Deltagere: Svend Hylleberg, Jes Madsen, Jeppe Dørup Olsen og Rebekka Sylvest

Transkript

1 Møde den: 1. august 2012 kl Lokale 015 i bygning 1431 Møde i Talentbåndet Dagsorden Deltagere: Svend Hylleberg, Jes Madsen, Jeppe Dørup Olsen og Rebekka Sylvest Afbud: Anne Marie Pahuus, Johnny Laursen, Per Baltzer Overgaard og Lise Wogensen 1. Godkendelse af mødets dagsorden og referat af mødet 22. maj 2012 Jf. vedlagte referat af mødet 22. maj 2012 Dato: 26. juli 2012 Sagsnr.: AU Ref: rsy Side 1/2 2. Høring af uddannelsesministerens debatoplæg Plads til talent Jf. vedlagte sagsfremstilling og bilag 3. Forskningspolitisk Råds årsrapport 2011 Jf. vedlagte sagsfremstilling og bilag 4. Møde i AU Forum for Talentudvikling 15. august 2012 Jf. vedlagte sagsfremstilling 5. Young Researchers Forum Jf. vedlagtes sagsfremstilling 6. Ph.d.-hjemmeside på dansk og engelsk Jf. vedlagte sagsfremstilling 7. Orienteringspunkter Status for PhD Planner Jf. vedlagte sagsfremstilling Tværgående strategiske midler Jf. vedlagte sagsfremstilling til universitetsledelsen 13. august samt bilag. EUA CDE Doctoral Week september 2012 Invitation til EUA CDE Doctoral Week i slutningen af september er sendt pr. mail jf. Aarhus Universitet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk 1

2 Eliteforsk rejsestipendier Der er intern deadline for hovedområdernes indstillinger af kandidater til Eliteforsk priser og Eliteforskrejsestipendier 3. september. Mail er udsendt til hovedområderne. Side 2/2 8. Eventuelt 9. Næste møder Der er aftalt følgende møder i Talentbåndet i 2012: 5. september kl oktober kl november kl (OBS: tidspunktet er flyttet efter ønske fra Svend Hylleberg) 5. december kl Møder i AU Forum for Talentudvikling: 15. august kl oktober kl december kl (OBS: er flyttet efter ønske fra Mette Thermansen) 2

3 Møde den: 22. maj 2012 Fuglsangs Allé Møde i Talentbåndet REFERAT Til stede: Svend Hylleberg, Anne Marie Pahuus, Johnny Laursen, Per Baltzer Overgaard, Jes Madsen, Lise Wogensen, Jeppe Dørup Olesen og Rebekka Sylvest Gæster: Helle Prætorius under punkt 2, Camilla Bjarnøe og Lars Ransborg under punkt Godkendelse af mødets dagsorden og referat af mødet 20. marts 2012 Punktet blev ikke drøftet på mødet. Såfremt der er evt. bemærkninger til referatet af mødet den 18. april 2012, er de velkomne. 2. Drøftelse af dagsorden for det kommende møde i AU Forum for Talentudvikling 26. juni 2012 Næstformand for AU Forum for Talentudvikling Helle Prætorius deltog i båndets drøftelse af dagsordenen til det kommende møde i forummet 26. juni Der var enighed om, at der på det første møde med AU Forum for Talentudvikling den 18. april 2012 var en rigtig god dialog blandt deltagerne. Der var forslag om, at forummet løbende skal have tilbagemeldinger fra Talentbåndet om status for de temaer, som drøftes i forum. Der var enighed om, at det i nogle tilfælde kan være brugbart, hvis forummet som supplement til referatet sammenskriver et form for høringssvar/statement til brug for den videre proces af udvalgte emner. Det blev besluttet, at der udformes en dagsorden til mødet den 26. juni med oplæg til drøftelse fra Lise Wogensen om kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne og Johnny Laursen om internationalisering af ph.d.-uddannelserne. Indsatsområderne målrettet rekruttering til ph.d.-uddannelsen og et differentieret arbejdsmarked for ph.d.-dimittender vil blive sat på dagsordenen på mødet den 15. august Tværgående strategiske midler i 2012 Talentbåndet besluttede at indstille til universitetsledelsen, at der afsættes midler til: 3

4 Ansættelse af en medarbejder i Karrierecenteret for en to årig periode til udvikling af karrierevejledningstilbud for alle universitetets ph.d.-studerende Udarbejdelse af en tilfredshedsundersøgelse blandt ph.d.-studerende om ph.d.- vejledningen til brug for kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne Udvikling og udbud af nye ph.d.-kurser for universitetets ph.d.-studerende inden for mere snævre fagområder og evt. generiske ph.d.-kurser i på tværs af ph.d.-skolerne. Der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af ph.d.- skolerne, som vil komme med input til kursernes omfang og indhold. Afholdelse af en europæisk rekrutteringskampagne i 2014 og evt. halvdelen af 2013, der profilerer mulighederne for at tage en ph.d.-uddannelse ved AU Top-up stipendier til internationale ph.d.-studerende, der blot medbringer et mindre ph.d.-stipendium. Der udarbejdes en projektbeskrivelse samt budget for hvert af de nævnte projekter som bilag til talentbåndets indstillinger til universitetsledelsen. 4. Strategi på talentområdet Det blev aftalt, at såfremt der er yderligere bemærkninger til strategikortet og udkast til input til det nedsatte redaktionsudvalg er de velkomne. Jes Madsen og Anne Marie Pahuus deltager i redaktionsudvalget for universitetets kommende overordnede strategi, som forventes godkendt af bestyrelsen i slutningen af Internationale ph.d.-studerende med eget ph.d.-stipendium Der var enighed om, at det er vigtigt, at Aarhus Universitet tager imod velkvalificerede, internationale ph.d.-studerende, som kommer med eget ph.d.- stipendium. Det blev besluttet, at AU Forskning og Talent med udgangspunkt i baggrundsmaterialet udarbejder nogle retningslinjer for indskrivning af internationale ph.d.-studerende, som kommer med eget ph.d.-stipendium. 6. Orienteringspunkter Fælles national hjemmeside for alle ph.d.-kurser i Danmark Orienteringen blev taget til efterretning. Alumnetilbud til ph.d.-studerende ved AU Orienteringen blev taget til efterretning. 4

5 Science without borders Orienteringen blev taget til efterretning. 7. AU s ph.d.-forening (AUPA) Camilla Bjarnøe og Lars Ransborg henholdsvis formand og næstformand for universitetets ph.d.-forening nævnte, at foreningen har drøftet båndets udspil til en tenure track-model. Der er generelt set stor tilfredshed i foreningen med oplægget. Af hensyn til de ansattes legitimitet er det vigtigt med ekstern bedømmelse i forbindelse med ansættelserne. Det blev foreslået, at også krav om aktiv deltagelse i arbejdsmiljøet og vægt på sociale kompetencer bør være et element i modellen. Ph.d.-foreningen er herudover generelt set meget tilfreds med 4+4 og 3+5- ordningerne. Særligt 4+4 er god for studerende på Aarhus Universitet, mens 3+5 er relevant til rekruttering af udenlandske studerende. Ved begge ordninger er der dog en række emner, som AUPA finder relevante: Der er stor forskel på, hvilken status man betragtes med på tidlig rekruttering (er man studerende eller ansat og med hvilke privilegier). AUPA ville ønske, at der er de samme rettigheder for studerende på del A og del B. 8. Eventuelt 9. Næste møder Der blev besluttet, at det aftalte møde den 27. juni aflyses. Der afholdes følgende møder i resten af 2012: 1. august kl september kl oktober kl november kl december kl Der er aftalt følgende møder i AU Forum for Talentudvikling 26. juni kl august kl oktober kl december kl (oprindelig aftalt til 13. december) 5

6 Møde: Møde i Talentbåndet Mødedato: 1. august 2012 Sagsfremstilling Emne Høring af uddannelsesministerens debatoplæg Plads til talenterne Resumé Uddannelsesministerens debatoplæg Plads til talenterne er sendt i høring med intern frist på AU 13. august Debatoplægget er vedlagt som bilag. Talentbåndet har i begyndelsen af juli pr. mail modtaget ramme og proces for den interne høring. Rammen er udformet i et samarbejde mellem Mette Thunø og Svend Hylleberg. Det er Uddannelsesbåndet, som samler det endelige høringssvar fra AU. Høringssvaret skal tage kritisk stilling til ministerens 10 forslag, forklare hvordan AU på nuværende tidspunkt arbejder med de forskellige typer talent, samt komme med forslag til udbredelse eller bidrage med nye ideer, som ikke er inkluderet i ministerens oplæg. De interne input til høringsvaret udformes i henhold til ministerens 10 forslag, samt rumme nedenstående fælles forståelse af talent. Politisk kontekst Uddannelsesministerens debatoplæg skal ses i en kontekst af det fortsat øgede optag (og dermed det brede universitet ), samt ministerens store fokus på sammenhæng i uddannelsessystemet. Ministerens redegørelse fra april satte nogle politiske sigtelinjer for området, og han understregede heri, at fleksibilitet i uddannelsessystemet (færre blindgyder), hurtigere gennemførsel, og arbejdsmarkedsrelevans er hjørnesten. Debatoplægget om talent fortsætter altså i tråd med disse linjer, og fokuserer på at udvide talentforståelsen i lyset af at vi med det store optag møder større forskellighed og bredde i talentmassen, men også på at sikre fleksibilitet ved at bløde op for regler for optagelse, merit og ECTS-rammen. Ministeren holder samtidig fast i at talentudviklingen ikke skal være studietidsforlængende (tværtimod), at universiteterne 6

7 ikke får yderligere midler, samt at vi stadig skal sikre en høj grad af relevans og samarbejde med aftagerne. Talent på Aarhus Universitet Den stadig bredere studenterpopulation på Aarhus Universitet fører til en rigere talentmasse, som nødvendigvis må føre til en bredere definition af talent. Samtidig er det afgørende at universitetet opretterholder kvaliteten og den stærke forskningsbasering i alle aspekter af uddannelserne og udviklingen af de studerendes talent. Talent er, når studerende (baseret på talentrapporten af 2011, UVM, link) har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder har lysten og viljen til at yde en særlig indsats har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres. Talent skal forstås bredt, og kan på AU overordnet inddeles i nedenstående spor, som ikke skal forstås som separate fra uddannelserne, men som en integreret del af de forskningsbaserede uddannelser. Talent inden for - det forskningsfaglige område (herunder ph.d.-studiet) - entreprenørskab, foretagsomhed, kreativitet og innovation - det interkulturelle område (international erfaring, sprog, kulturforståelse) - praksis- og anvendelsesorientering De forskellige typer talent kan tænkes ind i følgende processer i løbet af en uddannelse på AU: - rekruttering (hvordan finder vi de studerende / de studerende os) - optagelse og overgange (hvordan kommer de studerende ind og hvordan bevæger de sig rundt (struktur)) - særlige forløb rettet mod udvikling af talent (hvordan sikrer vi at talentet udvikles under eller sideløbende med studiet (subsidiært fx gennem en udvidet ECTS-ramme)) - vejledning og understøttelse (hvordan sikrer vi reflekterede valg som ikke er studietidsforlængende) - relevans og beskæftigelse (hvordan sikrer vi at de studerendes talent er relevant for aftagerne) Det er fortrinsvis talent inden for det forskningsfaglige spor (herunder ph.d.-studiet), som forventes at have Talentbåndets fokus herunder punkt 8 i ministerens oplæg om talentpleje via fleksible ph.d.-forløb, hvor det forslås, at universiteterne i højere grad end i dag skal rekruttere talentfulde studerende til ph.d.-forløb via de fleksible 3+5 og 4+4 modeller med henblik på målrettet rekruttering af forskertalenter. Det anbefales, at Talentbåndet i sit høringsinput tager udgangspunkt i universitetets svar til ministeriet om ph.d.-satsningen jf. vedlagte bilag med blandt andet fokus på arbejdsmarkedets behov og øget brug af tidlig rekruttering. Bilag: Uddannelsesministerens følgebrev 7

8 Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne AUs brev til FIVU om ph.d.-satsningen fra den 10. februar 2012 Tidsfrist 1. august 2012 Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet drøfter input til AU s høringssvar til ministerens debatoplæg om Plads til talent med fokus på det forskningsfaglige spor (herunder ph.d.-studiet) og ministerens forslag om, at universiteterne i højere grad end i dag skal rekruttere talentfulde studerende til ph.d.-forløb via de fleksible 3+5 og 4+4 modeller. Ansvarlig SH/RSY 8

9 9

10 Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere forstand end de seneste års eliteinitiativer. Der skal skabes en talentkultur, hvor de talentfulde og motiverede studerende på alle landets videregående uddannelser skal have de bedste muligheder for at udnytte deres særlige potentiale. Institutionerne skal have de rette rammer til både at satse strategisk på at udvikle uddannelses- og forskningsmiljøer inden for den absolut højeste, internationale klasse inden for udvalgte områder, men der skal også tænkes i talentpleje for dem, der ikke har en forskerkarriere som mål. Det kunne være iværksættertalentet med fantasien til at skabe Danmarks næste vækstvirksomhed, den kreative designer, der kan blive Danmarks næste eksportsucces - eller den innovative teknolog, der kan være med til at sikre, at det stadig kan betale sig at producere i Danmark. Institutionerne skal sikre, at talentfulde studerende inden for alle områder udfoldes og udfordres. Talentudvikling handler eksempelvis også om at løfte den offentlige sektor. Talentfulde socialrådgivere kan gøre en kolossal forskel for udsatte børn og unge, og vi skal være i stand til at lede den potentielt fremragende sygeplejerske, der har idéerne og hjertet til at løfte den offentlige sundhedsservice, på rette spor. Side 1/7 På erhvervsakademiuddannelserne og de store professionsområder er talentudvikling i dag ofte båret af ildsjæle blandt undervisere, der gør en ekstra indsats for at udfordre de dygtigste. De understøttes ikke tilstrækkeligt, og der findes ikke systematiske talentforløb. På universiteterne er der fokus på at rekruttere de dygtigste til ph.d.-forløb, men der kan gøres mere for at sikre særlige udfordringer igennem hele uddannelsen og sikre mere målrettede tiltag for de ambitiøse og dygtige studerede, der ikke nødvendigvis stiler mod en forskerkarriere. Der findes i dag fx ikke systematiske talenttiltag på universiteternes bacheloruddannelser, og en række barrierer i uddannelsesreglerne bremser institutionerne i at udvikle egentlige talentudviklingsforløb. Talentudvikling i de videregående uddannelser skal samtidig have fokus på at sikre, at det danske uddannelsessystem er i stand til at tiltrække og fastholde de dygtigste talenter fra ind- og udland. Både danske og internationale virksomheder baseret i Danmark har brug for international arbejdskraft. Det tilsvarende gør sig gældende i forskningsmiljøerne i Danmark. Internationale talenter er med til at løfte niveauet for alle i de danske forskningsmiljøer såvel studerende som forskere. 10

11 Talentudvikling i uddannelserne bør ske i tæt samspil med aftagerne. Både private virksomheder og offentlige institutioner har en central interesse heri og kan bidrage væsentligt til udviklingen af morgendagens talenter på arbejdsmarkedet. En fælles indsats med fokus på talentudvikling på de videregående uddannelser, som ovenfor skitseret, skal understøtte, at de dygtigste studerende på alle niveauer af de videregående uddannelser og inden for alle fagområder sikres udfordringer på højeste faglige niveau. Uddannelsesminister Morten Østergaard fremlægger i det følgende idéer til en række initiativer i håb om at kunne indlede en debat med uddannelsesinstitutioner, virksomheder, interesseorganisationer, undervisere og naturligvis de unge selv, der skal munde ud i en forbedret talentindsats på de videregående uddannelser. 1. Sammenhæng i talentindsatsen - overgangen fra ungdomsuddannelserne Dygtige gymnasie- og erhvervsskoleelever skal efter udenlandsk forbillede have mulighed for at tage fag på de videregående uddannelsesinstitutioner. De skal kunne få merit for deres indsats ved senere optag på den pågældende uddannelse og reduktion i kernestof og supplerende stof i de relevante fag i gymnasiet eller på erhvervsskolen. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Side 2/7 Undervisere og studerende på de videregående uddannelser skal i højere grad inddrages som mentorer og gæsteundervisere i gymnasier og på erhvervsskoler, og der skal ske øget netværksdannelse mellem undervisere fra forskellige niveauer. Derved skabes bedre overgange og unges uddannelsesvalg kvalificeres. Projektet Forskerspirer for gymnasieelever, hvor de med vejledning fra en universitetsforsker skriver synopsis til et forskningsprojekt, fungerer eksempelvis som en positiv inspiration til at læse videre. De dygtigste gymnasie- og erhvervsskoleelever skal have mulighed for at tage fag på de videregående uddannelser. 2. Talentforløb på alle uddannelser Institutionerne skal via lovhjemmel have mulighed for at indføre formelle talentforløb på alle uddannelser. Talentforløb skal være fleksible og skal kunne rumme forskellige elementer alt efter uddannelsestype. Talentforløb kan danne rammen om en målrettet talentindsats på alle områder af den videregående uddannelsessektor, men institutionerne beslutter selv, hvilke uddannelser de ønsker at udbyde talentforløb på. Et talentforløb kan fx indebære, at den studerende får udarbejdet en individuel studieplan, der skal sikre, at den studerendes studieforløb indeholder særlige udfordringer, dvs. særligt avancerede problemstillinger og brug af særligt avancerede teorier og metoder. 11

12 Den studerende vil fortsat følge undervisning på den ordinære uddannelse, men den individuelle studieplan skal sikre et særligt højt fagligt niveau i den studerendes valg af emne og pensum for eksamensopgaver. Heri kan fx indgå tilknytning til udviklings- eller forskningsprojekter, udlandsophold, praktik, samarbejde med erhvervslivet/professionen, et særligt fokus på anvendelsesorientering eller på innovation/entreprenørskab. Samarbejde med aftagere i et talentforløb kan fx være i form af praktikophold i udlandet i en international virksomhed. Institutionerne skal også i højere grad end i dag indgå forpligtende samarbejde med erhvervslivet om finansiering af talentforløb for studerende, fx via privat finansierede stipendiater til leveomkostninger, finansiering af deltagelse i særlige sommerkurser i udlandet eller øvrige studieophold i udlandet. I dag er særlige talentforløb ikke reguleret i lovgrundlaget. Ved at hjemle talentforløb i lovgrundlaget og regelsættet for uddannelserne sikres det, at talentfulde unge får mulighed for at gennemføre deres uddannelse på et særligt højt niveau og få officiel anerkendelse heraf. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Alle videregående uddannelser skal have mulighed for at udbyde talentforløb for de dygtigste studerende. Side 3/7 3. Friere rammer for talentudvikling Det skal derudover sikres, at lovgrundlaget og regelsættet for uddannelserne generelt bedre understøtter talentpleje og -udvikling. Derfor skal der åbnes for, at talentfulde studerende, som hurtigt kan gennemføre de obligatoriske dele af deres uddannelse, kan tage ekstra fag, praktikforløb og eksaminer inden for den normerede studietid. Derved bliver der bedre mulighed for, at talentfulde studerende kan vælge supplerende udfordringer. En betingelse for at åbne for ECTS-rammen vil være, at den samlede uddannelse bestås på normeret tid. At give individuelle studerende mulighed for at tage ekstra ECTS point skal som udgangspunkt kunne finansieres inden for institutionernes egen ramme, men samtidig vil det være oplagt, at institutionerne også i denne sammenhæng søger at tiltrække private midler, der kan understøtte deres talentindsats. Derudover skal institutionerne have mulighed for at anvende karaktergennemsnit eller optagelsessamtaler som udvælgelseskriterium ved studerendes adgang til valgfag/tilvalg, uagtet om der er færre ansøgere end pladser. I dag er dette kun tilladt, hvis der er flere ansøgere end pladser på et bestemt fagmodul. Institutionerne skal have friere rammer for talentudvikling, herunder gennem en udvidelse af ECTS rammen for studerende, der kan gennemføre på normeret tid. 12

13 4. Talentstrategier på institutionsniveau De overordnede lovgivningsmæssige rammer for talentindsatsen, som skitseret ovenfor, kan danne rammen om institutionernes egne strategiske valg af talenttiltag. Nogle uddannelsesinstitutioner har allerede i dag udarbejdet talentstrategier, og mange institutioner arrangerer og deltager i talentbegivenheder og case competitions, hvor studerende gennem nationale og internationale studenterkonkurrencer dyster om at komme med nyskabende og innovative løsninger på konkrete problemstillinger med afsæt i udfordringer hos private virksomheder og offentlige organisationer. Flere institutioner har indført mentorordninger med aftagerrepræsentanter, der også kan anses som et talentudviklingstiltag. På de erhvervs- og professionsrettede institutioner kan talenttiltag særligt fokusere på, at talentet både udvikles i undervisningen og i praksis, fx ved at de dygtige studerende engageres i institutionens udviklingsprojekter i samarbejde med erhvervslivet, kommunerne og professionen. Talentforløb kan også indebære samarbejde mellem institutioner på tværs af den videregående uddannelsessektor. Den nylige politiske aftale om en ny læreruddannelse lægger fx vægt på, at talentforløb på læreruddannelsen kan indebære fagmoduler med særligt krævende målbeskrivelser, fx i samarbejde med universiteterne. En særlig indsats for at sikre udlandsophold på internationalt anerkendte institutioner kan ligeledes være en del af institutionernes talentstrategi på alle videregående uddannelser. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Side 4/7 De senere år er der også kommet større og større fokus på, at underviserne skal have de relevante værktøjer og kompetencer til talentudviklingsarbejdet. Inden for de overordnede rammer kan institutionerne udarbejde selvstændige talentstrategier, der samler institutionens vision, strategi og målsætninger for talentindsatsen. 5. Hurtige spor I de senere års debat om talentudvikling i uddannelsessystemet er dygtige studerendes mulighed for at færdiggøre studierne hurtigere end normeret tid via hurtige spor, blevet nævnt som en motivationsfaktor for de mest ambitiøse studerende. Et element i en talentstrategi på institutionsniveau kan således med fordel være at synliggøre, hvorledes studerende kan færdiggøre studierne hurtigere end normeret tid fx via sommerskoler eller muligheder for at tage flere fag per semester end normeret. Institutionernes strategier kan synliggøre hurtige spor for dygtige studerende. 13

14 6. Sammenhæng i talentindsatsen - på tværs af de videregående uddannelser Studerende på de videregående uddannelser skal i højere grad have mulighed for at vælge supplerende udfordringer ved at tage fag på andre områder af den videregående uddannelsessektor. Det kan være ved at lade den dygtige arkitektstuderende eller den talentfulde finansøkonomistuderende på et erhvervsakademi tage erhvervsøkonomiske fag på universitetsniveau. Eller det kan være den ambitiøse lærerstuderende med linjefag i natur og teknik, der ønsker at tage naturvidenskabelige meritfag på universitetet, eller den kreative universitetsstuderende, der ønsker at tage fag på en designskole. De studerende skal efterfølgende have merit for forløbet. De eksisterende uddannelsesregler giver ikke klare retningslinjer for, hvorledes fx en talentfuld erhvervsakademistuderende kan gives mulighed for at tage meritfag på universitetet. I dag skal meritstuderende som udgangspunkt opfylde adgangskravene til hele uddannelsen for at blive indskrevet på et fag som meritstuderende, men det kunne overvejes, om der ikke bør åbnes for, at særligt talentfulde studerende via samarbejdsaftaler mellem institutionerne kunne få adgang til meritfag, uagtet om de opfylder adgangskravene til hele uddannelsen. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Uddannelsesreglerne skal muliggøre, at talentfulde studerende i højere grad end i dag har mulighed for at tage meritfag på andre områder af den videregående uddannelsessektor. Side 5/7 7. Innovations- og entreprenørskabstalenter skal fremmes Et fokus på talentudvikling i de videregående uddannelser skal også indebære et særligt fokus på fremme af innovations- og entreprenørskabstalenter blandt studerende på de videregående uddannelser. En række institutioner på tværs af den videregående uddannelsessektor har de senere år etableret væksthuse, hvor studerende kan udvikle kompetencer og viden om entreprenørskab både opstart af nye virksomheder og entreprenørskab og innovation inden for eksisterende virksomheder. Denne udvikling skal fortsættes, og institutionernes campusmiljøer skal understøtte de studerendes initiativer, fx ved at stille lokaler til rådighed for entreprenørskabsevents, netværksaktiviteter mv. Sommerskoler og studieture for udvalgte innovations- og entreprenørskabstalenter er tilsvarende gode eksempler på, hvordan nogle institutioner i dag fremmer entreprenørskabstalenter. Flere studerende skal også opfordres til at udarbejde innovationsspecialer, - bachelorprojekter eller -afgangsprojekter i samarbejde med erhvervslivet eller professionsområdet, hvor der knyttes et særligt innovationsperspektiv og/eller kommercialiseringsperspektiv til emnefeltet. 14

15 Flere undervisere skal rustes til at fremme de studerendes foretagsomhed og evne til at gå fra idé til handling, således at entreprenørskab og innovation kan blive en integreret del af alle uddannelser. Innovations- og entreprenørskabstalenter skal fremmes gennem væksthuse, entreprenørskabsevents, tværfaglige forløb, netværk, sommerskoler for innovationstalenter mv. 8. Talentpleje via fleksible ph.d.-forløb Universiteterne har i dag mulighed for at rekruttere talentfulde studerende til ph.d.- forløb tidligt i kandidatuddannelsen efter 3+5 og 4+4-modellerne, hvor kandidater indskrives sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen. Modellerne styrker rekrutteringen af de bedste talenter nationalt og internationalt til ph.d.-forløb og kan betragtes som talentpleje for særligt dygtige studerende på kandidatuddannelsen. De fleksible modeller giver den studerende mulighed for på et tidligt tidspunkt i sit uddannelsesforløb at vælge en forskerkarriere, og det har vist sig, at modellerne bidrager til, at de ph.d.-studerende gennemfører en ph.d.-uddannelse på normeret tid og mens de er forholdsvis unge. Universiteterne anvender i dag modellerne i varierende grad, men kan med fordel udbredes mere. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Side 6/7 Eksempler på at motivere forskertalenter på universiteterne er EliteForsk-prisen samt forskerkarriereprogrammet Sapere Aude. Begge er med til at skabe rollemodeller og vise karriereveje i forskningsverdenen. Universiteterne skal i højere grad end i dag rekruttere talentfulde studerende til ph.d.-forløb via de fleksible 3+5 og 4+4 modeller med henblik på målrettet rekruttering af forskertalenter. 9. Udmærkelsesgrad på eksamensbeviset Institutionerne skal have mulighed for at anvende en udmærkelseskategori på eksamensbeviset, fx en honoursgrad, med henblik på at styrke den officielle anerkendelse af de dygtigste dimittender. Institutionerne skal have mulighed for at anvende en udmærkelsesgrad på eksamensbeviset. 10. Tiltrækning og fastholdelse af internationale talenter 15

16 Talentudvikling i de videregående uddannelser skal samtidig have fokus på at sikre, at det danske uddannelsessystem er i stand til at tiltrække og fastholde de dygtigste talenter fra ind- og udland. Der findes i dag en række barrierer for tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende. Nogle er knyttet til lovgivningen og administrationen af denne, andre hænger sammen med Danmarks brand på det globale uddannelsesmarked, og atter andre er knyttet til den danske kultur og omgangsform samt graden af internationalisering af det danske samfund i relation til fx sprog, kommunikation og integration. Uddannelsesministeriet fremlægger i efteråret 2012 en ny internationaliseringsstrategi, der bl.a. har fokus på disse spørgsmål. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Side 7/7 16

17 Notat Ph.d.-satsningen Den 23. januar blev der afholdt møde mellem Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og Aarhus Universitet om ph.d.-satsningen og ph.d.- aktiviteter på Aarhus Universitet. Mødet er en del af styrelsens arbejde med at belyse ph.d.-satsningen. Aarhus Universitet finder det helt afgørende, at ph.d.- satsningen opretholdes og vurderer, at satsningen er afgørende for Danmarks fremtidige videns- og erhvervsudvikling. Dato: 10. februar 2012 Sagsnr.: AU Side 1/11 Som aftalt på mødet fremsendes hermed en skriftlig opfølgning på mødet. Ph.d.-satsningen er en investering i Danmarks fremtid Danmarks vigtigste råstof er udviklingskompetencer og viden. Hvis Danmark skal klare sig i konkurrence med andre lande, skal vi opretholde investeringen i netop dette råstof. Ph.d.-satsningen blev lanceret netop i erkendelse af, at Danmark har brug for et højt antal forskeruddannede medarbejdere i alle dele af samfundet, hvis landet fortsat skal leve af vidensintensive produkter. Behovet for forskeruddannede ressourcer findes langt fra kun på universiteterne, men i høj grad også i det private erhvervsliv, hvor både store virksomheder og SMV er fremover skal satse på innovation og ny teknologi. Satsningen på at øge antallet af ph.d.er er ikke udelukkende en dansk dagsorden- på europæisk niveau er der en øget bevidsthed om forsknings- og udviklingskompetencer. I EU's Rapport Mapping Exercise on Doctoral Training in Europe peges på, at selv om antallet af forskere i EU siden 2000 er steget hurtigere end i USA og Japan, halter EU fortsat bagud med en lavere andel af forskere i den totale arbejdsstyrke. I 2008 havde EU 6 forskere ud af 1000 i arbejdsstyrken, mens de tilsvarende tal i USA var på 9 ud af 1000 og 11 ud af 1000 i Japan - og i Kina stiger andelen af forskere endnu hurtigere. Det anslås i rapporten, at EU har brug for 1 mio. nye forskerstillinger, hvis målsætningen om 3 % af AU Talent og Forskning, Tværgående talentenhed Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade Aarhus C au@au.dk 17

18 BNP til forskning skal kunne indfries. Ph.d.-satsningen bør derfor opretholdes, fordi den er en vigtig brik i forhold til at opretholde Danmarks konkurrenceevne i fremtiden. Side 2/11 Med den nylige omorganisering af Aarhus Universitet sætter universitetet øget fokus på at understøtte disse behov. Talentudvikling er et kernefokusområde og organisationen er med den nye struktur endnu bedre gearet til at nå målet om at skabe forskeruddannelser i verdensklasse. Der er udpeget en Dekan med ansvar for talentudvikling og nedsat et talentudvalg, bestående af 4 prodekaner for talentudvikling. Dette udvalg udarbejder i foråret 2012 en strategi for talentudvikling med følgende fokuspunkter: Målrettet rekruttering af forskertalenter. Klare karriereveje for forskere på Aarhus Universitet Arbejdsmarkedet for ph.d.er Kvalitetssikring af forskeruddannelser Øget brug af 3+5 og 4+4 ordningerne International mobilitet for ph.d.-studerende Også systemmæssigt fokuserer Aarhus Universitet på talentudvikling. Med implementeringen af ph.d.-planner får Aarhus Universitet et state-of-the-art flowbaseret system til at understøtte ph.d.-uddannelsen, både hvad angår styring af rekruttering, porteføljestyring og evaluering. Det giver endnu bedre muligheder for at underbygge talentudviklingen på ph.d.-niveau. Erhvervslivets behov for forskeruddannede medarbejdere Alle kendte beskæftigelsestal for ph.d.er viser høj beskæftigelse det gælder både Aarhus Universitets egen beskæftigelsesundersøgelse, der viser en beskæftigelse på 97 % 5 år efter endt ph.d.-uddannelse, og en landsdækkende undersøgelse foretaget af UBST 1. De samme undersøgelser peger på, at ph.d.er arbejder med forskning og/eller ledelse 2 og de modtager en ganske god løn. Der er altså efterspørgsel efter de ph.d.-uddannedes kompetencer på arbejdsmarkedet. Aarhus Universitet foretager allerede beskæftigelsesundersøgelser og vil i fremtidige udgaver af undersøgelsen endnu mere detaljeret belyse beskæftigelsen for ph.d.-dimittender - både i forhold til, hvor de ansættes og hvilke type arbejdsopgaver, de varetager. 1 Aarhus Universitets Beskæftigelsesundersøgelse for 2010 og 2011 vedlægges dette brev. Den landsdække n- de beskæftigelsesundersøgelse er udarbejdet af UBST og gengivet i Status Ph.d. -uddannelser, senest opdateret 28.oktober UBST, 2011: Status ph.d.-uddannelser, Tabel

19 Ved at øge udbuddet af forskeruddannede skabes øget innovations- og udviklingspotentiale i produktionen. Jo flere ph.d.er, der bliver ansat i private virksomheder jo flere forskningskompetencer tilføres produktioner og deraf afledes et yderligere behov for forskningskompetencer. Side 3/11 Aarhus Universitet finder det vigtigt at forberede ph.d.-dimittender til et arbejdsliv uden for universitetet og arbejder med forskellige tiltag, der skal klæde den ph.d.-studerende på til mødet med den private virksomhed. Blandt disse tiltag er: Målrettet karrierevejledning. I Aarhus Universitets karrierecenter er tilbud målrettet ph.d.-studerende under implementering. Tilbuddene spænder fra formidling af virksomhedskontakt og match-making events til tilbud om diverse tests og karriere-coaching. Aarhus Universitet deltager også i nationale universitetsnetværk om disse services. Fokus på transferable skills. Aarhus Universitet stiller kurser til rådighed for ph.d.-studerende, der giver generelle, bredt anvendelige kompetencer - eksempelvis i academic writing, kommunikation og projektledelse. Ved at styrke udbuddet af disse Transferable Skills anerkender og understøtter Aarhus Universitet behovet for at uddanne ph.d.-studerende til et bredere arbejdsmarked - uden at gå på kompromis med fagligheden. Aarhus Universitet afholdt i 2011 en international sommerskole, kaldet LEADER, hvor Aarhus Universitet i samarbejde med internationale partnere tilbød et transferable-skills-kursus for ph.d.-studerende. LEADER afholdes også i Samarbejde med erhvervslivet. Aarhus Universitet er positiv over for tiltag, der skal gøre erhvervslivet opmærksomt på mulighederne i at ansætte højtuddannede/forskeruddannede medarbejdere. Samtidig har Aarhus Universitet stort fokus på samarbejde med erhvervslivet i forhold til eksternt finansierede ph.d.-forløb, der både tilfører virksomheder værdifuld viden og den studerende en tilknytning til virksomheden. Aarhus Universitet har siden 2007 set en betydelig stigning i antallet af samfinansierede og eksternt finansierede ph.d.-forløb 3. Antallet af ph.d.-studerende på disse ordninger er således næsten fordoblet fra 2007 til 2010 (uddybes nedenfor). Erhvervs-ph.d. er et satsningsområde for Aarhus Universitet, der med den nye strategi for talentudvikling blandt andet vil sætte fokus på øget brug af ordningen. Men et snævert fokus på erhvervs-ph.d.-ordningen som middel til forskningssamarbejde med erhvervslivet skygger for en betydelig grad af samarbejde med erhvervslivet gennem andre finansieringsordninger. 3 Kategorien eksternt finansierede og samfinansierede ph.d. -forløb omfatter både offentlig (f.eks. forskningsråd) og privat samfinansiering.. 19

20 Nye udfordringer - nyt fokus Side 4/11 Den primære kompetence en forskeruddannet skal have er forskningskompetencer det er disse kompetencer, der gør en forskel også i det erhvervsliv, der vil ændre sig i fremtiden og kræve flere forskningskompetencer. At behovet for medarbejdere med forskningskompetencer ikke kun eksisterer på universiteterne, men også i erhvervslivet, stiller naturligt nye krav til indretningen af ph.d.-uddannelserne på universiteterne. Ph.d.-uddannelserne har igennem det seneste årti været en omstilling fra en mester-lære baseret model til et struktureret forskeruddannelses-forløb, hvor de ph.d.-studerende får en bredere palet af kompetencer, herunder personlige og organisatoriske, der sikrer, at den ph.d.-studerendes viden kan bidrage til at løfte samfundsudviklingen. Bemærkninger vedr. Gøgeungeeffekten Der er generelt ikke noget, der tyder på beskæftigelsesproblemer blandt ph.d.er. Tværtimod er beskæftigelsesgraden høj. Ifølge Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse af ph.d.er: 92 % beskæftigede efter 1 år (årgang 2009) og 97 % efter 5 år (årgang 05/06). Der er et stort aftagermarked: Ifølge videnskabsministeriets eget notat (status på ph.d.-området) har den private sektor, i perioden fra 1999 til 2009, været i stand til at aftage et stigende antal ph.d.er til forskningsstillinger. Et argument imod ph.d.-satsningen er, at den høje beskæftigelsesprocent for ph.d.er dækker over, at denne gruppe tager jobs, der ellers ville blive besat af kandidater og dermed skubber denne gruppe ud af arbejdsmarkedet. Aarhus Universitet vurderer, med baggrund i ministeriets statistiske materiale om ph.d.-dimitternes beskæftigelse, at der ikke er tale om en gøgeungeeffekt. Beskæftigelsesundersøgelserne indikerer, at der vokser nye stillinger frem, der kræver forskningskompetencer, og det er disse stillinger ph.d.-dimittenderne besætter. Undersøgelsen viser således, at 96 % af ph.d.-dimittender arbejder inden for forskning og ledelse. Internationalisering - en nødvendig investering Rigsrevisionen fremfører det synspunkt, at det øgede optag af internationale af ph.d.-uddannelserne medfører, at Danmark på denne måde finansierer en kostbar uddannelse for udlændinge, der tager hjem efter endt uddannelse - og at man på denne måde spilder penge på ph.d.-satsningen. Det akademiske arbejdsmarked er i sin natur mobilt også internationalt. For mange forskere er det en naturlig del af deres karriereudvikling at søge udenlands og ikke skele til landegrænser i deres søgen efter de mest interessante 20

21 forsknings-miljøer og bedste rammer at udøve deres forskning i. Det gælder også for danske og internationale ph.d.er. Samtidig viser undersøgelsen fra UBST, at halvdelen af alle ph.d.-studerende, der udvandrer, kommer tilbage til Danmark inden for en 4-årig periode 4. Side 5/11 Universiteterne konkurrerer dermed globalt om talentmassen. Universiteterne lever i et talentudviklingsperspektiv i en giv og tag -situation. Der findes et marked for ph.d.-dimittender, som Aarhus Universitet er aktive i, ikke blot med henblik at afsende forskeruddannede, men også for at tiltrække dygtige forskere. For at kunne rekruttere de bedste talenter udefra er det nødvendigt, at man kan vise, at ens egne unge forskere er interessante på det internationale marked. Argumentet om, at en uddannet ph.d., der forlader landet er lig med spildte midler tager altså ikke højde for, at dette er en nødvendig præmis for at kunne tiltrække de allerbedste hjerner til Danmark. Internationalisering af forskning er en vigtig investering - både for universiteterne og for samfundet. En stor del af de ph.d.-studerende på Aarhus Universitet kommer fra lande, som Danmark har en stor interesse i at danne tætte relationer med. Eksempelvis har Aarhus Universitet tiltrukket mange forskertalenter fra Kina, Indien, USA, Brasilien, de østeuropæiske lande m.fl. De internationale ph.d.-studerende tilfører Danmark og danske forskningsmiljøer værdifuld indsigt i deres hjemland og den ph.d.-studerende vil knytte bånd til Danmark, der kan vise sig yderst værdifulde. De internationale ph.d. studerende danner netværk med de danske, og dermed forbliver de forskningskontakter efter eventuel hjemrejse. På den måde kommer de både til at forske sammen, publicere sammen og sikre miljøer for kommende ph.d. studerendes miljøskifte. Et konkret eksempel på dette findes på AU, idet præsidenten på Tsinghua University, som er Kinas stærkeste universitet, har sin ph.d. fra Aarhus Universitet, hvorfor AU har en hel unik adgang til et af de stærkeste forskningsmiljøer i Kina. Internationaliseringen har også andre fordele. Danske unge forskere har behov for at søge ud og få inspiration. En survey foretaget i 2010 viste, at ph.d.- studerende ved Aarhus Universitet tager på studieophold ved nogle af verdens mest prestigefyldte forskningsinstitutioner, heriblandt Harvard, Oxford, Princeton, Stanford, Max Planck Instituttet. Mulighederne for sådanne ophold er betinget af, at danske universiteter indgår i internationale forskningsfællesskaber og er åbne over for at modtage ph.d.-studerende den anden vej. Danske ph.d.- studerendes udenlandsophold giver en uvurderlig ballast, både i forhold til deres forskning, men også i forhold til at kunne bidrage positivt til væksten i samfundet på længere sigt. Samtidig er de relationer, der opbygges, med til at øge danske universiteters prestige internationalt og dermed øge søgningen til vores forskeruddannelser. 4 UBST, 2011: Status ph.d.-uddannelser, Tabel 22 21

22 Side 6/11 I det følgende gives en skriftligt besvarelse af spørgsmål stillet af UI i brev af : Spørgsmålene er besvaret med udgangspunkt i materiale som Aarhus Universitet allerede har Ph.d.ernes arbejdsmarked erhvervslivets efterspørgsel Har universitetet foretaget opgørelser over deres ph.d.ers og erhvervs ph.d.-studerendes videre karriereforløb? Aarhus Universitet foretager beskæftigelsesundersøgelser af ph.d.-studerende videre karriereforløb (undersøgelsen for 2010 og 2011 er vedlagt). Undersøgelsen viser, at beskæftigelsen er høj. De ph.d.-studerende finder beskæftigelse i en række forskellige brancher og opnår en løn, der ligger betragteligt over kandidat-lønniveauet. Der skelnes ikke i undersøgelse mellem ph.d.- studerende og erhvervs-ph.d.er. Har universitetet gennem evalueringer eller på anden måde kendskab til studerendes samspil med erhvervslivet under ph.d.-uddannelsen eller de studerendes overvejelser om efterfølgende tilknytning til universitetet og det private erhvervsliv? Gennem de mange samfinansierede og eksternt finansierede ph.d.-forløb har AU et godt kendskab til ph.d.-studerendes samspil med erhvervslivet. Nedenstående graf viser den eksplosive udvikling i antallet af ph.d.-studerende, der er tilknyttet AU som samfinansierede eller eksternt finansierede. 22

23 Antal eksternt og samfinansierede ph.d.- studerende på AU Side 7/ Antal eksternt og samfinansierede ph.d.- studerende ved AU Har universitetet konkrete tiltag, der skal give universitetets forskere incitament til at inddrage erhvervssamarbejde i ph.d.-projekterne eller opstarte erhvervs ph.d.-projekter? Grundlæggende ligger der et incitament i erhvervssamarbejde og ekstern finansiering, fordi det øger forskningsmulighederne og forskningsbevillingerne. De enkelte hovedområder har derudover forskellige incitamentsmodeller til at inddrage erhvervslivet i ph.d.-projekter, eksempelvis gennem erhvervs-ph.d.- ordningen Internationalisering Har universitetet eksisterende opgørelser over internationale ph.d.- studerende, herunder oprindelsesland, vejledningsindsats, midler afsat til formålet og lign.? Aarhus Universitet har opgørelser over internationale ph.d.-studerende og deres oprindelsesland (disse opgørelser indsendes årligt til Danmarks Statistik). Internationale ph.d.-studerende modtager samme faglige vejledning som øvrige ph.d.-studerende, men derudover har Aarhus Universitet med skabelsen af Internationalt Center skabt nogle unikke rammer, der på en række områder understøtter internationale forskertalenters ophold i Danmark. Internationalt Center tilbyder en række services hvad angår sprog, kultur, bolig, skat, sygesikring, opholdstilladelse mv. Derudover indeholder centeret et kollegium, hvor internationale ph.d.-studerende og gæster kan bo i den første tid i Danmark og en café, der danner ramme om mange arrangementer af international karakter. 23

24 Derudover har Aarhus Universitet stort fokus på integration af internationale ph.d.-studerende på universitetet og i samfundet. Dette har blandt andet udmøntet sig i projektet Internationalize with us, hvor danske familier fra lokale virksomheder og internationale ph.d.er ved Aarhus Universitet besøger hinanden privat. Projektet blev startet på forsøgsbasis i efteråret 2011, men har allerede vist sig som en stor succes og denne type services forventes intensiveret fremadrettet. Side 8/11 Ved sidste opgørelse i 2011 havde Aarhus Universitet 326 internationale ph.d.- studerende fordelt på 63 nationaliteter. De ti stærkest repræsenterede nationaliteter fordeler sig som vist i diagrammet nedenfor. Internationale ph.d.-studerende på AU Rusland; 8 Brasilien; 7 Lithauen; 8 USA; 9 Tyskland; 40 Irland; 13 Indien; 18 Kina; 33 Italien; 19 Polen; 26 24

25 Har universitetet opgørelser over egne ph.d.-studerendes udenlandsophold, deltagelse i forskningsnetværk mv. Side 9/11 Aarhus Universitet har opgørelser over egne ph.d.-studerendes udlandsophold (disse data indberettes til Danmarks Statistik). Tallene ser i senest opdaterede version således ud: Ph.d.-studerende ved AU- udlandsophold År Antal Udlandsophold Kilde: AU i Tal Disse tal udtrykker dog kun udlandsophold over 3 måneders varighed. Der er på alle AU s ph.d.-skoler tillige stort fokus på udlandsophold af kortere varighed og konferencedeltagelse, der ligeledes medvirker til at øge internationaliseringen. Ph.d.-studerendes deltagelse i forskningsnetværk er oftest et meget forskningsnært spørgsmål og der foretages ikke samlede opgørelser. Langt de fleste ph.d.-studerende vil dog indgå i/deltage i en eller flere internationale forskningsgrupper under udførelse af deres forskningsprojekt. Har universitetet opgørelser over hvor mange internationale ansøgninger universitetet får til ph.d.-uddannelser på de forskellige hovedområder? Alle ansøgninger til ph.d.-stipendier registreres, men en samlet opgørelse over internationale ansøgninger findes ikke for nuværende. Vil der være interesse for, at styrelsen afholder en workshop om integration og fastholdelse af internationale ph.d.-studerende i løbet af 2012? Aarhus Universitet deltager gerne i en sådan workshop Modeller og strategier for ph.d.-forløb, herunder finansiering Hvilke data har universitetet vedr. antal ph.d.-studerende, der optages på kandidatdelen (3+5 eller 4+4) og umiddelbart efter kandidatuddannelsen (5+3)? Aarhus Universitet har opgørelser over optaget på både 3+5/4+4 og på 5+3 fordelt på hovedområder 5 (disse tal indberettes til Danmarks Statistik): 5 Arts (AR), Business and Social Sciences (BSS), Science and Technology (ST) og Health (HE) er betegnelserne for de nye hovedområder på Aarhus universitet. Arts er en sammenlægning af de tidligere DPU, teologisk f a- kultet og Humaniora, Science and Technology eren sammenlægning af DJF, DMU og det naturvidenskabelige 25

26 Side 10/11 Oversigt over optagne ph.d.-studerende, AU, Antal optagne ph.d.-studerende (alle ordninger) År ARTS BSS HE ST i alt Studerende optaget på 3+5 og 4+4 ARTS BSS HE ST DK INT DK INT DK INT DK INT i alt Kilde: AU i tal og indsamlet data fra AU's ph.d.-skoler Hvilke data har universitetet vedr. fordelingen af de indskrevne ph.d.- studerende i forhold til, om de er ansat eller ikke-ansat på universitetet? Aarhus Universitet indberetter årligt til Danmarks Statistik data om de ph.d.- studerende, herunder også om de er ansatte eller ikke-ansatte. Indberetningen for 2011 til Danmarks Statistik er under udarbejdelse. I denne opgørelse bør man dog være opmærksom på, at der gives et øjebliksbillede af fordelingen, idet ph.d.-studerende på 4+4 ordningen skifter status fra ikke-ansatte til ansatte undervejs i ph.d.-forløbet. På samme måde kan finansieringsordninger for individuelle ph.d.-studerende organiseres på forskellige måder, hvilket også indebærer, at ph.d.-studerende kan skifte status mellem ansat/ikke-ansat i løbet af et ph.d.-forløb. Et sådant øjebliksbillede af fordelingen mellem ansatte og ikke-ansatte kan derfor være misvisende i forhold til at give et reelt billede af de ph.d.-studerendes ansættelsesmæssige tilknytning til Aarhus Universitet. Hvilke data har universitetet vedr. finansieringen af de ph.d.-studerende ved universitetet fordelt på forskellige finansieringskilder, herunder på fakultet og Business and Social Sciences er en sammenlægning af det samfundsvidenskab elige fakultet og Handelshøjskolen. 26

27 universitetets egne finanslovsbevillinger, midler fra forskningsrådssystemet og øvrige midler? Hovedområdeopdelte data vil være relevante i denne sammenhæng. Side 11/11 Aarhus Universitet har data om finansieringen af ph.d.-studerende fordelt på finansieringskilder (disse data indberettes til Danmarks Statistik). I 2010 så fordelingen på finansieringskilder på hovedområderne således ud: Antal ph.d.-studerende fordelt på finansieringskilder/hovedområder 2010 AR ST HE BSS Eksternt-/samfinansierede Fuld AU finansiering Samlet Kilde: AU i Tal 2010 samt estimat af AU s ph.d.-skoler Hvilke data har universitetet vedr. de generelle udgiftskomponenter i et ph.d.-forløb, og har universitetet kendskab til forskelle mellem hovedområderne i typer af udgiftskomponenter og størrelsen af disse. Udgiftskomponenterne i et ph.d.-forløb er løn, udgifter til vejledning, afhandling og forsvar, kurser, konferencedeltagelse, udstyr og instrumenter, support på enhedsniveau samt overhead. AU laver ikke samlede opgørelser over udgiftskomponenterne i ph.d.-forløb. Udgifterne er varierende fra tørre til våde områder, ligesom der kan være betydelige forskelle afhængigt af det konkrete projekt. 27

28 Møde: Møde i Talentbåndet Mødedato: 1. august 2012 Sagsfremstilling Emne Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2011 Dato: 21. juni 2012 Side 1/2 Resumé Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport for 2011 blev offentliggjort før sommeren. Lauritz B. Holm-Nielsen har på baggrund af årsrapporten aftalt et møde med formanden for Forskningspolitisk Råd Claus Hviid Christensen den 16. august 2012 og vil meget gerne have input fra såvel Talent- som Forskningsbåndet til brug for dette møde. Talentbåndet har tidligere drøftet Forskningspolitisk Råds forslag om, at FIVU fjerner det centrale krav i ph.d.-bekendtgørelsen om, at hver ph.d.-studerende skal gennemføre kurser svarende til et halvt år og at omfanget af kurser fremover alene fastlægges af det enkelte universitet i dialog med vejleder og den enkelte ph.d.- studerende. Forskningspolitisk Råds årsrapport omhandler primært to temaer det værdiskabende universitet og forskerkarriereveje jf. vedlagte bilag. Det Forskningspolitiske råd anbefaler blandt andet inden for ph.d.-uddannelsen og rekrutteringsgrundlaget for dansk forskning at: Ledelsen på universiteterne: sikrer, at ansvaret for rekruttering placeres entydigt i ledelseshierakiet på det enkelte universitet, og at ledelsen sikrer, at stillinger ved offentlige forskningsinstitutioner opslås internationalt, og at opslagene er brede nok til at tiltrække mere en én kvalificeret ansøger Aarhus Universitet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk 28

29 sikrer en bevidst og aktiv karriereplan for alle ansatte. Karriereplanen bør omfatte, at den enkelte ansat får tydelig besked om de fremtidige udsigter til fortsat ansættelse og om mulighederne for faglig og personlig udvikling inden for organisationen Sagsfremstilling Side 2/2 skaber øger transparens og synlighed om rekrutteringsproces, stillingsopslag og bedømmelsesprocedurer på de forskellige stillingsniveauer for ansøgere til forskerstillinger på universiteterne for at sikre kvalitet og legitimitet i rekrutteringen af forskere. Disse tiltag bør være i overensstemmelse med EU-Kommissionens Adfærdskodeks for ansættelse af forskere Sikrer, at ph.d.-uddannelsen giver attraktive og efterspurgte kompetencer både i forhold til en karriere som forsker i den offentlige eller private sektor og i Danmark og i udlandet Sikrer en løbende evaluering af kvaliteten af ph.d.-uddannelsen på ph.d.- skoleniveau og udvikler kvaliteten af uddannelsen i forhold til beskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet Beder medlemmer af bedømmelsesudvalget for en ph.d.-afhandling om at angive det faglige niveau i forhold til et internationalt niveau for tilsvarende ph.d.- afhandlinger Regering og Folketing: Fastsætter niveauet for ph.d.-optaget ud fra den overordnede samfundsmæssige investering i forskning Tidsfrist 8. august 2012 Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet drøfter evt. input til rektors møde med formanden for Forskningspolitisk råd 16. august Ansvarlig SH/RSY 29

30 Møde: Møde i Talentbåndet Mødedato: 1. august 2012 Sagsfremstilling Emne Møde i AU Forum for Talentudvikling 15. august 2012 Dato: 26. juli 2012 Side 1/1 Resumé Der er aftalt møde i AU Forum for Talentudvikling den 15. august 2012 fra kl Talentbåndet har på mødet den 22. maj drøftet mødets indhold med næstformanden for forum Helle Prætorius. På mødet den 15. august er følgende to emner sat på dagsordenen: Målrettet rekruttering til ph.d.-uddannelsen v. Anne Marie Pahuus Et differentieret arbejdsmarked for ph.d.-dimittender v. Svend Hylleberg Bilag: Udkast til referat af møde i AU Forum for Talentudvikling 26. juni Tidsfrist 1. august 2012 Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet drøfter dagsordenen til møde i AU Forum for Talentudvikling 15. august Ansvarlig SH/RSY Aarhus Universitet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk 30

31 Møde den: 26. juni 2012 Møde i AU Forum for Talentudvikling REFERAT Til stede: Professor Helle Prætorius (næstformand), ph.d.-studerende Line Raaby Olsen, ph.d.-studerende Kristian Pagh Kristensen, ph.d.-studerende Rasmus Tangsgaard Varneskov, lektor Thomas Vorup-Jensen, professor Mette Thermansen, postdoc Nikolaj Thomas Zinner, lektor Alexander Koch, professor Karen Korning Zethsen, lektor Gitte Vichmann-Hansen, dekan Svend Hylleberg (formand), prodekan Anne Marie Pahuus, prodekan Per Baltzer Overgaard, prodekan Lise Wogensen, ph.d.-skoleleder Johnny Laursen, prodekan Jes Madsen, Jeppe Dørup Olsen og Rebekka Sylvest (sekretariatet) Fraværende: Postdoc Kasper Kyng, professor Henrik Balslev, ph.d.- studerende Katja Brøgger Jensen og lektor Martjin van Beek Rebekka Sylvest Specialkonsulent 1. Godkendelse af mødets dagsorden og referat af mødet den 18. april 2012 Mødets dagsorden og referat af mødet den 18. april 2012 blev godkendt. Det blev i forlængelse af referatet besluttet, at talentbåndet udarbejder en oversigt med gode eksempler på, hvordan kommende ph.d.-studerende bliver introduceret til det at være forsker. Dato: 27. juni 2012 Sagsnr.: AU Ref: rsy Side 1/3 2. Meddelelser Per Baltzer Overgaard oplyste, at talentbåndets oplæg til en tenure-trackmodel på AU er videresendt til HR, som undersøger forslagets personale juridiske implikationer. Det er forventet, at der snarest vil komme en tilbagemelding. 3. Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelsen på Aarhus Universitet Lise Wogensen præsenterede talentbåndets drøftelser om kvalitetssikring af ph.d.-uddannelsen jf. vedlagte slides fra mødet. Der blev efterfølgende gjort opmærksom på, at særligt medlemmerne af bedømmelsesudvalgene har en omfattende viden om afhandlingernes kvalitet, som måske i højere grad kan bruges af vejlederne. Det blev nævnt, at KU har gennemført en systematisk undersøgelse af bedømmelsesrapporterne og ph.d.-forsvar på det humanistiske fakultet. Det har blandt andet medført øget opmærksomhed på hvordan man laver en bedømmelse på vejlederkurserne. Der var en drøftelse af kvaliteten af ph.d.-kurser og tildeling af ECTS. På nogle områder er der behov for et øget udbud af gode kurser. Der var forslag om, at der evt. på tværs af fagområder udbydes kurser af et lidt større volumen og bredde. Aarhus Universitet Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk 31

32 Derved er der større mulighed for at udnytte de begrænsede ressourcer og samtidig give de ph.d.-studerende lidt bredere kompetencer. Det blev nævnt til sammenligning, at der på amerikanske universiteter er et meget stort og omfattende kursusprogram. Side 2/3 Der var ligeledes forslag om, at man på en eller anden måde tager hensyn til, at ph.d.-uddannelsen indeholder mange forskellige elementer såsom konference og seminardeltagelse mv. Det blev påpeget, at der trods det øgede optag på ph.d.-uddannelsen ikke ser ud til at være et fald i kvaliteten af afhandlingerne og at de færdige ph.d. er opnår beskæftigelse. Det blev præciseret, at det præsenterede forslag til en kvalitetssikringsmodel, vil danne udgangspunkt for lokale drøftelser på de enkelte ph.d.-skoler og derved være grundlag for kvalitetsudvikling, som tilpasses de forskellige miljøer. 4. Internationalisering af ph.d.-uddannelserne Johnny Laursen præsenterede talentbåndets drøftelser om internationalisering af ph.d.-uddannelserne jf. vedlagte slides fra mødet. Det blev nævnt, at eksempelvis Institut for Statskundskab mere systematisk bruger adjungerede professorer blandt andet som hjælp til de ph.d.-studerendes udlandsophold. Der blev fra de studerendes side efterlyst muligheder for støtte til udenlandsophold. Det er ikke alle steder, hvor det umiddelbart er muligt at få hjælp. Der var dog enighed om, at de ph.d.-studerende ikke automatisk bør kunne få et tilskud til udlandsophold på xx kr. Der vil være behov for individuelle vurderinger. Det blev nævnt, at der kan være behov for, at danske og udenlandske ph.d.- studerende i højere grad mødes for at udveksle erfaringer af såvel faglig som social karakter. Det blev foreslået, at eksempelvis ph.d.-skolerne stiller lidt ressourcer til rådighed og opfordrer til, at de studerende mødes på tværs inden for et fagområde. Der blev spurgt om, der vil være ressourcer til, at alle ph.d.-studerende tager på et udenlandsophold. Der var enighed om, at det ikke nødvendigvis er ressourcerne, som er barriereren for et udlandsophold. Det drejer sig måske mere om familiemæssige forhold og evt. vejledernes behov. Det kan inden for de våde områder visse steder være meget vanskeligt at overlade igangværende forsøg til andre, mens man er bortrejst. 32

33 Det blev nævnt, at ph.d.-skolen ved Arts for nogle år siden gennemførte en undersøgelse af de ph.d.-studerendes udbytte af udenlandsophold. Den viste, at de studerende oplever en højere grad af fremdrift med ph.d.-afhandlingen efterfølgende. Side 3/3 Der var forslag om, at hvis de ph.d.-studerende vidste, at det efterfølgende bliver et krav ved senere ansættelser som adjunkt/postdoc, at man har været i udlandet, kan det måske være et incitament til at tage ud under ph.d.-uddannelsen. 5. Liste over universitetets internationale ansatte Alexander Koch foreslog, at der på AU udarbejdes en oversigt over internationalt ansatte og evt. danske forskere, som har opholdt sig meget i udlandet. Oversigten kan bruges i forbindelse med nyansættelser og udlandsophold. Der var enighed om, at det vil være en god idé at lave en sådan oversigt evt. i tilknytning til PURE. 6. Næste møder Der er aftalt følgende møder i AU Forum for Talentudvikling: 15. august kl oktober kl Der var forslag om, at mødet i december finder sted efter frokost. Der vil blive udmeldt et tidspunkt snarest. 7. Eventuelt Ingen bemærkninger. 33

34 KVALITETSSIKRING AF PH.D.- UDDANNELSERNE FORUM FOR TALENTUDVIKLING. V. PRODEKAN OG PH.D.-SKOLELEDER LISE WOGENSEN BACH 1 præsen TATION AARHUS FORSKERUDDANNELSE Pre-graduat Speciale Forskningsår Forskningsassistent Ph.D.-uddannelse Post.doc. 34 1

35 HVORFOR KVALITETSSIKRING? Uddanne forskere der kan måle sig med de bedste i verden En attraktiv forskeruddannelse kan tiltrække de bedste talenter og de bedste forskere Uddanne forskere der kan løfte excellence Bidrage til vækst i det omkringliggende samfund; Nationalt/internationalt Sikre beskæftigelsen af uddannede ph.d. ere PROCESSEN DISKUSSIONEN ER VIGTIGST AARHUS Fire stærke ph.d.-skoler forankret i fagligheden på hvert hovedområde Fælles mission, visioner og mål sikre at AU s ph.d.-uddannelser er et attraktivt valg

36 FORUDSÆTNING FOR KVALITETSSIKRING: Enighed om hvilke elementer/parametre der er vigtige for at kunne vurdere kvaliteten af ph.d.-uddannelsen Det enkelte hovedområde/ph.d.-skole tager stilling til hvilken kvalitet eller standard ph.d.-uddannelsen skal have på de udvalgte elementer/parametre Det enkelte hovedområde/ph.d.-skole tager stilling til hvordan denne kvalitet opnås og sikres om muligt fælles procedurer 5 AARHUS MÅL Fortrolighed med et givet fagområdes teoridannelser og forskningsmetoder Evne til selvstændigt og kritisk at bidrage til at udvikle fagets metoder og teorier. Opnå ny viden indenfor fagområdet Akademiske, personlige og organisatoriske kompetencer til selvstændigt, målrettet og analytisk arbejde også udenfor eget forskningsfelt Fuld beskæftigelse national og international

37 HVILKE ELEMENTER/PARAMETRE ER VIGTIGE FOR AT BEDØMME KVALITETEN? OUTPUT Afhandlingen Erhvervede akademiske, organisatoriske og personlige kompetencer ADGANGSKRAV Kandidatens akademiske, organisatoriske og personlige kompetencer Projektets videnskabelige indhold og tyngde INPUT Kursusaktiviteter Supervision Miljøskifte Undervisning og formidling Forankring i et videnskabeligt miljø af en vis tyngde 7 AARHUS HVILKE ELEMENTER/PARAMETRE ER VIGTIGE FOR AT BEDØMME KVALITETEN? DEN FORNØDNE FREMDRIFT DEN ORGANISATORISK RAMME TILSTEDEVÆRELSE AF EXTERN OG INTERN EVALUERING

38 DISKUSSION PÅ HOVEDOMRÅDENIVEAU STANDARD/NIVEAU OUTPUT Krav til udformning og tyngde af afhandling: Oversigt og mindst 1 publiceret artikel som 1.forfatter, engelsk Krav til erhvervede kompetencer (pers, org. aka) Krav til beskæftigelsesgraden (international/national) ti ti l) AARHUS DISKUSSION PÅ HOVEDOMRÅDENIVEAU - STANDARD/NIVEAU? ADGANGSKRAV: Krav til den videnskabelige tyngde, gennemførlighed, og ejerskab til projektet Krav til kandidatens kvalifikationer: Akademiske: karakterer, tidligere erfaring med forskning Personlige: flittig, engageret, initiativrig, afsluttende Organisatoriske: relevant frivilligt arbejde (IMCC, SMS)

39 DISKUSSION PÅ HOVEDOMRÅDENIVEAU - STANDARD/NIVEAU? Input: Krav til mobilitet Samlet varighed, flexibilitet Krav om aktiv deltagelse i videnskabelige miljøer Ansættelse Forankring Kritisk masse Krav til kursusaktiviteter Niveau 11 AARHUS DISKUSSION PÅ HOVEDOMRÅDENIVEAU - STANDARD/NIVEAU? Input: Krav til supervision Ansvar Obligatoriske vejleder kurser

40 FÆLLES PROCEDURER DER SIKRER KVALITETEN OUTPUT Sammensætning af bedømmelsesudvalg/forsvar Dokumentation for at afhandlingen lever op til kravene Opfølgende bibliometri ADGANGSKRAV Projektets tyngde og ansøgers kvalifikationer bedømmes af VIP-råd ved indskrivning INPUT Godkendelse af kurser sker på ph.d.-skoleleder niveau Aktiv tilknytning til videnskabeligt miljø dokumenteres: medvejleder uden for AU, nationale/internationale netværk Projektets fremdrift sikres gennem på forhånd aftalte mundtlige præsentationer Gennemførelsen af formidling, kursusdeltagelse, moblitet dokumenteres løbende i ph.d.-planner 13 AARHUS FÆLLES PROCEDURER DER SIKRER KVALITETEN EVALUERING NATIONAL Indikatorer: Basistal Publikationer? Beskæftigelse? Effekt hos aftager? INTERNATIONAL Vurdering af den beskrevne standard/kvalitet Videnskabelig tyngde af ph.d.-projekterne? Kursus portefølje? Programtilrettelæggelse?????? BENCH-MARKING Hensigt? Indikatorer?

41 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN PROCESSEN DISKUSSIONEN ER VIGTIGST 41 8

42 UNIVERSITY 26 juni 2012 Internationalisering Forum for Talent den 26. juni 2012 Talent AARHUS UNIVERSITY Ph.d.-skoleleder Johnny Laursen 26. juni 2012 Mobilitet Udenlandske gæste-ph.d.-studerende Rekruttering Dobbelt- og fællesgrader Partnerskaber og institutionelle tiltag Rekruttering i internationale netværk

43 UNIVERSITY Ph.d.-skoleleder Johnny Laursen 26. juni 2012 Mobilitet Fastholdelse l af AUFF s internationaliseringsvirkemidler ti i i idl Klarere regler og styrket monitorering af planer for udlandsophold Etablering af sikkert statistisk grundlag for mobilitet Undersøgelser af årsager til mobilitet og manglende mobilitet 3 AARHUS UNIVERSITY Ph.d.-skoleleder Johnny Laursen 26. juni 2012 Udenlandske gæste-ph.d.-studerende Fastholdelse af AUFF s internationaliseringsvirkemidler - gæstestipendier Styrket mobilisering af forskningsmiljøerne bag dette virkemiddel

44 UNIVERSITY Ph.d.-skoleleder Johnny Laursen 26. juni 2012 Rekruttering Fastholdelse l af AUFF s internationaliseringsvirkemidler ti i i idl screeningstip. Styrket rekruttering blandt udenlandske gæste- og full degree studerende Bedre international informationskampagne Styrkelse af 3+5-ordningen herunder flere engelsksprogede kandidatprogrammer 5 AARHUS UNIVERSITY Ph.d.-skoleleder Johnny Laursen 26. juni 2012 Dobelt og fællesgrader Aftaler om dobbelt- og fællesgrader Klarere hjemmel, transparent regelgrundlag - skabelon Pilotafprøvning af aftaler i mindre målestok Samspil mellem internationale forsknings- og ph.d.-samarbejder Sikring af kyndig rådgivning om dobbelt- og fællesgrader Styrket udnyttelse af det dansk-kinesiske universitetssamarbejde Styrkede initiativer indenfor Erasmus Mundus ph.d.-samarbejder Egentlige mobilitets- og rekrutteringsnetværk

45 UNIVERSITY Ph.d.-skoleleder Johnny Laursen 26. juni 2012 Partnerskaber og institutionelle internationaliseringstiltag Deltage i internationale ti projektforløb og udviklingsopgaver Strategiske universitetssamarbejder Aktiv udnyttelse af netværk (EUA-CDE, Coimbra, Sanord o.s.v.) Samarbejder med udspring i PhD Planner Kontakter til internationale virksomheder og int. Organisationer Aktive ansøgninger til EU calls Samarbejde med internationale partnere om PhD summer schools, kurser m.v. 7 AARHUS UNIVERSITY Ph.d.-skoleleder Johnny Laursen 26. juni 2012 Rekruttering I samarbejde med int. netværk Dialog med danske myndigheder om rammesætning Kontakt til internationale mobilitetsprogrammer Sandwich-model (dobbeltgrads- fællesgrads eller cotutelle) Intern afklaring af prioriteringer, support og evt. finansiering Potentielle partnere: Science without Boeders (Brasilien) Pakistand, Indien Spørgsmål: Stipendium Tuition Forsikring, familieforhold m.v

46 UNIVERSITY Ph.d.-skoleleder Johnny Laursen 26. juni 2012 Hovedprioriteringer Ph.d.-mobilitet udgående og indgående Udvikle koncept for partnerskaber for dobbelt- og fællesgrader Deltagelse i projekt- og udviklingssamarbejder Strategiske partnerskaber med udvalgte partnere Aktivitet og synlighed i internationale netværk Styrket internationalt rekrutteringsgrundlag for talent 9 AARHUS UNIVERSITY Ph.d.-skoleleder Johnny Laursen 26. juni 2012 EUA Salzburg II Establishment of the EUA Council on Doctoral Eductation 2008 EUA Salzburg principles 2005 EUA Salzburg II principles 2010 creative thinking Intellectual autonomy through the practice of an original research project by nature different form the first and second cycles of the Bologna process institutional DE policy based on the research strategy critical mass and critical diversity Recognition of doctoral candidates as early stage researchers Supervision and internationalization

47 UNIVERSITY Ph.d.-skoleleder Johnny Laursen 26. juni 2012 LERU Reaktioner på ph.d.-udfordringen League of European Research universities Doctoral Degrees Beyond 2010: Training talented researchers for society, 2010, p. 3: Significant original research contribution to knowledge The modern doctorate is excellent training for those who go into roles beyond research and education The business of research and innovation in the knowledge economy is international, interdisciplinary and increasingly intersectoral. Doctoral graduates should be trained in that context should be concentrated in research-intensive environments where excellence is fostered. This can be in single institutions or in collaborating groups of institutions 11 AARHUS UNIVERSITY Ph.d.-skoleleder Johnny Laursen 26. juni 2012 Den moderne ph.d.-uddannelse