Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Forskriftens fulde tekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Forskriftens fulde tekst"

Transkript

1 Side 1 af 167 Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) VEJ nr 97 af 05/12/2006 (Gældende) LBK Nr. 58 af 18/01/2007 Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) Indledning 1. Vejledning nr. 6 til serviceloven indgår som del af en mere samlet fremstilling af Socialministeriets vejledning til serviceloven, der gælder fra den 1. januar Der foreligger på nuværende tidspunkt følgende syv vejledninger: - Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven. Vejledning nr. 1 til serviceloven. - Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. Vejledning nr. 2 til serviceloven. - Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 3 til serviceloven. - Vejledning om botilbud mv. til voksne. Vejledning nr. 4 til serviceloven. - Vejledning om særlig støtte til voksne. Vejledning nr. 5 til serviceloven. - Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Vejledning nr. 6 til serviceloven. - Vejledning om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige organisationer mv. Vejledning nr. 7 til serviceloven. Vejledning nr. 6 til serviceloven henvender sig i lighed med de øvrige vejledninger til serviceloven først og fremmest til de kommunale sagsbehandlere. Vejledning nr. 6 til serviceloven indeholder følgende afsnit Afsnit I om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder. Pkt Afsnit II om biler. Pkt Afsnit III om individuel befordring. Pkt Afsnit IV om boligindretning. Pkt Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

2 Side 2 af 167 I indledningen til de enkelte afsnit omtales de enkelte kapitler i afsnittet. Afsnit I Støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder Indledning 2. Afsnittet afløser Socialministeriets vejledning nr. 129 af 14. december 2004 om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, som ændret ved vejledning nr. 4 af 11. januar I afsnittet uddybes reglerne i 112 og 113 i lov om social service (serviceloven) om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder. Desuden uddybes reglerne i bekendtgørelse nr. 624 af 15. juni 2006 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (hjælpemiddelbekendtgørelsen). Når intet er nævnt foran paragraffen, henvises der til serviceloven. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område betegnes i teksten som retssikkerhedsloven. Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område betegnes i teksten som retssikkerhedsvejledningen. I dette afsnit er medtaget de ændringer, der er en konsekvens af kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar Endvidere er der indføjet et nyt punkt om hjælpemidler til laryngectomerede og tracheostomerede personer. Afsnittet indeholder følgende kapitler: Kapitel 1 giver en generel introduktion til reglerne, herunder om formål, personkreds og om kriterier for bevilling. Kapitel 2 indeholder vejledning om rådgivning med specielt sigte på hjælpemidler. Kapitel 3 indeholder vejledning om sagsbehandlingen. Kapitel 4 indeholder vejledning om hvad ydelsen dækker. Kapitel 5 indeholder vejledning om leverandørvalg Kapitel 6 indeholder vejledning om forbrugsgoder Kapitel 7 indeholder vejledning om muligheden for at medtage ydelser til udlandet Kapitel 8 indeholder vejledning om afgrænsningen i forhold til anden lovgivning Kapitel 9 indeholder vejledning om de enkelte hjælpemidler Kapitel 10 indeholder vejledning om kørestole som særligt personlige hjælpemidler Kapitel 11 indeholder vejledning om tilskud til høreapparater

3 Side 3 af 167 Kapitel 1 Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder Generelt Serviceloven 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk Formål og personkreds 3. Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder skal medvirke til, at ansøgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Tildeling af et hjælpemiddel/forbrugsgode skal samtidig sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne, der ønsker det, får mulighed for at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Personkredsen omfatter personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, der gør et hjælpemiddel nødvendigt. Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Det indebærer, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Normalt vil lidelsen være en belastning for ansøgeren resten af livet.

4 Side 4 af 167 Funktionsevnenedsættelse er et begreb, der bruges ved tildeling af de ydelser i serviceloven, der skal kompensere for en nedsat funktionsevne, fx personlig hjælp, ledsagelse og nødvendig boligindretning. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones det, at det ikke er lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion. Som eksempler kan nævnes: Udviklingshæmning, nedsat bevægelsesfunktion, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse. Eksemplerne er ikke udtømmende, og selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, er det imidlertid den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse og de deraf affødte behov for et hjælpemiddel, der er afgørende for, om der kan ydes hjælp. Økonomiske forhold 4. Bevilling af et hjælpemiddel eller et forbrugsgode er uafhængig af ansøgers økonomi og forsørgelsesgrundlag. Ydelsen af hjælpemidlet/forbrugsgodet er skattefri. Afgørelseskompetence 5. Det er kommunen, der træffer afgørelse om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder. Anskaffelse inden bevilling Hjælpemiddelbekendtgørelsen 2. Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. 17. Der kan normalt ikke ydes støtte til forbrugsgoder, som ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. 6. Der kan efter bekendtgørelsens 2 og 17 normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder, som ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. Det er et almindeligt princip i den sociale lovgivning, at ansøgning skal indgives, og bevilling modtages, inden en social ydelse, herunder et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, anskaffes. Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor behovet for anskaffelse af det pågældende hjælpemiddel eller forbrugsgode må anses for uopsætteligt. I sådanne tilfælde vil der efter en konkret vurdering kunne ydes støtte, selvom anskaffelse sker, inden den er bevilget. Der kan ved denne vurdering lægges vægt på hjælpemidlets art og funktion samt størrelsen af udgiften ved anskaffelsen. Bevilling efter anden lovgivning Serviceloven 115. Det er en forudsætning for støtte efter , at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan

5 Side 5 af 167 bevilges efter anden lovgivning. 7. Det er en forudsætning for bevilling af et hjælpemiddel eller forbrugsgode efter servicelovens 112 og 113, at der ikke kan ske bevilling af disse efter anden lovgivning. Der henvises i den forbindelse til kapitel 8 om afgrænsning til anden lovgivning. Kriterier for bevilling 8. Hjælp efter servicelovens 112 og 113 kan ydes, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Ad 1) og 2) Væsentlighed 9. Hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet. Vurderingen heraf er konkret og individuel, og spørgsmålet om, hvorvidt kravet om væsentlighed er opfyldt, fastlægges ud fra en samlet vurdering af hjælpemidlets betydning for at kunne afhjælpe ansøgerens funktionsevnenedsættelse. Der kan ved denne vurdering lægges vægt på bl.a. helbredsmæssige forhold, sociale forhold, hjælpemidlets betydning for muligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation, og om der evt. kan findes andre måder at kompensere for handicappet på, jf. kapitel 3, vurdering af behovet. Det afgørende er, at behovet for hjælpemidlet sammenholdt med den konstaterede funktionsevnenedsættelse er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig afhjælpning af de varige følger af den nedsatte funktionsevne og en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse i hjemmet. Ad 2) Den daglige tilværelse i hjemmet 10. Ved vurderingen af kravet om at hjælpemidlet kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, kan der bl.a. lægges vægt på hjælpemidlets funktion og vigtighed i forbindelse med den handicappedes ophold i hjemmet. Der kan fx lægges vægt på hjælpemidlets betydning for ansøgers mulighed for så vidt muligt at klare sig uden hjælp fra andre. Der kan desuden lægges vægt på hjælpemidlets betydning for, at ansøger fortsat har mulighed for at klare sig og forblive i eget hjem. Herudover kan der lægges vægt på hjælpemidlets funktion for andre, der hjælper ansøgeren til dagligt i hjemmet. Der kan fx være tale om en lift eller en særlig seng, som en plejer eller et familiemedlem bruger ved pleje af ansøger. De sociale forhold, herunder om ansøger har ægtefælle og børn, skal tages i betragtning ved vurderingen af behovet for et hjælpemiddel. Det forventes således som udgangspunkt, at fx ægtefælle eller børn medvirker ved udførelse af praktiske opgaver i hjemmet. Det offentlige kan dog ikke pålægge børn af personer med nedsat funktionsevne mere arbejde i hjemmet end andre børn på samme alder udfører, ligesom det offentlige ikke kan pålægge en evt. ægtefælle arbejde i hjemmet udover, hvad der er normalt og ligger inden for rimelighedens grænser. Ad 3) Udøvelse af erhverv

6 Side 6 af Der skal ved vurderingen lægges vægt på, om hjælpemidlet er nødvendigt for, at ansøger kan være i erhverv. Hjælpemidlet skal således være en forudsætning for, at ansøger overhovedet kan være i erhverv og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Se i øvrigt kap 8, afsnittet Beskæftigelsessektoren, Afgrænsning i forhold til hjælpemidler efter serviceloven, om afgrænsning i forhold til hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Særligt om administration Finansiering 12. Kommunen afholder, jf. servicelovens 173, endeligt udgifterne til hjælpemidler og forbrugsgoder. Kommunen afholder udgifterne til rådgivning, tilsyn og administration samt udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand mv., som påhviler kommunen efter serviceloven. Opholdskommune og mellemkommunal refusion 13. Hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens 112 og 113 ydes normalt af ansøgerens opholdskommune. Der henvises til kapitel 3 i retssikkerhedsloven samt kapitel 32 og 33 i retssikkerhedsvejledningen vedrørende spørgsmålet om handlekommune/opholdskommune og mellemkommunal refusion ved midlertidigt ophold i en anden kommune. Vedrørende praksis for reglerne om hjælpemidler for midlertidigt ophold uden for opholdskommunen henvises særligt til punkt i retssikkerhedsvejledningen. Hvilken kommune betaler ved flytning 14. Ved flytning til en anden kommune medtages bevilgede hjælpemidler, som der fortsat er behov for. Dette gælder også hjælpemidler ydet som udlån. Der sker ikke et videresalg til tilflytningskommunen, men denne underrettes om bevillingen af hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilflytningskommunen er forpligtet til at føre tilsyn og afholde udgifter i forbindelse med eventuelle reparationer. Med hensyn til reparation af forbrugsgoder henvises der til kap. 5. Ved flytning igen til en ny kommune påhviler det fraflytningskommunen at give den oprindelige kommune underretning. Hvis et hjælpemiddel er ydet som udlån, skal det tilbageleveres til den oprindelige kommune uden omkostninger for brugeren eller for den oprindelige kommune (fx fragtomkostninger). Det vil sige, at brugerens nye opholdskommune betaler udgifterne ved tilbageleveringen. Forbrugsgoder, som er brugerens ejendom, skal ikke tilbageleveres. Tilflytningskommunen har ret til refusion af udgifter, herunder reparationsudgifter vedrørende hjælpemidler fra den tidligere kommune, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i en ældrebolig, der er omfattet af almenboliglovens 115, stk. 4, jf. retssikkerhedslovens 9 c, stk. 2, nr. 2. Tilflytningskommunen har tillige ret til refusion, når en person er flyttet til kommunen på grund af det fri valg af ældrebolig efter almenboliglovens 58 a, jf. retssikkerhedslovens 9 c, stk. 4, nr. 2. Befordringsgodtgørelse

7 Side 7 af 167 Hjælpemiddelbekendtgørelsen 23. Kommunen yder befordringsgodtgørelse i forbindelse med ansøgning og ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, når den samlede udgift med det billigste, forsvarlige befordringsmiddel overstiger 60 kr., dog 25 kr. for personer der modtager sociale pensioner. Stk. 2. Der kan ydes time- og dagpenge og hoteldispositionsbeløb efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om time- og dagpenge m.v., når der er tale om en rejse, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet. Stk. 3. Der kan ydes befordringsgodtgørelse efter stk. 1 og 2 til rejseledsager, når ledsagelse er absolut påkrævet på grund af ansøgerens helbredstilstand eller alder. Stk. 4. For personer, der vælger at benytte adgangen til frit leverandørvalg, jf. 5, stk. 2 og stk. 5, er kommunen højst forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse svarende til afstanden til det sted, hvor udleveringen af hjælpemidlet efter kommunens sædvanlige praksis ville have fundet sted. Befordringsudgifter herudover betales af ansøgeren. 15. Efter bekendtgørelsens 23 ydes der godtgørelse af udgifter til befordring i forbindelse med ansøgning og ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder. Befordringsgodtgørelsen ydes af kommunen. Hvis befordringen sker med henblik på afprøvning som led i sagens behandling, fx på Kennedy Instituttet Statens Øjenklinik (KISØ), øjenafdelingen, ydes der befordringsgodtgørelse, selv om afprøvningen i den konkrete ansøgningssituation ikke fører til bevilling af et hjælpemiddel. I tilfælde, hvor ansøgeren udnytter adgangen til frit leverandørvalg for særligt personlige hjælpemidler, jf. bekendtgørelsens 5, stk. 2 og 5, er der efter 23, stk. 4, kun ret til befordringsgodtgørelse svarende til afstanden til det sted, hvor udleveringen efter kommunens sædvanlige praksis ville have fundet sted. Kapitel 2 Rådgivning og vejledning Generelle bestemmelser

8 Side 8 af Kommunen har i forbindelse med sagsbehandlingen en forpligtelse til at yde rådgivning og vejledning til borgeren om muligheden for at få bevilget et hjælpemiddel eller om evt. muligheder for anden hjælp i stedet for eller som supplement til et hjælpemiddel eller forbrugsgode. Retssikkerhedsloven 5. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Retssikkerhedslovens Retssikkerhedslovens 5 skal ses på baggrund af, at det har stor betydning, at hjælpen tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. En ansøgning om hjælp skal behandles bredt og ikke altid kun i forhold til den konkrete form for hjælp, som en borger har søgt om. Det er vigtigt, at der heri indgår den fornødne rådgivning og vejledning om de muligheder borgeren har for hjælp. I det konkrete tilfælde vil det afhænge af situationen, og den hjælp, som ansøgeren beder om, hvordan sagen skal behandles. Hvis borgeren ikke har andre problemer, vil det ved ansøgning om et hjælpemiddel være tilstrækkeligt for myndigheden at undersøge, om ansøgeren opfylder betingelserne for at få støtte til hjælpemidlet. Der henvises i øvrigt til kapitel 7 i retssikkerhedsvejledningen. 5 i retssikkerhedsloven suppleres af servicelovens regler om rådgivning og vejledning. Helhedsvurdering Serviceloven 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet,

9 Side 9 af 167 behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. 18. Efter servicelovens 81 skal der ydes en særlig indsats med det formål at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres. Dette gælder i forhold til grupper af voksne, hvor svag tilknytning til det almindelige arbejdsmarked og andre samfundsmæssige netværk, kan være led i en social udstødelsesproces. Formålet med indsatsen er som udgangspunkt at skabe sammenhængende og helhedsorienterede tilbud, hvor det tilstræbes, at de samlede tilbud bidrager til at give den enkelte en mere selvstændig tilværelse med respekt for den enkeltes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse. Indsatsen bør desuden sigte mod at styrke den enkeltes muligheder for personlig udvikling, aktivering og social integration. Ved udviklingen af nye tiltag og ændring af eksisterende tiltag er det vigtigt at inddrage brugerne. Udgangspunktet for arbejdet med disse grupper er respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Som delmål i arbejdet kan peges på: Udvikling af en positiv identitet Opøvelse af færdigheder, som kan kompensere for den nedsatte funktionsevne eller de særlige problemer Mestring af aktiv livsudfoldelse i samspil med andre Ydelse af den nødvendige omsorg Skabelse af forståelse og rummelighed i det omgivende samfund. Disse mål kan have forskellig vægt afhængig af fx alder og årsag til, at de særlige behov er opstået. Den generelle rådgivningsforpligtelse Serviceloven 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i

10 Side 10 af 167 forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning. Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning Bestemmelsen i 10 i serviceloven fastslår, at der skal findes tilbud om rådgivning om sociale problemer, og at det er en kommunal opgave. Det påhviler kommunen at vurdere omfanget af behovet for rådgivning og tage stilling til, hvorledes rådgivningen skal tilrettelægges ud fra en bedømmelse af de muligheder, der er til stede eller kan tilvejebringes gennem et samarbejde med andre myndigheder. Den generelle rådgivningsforpligtelse retter sig til alle borgere med behov herfor. Rådgivningen skal have karakter af et åbent tilbud, hvor det står enhver frit for at henvende sig. Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan søge om rådgivning. Rådgivningen er gratis uanset økonomiske forhold. Rådgivningen kan bestå i en enkeltstående oplysning, i samtaler med personen, i hjælp til løsning af praktiske problemer, formidling af kontakt til andre myndigheder, og der kan være tale om en løbende kontakt afhængig af behovet. Drejer det sig om udlændinge, der ikke forstår dansk, henvises til myndighedernes almindelige forpligtigelse til at løse eventuelle sproglige og forståelsesmæssige problemer for udlændinge, jf. herved forvaltningslovens 7, stk. 1. Der henvises i øvrigt til punkt 33 i retssikkerhedsvejledningen. Drejer det sig om døve, der anvender tegnsprog i kommunikationen med andre, kan der henvises til Døvekonsulenterne, Denter for Døve, (jf. bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud). Den særlige kommunale rådgivning Serviceloven 12. Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde. Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner. 20. Som supplement til rådgivningsforpligtelsen efter 10 har kommunen pligt til at tilrettelægge en særlig rådgivningsindsats over for grupper med et særligt behov, herunder til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

11 Side 11 af 167 Med hensyn til borgere med kommunikative eller kognitive funktionsnedsættelser bør kommunen være opmærksom på behovet for tilpasning af rådgivningsindsatsen, fx ved at der anvendes tilpassede informations- og kommunikationsformer. Det er kommunens forpligtelse på områder, hvor den ikke selv råder over den nødvendige faglige viden, at indhente denne enten fra lands- og landsdelsdækkende funktioner eller fra anden relevant specialrådgivning, fx hjælpemiddelcentraler og den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO, eller at henvise til en af disse. Drejer det sig om døve, der anvender tegnsprog i kommunikationen med andre, kan der henvises til Døvekonsulenterne, Center for Døve Den uvildige konsulentordning for handicappede Serviceloven 15. En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. 21. I medfør af servicelovens 15 er der oprettet en uvildig konsulentordning med gratis rådgivning og vejledning om behandlingen af sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. DUKH skal bidrage til at styrke retssikkerheden for personer med handicap. Dette sker gennem rådgivning og vejledning i enkeltsager og formidling af oplysninger om den generelle udvikling på handicapområdet. DUKH s primære målgruppe er personer med handicap og deres pårørende. DUKH yder også rådgivning til kommunerne. DUKH kan med samtykke fra den handicappede tage konkrete sager op, anmode om oplysninger og udtale sig til relevante instanser. DUKH kan ikke fungere som bisidder, ligesom DUKH heller ikke kan afgøre sager. DUKH skal samarbejde med eksisterende rådgivnings- og vidensfunktioner på handicapområdet og opsamle og formidle erfaring. Særlig rådgivningsforpligtelse med hensyn til hjælpemidler Serviceloven 10. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner. 22. Som supplement til rådgivningsforpligtelsen efter servicelovens 10, stk. 1-3, og 12, har kommunalbestyrelsen efter servicelovens 10, stk. 4, pligt til at tilrettelægge en særlig rådgivningsindsats i forbindelse med valg af hjælpemidler og forbrugsgoder. Kommunen har yderligere en forpligtelse til at instruere i brugen af hjælpemidlet/forbrugsgodet. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

12 Side 12 af 167 Serviceloven 5. Stk. 2. Regionsrådet skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Det fremgår af servicelovens 5, stk. 2, at regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Dette indebærer, at regionerne kan videreføre driften af de tidligere amtskommunale hjælpemiddelcentraler. Kommunalbestyrelserne kan også vælge selv at drive hjælpemiddelcentralerne. Det er bl.a. hjælpemiddelcentralernes opgave at orientere kommunerne om tekniske hjælpemidler og udøve vejledning, demonstration og tilpasning af hjælpemidler. Kommunens sagsbehandlere samt den enkelte bruger kan rette henvendelse til hjælpemiddelcentralen med henblik på rådgivning, oversigt over produktsortiment eller afprøvning af et egnet produkt. Endvidere indgår Hjælpemiddelinstituttet, der er en del af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO, som et led i kommunernes rådgivningsforpligtelse. Instituttet koordinerer og deltager i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed for derigennem at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet evaluerer hjælpemidlers anvendelsesområde og funktionalitet. Hjælpemiddelinstituttet har et samlet overblik over udvalget af hjælpemidler på markedet. Instituttet udgiver 2 tidsskrifter samt Hjælpemiddelinformation med aktuelle oplysninger om hjælpemidler samt en række metodebøger. Desuden henvises til Hjælpemiddelbasen på hvor Hjælpemiddelinstituttet har oprettet en søgefunktion, hvor man kan få oplysninger om hjælpemidler. I forbindelse med rådgivning og vejledning påhviler det kommunen at informere ansøgeren af et konkret hjælpemiddel/forbrugsgode om, hvor vedkommende kan henvende sig for at få hjælp. Det påhviler endvidere kommunen efter servicelovens 150 løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunal rådgivning vedrørende børn og unge Serviceloven 11. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det.

13 Side 13 af 167 Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk. 1, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud. 23. Kommunen skal tilbyde gratis rådgivning til børn og unge og deres forældre eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, og kommunen er forpligtet til ved opsøgende virksomhed at rette sådant tilbud til enhver, som må antages at trænge hertil. Kommunen må derfor blandt andet rette sit opsøgende arbejde mod særligt truede grupper af børn og unge. Kommunens forpligtelser er beskrevet i Vejledning nr. 3 til serviceloven. Specialiseret rådgivning vedrørende børn og unge Serviceloven Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. 24. Efter bestemmelsen er kommunen forpligtet til at rådgive i specielle tilfælde samt at sørge for, at der er mulighed for undersøgelse og behandling af børn og unge med særlige vanskeligheder, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Børn, unge og deres familier kan selv rette henvendelse til kommunen med henblik på rådgivning, undersøgelse og behandling. Finansiering af rådgivning 25. Udgifterne til rådgivning afholdes af kommunen, jf. servicelovens 173. Der henvises i øvrigt til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud. Kapitel 3 Sagsbehandlingen Vurdering af behovet 26. Afgørelsen af, om der er behov for et hjælpemiddel eller forbrugsgode, træffes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgerens situation i forhold til de indhentede oplysninger, jf. 5 i retssikkerhedsloven, der er nævnt ovenfor. Det er vigtigt, at sagsbehandlingen forud for afgørelsen sker i et tæt samarbejde mellem borger og

14 Side 14 af 167 sagsbehandler. Det er borgeren, som bedst kan formulere sine behov. Gennem rådgivning kan han/hun således medvirke til at udrede hvilket hjælpemiddel eller forbrugsgode og af hvilken kvalitet, der er behov for. Kommunen har i den forbindelse mulighed for at anvende funktionsevnemetoden, jf. Vejledning nr. 5 til serviceloven. Det skal bemærkes, at udgangspunkt er, at der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter 3 i hjælpemiddelbekendtgørelsen, jf. vejledningens kapitel 4, hvad dækker ydelsen. I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om et hjælpemiddel eller forbrugsgode bør et ønske fra ansøgeren om at klare sig selvstændigt tilgodeses. Det bør endvidere indgå i overvejelserne, om det er hensigtsmæssigt at yde personlig støtte, fx til personlig og praktisk hjælp, jf. servicelovens kapitel 16, i stedet for eller som supplement til et hjælpemiddel. For en del hjælpemidler vil afgørelse om berettigelse straks kunne træffes på grundlag af en ansøgning og de helbredsmæssige oplysninger. Dette gælder fx diabeteshjælpemidler og stomiartikler. Ofte kan der være behov for at tilvejebringe en bred beskrivelse af, på hvilken måde og i hvilket omfang funktionsevnen er nedsat, hvordan ansøgeren i øvrigt klarer sin dagligdag, og hvordan ansøgeren selv ønsker at indrette sin tilværelse med mulighed for at leve et så almindeligt og selvstændigt liv som muligt. Mange aspekter kan indgå i denne beskrivelse: Sociale forhold, fx familiemæssige forhold og deltagelse i fritidsaktiviteter. Boligforhold, fx boligens indretning og forholdene omkring boligen. Erhvervsmæssige forhold, fx erhvervets art eller om ansøger deltager i skole eller dag- og klubtilbud. Helbredsmæssige forhold, fx ansøgerens nedsatte funktionsevne, særlige hensyn at tage i sygdomsbilledet, anden nedsat funktionsevne eller anden lidelse, og skal hjælpemidlet/forbrugsgodet kombineres med behandling. Det bør heri særligt indgå, om lidelsen kan betragtes som progredierende. Øvrige forhold, fx om hjælpemidlet/forbrugsgodet skal kombineres med anden støtte, herunder fx personlig og praktisk hjælp efter 83 i serviceloven. Særlige hensyn til enkelte handicapgrupper Handicappede børn 27. Der kan gøre sig særlige hensyn gældende for enkelte handicapgruppers vedkommende. For eksempel må der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn. Det er vigtigt at sætte tidligt ind med hjælpemidler. Tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens 112 og 113 kan eventuelt kombineres med hjælp efter servicelovens 41 om merudgiftsydelse. Støtte til hjælpemidler, der alene anvendes til fritid/leg, fx til et barn, som ikke har andre legemuligheder, ydes efter 41. Hvis et hjælpemiddel til et barn alene skal bruges i forbindelse med undervisning, er det skolen, som skal sørge for anskaffelsen. Dette gælder også, hvis hjælpemidlet skal bruges i hjemmet til fx lektielæsning. Der henvises til punktet Grundskolen nedenfor i punkt 84.

15 Side 15 af 167 I andre situationer end ovenfor nævnt skal hjælpemidlet eller forbrugsgodet vurderes efter servicelovens 112 eller 113. Om afgrænsning til anden lovgivning henvises til afsnittets kapitel 8. Udviklingshæmmede 28. For så vidt angår udviklingshæmmede skal man være særlig omhyggelig med at bedømme hjælpemiddelbehovet. Udviklingshæmmede har en mere enkel og mere konkret forståelse af virkeligheden. Over halvdelen af de udviklingshæmmede er multihandicappede, dvs. at forstandshandicappet kan være kombineret med syns-, høre- eller bevægelseshandi cap. Drejer det sig om udviklingshæmmede børn, bør forældrene så vidt muligt inddrages i bedømmelsen af behovet for hjælpemidler. Drejer det sig om voksne udviklingshæmmede, kan forældre, andre pårørende eller andre relevante personer inddrages i vurderingen af hjælpemiddelbehovet. Personer med progredierende (fremadskrivdende) lidelser 29. Ved progredierende sygdomme som fx leddegigt, Parkinson Plus-sygdommene, muskelsvind, dissemineret sklerose, ALS (amyotrofisk lateral sklerose) og Spielmeyer-Vogt vil der ofte være behov for en række hjælpeforanstaltninger. Det er i den forbindelse vigtigt, at der ikke alene ses på det aktuelle behov, men også tages hensyn til den forventede fremtidige udvikling. Personer i botilbud m.m. 30. Vedrørende hjælpemidler, der er til fælles brug for personer i et botilbud for voksne samt i en daginstitution, klub eller døgninstitution for børn og unge, henvises der til hjælpemiddelbekendtgørelsens 6 og vejledningens kapitel 8 om hjælpemidler i botilbud, daginstitutioner, klubber og døgninstitutioner. Oplysninger til bedømmelse af ansøgningen 31. Kommunen skal indhente samtlige relevante oplysninger, herunder nødvendige helbredsoplysninger, for at få sagen om ansøgningen om et hjælpemiddel eller forbrugsgode oplyst. Det er kommunen, der afgør, hvilke oplysninger, der er nødvendige, for at der kan træffes afgørelse, når en person ansøger om et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Der henvises i øvrigt til retssikkerhedslovens 10 og kapitel 13 i retssikkerhedsvejledningen. Det kan fx dreje sig om oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold, såsom lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter af disse. Kommunen skal kun indhente oplysninger om borgeren, der er relevante for sagen. Det er således kun de oplysninger, der er relevante i forhold til vurdering af borgerens behov for et hjælpemiddel eller forbrugsgode, der skal indhentes. Ved sagsbehandlingen kan det i en række tilfælde være nødvendigt at indhente relevant ekspertviden, der kan supplere eller udrede de objektive dele af behovet for et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Der kan således være behov for at anmode om undersøgelse hos en læge eller indlæggelse til observation og behandling. Lægelige undersøgelser eller indlæggelser bør dig kun anvendes, hvis andre mindre indgribende metoder til oplysning ikke er tilstrækkelige. Det kan desuden være relevant at dokumentere oplysninger, der forstærker og underbygger en tidligere foretaget vurdering. Det kan også være relevant at indhente vejledende oplysninger om mulige hjælpemidler til bestemte lidelser. Der henvises til retssikkerhedslovens 11 og 11b om borgerens medvirken, kapitel 14 og 15 i retssikkerhedsvejledningen samt afsnittet nedenfor om borgerens medvirken.

16 Side 16 af 167 De indhentede lægelige oplysninger kan fx indeholde en beskrivelse af konsekvenserne af eller prognoserne for en sygdom, en fysioterapeutisk vurdering af funktionsevnen, en ergoterapeutisk vurdering af personens evne til at gennemføre enkeltaktiviteter. Endvidere kan der være behov for at indhente relevant ekspertviden, som de frivillige organisationer og videnscentre på handicapområdet rummer, fx om hvor der findes viden og erfaring om liv og tilværelse med den pågældende type funktionsnedsættelse. Det kan fx også være hvilket hjælpemiddel eller forbrugsgode, der er bedst egnet. I sager hvor ansøgerens lidelse er stationær, bør der normalt ikke indhentes fornyede oplysninger om helbredsforhold. I oplysningsarbejdet kan andre forvaltningsgrene, der kender ansøgerens forhold, desuden inddrages. Der henvises til retssikkerhedsvejledningens punkt om muligheden for at indhente rent private oplysninger. I tilfælde, hvor en helbredsattest skønnes nødvendig afholdes udgiften af kommunen. Om indhentelse af helbredsoplysninger og/eller helbredsattester henvises til aftale mellem KL og Den almindelige danske Lægeforening. Aftalen findes på KL s hjemmeside. Ved vurderingen af en ansøgers funktionsevne henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 623 af 15. juni 2006 om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser. I bekendtgørelsen og i Vejledning nr. 5 til serviceloven beskrives en metode, der kan anvendes for at få et vurderingsgrundlag set ud fra en helhedsvurdering. Borgerens medvirken Retssikkerhedsloven 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 32. Det er fastslået i retssikkerhedslovens 4, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen skal således tilrettelægge behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Borgeren har det primære ansvar for sin egen situation og borgerens medvirken skal sikre, at han eller hun ikke føler, at der bliver truffet afgørelser hen over hovedet på ham eller hende. Når myndigheden undersøger, hvilken hjælp borgeren er berettiget til, må oplysninger først komme fra borgeren selv. Der henvises til retssikkerhedslovens 11 om, at myndigheden kan anmode borgeren om at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp han eller hun er berettiget til, og at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Det følger af principper i forvaltningsloven og retssikkerhedslovens 11 b, at myndighederne som alt overvejende hovedregel skal respektere, at borgeren ikke ønsker, at der indhentes oplysninger. Borgeren har således ikke pligt til at medvirke. Sagen vil således normalt blive afgjort på baggrund af de foreliggende oplysninger.

17 Side 17 af 167 Efter retssikkerhedslovens 11 a, kan kommunen efter forudgående samtykke fra ansøgeren forlange, at andre offentlige myndigheder, sygehuse, læger, psykologer og autoriserede sundhedspersoner i øvrigt giver de oplysninger, der er relevante for behandlingen af sagen. Tilsvarende gælder for personer, som handler på en autoriseret sundhedspersons vegne. Hvis ansøgeren har givet samtykke til, at kommunen kan indhente oplysninger fra sygehuse og autoriserede sundhedspersoner, kan oplysningerne videregives, uden at der også skal indhentes samtykke efter 43 i sundhedsloven. Der henvises til kapitel 18 i retssikkerhedsvejledningen især punkterne 100 og 101. Efter retssikkerhedslovens 12 skal myndigheden give borgeren skriftlig besked om myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter retssikkerhedslovens 11 a og 11 c. Desuden skal myndigheden oplyse, hvilke konsekvenser, det har for borgeren, hvis borgeren ikke medvirker. Der henvises for en nærmere beskrivelse af de nævnte bestemmelser til kapitel i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Sagsbehandlingstid Retssikkerhedsloven 3. Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. 33. For den enkelte borger har den måde, som en myndighed behandler hans eller hendes sag på stor betydning. Det er herunder vigtigt for borgeren, at sagsbehandlingen sker hurtigt. Derfor skal kommunen efter retssikkerhedslovens 3: Behandle spørgsmål om hjælp hurtigst muligt. Fastsætte en generel frist for, hvornår der skal være truffet en afgørelse; fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper. Give borgeren besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i en konkret sag ikke kan overholdes. Oplyse om, hvilke frister der gælder i kommunen. Der henvises i øvrigt til kapitel 5 i retssikkerhedsvejledningen. Afgørelsen 34. En afgørelse bør som hovedregel gives skriftligt. En skriftlig afgørelse er en vigtig dokumentation og tydeliggør, hvad der er besluttet og hvorfor.

18 Side 18 af 167 Afgørelsen bør indeholde: Resultatet af myndighedens sagsbehandling. Det vil sige, om brugeren får bevilget det ansøgte hjælpemiddel. Begrundelse for hvorfor myndigheden er kommet frem til resultatet. Heri skal indgå kommunens konkrete vurdering, de oplysninger, der er lagt vægt på og de juridiske krav. Særlig omtale af partens synspunkter. Det vil sige de oplysninger, som parten selv har lagt vægt på ved afgørelsen af sagen. De retsregler og den praksis, der er lagt vægt på. Det vil sige den konkrete lov eller bekendtgørelse, så borgeren kan finde yderligere oplysninger. Klagevejledning. Der henvises i øvrigt til pjecen»at skrive en afgørelse«fra marts 2004 fra Ankestyrelsen, Vejledning nr af 30. januar 2004 om at skrive en afgørelse. Bisidder og repræsentation 35. En borger, der ønsker det, har ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, når kommunen behandler pågældendes ansøgning om et hjælpemiddel. Det er borgeren, der vælger, hvem han eller hun ønsker som bisidder. Kommunen bør gøre borgeren opmærksom på denne mulighed. Der henvises til punkt 36 i retssikkerhedsvejledningen. Efter servicelovens 82 er kommunen forpligtet til at yde hjælp til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser. Kommunen skal påse, om der er pårørende eller andre, herunder en værge, der kan varetage pågældendes interesser. Der henvises til punkt 37 i retssikkerhedsvejledningen. Klageadgang 36. Afgørelser om bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens 112 og 113 kan indbringes for de sociale nævn, jf. kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Praksis 37. Praksis for bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder fremgår af Ankestyrelsens Sociale Meddelelser (SM er), der kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside Kapitel 4 Hjælpemidler Hvad dækker ydelsen Hjælpemiddelbekendtgørelsen 3. Hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som

19 Side 19 af 167 naturalhjælp. 38. I forbindelse med kommunens sagsbehandling må det afklares, hvilke manglende funktioner hjælpemidlet skal afhjælpe og hvilke muligheder, der findes for at afhjælpe den nedsatte funktionsevne under hensyn til ansøgerens situation. Formålet med hjælpen bør være, at den enkelte kan leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation. Der skal ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel ud fra en samlet vurdering af ansøgerens situation. Ved denne vurdering kan der bl.a. indgå oplysninger om ansøgerens behov og helbredsmæssige tilstand, jf. kap. 3, vurdering af behovet. Desuden indgår oplysninger om hjælpemidlets kvalitet, driftssikkerhed, betjeningsmulighed, driftsudgifter, holdbarhed, krav til service, garanti, service- og reparationsmuligheder. Hjælpemidlet kan være til ansøgerens eget brug, fx protese, stok, kørestol, eller til brug for andre, der hjælper ansøgeren i dagligdagen, fx personløfter. Ansøgerens medvirken 39. Hvor der er tale om ydelse af hjælpemidler, der skal tilpasses den enkelte, skal modtageren så vidt muligt have mulighed for selv at prøve og vurdere hjælpemidlet, evt. forskellige typer, inden han eller hun træffer beslutning om, hvilket hjælpemiddel der konkret opfylder hans eller hendes behov. Det er vigtigt, at ansøgeren får god instruktion under afprøvningen, og at ansøgeren får god tid, således at den pågældende kan blive fortrolig med hjælpemidlet. I særlige tilfælde kan det anbefales, at ansøgeren får hjælpemidlet på prøve for gennem en passende periode at opleve funktionen i dagligdagen. Instruktionen skal også omfatte oplysninger om eventuelle sikkerhedsforskrifter og vedligeholdelse. Ligeledes må instruktionen tilrettelægges efter den enkelte hjælpemiddelbruger og hjælpemidlets art. Kun på denne måde opnås den optimale nytte af hjælpemidlet. Foreligger der en psykisk nedsat funktionsevne, må man være indstillet på, at afprøvning og træning i brug af hjælpemidler kan strække sig over lang tid og helst skal foregå i de omgivelser, hvor hjælpemidlet senere skal anvendes. Når der er bevilget et hjælpemiddel, er det ofte vigtigt at følge sagen op, fx for at se om der er valgt det rigtige hjælpemiddel, om yderligere instruktion eller tilretning er nødvendig, om der er ændringer i helbredsforhold eller andet hos personen med nedsat funktionsevne, som gør hjælpemidlet mindre egnet. Der kan også være sket en udvikling på hjælpemiddelmarkedet, som giver mulighed for at få et hjælpemiddel, der er væsentlig bedre egnet. Der henvises i øvrigt til myndighedens særlige rådgivningsforpligtelse ved valg af hjælpemiddel, jf. kap. 2, punkt 22, om servicelovens 10, stk. 4. Ydelsesform 40. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp. Naturalhjælp ydes især ved bevilling af hjælp til personer, der løbende har behov for hjælpemidler, fx ved inkontinens. Ved naturalhjælp må kommunens hjælpemiddeldepoter være så varieret, at den enkelte hjælpemiddelmodtager får dækket sit særlige behov. En del hjælpemidler, der ydes som naturalhjælp, betragtes som udlån. Det vil især dreje sig om

20 Side 20 af 167 standardiserede hjælpemidler, der ikke har et særligt personligt præg. Det kan fx dreje sig om særlige senge, lifte til løft mv. Det gælder herunder, jf. 112, stk. 3, sidste punktum, at kørestole, der er ydet støtte til efter serviceloven, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når brugerne ikke har brug for dem længere. Se også kapitel 11 om kørestole som personligt hjælpemiddel. Hjælpen kan endvidere ydes som en kontantydelse. Dette vil bl.a. være tilfældet ved de særlige personlige hjælpemidler, hvor ansøgeren selv vælger en leverandør og vælger at få pengene helt eller delvist refunderet til selv at anskaffe et hjælpemiddel. Reparation og udskiftning mv. Hjælpemiddelbekendtgørelsen 4. Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov. Stk. 2. Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, fx. til drift, rengøring eller vedligeholdelse, jf. dog stk Stk. 3. Der ydes hjælp til batterier til brug for hjælpemidler bevilliget efter servicelovens 112, som ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren. Stk. 4. Hjælp til høreapparater omfatter tillige vedligeholdelse og batterier. Stk. 5. Der ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning. Ansøgeren betaler selv udgifterne til den første årlige udskiftning. Stk Hjælpemidler udskiftes, når der er behov for det. Der kan ikke opstilles generelle retningslinier for, hvor længe et hjælpemiddel skal holde. Der skal derfor altid foretages en individuel bedømmelse af ansøgninger om udskiftning. I kapitel 9 om de enkelte hjælpemidler er der under de enkelte hjælpemidler nævnt vejledende udskiftningsintervaller. Dette indebærer ikke, at hjælpemidlet skal udskiftes på dette tidspunkt, eller at behov for hyppigere udskiftning ikke kan forekomme. Individuel brug, legemlige forandringer og slitage kan selv efter kort tid gøre det umuligt at anvende hjælpemidlet. Et hjælpemiddel kan blive uanvendeligt af andre årsager eller gå tabt, fx ved tyveri eller brand. I sidstnævnte situationer bør brugeren forsynes med et erstatningshjælpemiddel uden unødig forsinkelse. Herudover kan ansøgerens behov, fx ved progredierende lidelser, have ændret sig. Udskiftning af et hjælpemiddel kan også blive aktuel, hvis der er kommet et hjælpemiddel på

Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.

Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) Indledning xx. Vejledning nr. 6 til serviceloven indgår

Læs mere

2011 Udgivet den 24. februar 2011. 15. februar 2011. Nr. 7. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.

2011 Udgivet den 24. februar 2011. 15. februar 2011. Nr. 7. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Ministerialtidende 2011 Udgivet den 24. februar 2011 15. februar 2011. Nr. 7. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven) Indledning 1. I denne vejledning

Læs mere

Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.

Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. VEJ nr 7 af 15/02/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 2. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-3605 Senere ændringer til forskriften VEJ nr 5 af 18/01/2012

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration

kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration 1 SERVICEINFORMATIONER FOR KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte funktioner via hjælpemidler. Der tages

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven HBF Landskursus 29.09.2012 Om serviceloven Lovgivningen: Retssikkerhedsloven Dagtilbudsloven Beskæftigelseslovgivningen Serviceloven Sundhedsloven Folkeskoleloven UU-loven Familien SPS-loven Voksen specialuv.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014 Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Udkast juni 2010 Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos brugeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler Kvalitetsstandard Serviceloven 112 Hjælpemidler Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder for

Læs mere

Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr af 23/12/2012

Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr af 23/12/2012 Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr. 1432 af 23/12/2012 Hjælpemidler m.v. Kapitel 21 Hjælpemidler, boligindretning og befordring Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013

Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 12. februar 2013 Efter et samråd i folketingets socialudvalg den 26. juni 2012 tog Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN

HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN SERVICEDEKLARATION SERVICEINFORMATIONER FOR HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN EFTER SERVICELOVENS 112. SERVICEINFORMATIONER FOR FORBRUGSGODER EFTER SERVICELOVENS 113. 1 HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER NY Socialafdelingen Hjælpemiddelteamet Områdekontor Brørup Stadionvej 15 6650 Brørup Side 1 af

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Advokatpartnerselskab Ulrik Bangsbo Hansen Advokat J.nr. 308731 NOTAT om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Abbott Diabetes Care ( Abbott ) har bedt os udarbejde et notat om borgeres adgang

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014 Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler efter servicelovens 112... 4 Kvalitetsstandard - Udlånshjælpemidler efter servicelovens

Læs mere

100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?

100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter? 100 merudgifter Hvem kan få hjælp til merudgifter? Der kan ydes hjælp til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Sammenskrivningen er ikke retlig bindende. Sammenskrivningen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103

KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103 KVALITETSSTANDARD BESKYTTET BESKÆFTIGELSE LOV OM SOCIAL SERVICE 103 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence O: Orientering

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence O: Orientering Ydelseskontor Sagsbehandler eskæftigelseskonsulent Kapitel 2 orgeren 3, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 97 Ledsagerordning Vedtaget af Byrådet d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Personkreds...

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg

Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Revideret: 12. september 2010 1 UDLÅNSHJÆLPEMIDLER 2 Kvalitetsstandard. Ikke

Læs mere

Lov om Social Service 104

Lov om Social Service 104 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 107 Midlertidige botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Kropsbårne hjælpemidler

Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad

Læs mere

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente? Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige

Læs mere

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5416 Web www.regionh.dk Dato: 28. september 2010 Præcisering og uddybning

Læs mere

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet Cirkulære nr. 0 af 21. december 2006 Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet Efter 74 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, har regionsrådet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD TILBUD AF BEHANDLINGS- MÆSSIG KARAKTER LOV OM SOCIAL SERVICE 102

KVALITETSSTANDARD TILBUD AF BEHANDLINGS- MÆSSIG KARAKTER LOV OM SOCIAL SERVICE 102 KVALITETSSTANDARD TILBUD AF BEHANDLINGS- MÆSSIG KARAKTER LOV OM SOCIAL SERVICE 102 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og

Læs mere

hjælp til indretning af boligen servicedeklaration

hjælp til indretning af boligen servicedeklaration hjælp til indretning af boligen servicedeklaration 1 2 hjælp til indretning af boligen til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceinformationer for Boligændringer efter Servicelovens

Læs mere

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ændret fra at punktet hed Service Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Social Service 100 yde dækning af nødvendige

Læs mere

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. retningslinjer for administration af plejeboliggarantien juli 2008 Svar fra DANSKE ÆLDRERÅD I almenboliglovens 54 a stk. 3 står: Socialministeren fastsætter regler om optagelse

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 1 Hvem kan få et hjælpemiddel Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om hjælpemidler Sagsforløb Du

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning nr.

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune Kvalitetsstandard for nødkald Samsø Kommune Hjemmeplejen Oktober 2014 Kvalitetsstandard for nødkald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil.

Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil. Forord Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil. I Furesø Kommune stræber vi efter at yde borgerne en

Læs mere

Forslag. lov om ændring af lov om social service

Forslag. lov om ændring af lov om social service BILAG 1 Eksempel på modellen Særligt personlige hjælpemiddel, jf. 7.1.4 til senere overvejelse Fremsat den {FREMSAT} den * af socialminister ( ) {AF} Forslag til lov om ændring af lov om social service

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 27 Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015 Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvem kan få hjælpen? 3 Hvad

Læs mere

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ Du har lånt en kørestol eller et el-køretøj fra Aarhus Kommune. På de næste sider kan du læse om, hvordan du kommer godt på vej med dit nye køretøj. Du

Læs mere

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE Budget- og regnskabssystem 4.5.7 - side 1 Dato: 1. december 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE 5.50 Botilbud til længerevarende ophold for udviklingshæmmede,

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard ledsageordning Servicelovens 97

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard ledsageordning Servicelovens 97 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard ledsageordning Servicelovens 97 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.01.2013 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 26.02.2013 Acadre dok. 152599-12

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed

Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingsfrister for Social, Arbejdsmarked og Sundhed Sagsbehandlingstiden løber fra det tidspunkt kommunen modtager ansøgning, og indtil afgørelsen er sendt til borgeren. Overholdelse af erne forudsætter,

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Samtlige kommuner m.fl. 20. maj 2010

Samtlige kommuner m.fl. 20. maj 2010 Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk J.nr. 2010-795 Samtlige kommuner m.fl 20. maj 2010 Orientering om ændring af lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder

PLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder PLEJEOMRÅDET Hjælpemidler Kvalitetsstandarder Nr. 10 den 16. juli 2009 1 Indledning. Dette hæfte indeholder Plejeområdets kvalitetsstandarder på dele af hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandarderne er en

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Lov om Social Service 103

Lov om Social Service 103 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 103 Beskyttet beskæftigelse Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Bofællesskabet Hvidovregade

Bofællesskabet Hvidovregade 18-09-2014 Bofællesskabet Hvidovregade Hvidovregade 59 2650 Hvidovre Regodkendelse af tilbuddet Bofællesskabet Hvidovregade Sagsbeh: Bima08 Journalnr: 2014/0016648 Socialtilsyn Hovedstaden Sektion Voksen

Læs mere

Oplæg om DUKH og retssikkerhed

Oplæg om DUKH og retssikkerhed Oplæg om DUKH og retssikkerhed Landsforeningen for Marfan Syndrom Middelfart d. 20. september 2015 Ved socialfaglig konsulent Britta Christensen Dagens program: Orientering om DUKH Servicelovens 15 Mål

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune sag 14/16471 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler 2015 Skanderborg Kommune Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd 17. december 2014. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2016

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2016 Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. I 2015 Hvem kan få hjælpen?

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Side 1 af 5 Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 om Arbejds- og Socialvæsenet i Grønland fastsættes:

Læs mere

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Kvalitetsstandard 2013 Du kan få bevilget hjælpemidler/forbrugsgoder til, at klare din daglige tilværelse, hvis du har en varigt og væsentligt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet

Læs mere