forskelligt i afdelingerne og i forhold til, hvor mange understøttende timer en årgang har. I udskolingen indgår understøttende undervisning fx i forbindelse med linjetoning og flere skoler prioriterer klassens tid som en del af understøttende undervisning. 14

15 Skoleledernes svar viser endvidere, at den understøttende undervisning på langt de fleste skoler (92 %) ligger spredt ud over hele skoledagen, mens få skoler (8 %) placerer det i større blokke af halve dage. Det er samme fordeling som sidste år. Understøttende undervisning varetages af både lærere og pædagoger, men med en overvægt af lærere i udskolingen. Samtidig svarer lidt over halvdelen af skolerne, at lærere og pædagoger kun i nogen eller i mindre grad samarbejder om indholdet i den understøttende undervisning. Det er på samme niveau som i 2014-undersøgelsen. Flere skoleledere bemærker i den forbindelse, at der pt er stor fokus på udviklingen af lærer-pædagog samarbejdet, men at det fortsat kan været tidsmæssigt og organisatorisk udfordrende at skabe rammerne om fælles møde- og forberedelsestid, så samarbejdet kan komme godt i stand. Børn og unge Forældre Medarbejdere Ledelse Eleverne har varierende erfaringer med understøttende undervisning. På en skole mener eleverne ikke, at det findes. Her har eleverne svært ved at definere forskellen på understøttende og fagopdelt undervisning. På en anden skole er timerne organiseret ved holddeling, hvorved eleverne oplever et bedre fællesskab med andre elever. Herudover kædes det flere steder sammen med lektiehjælp og studietid. Forældrene er overvejende positive i forhold til understøttende undervisning og de potentialer, der ligger i disse timer. Der opleves flere steder et udmærket samspil med fagopdelt undervisning. Det nævnes, at timerne kan være særligt gavnlige for bogligt svage elever, der drager nytte af en aktiv og anvendelsesorienteret tilgang. Det fungerer ifølge flere forældre særligt godt, når der er pædagoger med til den understøttende undervisning. De fleste forældre går ind for at beholde understøttende undervisning, men hvis det kunne være op til skolerne selv at bestemme, ville det være at foretrække. Medarbejderne har blandede erfaringer. Der er generelt ved at opstå lovende lærer-pædagog samarbejder om understøttende undervisning. Men der skal stadig arbejdes på en fælles struktur og tilgang. Det er meget op til den enkelte lærer og pædagog at skulle definere indholdet. For pædagogerne kan det endvidere være en stor udfordring at skulle stå med forløbene selv. Ofte kræver aktiviteterne meget forberedelse, som der ikke altid opleves, at der er dækning for. Flere medarbejdere giver udtryk for, at de hellere ville være foruden den understøttende undervisning. Ledelserne giver udtryk for, at understøttende undervisning har fleksible rammer og bruges til flere forskellige faglige formål: forskellige projekter, musicals, timeløse fag, seksualundervisning, færdselslære, klassens tid. Herudover arbejder pædagogerne bl.a. med at understøtte trivsel, social læring osv. De fleste af de interviewede ledelser hæfter sig ved potentialerne i understøttende undervisning, idet det tilgodeser variation i skoledagen og udviklingen af sociale kompetencer, mens en af ledelserne vil være positiv stemt over for at kunne søge om dispensation for det. 15

16 Hvem varetager typisk den understøttende undervisning? Andre Kun pædagoger Lærere og pædagoger Kun lærere 0,0% 2,1% 2,1% 2,1% 0,0% 8,3% 0,0% 27,1% 35,4% 62,5% 70,8% 89,6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Udskoling Mellemtrinnet Indskoling På baggrund af svarene om skolernes arbejde med inkluderende læringsmiljøer tegner der sig et billede af, at den understøttende undervisning og lektiehjælp begge er elementer, der kan fremme arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. 23 % af skolelederne mener, at den understøttende undervisning i meget høj grad eller i høj grad har bidraget til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, mens 26 % mener, at lektiehjælp i meget høj eller høj grad har bidraget til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. 4.8 Motion og bevægelse Eleverne i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelsen skal være med til at styrke børn og unges sundhed og trivsel samt understøtte læring i skolens fag. Alle former for bevægelse i skolen skal samtidig have et pædagogisk sigte. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at de daglige 45 minutters motion og bevægelse på langt de fleste skoler indgår i både den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning, når der ses bort fra den del der ligger i idrætstimerne. Særligt i indskoling og på mellemtrin varetages motion og bevægelse både af lærere og pædagoger. I udskolingen varetages motion og bevægelse på de fleste skoler (79 %) kun af lærere. Hvem varetager typisk motion og bevægelse? Andre Kun pædagoger 2% 6% 6% 0% 0% 15% Lærere og pædagoger 19% 69% 79% Kun lærere 79% 25% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Udskoling Mellemtrinnet Indskoling 16

17 Det fremgår af svarene, at skolerne fx kombinerer skemalagte bevægelsesbånd i den understøttende undervisning med bevægelse som integreret dimension i den fagdelte undervisning. Det varierer ofte fra årgang til årgang afhængig af, hvor meget plads der er til understøttende undervisning på årgangene og hvor meget idrætsundervisning, der er. Nogle skoler placerer bevægelsesbåndet om morgenen, mens andre lægger det i sammenhæng med elevernes middagspause og frikvarter. Børn og unge Forældre Medarbejdere Ledelse Eleverne har forskellige erfaringer med motion og bevægelse alt efter hvilken skole og årgang, der er tale om. Nogle steder er der indlagt faste bevægelsesbånd, andre steder tænkes det ind i undervisningen og på en af skolerne anspores eleverne også til mere fysisk aktivitet i frikvartererne. Ifølge eleverne er kvaliteten meget afhængig af den enkelte lærers engagement og kreativitet. Særligt på én skole kan eleverne ikke mærke, at der er kommet mere motion og bevægelse som følge af reformen. Forældrene er generelt positive i forhold til skolernes arbejde med motion og bevægelse. Særligt på tre skoler er forældrene meget positive i forhold til samspillet mellem bevægelse og undervisning. På en skole har flere forældre et indtryk af, at lærerne har svært ved at gøre bevægelsesaktiviteterne meningsfulde og integrere dem i skoledagen. Det kan i forældrenes øjne skyldes, at lærerne ikke har tilstrækkelig tid til at tilrettelægge bevægelsens faglige aspekt, der understøtter læringen. Medarbejderne nævner flere gode eksempler på, at det lykkes at gøre bevægelsen fagligt orienteret, men at det også kan blive kunstigt, når bevægelse ikke blot kan stå alene, men skal have et pædagogisk sigte. Det kan være udfordrende for lærere, der ikke har linjefag i idræt at integrere motion og bevægelse meningsfuldt i fagene. Der savnes flere redskaber og inspiration. En anden udfordring består i, at tilrettelæggelse og forberedelse er meget ressourcekrævende. Ledelserne fremhæver generelt, at der foregår rigtig meget motion og bevægelse på skolerne, selv om det stadig er et udviklingsområde. Et sted tænkes motion og bevægelse meget skemalagt og struktureret, mens en anden ledelse lægger op til, at elementet tænkes mere dynamisk ind i de øvrige dele af skolens hverdag, og at der tages afsæt i, at de 45 min. motion og bevægelse skal ses som et gennemsnit hen over året. En af ledelserne fremhæver den konsulentunderstøttelse, der har fundet sted. 4.9 Udvikling af udskolingen Med reformen er der sat styrket fokus på videreudvikling af udskolingen med sigte på at skabe gode forudsætninger for overgang til ungdomsuddannelse. Der er bl.a. indført obligatorisk valgfag fra 7. klasse, som kan sammensættes lokalt. Herudover er der skabt mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af linjer og faglig toning af udskolingen. I alt 13 % af skolerne har i skoleåret 2015/16 etableret udskolinglinjer (toning), hvilket er én skole mere end i 2014/ skoler påtænker dog at etablere udskolingslinjer i 2016/17. 17

18 Har skolen etableret udskolingslinjer (toning) i indeværende skoleår? % 90% % 88% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Som eksempler på linjer nævnes i spørgeskemaundersøgelsen følgende: science, innovation, kulturfag, advanced english, sundhed og musik, gymnasial studieretning og erhvervsrettet studieretning, international linje, medielinje. Børn og unge Forældre Medarbejdere Ledelse Flere af eleverne har positive erfaringer med forskellige lokale valgfagsudbud. Eleverne bakker generelt op om muligheden for gennem valgfag at møde elever fra andre klasser, årgange og gerne fra andre skoler i tilfælde af skolesamarbejde om valgfag. Flere elever nævner dog en udfordring omkring logistik og transport til og fra valgfagene. På én skole savner eleverne mere hjælp fra UU-vejleder ift. afklaring af fremtiden og brobygningen til ungdomsuddannelse. Flere af bestyrelserne har ikke været involveret i udskolingen og forældrene har begrænset kendskab til udviklingen på området. Andre hæfter sig ved positive udskolingstiltag, herunder praktikforløb, formidling af fritidsjob, deltagelse i uddannelseskaravanen, samarbejde med universitetet vedr. teknik mv. Medarbejderne nævner bl.a. gode samarbejder med UU samt med FU fx omkring ikke-uddannelsesparate elever, som har afprøvet forskellige håndværksfag. Der er særligt fokus på valgfagsudbuddene og på samarbejde med ungdomsskolen. En af skoleledelserne nævner, at man har valgt at profilere sig på generel høj faglighed frem for en særlig faglig udskolingslinje. En anden skoleledelse fremhæver et initiativ omkring kreative specialer som har fokus på at eleverne skal vælge og udvikle deres egne projekter Pædagogisk IT Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. Børn og unge Forældre Medarbejdere Ledelse Elevinterviewene giver et entydigt billede af, at it er en fuldt integreret del af elevernes skoledag. Det er kun i faget idræt, vi ikke bruger en computer!. Ele- Sammenfattende er forældrene overvejende positive over for brugen af it i skolen. Det giver god adgang til en bred vifte af læremidler, nye muligheder for Medarbejderne svarer overvejende, at brugen af it fungerer godt, særligt for de lærere og pædagoger der er rustede til it. Den største udfordring er, at det kræver Ledelserne vurderer generelt at brugen af pædagogisk it er inde i en god udvikling. Det er en succes med it i undervisningen, når vi ikke bare snakker om at 18

19 verne er generelt positive og ser det som et godt værktøj, som også hjælper og aflaster lærerne. På flere af skolerne peger eleverne dog på, at det er en udfordring, at computerspil mv. kan være en stor distraktionsfaktor. digitale formidlinger af opgaver, bedre muligheder for differentiering osv. En række forældre gør dog opmærksom på, at især ipads kræver styring, så de i lektionerne ikke bliver brugt til andet end læring. Flere forældre savner i den forbindelse mere brug af bøger frem for fx læsning på ipads og der gøres opmærksom på, at børnenes finmotorik ikke udvikles på samme mådes om tidligere. meget fokus at sikre, at børnene ikke bruger computeren til spil eller sociale medier i undervisningen, særligt i forbindelse med princippet om bring your own device, hvor lærerne ikke har styring med indholdet på de medbragte enheder. anvende it i undervisningen, men bare gør det. Ledelserne nævner samtidig en række tiltag til digitalisering og brug af pædagogisk it, herunder smartboards, projektorer, ipads, arbejde med google-drev, adgang til online læringsportaler samt lærere, som er med i de 32 mv. Det pædagogiske læringscenter skal være skolens innovative, formidlende og pædagogiske kraftcenter. Med reformen og bekendtgørelsen om pædagogiske læringscentre fra 2014 lægges der vægt på, at læringscentret skal fremme elevernes læring og trivsel ved at sikre læringsrelaterede aktiviteter samt inspirere og understøtte det undervisende personale, bl.a. med brug af digitale medier. Det pædagogiske læringscenter er/forventes implementeret i skoleåret 2014/15 (19 % af skolerne), i skoleåret 2015/16 (31 % af skolerne) og 2016/17 (50 % af skolerne). Hvor langt er skolen i organiseringen af det pædagogiske læringscenter? Forventes implementeret i skoleåret: 2016/17 50% 2015/16 31% 2014/15 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 4.11 Nye opgaver for skolebestyrelserne Folkeskolereformen har betydet friere rammer for valg til bestyrelsen samt nye opgaver, rammer og muligheder for skolebestyrelserne. Reformen gør det bl.a. relevant for skolebestyrelse at revidere eller nyformulere en række principper. 85 % af skolebestyrelserne har på nuværende tidspunkt i 2015 fastsat principper for samarbejdet mellem skole og hjem mod 58 % i Tilsvarende har 54 % af bestyrelserne på nuværende tidspunkt i 2015 fastsat principper for holddannelse mod 29 % i Endelig har 44 % af bestyrelserne på nuværende tidspunkt fastsat principper for den understøttende undervisning set i sammenligning med 13 % i

20 Har skolebestyrelsen fastsat principper for samarbejdet mellem skole og hjem samt skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet? 85% 15%... holddannelse?... den understøttende undervisning? 44% 54% 56% 46% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Er fastsat Fastsættes inden skoleårets afslutning Der er mulighed for, at eksterne repræsentanter kan indgå i skolebestyrelsen. I Aarhus er det således delegeret til den enkelte skolebestyrelse inden for rammerne af de nationale bestemmelser at beslutte sammensætningen af skolebestyrelsen, herunder antal forældre-, medarbejder-, elevrepræsentanter samt repræsentanter fra det lokale erhvervs- og foreningsliv og uddannelsesinstitutioner. I alt 7 skoler har i skolebestyrelsen en eller flere eksterne repræsentanter fra det lokale erhvervs- og foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner, hvilket er samme antal som i sidste års undersøgelse. De eksterne repræsentanter kommer fra lokalråd, fællesråd, fritidsforening, idrætsforening, erhvervsskoler og gymnasier. Er der i skolebestyrelsen repræsentanter fra det lokale erhvervs og foreningsliv, eller fra de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner? 85% 8% 6% Ja, 1 repræsentant Ja, 2 repræsentanter Nej I alt 7 skoleledere anfører, at skolebestyrelsen har fastsat øvrige principper i forbindelse med skolereformen udover de lovpligtige. Det er samme antal som i 2014-undersøgelsen. Som eksempler nævnes principper for elevplaner, lektiehjælp og faglig fordybelse, værdiregelsæt, bevægelse i undervisningen, lærernes forberedelse, voksenskift i klasserne, vikardækning. Forældre Der er generelt en oplevelse blandt forældrene i bestyrelserne af at være orienteret og involveret i udmøntningen af reformen på skolerne. Reformen har været drøftet løbende på ordinære bestyrelsesmøder og i forbindelse med særlige arrangementer, fx en proces med et helt område, hvor der var dialog om, hvordan man kan skrue et skoleskema sammen. I en af bestyrelserne er vurderingen dog, at man kunne have været mere involveret i processen. 20

21 4.12 Videreførelse af et attraktivt SFO-tilbud og samarbejdet ml. SFO og undervisningsdel Den længere skoledag for børn i indskolingen har betydet nye vilkår for SFO en, og tilgangen i Aarhus er, at SFO fortsat spiller en vigtig rolle for børnenes sociale kompetence og alsidige udvikling, ligesom samarbejdet mellem undervisning og SFO er afgørende for børnenes trivsel. Fritidsopgaven i SFO og klubber løses af pædagoger med opmærksomhed på børn og unges sociale kompetencer og relationer og bidrager afgørende til den enkeltes mulighed for at deltage i både faglige og sociale fællesskaber. Forældre Medarbejdere Ledelse Forældrene har vidt forskellige perspektiver på SFO ens fremtid fra skole til skole. På en skole er der en stor bekymring for, at SFO en bliver reformens store taber, da den er presset på ressourcer og rammer. Derfor fylder SFO-relaterede diskussioner meget på bestyrelsesmøderne. På en anden skole beskrives SFO en af forældrene som et fortsat populært og attraktivt tilbud. Der synes at være enighed om, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger i den samlede skoledag er lovende. Det kan fx bevirke, at konflikter mellem elever løses bedre, og det bidrager til trivsel. Et sted beskrives pædagogerne som de gennemgående voksne, der samler årgangene, mens lærerne mere kommer ind og ud af klasserne. Flere steder peges der på, at pædagogerne er aktive i lektiehjælp og understøttende undervisning mv. lige indtil SFO en åbner. Som følge deraf er der en oplevelse af, at der er mindre tid til at forberede strukturerede aktiviteter i SFO en, som får mere karakter af et pasningstilbud end før. Flere medarbejdere udtrykker, at der savnes mere SFO-tid, hvor der kan udøves mere sammenhængende kvalificeret fritidspædagogik. Der opleves færre muligheder for at tage på ture som følge af færre medarbejderressourcer i SFO. Hvor der tidligere var mere efterspørgsel efter strukturerede aktiviteter i SFO, opleves der nu mere behov for ro for børnene efter en lang skoledag. Ingen af de deltagende ledelser har oplevet nævneværdige fald i SFO ernes dækningsgrad som følge af de længere skoledage, men der er et stort fokus på at fastholde SFO som et attraktivt tilbud. En positiv sideeffekt af reformen er, at gode aktiviteter som før kun foregik i SFO nu kan trækkes ind som en del af skoledagen. Det giver en større faglig spændvidde. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger vurderes generelt som godt. Det nævnes af en af ledelserne, at pædagogerne i stigende grad kan se sig selv i opgaven det styrker pædagogens faglige fundament og styrker samtidig lærerens blik for, hvorledes pædagogen kan anvendes i undervisningen. Det nævnes i den forbindelse, at pædagogerne opleves at være blevet mere bevidste om eget fag og mulighederne heri. Men samtidig anerkender skoleledelserne generelt, at pædagogerne har været udfordrede af reformen, og at nogle pædagoger har følt, at de gik på kompromis med deres pædagogiske kerneydelse Betydning af folkeskolereformen ift. fritids- og ungdomsskoleområdet Folkeskolereformen har betydet ændringer og tilpasninger på FU-området. De fritidspædagogiske tilbud er en væsentlig del af tilbuddene til børn og unge; tilbud med en selvstændig betydning. Fritidstilbuddet har fokus på den enkeltes mulighed for at deltage i både faglige og sociale fællesskaber. Børn og unge i FU-tilbud Forældre FU-medarbejdere FU-ledelse De unge giver generelt udtryk for, at de kan mærke, at de har fået mindre tid Bestyrelsen har været meget optaget af, hvordan reformen påvirker fritidsom- Medarbejderne giver udtryk for, at man i FU har søgt at tilpasse sig den nye skole- Ledelsen har været optaget af den strukturelle omvæltning, som reformen har 21

22 til at dyrke fritidsinteresser og til at besøge klubben grundet de længere skoledage. Nogle har svært ved at se pointen i at tage i klub, fordi deres tid til at være i klubben om eftermiddagen er væsentligt reduceret. Klubben bruges også af nogle som et pitstop inden man skal videre til fritidsjob eller sportsgren, og her opleves opholdet i klubben som meget flygtigt. De unge vurderer dog stadig, at klubtilbuddene har en høj kvalitet. Det fremhæves bl.a., at åbningstiden i en af klubberne er ændret, så der er åbent til kl. 22, hvilket de unge sætter stor pris på. rådet, og om børnene og de unge fortsat vil bruge tilbuddene. Medlemstallet er ikke faldet i dette område, men klubaktiviteten og brugsmønstret har ændret sig. Differentieret kontingent er en mulighed, bestyrelsen har bakket meget op omkring. Det kan være en måde at sætte ind over for bestemte målgrupper for at få dem til at benytte tilbuddene og derved fastholde medlemstallet. dag ved at rykke åbningstiderne og holde mere aftenåbent. Der opleves et pres på klubberne, når børnene får fri fra skole, hvor det tidligere var mere spredt. Medarbejderne oplever, at børnene generelt er mere trætte end før, og har sværere ved at binde sig til arrangementer og lignende. De har ikke brug for samme aktivitetsniveau, men har brug for at hænge ud og slappe af. indvarslet på FU-området. De ekstra timer, som børnene går i skole, har stor betydning for FU-området. Det har betydet, at man har måttet redefinere og tilpasse indhold, pædagogik og struktur. Selvom ledelsen fortsat kan registrere et stabilt medlemstal, er der bevidsthed om at FUtilbuddene er sårbare i forhold til skoleskemaernes sammensætning. Ledelsen oplever en stigning i antallet af børn med specialaftaler, som har vanskeligt ved at klare de lange skoledage og derfor kommer i klubben i stedet Samarbejde mellem fritids- og ungdomsskoleområdet og skolen Folkeskolereformen lægger op til et endnu tættere samspil mellem skole og fritid med afsæt i de enkelte børn og unge. Det tættere samspil er relevant for børnenes samlede skole- og fritidsliv. Børn og unge i FU-tilbud Forældre FU-medarbejdere FU-ledelse For de unge i ungerådet synes der at være en klar skelnen mellem indholdet i skolen og i de respektive klubber, de går i. Det er i udpræget grad fællesskabet og det sociale aspekt, der er omdrejningspunktet i klubberne. Der går en klap ned efter kl. 14, som gør at man ikke kan lære mere fagligt, når man kommer i klub. I klubben er det, det sociale som er i sigte. I forhold til valgfag oplever de unge, at ungdomsskolen var mere involveret i valgfagsudbuddet i 2014/15 end i år. Det ople- Bestyrelsen har som optakt til høring om ny FU-plan diskuteret, hvad der er fritidsområdets kerneopgave, og hvordan balancen er mellem den fritidsmæssige forpligtelse (fx omkring udsatte børn og unge) og understøttelsen af folkeskolen. Dette handler også om prioriteringen af de økonomiske ressourcer. Bestyrelsen har været aktiv i forhold til samarbejde med skolerne om lokale valgfag, ligesom overgangen mellem skole/klub og ungdomsuddannelse har været et tema i forbindelse med Medarbejderne oplever generelt, at FU har masser at byde ind med som aktiv samarbejdspartner til fremtidens skole. Relationsarbejde, udvikling af sociale kompetencer, kreativitet og entreprenørskab, friluftsliv, håndværkskompetencer mv. Der samarbejdes om en lang række aktiviteter, herunder valgfag, understøttende undervisning, studietid, bevægelsesbånd, netværksmøder, skole-hjem samtaler, forældremøder mv. Erfaringerne er dog, at samarbejdet er tættere med nogle skoler end med andre. Der savnes i Lederne oplever, at samarbejdet med skolerne varierer og generelt kan udfoldes mere. Idet der er stor forståelse for, at skolerne har været pressede af reformen, er der samtidig en oplevelse af, at skolerne i de første 1½ år af reformen har måttet koncentrere kræfterne på de indre linjer, og at de har haft begrænset overskud til bl.a. samarbejdet med FU. Dette nævnes også som en udfordring i interviewet med FU-medarbejderne. Ledelsen peger i den forbindelse på, at skoleledelser og FU- 22

23 ver de som et stort kvalitetstab. Samtidig oplever de, at det primært er lærerne, der varetager valgfagene nu modsat tidligere hvor det i høj grad var klubpædagoger. De unge beskriver klubpædagogerne som gode til at afvikle varierende aktiviteter uden for undervisningen. I forhold til overgang til ungdomsuddannelse nævner de unge, at kun dem, der ikke er uddannelsesparate får en privat samtale med UU-vejlederne, hvilket de synes er ærgerligt, da flere kan have gavn af det. De unge oplyser, at de i høj grad snakker med klubbens pædagoger eller med forældrene om, hvad de gerne vil efter 9. klasse. FU-områdets bidrag til understøttelse af 95 % målsætningen. I den forbindelse nævnes det som vigtigt, at FU har en særlig opgave i forhold til at bakke op om de udsatte unge. Det påpeges, at ungdomsskoleindsatsen er opkvalificeret meget. Ungdomsskolen har på mange områder et godt samarbejde med skolerne. den forbindelse en mere forpligtende samarbejdspraksis. Medarbejderne peger på, at det også handler meget om tydelig ledelse og tæt dialog mellem skole og FU. Ungdomsskolen er med i uddannelsesparathedsmøder og gør indsatser for unge der er vurderet ikkeuddannelsesparate samt laver overgangsmøder i samarbejde med UU. Endvidere varetages undervisning for enkelte unge, der vanskeligt kan rummes i folkeskolen. Der er dog en oplevelse af, at ungdomsskolens ressourcer kan udnyttes endnu bedre, fx i forhold til forløb for de unge, der bidrager til at afklare de unges muligheder. ledelse skal søge at skabe et fælles vi. Det er vigtigt, at FU byder sig til med synlige kvaliteter og bud på løsninger, men det er også vigtigt, at skoleledelsen tydeligt signalerer, at den gerne vil samarbejdet med FU. Den relationelle koordinering, med hyppige møder og opbygning af relationer nævnes som et vigtigt redskab. Her bemærkes det, at både lokale ledelser og områdechefer har en opgave. Det pointeres derudover, at samarbejdet mellem FU og skole skal times og tilrettelægges rettidigt. I forhold til skolernes skemalægning er der et ønske om at komme tidligere ind i planlægningsprocessen, frem for at FU først kobles på til sidst. 23

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE

BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE HVORDAN STÅR DET TIL MED REFORMEN? Folkeskolereformen kalder på nytænkning og omstilling

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Værdigrundlag og principper

Værdigrundlag og principper 10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer: Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Princip for undervisningens organisering

Princip for undervisningens organisering Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal

Læs mere

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a 1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere