FAKTA: Foreningslivet skaber sociale kompetencer og værdier

Transkript

1 Hele befolkningen Hele befolkningen Hele befolkningen FAKTA: Foreningslivet skaber sociale kompetencer og værdier FAKTA: Prioritering af værdier Personer med baggrund i ungdomsorganisationer vægter selvstændighed, imødekommenhed og åbenhed højt. Spørgsmål i undersøgelsen: Hvilke af nedenstående værdier er de vigtigste for dig? 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Troværdighed Troværdighed Økonomisk frihed Økonomisk frihed Imødekommenhed Imødekommenhed Selvstændighed Åbenhed Selvstændighed Livsnydelse Selvstændighed Troværdighed Solidaritet Økonomisk frihed Åbenhed Åbenhed Solidaritet Solidaritet Imødekommenhed Livsnydelse Ydmyghed Ydmyghed Ydmyghed Livsnydelse Autenticitet Autenticitet Udholdenhed Andet, notér: Udholdenhed Autenticitet Rigdom Tilbageholdenhed Rigdom Udholdenhed Andet, notér: Tilbageholdenhed Tilbageholdenhed Rigdom Andet, notér: 1 0 1

2 FAKTA: Foreninger former unges værdier Undersøgelsen viser, at de fællesskaber, der har størst indflydelse på danskernes værdier, er familie, venner og uddannelse. Det gælder befolkningen som hele og i særlig grad aldersgruppen år. 23 procent af de med baggrund i ungdoms- eller idrætsorganisationer mener, at foreningslivet er blandt de tre fællesskaber, der har haft størst indflydelse på deres værdier. Spørgsmål i undersøgelsen: Hvem eller hvad, vurderer du, har haft den største indflydelse på de værdier, du har i dag? Organisationstype Familie Venner Kolleger / arbejdsplads Uddannelse Foreninger Tro /religion Andet/ andre Sociale/humanitære org Udviklingsorganisationer Sundhedsorganisationer Idrætsorganisationer Politiske organisationer Kirkelige/religiøse org Andre frivillige organisationer årige Hele befolkningen Ved ikke Side 2

3 Hele befolkningen Sociale/humanitære org. Udviklingsorganisationer Sundhedsorganisationer Idrætsorganisationer Politiske organisationer Kirkelige/religiøse org. Andre frivillige organisationer FAKTA: Tillid til andre mennesker Undersøgelsen viser, at mennesker med baggrund i foreningslivet har større tillid til andre mennesker end ikke-foreningsaktive og befolkningen som helhed. Spørgsmål i undersøgelsen: På en skala fra 0-10, hvor 0 er meget lille, og 10 er meget stor, hvor stor eller lille er din generelle tillid til, at følgende grupper handler retfærdigt, fornuftigt og rigtigt? Gruppe Andre mennesker 6,28 6,56 6,40 6,55 6,48 6,34 6,49 6,74 6,37 6,04 Side 3

4 FAKTA: Lykke, tilfredshed med livet og ensomhed Undersøgelsen viser, at vi finder flere ensomme, utilfredse med livet og mere ulykkelige mennesker uden for foreningslivet. Personer med baggrund i ungdomsorganisationerne derimod mere lykkelige og tilfredse med livet end ikke-foreningsaktive. Hele 89 procent af personer med baggrund i ungdomsorganisationerne opfatter sig selv som hhv. rimelig eller meget lykkelige og tilfredse med livet. Samme svar giver kun hhv. 78 og 77 procent af de danskere, der aldrig har været aktiv i en forening. Spørgsmål i undersøgelsen: Hvor lykkelig er du overordnet set? Hvor tilfreds er du med dit liv overordnet set? Hvor ofte savner du nogen at være sammen med? Svaret er angivet som procentandel for følgende udsagn: "Meget hhv. lykkelig/tilfreds/ofte" og "Rimelig hhv. lykkelig/tilfreds/ofte" Organisationstype Lykkelig Tilfreds med livet Ensom Sociale/humanitære org Udviklingsorganisationer Sundhedsorganisationer Idrætsorganisationer Politiske organisationer Kirkelige/religiøse org Andre frivillige organisationer årige Hele befolkningen FAKTA: Frivilligt arbejde i ungdomsorganisationerne DUF repræsenterer 70 børne- og ungdomsorganisationer med omkring medlemmer, knap 6400 lokalforeninger og over frivillige. DUF repræsenterer de primære foreninger i civilsamfundet: 48 procent af befolkningen er eller har været medlem af en ungdomsorganisation. Hver fjerde, der har været frivillig i en forening, har primært været aktiv i en ungdomsorganisation. Side 4

5 FAKTA: Undersøgelsens typer af frivillige organisationer I undersøgelsen er respondenternes foreningsbaggrund beskrevet på følgende måde: Ungdomsorganisation, f.eks. spejder, politiske, kirkelig, elevorganisationer, kulturelle, udveksling mv. Social/humanitær organisation, f.eks. Ældre Sagen, Blå kors, Kirkens korshær mv. Udviklingsorganisation, f.eks. Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp mv. Sundhedsorganisation, f.eks. patientforening, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen mv. Idrætsorganisation, f.eks. DIF, DGI, Firmaidræt mv. Politiske organisationer, f.eks. partier, Europabevægelsen mv. Kirkelige/religiøse organisationer, f.eks. trossamfund, Indre Mission, mv. Andre typer frivillige organisationer Side 5