AKADEMIUDDANNELSE Innovation, produkt og produktion (VVU)
|
|
- Christine Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING januar 2006 AKADEMIUDDANNELSE Innovation, produkt og produktion (VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier
2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Fælles regler og retningslinjer for tekniske akademiuddannelser (VVU) Uddannelsernes formål og omfang Uddannelsernes opbygning VVU som profilforløb VVU uden profilforløb Teknonomuddannelse Dimittendernes titel Adgangsbetingelser Indledende kurser Undervisnings- og arbejdsformer Eksamen og bedømmelse Kvalitetssikring VVU i Innovation, produkt og produktion Formål Struktur Beskrivelser af fagmoduler Specialeforløb Afsluttende eksamensprojekt Overgangsordninger og merit Side 1
3 1. Forord Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (lov nr. 488 af 31. maj 2000) blev vedtaget med virkning fra den 1. januar 2001, med det formål at sikre voksne en mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem videreuddannelse. Videreuddannelsessystemet er således rammen om løbende kompetenceudvikling på et niveau, der modsvarer de eksisterende niveauer i det ordinære uddannelsessystem. Hovedformålene har været dels at skabe en klar struktur og sammenhæng i voksenuddannelsessystemet uden blindgyder og dels at sikre rammen for livslang læring med udgangspunkt i den enkeltes konkrete erhvervserfaring. Videregående voksenuddannelser (VVU) er deltidsuddannelser, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring har samme niveau som de korte videregående uddannelser (KVU), som er dagstudier. De uddannelser, som primært retter sig mod det private erhvervsliv udbydes af landets handels- og tekniske skoler, der arbejder sammen i erhvervsakademier om udbud og kvalitetssikring. Derfor betegnes uddannelserne også som akademiuddannelser. Denne studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr.1337 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelser inden for det tekniske område. Den omfatter dels fælles regler og retningslinjer, som gælder for alle uddannelser, som afvikles i henhold til bekendtgørelsen, dels regler og retningslinjer for akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion. Studieordningen er landsdækkende og omfatter alle institutioner, som udbyder akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion. Studieordningen er gældende fra 1. januar Den til enhver tid gældende studieordning er tilgængelig på udbyderens hjemmeside. Januar 2006 Erhvervsakademierne Side 2
4 2. Indledning Denne studieordning for Akademiuddannelse i Innovation, produkt og produktion (VVU) er udarbejdet i fællesskab af landets erhvervsakademier efter retningslinjerne i bekendtgørelse nr.1337 af 14/12/2005 om videregående voksenuddannelse inden for det tekniske område. Samarbejdet skal blandt andet sikre, at de færdiguddannede opnår landsdækkende kompetence både i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til mulighederne for at benytte videregående uddannelsestilbud. Derudover skal den fælles studieordning sikre at de studerende ved studieskift godskrives de beståede fag, der ækvivalerer tilsvarende fag ved andre institutioner. Den enkelte institution kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i den fælles studieordning, der alene er fastsat af akademierne. Denne studieordning har til formål at give den studerende en overordnet orientering om uddannelsens indhold og de regler, der gælder for optagelse, gennemførelse og evaluering m.v. Reglerne fremgår dels af ovennævnte bekendtgørelse om videregående voksuddannelser inden for det tekniske område dels af de bekendtgørelser, der fastsætter eksamensregler, kvalitetskrav, udbudsbetingelser m.v. Nedenfor er anført de bekendtgørelser, der har været relevante for udformningen af nærværende studieordning. Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., Lov nr. 508 af 30. juni Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, Lov nr. 488 af 31. maj (VfV-loven). Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelse inden for det tekniske område, bekendtgørelse nr.1337 af 14/12/2005 (Teknonom og AU). Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, bek. nr. 356 af 19/05/2005 (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 ændret ved bekendtgørelse. nr. 890 af 22. november 1995, som angiver bedømmelsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende. (Karakterbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993, ændret ved bekendtgørelse nr. 289 af 22. april 1997 og bekendtgørelse nr. 867 af 18. september 2000, som indeholder bestemmelser vedr. udpegning og anvendelse af censorer ved uddannelsen. (Censorbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne, bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni (Kvalitetsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, bekendtgørelse nr. 775 af 10. august Side 3
5 I vejledningen af den studerende står studieordningen og bekendtgørelserne ikke alene, men suppleres inden for den givne ramme af andre uddannelses- og institutionsspecifikke regler og vejledninger, fx eksamensreglement, vejledning i projektskrivning, specialeforløb m.m. 3. Fælles regler og retningslinjer for tekniske akademiuddannelser (VVU) 3.1. Uddannelsernes formål og omfang De videregående voksenuddannelser (VVU) inden for det tekniske område skal kvalificere voksne til på et fagligt og metodisk grundlag at kunne analysere og vurdere praksinære problemstillinger samt varetage funktioner på specialist- og mellemlederniveau. Endvidere skal uddannelserne bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, evne til at skabe fornyelse og skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt etablering af egen virksomhed. Det tekniske område omfatter i henhold til bekendtgørelsen fremstilling og teknik samt discipliner og emner, der uddannelsesmæssigt relaterer sig hertil. Hver uddannelse udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en kort videregående uddannelse (KVU). Uddannelserne er normeret til et studenterårsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Alle uddannelserne tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler bestående af 6 moduler a 10 ECTS-point og planlægges således, at de kan afsluttes inden for 3 år Uddannelsernes opbygning En teknisk VVU omfatter: 4 fagmoduler a 10 ECTS-point Specialeforløb svarende til 10 ECTS-point. Afgangsprojekt svarende til 10 ECTS-point De 4 fagmoduler består af egentlige fag. Et eller flere af fagene kan være obligatoriske, medens andre kan være valgfrie. Fordelingen mellem obligatoriske og valgfrie fag afhænger af, hvilken uddannelsesretning man vælger. Specialeforløbet giver mulighed for perspektivering og fordybelse inden for et eller flere fagmoduler, som den studerende har gennemført, eller i relation til uddannelsernes overordnede formål. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her kunne dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for den uddannelsesmæssige profil, som den studerende evt. har valgt. De studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Side 4
6 De videregående voksenuddannelser kan enten vælges som profilforløb eller uden profilforløb VVU som profilforløb Akademierne har sammen med arbejdsmarkedets parter og organisationer på arbejdsmarkedet sammensat en række moduler, der tilsammen danner en faglig profil. Her er et eller flere fagmoduler obligatoriske. Inden for det tekniske område findes der i øjeblikket følgende uddannelser med profil: innovation, produkt og produktion (VVU) laboratorie- og bioteknologi (VVU) innovation og produktionsoptimering (VVU) akademigastronom (VVU) Hvor der er valgmuligheder tilstede, kan den studerende enten vælge mellem fagmoduler, som er specielt udviklet til profilen, og som toner uddannelsen i en bestemt retning, eller også vælge andre VVU-fagmoduler inden for det tekniske område. Institutionen kan også godkende valg af 1 fagmodul uden for det tekniske område, når det overordnede formål er opfyldt. Reglerne vil fremgå af studieordningerne for den enkelte profiluddannelse. Ansøgere, som har bestået en teknonomuddannelse efter nuværende eller tidligere regler, kan optages på ovennævnte profilforløb, hvis de gennemfører en påbygningsuddannelse bestående af Specialeforløb og Afgangsprojekt. De skal i forbindelse med deres teknonomuddannelse tillige have bestået fag, som tilsammen ækvivalerer de obligatoriske fagmoduler, som indgår i profilforløbet VVU uden profilforløb Her kan den studerende under hensyntagen til eventuelle faglige bindinger mellem fagene selv sammensætte sin uddannelse af VVU-fag, som falder ind under det merkantile og det tekniske fagområde. I bilag 1 er vist en samlet oversigt over de fag, som er omfattet af det merkantile og det tekniske fagområde. Endvidere kan institutionen godkende, at den studerende i sin sammensætning af moduler kan vælge fagmoduler uden for det tekniske område, når det overordnede formål er opfyldt. Ønsker en studerende at gennemføre en videregående voksenuddannelse uden profilforløb, vælger han eller hun i forbindelse med specialeforløbet selv emne inden for det eller de fag, som man ønsker at fordybe sig i. Den studerende skal gennemføre sit afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i den uddannelse, som der er sammensat, herunder specialeforløbet. Der stilles de samme metodemæssige krav til afgangsprojektet som ovenfor omtalt Teknonomuddannelse En teknonomuddannelse efter nuværende ordning omfatter 4 valgfrie fagmoduler inden for det tekniske område. I bilag 1 vist en oversigt over fag, som er omfattet af det tekniske område. Det er dog Side 5
7 også muligt at vælge 1 fagmodul uden for det tekniske område, når det overordnede formål er opfyldt. En teknonomuddannelse kan også helt eller delvist bestå af fagmoduler, som er bestået efter tidligere studieordninger inden for det tekniske område. En teknonomuddannelse efter nuværende og tidligere ordninger giver endvidere adgang til at gennemføre en akademiuddannelse (VVU) ved at bestå et påbygningsforløb, der består af Specialeforløb og Afgangsprojekt, jf. omtalen i afsnit 3.2. For at blive optaget på påbygningsforløbet skal den studerende samtidigt opfylde adgangskravene til VVU, jf. afsnit 3.4. Relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til teknonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet Dimittendernes titel Titlen teknonom opnås som nævnt i afsnit ved at bestå 4 valgfrie fagmoduler. Betegnelsen på engelsk er Academy Profession (AP) Degree in Technology. En bestået VVU giver adgang til titlen AU efterfulgt af evt. profilbetegnelse, jf. oversigten over de danske og engelske profilbetegnelser i afsnit AU står for akademiuddannet. Betegnelsen på engelsk er Academy Profession (AP) Degree in Technology Adgangsbetingelser Følgende uddannelser giver i henhold til 4 i bekendtgørelsen adgang til en teknisk VVU: 1. En relevant erhvervsuddannelse 2. En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) 3. En gymnasial uddannelse 4. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr Ansøgerne skal endvidere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan ud fra en konkret vurdering af uddannelsesmæssige forudsætninger optage ansøgere med uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med ovennævnte uddannelsesmæssige adgangskrav. Adgangskravene til et fagmodul er en adgangsgivende uddannelse eller erhvervserfaring af mindst 2 års varighed. Ansøgere, der har gennemført 4 fagmoduler eller afsluttet uddannelsen til teknonom efter tidligere regler herom, kan optages i et påbygningsforløb, hvis de opfylder adgangskravene til en teknisk VVU. Dog kan relevant erhvervserfaring, der er opnået før eller sideløbende med uddannelsen til teknonom, medregnes ved optagelse i påbygningsforløbet. Side 6
8 For at gennemføre en VVU som profilforløb skal den gennemførte teknonomuddannelse indeholde fag, som tilsammen ækvivalerer det eller de obligatoriske fag i den pågældende profil. De nærmere regler er medtaget under omtalen af overgangsregler og merit i de respektive studieordninger Indledende kurser Indledende kurser kan tilbydes uddannelsessøgende, der ønsker optagelse eller er optaget på et fagmodul. Der er tale om studieforberedende kurser, der har til formål at forbedre grundlaget for at gennemføre et eller flere fagmoduler. De indledende kurser har alle et omfang af 1/12 årsværk. I bilag 2 er vist en oversigt over de indledende kurser inden for det tekniske område Undervisnings- og arbejdsformer Fælles for alle modulforløb ved uddannelserne er, at de er anvendelsesorienterede, dvs. at der er et relativt tæt samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. Der lægges således vægt på, at lærerne har praktisk erfaring inden for fagområdet, og at den studerendes erfaring inddrages i undervisningen. Udviklingen af faglige og personlige kvalifikationer integreres i undervisningen, dvs. at fagligheden primært tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer, som udvikler og understøtter personlige kvalifikationer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet, samarbejdsevne og iværksætterlyst. I undervisningen indgår der derfor faglige diskussioner, erfaringsudveksling, casebehandling og projektarbejde, der er med til at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelsen mellem teori og praksis. For at understøtte indlæringen og vurdere udbyttet af undervisningen kan der forekomme en række opgaver til aflevering. For fag med skriftlig eksamen er formålet med opgaveløsningen at forberede sig til eksamen. Her vil antallet af opgaver normalt være større end i fag uden skriftlig eksamen. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling Eksamen og bedømmelse Vilkårene for afholdelse og tilrettelæggelse af eksamen er fastlagt i nedenstående bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr.1337 af 14/12/2005 videregående voksenuddannelser inden for det tekniske område (Teknonom og AU). Bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. (Eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 ændret ved bekendtgørelse. nr. 890 af 22. november 1995, som angiver bedøm- Side 7
9 melsesgrundlag og metode for prøvers og eksameners vedkommende. (Karakterbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet, bekendtgørelse nr. 332 af 25. maj 1993, ændret ved bekendtgørelse. Nr. 289 af 22. april 1997 og bekendtgørelse. Nr. 867 af 18. september 2000, som indeholder bestemmelser vedrørende udpegning og anvendelse af censorer ved uddannelsen. (Censorbekendtgørelsen). På baggrund af rammerne i ovennævnte bekendtgørelser har hver enkelt udbyder et eksamensreglement der skitserer de generelle eksamensregler, retningslinjerne i forbindelse med sygdom, de specielle eksamensregler i hvert enkelt fag, følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen, muligheden for at klage over eksamen samt mulighederne og reglerne for brug af pc ved eksamen m.v. Alle fagmoduler og afgangsprojektet afsluttes med eksterne prøver, medens specialeforløbet afsluttes med en intern prøve. Alle prøver bedømmes individuelt. Eksamen i alle fagmoduler samt i Specialeforløbet finder normalt sted i januar og juni, medens eksamen i Afgangsprojektet aftales individuel med den enkelte udbyder. Der henvises til institutionens eksamensplan Kvalitetssikring Uddannelsens kvalitet og løbende kvalitetsudvikling sikres i henhold til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne, bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 (Kvalitetsbekendtgørelsen). Den enkelte udbyder eller det landsdækkende uddannelsesnet har et kvalitetssystem til kvalitetsudvikling af uddannelsen, der inddrager de studerende og aftagerne i den fortsatte kvalitetsudvikling. Aftagerkontakten skal sikre, at udbyderne samarbejder med erhvervslivet om den konkrete uddannelse. 4. VVU i Innovation, produkt og produktion Denne del af studieordningen beskæftiger sig de overordnede regler og retninglinjer for afvikling af uddannelsen i Innovation, produkt og produktion. Endvidere er der kort beskrivelse af de fag og moduler, der enten indgår som obligatoriske fag i uddannelsen, eller som er specielt udviklet til uddannelsen. For en mere detaljeret oversigt henvises der til beskrivelsen i fagplanerne samt til vejledninger i afvikling af specialeforløb og afgangsprojekt Formål Formålet med uddannelsen i Innovation, produkt og produktion er at give den studerende et fagligt og metodisk grundlag med henblik på at kunne analysere, planlægge og vurdere praksisnære problemstillinger inden for innovation og produktionsoptimering i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt. Den uddannede skal kunne Side 8
10 kombinere viden om innovation, produktion og produktudvikling med henblik på strategisk planlægning i virksomheden og indgå i samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund Struktur Nedenfor er vist, hvordan akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion er opbygget. Profilforløb: Innovation Profilforløb: Produktion Afsluttende projekt Afsluttende projekt Specialeforløb Specialeforløb Projektledelse Innovative processer Fagmodulerne "Projektledelse" og Innovative processer er obligatorisk for profilvalget "Innovation". Produktionsoptimering Valgfag Valgfag Valgfag Valgfag Valgfag Uddannelsen består som vist af 4 fagmoduler a 10 ECTS-point Specialeforløb 10 ECTS-point Afgangsprojekt 10 ECTS-point Fagmodulet Produktionsoptimering er obligatorisk for profilvalget "Produktion". Der er til uddannelsen i Innovation, produkt og produktion udviklet følgende fagmoduler: Projektledelse Materiale og teknologiforståelse Entrepreneurship Logistik Innovative processer Kvalitet og miljø Side 9
11 Produktionsfilosofier Automatisering Organisation Erhvervsøkonomi Ovennævnte obligatoriske og valgfrie fagmoduler inden for Innovation, produkt og produktionsområdet er kort beskrevet på de følgende sider i denne studieordning. I stedet for at vælge et af ovenstående valgmoduler er det også muligt at vælge et andet fagmodul inden for det tekniske område, jf. oversigten i bilag 1. Endvidere kan institutionen godkende, at der kan vælges et fagmodul uden for det tekniske område, når det overordnede formål er opfyldt. Specialeforløbene i Innovation og produktion skal give den studerende mulighed for yderligere at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for uddannelsens overordnede formål eller inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Institutionen tilrettelægger specialeforløbet ved enten at udbyde et eller flere forløb, hvor man beskæftiger sig med centrale og aktuelle emner inden for området for Innovation, produkt og produktion, eller ved at lade de studerende selv vælge emne inden for uddannelsens overordnede formål. Sideløbende med den faglige fordybelse er der i specialeforløbet indlagt undervisning i videnskabsteori og metodelære. For en mere detaljeret redegørelse vedr. tilrettelæggelse og afvikling af specialeforløbet henvises der til institutionens regler og retningslinjer for specialeforløbet. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende skal her dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for Innovation eller Produktion. Den studerende skal gennemføre afgangsprojektet inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet. Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport og et mundtligt forsvar af denne. Der henvises til institutionens regler og retningslinjer for afgangsprojektet. Side 10
12 4.3. Beskrivelser af fagmoduler Nedenfor følger en overordnet beskrivelse af emnerne i de obligatoriske og valgfrie fagmoduler inden for Innovation, produkt og produktion. Fagmodul Modulstatus Omfang Eksamensform Faglige forudsætninger Projektledelse Obligatorisk fagmodul, hvis Innovation vælges som profil på 2. del af uddannelsen Valgfrit fagmodul, hvis produktion vælges som profil på 2. del 10 ECTS Se det specifikke udbud fra institutionen Som til uddannelsen Indhold Udviklingsprojektet Innovative processer Konceptudvikling Ressourceallokering Mål Udviklingsprojektet 1) kan udarbejde en beskrivelse af projekt- og problemløsning med angivelse af eventuel outsourcing, 2) kan anvende principper for projektarbejde og projektledelse, herunder anvende styringsmodeller og værktøjer for forskellige typer af udviklingsprojekter, 3) kan vurdere behov og muligheder for netværksorganisering og 4) kan udvikle rammer for netværksorganisationer. Innovative processer 1) kan anvende metoder til udvikling af processer, strukturer og arbejdsmiljøer. Konceptudvikling 1) kan vurdere metoder til at omsætte ideer til kunderelaterede koncepter og markedsudvikling. Ressourceallokering 1) kan sammensætte og udvikle projektgrupper, 2) kan vurdere ressourcebehov, herunder behov for inddragelse af konsulentbistand og 3) har kendskab til etablering og udnyttelse af vidennetværk. Side 11
13 Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger Materiale- og teknologiforståelse Valgfrit modul 10 ECTS-point Se det specifikke udbud fra institutionen Som til uddannelsen Indhold Materialeforståelse Teknologiforståelse Konstruktions- og dokumentationsforståelse Livscyklusanalyse Mål Materialeforståelse 1) kan vurdere metoder til at analysere materialers grundlæggende egenskaber, 2) kan vurdere den nyeste udvikling af materialer og materialeteknologi, 3) kan vurdere principper for opgørelse af viden og 4) kan vurdere materialers sammensætning og de egenskaber, der knytter sig hertil. Teknologiforståelse 1) kan vurdere IT-produkter i forhold til den innovative proces, 2) kan vurdere teknologier til optimering af produktionsprocesser, 3) kan vurdere teknologier til udvikling af produktintelligens og 4) kan vurdere metoder til udvikling af videnindhold i produkter og serviceydelser. Konstruktions- og dokumentationsforståelse 1) kan vurdere valg af konstruktions- og dokumentationsformer. Livscyklusanalyse 1) kan analysere produkter og serviceydelsers levetid samt deres genbrugsevne, 2) kan anvende viden om naturens ressourcer og energi og 3) kan anvende viden om miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø og sikkerhed. Side 12
14 Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Logistik Valgfrit modul på Økonomi og ressourcestyring 10 ECTS-point Se det specifikke udbud fra institutionen Som til uddannelsen Indhold Forsyningskæden Logistisk effektivitet Logistisk analyse Mål Forsyningskæden 1) kan analysere samarbejdsrelationer mellem parter i de integrerede logistikkæder med henblik på optimering af den samlede ressourceudnyttelse og 2) kan vurdere problemstillinger på strategisk, taktisk og operationelt niveau i relation til den samlede forsyningskæde. Logistisk effektivitet 1) kan analysere virksomhedens logistikservice og logistikomkostninger og 2) kan vurdere virksomhedens logistiske effektivitet. Logistisk analyse 1) kan udarbejde logistikanalyser og 2) kan vurdere forskellige økonomiske og tekniske analyseformers anvendelighed i konkrete situationer i forsyningskæden. Side 13
15 Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: ErhvervsØkonomi Valgfrit modul 10 ECTS-point Se det specifikke udbud fra institutionen Som til uddannelsen Indhold Virksomhedsøkonomi Videnøkonomi Virksomheden og omverdenen Mål Virksomhedsøkonomi 1) kan analysere et driftsregnskab, 2) kan anvende kalkulationsprincipper og -metoder, 3) kan udarbejde driftsbudgetter og anvende disse i forbindelse med planlægning af produktionsforløb, 4) kan forstå omkostningsstrukturen og udføre lønsomhedsberegninger og 5) kan gennemføre investeringsanalyser. Videnøkonomi 1) kan vurdere modeller for videnregnskab, 2) har kendskab til modeller for videndeling og 3) har kendskab til modeller for strategisk udvikling af organisationens videnkapital. Virksomheden og omverdenen 1) har viden om internationale udviklingsforholds betydning for virksomheden, 2) har indsigt i EU s rolle i forhold til erhvervslivet og 3) kan analysere og formidle tekniske informationer til og fra omverdenen. Side 14
16 Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Organisation Valgfrit modul på Kommunikation og formidling, International handel og markedsføring samt Økonomi og ressourcestyring 10 ECTS-point Se det specifikke udbud fra institutionen Som til uddannelsen Indhold Ledelsesteori Virksomhedens organisering Beslutningsprocesser Kultur Innovation Projektstyring Mål Ledelsesteori At den studerende kan anvende ledelses- og motivationsteorier i forbindelse med problemløsning kan vurdere metoder til udvikling af personligheden og individets samspil i grupper Virksomhedens organisering At den studerende kan analysere sammenhængene mellem virksomhedens organisering og dens situation kan vurdere alternative organisationsformer Beslutningsprocesser At den studerende kan analysere faktorer, der indgår i virksomhedens beslutningsprocesser kan vurdere samspillet mellem virksomhedens beslutningsprocesser og struktur Kultur At den studerende kan udarbejde en kulturanalyse for en virksomhed kan vurdere organisationskulturen Innovation At den studerende kan analysere faktorer, der indgår i virksomhedens innovation kan vurdere konsekvenser af ændringer i organisationen Projektstyring At den studerende kan analysere styring af projekter kan vurdere relevante IT-værktøjer til projektstyring Side 15
17 Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Produktionsfilosofier Valgfrit modul på udannelsens 1. del 10 ECTS-point Se det specifikke udbud fra institutionen Som til uddannelsen Indhold Produktionsforberedelse Metodeplanlægning Kapacitetsberegninger Mål Produktionsforberedelse 1) kan analysere en produktspecifikation og identificere elementer til produktion, 2) kan anvende systematiske nedbrydningsmetoder til opdeling af produktionsspecifikationer i produktionsprocesser og 3) kan anvende dokumentationsgrundlaget for en produktionsproces. Metodeplanlægning 1) kan udarbejde en rationel procesrækkefølge for et produkt, 2) kan vælge metoder, maskiner og udstyr til processer og 3) kan anvende metoder til fastsættelse af tidsforbruget for processer. Kapacitetsberegninger 1) har indsigt i produktionsformer, produktionsstyring og produktionsfaktorer, 2) har indsigt i produktionens planlægningsniveauer og kapacitetsfaktorer og 3) kan anvende styringværktøjer til kapacitetsplanlægning. Side 16
18 Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Kvalitet og miljø Valgfrit modul på uddannelsens 1. del 10 ECTS-point Se det specifikke udbud fra institutionen Som til uddannelsen Indhold Kvalitet og kvalitetsstyring Statistik og kvalitetskontrol Internt og eksternt miljø Mål Kvalitet og kvalitetsstyring 1) har forståelse for begrebet total kvalitet, dets opdeling samt kvalitetsfilosofier, 2) kan beskrive det totale kvalitetsstyringssystem og medvirke ved implementering af dette, 3) kan forstå og deltage i tværorganisatoriske kvalitetsaktiviteter og 4) kan deltage i arbejde med certificering og auditering. Statistik og kvalitetskontrol 1) kan anvende grundlæggende statistiske principper og metoder ved analyse og vurdering af måledata, 2) kan anvende grundlæggende statistiske principper og metoder ved styring af processer og produkter, 3) kan anvende måletekniske begreber og terminologier og 4) kan forstå kalibreringsbegrebet. Internt og eksternt miljø 1) har kendskab til miljøbegreber og miljøforhold globalt, nationalt og lokalt, 2) har kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og miljølovgivningen, 3) kan forstå miljøvurdering af et produkt, 4) kan analysere miljømæssige konsekvenser af produktionsprocessen og 5) kan anvende gældende lovgivning og standarder til at udføre opgaver inden for det interne og eksterne miljø. Side 17
19 Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Automatisering Valgfrit modul på uddannelsens 1. del 10 ECTS-point Se det specifikke udbud fra institutionen Som til uddannelsen Indhold Aautomatisering Automatiseringsprincipper Styring og regulering Specifikation Mål Aautomatisering 1) kan forstå automatiseringens muligheder i forhold til virksomhedens konkurrenceevne og miljø. Automatiseringsprincipper 1) har kendskab til automatiseringsprincipper, symboler, diagrammer og robotteknologi. Styring og regulering 1) har kendskab til styrings- og reguleringsteknikker, 2) har kendskab til styrings- og reguleringskomponenter og 3) kan anvende styrings- og reguleringsteoriers beskrivelsesværktøjer. Specifikation 1) kan specificere funktionskrav til automatiseringen af en proces og 2) kan udføre funktionsdiagrammer og specificere en ønsket brugerflades lay-out. Side 18
20 Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Entrepreneurship Valgfrit modul 10 ECTS-point Se det specifikke udbud fra institutionen Indhold Entrepreneurship Immaterialret Mål Entrepreneurship 1) har indsigt i entrepreneurens rolle, vilkår og personlige egenskaber, 2) har indsigt i den danske iværksætter- og selvstændighedskultur og 3) kan udarbejde og vurdere en forretningsplan for etablering af egen virksomhed. Immaterialret 1) har indsigt i immaterielle rettigheder, herunder patenter, varemærker og mønsterbeskyttelse. Side 19
21 Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglige forudsætninger: Produktionsoptimering Obligatorisk fagmodul, hvis Produktion vælges som profil på 2. del af uddannelsen Valgfrit fagmodul, hvis Innovation vælges som profil på 2. del Obligatorisk modul på 2. del 10 ECTS-point Se det specifikke udbud fra institutionen Som til uddannelsen Indhold Produktionsteknikker Produktionsoptimering Logistik Projektstyring Kvalitet og måleteknik Mål Produktionsteknikker 1) kan forstå forskellige produktionssystemer og deres opbygning, 2) kan analysere delsystemers virkemåde og anvendelsesmuligheder i et produktionssystem og 3) kan foretage en vurdering af produktionssystemet i IT-sammenhæng. Produktionsoptimering 1) kan udarbejde tekniske specifikationer til produktændringer for optimering af produktionen, 2) kan foretage optimering af en produktion og 3) kan anvende automatiseringsprincipper til optimering af en produktion. Logistik 1) kan analysere problemstillinger på taktisk og operationelt niveau i relation til den samlede forsyningskæde, 2) kan analysere samarbejdsrelationer mellem alle parter i de integrerede logistikkæder med henblik på optimering af den samlede ressourceudnyttelse og 3) kan anvende relevant IT i forbindelse med optimeringen. Projektstyring 1) kan planlægge, styre og implementere projekter inden for virksomheden og 2) kan styre økonomien i et projekt med hensyn til fremdrift og likviditet i forhold til det budgetterede. Kvalitet og måleteknik 1) kan anvende enkle statistiske tests, 2) kan anvende systematisk forsøgsplanlægning til optimering af produktionens processer og Side 20
22 3) kan udarbejde og anvende usikkerhedsbudgetter. Side 21
23 Fagmodul: Modulstatus: Omfang: Eksamensform: Faglig forudsætning: Innovative processer Obligatorisk fagmodul, hvis Innovation vælges som profil på 2. del af uddannelsen Valgfrit fagmodul, hvis produktion vælges som profil på 2. del 10 ECTS-point Se det specifikke udbud fra institutionen Som til uddannelsen Indhold Teamledelse Den innovative proces De kreative metodikker Den innovative organisation Markedsudvikling Formidlingsprocessen Mål Teamledelse 1) kan vurdere motivationsteorier og sikre kvaliteten i innovative processer og 2) kan vurdere forskellige ledelsesformers betydning for teamledelse og innovative processer samt anvende disse som ledelsesværktøjer. Den innovative proces 1) kan analysere forløbet af den innovative proces og opsplitte den i dens enkeltbestanddele. De kreative metodikker 1) kan vurdere og anvende metoder og problemløsningsværktøjer, herunder trend- og tidsåndsanalyser til at udvikle nye ideer. Den innovative organisation 1) kan vurdere forskellige værktøjer til at motivere andre og anvende værktøjerne som led i den innovative organisation. Markedsudvikling 1) kan anvende og vurdere værktøjer til at omsætte kundebehov til relevante kravspecifikationer og 2) kan anvende og vurdere værktøjer til at foreslå målgruppevalg. Formidlingsprocessen Side 22
24 1) kan analysere og vurdere forskellige formidlings- og præsentationsværktøjer i relation til forskellige målgrupper. Side 23
25 Specialeforløb Specialeforløb Fagmodulet omfatter 10 ECTS-point Fagmodulet er obligatorisk på 2. del af akademiuddannelsen i Innovation og produktionsoptimering (VVU) Særlige adgangsforudsætninger: Gennemført 1. del af uddannelsen Eksamensform: Intern censur. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport Formål At den studerende opbygger en specialiseret kompetence, som bygger på fordybelse og perspektivering af et selvvalgt emne indenfor linjens centrale fagområde. Den studerende får således mulighed for professionelt at tage del i de problemløsningsprocesser, som i praksis knytter sig til emnet Mål At den studerende kan analysere og vurdere emnet i relation til linjens centrale fagområde samt andre relevante fagområder kan opsøge, analysere, vurdere og anvende relevante kilder og teoretiske modeller udfra en metodekritisk angrebsvinkel kan præsentere en faglig problemstilling, dens løsning og konklusion i rapportform mundtligt kan præsentere og kritisk vurdere en faglig problemstilling, dens løsning og konklusion kan indgå i gruppeprocesser og her bidrage konstruktivt til gruppens resultat. Side 24
26 Afsluttende eksamensprojekt Afsluttende eksamensprojekt Fagmodulet omfatter 10 ECTS-point Fagmodulet er obligatorisk på 2. del af akademiuddannelsen i Innovation og produktionsoptimering (VVU) Særlige adgangsforudsætninger: Gennemført 1. del af uddannelsen og specialiseringsforløbet Eksamensform: Ekstern censur. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport Formål At den studerende opnår en kompetence, som bygger på en helhedsforståelse af det centrale fagområdes modeller og metoder anvendt på en praksisnær problemløsning. Den studerende kan således på et analytisk og metodisk grundlag professionelt tage del i forskellige praksisnære og komplekse problemløsningsprocesser inden for linjens centrale fagområde Mål At den studerende kan formulere og afgrænse problemstillingen indenfor det valgte opgavefelt kan vurdere og vælge relevant faglig metode kan anvende den valgte metode i en praksisnær problemløsning kan præsentere problemstilling, metode, problemløsning og konklusion i rapportform kan præsentere og underbygge rapporten i mundtlig og visuel form Specialeforløbet kan indgå i det Afsluttende eksamensprojekt. 5. Overgangsordninger og merit En studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler, kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest 1. august Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen for det tekniske område. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. En teknonomuddannelse efter den nuværende ordning omfatter 4 fagmoduler svarende til 40 ECTSpoint, jf. omtalen i afsnit Teknonomer efter tidligere ordninger kan optages på Specialeforløb, når de samtidigt opfylder adgangskravene til en teknisk VVU, jf. omtalen i afsnit 3.4. Som målestok for omfanget af alle nye uddannelser benytter man i dag ECTS-point, der er et fælles, europæisk system for kvantitativ sammenligning af uddannelser. Et studieår svarer til et arbejdsår og udgør 60 ECTS-point, jf. omtalen i afsnit 3.1. Et 45-timers fag i den tidligere merkonom- og teknonomuddannelse udgør 6 ECTS-point Et 90-timers fag i den tidligere merkonom- og teknonomuddannelse udgør 12 ECTS-point Side 25
27 Da alle moduler på de videregående voksenuddannelser (VVU) udgør 10 ECTS-point, skal man enten have bestået to 45-timers fag eller et 90-timers fag for at opnå fritagelse for et fagmodul. Fritagelse for gamle merkonom- og teknonomfag Beståede fag på merkonom- eller teknonomuddannelsen før 1998 meriteres først til de respektive ordninger, der var gældende i perioden , hvorefter der sker fritagelse i henhold til ovenstående regler. Der kan uanset tidligere uddannelser ikke gives fritagelse for Specialeforløb og Afgangsprojekt. For en uddybende studievejledning henvises til institutionen. Det er et krav for den studerende, at beståede fag ved studieskift kan godskrives på den modtagende institution. Der arbejdes løbende med afklaring af mulighederne for merit til andre uddannelsesinstitutioner. Side 26
28 Oversigt over fagmoduler inden for det tekniske og merkantile område Bilag 1 I nedenstående oversigt er fagene rubriceres efter deres naturlige fagområde. Ved link via institutionens hjemmeside har man mulighed for at se indholdet i de enkelte fagmoduler. Tekniske fagmoduler Innovation, produkt og produktion - Projektledelse - Materiale og teknologiforståelse - Entrepreneurship - Logistik - Innovative processer - Kvalitet og miljø - Produktionsfilosofier - Automatisering - Organisation - Erhvervsøkonomi Laborant og bioteknologi - Bioteknologi - Mikrobiologi og hygiejne - Fødevareteknologi - Kemiteknologi - Procesteknik - Måleteknik - Miljø - Arbejdsmiljø og sikkerhed - Kvalitet og miljøstyring - Forsøgs- og projektstyring Gastronomi - Global kommunikation - Det danske måltid - Administration og økonomi - Gastronomisk naturvidenskab - Sensorik og måltidets æstetik Side 1
29 Merkantile fagmoduler Finansiel rådgivning: - Samfundsøkonomi - Erhvervsjura i den finansielle sektor - Rådgivning og kommunikation - Omsætning og finansiering af fast ejendom Informationsteknologi: - Softwarekonstruktion - Informationsteknologi i kontekst - Programmeringsteknologi - Databaseteknologi - Internet og distribueret programmering - Netværk og IT-teknologi - Spilteknologi - Multimedieteknologi og interaktionsdesign - IT-projektstyring IT-sikkerhed International handel og markedsføring: - Afsætning - Markedsføring - Erhvervsret - International transport og logistik: - Logistik - Transport, distribution og transportjura - International transport og logistik Kommunikation og formidling: - IT og kommunikation - Global kommunikation - Viden og forandring - Virksomhedskommunikation Ledelse: - Organisation - Ledelse i praksis - Lederskab - Human Resources - Kultur og filosofi - Personalejura - Projektstyring Økonomi og ressourcestyring: - Erhvervsøkonomi - Global økonomi - IT og økonomi - Statistik Side 2
30 - Økonomi og ressourcestyring Side 3
31 Bilag 2 Oversigt over indledende kurser til det tekniske fagområde Nedenfor er der en kort oversigt over de indledende kurser. Hvert fag har et omfang af 1/12 årsværk. Fagene er under udvikling og forventes at kunne gennemføres fra medio marts Når fagene er udviklet vil man ved link via institutionens hjemmeside kunne se indholdet i fagene. Teknisk matematik Studieteknik Kommunikation Side 4
Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi
August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Kommunikation og formidling
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Kommunikation og formidling (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi
September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 Indledning... 3 3 Fælles regler og retningslinjer
Læs mereDeltidsuddannelser... 3. Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6. International handel og markedsføring... 8
Merkonom/Teknonom/Akademiuddannelser - på deltid Udbud forår 2012 Indhold Deltidsuddannelser... 3 Indledende fag... 4 Ledelse... 5 Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6 Økonomi og ressourcestyring...
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereFebruar 2011. Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier. 20BStudieordning for. 21BAkademiuddannelsen (AU) i. 22BLedelse
Februar 2011 20BStudieordning for 21BAkademiuddannelsen (AU) i 22BLedelse Udarbejdet af Danmarks Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse U1 ForordU... 2 U2 IndledningU... 3 U3 Fælles regler og retningslinjer
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelse (AU) i International transport og logistik
August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i International transport og logistik Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1. Forord...2 2. Indledning...3 3. Fælles regler og
Læs mereAU /Merkonom. 24/1, 25/1, 31/1, 1/2, 7, 2, 21/2, 28/2, 7/3 08.15-15.15 Næstved Uge 10 el. 12
AU /Merkonom Akademiuddannelsen er en fleksibel videregående uddannelse med en varighed på typisk 3 år sideløbende med fuldtidsjob. Akademiuddannelsen er bygget op over 7 nedenstående linier: Ledelse (L)
Læs mereAkademiuddannelse (AU) i International handel og markedsføring
September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i International handel og markedsføring (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning...
Læs mereBekendtgørelse om akademiuddannelser
BEK nr 834 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik
Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12
For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål
Læs mere. Innovation og produktion. Uden profil. Finansiel rådgivning
Merkonom- Teknonom- og IBC Kurser. International handel og markedsføring. Kommunikation og formidling. Økonomi og ressourcestyring. Ledelse. rmationsteknologi. Retail. Human Resource. International transport
Læs mereBekendtgørelse om akademiuddannelser
BEK nr 1009 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereFag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen
6 ugers selvvalg - Akademiuddannelsen Brug din ret til uddannelse, mens du er ledig! Vi har udvalgt nogle fag fra Akademiuddannelserne og tilrettelagt dem, så du kan deltage i din første ledighedsperiode
Læs mereADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING
Erhvervsakademiuddannelse (AK) i administration ADMINISTRATIONSØKONOM (AK) STUDIEORDNING 2008-2010 Danmarks Forvaltningshøjskole August 2008 Forord Denne studieordning for Adminstrationsøkonomuddannelsen
Læs mereStudieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production
Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2006 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. januar 2006 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereKaraktergennemsnit, deltidsuddannelser
Karaktergennemsnit, deltidsuddannelser 2012 2013 Akademiuddannelse 5833 7,7 5081 7,6 Finansiel rådgivning 1133 5,2 1322 5,4 Afgangsprojekt fast ejendom 16 6,5 Afgangsprojekt finansiel rådgivning - bank
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015
STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens
Læs mereKOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE
KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse
Læs mereKOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE
KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr
STUDIEORDNING for Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.01.2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereVelfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INFORMATIONSTEKNOLOGI (IT)
STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INFORMATIONSTEKNOLOGI (IT) Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 38 sider INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1. Indledning...
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om akademiuddannelser
Lovtidende A Bekendtgørelse om akademiuddannelser I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 4, 15, stk. 5 og 6, 19, nr. 1, litra a, 22 og 30, stk. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet)
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereAkademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/10 08.15-15.15 Næstved Uge 44-45
Akademiuddannelsen Akademiuddannelsen er en fleksibel videregående uddannelse med en varighed på typisk 3 år sideløbende med fuldtidsjob. Akademiuddannelsen er bygget op over 7 nedenstående linjer: Ledelse
Læs mereAkademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation
Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer
Læs mereKOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE
KOOPERATIONENS AKADEMIUDDANNELSE I LEDELSE 2017-2019 Akademiuddannelsen Kooperationens Akademiuddannelse i ledlese er en videregående uddannelse, som du kan tage ved siden af dit arbejde. Den giver dig
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 22.06.2015
for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 22.06.2015 Studieordningen er gældende fra 22. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereFleksibel videreuddannelse - fokus på dig og dine behov
Fleksibel videreuddannelse - fokus på dig og dine behov AU International handel og markedsføring AU Kommunikation og formidling AU Økonomiog ressourcestyring AU Ledelse AU Informationsteknologi AU Finansiel
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014
for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 01.01.2014 Studieordningen er gældende fra 01. jan 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereStudieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production
Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2012 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. juni 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereUdbud efterår Akademiuddannelser - videregående uddannelser på deltid
Udbud efterår 2013 Akademiuddannelser - videregående uddannelser på deltid Indholdsfortegnelse Om Akademiuddannelser...3 Grafiske oversigter over AU-linjernes opbygning...4 Adgangskrav...8 Finansiel rådgivning...
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse
AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING
STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 42 sider INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1. Indledning...
Læs mereEKSAMENSREGLEMENT. Akademiuddannelsen
EKSAMENSREGLEMENT Akademiuddannelsen 2012/2013 1. Akademiuddannelsen Uddannelsen, der er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, består af et antal linjer, der retter sig mod centrale funktioner
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse
Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og
Læs mereStudieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning
Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...
Læs mereTomas Olofsson tool@easj.dk 50762673
Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Gåhjemmøde om Akademiuddannelse i Ernæring, ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde, torsdag den 26. september, klokken 14-16 i den Store Foredragssal: Gåhjemmøde
Læs mereStudieordning for akademigastronom (VVU)
Studieordning for akademigastronom (VVU) Videregående voksenuddannelse inden for det tekniske område: - Teknonom - Akademiuddannelse VVU uden profilforløb - Akademiuddannelse VVU med profilforløb (gastronomi)
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...
Læs mereBekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen
Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 13.09.2013
for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 13.09.2013 Studieordningen er gældende fra 01. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereBekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereBEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017
BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014
for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereStudieordning for IT-Teknolog uddannelsen
ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING
STUDIEORDNING FOR GRØNLANDSK AKADEMIUDDANNELSE (NI2) I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 46 sider INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 1.
Læs mere- et bedre sted at lære. 12. april kl. 20-21 Der vil først være lyd på kl. 20. Indtil da kan du hygge dig i chatten
Inspiration til uddannelse 12. april kl. 20-21 Der vil først være lyd på kl. 20. Indtil da kan du hygge dig i chatten Velkommen Kirsten Jensen Mette Will Gitte Jensen Har du deltaget i et webinar før?
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration
BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling
01-01-2018 for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.august 2017 Studieordningen er gældende fra 1. januar 2018 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens formål... 4 3 Uddannelses
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs mereBekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)
BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-
Læs mereBekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne
LBK nr 1038 af 30/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 14. september 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/035918 Senere ændringer
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål
Læs mereAnføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen
Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereBekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier
Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens
Læs mereEksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED
Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser
Læs mereAKADEMI FAG. merkonom KURSUSCENTRETS UDBUD. Organisation. Ledelse i praksis Coaching. Kommunikation i praksis Projektstyring Human Resources
KURSUSCENTRETS UDBUD -1. halvår 2012 AKADEMI FAG Organisation Du bliver Ledelse i praksis Coaching merkonom 4 med fagmoduler Ta et selvstændigt uddannelsesforløb - eller ta faget som en del af din akademiuddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012
for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereAKADEMI FAG. merkonom. KURSUSCENTRETS UDBUD -efterår 2011. Organisation. Ledelse i praksis Coaching
KURSUSCENTRETS UDBUD -efterår 2011 AKADEMI FAG Organisation Du bliver Ledelse i praksis Coaching merkonom 4 med fagmoduler Ta et selvstændigt uddannelsesforløb - eller ta faget som en del af din akademiuddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012
for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens
Læs mere