EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 17. juli 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport om Kommissionens memorandum om livslang læring (SEK(2000) 1832 C5-0192/ /2088(COS)) Rådgivende ordfører: Herman Schmid AD\ doc PE

2 PE /8 AD\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 15. februar 2001 valgte Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender Herman Schmid til rådgivende ordfører. På møder den 21. juni og juli 2001 behandlede det udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: Michel Rocard (formand), Winfried Menrad og Marie- Thérèse Hermange (næstformænd), Herman Schmid (ordfører), Jan Andersson, María Antonia Avilés Perea, Regina Bastos, Alejandro Cercas, Luigi Cocilovo, Elisa Maria Damião, Harald Ettl, Ilda Figueiredo, Anne-Karin Glase, Stephen Hughes, Karin Jöns, Piia-Noora Kauppi, Ioannis Koukiadis, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Jean Lambert, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Mario Mantovani, Claude Moraes, Paolo Pastorelli, Manuel Pérez Álvarez, Bartho Pronk, Tokia Saïfi, Miet Smet, Helle Thorning-Schmidt og Ieke van den Burg. AD\ doc 3/8 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Kommissionens memorandum om livslang læring (SEK(2000) 1832) beskriver det nye videnssamfund og dets krav til udbyggede og reformerede uddannelsessystemer. I seks nøglebudskaber sammenfattes disse krav på en måde, som i dag er velkendt, og som optræder i alle dokumenter og indlæg om livslang læring i det nye videnssamfund. Vi har behov for flere kundskaber på alle niveauer, flere penge til uddannelse, nye holdninger og værdier, nye pædagogiske fremgangsmåder, nye ledelsesformer osv. Mobilisering af økonomiske ressourcer Alle er enige om, at der er behov for en massiv forbedring af uddannelses- og indlæringssystemerne, men problemet er, at der sker alt for lidt. Situationen minder om f.eks. miljøområdet, hvor der findes en lignende velmenende enighed om, hvad der er absolut nødvendigt, men aldeles ikke nogen tilsvarende enighed om, hvad der er vigtigst, og hvem der skal afholde udgifterne. Det vigtigste af de seks budskaber er derfor det, der handler om øget investering i menneskelige ressourcer. De afgørende problemer behandles dog ikke tilstrækkeligt tilbundsgående. Det gælder dels spørgsmålet om, hvordan de økonomiske ressourcer skal skaffes til veje, dels hvordan der skal prioriteres mellem forskellige behovsgrupper, når der kun er knappe ressourcer til rådighed. Finansieringsformer Der findes hovedsageligt tre forskellige finansieringsformer i dagens uddannelsessystemer i medlemslandene. Den offentlige finansiering er kraftigt dominerende, mens virksomhedsfinansiering og individuel finansiering kan betragtes som tillægsmekanismer. Skal dette mønster fortsat bestå, eller bør det forandres? Eksisterende uddannelsessystemer domineres af offentlige grunduddannelser for unge. Men med vægten på livslang læring flyttes tyngdepunktet mod voksen- og efteruddannelse gennem hele livet, sådan at sammenhængen mellem forskellige uddannelsesformer betones. Uddannelse bliver til en dimension af al menneskelig virksomhed i både arbejdslivet og samfundslivet i øvrigt. Dette har øget interessen for virksomhedsfinansierede og individuelle finansieringsformer. Men i praksis viser det sig, at virksomhederne ikke gerne investerer i kompetencer, de ansatte også kan anvende i andre virksomheder og brancher, og at enkeltpersoner har svært ved selv at skaffe midler til efteruddannelse. Det er derfor nødvendigt at udvikle og udtænke nye metoder og alternative løsninger. Kommissionens memorandum nævner f.eks. individuelle studieopsparingskonti, dog uden at diskutere de problemer, disse ofte medfører, samt forskellige metoder til at nedsætte arbejdstiden for at give plads til egne studier. Disse spørgsmål om, hvordan man øger ressourcerne til uddannelse og læring meget kraftigt, og hvilke nye ordninger, man kan forestille sig, må behandles langt mere indgående i PE /8 AD\ doc

5 Kommissionens kommende handlingsplan for livslang læring. Det må være rimeligt at lægge den antagelse til grund, at uddannelsessystemet er en af videnssamfundets bærende infrastrukturer, og at de forskellige løsningsmodeller må vurderes i den bredest mulige sammenhæng. Prioritering af målgrupper og behov Eftersom ressourcerne i bedste fald også fremover vil være begrænsede, må vi også diskutere prioriteringer blandt de forskellige behov. I Lissabon-strategien skitseres tre forskellige målsætninger, der peger på tre forskellige strategier for en uddannelses- og videnspolitik. For det første tales der om, at udvikle en ny kompetence inden for de mest avancerede dele af den fremvoksende forskningsbaserede økonomi (elitestrategien). For det andet tales der om det vigtige i at modvirke den sociale udelukkelse og altså om at prioritere grunduddannelser for marginaliserede grupper og enkeltpersoner (kompensationsstrategien), og for det tredje taler man om fuld beskæftigelse som et prioriteret mål (helhedsstrategien). Selv om disse tre strategier kan kombineres, er der stadig problemet med den relative betoning af de tre indbyrdes konkurrerende behov. Her kan man tænke sig, at forskellige medlemslande fremlægger forskellige strategikombinationer, men det bør gøres eksplicit og på en sådan måde, at det bliver muligt at sammenligne og evaluere på grundlag af kvantitative mål. EU's særlige rolle Uddannelse er grundlæggende et nationalt ansvar, men den livslange læring indgår allerede som en vigtig del af Luxembourg-processen, og Det Europæiske Råd i Lissabon krævede øget samordning på EU-niveau af den europæiske uddannelsespolitik. Dette skulle give EU en særlig rolle i den overordnede uddannelsesplanlægning og et specifikt ansvar for samordning, der bygger på den åbne koordineringsmetode. KONKLUSIONER Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: A. der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, som vil gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige vidensbaserede økonomi og samfund, 1. understreger, at tilpasningen af uddannelses- og indlæringssystemerne med henblik på integrering af begrebet livslang læring hovedsageligt i overensstemmelse med nærhedsprincippet er et anliggende for medlemsstaterne; mener imidlertid, at en fælles koordineret indsats på EU-plan er ønskelig for at give medlemsstaterne mulighed for at udveksle eksempler på god praksis; er derfor af den opfattelse, at den åbne koordineringsmetode er den rigtige ramme for at sætte fælles mål for indsatsen for livslang læring; AD\ doc 5/8 PE

6 2. mener, at det først og fremmest er manglende aftaler og grundlæggende uenighed om finansieringsformer og prioriteringer, der hæmmer udviklingen af systemer for livslang læring; 3. anser det for vigtigt at kortlægge eksisterende valgmuligheder og prioriteringer, således at den politiske indsats kan fokusere på de vigtigste spørgsmål; 4. mener, at der er en direkte sammenhæng mellem kvalitet i arbejdet og livslang læring og opfordrer derfor Kommissionen til at redegøre for, hvordan politikkerne for livslang læring, kvalitet i arbejdet og arbejdets tilrettelæggelse kan understøtte hinanden; 5. anser det for vigtigt, at livslang læring klart medtages blandt prioriteringerne for en politisk indsats for at opnå den beskæftigelsesegnethed, som er en afgørende forudsætning for et aktivt borgerskab, at der skabes mulighed for at opnå økonomisk vækst, hvor den vigtigste ressource er mennesker, og at social udstødelse bekæmpes; 6. håber, at situationen på uddannelsesområdet og vedrørende læring i de forskellige ansøgerlande kortlægges og indgår i det samlede billede; 7. anser det for nødvendigt at udvikle et integreret samfund, som giver alle mennesker lige muligheder for adgang til livslang læring af høj kvalitet; Grundlæggende skolesystemer 8. rejser spørgsmålet om, hvordan de grundlæggende skolesystemer i medlemslandene, som er udgangspunktet for den livslange læring, kan forbedres med hensyn til kvalitet og omlægges, så de bliver i stand til at opfylde såvel de aktuelle som de fremtidige behov; 9. henviser til behovet for moderne skoler af en passende størrelse med udstyr, der er i overensstemmelse med de nye uddannelsesstandarder, og af hensyn til undervisningen behovet for klasser med færre elever, adgang til nye teknologier, brug af pc'er, kendskab til programmer samt adgang til Internet; 10. mener, at lærerne som nøglepersoner i et vidensbaseret samfund skal have adgang til faciliteter, som gør det muligt for dem at øge deres viden, et større tilbud om efteruddannelse, som er tilpasset samfundets behov, og en passende løn og anerkendelse af deres arbejde i overensstemmelse med betydningen af deres rolle i samfundet; 11. mener, at der er et generelt behov for at afbureaukratisere og decentralisere uddannelsesorganisationerne og åbne dem mod det omgivende samfund; 12. understreger, at større initiativret for lærerne og større og mere aktiv inddragelse af elever og forældre kan forbedre uddannelsestilbuddets kvalitet; PE /8 AD\ doc

7 13. efterlyser forslag til, hvordan skolerne kan omdannes til åbne og attraktive lokale læringscentre, således at der kan sikres en god sammenhæng mellem uddannelsessystemet og de lokale arbejdsmarkeder; 14. bemærker behovet for at fremme livslang læring på lokalt og regionalt plan gennem etablering af effektive fællesskabsnetværk; Voksenuddannelsessystemer 15. erkender, at voksenuddannelsessystemerne er vigtige såvel for erhvervslivet og beskæftigelsen som for vores velfærd, kultur og personlige udvikling, og at de derfor må udbygges, fornys og varieres for at kunne opfylde de mange nye behov; 16. understreger, at enhver større arbejdsgiver skal have en plan for efteruddannelse og udvikling af faglige kvalifikationer, der aftales mellem arbejdsmarkedets parter og forvaltes i fællesskab i overensstemmelse med gældende overenskomster og national lovgivning; 17. erkender, at livslang læring er vigtig hele livet igennem og ikke kun i forbindelse med lønnet beskæftigelse eller arbejdsmarkedet; mener, at begrebet livslang læring også bør gælde for tiden efter pensioneringen, og at det bør gøres lettere for ældre mennesker hvad enten de er pensionerede eller erhvervsaktive at få adgang til systemer for livslang læring; 18. opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at ældre medborgere, handicappede og andre, som står uden for arbejdslivet, får tilbud om efteruddannelse, således at de kan opfylde personlige uddannelsesambitioner og deltage i kulturelle aktiviteter; 19. understreger, at uddannelsessystemerne i EU bl.a. skal understøtte arbejdsmarkedet og udviklingen af et egentligt europæisk arbejdsmarked, som medfører større bevægelighed over grænserne; kræver i den forbindelse gensidig anerkendelse af eksamensbeviser; Finansiering 20. slår fast, at den nødvendige kvalitetsforøgelse inden for grunduddannelserne uundgåeligt vil indebære betydelige, i visse tilfælde endda meget betydelige udgiftsforøgelser; 21. peger på, at erhvervs- og efteruddannelser samt højere uddannelser har større søgning end andre dele af uddannelsessystemet og ligeledes indebærer betydelige udgiftsforøgelser; 22. opfordrer til debat om, hvordan disse udgifter kan fordeles på den enkelte, arbejdsgiverne og de offentlige myndigheder i medlemsstaterne på en måde, der er både effektiv og solidarisk; 23. betragter omkostninger til efteruddannelse og oplæring af personalet på jobbet som investeringer i menneskelige ressourcer og går ud fra, at de finansielle ressourcer, budgettet, uddannelsesmålene og de nødvendige foranstaltninger fastlægges og AD\ doc 7/8 PE

8 tilrettelægges med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og andre relevante samfundsgrupper og i overensstemmelse med nationale arbejdsmarkedsbestemmelser; 24. understreger, at de fleste medlemslande helt eller delvist mangler finansieringsformer for omskoling fra et arbejde til et andet, hvilket er særlig påkrævet i forbindelse med krisesituationer og industriomstillinger; 25. minder om forslaget om, at alle skal have ret til et vist antal års offentlig uddannelse, sådan at mennesker med kortvarig skolegang senere i livet har ret til supplerende uddannelse med henblik på at opnå de nødvendige erhvervsmæssige kvalifikationer til at kunne spille en aktiv rolle i samfundet og få adgang til arbejdsmarkedet; 26. betoner sammenhængen mellem uddannelsesomkostninger som investering og som kilde til værditilvækst og mener, at forståelsen heraf bør bane vejen for en politik for en langsigtet uddannelsesfinansiering; Den Europæiske Unions rolle 27. opfordrer til åben politisk diskussion af de tre forskellige strategier for uddannelse og beskæftigelse, som besluttedes samtidig i Lissabon, og peger på, at prioriteringsproblemet endnu ikke er løst; 28. støtter forslaget om, at den åbne koordineringsmetode tillempes området for livslang læring og betoner særskilt behovet for retningslinjer for ressourcer, organisering og sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner; 29. ser gerne, at den åbne koordineringsmetode udformes som en "bottom-up"-proces snarere end en "top-down"-proces, der udvikles for beskæftigelsespolitikken, og opfordrer til, at der lægges større vægt på udvikling af en positiv holdning til livslang læring blandt de socialt udstødte grupper; 30. understreger den afgørende betydning af beherskelse af to sprog for samarbejdet over grænserne i Europa og i verden; 31. peger på behovet for samordning mellem landene under hensyntagen til medlemsstaternes autonomi på området om uddannelsesforløb, de studerendes og lærerernes mobilitet, gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, kriterier for adgang til erhvervs- og efteruddannelseskurser og udveksling af bedste praksis; 32. håber, at Kommissionen også vil være opmærksom på disse synspunkter og tage hensyn hertil i det videre arbejde med den kommende handlingsplan for livslang læring. PE /8 AD\ doc