uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Modul II af den juridiske bacheloruddannelse September 2011

Transkript

1 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/ Modul II af den juridiske bacheloruddannelse September 2011

2 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej Aarhus C Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej Aarhus C Tlf Mandag - fredag kl Onsdag kl evu@au.dk Inden du går i gang med at læse Denne fagbeskrivelse indeholder oplysninger om bl.a. uddannelsens/ enkeltfagets opbygning, indhold, adgangskrav, studieplan og eksamensvilkår. Ansøgningsskema kan rekvireres ved henvendelse til Efter- og Videreuddannelse. Oversigt over efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, fagbeskrivelser og ansøgningsskema: Efter- og Videreuddannelse tager forbehold for trykfejl i fagbeskrivelsen og senere ændringer.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...3 Målgruppe...3 Tilrettelæggelse...3 Adgangskrav...5 Fagligt indhold...6 Tid og sted for undervisningen...10 Ansøgning...10 Deltagerbetaling Forbehold Afmelding Merit Prøve Støttemuligheder...12 Kontaktpersoner og lærere Studievejledning...12 Efter- og Videreuddannelses opgaver Studienævn og fakultet Regelgrundlag

4 2

5 MODUL II AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE Strafferet og straffeproces, Forvaltningsret, Folke- og EU-ret samt Retslære Introduktion Det juridiske studium beskæftiger sig med de retsregler, der regulerer forholdet mellem samfundets borgere indbyrdes, mellem borgerne og samfundet og mellem forskellige samfund. De fleste discipliner i faget sigter mod at opbygge et grundigt kendskab til den gældende retstilstand på en række praktisk vigtige områder. For at forklare disse retsregler i historisk og samfundsmæssig sammenhæng indeholder studiet også en række discipliner, som beskæftiger sig med retsreglernes forudsætninger og forskellige funktioner. Samfundets retsregler skaber en ramme, som det politiske, økonomiske og sociale liv kan udfolde sig indenfor. Jurister kan derfor heller ikke give færdigsyede løsninger på, hvordan man skal forholde sig i forskellige situationer, men de kan påpege konsekvenserne af forskellige handlemuligheder og gøre opmærksom på, hvilke begrænsninger retsreglerne sætter for handlemulighederne. I et gennemreguleret samfund som det danske vil enhver blot nogenlunde betydningsfuld handling komme i kontakt med retsreglerne det er derfor også vigtigt at kende disse regler eller have adgang til personer, der har et sådant kendskab. Målgruppe Modul II svarer til 2. år af den juridiske bacheloruddannelse på fuldtidsstudiet. Det udbydes som et samlet forløb og retter sig primært mod studerende, der har bestået Modul I af den juridiske bacheloruddannelse, og som påtænker at følge hele bacheloruddannelsen. Tilrettelæggelse Undervisningen vil i løbet af de 1½ år, der rummer i alt 60 ECTS-point (1 årsværk), være fordelt således: 1. semester 22,5 ECTS-point 0,37 årsværk 2. semester 22,5 ECTS-point 0,37 årsværk 3. semester 15 ECTS-point 0,25 årsværk Årsværksfordeling på discipliner: Strafferet og straffeproces 20 ECTS-point 0,33 årsværk Forvaltningsret, hjemmeopg. 5 ECTS-point 0,08 årsværk Forvaltningsret, mdt. 10 ECTS-point 0,17 årsværk Forvaltningsret, skr. 10 ECTS-point 0,17 årsværk Folke- og EU-ret 10 ECTS-point 0,17 årsværk Retslære 5 ECTS-point 0,08 årsværk Undervisningen foregår på et højt niveau. Der er ikke mødepligt på faget, krav om opgaveafleveringer eller krav om forberedelse til undervisningstimerne. Det forventes, at hver enkelt studerende selv tilegner sig den viden, der er nødvendig for at gennemføre studiet. Bor du langt fra Aarhus Universitet, eller har du af andre grunde ikke mulighed for at møde til undervisningen, anbefales det, at du sørger for at få en kontaktperson blandt de medstuderende, som bl.a. kan videreformidle det undervisningsmateriale, som uddeles på holdet. 3

6 Endnu væsentligere er det, at du benytter den elektroniske opslagstavle for hele tiden at være ajour med aflysninger, ændringer osv. Det Juridiske Studienævn har ikke ressourcer til at servicere de enkelte studerende ved fx at sende materiale ud til fraværende på holdet eller ved at informere om ændringer i de ugentlige læseplaner. Der må påregnes udgifter til undervisningsmateriale i størrelsesordenen ca kr. for modul II. De fleste bøger skal anskaffes ved starten af undervisningen i de enkelte fag. Information om, hvilke bøger der skal købes, vil kunne findes på følgende adresse umiddelbart før studiestart: I bygning 1350 på universitetet findes Bogformidlingen, som holder særligt åbent omkring studiestart, således at også deltidsstuderende kan få adgang til de relevante bøger til studenterpris. Den juridiske bacheloruddannelse Jurastudiet på universitetet er for fuldtidsstuderende normeret til fem år, hvoraf de første tre år anvendes til en bacheloruddannelse, hvor fagene er fælles for alle studerende. Kandidatuddannelsen, der er af to års varighed, bygger på udstrakt valgfrihed for de studerende og indbefatter bl.a. en skriftlig afhandling. Efter afslutningen af de første tre år opnås en bachelorgrad også kaldet BA mens studerende, der gennemfører hele den femårige uddannelse, benævnes cand.jur. Fag på Modul II Fuldtidsstudiet/Deltidsstudiet: Fag på bacheloruddannelsen: Statsforfatningsret 1. år af bachelorudd./ Modul I Retten i samfundet og Retshistorie Dele af formueret Familie- og arveret Strafferet og straffeproces 2. år af bachelorudd./ Modul II Folke- og EU-ret Forvaltningsret Retslære Formueret og Obligationsretlige valgfag 3. år af bachelorudd./ Modul III Formuerettens almindelige principper Bachelorprojekt Retssociologi 4

7 I perioden /13 undervises der på modul II svarende til 2. år af den juridiske bacheloruddannelse. Under forudsætning af fornøden tilslutning vil resten af fagene på bacheloruddannelsen blive udbudt fra januar 2013 og 1½ år frem, således at der som deltidsstuderende vil blive mulighed for at opnå en juridisk bachelorgrad. Bortset fra at bacheloruddannelsen under deltidsstudiet således tager længere tid end for fuldtidsstuderende, deltager deltidsstuderende på helt samme vilkår med hensyn til indhold og eksamen som de fuldtidsstuderende. Undervisningstimetallet er ikke så stort som for de fuldtidsstuderende, og der stilles derfor også krav om en betydelig selvstændig arbejdsindsats fra deltagernes side udover deltagelse i den skemalagte undervisning. Heltidsstuderende, der er optaget på bacheloruddannelsen i jura, kan ikke samtidig være indskrevet som deltidsstuderende på bacheloruddannelsen i jura. 60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år. Adgangskrav Optagelse på Modul II kræver som hovedregel, at Modul I er bestået. Der kan dog gives tilladelse til at optage studerende med dispensation under forudsætning af, at holdet bliver oprettet, samt at der er plads på holdet. Det er en betingelse for at få dispensation for kravet om, at Modul I skal være bestået, at du har en gymnasial uddannelse med dansk A, engelsk B, historie B eller idéhistorie B eller samfundsfag B eller samtidshistorie B og derudover kan dokumentere gennem erhvervsarbejde, uddannelse eller på anden måde at have erhvervet dig forudsætninger svarende til det faglige indhold og niveau på Modul I. Hvis der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere, end der er pladser, vil prioritering ske ud fra følgende kriterium: ansøgere, der har bestået Modul I på bacheloruddannelsen har ubetinget førsteret til en plads på holdet. Øvrige forudsætninger: Det vigtigste arbejdsredskab i det juridiske studium er sproget. For at kunne gennemføre studiet med godt resultat skal du derfor have danskkundskaber svarende til hf- eller studentereksamen. Derudover er et bredt kendskab til samfundsforhold en væsentlig forudsætning for at tilegne sig forståelse for retsreglernes indhold og betydning. Den overvejende del af pensum på bacheloruddannelsen er skrevet på dansk, men svensk, norsk og engelsk kan også forekomme. Som det fremgår oven for, forventes du at yde en arbejdsindsats, der svarer til ca. det halve af, hvad en fuldtidsstuderende skal yde pr. semester. Det er vigtigt, at du gør dig dette klart og er indstillet herpå, inden studiet påbegyndes. Kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse samt evt. anden relevant uddannelse skal vedlægges ansøgning om optagelse. 5

8 Fagligt indhold Modul II på den juridiske bacheloruddannelse i perioden /13. På Modul II undervises der i fagene Strafferet og straffeproces, Forvaltningsret, Folke- og EU-ret samt Retslære. Fagene udbydes som et samlet undervisningstilbud, hvor studerende, der har bestået Modul I af bacheloruddannelsen, har fortrinsret til at blive optaget. I det omfang, der er plads, kan andre studerende med de nødvendige forudsætninger dog også optages. Fagene udbydes også som enkeltfag med eksamen i de samme terminer, som hvis man følger det samlede modul. Fag på Modul II Strafferet og straffeproces Strafferetten og strafferetsplejen er offentligretlige fag og har forbindelse til forvaltningsret, statsret og menneskeret. Strafferetten har også betydelige berøringsflader med erstatningsretten. Strafferetten drejer sig om de materielle regler for, at nogen pådrager sig strafansvar, medens strafferetsplejen beskriver de regler, der bestemmer, hvorledes politi, anklagemyndighed, forsvarere og domstole behandler straffesager. Fagene skal give den studerende kendskab til de grundlæggende betingelser for strafansvar og for fastsættelsen og udmålingen af straffen. Den studerende skal primært kunne vurdere, om et konkret beskrevet forhold falder ind under en eller flere af de centrale bestemmelser i straffeloven. I strafferetsplejen skal den studerende kende de centrale regler for politiets efterforskning, anklagemyndighedens beslutninger primært selve tiltalerejsningen domstolenes behandling af sager i 1. instans og reglerne om forsvarets beføjelser. Derimod kræves ikke kendskab til ankebehandlingen eller til reglerne om straffens fuldbyrdelse. Studiet af strafferetten er koncentreret om straffelovens almindelige del, som indeholder de regler, der gælder for behandlingen af alle straffesager vedrørende både almindelige forbrydelser som tyveri og røveri og for speciallovovertrædelser som fx miljøbeskyttelsesstraffesager. Den studerende skal således have et indgående kendskab til fortolkningen af reglerne i almindelig del og skal derefter lære at anvende disse regler ved fortolkningen af de centrale bestemmelser i straffelovens specielle del, som den studerende derfor også skal kunne fortolke. Formålet er således at lære den studerende den strafferetlige metode, som primært er traditionel retsdogmatik. Strafferetten er det juridiske fag, hvor lovhjemmelskravet er stærkest, og fortolkningen derfor i højere grad end i andre fag er bundet af ordlyden. Strafferetlige bestemmelser fortolkes således meget ordret, og retspraksis anvendes til belysning af denne fortolkningsmåde. Formålet med undervisningen er at oplære den studerende til at læse og fortolke en straffebestemmelses ordlyd og dernæst at udbygge fortolkningen med alle relevante bestemmelser fra almindelig del, fx reglerne om forsæt, uagtsomhed, nødværge, nødret og forældelse. Den studerende skal også kunne anvende de almindelige bestemmelser på en straffebestemmelse uden for pensum, hvis denne bestemmelses ordlyd ikke volder isolerede fortolkningsproblemer. Undervisningsform og omfang: Der undervises i faget på Modul II på 6. og 7. semester i alt i 80 timer. 6

9 Prøve: Prøven er skriftlig. Prøven afholdes i slutningen af januar og i august. Der skal på 5 timer redegøres for udfaldet af to kort beskrevne opgaver, således at evnen til at anvende de gennemgåede regler på konkrete retsforhold afprøves. Faget har vægten 20 i det samlede eksamensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler. Første prøveforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på Modul III. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 00 i dette fag. Forvaltningsret Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stilling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen. Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske opbygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder. Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige direktiver med virkning over for borgerne, der har interesse. For forvaltningsmyndighederne gælder det såkaldte legalitetsprincip, hvilket vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt. Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbereder sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sagsbehandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis. Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmuligheder: For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrative rekurs. For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens 63 anlægge sag ved domstolene imod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskontrol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i al 7

10 mindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og beføjelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessuelle principper. Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes ombudsmandsinstitutionen. Gennem sin kontrol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser. Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne. Undervisningsform og omfang: Der undervises i faget på Modul II på 5. og 6. semester. Der undervises i alt i 96 timer. Prøve: Der afholdes en 24-timers prøve på 5. semester med omprøve i februar og august. Denne prøve har vægten 5 ECTS-point og bedømmes med ekstern censur med bestået/ikke bestået. Der afholdes endvidere prøver i maj/juni med omprøve i august. Prøverne, der har fælles pensum, og hvortil indstilling skal finde sted samlet første gang, er følgende: En mundtlig prøve med forberedelsestid, men uden andre hjælpemidler end ukommenterede love. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. En skriftlig prøve med en varighed på 5 timer, hvor der stilles tre opgaver, for at afprøve evnen til at anvende de gennemgåede regler på konkrete retsforhold. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til eksamen. Første prøveforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på Modul III. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 00 ved hver af de to eksaminer i faget. Folke- og EU-ret Faget Folkeret indtager en særstilling i forhold til de øvrige juridiske fagområder. Folkeretten gælder for staterne på det internationale plan og dermed også for den danske stat, men er ikke umiddelbart en del af det danske retssystem. I folkeretten behandles de forskellige kategorier af folkeretlige regler, derunder navnlig reglerne om, hvorledes traktater indgås og retsvirkningerne heraf. Endvidere omtales de retlige problemer, som knytter sig til forholdet mellem folkeret og nationalret, ligesom den internationale beskyttelse af grundlæggende rettigheder beskrives. Endelig behandles den indbyrdes afgrænsning af staternes kompetence. EU-retten er et retssystem, som adskiller sig fra den traditionelle folkeret ved, at en del af de EU-retlige regler gælder umiddelbart i medlemsstaterne. EU-retten henvender sig således ikke blot til medlemsstaterne, men skaber også i et vist omfang direkte pligter og rettigheder for medlemsstaternes borgere. Den obligatoriske del af EU-retten omfatter dette særegne retssystems grundtræk. EUinstitutionernes opbygning og funktioner gennemgås. De forskellige kategorier af EUretlige regler omtales, og det angives, hvilke EU-retlige regler, der er umiddelbart anvendelige. Endvidere behandles forholdet mellem EU-ret og national ret, og kompetencefordelingen mellem EF-domstolen og de danske domstole omtales. Endelig gennemgås 8

11 dele af den materielle EU-ret, herunder reglerne om det indre marked. Undervisningsform og omfang: Undervisningen i Folke- og EU-ret er placeret på Modul II på 5. semester. Der undervises i 28 timer. Prøve: Der afholdes mundtlig prøve uden forberedelsestid i december/januar med omprøve i maj/juni og i august. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. Første prøveforsøg i Folke- og EU-ret skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på Modul III. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 00 i dette fag. Retslære Hvor retsdogmatikken typisk er rettet mod at løse problemer inden for gældende ret, er retslære en metadisciplin, der retter sig mod spørgsmål som: Hvad er gældende ret? Hvad forstås ved et retssystem? Kan der stilles indholdsmæssige eller formmæssige krav til retsregler? Hvilke(n) metode(r) anvendes for at finde frem til gældende ret? Kan der stilles nærmere krav til den anvendte metode? Hvorledes udfindes det relevante retskildemateriale? Hvilke kriterier kan der gælde for at adskille brugbart eller gyldigt retskildemateriale fra det ugyldige? osv. Emnekredsen er således den samme som inden for retsdogmatikken, men tilgangen er forskellig, idet retslæren ser nærmere på materialet og den måde, retsdogmatikken søger at løse sine opgaver på. Retslæren er almindelig på den måde, at den ikke fokuserer på en enkelt disciplin og der indenfor søger at opstille principper, men generelt ser på retssystemet, retsvidenskaben osv. Grænserne mellem de enkelte fagdiscipliner og den almindelige retslære er dog ikke nødvendigvis skarpe. Retslære kan underopdeles i forskellige emner: Retsfilosofi kan beskæftige sig med forsøg på sammenhængende forståelser af retten og retssystemet og knytter sig derved til filosofi i almindelighed, retsvidenskabsteori knytter sig til den almindelige videnskabsteori med undersøgelse af ligheder og forskelle i videnskabelige metoder, og retskildelære beskæftiger sig med retskilderne og kriterierne for disses anerkendelse som sådanne. Det indgår i faget også at behandle sammenhænge mellem de tre. Andre delemner er også mulige. Indføringen i faget er lagt op således, at der gives et indtryk af faget både nationalt, nordisk, europæisk og internationalt. Undervisningsform og omfang: Undervisningen udbydes på Modul II, 7. semester med 20 timer. Prøve: Der afholdes prøve i maj/juni og i december/januar. Prøven afholdes i form af en skriftlig hjemmeopgave med en varighed på 48 timer. Spørgsmål vil blive opslået på Juridisk Institut eller hjemmesiden, og om muligt ved direkte mail til alle eksaminander. Den studerende har ansvaret for rettidig aflevering. Faget har vægten 5 i det samlede eksamensgennemsnit. Første prøveforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på bacheloruddannelsens Modul III. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 00 i dette fag. 9

12 Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for bacheloruddannelsen i jura (2010). Tid og sted for undervisningen Undervisningen vil finde sted på Aarhus Universitet hver tirsdag kl fra slutningen af august Startdato vil blive meddelt i brev fra studienævnet efter optagelsen. Der vil desuden blive afholdt en række lørdagsseminarer af 5-6 timers varighed dog max. fem pr. semester (nærmere oplysninger herom vil blive meddelt optagne ansøgere). Undervisnings- og eksamensperioder: Fag: Undervisningsperiode: Eksamen: Folke- og EU-ret Efterår 2011 Mdtl. Vinteren 2011/12 Forvaltningsret Efterår 2011, forår 2012 Hjemmeopg. Vinteren 2011/12 Forvaltningsret Efterår 2011, forår 2012 Mdtl./skr. Sommeren 2012 Strafferet og straffeproces Forår 2012, efterår 2012 Skr. Vinteren 2012/13 Retslære Efterår 2012 Hjemmeopg. Vinteren 2012/13 Der tages forbehold for eventuelle ændringer af tidspunkter for undervisningen. Ansøgning Ansøgningsfristen for optagelse på Modul II af den juridiske bacheloruddannelse med studiestart i august/september 2011 er senest 1. maj Ansøgningsskema: Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser samt en beskrivelse af anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer. Endvidere vil der på ansøgningsskemaet være mulighed for at redegøre for din interesse for jura. Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer. Ansøgningsskemaet skal du sende til: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn Århus C 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger før, du får svar. Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. 10

13 Deltagerbetaling Deltagerbetalingen er kr. for Modul II af den juridiske bacheloruddannelse fordelt med kr. pr. semester. Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer. Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen. Forbehold Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder. Afmelding Hvis du ønsker at afmelde dig skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved undervisning i forårssemestre. Merit Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse. Prøve Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg. Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger. Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet. Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt. Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer som studieordningen fastsætter med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid. Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler kan du vente med at aflægge prøve i 2 år efter at det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet. 11

14 Støttemuligheder Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (statens voksenuddannelsesstøtte). Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse. Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag. Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det. Kontaktpersoner og lærere Studiet er tilrettelagt af Det Juridiske Studienævn ved Aarhus Universitet. Undervisningen vil primært blive varetaget af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ansat ved Juridisk Institut. Studievejledning Aarhus Universitet Bartholins Allé 9, bygn Århus C, Tlf vejled@jura.au.dk Du kan også henvende dig til: afdelingsleder Mette Tønder, mt@jura.au.dk, tlf.: , eller lektor Anne-Dorte Bruun Nielsen, adbn@jura.au.dk tlf.: Efter- og Videreuddannelses opgaver Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrerer ansøgere, opkræver og registrerer deltagerbetaling, udsteder studiekort og leverer dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser. Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hverdage kl , onsdage kl Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5, Bygn Århus C Tlf.: evu@au.dk 12

15 Studienævn og fakultet Modul II af den juridiske bacheloruddannelse hører hjemme under det samfundsvidenskabelige hovedområde ved Aarhus Universitet. Studienævnet for Jura har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver. Regelgrundlag Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse: Generelle regler: Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 om universiteter (universitetsloven), med senere ændringer, 5 Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer. Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen: Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser med senere ændringer, gælder ikke for deltidsstuderende Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne med senere ændringer (adgangsbekendtgørelsen) Studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse (2010). Studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse er tilgængelig på internetadressen: 13

16 uddan- efter-& nelse videre Aarhus Universitet Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse (EVU) Studieforvaltningen Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygning Århus C Telefon Hverdage kl , onsdage dog kl evu@au.dk Bestil fagbeskrivelser og ansøgningsskemaer på