Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Transkript

1 Ledelsesinformation Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Projekt om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. 1. dataindsamling, skæringsdato d. 31. marts 2017

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner... 3 Om nøgletallene... 4 Nøgletallenes udvikling... 8 Udviklingen i anbringelser i XX Kommune... 8 Nøgletal 1: Institutionsanbringelser Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger Nøgletal 6: Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen 26 Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser Nøgletal 12: Opfølgninger Bilag Bilag 1: Definition af nøgletal

3 I denne ledelsesinformationsrapport præsenteres udviklingen i 12 nøgletal for XX Kommune. Rapporten indledes med en generel introduktion til den retning i omlægningen, som nøgletallene skal belyse samt en beskrivelse af sammenligningsgrundlag, forbehold og tekniske fakta om data. Derefter præsenteres udviklingen i de enkelte nøgletal. Nøgletalsrapporten er generet af Socialstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og projektkommunerne. Socialstyrelsen har udelukkende afrapporteret nøgletallene i tabeller og figurer. Selve beskrivelsen og den tilhørende faglige tolkning af nøgletallene er foretaget af kommunen selv. Det er rådgivningskommunernes egen opgave, at beskrive og fortolke tallene, så rapporten bliver til en meningsfuld og målrettet ledelsesinformationsrapport for rapporternes interessenter i kommunen. Denne rapport er baseret på nøgletal med skæringsdatoen d. 31. marts Projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner XX Kommune er i færd med at omlægge indsatsen for socialt udsatte børn og unge mod at være tidligere forebyggende og mere effektiv. Kommunen indgår som rådgivningskommune i Socialstyrelsens projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner, som følger og sætter fokus på udviklingen i kommuner, der omlægger i denne retning. Den overordnede retning i udviklingsarbejdet er ned ad indsatstrappen. Det indebærer, at indsatserne anvendes tidligt og rettidigt, og at der sættes ind med hjælp og støtte på det trappetrin, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Et vigtigt redskab i omstillingen er muligheden for at følge op på mål og resultater undervejs i omstillingsprocessen. Nøgletalskataloget indeholder 12 indikatorer, som tilsammen skal give en pejling på, om kommunens samlede udvikling bevæger sig i den ønskede retning. Nøgletallene er bygget op omkring trinene på indsatstrappen som den grundlæggende faglige figur for omstillingen (fig. 0.1) og belyser den forandringsproces, som XX Kommune gennemgår og de resultater, der opnås. Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen 3

4 Om nøgletallene DE 11 NØGLETAL 1. Institutionsanbringelser 2. Varighed af institutionsanbringelser 3. Anbringelser i plejefamilier 4. Anbringelser i netværksplejefamilier 5. Hjemmebaserede foranstaltninger 6. Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) 7. Tidligere institutionsanbragte 8. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen 9. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen 10. Udvikling i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) 11. Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser 12. Opfølgninger Nogle nøgletal er opdelt i undernøgletal, eksempelvis på foranstaltningstype, for at opnå en større detaljeringsgrad. Undernøgletallene giver samtidig bedre grundlag for at forstå det overordnede nøgletal, da det er muligt at følge udviklingen hos undergrupperne. I udviklingen af nøgletallene er det tilstræbt, at nøgletallene er entydige. Det er dog vigtigt, at bevægelserne i nøgletallene ses i en større sammenhæng, hvor der kan være lokale forklaringer på tallenes udvikling. Det er derfor vigtigt, at kommunerne selv tolker og beskriver tallenes udvikling. Nøgletallene kan inddeles i to grupper ud fra, hvordan data indhentes: KILDE Anbringelsesstatistikken ved Danmarks Statistik Kommunens egen opgørelse og indberetning NØGLETAL 1, 2, 3, 4, 5.2 og 7 5.1, 5.3, 5.4, 6, 8, 9, 10, 11 og 12 4

5 Derudover ekskluderes en gruppe af børn og unge fra alle nøgletallene, fordi de ikke er del af målgruppen for omlægningen. PERSONER, DER EKSKLUDERES FRA NØGLETALLENE Personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse: Børn og unge, der er anbragte eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er ekskluderet fra alle nøgletal Uledsagede flygtningebørn: Anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra nøgletal vedrørende anbringelser Sammenligningsgrupper De nøgletal som kommunen selv opgør og indberetter sammenlignes ikke med andre kommuner, da forskellighederne i opgørelses- og registreringspraksis vanskeliggør en sund sammenligning. Nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken sammenlignes med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. Sidstnævnte gruppe er sammensat på baggrund af KORAs rapport Sårbare børn 1, som er udarbejdet for Socialstyrelsen. Rapporten definerer sårbare børn og unge som de 10 pct. af landets børn og unge, som ud fra en lang række sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold har højest statistisk forventet risiko for at blive omfattet af enten anbringelse eller forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven. Rapporten opgør derefter andelen af sårbare børn i hver kommune ud fra den samlede børnebefolkning i kommunen. Socialstyrelsen har efterfølgende grupperet kommunerne i 7 grupper ud fra andelen af sårbare børn af den samlede børnebefolkning. Det er tilstræbt, at der er lige mange kommuner i hver gruppe 2. XX Kommune indgår i gruppe X, hvor andelen af sårbare børn i kommunerne varierer fra X,XX pct. til X,XX pct. Andelen af sårbare børn og unge i XX Kommune er X,XX pct. 1 Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Andel sårbare børn i de 7 kommunegrupper: Gruppe 1: 3,3-6,75 pct., Gruppe 2: 7,06-7,87 pct., Gruppe 3: 8,37-8,79 pct., Gruppe 4: 8,91-9,89 pct., Gruppe 5: 10,0-10,77 pct., Gruppe 6: 10,95-12,31 pct., og Gruppe 7: 12,53-18,83 pct. 5

6 GRUPPE MED EN LIGNENDE ANDEL SÅRBARE BØRN (GRUPPE X) XX Kommune indgår i en gruppe, der yderligere består af: A Kommune B Kommune C Kommune D Kommune E Kommune F Kommune G Kommune H Kommune I Kommune J Kommune K Kommune L Kommune Historiske data For nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken er der medtaget historiske data for 2015 for at kunne følge tallenes udvikling. Hvis kommunerne har fulgt den faste valideringsproces, er data fra Anbringelsesstatistikken valideret for Data fra 2016 er endnu ikke validerede, hvorfor de ikke indgår i denne rapport. Tal for 2016 forventes at indgå i rapporterne fra marts Generelle forbehold ved data I nedenstående nævnes generelle forbehold ved data, som er væsentlige at betragte i tolkning af nøgletallene. XX Kommunes forbehold til de specifikke nøgletal vil fremgå af en boks under det relevante nøgletal. Validering af data fra Anbringelsesstatistikken: De historiske nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken er som tidligere beskrevet validerede. Derimod er data fra den seneste dataindsamling (med skæringsdatoen d. 31. marts 2017) kun valideret for rådgivningskommunerne som deltager i nøgletalsarbejdet samt partnerskabskommunerne, men ikke for landets øvrige kommuner. Dette har betydning for sammenligningen med landsgennemsnittet og gennemsnittet for gruppen af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. Ekskludering af personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn: Personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra alle nøgletal for XX Kommune. For de nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken, har XX Kommune i forbindelse med valideringen af anbringelser selv udpeget de personer, der er anbragt eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn. Disse 6

7 personer har Danmarks Statistik efterfølgende ekskluderet fra nøgletallene baseret på Anbringelsesstatistikken. Nøgletallene fra Anbringelsesstatistikken sammenlignes med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. I beregningen af disse gennemsnit er personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn, ligeledes ekskluderet fra nøgletallene for de øvrige kommuner, der arbejder med nøgletal 3. For de resterende af landets kommuner samt for de historiske tal er disse personer ikke ekskluderet. For de nøgletal, som XX Kommune selv har indberettet, har kommunen selv ekskluderet de personer, der er anbragt eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn. Disse nøgletal sammenlignes ikke med lands- og gruppegennemsnit. Arbejdsdeling mellem Socialstyrelsen og rådgivningskommunen Socialstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Statistik indsamlet data, og genereret ledelsesinformationsrapporten. Tilhørende til hvert nøgletal er der indsat en generisk tekst vedrørende den retning i omlægningen, som nøgletallene skal belyse. Selve beskrivelsen og fortolkningen af nøgletallene foretages af kommunen selv, og Socialstyrelsen påtager sig derfor ikke ansvaret for disse beskrivelser og fortolkninger. 3 Kommuner der arbejde med nøgletal: København, Brønderslev, Guldborgsund, Haderslev, Herning, Hillerød, Hvidovre, Kolding, Nyborg, Roskilde, Svendborg, Syddjurs, Odsherred, Jammerbugt, Vesthimmerland, Assens, Billund, Egedal, Favrskov og Hjørring 7

8 Nøgletallenes udvikling På de følgende sider præsenteres udviklingen i XX Kommunes nøgletal. Først vises udviklingen i fordelingen mellem institutionsanbringelser samt anbringelser i plejefamilier og netværkspleje. Derefter præsenteres nøgletal 1-12 et for et. I bilag 1 finder I en beskrivelse af, hvordan hvert hovednøgletal er opgjort. Hvis I ønsker en mere detaljeret beskrivelse af definition og opgørelsesmetode for hovedog undernøgletal, henvises til det nøgletalskatalog, som blev sendt ud i forbindelse med dataindsamlingen til denne rapport. Udviklingen i anbringelser i XX Kommune En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er karakteriseret ved, at socialt udsatte børn og unge støttes tæt på hverdagslivets arenaer. Det handler om at iværksætte en indsats tidligt og rettidigt, og det handler om at sætte ind med en indsats, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Samtidig handler det om at bringe barnet eller den unge ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Det samlede anbringelsesmønster skal gerne bevæge sig i retning af en faldende andel af anbringelser på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder samt en øget andel af anbringelser i familie- og især netværkspleje. Af figur 0.2 fremgår den samlede udvikling i XX Kommunes anbringelsesmønster i perioden 2015 og 2017 samt udviklingen for lands- og gruppegennemsnittet. [Kommunen indsætter beskrivelse af figur 0.2] 8

9 Figur 0.2: Udvikling i fordelingen mellem anbringelser på institution, i plejefamilie og i netværkspleje blandt 0-17-årige XX 100% 90% 80% 11,1% 7,0% 10,0% 70% 60% 46,7% 46,5% 44,0% 50% 40% 30% 20% 42,2% 46,5% 46,0% 10% 0% mar 15 sep 15 mar 17 Gruppe 1 Hele landet 100% 80% 60% 40% 20% 0% 7,4% 7,6% 9,2% 9,7% 100% 8,4% 8,4% 8,7% 80% 51,9% 52,6% 51,8% 51,5% 60% 58,4% 58,9% 60,0% 40% 40,7% 39,7% 39,0% 38,8% 20% 33,3% 32,7% 31,4% 0% mar 15 sep 15 sep 16 mar 17 mar 15 sep 15 sep 16 Institutionsanbringelser Plejefamilie Netværksanbringelse 8,5% 60,5% 31,0% mar 17 9

10 Tabel 0.1 viser udviklingen i det samlede antal af børn og unge, som er anbragt på enten institution, i plejefamilie samt netværksanbringelser i XX Kommune. Derudover vises antal anbragte børn og unge pr årig for XX Kommune samt landsog gruppegennemsnittet. Dette giver en sammenlignelig målestok for kommunernes antal af anbragte børn og unge. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 0.1] Tabel 0.1: Samlet antal anbragte børn og unge i alt og pr årig mar 15 sep 15 mar 17 XX Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig Hele landet Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig Gruppe X Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig ,2 4,0 4, ,4 9,2 9, ,2 5,1 5,3 10

11 Nøgletal 1: Institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som antallet af institutionsanbragte ud af alle 0-17-årige i XX Kommune. Dette nøgletal belyser det øverste trin på indsatstrappen, og et faldende tal kan indikere en overordnet bevægelse, hvor anbragte børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Tabel 1.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt på institution eller socialpædagogisk opholdssted, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 1.1] Tabel 1.1: Udvikling i antal institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige mar 15 sep 15 mar 17 Antal institutionsanbragte Antal 0-17-årige i alt xx.xxx xx.xxx xx.xxx Antal pr årig 1,8 1,9 2,2 Udviklingen i nøgletal 1 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnittet for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 1.2. [Kommunen indsætter beskrivelse af figur 1.2] 11

12 Antal pr årige Figur 1.2: Udvikling i institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder pr årig 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 mar 15 sep 15 mar 17 Egedal Hele landet Gruppe 1 mar 15 sep 15 mar 17 XX 1,8 1,9 2,2 Hele landet 3,1 3,0 2,8 Gruppe X 2,1 2,0 2,1 Undernøgletal til nøgletal 1 Undernøgletallene fremgår af tabel 1.2. Heri ses udviklingen i antallet af institutionsanbringelser i XX Kommune fordelt på henholdsvis døgninstitutioner 4, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder 5. Derudover ses andelen af hver af disse anbringelsesformer ud af det samlede antal institutionsanbringelser. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 1.2] 4 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling og 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution 5 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Socialpædagogisk opholdssted og 2) Skibsprojekt 12

13 Tabel 1.2: Udvikling i antal anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet) mar 15 sep 15 mar 17 Anbragte på døgninstitutioner Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte Anbragte på sikrede døgninstitutioner 52,6% 50,0% 30,4% Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder 0,0% 0,0% 8,7% Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte 47,4% 50,0% 60,9% Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 1. FORBEHOLD Forbehold fra XX Kommune: Pr. 31. marts 2017: 13

14 Antal dage pr. anbringelse Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som det gennemsnitlige antal dage for en igangværende institutionsanbringelse. Som led i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det et mål, at institutionsanbringelser bruges målrettet og over en kortere periode. Et fald i den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser kan indikere en sådan udvikling. Udviklingen i den gennemsnitlige varighed af de igangværende anbringelser for XX Kommune fremgår af tabel 2.1. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 2.1] Tabel 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige mar 15 sep 15 mar 17 Antal dage pr. anbringelse Udviklingen i nøgletal 2 sammenholdt med lands- og gruppegennemsnit fremgår af figur 2.1. [Kommunen indsætter beskrivelse af figur 2.1] Figur 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal dage) mar 15 sep 15 mar 17 Egedal Hele landet Gruppe 1 mar 15 sep 15 mar 17 XX Hele landet Gruppe X

15 Undernøgletal til nøgletal 2 Udviklingen i undernøgletallene fremgår af tabel 2.2. Heri ses antallet af anbringelser i XX Kommune fordelt på henholdsvis døgninstitutioner 6, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder 7 samt den gennemsnitlige varighed af hver af disse anbringelsestyper. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 2.2] Tabel 2.2: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige mar 15 sep 15 mar 17 Anbringelser på døgninstitutioner Antal anbringelser Antal dage pr. anbringelse Anbringelser på sikrede døgninstitutioner Antal anbringelser Antal dage pr. anbringelse Anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder Antal anbringelser Antal dage pr. anbringelse Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 2. FORBEHOLD Generelle forbehold: Varigheden af anbringelser opgøres som den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser. Nøgletallet siger dermed ikke noget om længden af afsluttede forløb, eller den reelle varighed af de igangværende forløb, da det ikke vides, hvornår disse afsluttes. Nøgletallet vil desuden være påvirkeligt af, hvis der op mod seneste måling er afsluttet flere meget lange anbringelsesforløb end sædvanligt, fx hvis personer er fyldt 18 år og overgået til efterværn. Det vil også være påvirkeligt, hvis kommunen op mod seneste måling har opstartet flere nye forløb end vanligt. Begge dele vil føre til en kortere gennemsnitlig varighed, på trods af at det ikke er et udtryk for at varigheden af anbringelserne falder. Forbehold fra XX Kommune: Pr. 31. marts 2017: 6 Indeholder følgende anbringelsessteder: 1) Døgninstitution almindelig afdeling og 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution 7 Indeholder følgende anbringelsessteder: 1) Socialpædagogisk opholdssted og 2) Skibsprojekt 15

16 Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i almindelige og kommunale plejefamilier ud af samtlige 0-17-årige i XX Kommune. Dette nøgletal belyser det næst-øverste trin på indsatstrappen. Det er målet, at det samlede mønster for anbringelser i kommunen ændrer sig i retning af færre institutionsanbringelser (det øverste trin) og en større andel af anbringelser i plejefamilier (det her beskrevne trin) og i netværkspleje (tredjeøverste trin). En stigning i andelen af anbragte børn og unge, der anbringes i familie- eller netværkspleje, kan være udtryk for, at kommunen i højere grad lykkes med at iværksætte anbringelser, der understøtter et så normalt hverdagsliv for anbragte børn og unge som muligt. Tabel 3.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i plejefamilie, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 3.1] Tabel 3.1:Udvikling i antal anbragte i plejefamilier blandt 0-17-årige mar 15 sep 15 mar 17 Antal anbragte i plejefamilie Antal 0-17-årige i alt xx.xxx xx.xxx xx.xxx Antal pr årig 2,0 1,9 2,1 Udviklingen i nøgletal 3 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 3.1. [Kommunen indsætter beskrivelse af figur 3.1] 16

17 Antal pr årige Figur 3.1:Udvikling i antal anbragte i plejefamilier pr årige 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 mar 15 sep 15 mar 17 Egedal Hele landet mar 15 Gruppe sep 1 15 mar 17 XX 2,0 1,9 2,1 Hele landet 5,5 5,4 5,5 Gruppe X 2,7 2,7 2,7 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 3. FORBEHOLD Forbehold fra XX Kommune: Pr. 31. marts 2017: 17

18 Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i netværksplejefamilier i alt pr årig i XX Kommune og belyser det fjerde trin på indsatstrappen. Det er målet, at andelen af anbringelser i netværksplejefamilier skal stige over tid i forhold til andelen af institutionsanbringelser, som følge af omlægningen af indsatsen. Dette vil indikere en udvikling i foranstaltningsmønsteret, hvor barnet eller den unge bringes tættere på hverdagslivet. Tabel 4.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i netværksplejefamilier, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 4.1] Tabel 4.1: Udvikling i antal anbringelser i netværksplejefamilier blandt 0-17-årige Antal anbragte i netværksplejefamilie mar 15 sep 15 mar Antal 0-17-årige i alt xx.xxx xx.xxx xx.xxx Antal pr årig 0,5 0,3 0,5 Udviklingen i nøgletal 4 fra marts 2015 til seneste skæringsdato d. 31. marts 2017 sammenholdt med landsgennemsnittet og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 4.1. [Kommunen indsætter beskrivelse af figur 4.1] 18

19 Antal pr årige Figur 4.1: Udviklingen i antallet af anbringelser i netværksplejefamilier pr årige 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 mar 15 sep 15 mar 17 Egedal Hele landet mar 15 Gruppe sep 1 15 mar 17 XX 0,5 0,3 0,5 Hele landet 0,8 0,8 0,8 Gruppe X 0,4 0,4 0,5 Nedenfor beskrives eventuelle forbehold ved nøgletal 4. FORBEHOLD Forbehold fra XX Kommune: Pr. 31. marts 2017: 19

20 Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger Nøgletallet opgøres som antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger pr årig i XX Kommune. Dette nøgletal er indberettet af XX Kommune for første gang pr. 31. marts 2017, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Dette nøgletal belyser det tredjenederste trin på indsatstrappen og rummer de forebyggende foranstaltninger, der kan sættes i værk primært efter Servicelovens 52, samt anbringelser på eget værelse, kollegium eller lignende det vil sige lettere grader af anbringelsestyper, hvor der ikke er tilknyttet døgnpersonale, og som defineres som tættere på et normalt hverdagsliv end øvrige typer af anbringelser. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats indenfor de hjemmebaserede foranstaltninger og forebyggende tilbud både på det specialiserede og almene område vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 5.1 viser antal børn og unge, der modtager en hjemmebaseret foranstaltning, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 5.1] Tabel 5.1: Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige Antal hjemmebaserede foranstaltninger Antal 0-17-årige i alt mar xx.xxx Antal pr årig 26,7 20

21 Undernøgletal til nøgletal 5 Undernøgletallene fremgår af tabel 5.2. Heri ses antallet af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i XX Kommune fordelt på henholdsvis: 1) døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, 2) hjemmebaserede anbringelser 8, 3) forebyggende foranstaltninger og 4) forældrerettede indsatser under anbringelse. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 5.2] Tabel 5.2: Antal modtagere af døgnophold for hele familien, forebyggende foranstaltninger og hjemmebaserede anbringelser pr årig mar 15 sep 15 mar 17 Døgnophold for hele familien Antal i døgnophold 0 Antal pr årig 0,0 Hjemmebaserede anbringelser Antal i hjemmebaseret anbringelse Antal pr årig 0,5 0,7 0,1 Modtagere af forebyggende foranstaltninger Antal modtagere af forebyggende foranstaltninger Antal pr årig 22,4 Modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser Antal modtagere af forældrerettede indsatser 44 Antal pr årig 4,2 237 Nedenfor beskrives forbehold ved nøgletal 5. FORBEHOLD Forbehold fra XX Kommune: Pr. 31. marts 2017: 8 Indeholder følgende anbringelser: 1) Eget værelse, kollegium og kollegielignende opholdssted samt 2) Kost- og efterskole 21

22 Nøgletal 6: Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgør antal igangværende 11, stk. 3-tilbud ud af alle 0-17-årige. 11. stk. 3-tilbud omfatter forløb, der er myndighedsbevilgede samt forløb henvist af PPR og sundhedsplejen. Dette nøgletal er indberettet af XX Kommune for første gang pr. 31. marts 2017, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Nøgletal 6 belyser det næstnederste trin på indsatstrappen og dækker de forebyggende tilbud, der gives til børn og unge med en afgrænset problematik, som vurderes i risiko for at udvikle særligt behov for støtte. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats, indenfor både de forebyggende tilbud på det specialiserede og almene område og de hjemmebaserede foranstaltninger, vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 6.1 viser antal børn og unge, der modtager et 11, stk. 3-tilbud pr. 31. marts 2017, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 6.1] Tabel 6.1: Antal igangværende 11, stk. 3-tilbud blandt 0-17-årige mar 17 Samlet antal 11, stk. 3-tilbud 67 Antal 0-17-årige i alt Samlet antal 11, stk. 3- tilbud pr årig xx.xxx 6,3 Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 6. FORBEHOLD Forbehold fra XX Kommune: Pr. 31. marts 2017: 22

23 Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte Dette nøgletal belyser bevægelser fra øverste trin på indsatstrappen og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der var institutionsanbragt seks måneder tidligere, som på den givne skæringsdato ikke længere er anbragt i denne form. Unge, som er fyldt 18 år i løbet af de seks måneder, indgår ikke i nøgletallet, da de ikke længere er en del af målgruppen for omlægningen. Det er målet, at andelen af ophørte institutionsanbringelser stiger henover projektperioden, da dette kan indikere, at børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Undernøgletallet belyser, hvor stor en andel af de tidligere institutionsanbragte, der har bevæget sig et eller to trin ned ad trappen og dermed stadig er anbragt, samt andelen af tidligere anbragte, der ikke længere er anbragte, og dermed er bragt markant længere ned af indsatstrappen. Tabel 7.1 viser udviklingen i nøgletal 7 for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 7.1]. Tabel 7.1: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet) Antal institutionsanbragte (6 mdr. tidl.) Antal ophørte institutionsanbringelser Andel ophørte institutionsanbringelser mar 15 sep 15 mar ,0% 18,2% 0,0% Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der var institutionsanbragt eller anbragt på socialpædagogiske opholdssteder 6 måneder før skæringsdatoen. I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af institutionsanbragte, ikke er anbragt på denne vis på skæringsdatoen, 6 måneder senere. I sidste række ses den procentvise andel af de institutionsanbragte børn og unge, som ikke er anbragt 6 måneder senere. Udviklingen i nøgletal 7 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn fremgår af figur 7.1. [Kommunen indsætter beskrivelse af figur 7.1] 23

24 Andel i pct. Figur 7.1: Udvikling i andelen af ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige 20,0% 18,0% 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% mar 15 sep 15 mar 17 Egedal Hele landet mar 15 Gruppe sep 1 15 mar 17 XX 0,0% 18,2% 0,0% Hele landet 7,7% 15,3% 5,6% Gruppe 1 8,3% 14,7% 1,0% Undernøgletal til nøgletal 7 Undernøgletallene for XX fremgår af tabel 7.2. Heri ses, hvor mange af de børn og unge, hvis institutionsanbringelser er ophørt inden for 6 måneder, der hhv. er anbragt i anden anbringelsesform eller ikke længere er anbragt. Ligeledes vises andelen af hver af disse af det samlede antal institutionsanbringelser. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 7.2] 24

25 Tabel 7.2: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser i løbet af 6 måneder opdelt på, om personen er anbragt i anden form eller ikke længere er anbragt (antal og pct. af samlet) Anbragt i anden form mar 15 sep 15 mar 17 Antal anbragt i anden form Andel anbragt i anden form ud af alle institutionsanbringelser 6 mdr. tidligere Ikke længere anbragt efter 6 mdr. 0,0% 0,0% 0,0% Antal ikke-anbragte Andel ikke-anbragte ud af alle institutionsanbringelser 6 mdr. tidl. 0,0% 18,2% 0,0% Nedenfor beskrives forbehold ved nøgletal 7. FORBEHOLD Generelle forbehold: Det er vigtigt at være opmærksom på, at der, for XX indgår relativt få personer i opgørelsen af nøgletal 7. Dermed kan ophør af en enkel eller få institutionsanbringelser medføre store udsving i nøgletallet. Nøgletallet forholder sig desuden ikke til årsagen til, at en institutionsanbringelse er ophørt. En ophørt institutionsanbringelse kan være planlagt og dermed være et udtryk for, at barnet eller den unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. En institutionsanbringelse kan dog også ophøre pga. sammenbrud, hvilket ikke er et udtryk for en bevægelse ned ad indsatstrappen. Dette er vigtigt at have med i tolkningen af nøgletallene for XX Kommune og i sammenligningen med lands- og gruppegennemsnittet. Forbehold fra XX Kommune: Pr. 31. marts 2017: 25

26 Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen Nøgletal 8 belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og op. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke samtidig var institutionsanbragt, som et år senere er anbragt uden for hjemmet. En bevægelse op ad trappen kan være en indikation på, at der ikke er sat ind med tilstrækkelig støtte fra start, eller at det ikke er lykkedes at forebygge en eskalering af problemer. Det kan dog være svært at gardere sig mod, at situationer forværres, og det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det i indsatstrappetænkningen godt kan rummes at bevæge sig opad trappen, når behovet opstår, og at det i sådanne situationer er vigtigt at planlægge den nye indsats med tanke på at bringe barnet eller den unge nedad trappen igen. Dette nøgletal er indberettet af XX Kommune for første gang pr. 31. marts 2017, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Tabel 8.1 viser nøgletal 8 for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 8.1] Tabel 8.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu er anbragt (antal og pct. af samlet) mar 17 Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Antal heraf anbragte på skæringsdatoen Andel anbragte af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke var anbragt 1 år før skæringsdatoen. I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, er anbragt uden for hjemmet 9 på skæringsdatoen, 1 år senere. I nederste række opgøres den procentvise andel af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger ved første måling, som er anbragt uden for hjemmet 1 år senere. Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 8. FORBEHOLD Forbehold fra XX Kommune: Pr. 31. marts 2017: ,4% 9 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling, 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution, 3) Døgninstitutions sikret afdeling, 4) Socialpædagogisk opholdssted, 5) Skibsprojekt, 6) Almindelig og kommunal plejefamilie og 7) Netværksplejefamilie. 26

27 Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen Dette nøgletal belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning, som et år senere hverken er anbragt eller modtager en hjemmebaseret foranstaltning. En stigning i dette nøgletal kan indikere, at man hurtigere og på mere effektiv vis formår at ruste børn, unge og familier til at klare sig uden særlig støtte. Dette nøgletal er indberettet af XX Kommune for første gang pr. 31. marts 2017, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. Tabel 9.1 viser nøgletal 9 for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 9.1] Tabel 9.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt (antal og pct. af samlet) Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Antal børn og unge heraf, der hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltninger eller er anbragt på skæringsdatoen mar Andel som hverken modtager hjemmebaserede foranstaltninger eller er anbragt 27,3% Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der modtog en hjemmebaseret foranstaltning 1 år før skæringsdatoen. I anden række vises antal børn og unge, der blandt den identificerede gruppe af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet 10 på skæringsdatoen, 1 år senere. I den nederste række opgøres den procentvise andel af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger ved første måling, som hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt uden for hjemmet 1 år senere. Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 9. FORBEHOLD Forbehold fra XX Kommune: Pr. 31. marts 2017: 10 Indeholder følgende anbringelsesformer: 1) Døgninstitution almindelig afdeling, 2) Delvist lukket døgninstitution eller delvist lukket afdeling på åben institution, 3) Døgninstitutions sikret afdeling, 4) Socialpædagogisk opholdssted, 5) Skibsprojekt, 6) Almindelig og kommunal plejefamilie og 7) Netværksplejefamilie. 27

28 Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der har modtaget støtte efter Servicelovens 11, stk. 3 i en periode på et halvt år(6-12 måneder forud for skæringsdatoen), hvorpå der er truffet afgørelse om at udføre en børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. XX Kommune har ikke indberettet dette nøgletal ved skæringsdatoen pr. 31. marts 2017, derfor er det endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling. En stigning i dette nøgletal kan være en indikator for, at 11, stk. 3-tilbud tilbydes i sager, hvor der straks burde have været truffet beslutning om at udføre en børnefaglig undersøgelse, og at der ikke er ydet den rette støtte på det rette tidspunkt. Nøgletallet er dog ikke entydigt, da det i nogle sager på det givne tidspunkt har været en korrekt vurdering at tilbyde et 11, stk. 3-tilbud, men hvor barnet eller den unge efterfølgende har haft en negativ udvikling. Tabel 10.1 viser nøgletal 10 for XX Kommune. [Kommunen har ikke indberettet nøgletallet ved denne skæringsdato] Tabel 10.1: Modtagere af et 11, stk. 3-tilbud inden for en periode på et halvt år, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om en 50 undersøgelse (antal og pct. af samlet) Antal modtagere af 11, stk. 3- tilbud i perioden Antal efterfølgende afgørelse om en 50 undersøgelse Andel 11, stk. 3-tilbud som efterfølges af en 50 undersøgelse mar 17 Tabelforklaring: I første række i tabellen opgøres antal børn og unge, der har modtaget et 11, stk. 3-tilbud i perioden 6-12 måneder forud for skæringsdatoen. I anden række vises antal børn og unge blandt den identificerede gruppe af 11, stk. 3-tilbud, hvor der efterfølgende og frem til skæringsdatoen er truffet afgørelse om en 50 undersøgelse. I den nederste række opgøres den procentvise andel af 11, stk. 3-tilbud, hvor der efterfølgende er truffet afgørelse om en 50 undersøgelser. Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 10. FORBEHOLD Generelle forbehold: 28

29 Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser Nøgletallet opgøres som de gennemsnitlige månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger i forhold til månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser for en periode på 3 måneder 11. Dette nøgletal er indberettet af XX Kommune for første gang pr. 31. marts 2017, og det er derfor endnu ikke muligt at se på nøgletallets udvikling.. Det er målet, at udgifterne til anbringelser falder i takt med, at antallet af anbringelser og/eller varigheden af anbringelserne falder. Samtidigt er det interessant at se, om et eventuelt fald i udgifter til anbringelser følges af en udgiftsstigning på de forebyggende foranstaltninger. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 11.1] Tabel 11.1: Fordelingen af udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder) Månedlige udgifter til forebyggende foranstaltninger Månedlige udgifter til anbringelser mar kr kr. Samlede udgifter kr. 11 Opgøres for aldersgruppen 0-22 år, da dette nøgletal er baseret på FLIS 29

30 Figur 11: Fordelingen mellem udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder) 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 64,1% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 35,9% mar 17 Anbringelsesudgifter Foranstaltningsudgifter Nedenfor beskrives væsentlige forbehold ved nøgletal 11. FORBEHOLD Generelle forbehold: Disse nøgletal er trukket på udvalgte funktioner i kommunernes kontoplan. Dette betyder, at opgørelsen over udgifter til anbringelser også indeholder anbringelser på eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssteder samt kost- og efterskole opgøres under anbringelser. Forbehold fra XX Kommune: Pr. 31. marts 2017: 30

31 Nøgletal 12: Opfølgninger Nøgletal 12 består af tre nøgletal, som ved denne dataindsamling opgør den gennemsnitlige frekvens i afholdte opfølgninger for hhv. 1) institutionsanbringelser og anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder, 2) anbragte i plejefamilier og 3) modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for en periode på et år.. Et vigtigt element i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er, at der følges hyppigere op på barnet eller den unges udvikling og progression end den lovpligtige opfølgning hver 6. måned, med henblik på løbende justering af indsatsen ved behov. Det er derfor interessant at følge med i frekvensen af opfølgninger, i nøgletallet repræsenteret ved afholdte opfølgninger. Tabel 12.1 viser de 3 nøgletal for XX Kommune. [Kommunen indsætter beskrivelse af tabel 12.1] Tabel 12.1: Det gennemsnitlige antal dage mellem opfølgninger for 0-17-årige (i løbet af 12 måneder) Institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder Antal afholdte opfølgninger Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger Anbragte i plejefamilier 112,9 81,0 Antal afholdte opfølgninger Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger 103,1 79,2 Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger Antal afholdte opfølgninger blandt modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger 143,5 107,8 FORBEHOLD Generelle forbehold: Forbehold fra XX Kommune: Pr. 31. marts 2017: 31

32 Bilag Bilag 1: Definition af nøgletal I dette bilag fremgår en beskrivelse af opgørelsesmetode og lovgrundlag for alle hovednøgletal. Nøgletal 1: Institutionsanbringelser DEFINITION Opgørelsesmetode: De institutionsanbragte er opgjort efter følgende anbringelsessteder: - Døgninstitution, almindelig afdeling - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 74a (Straffeloven) 78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven) 765 (Retsplejeloven) Datakilder: Anbringelsesstatistikken 12 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik. 12 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 32

33 Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser DEFINITION Opgørelsesmetode: De institutionsanbragte er opgjort efter følgende anbringelsessteder: - Døgninstitution, almindelig afdeling - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 74a (Straffeloven) 78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven) 765 (Retsplejeloven) Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 13 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik. Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier DEFINITION Opgørelsesmetode: Nøgletallet omfatter almindelige og kommunale plejefamilier, herunder dem der generelt og konkret godkendte. Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 14 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik. 13 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 14 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 33

34 Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier DEFINITION Opgørelsesmetode: Anbragte i netværksplejefamilie ud af samtlige 0-17-årige i kommunen identificeres på baggrund af følgende lovgrundlag: Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) Datakilder: Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik 15 og Statistikbanken.dk ved Danmarks Statistik. Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger DEFINITION Opgørelsesmetode: Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger opgøres som: - Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien - Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted - Kost- og efterskole - Forebyggende foranstaltninger - Forældrerettede indsatser under anbringelser Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 4 (SEL) Og: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr. 4 75, stk. 1 (SEL) Og: 52, stk. 3, nr. 1-3, 5-6, a, stk a 57b (SEL) Og: 52a, stk Datakilder: Anbringelsesstatistikken 16 ved Danmarks Statistik og egen opgørelse. 15 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 34

35 Nøgletal 6: Forebyggende Indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) DEFINITION Opgørelsesmetode: Nøgletallet opgøres som antal børn og unge, der modtager et 11, stk. 3-tilbud ud af samtlige 0-17-årige i kommunen. Lovgrundlag: 11, stk. 3 (SEL) Datakilder: Egen opgørelse. 16 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor hjemmebaserede foranstaltninger udelukkende pga. fysisk eller psykisk er opgjort på CPR-niveau. 35

36 Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte DEFINITION Opgørelsesmetode: Sidste måling: Institutionsanbragte opgjort efter anbringelsessted: - Døgninstitution, almindelig afdeling - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekter Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 74a (Straffeloven) 78, stk. 2 (Straffe-fuldbyrdelsesloven) 765 (Retsplejeloven) Denne måling: Ikke institutionsanbragte opgjort som: - Ikke anbragte - Anbragte på egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder - Anbragt på kost- eller efterskole - Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre familiemedlemmer - Anbragte i alm. og kommunale plejefamilier (generelt og konkret godkendte) - Anbragte i netværksplejefamilier Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 4, 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) Datakilder: Anbringelsesstatistikken 17 ved Danmarks Statistik og manuel opgørelse. 17 Suppleret med lister tilsendt fra kommunen, hvor anbringelser udelukkende pga. fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er opgjort på CPR-niveau 36

37 Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen DEFINITION Opgørelsesmetode: Sidste måling: Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for et år siden, som ikke samtidig var anbragte. Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 1-6 og a, stk a 57b 66, stk. 1, nr. 4 (SEL) Denne måling: Anbragte opgjort ud fra anbringelsessted: - Alm. og kommunale plejefamilier (generelt og konkret godkendte) - Netværksplejefamilie - Døgninstitution, almindelig afdeling - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr. 1-3 og , stk. 1 (SEL) Datakilder: Egen opgørelse. 37

38 Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen DEFINITION Opgørelsesmetode: Sidste måling: Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for et år siden. Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 1-6 og a 54 54a 57a 57b 66, stk.1, nr. 4 (SEL) Denne måling: Modtager ikke hjemmebaserede foranstaltninger og er ikke anbragte. Datakilder: Egen opgørelse. Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3- tilbud) DEFINITION Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der har modtaget et 11, stk. 3-tilbud indenfor det seneste halve år, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om en 50 undersøgelse Opgørelsesmetode: Sidste måling: Modtagere af 11, stk. 3-tilbud. Lovgrundlag: 11, stk. 3 (SEL) Denne måling: Afgørelser om 50 undersøgelser. Lovgrundlag: 50 (SEL) Datakilder: Egen opgørelse. 38

39 Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser DEFINITION Opgørelsesmetode: Nøgletallet opgøres ud fra kommunens kontoplan: Dranst 1 og 2 på følgende funktioner: Forebyggende foranstaltninger: funktion Anbringelser: funktion , , og Datakilder: Egen opgørelse baseret på FLIS. 39

40 Nøgletal 12: Opfølgninger DEFINITION AF NØGLETAL 12.1 Opgørelsesmetode: Institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder opgjort ud fra anbringelsessted: - Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution - Døgninstitution, sikret afdeling - Døgninstitution, almindelig afdeling - Socialpædagogisk opholdssted - Skibsprojekt Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 74a (Straffeloven) 78, stk. 2 (straffe-fuldbyrdelsesloven) 765 (retsplejeloven) Datakilder: Egen opgørelse. DEFINITION AF NØGLETAL 12.2 Opgørelsesmetode: Anbragte i almindelige og kommunale plejefamilier (generelt og konkret godkendte samt netværksplejefamilier) Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr , stk. 1 (SEL) 765 (retsplejeloven) Datakilder: Egen opgørelse. 40

41 DEFINITION AF NØGLETAL 12.3 Opgørelsesmetode: Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger opgøres som: - Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien - Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted - Kost- og efterskole - Forebyggende foranstaltninger Lovgrundlag: 52, stk. 3, nr. 4 (SEL) Og: 52, stk. 3, nr. 7, 58, jf. 66, stk. 1, nr. 4 75, stk. 1 (SEL) Og: 52, stk. 3, nr. 1-3, 5-6, a 54 54a 57a 57b (SEL) Datakilder: Egen opgørelse. 41