start med mad lok med mad løn for mad tid til mad

Transkript

1 start med mad lok med mad løn for mad tid til mad nr oktober Kost & Ernæringsforbundet Linjen er lagt Kost & Ernæringsforbundet skal være samlingssted for de faguddannede, der professionelt beskæftiger sig med hverdagsmad og gode måltider. Beretning side Pil et løg, mix en salat Madlavning ligger lige til det pædagogiske højreben på Café Monroe side 8

2 leder Markant højere løn nu Forbundet vil kæmpe for mere i løn, mere i pension og respekt for fritid og arbejdsliv, når forhandlingerne om OK08 går i gang. Kost- og ernæringsfaglige har aldrig været så fleksible, som i dag. Efter års effektiviseringer og rationaliseringer, indførelse af ny teknologi og nye organisationsformer plus en skærpet faglighed er vi helt klar til, at de offentlige arbejdsgivere også belønner vores indsats med en lønstigning, vi virkelig kan mærke. For vi halter langt bagefter lønmæssigt. Både i forhold til madens betydning for borgerne. Og i forhold til, hvad grupper, vi kan sammenligne os med, tjener i det private erhvervsliv, og hvad ansatte tjener i typiske mandefag, som kan sammenlignes med vores. Det vil vi ikke finde os i. Det er simpelt hen ikke rimeligt eller værdigt, at vores indsats ikke tillægges større værdi, når lønnen skal udbetales. Det gælder alle kost- og ernæringsfaglige. Ikke mindst ernæringsassistentelever, som skal sikre håndværkets fremtid. Og lederne, hvor der skal være lige løn for lige ledelsesarbejde. Derfor stiller vi til OK08 krav om et markant lønløft. Vi stiller kravet sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet. Vi er nemlig enige om, at vi skal have mindst lige så meget i lønforhøjelse, som de privatansatte på LO-området fik i foråret. Ja, faktisk mere, for vi skal hale en ind på deres lønforspring. Ved forhandlingerne skal vi også have forbedret pensionen. Vi har alle ret til et pensionistliv med en god økonomi. Og det får vi kun, hvis vi får pensionsprocenten op og kan spare op til pensionen, fra vi er nyansatte og helt unge. Vi forhandler ikke kun om kroner. Nogle af vores krav handler om vores liv på arbejdet og vores liv, når vi har fri. Et af Sundhedskartellets krav er en bedre sikring af ansattes frihedsperioder. Hvis kommuner og regioner vil have attraktive arbejdspladser, som tiltrækker og fastholder arbejdskraften, må arbejdsgiverne respektere vores fritid. Sundhedskartellets forhandlingsdelegation sætter sig til forhandlingsbordet første gang lige før jul. Vi vil forhandle indædt for at få et godt resultat igennem. Og jeg går bestemt ud fra, at kommuner og regioner gerne vil nå et resultat sammen med os i Sundhedskartellet. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen forsidefoto: kissen møller hansen Kvikstart. Succes med maden gør det nemmere at tro på, at man også kan så meget andet i livet. Madlavning er simpelthen et godt sted at starte, det viser erfaringerne på Café Monroe. Læs side 8. tegning: lise arildskov Send en etnisk opskrift I de kommende år vil vi se stadig flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk få brug for offentlig forplejning f.eks. på plejehjemmene. Det betyder også, at der bliver brug for at kunne tilberede mad, som tilfredsstiller ønsker og behov, som har rod i en anden madkultur. Det har sat diætistklinikken, Himmerlands Hjemmeservice og Erhvervsskolerne Aars i gang med at lave en etnisk kogebog til køkkenpersonalet i institutionskøkkenerne. Projektet har fået støtte fra socialministeriets pulje Bedre ældrepleje. Og det er planen at skrive kogebogen i løbet af de næste 12 måneder. Derfor opfordrer klinisk diætist Mette Pilegaard og faglærer Susanne Tiensuu jer til at indsende gode og afprøvede opskrifter til bogen, som også skal indeholde afsnit om forskellige madkulturers særkende og anvisninger på, hvor råvarerne kan købes. Hvis du har bidrag til bogen, så kontakt Mette Pilegaard på Gør det bedre for de ældre Styr på sovsen og tjek på madkulturen skaber appetit hos de ældre. Motion hjælper også, og det er netop, hvad nogle af de 600 projekter, som Socialministeriet har støttet, går ud på. Fælles for projekterne er, at de skal gøre dagligdagen bedre for ældre. Det er for sent at søge penge, men måske er der inspiration at hente i listen over, hvilke projekter der har fået støtte. 1 søg: bedre ældrepleje Tekst: Mette Jensen 3

4 siden hen foto: getty images Det hjælper at gå på tværs Ernæringsenheden på Regionshospitalet i Holstebro har arbejdet med behandling af overvægt hos børn helt ned til tre år. Men nu er tilbuddet udvidet til at gælde alle børn og unge op til 18 år. Grunden er, at den tværfaglige indsats ser ud til at virke. Når familien henvises til behandling, møder den en diætist, en fysioterapeut og en familieterapeut. Og netop den tværfaglige hjælp gør det muligt at snakke familierelationer, bevægelse og kostændringer på én gang, fortæller klinisk diætist Kenneth Christiansen. Det er samtidig også et mål, at hele familien er med, så alle lærer både sundere og sjovere mad- og bevægelsesvaner. Erfaringen fra projektet viser i øvrigt, at det ikke er sikkert, at børnene taber i vægt. Men ved at få et sundt forhold til mad bremses vægtudviklingen. Og så bliver de slankere, når de skyder i vejret. 1 Læs mere om projektet i Køkkenliv 2, Flere fagfolk og kølet mad gør maden bedre på sygehusene Cook chill i stedet for varmholdt, decentral udportionering og buffetservering og stadig flere faglærte i sygehuskøkkenerne har givet mulighed for at forbedre patienternes ernæring. Det viser en undersøgelse fra Biocentrum og Fødevareinstituttet på DTU. Undersøgelsen viser udviklingen i den måde, maden bliver produceret og serveret på fra Antallet af køkkener, der kun anvender køleproduktion er steget fra 12 til 29 procent. Samtidig gør sygehusene i stigende grad brug af buffeter og decentral udportionering, hvor antallet er vokset fra procent. Med cook chill får patienterne flere valgmuligheder. Undersøgelsen peger på, at det kan have en positiv indflydelse på patienternes ernæring. Det samme kan øget faglighed blandt medarbejderne. Udviklingen har dog samtidig medført, at der nogle steder er blevet længere mellem køkken og afdeling, ikke mindst på de sygehuse, der har udliciteret produktionen. Det kan give problemer med kommunikationen mellem køkken og afdeling og gøre det sværere at tilpasse menuerne til patienternes behov. Ligesom det kan have betydning for madens kvalitet. Derfor peger rapporten på, at patienternes ernæring vil kunne sættes yderligere i centrum, hvis man arbejdede på at styrke samarbejdet mellem dem, der har med produktion, distribution og servering at gøre. Konkret foreslås det at ansætte en madambassadør med ansvar for hele processen fra køkken til afdeling til patient måltidsservice på sygehuse 4 køkkenliv

5 Det er tiden, der tæller Hvordan står det til med vagtplanerne på jeres arbejdsplads, trænger de til at blive lagt på ny? Møder alle dagvagter klokken syv fordi arbejdsopgaverne kræver det, eller fordi det har dagvagter altid gjort. Bliver brugerne spurgt, hvornår de gerne vil have, at tingene skal ske. Og spiller medarbejdernes forskellige kompetencer og behov ind på vagtplanen? Bar SoSu har udgivet det tredje TID-skrift om arbejdstiden. Denne gang handler det om at planlægge arbejdstiden ud fra arbejdspladsens og medarbejdernes behov. Det er sjældent nemt at få kabalen til at gå op og tilgodese alles behov. Men det går helt sikkert bedst, når alle har indflydelse på deres egen vagtplan, skriver Bar SoSu. Du kan bestille pjece, spillekort mv. på hjemmesiden. 1 Byggerisotto og ruccoladeport. Politikens Søndagsmagasin har leget med ordene i en artikel om byggekunst og madkunst. Der er nemlig kommet en ny bog, der fortæller historier om den tætte sammenhæng mellem gastronomi og arkitektur. Begge dele handler om at forarbejde materialer. Og det er nødvendigt at kende råvarernes muligheder, hvis resultatet skal blive godt. Hverken beton eller gulerødder er noget i sig selv. Først i arbejdsprocessen får de tilført værdi. Og resultatet afhænger af to ting: håndværk og idé. The Architect, The Cook and Good Taste kan købes på amazon.com. Drik for at undgå sygdomme I en ny alkoholkampagne er budskabet om alkohols skadelige effekter vendt på hovedet. Du skal vælge alkoholvaner efter de sygdomme, du helst vil undgå opfordrer kampagnen. Hvis du vil undgå brystkræft, så skal du drikke så lidt alkohol som muligt. Omvendt modvirker lidt alkohol både type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme, skriver Motions- og Ernæringsrådet. Grænserne sættes fortsat ved 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. Mere alkohol øger risikoen for livsstilssygdomme og for sociale og psykiske problemer. I højere grad end tidligere opfordres vi til at fordele genstandene over ugen, i stedet for at drikke samtlige genstande på én gang

6 tegning: jørgen true Det burde hedde stegekunst i stedet for kogekunst siden hen Koge kan enhver udlært kok stege kun den fødte mester. Sådan skrev Brillat-Savarin engang for mange år siden. Og Jens Adler-Nissen tilslutter sig det synspunkt. Jens Adler-Nissen er professor i fødevareteknologi og har forsket i, hvordan kød og grøntsager bliver bedst. Hans forskning viser, at smag og konsistens bliver bedst hvis man giver grøntsagerne hård varme i kortere tid, mens de hele tiden vendes. Det der kaldes at sautere. Og at kød også bliver bedst og mest saftigt, hvis det steges ved hård varme. Det er vigtigt, at maden steger og ikke koger. Hvis der presses for meget væske ud af maden, så ender den med at koge i stedet for at stege, siger han til magasinet fra HNG. Men det kan undgås hvis temperaturen er høj nok. Så fordamper væsken i maden med det samme, den presses ud. Dermed sker der en enorm overfladefordampning, og når noget fordamper, så køles det af. Det betyder, at selv om wokken er over 250 grader varm, bliver grøntsagerne kun omkring 80 grader indeni, fordi overfladefordampningen trækker energi ud af grøntsagerne, forklarer han. Og grøntsagerne bliver sprøde og lækre i stedet for slatne og bløde. 1 De digitale analfabeter. Blandt dem hører også kvinder med en mellemlang uddannelse. De vil gerne blive bedre, men føler ikke de har tid, med mindre arbejdspladsen betaler et kursus. Disse kvinder bruger computer hver dag, men man kan eksempelvis hverken finde ud af at vedhæfte en fil på en mail, bruge webbank eller bestille koncertbilletter. Enten gider de ikke, eller også tør de ikke, fordi de frygter at gøre noget forkert eller blive hacket. Kilde: borgernes IKT-færdigheder i Danmark. Teknologisk institut, Kartoffeltips Kartoffelpartnerskabet, som Kost & Ernæringsforbundet er en del af, har endnu engang gravet en masse kartofler op og forvandlet dem til spændende kartoffelretter: kartofler med rejer eller kartofler med sild. Kartofler med kokosmælk, honningkartofler eller muffins med kartofler f.eks. Opskrifterne er endt i en pjece sammen med gode råd om opbevaring, tilberedning og næringsstoffer. Og hvis du kunne bruge et par nye kartoffeltips, så kontakt Lone Boje Andersen, lba@kost.dk, som sender dig pjecen. tegning: stinne jensen 6 køkkenliv

7 Gå på nettet, hvis du ikke vil hægtes af Hører du til dem, der bestiller togbilletter over nettet. Eller foretrækker du at hente dem i DSB-kiosken på stationen. Hvad med jobansøgningen. Eller selvangivelsen udfylder du den på nettet, eller går du stadig i postkassen med blanketten. Danmark har rigtig mange kvalificerede netbrugere. Og er da også blevet udpeget som verdens bedste it-nation. Alligevel viser en undersøgelse, som Teknologisk Institut har gennemført for IT- og Telestyrelsen, at det langt fra er alle, der er på fuld omgangshøjde med computerens mange tilbud. Herhjemme er der, ligesom i andre europæiske lande, 40 procent, der er så dårlige til it, at de hører til de digitale analfabeter. Det vil sige dem, der afstår fra at bruge computeren til det meste. De svage it-brugere er ældre og folk med kort uddannelse. Og selvom de nye generationer står stærkere, forudser rapporten at tre ud af fire danskere vil ligge langt under det niveau, det kræver at være borger i Danmark i Og det vækker bekymring blandt andet hos Mads Tofte, der er rektor for IT Universitetet. I virkeligheden er det lige som med folk, der er analfabeter i klassisk forstand. Hvis du ikke kan læse og skrive, er du handicappet som deltager i den almindelige offentlige debat og i den demokratiske proces. Hvis du mangler digitale kompetencer, vil du allerede i dag, men endnu mere markant i fremtiden, være afskåret fra både produkter og service, som andre folk har adgang til, siger han til Politiken. Han henviser til regeringens e2012 mål, som lægger op til, at kontakten mellem borgere og forvaltning skal være gennemdigitaliseret i år Men de planer kan regeringen godt glemme, mener Klaus Kvorning, direktør i PenSam, med mindre der skaffes penge til en massiv folkeoplysning. Vi skal have mobiliseret højskoler, voksencentre, fagforbund og erhvervslivet, for det her skal gøres med fynd og klem, siger han. De offentlige myndigheder har nemlig været alt for dårlige til at informere om de muligheder, der er på nettet, mener livsstilsekspert Henrik Byager. For det første ved folk ikke, hvad de kan bruge nettet til, for det andet er de lidt for nervøse over at bruge det, for det tredje har de nogle vaner, som er svære at bryde, siger han. Den massive indsats, som eksperterne taler for, ser ikke ud til at ligge lige om hjørnet. Så måske skulle vi selv gå i gang med at forhindre, at vi bliver hægtet helt af udviklingen. Trods alt er det jo svært at gøre noget galt ved en computer. Ja, faktisk bliver vi kun bedre, jo mere vi fumler rundt ved tasterne. 1 Tekst: Mette Jensen

8 Pil et løg, mix en salat eller lav en varm ret fra ende til anden Madlavning ligger lige til det pædagogiske højreben med fine muligheder for at graduere udfordringerne. Det udnytter de på Café Monroe i Århus. Med to skeer former kostvejleder Dorthe Knudsen trøfler af den brune kagemasse, der er rørt med solbærmarmelade, nødder og andre gode sager. De brune kugler bliver trillet i kokosmel og så er chokoladekagen fra i går forvandlet til lækre trøfler! Madlavning er et godt middel til at lære noget om sig selv. Hvor meget kan man overskue? Hvornår bliver man stresset? Nogle af pigerne starter her i cafeen lidt usikre og famlende, men det vender hurtigt. Når man får succes med at lave trøfler og boller, så er det nemmere at tro på, at man kan noget andet i livet. Madlavning er simpelthen et godt sted at starte, siger Dorthe Knudsen smilende og byder på smagsprøver. Dorthe Knudsen er koordinator på projektet Café Monroe i Århus Midtby. Her står unge mødre på kontanthjælp eller revalideringsydelse for cafeens drift med alt, hvad det indebærer. Og undervejs finder de ud af, hvad de skal i livet uddannelse, job eller andet. Tryghed til at tale En af deltagerne er Mette Jensen. Hun har lavet råkostsalat og er i gang med at hakke nødder til pynt. Sku de ikke ristes, de der? spørger Dorthe Knudsen i forbifarten med et hurtigt blik på nødderne. Neeej da først efter jeg har hakket dem, svarer Mette Jensen lidt tøvende og bliver bekræftet af Annette Jensen, den anden underviser i projektet og hovedansvarlig for maden. Mette Jensen er 26 år og mor til to børn. Hendes sagsbehandler fortalte hende om Café Monroe, og Mette har været deltager i knapt et år. Jeg kan godt li at lære noget nyt, og hernede laver vi næsten aldrig det samme to gange. Og så er det rart, at alle har børn og har nogenlunde samme alder. Normalt har jeg svært ved at snakke med andre mennesker, men her går det bedre, forklarer hun. Fremtiden må gerne byde på mere madlavning, for Mette Jensen drømmer om en uddannelse til ernæringsassistent, konditor eller smørrebrødsjomfru. Men først skal jeg i jobtræning for at se, hvor meget jeg kan holde til. Jeg har haft problemer med ryggen siden graviditeten, forklarer hun og kigger ned på spækbrættet med nødder. Dorthe, er det godt nok nu? Ja, jeg synes ikke, de skal hakkes for fint. Det er lækkert, at der er noget at tygge på, svarer Dorthe Knudsen. Kontant afregning Andre steder i køkkenet bliver der stegt kalvemedister, bagt og fyldt pandekager, lavet hummus, kogt suppe, ristet græskarstykker og en mængde andre retter til dagens buffet. Pigerne i køkkenet får udfordringer, der passer til deres formåen. Nogle kan klare mange ting. Bage boller, lave pandekager og starte på en bestilling til om eftermiddagen. Andre får små, overskuelige opgaver. Derfra og dertil f.eks. skal de røre en pandekagedej. Og der er madlavning jo velegnet, fordi det er så nemt at fortsættes næste side t 8 Tekst: Sanne Hansen

9 køkkenliv foto: kissen møller hansen

10 t dele opgaverne op, forklarer Dorthe Knudsen. Hun står ved et af de dækkede borde, som er i samme rum som køkkenet, kun adskilt af en lav disk. Kunderne har frit udsyn til køkkenet og god mulighed for kontakt med pigerne. Her er kontant afregning. Kunderne fortæller med det samme, hvis en ret er for salt men jo også, når maden er vellykket. Og det er en stor fordel med responsen. Her får pigerne hurtig succes og feedback. De skal ikke gå og vente i måneder på et resultat. Fællesskab I følge Dorthe Knudsen kommer deltagerne fra vidt forskellige vilkår. Men mange af dem har ikke haft nogen let gang gennem livet. Og det tidlige moderskab kan have negative sider. Veninderne er jo et helt andet sted. Så sidder man der som ung mor. Hvor skal man gå hen og finde et netværk? Café Monroe er et tilbud om at være sammen med andre i samme livssituation, siger Dorthe Knudsen. Lige netop det sidste sætter Tinna Rasmussen pris på. Hun er i øjeblikket i praktik i en arbejdspladskantine for at undersøge, om drømmen om en ernæringsassistentuddannelse skal blive til virkelighed. Men normalt slår også hun sine køkkenfolder på Café Monroe. Det er hyggeligt, at vi har noget til fælles. Vi støtter hinanden og snakker sammen, og der er ingen, der ser ned på én på Café Monroe. Nogle af os mødes også i fritiden med børnene på en byggelegeplads, fortæller hun. Tinna Rasmussen vil gerne i praktik flere steder, inden hun beslutter sig endeligt for, om hun skal være ernæringsassistent. Glæden ved madlavning er dog åbenlys. Jeg tror da, det er det, jeg vil satse på, siger hun. Sære grøntsager På Café Monroe begynder gæsterne efterhånden at sive ind. Hver dag spiser omkring 50 mennesker i cafeen, som er arbejdspladskantine for Kulturhus Århus, Århus Festuges personale og Århus Musikskole. Annette Jensen gennemgår dagens produktion med pigerne. Alle fortæller, hvad de har lavet nogle ivrigt, andre mere fåmælt, og flere må lede efter ordene for at beskrive de mange utraditionelle grøntsager. Jeg kan ikke huske, hvad det sidste i salaten hedder, siger Mette Jensen. Det er majroer, siger Annette Jensen. Maden på Café Monroe er økologisk lavet helt fra bunden, og grøntsagerne er i højsædet. Både Dorthe Knudsen og Annette Jensen lægger vægt på, at deltagerne i projektet får stor viden om kost og ernæring. Det er jo et undervisningskøkken. Vi vil gerne vise deltagerne, at der er andet end iceberg og tomater. Og så er det vigtigt at lære, at man kan leve godt og billigt, selvom man er på kontanthjælp. F.eks. ved ikke at smide mad ud. Rester kan anvendes igen i nye retter. Men det kommer bag på mange unge, ligesom der er mange grøntsager, de ikke kender på forhånd, forklarer Annette Jensen. Ja, mange af pigerne synes, vi er en tand for mystiske, når de starter. Når vi f.eks. putter brændenælder eller en slat rødbedesuppe i bollerne. Men så flytter det sig og så kan sulten jo 10

11 madlavning er et godt sted at starte foto: kissen møller hansen overmande én en dag, griner Dorthe Knudsen. En af skeptikerne er så afgjort højgravide Vibeke Carlsen. Hun har været med på projektet en måned, men går snart fra på barsel. Hendes kostvaner har Café Monroe bestemt ikke ændret på. Jeg laver almindelig mad derhjemme. Jeg kan ikke li grøntsager, konstaterer hun bestemt. Men efter barsel vender hun nok alligevel tilbage til cafeen. Jeg vil gerne. For man lærer meget hernede! 1 Kvikstart. Nogle af pigerne starter her i cafeen lidt usikre og famlende, men det vender hurtigt. Når man får succes med at lave trøfler og boller, så er det nemmere at tro på, at man kan noget andet i livet. Madlavning er simpelthen et godt sted at starte, siger Dorthe Knudsen. køkkenliv

12 Sund lokkemad Smagens Dag hittede på Erhvervsskolerne i Aars, hvor 400 børn tog for sig af retterne og som tillægsgevinst fik kendskab til ernæringsassistentuddannelsen. Kokke på restaurant laver måske 20 liter sovs. En ernæringsassistent laver 200 liter for eksempel til en masse patienter på et sygehus, forklarer elev Sanne Sørensen og letter på den sorte kasket for at få luft i det varme køkken. Hun står tæt omringet af 5.a fra Farsø skole. Eleverne lytter interesseret og smager mindst lige så interesseret på kartoffelpizzaen og lasagnen med jordskokker og græskar, inden de fortsætter rundvisningen i jord-til-bordafdelingen på Erhvervsskolerne i Aars. Smag på sundheden Det er Smagens Dag, og skolen syder af liv. 400 elever har tilmeldt sig arrangementet, hvor der er smagsprøver fra restauranter, kommunal skolemad og skolens egne køkkener. Midt i mylderet af børn, paptallerkener, spændende dufte og mange lyde står en glad Mette Pilegaard, diætist og faglærer på ernæringsassistentuddannelsen. Det er tredje år, skolen arrangerer Smagens Dag. I år for hele Vesthimmerlands Kommunes elever i 5. og 6. klasse og med temaet Sundhedens smag. Det er oplagt, at vi skal byde ind i forhold til Smagens Dag. Undervisningsfagligt giver det en masse. På hoveddelen har vi et forløb om sunde frugt- og grøntsagsretter, og der passer årets tema jo perfekt ind. Så vi har udviklet nogle nye retter. Derudover er det en udfordring for eleverne at være sundhedsformidlere i dag, hvor de står for rundvisningerne. Og så er det en oplevelse for hele egnen. En masse børn får en god og sjov dag, siger hun. Et slag for uddannelsen Samtidig betoner Mette Pilegaard, at 12 Tekst: Sanne Hansen

13 Et bløddyr. Lidt væmmeligt og lidt spændende at putte en blåmusling i munden! Skoleeleverne oplevede lidt af hvert på smagens dag, hvor hekse, forklædt som ernæringsassistenter, bød på sydende suppe kogt over ilden. foto: kissen møller hansen skolen har en åbenlys interesse i at gøre opmærksom på de kostfaglige uddannelser. For øjeblikket er der kun syv elever på ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb. Vi er nødt til at gøre flere interesseret i faget. Ellers står vi med et problem om fire, fem år. Hvem skal lave mad til de ældre? Eller fortsætte arbejdet med kvalitet på sygehusene? Skal vi ende med at ansætte ufaglært arbejdskraft i køkkenerne? spørger hun bekymret. Skolen modtager ofte henvendelser fra arbejdspladser, der tilbyder lærepladser. Så må vi svare, at vi ikke har elever. Det piner os! fortæller Mette Pilegaard. Hun håber på, at dagens arrangement vil plante skolen i elevernes bevidsthed, så de eventuelt vender tilbage i de ældre klasser, hvor skolen tilbyder præsentationsuger for skoleelever. Sukker-chok På terrassen bliver der kogt heksesuppe. Rigtige hekse skal være ernæringsassistenter, gnækker udklædte Lene Nørgaard, mens hun rører i gryden over den åbne ild. Skolebørnene flokkes om gryden og får fyldt på igen og igen af den varme grøntsagssuppe med pikant ost. Indenfor svirrer et par drenge ubeslutsomt om en stand, fortsættes næste side t køkkenliv

14 t hvor en restaurant udfordrer med dampede blåmuslinger. Skal I smage, spørger standens ejermand. Hvad smager de af? Nærmest lidt af kylling. Ja, det havde I nok ikke regnet med, lyder det drillende svar, og muslinger bliver langet over på drengenes tallerken. Drengene undersøger interesseret bløddyret, inden det sættes til livs uden yderligere kommentarer. I et andet lokale fortæller en fotoudstilling om de 8 kostråd og forskellige produkters sukkerindhold er illustreret med sukkerknalder. Et langt bord er fyldt med børn, der udfylder sundhedstipskuponer i håb om at kunne hjembringe en flot frugtkurv som gevinst. 5. klasse fra Aars Skole er på vej ud af døren sammen med deres lærer Karsten Bjerregaard. Børnene får noget at tænke over sådan en dag. Især den derovre får en klokke til at ringe, siger Karsten Bjerregaard og peger på en stor pose matadormix og en skål sukkerknalder, der viser sukkerindholdet i slikket. Det er lidt ulækkert. Han er sikker på, at arrangementet gør indtryk på børnene. Det er en af de dage, børnene husker. Hele oplevelsen er noget fælles, man kan tage frem, hvis vi for eksempel arbejder med ernæring. Men hvad med markedsføring af uddannelserne? Lægger skoleeleverne mærke til den sammenhæng? Det mener Karsten Bjerregaard. Det tror jeg bestemt. Der er faktisk nogle af børnene, der har spurgt, hvad de studerende laver her, og på den måde har de fået lidt at vide om uddannelserne. 1 Statens & Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Telefon Fax ski@ski.dk Spar penge på fødevarer og drikkevarer hele sortimentet fås også økologisk Vil du spare penge på indkøb af fødevarer, drikkevarer og økologiske produkter? Og har du brug for at centralisere dit indkøb hos en håndfuld leverandører, mod til gengæld at få gode rabatter? Så er SKI s nye rammeaftale på fødevarer og drikkevarer noget for dig. Du kan bruge aftalen uanset om du køber ind for en stor eller lille institution. Du bliver ikke bundet til enkelte leverandører og du kan vælge at bruge aftalen som supplement til dine egne indkøbsaftaler. Klik ind på eller kontakt SKI på telefon for mere information. SKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-udbud på vegne af det offentlige. Det er en fordel at samle det offentliges udbudsforretninger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan opnå. Og det er en fordel for leverandørerne, at de får direkte adgang til det offentlige marked ved at byde ind på SKI s EU-udbud. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd.

15 Gå efter Danish Crown s 100% dansk svinekød, når du køber svinekød. Uanset hvilket af de mange produkter du vælger, kan du være sikker på, at Danish Crown s 100% dansk svinekød lever op til dine krav til kvalitet. Kødet er fra danske grise, og det betyder, at du får kvalitet på en række områder: En høj kødprocent, lavere fedtindhold og en mindre risiko for salmonella. Det er kvalitet og sikkerhed, som du kan give videre til dine kunder. Du vælger selv din gris Se mere på

16 Vi vil have mere i løn Markant mere i løn er det største overenskomstkrav ved OK08 Det skal virkelig kunne mærkes, at arbejdsgiverne i kommuner og regioner sætter flere kroner ind på lønkontoen. Det er det allerstørste krav ved forhandlingerne om nye overenskomster, som Sundhedskartellet, hvor Kost & Ernæringsforbundet er medlem, nu skal i gang med. For så bliver det også muligt fremover at få fat på nye ansatte til hele sundhedsområdet og holde fast på dem, der er ansat i dag. Krav om større lønforhøjelse end de privatansatte fik Sundhedskartellets forhandlinger er så småt begyndt med kommunerne og med regionerne. Kravene til de nye overenskomster, der skal træde i kraft fra april næste år, er blevet udvekslet. Så nu ved man på begge sider af forhandlingsbordet, hvad modparten overordnet gerne vil have med i den nye overenskomst. Vores fag skal værdsættes klart bedre end i dag. Bedre løn er også nødvendig for at få flere unge ind i faget og holde på de erfarne medarbejderne, sagde Sundhedskartellets formand, formanden for Danske Sygeplejeråd, Connie Kruckow, efter det første OK08-møde, hvor forhandlerne kommenterede kravene. De 11 organisationer i Sundhedskartellet kræver at få en større lønstigning end den, de privatansatte forhandlede sig frem til i foråret. De ansatte på LO-området fik et resultat på procent over de næste tre år. Procenten afhænger af, hvad arbejdsgiverne vil give ved de lokale lønforhandlinger. En attraktiv løn, der afspejler medarbejderens værdi for samfundet, kombineret med en pension, som medvirker til at sikre et godt økonomisk grundlag efter arbejdslivets ophør, er helt afgørende for, at man kan rekruttere og fastholde medarbejdere i en trængt sundhedssektor, siger Sundhedskartellet. Og så har det også stor betydning, at medarbejderne får reel indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden, så de kan kombinere arbejdslivet og familielivet. Mere i løn Alle ansatte i kommuner og regioner, der er medlemmer af en af organisationerne i Sundhedskartellet, skal have en markant lønforbedring aftalt centralt. Blandt andet skal der sættes fokus på de erfarne, og på at lønforskellen til det private skal være mindre. Centralt skal der også aftales lønstigninger til dem, der har lederstillinger, mener Sundhedskartellet. Og der skal være lige løn for lige ledelsesarbejde. Pension Pensionsprocenten svinger i dag i kommuner og regioner fra 12,8 procent over 16 procent, som f.eks. fysioterapeuterne har, og til 16,3 procent, som nogle ledere har. Og den skal udbygges på vejen mod de 18 procent, lyder et af kravene på pensionsområdet. Et andet krav er, at de karensbestemmelser, som blandt andre medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet har, skal afskaffes. Det skal ikke være et krav, at man skal være fyldt 21 år og have været ansat i et år for at kunne få indbetalt til sin pension. Det er også et krav fra Sundhedskartellet, at der skal indbetales pension af ulempetillæg og ikke kun af grundlønnen og de faste løntillæg. Og indbetalingen til ATP skal forhøjes. Flere grupper har ved tidligere overenskomstforhandlinger sagt nej tak til at forhøje ATP-bidraget og har brugt pengene til andre forbedringer, så ATP-bidraget er ikke ens. Arbejdsliv og fritidsliv Arbejdsmiljøet skal forbedres. Og arbejdslivet og livet i fritiden skal hænge bedre sammen. Blandt kravene er, at de ansattes frihedsperioder skal sikres, så arbejdsgiverne ikke kan skalte og valte med de ansattes muligheder for at have et fritidsliv. Medbestemmelse, når vagtplanerne fortsættes side 18 t 16 Tekst: Susanne Zehngraff

17 De forhandler om din løn og dit arbejde Helt inde ved forhandlingsbordet mødes topforhandlerne fra Sundhedskartellet med topforhandlerne fra KL. Og et andet sted på et andet tidspunkt mødes de samme topforhandlere fra Sundhedskartellet med topforhandlerne fra Danske Regioner. Denne gang forhandler arbejdsgiverne fra kommunerne og regionerne nemlig ikke sammen, som de har gjort tidligere. Og statens forhandlere med finansminister Thor Pedersen (V) i spidsen forhandler først efter nytår i Finansministeriet med de statsansattes repræsentanter. Sundhedskartellets top-forhandlere ved forhandlingerne med kommuner og regioner: Connie Kruckow, 54 år, formand for Sundhedskartellet og formand for Dansk Sygeplejeråd. Hun blev uddannet sygeplejerske i 1976 og har arbejdet som sygeplejerske frem til 1987 på Hillerød Sygehus. I 1987 blev hun faglig sekretær for Dansk Sygeplejeråd i Frederiksborg Amtskreds, som hun i 1993 blev formand for. I 2000 blev hun valgt til formand for Dansk Sygeplejeråd og for Sundhedskartellet. Anne Lise Madsen er 63 år, formand for Danske Bioanalytikere (dbio). Hun blev hospitalslaborant i 1964 på Næstved Sygehus og tog en diplomuddannelse i ledelse i Hun har arbejdet som hospitalslaborant i Næstved og Slagelse og med forskning hos Kræftens Bekæmpelse. Anne Lise Madsen har været aktiv i dbio siden 1969 og blev i 1996 valgt som bioanalytikernes formand. Anne Lise Madsen har været næstformand i Sundhedskartellet siden Ghita Parry, Kost & Ernæringsforbundets formand, er 47 år. Hun blev uddannet som økonoma i 1982 og som kvalitetsrådgiver i Ghita Parry blev næstformand i Økonomaforeningen, som Kost & Ernæringsforbundet hed dengang, i Og i 2004 blev hun valgt til formand for forbundet. Hun er også medlem af COIIs hovedbestyrelse, næstformand for Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige, medlem af FTF-A s hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Johnny Kuhr er 50 år og blev uddannet fysioterapeut i I 2004 afsluttede han en MPA (Master of Public Administration) ved Copenhagen Business School. Han har senest ledet og ejet sine egne klinikker for fysioterapi i Hinnerup og i Langå med tilhørende træningscentre. I 2000 blev han valgt som formand for Danske Fysioterapeuter og arbejder i dag på fuld tid som formand. køkkenliv

18 t skal lægges, og bedre vilkår, når arbejdstiden ligger i weekender og om natten, er også blandt kravene fra Sundhedskartellet. Bedre TR-vilkår Kompetenceudvikling, seniorpolitik, mere barsel til mænd og bedre vilkår for tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter er andre emner, som Sundhedskartellet har stillet krav om. Og så skal lønsedlerne gøres forståelige. Det er ikke første gang, at det krav er med. Arbejdsgivernes krav Da kravene til overenskomsterne blev udvekslet, sagde formanden for KL s forhandlere, borgmesteren på Frederiksberg, Mads Lebech, at de kommunalt ansatte skal have pæne lønstigninger. Vi ønsker, at de kommunalt ansatte får en lønfremgang, der stort set matcher udviklingen på det private arbejdsmarked. Det vil i praksis sige, at KL lægger op til pæne lønstigninger, sagde han i en pressemeddelelse. De nye overenskomster skal sikre, at kommunalt ansatte får en fornuftig lønudvikling, som er afbalanceret i forhold til kommunernes økonomiske rammer, så kommunale arbejdspladser fortsat er attraktive. Til gengæld skal vi have aftaler, der giver plads til ledelse, er administrativt enkle og så fleksible, at løsningerne kan tilpasses lokale behov, sagde Mads Lebech. 1 Læs også Ghita Parrys leder på side 2. Vejen til OK08 Allerede for næsten et år siden i december 2006 tog forbundets tillidsrepræsentanter og repræsentanter for lederne hul på diskussionen om ønskerne til OK08. Dialogen på konferencen i Odense blev fulgt op af debatoplæg fra Sundhedskartellet og Kick-off konference for Sundhedskartellets tillidsfolk i Fredericia i april. Og af Kost & Ernæringsforbundets egen kick-off i Nyborg dagen efter. I forsommeren blev medlemmernes krav indsendt til forbundet. Og hovedbestyrelsen tog fat på sit arbejde med at diskutere og prioritere kravene. Så blev de sendt videre til forhandlingerne med de andre organisationer i Sundhedskartellet. Og den 10. oktober udvekslede Sundhedskartellet krav til de nye overenskomster med de kommunale og med de regionale arbejdsgivere. De overordnede generelle krav forhandles første gang tirsdag den 18. december mellem Sundhedskartellet og regionerne. Og dagen efter mødes Sundhedskartellet og kommunerne til den første forhandling om generelle krav. På statsområdet er det aftalt at udveksle krav til de nye overenskomster i december. Og den første egentlige forhandling holdes i begyndelsen af januar. De nye overenskomster for de ansatte i kommuner, regioner og staten skal gælde fra den 1. april Læs mere Mange hjemmesider har informationer og holdninger om OK08. På forbundets hjemmeside kan du følge forhandlingerne: De organisationer, der forhandler, har alle temaer om OK08: Staten: 18

19 Mere i løn skal tiltrække flere kolleger foto: lars holm Kravet om meget mere i løn, så nye kolleger kan rekruttere, og de allerede ansatte kan fastholdes på det offentlige arbejdsmarked, var i fokus, da omkring 150 medlemmer fra Sundhedskartellets organisationer var til dialogmøde om OK08 i Herning i september. Bag invitationen til mødet stod Sundhedskartellets organisationer i Region Midtjylland. Det er vores mål ved forhandlingerne denne gang at sikre en udvikling af reallønnen for alle Sundhedskartellets personalegrupper. En god lønudvikling skal være en central rettighed for alle, sagde Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, blandt andet i sit oplæg til dialogen. Sundhedskartellets formand var også kontant. Vi skal have et markant lønløft her og nu. Vi skal overhale de privatansatte. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal have mere end de private, sagde Connie Kruckow, der også er sygeplejerskernes formand. Sygeplejerskerne var i klart overtal på dialogmødet, men også kost- og ernæringsfaglige blandede sig i debatten om retten til de 29 minutters frokostpause, elevlønninger, løn til erfarne ernæringsassistenter, pension, ligestilling, ligeløn, grundløn og løn til lederne. køkkenliv

20 500 kroner er nok til, at du kan flyve mere, når du bliver ældre Start din opsparing i dag...små penge bliver store Vil du se mere af verden, når du går på pension? Så er det nu, du skal gøre noget. Opret en supplerende pension hos PKA +. Det kræver kun et mindre beløb om måneden, og indbetalingerne kan trækkes fra i skat. Klik ind på og læs mere....mere pension

21 kost&er nærings forbundet beretning

22 Mad til mennesker. Vores indsats har stor betydning for mange menneskers livskvalitet. Og det er vores og forbundets opgave at sætte dagsordenen i forhold til hverdagsmaden og det gode måltid. Løn som fortjent. Vores indsats skal desuden afspejle sig i lønnen. Og ved forårets overenskomstforhandlinger skal der flere penge på bordet, siger medlemmerne. Beretning i tre kapitler. Her kan du læse tredje og sidste del af beretningen, der dækker perioden fra midtvejsstatus i august Du kan læse hele beretningen på hjemmesiden. Linjen er lagt Kost & Ernæringsforbundet skal være samlingssted for de faguddannede, der professionelt beskæftiger sig med hverdagsmad og gode måltider. Så klart blev det udtrykt fra talerstolen på forbundets første kongres, der blev afholdt i Odense den 30. og 31. maj. Det var 57 engagerede, kostfaglige tillidsfolk, der samledes i Odense for at gøre status på forbundets arbejde fra 2004 til 2007 og for at fastlægge linjen for de kommende tre års arbejde. Helt fra starten var der spænding i luften, for ingen ønskede en stille kongres med kun få på talerstolen. Ønskemålet for hovedbestyrelsen var, at alle ville komme frem med netop det, de syntes var vigtigt, så kongressens konklusioner blev resultater af konstruktive debatter med mange indlæg og vinkler på fremtiden. Der gik ikke ret længe, før der var smil over hele linjen, for der var kø ved talerstolen, og sådan fortsatte det, lige indtil formanden kunne takke forsamlingen for en fantastisk indsats og nogle helt klare holdninger til forbundets fremtid. Den nye struktur var kommet godt fra start. Og det, der var målet med den, nemlig at skabe et meget større engagement og netop et engagement i fag og i medlemmernes vilkår, var i fokus under hele kongressen. God mad giver energi til livet Kongressen fastlagde visioner og mål for den kommende periode. Forslaget til visioner og mål, der fik titlen God mad giver energi til livet, har et klart fagligt fokus, og der er en klar sammenhæng mellem faget og det løn- og ansættelsesmæssige. Som fagpersoner er vi vigtige, og vores indsats har stor betydning for mange menneskers livskvalitet. Hverdagsmaden er vores fagområde, og det er vores og forbundets opgave at sætte dagsordenen i forhold til hverdagsmaden og det gode måltid. Det skal vi, det vil vi, var signalet fra mange af de kongresdelegerede. foto: henrik frydkjær 22

23 kost & ernæringsforbundet beretning Den gode hverdagsmad. Måltidet skal være trygt, vedkommende, veltillavet, velsmagende, varieret og nærværende, hvis brugerne skal have en god oplevelse. Flere penge på bordet Lønnen er alt for lille i forhold til den betydning, veltillavet mad og gode måltider har. Vi tilbereder næsten en million måltider hver dag hele året rundt, og alligevel får mange på trods af uddannelse og en stor indsats en helt uacceptabel lav løn. Det skal der gøres noget ved. Forudsætningen for at tiltrække unge til faget er, at de kan få nogle fornuftige arbejdsvilkår, og at det bliver helt tydeligt, at faget og kvaliteten af deres indsats har stor betydning for mange mennesker. Fagets fremtid hænger tæt sammen med arbejdsgivernes villighed til at anerkende fagets betydning, også når det handler om lønnens størrelse. Resultatet af overenskomstforhandlingerne afhænger blandt andet af, hvor mange penge arbejdsgiverne har med til forhandlingsbordet. Mulighederne for at opnå fornuftige resultater hænger tæt sammen med, om arbejdsgiverne suppleret af regeringen sørger for, at der er tilstrækkelige midler at forhandle om! Stemningen på kongressen og stemningen på forårets møder og konferencer om krav til overenskomstforhandlingerne har været entydig: denne gang skal der flere penge på bordet! Hverdagsmaden og det gode måltid Der er mange, og alt for mange uden faglig indsigt, der udtaler sig om hverdagsmad. Smagsdommere, som ud fra hver deres kæphest sætter ord på, hvad de mener om den mad, som tilberedes af kostfaglige i køkkener over hele landet. Hovedbestyrelsen har mange gange ærgret sig over, at der er så ringe sammenhæng mellem det, medlemmer præsterer i køkkenerne og den måde, maden bliver præsenteret for brugerne på. Det sidste fører alt for ofte til en ringe bedømmelse, ja nærmest en fordømmelse af den offentlige mad. Men i stedet for kun at ærgre sig, så har man analyseret på, hvorfor det er sådan, og ikke mindst, hvad der kan gøres ved det. Hvad er vigtigt for at skabe succes til hverdagsmaden, og hvad er vigtigt for at gøre et måltid til et godt måltid? Vi bliver nødt til at samle alle, der mener noget, og der bliver lyttet til. Vi skal have skabt samling og sat ord på, hvad vi mener, når vi taler om god hverdagsmad og gode måltider. Som sagt, så gjort. Hovedbestyrelsen søsatte et projekt med at sætte ord på hverdagsmaden og skabe enighed om, hvad der skal til for at skabe succes til hverdagsmaden og det gode måltid. fortsættes næste side t foto: kissen møller hansen køkkenliv

24 Udadvendt snak. Mad og måltider skal ændre status. Fra at blive betragtet som en nødvendig omkostning skal hverdagsmaden ses som en investering i menneskers sundhed og livskvalitet. Hovedbestyrelsens reaktion på topmødet var: vores kostfaglige succes er afhængig af mange faktorer og mange faggruppers indsats. Det har vi sådan set godt vidst hele tiden, men nu har vi fået sat ord på, og dermed har vi fået nogle pejlemærker, som vi kan styre efter. Vores succes skal skabes i tæt samspil med andre faggrupper og beslutningstagere. Det er noget af en udfordring, for vi er jo ikke de eneste, som er pressede i dagligdagen, hvor effektivitet, ressourcestyring, kontrol og dokumentation er det, der tæller. Men der er et oprør på vej. Det er et oprør fra brugerne, men det støttes af mediernes solide dokumentation af uacceptable forhold omkring velfærdsydelserne. Målet er at sætte omsorg for den enkelte i centrum, når der skal tages stilling til udviklingen af den offentlige sektor. Og det er et mål, som hovedbestyrelsen deler. Veltillavet mad kan meget mere end at sikre menneskers overlevelse. Mad har afgørende betydning for livskvaliteten og for kvaliteten i forebyggelse og behandling. Men selvom det efterhånden er almindeligt anerkendt, har den anerkendelse endnu ikke ført til politisk, økonomisk og faglig prioritering af mad og måltider. Mad og måltider skal ændre status fra at blive betragtet som en nødvendig omkostning og noget, der skal overstås, til at være en investering i menneskers sundhed og livskvalitet. Og vi er helt klar over, at det kræver, at vi som fagpersoner og som hovedbestyrelse bliver endnu mere udadfoto: henrik frydkjær t Som faguddannede har vi både en faglig og menneskelig interesse i, at det, vi bruger vores arbejdsliv på, er en succes hver dag. Derfor holdt forbundet med god hjælp fra Madeleines Madlaboratorium i maj 2007 et topmøde om den gode hverdagsmad. Deltagerne var en broget skare af mennesker med helt forskellige baggrunde, men fælles for dem alle er, at de har holdninger til mad og kan påvirke andre med deres holdninger. I stedet for at starte ved gryderne startede man med at spørge den spisende: Hvad skal der til for at gøre et måltid til et godt måltid? Konklusionen var, at hverdagsmaden skal være både tryg, vedkommende, veltillavet, velsmagende, varieret og nærværende, hvis brugerne skal opleve måltidet som en succes. foto: henrik frydkjær Samspil med andre faggrupper 24

25 kost & ernæringsforbundet beretning Professionelt samarbejde. Hvis vi skal give faget og os selv prestige, skal vi være mere udadvendte og samarbejde med andre, der vil noget med maden. vendte, og at vi tager initiativ til at samle meningsdannere, politikere og alle, der vil noget med hverdagsmaden og det gode måltid. Netop det ser hovedbestyrelsen som en af hovedopgaverne for både tillidsvalgte og medlemmer i perioden frem til Vi er overbeviste om, at succes til hverdagsmaden og måltiderne er et vigtigt element i arbejdet for at skabe prestige og dermed bedre vilkår for os som fagpersoner. Mad- og måltidsorganisationer Vi skal have en meget mere synlig placering i de kommunale og regionale strukturer. Det har været et af de emner, hovedbestyrelsen gang på gang er vendt tilbage til: nedenunder, omme bag ved, duer ikke. Mad og måltider skal have en selvstændig placering med egen faglig chef, der kan udfordre, inspirere og sikre, at mad og måltider reelt bliver en del af forebyggelse og behandling. Vi går efter at få etableret mad- og måltidsorganisationer, som skal have ansvaret for samtlige måltider til børn, unge og ældre i kommunerne. Og vi skal også have mad- og måltidsorganisationer på sygehusene i regionerne. Sådan lød meldingen fra hovedbestyrelsen i forbindelse med reformen af den offentlige struktur. Vi er helt på det rene med, at der forestår et langt sejt træk, før vi kan se vores mål omsat til virkelighed, for ét er, at vi i hovedbestyrelsen opstiller klare mål, noget andet er at få overbevist politikere og embedsmænd i kommuner og regioner om, at de skal ændre på strukturerne, så mad og måltider får en synlig og selvstændig placering. Set i bakspejlet er det gået langt bedre end forventet. Mange kommuner har været åbne for at flytte beslutninger om mad og måltider opad i de kommunale strukturer. I første omgang indenfor ældreområdet, hvor der i ca. 25 kommuner er etableret egentlige mad- og måltidsorganisationer. Det er endnu ikke lykkedes at få mad- og måltidsorganisationerne bredt ud, så de dækker alle de måltider, som kommunerne har ansvaret for. Så det bliver en af udfordringerne for den nye hovedbestyrelse. Vi er godt tilfredse med, at det på forholdsvis kort tid er lykkedes at få mad og måltider gjort til en synlig del af de centrale forvaltninger i mange kommuner. Og hovedbestyrelsen tror på, at klare, velunderbyggede meldinger er vejen frem til større indflydelse. Chef for mad og måltider. Mad og måltider skal have en selvstændig placering i såvel den kommunale som den regionale struktur. Og der skal være en chef for området. Chefens opgave er at udfordre og inspirere både politikere, embedsmænd og ansatte i køkkenerne og sikre, at mad og måltider reelt bliver en del af både forebyggelse og behandling. foto: kissen møller hansen køkkenliv

26 Med til bords. Vi skal ikke slippe maden ved køkkendøren, men være til stede ved måltiderne også. Vi kan så være med til at give brugerne en god oplevelse. naler, men hovedbestyrelsen har flere gange i perioden konstateret, at anstrengelserne ikke har båret frugt. Successen er udeblevet. Hovedbestyrelsen er ikke i tvivl om, at vi fremover skal have et bredere fokus. Vi skal følge maden helt frem til brugeren. Vi skal være personligt til stede ved måltiderne, så vi kan bidrage med vores faglighed. Vi følger maden Gennemslagskraft og beslutningskompetence er to sammenhængende størrelser. Derfor er centralt placerede kostfaglige ledere vigtige for fagets fremtid og for kvaliteten af den mad, som rigtig mange mennesker spiser hver dag. Men høj kulinarisk og ernæringsmæssig kvalitet gør det ikke alene. Vi skal have langt mere fokus på succes til måltidet og dermed på en god spiseoplevelse, konstaterer hovedbestyrelsen. Vi har en lang faglig tradition for at slippe maden ved køkkendøren, og overlade resten til andre faggrupper. Vi har sørget for valgmuligheder. Vi har sørget for skriftligt informationsmateriale om valgmulighederne, men vi har ikke selv været til stede og set, hvad der sker med maden, når den har forladt køkkenet. Vi har lavet brugerundersøgelser, og vi har lyttet til sig- foto: henrik frydkjær Det individuelle måltid Vi skal have ansvaret fra planlægningen af maden, til den er spist. Vi er eksperter i at tilberede mad til mange, og det kan sagtens kombineres med det individuelle måltid. For i hovedbestyrelsen er der ikke tvivl om, at kravene om individuel behandling og respekt for det enkelte menneskes behov og krav vil stå højt på dagsordenen i det danske sundhedssystem i de kommende år. Det er en bevægelse, der allerede er i gang. Fra både brugere og fagfolk høres tydelige røster om, at omsorg og respekt er altafgørende for succes til pleje og behandling. Her kan vi med vores faglighed yde et væsentligt bidrag. Gennem maden er vi i kontakt med næsten alle. Og det er vi en af de få faggrupper, der er. Vi skal gå foran i arbejdet med at ændre værdier og normer i det danske sundhedssystem, og det kræver, at vi konsekvent argumenterer for betydningen af individuelle måltider. For et vellykket måltid forudsætter prioritering af måltidet i alle led. 26 kost & ernæringsforbundet beretning

27 kost & ernæringsforbundet beretning Mad til hver enkelt. Gennem maden er vi i kontakt med alle, og det giver os mulighed for at tilbyde måltider, der passer til hver enkelt. Det skal vi gøre samtidig med, at vi Det tværfaglige samarbejde Vi er langtfra den første hovedbestyrelse, der har talt om betydningen af at arbejde sammen faggrupperne imellem. Men selvom vi aktivt deltager i f.eks. Sundhedskartellet og i FTF, så synes vi, det går alt for langsomt med at få udbygget det tværfaglige samarbejde, der sætter brugeren i centrum. Brugeren skal i centrum i stedet for som nu, hvor bureaukrati og kontrol skygger for det, det hele handler om: at det enkelte menneske får optimalt gavn af de respektive gruppers faglighed. Som faglige organisationer kan vi være med til at vise, at det er helt andre veje, der skal betrædes, hvis brugerne skal opleve et sundhedsvæsen, hvor faggrupperne spiller sammen og får brugerne til at opleve, at indsatsen udgør en helhed. Vi skal tage initiativ til tværfaglige projekter, hvor brugeren er i centrum, og det er oplagt, at vores initiativer skal have det gode måltid som omdrejningspunkt. Dermed er vi med til at skabe opmærksomhed om betydningen af f.eks. tryghed og nærvær værdier, der har stor betydning for det enkelte menneskes oplevelse af kvaliteten af de tilbud, det får. foto: henrik frydkjær tager initiativ til tværfaglige projekter, der sætter brugeren i centrum. Trepartsforhandlinger og kvalitetsreform I hovedbestyrelsen ser vi frem til en udmøntning af kvalitetsreformen. Men vi er samtidig meget skeptiske, for hvad vil regeringen? Det ved vi reelt ikke, og derfor ved vi heller ikke, om reformen vil medføre øget fokus på rammerne for mad og måltider. Men vi ved, hvad der kom ud af de trepartsforhandlinger, som regeringen tog initiativ til og gennemførte sammen med arbejdsmarkedets parter i foråret I hovedbestyrelsen synes vi, det er et rimeligt resultat, FTF hentede hjem. Det så ellers sort ud undervejs, fordi der var alt for få penge til de grupper, som FTF repræsenterer. Det så så sort ud, at FTF valgte at forlade forhandlingerne. Men finansministeren og dermed regeringen vendte tilbage til FTF efter at have fundet flere penge til blandt andet efteruddannelse af ledere. Og så blev aftalen underskrevet også af FTF. Selvom trepartsforhandlingerne var et led i regeringens forberedelse af kvalitetsreformen og sandsynligvis også et folketingsvalg, så ser hovedbestyrelsen også resultatet som et element i forarbejdet til overenskomstforhandlingerne i fortsættes næste side t køkkenliv