Nr. 1 - Marts DKKF-Nyt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 - Marts DKKF-Nyt"

Transkript

1 Nr. 1 - Marts 2010 DKKF-Nyt DANMARKS KATOLSKE KVINDEFORENING Klosterrejsen til Averbode Inspirationsdag i Tølløse Kvinders særlige karismer Skal de kristne tie stille?

2 Indhold Kvinden lod sin vandkrukke stå 3 Klosterrejsen til Averbode 5 Inspirationsdag i Tølløse 7 Jeg ved noget godt om dig 9 Skal de kristne tie stille? 12 Kvinders særlige karismer 18 Mødekalenderen 19 DKKF-Nyt Medlemsblad for Danmarks Katolske Kvindeforening. REDAKTIONSGRUPPE Jytte M. Hansen Kate Hovgaard Jakobsen Vivian Tiedemann, ansv. Forsidebillede: DKKF's store rejse går i år til præmonstratenserabbediet Averbode i Flandern, hvorfra også DKKF's præst, p. Jan Ophoff, Vejle, kommer. REDAKTIONENS ADRESSE Vivian Tiedemann Vesterbrogade 28, 3. th København V Telefon Telefax Næste nummer af bladet forventes at udkomme ultimo maj Deadline for indsendelse af stof og mødemeddelelser til næste nummer er 1. maj Send om muligt stof og meddelelser på diskette eller pr. .

3 Kvinden lod sin vandkrukke stå... Af p. Jan Ophoff, O.Præm. Evangelisten Johannes beretter i sit evangelium om spændende samtaler, som Jesus havde med enkelte kvinder. Det fjerde kapitel begynder med den lange samtale med den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd. I kapitel 8 følger den korte, men dybtgående ordveksling med kvinden, der skulle stenes. I kapitel 11 er det især Martha, der fører ordet. Fra smerten ved hendes bror Lazarus' død og skuffelsen over, at Jesus ikke havde været der, så han kunne have helbredt ham, får samtalen en drejning. Nu handler det om troen på opstandelsen og troen på, at Jesus selv er opstandelsen og livet. Efter en længere samtale i kapitel 20 genkender endnu en anden kvinde Jesus som den opstandne, når han kalder hende ved hendes navn "Maria". Den længste samtale er den med den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd, selvom det faktisk dårligt nok kan kaldes en samtale. Kvinden og Jesus når ikke hinanden. De taler hver på sit niveau. Hun taler om vandet fra brønden, Jesus om det levende vand. For hende sker tilbedelsen af Gud på et bestemt bjerg eller i Jerusalem. For Jesus skal sande tilbedere tilbede Gud i ånd og sandhed. Lidt efter lidt løftes kvinden dog på et højre plan og kommer på bølgelængde med Jesus. Uden at vide det talte hun sandt, da hun sagde, at hun ingen mand havde. Jesus svarer: "Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt," og det svar åbner hendes øjne: "Herre, jeg ser, at du er en profet." Lidt senere siger Jesus til den samaritanske kvinde, at han er den 3

4 Messias, Kristus, som hun vidste, ville komme. Samtalen afbrydes, da Jesu disciple pludselig dukker op. De var vendt tilbage fra byen, og undrede sig over, at han talte med en kvinde. Og så noterer Johannes: Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: "Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?" (Joh 4, 29) Og folk kommer for at se, hvem han er. Mødet med Jesus har fuldstændigt ændret kvinden. Hun tænker ikke længere på det vand, hun ellers var kommet for at hente i middagens hede. Selve vandkrukken, et uundværligt redskab, lader hun stå. Jesus har åbnet hendes hjerte. Hun var kommet helt alene til brønden. Det var helt uset, da kvinderne altid fulgtes ad. Men hendes livsførelse havde vel udstødt hende af det gode selskab eller fyldt hende med skamfølelse overfor de andre kvinder i byen. Nu vender hun tilbage til byen, og fortæller vidt og bredt sin egen livshistorie. Der er ikke længere noget skamfuldt over den, men føles nu som en befrielse, siden Jesus har sat ord på den uden dog at fordømme eller afvise hende. Ændringen i hendes liv virker som en smittende glæde, der fænger: "Mange samaritanere fra den by kom til tro på ham på grund af kvindens ord." (Joh 4, 39) Billedet af den samaritanske kvinde, der efter sit møde med Jesus lader vandkrukken stå og går tilbage til byen for at berette om dette møde, kan inspirere os i fastetiden. Ligesom kvinderne på Jesu tid flere gange skulle hente vand ved en brønd, går vi alle i vores egen trummerum. Vi er vaneprægede og kender til den daglige rutine. Men fastetiden lægger op til at sætte nogle af vores rutiner til side for at skaffe rum og tid til at møde Jesus ved et kirkebesøg, en bøn, et sygebesøg, en kærlig handling, ved at være mådeholdende og eftertænksomme. Så vil også vi føle en befrielse, glemme vores vandkrukke, en vane eller en beskæftigelse, vi troede, vi ikke kunne leve uden. Fastetiden bliver en nåderig tid, når også vi kan sige: "Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt og ved, at han i sandhed er verdens frelser". (Jo 4 42). 4

5 Klosterrejsen til Averbode maj Fra bestyrelsen Averbode er præmonstratensernes kloster i Belgien, hvor DKKF's præst, Jan Ophoff, kommer fra. Han er også rejseguide på turen. Onsdag, den 12. maj Afrejse med bus fra Vejle Banegårdsplads kl Afhentning af togpassagerer på Fredericia Banegård kl (Lyntog afgår fra Kbh.H kl. 6.50) Egen madpakke til frokost medbringes. Aftensmad på Beiaardhof ved præmonstratenserkloster Postel Indkvartering og hygge Torsdag, den 13. maj (Kristihimmelfartsdag) Rundvisning i Averbode kloster 5

6 Udflugt til den lille hyggelige by Diest, hvor vi besøger Begijnhof og får indblik i en ikke længere eksisterende form for klosterliv, hvor søstrene boede privat. Fredag, den 14. maj Udflugt til præmonstratenserkloster Tongerlo med Da Vinci museum. Videre til Antwerpen med besøg i den gamle bydel og Vor Frue Domkirke. Frokost på pizzeria og tid til at gå på opdagelse på egen hånd. Lørdag, den 15. maj Besøg i Mariaparken (nær klosteret) med rosenkransbøn Søndagsmesse i Scherpenheuvel, Flanderns største mariavalfartssted. Aftensmad på restaurant Søndag, den 16. maj Afrejse kl Ankomst i Fredericia ca. kl for tog mod Kbh. Rejsen slutter i Vejle Indkvartering sker på Averbode Kloster i eneværelser med håndvask. Eget sengelinned medbringes. Kan evt. lejes for kr. 50. Måltiderne indtages på klosteret - med enkelte undtagelser jfr. programmet. Der vil være mulighed for at deltage i munkenes tidebønner. Pris for medlemmer kr Pris for ikke-medlemmer kr Prisen inkluderer rejse, ophold, alle måltider og museumsbesøg Tilmelding senest 1. april til Anna Smitshuysen, telefon eller mail Acontoindbetaling ved tilmelding: kr. for medlemmer kr. for ikke-medlemmer Danske Bank: Reg.nr kontonr Resten betales inden 1. maj. Der kan arrangeres få private overnatninger i Vejle og omegn. Kontakt Benedicte tlf (aften) eller mail 6

7 Inspirationsdag i Tølløse Af Inger Harbo Andersen Det er lørdag, den 23. januar, klokken er Jeg er i Tølløse på Sjælland. Solen skinner over et pragtfuldt snedækket landskab uden for foredragssalen. Jeg er til Danmarks Økumeniske Kvindekomite's træf på Sjælland sammen med omkring 60 kvinder fra alle de kristne kirkesamfund. Vi er sammen, og vi arbejder. Vi arbejder med teksterne til den 5. marts Kvindernes Internationale Bededag. Den bededag der bærer overskriften "Alt, hvad der ånder, pris Herren." Vi er til Inspirationsdag, og vi bliver inspireret til lovprisning. Først af en pragtfuld diasserie om livet i Cameroun ledsaget af et foredrag om livet i Cameroun. Vi bliver inspireret af "Meer-koret" under ledelse af Annelies van der Meer fra Sankt Elisabeths kirke (katolsk) i Holbæk. Vi bliver inspireret af Frans af Assisis lovsang: Almægtige og kære Gud, halleluja, nu folder skabningen sig ud, halleluja, i lys og sang, i blomst og frugt, halleluja, for du gør alting godt og smukt, halleluja, pris vor Skaber, pris vor Skaber, halleluja! Så pris med hjerte, mund og hånd, halleluja, Gud Fader, Søn og Helligånd, halleluja. Den mindste kerne, lyd og gnist, halleluja, lovsynger dig fra først til sidst, halleluja, pris vor Skaber, pris vor Skaber, halleluja. 7

8 Men først og fremmest bliver vi inspireret af Salme 150, som ender med ordene "Alt, hvad der ånder, pris Herren". Landskabet, inspirationsimpulserne og Salme 150 skal udmønte sig i Kvindernes Internationale Bededag, der afholdes 5. marts. Når bededagen afholdes, håber jeg at mange, rigtig mange kvinder fra alle kristne kirkesamfund - især mange katolske kvinder - har fundet vej til det sted i nærheden, hvor bededagen afholdes. Se Jeg glæder mig til bededagen. 8 Mange kvinder - også katolske har længe været i gang med tilrettelæggelsen. Jeg glæder mig også til Fællesskabet Dag, et landsdækkende træf i Svendborg i maj måned. Jeg håber at møde mange katolske kvinder. Her i Tølløse er vi kun 7!

9 DKKF siger tak til Karen Kruse (Kanny) for god varetagelse af formandsskabet for DØK og ønsker Inge-Lise Lollike (billedet) velkommen tilbage i formandsstolen. Jeg ved noget godt om dig Af Mette Bruusgaard, Oslo "Jeg takker ude, jeg takker hjemme", hedder det i en af de gamle barnesange af Margrethe Munthe - måske mere som et påbud end som en konstatering af fakta. I hvert fald er min (u)ærbødige påstand, at nordmænd ikke er specielt flinke til hverken at takke eller give hinanden komplimenter. I en kultur, hvor det er vigtigt at signalere, at "du skal ikke tro, du er noget", er det også let ikke at unde hinanden mere hæder og ære, end man mener, de kan tåle. Det kan snarere synes lettere at klage over noget, som ikke er helt, som det skal være, eller droppe en kritisk kommentar om de andre. I kontakt med mennesker fra andre lande og kulturer møder man straks en anden sædvane. Måske har det noget at gøre med en naturlig høflighed, som er indarbejdet allerede i barndommen. 9

10 "Undskyld", "Tak" og "Vær så venlig" sidder meget løsere mange andre steder end hos os, til trods for det obligatoriske "Tak for mad", som er et særtilfælde. For mange nordmænd kan det synes, som om indlært høflighed tolkes som noget mekanisk eller servilt - et udtryk for en overfladisk og kunstig omgangsform. På engelsk er "positive reinforcement" et begreb. Det handler om at se det positive hos andre og styrke dette ved at fremhæve det og få det frem i lyset. Komplimenter kan i nogens ører omfattes som smiger, men hellere dét end en gerrig uvilje mod at give andre ære eller takke for indsats og omtanke. Det er tomt og trist når de pæne ord først kommer frem, når nogen går bort og det er for sent: Ingen kan resten af livet Stå ved en grav og klage. Døgnet har mange timer. Året har mange dage. Som Øverland skriver. Som kristne bekender vi at have syndet - ikke bare i "tanke, ord og gerning", men også i forsømmelser. Det kan gøre ondt at tænke på det forkerte man har gjort, men lige så svært er det at tænke på alle de muligheder, vi har haft for at gøre det gode, men ikke fik gjort: Brevet, man ikke skrev, besøget, der ikke blev tid til, blomsten, man ikke fik købt, takken, som udeblev, de venlige ord, man ikke fik sagt Her kan sociale konventioner og nedarvede traditioner være vigtige påmindelser om, hvad man bør gøre i forskellige situationer. Vi fejrer runde år, og vi "takker af" med taler og blomster. Vi sender fødselsdagshilsener og takkekort og husker hinanden til jul. Man kan sige meget om det materialistiske fokus, der ofte skygger for det egentlige budskab. Men dette til trods - fødselsdage, julen og andre begivenheder kan også være en mulighed for at få sagt og gjort det, vi ellers glemmer i farten. En hilsen eller gave, som nogen med omtanke har valgt til netop dig for at glæde dig, er en måde at vise at: "Jeg er så glad for at du er der!" Det giver anledning til at tænke over, hvor taknemmelig man bør være, når man har familie og venner omkring sig, som man faktisk kunne sige meget pænt om - bare man fik samlet sig sammen til at sige det "Maria gemte alle disse ord i sit hjerte", står der i evangeliet. Overvældet af englenes lovpris- 10

11 ning og kongers gaver må glæderne ved Jesus fødsel have være noget, Maria kunne hente frem ved de store prøvelser, hun senere mødte som "velsignet blandt kvinder". Rundt om os er der mange kvinder, der også havde brug for at have ord gemt i hjertet. Både de kvinder, der i hjemmene drager omsorg for familien, og som fortjener mere end bare et "tak for mad", men også de mange flittige hænder, der holder hjulene i gang i menigheder og kristne institutioner og organisationer verden over. Kvinder udgør over halvdelen af de praktiserende kristne i de forskellige kirkesamfund, men til trods for, at de er vigtige støttepiller, er de også samtidig både en tavs og overset gruppe. Nu er ydmyghed og beskedenhed grundlæggende kristne dyder: Salige er de fattige salige er de ydmyge, og det er prisværdigt at være beskeden på egne vegne. Men det betyder ikke, at man skal være beskeden på andres! Tværtimod kan det være fortjent at fremhæve det gode arbejde og den gode vilje - for på den måde at vise taknemlighed overfor en indsats, som gør en forskel for andre. Det frivillige arbejde udføres ud fra overskud og engagement. Hundredevis af mennesker udfører den slags arbejde uden nogen som helst bagtanke om hæder og belønning, men ud fra et ønske om at hjælpe. Ikke desto mindre er det nok menneskeligt at reagere, hvis nogen tager det som en selvfølge. For omgivelserne må det være på sin plads at indse, at vi ikke altid er flinke til at bemærke, hvilken forskel den enkelte gør i mange sammenhænge - også når det handler om kvinder indenfor familiens og kirkens rammer. Ofte koster det ikke meget at give en anerkendelse, men det betyder meget. Som det står i visen: "Livet var så let at leve, hvis enhver på vor vej smilende kom os i møde: Jeg ved noget godt om dig!" Ting kommer ikke af sig selv. Vi har brug for hinanden og må kunne stole på, at arbejdet udføres, og pligter opfyldes. Tid, indsats, omsorg og venlighed er noget, vi selv kan give, men ikke noget vi kan kræve som en selvfølge. Desto vigtigere bliver det at huske det lille ord: "Tak", når vi modtager andres godhed og velvilje. Som når - ved højtider - de mange forventningers opfyldelse er afhængig af flittige og pligtopfyldende fingre, både ude og hjemme. 11

12 Skal de kristne tie stille? Af Vivian Tiedemann Den 3. februar 2010 skulle Jette Thomsen have holdt foredrag i DKKF- Storkøbenhavn om Præstens År. Hun blev imidlertid forhindret, og med kort varsel sagde Erling Tiedemann ja til at holde et foredrag med titlen "Skal de kristne tie stille?" - Jette Thomsen vil holde sit foredrag den 5. maj Se mødekalenderen på side 19.. Kunne, skulle, ville, turde, burde, måtte - Erling Tiedemann indledte sit foredrag med at opremse de såkaldte modalverber, som han hæftede sine synspunkter op på: Hvad kan, skal, vil, tør, bør og må de kristne sige - hvis de ikke skal tie? Med udgangspunkt i et læserbrev i Kristeligt Dagblad understregede han, at religiøse argumenter udmærket kan være aldeles rationelle, men at det selvfølgelig er muligt, at nogen ikke lader sig overbevise af et religiøst argument, fordi de enten ikke har øje for den rationalitet, det måtte indeholde, eller fordi de mere grundlæggende ikke føler sig overbevist om sandhedsindholdet i den pågældende religion. Men derfor kan man da ikke med nogen som helst ret frakende andre retten til at argumentere religiøst, ja, før vi ser os om, har man ikke alene angrebet ytringsfriheden, men også anfægtet religionsfriheden. Erling Tiedemann betragtede debatindlægget som ét af mange forsøg på at monopolisere samfundsdebatten og på at gøre det illegitimt at argumentere religiøst. Hertil er selvfølgelig kun at svare, at mennesker selv må bestemme, hvilke argumenter de vil føre i marken i samfundsdebatten - de være sig religiøse, rationelle eller begge dele på én gang. Mennesker med et sekulært, et sekularistisk eller et ateistisk ståsted har ikke i så henseende større rettigheder i det offentlige rum end dem, der tror på Gud. Naturligvis er religion også en privat sag, men det betyder ikke, at religion så er noget, som kun må dyrkes i privaten. At ville tvinge religionen derind er ganske vist noget, der har været forsøgt af den totalitære sekularisme, som vi har kendt fra de store -ismer i for- 12

13 rige århundrede, nazisme og kommunisme, der fandt deres politiske endeligt med Det tredje Riges sammenbrud i 1945 og med murens fald i Men i vores danske debat eksisterer den grundlæggende tendens stadig i én eller anden heldigvis afsvækket grad, og kaster vi et blik på dele af den muslimske verden, så ser vi dér en islamistisk fundamentalisme, som ikke viger tilbage fra grov undertrykkelse af andre religioner end den fremherskende. I nogle lande må de kristne tie bomstille. De er nødt til at lukke munden, hvis de vil bevare hovedet. Men samtidig med, at Erling Tiedemann fastholdt, at enhver selv må beslutte, hvilken argumentation han eller hun vil føre i marken, når blot den fremføres på en ordentlig og respektfuld måde, så erkendte han, at hvis ens argumentation skal overbevise andre, så må den kunne finde plads i en referenceramme, der er fælles. Vil man argumentere omkring etik på samfundsplan, så når man ikke så langt i retning af at overbevise andre, hvis man blot vælger at henvise til et bibelcitat. Her må man - i egen interesse og ikke som følge af andres forbud eller påbud - argumentere med alment menneskelige argumenter, der appellerer til fornuften hos ethvert menneske af god vilje, som ikke er hildet af fordomme eller forblændet af en stærk egeninteresse. Nogle tænker måske, sagde foredragsholderen, at vi lever i et sekulært samfund, et verdsligt samfund, og at det derfor er rigtignok, at det religiøse ikke har sin plads, men må henvises til privatsfæren. Men det er sandelig ikke rigtigt. Det ofte gentagne synspunkt bygger i virkeligheden på en misfor-ståelse af, hvad der ligger i begrebet et sekulært samfund. Et sekulært samfund er et religionsneutralt samfund. Det er ikke et religionsafvisende samfund. Det er ikke et religionsfjendtligt samfund. Og det er slet ikke pr. definition et ateistisk samfund. 13

14 En sekulær stat har som sådan ikke nogen religion, men den har rigelig plads til religion, og den ser det ikke som sin opgave at tilstræbe en religionsfri kultur eller et religionsfrit samfund. Den sekulære stat anerkender og respekterer tværtimod både kirkers og andre trossamfunds tilstedeværelse og eksistensberettigelse, men den identificerer ikke sig selv med nogen religion, noget trossamfund eller nogen ateistisk bevægelse. Staten er selv areligiøs, men den er ikke antireligiøs. Folketinget kan vedtage, at Danmark skal være atomfri zone, men ville komme i strid med demokratiets væsen, hvis det vedtog, at Danmark skulle være religionsfri zone. Demokrati er en styreform - og jeg kender ingen bedre. Demokrati er også en samfundsmæssig omgangsform - og jeg kender ingen bedre. Men demokratiet er ikke sandhedens kilde, og flertalsbeslutninger ikke et kriterium for, hvad der er sandt. Hvad der er uetisk, bliver ikke etisk, fordi der er flertal for det. Demokratiet kan vedtage, hvad der skal være lov i landet, men ikke, hvad der skal være naturlov. Og domstolene kan fastslå, hvad der er ret, men ikke, hvad der er naturret. Demokratiet og dermed den sekulære stat når til grænsen for sin iboende kompetence, når det drejer sig om de grundmenneskelige eksistensspørgsmål såsom: "Hvad er meningen med mit liv? Hvorfor er jeg her på jorden? Og hvorfor er jeg her, når jeg ikke skal blive?" På den slags spørgsmål kan hverken demokratiet eller staten give svar - og prøver de på det, går det rivegalt, som det kunne ses med de totalitære ideologier. En sekulær stat er kort sagt ikke det samme som en sekularistisk stat. Ligesom man kan være national, uden at være nationalist, social uden at være socialist og - tilføjede Erling Tiedemann med et smil: man sågar kan være kommunal uden at være kommunist, så kan man også være sekulær uden at være sekularist og religionsfjendtlig. Tværtimod - rigtigt forstået er det én af religionsfrihedens forudsætninger, at staten er sekulær, for det betyder jo, at den netop giver frihed til religion og eksempelvis ikke selv antager én og forbyder alle andre. Erling Tiedemann redegjorde for det brev, som 138 ledende og lærde muslimer for et par år siden sendte til pave Benedikt og til alle 14

15 andre kristne kirkeledere i verden. Dette brev rejste netop spørgsmålet: "Skal de kristne tie stille?" Muslimerne påpegede i brevet bl.a., at kristne og muslimer tilsammen udgør 55 % af verdens befolkning, og at uden fred mellem dem bliver der ikke fred i verden. Det skal nok være rigtigt, sagde Erling Tiedemann, men så må det jo også siges, at uden religionsfrihed bliver der ikke religionsfred. Religionsfrihed kan jo ikke reduceres til bare at være en dille for folk, der går op i menneskerettigheder. Religionsfrihed er grundlæggende rationel, mens tvang i religion grundlæggende er irrationel. Man viser jo heller ikke Gud kærlighed og ærefrygt ved at fornægte den frihed og mulighed for en fri overgivelse til ham, som han har skabt menneskene med. Men de store flertal i de to religioner bliver jo desværre nogle gange taget som gidsler af enøjede minoriteter i egne rækker, som bruger vold og terror og dermed bringer os langt væk fra fred. Og begge religioner kender jo til at blive misbrugt til politiske, herunder partipolitiske eller nationalistiske formål, sagde Erling Tiedemann - og gik videre med en længere udredning af, hvorfor specielt de kristne har noget at sige til muslimerne og dermed også en forpligtelse til ikke at tie. I samfundsdebatten sættes der imidlertid spørgsmålstegn ved, om det er plausibelt, at de kristne taler som kristne, eller ville det være mere plausibelt, hvis de tav? Det med plausibiliteten bliver imidlertid let en alvorlig hæmsko, nemlig hvis debatten mere bliver styret af, hvad der er plausibelt i samfundet (måske endda indskrænket til, hvad der er plausibelt i medierne), end af, hvad vi egentlig anser for at være sandt. Hvis man som menneske ender med at søge plausibiliteten i stedet for at søge sandheden, så har man fået et galt mål i tilværelsen. Og enhver tale om at borgerne bør være tilbageholdende med at bruge deres religiøse ytringsfrihed er ude af trit med en grundlæggende demokratisk holdning. Derfor er der også plads til religionskritik, sagde Erling Tiedemann, religionskritik er sågar en nødvendighed. Men ligesom litteraturkritik er religionskritik naturligvis ikke det samme som hån og spot. Hvis man ikke er i stand til at udøve religionskritik uden at bruge hån og spot, så er man nok meget uformuende i intellektuel henseende. En seriøs og rationel religions- 15

16 kritik er imidlertid ikke spor fremmed for kristentroen, tværtimod. Tro og fornuft er ikke modsætninger, der udelukker hinanden, men de er - som det så poetisk er blevet udtrykt af pave Johannes Paul den Anden - to vinger, ved hjælp af hvilke menneskeånden søger at løfte sig mod sandheden. Ingen kan imidlertid lukke øjnene for, at der også kan findes eksempler på, hvad man kunne kalde religiøs patologi dvs. sygelig religiøsitet - religionsvanvid kaldte man det i vores barndom - sygelig religiøsitet, der eksempelvis kan føre ud i ekstremisme. En sådan religiøsitet har absolut brug for fornuftens kritik og korrektiv. Et eksempel på dette kunne jo være den abortmodstander i USA, som dræber en abortlæge for at forsvare livet Det er yderligere en grund til, at det offentlige rum også skal kunne danne ramme omkring en sund og seriøs religionskritik, fortsatte Erling Tiedemann. Samfundet er slet ikke tjent med, hvis religion drives sådan ud af det offentlige rum, at den bliver skjult, friholdt fra relevant kritik og dermed potentielt farlig. Men samtidig kan kun meget fundamentalistiske sekularister være blinde for, hvordan også rationalisme, relativisme og ateisme kan løbe løbsk og ende som sygelig og inhuman, sådan som vi har set det i de allerede nævnte store ideologier i forrige århundrede, nazismen og kommunismen. Her har kristentroen haft et korrektiv at komme med, som der også skal være plads til. Også dét, der kalder sig rationelt, må altså tåle kritik - herunder kritik fra religionerne, som jo blandt andet afspejler årtusinders opsparede menneskeklogskab. Bibelen er jo eksempelvis en meget menneskeklog bog. Derfor har Kirken også til opgave at sige, hvad der er sandt, selv om det er upopulært måske, selv om det er ubelejligt, ja, selv om det i nogle lande måske endda er farligt. Det er med rette, man kritiserer kristne kirker, hvis de ikke i tide har taget afstand fra politiske, sociale og kulturelle udskridninger i fortiden - såsom eksempelvis nazismens jødeforfølgelser. Til gengæld må man naturligvis acceptere, at kirkerne netop nu, i vores egen tid, hvor det måske rammer os selv - at de netop nu påpeger, hvis verden er på vej til at bygge et urealistisk drømmeslot på sand i stedet for at bygge et realistisk og menneskeværdigt sam- 16

17 fund på den faste klippe. Og under alle omstændigheder er det jo ikke synderligt logisk og konsistent, hvis man kritiserer de kristne for at have tiet i fortiden og samtidig principielt nægter dem retten til at tale i nutiden. Naturligvis skal kirkelige stemmer belægge deres ord, som Paulus belagde sine ord på Areopagos i Athen, men deres ledetråd skal ikke være politisk taktik og strategi, men en søgen efter sandheden. De skal stå frem i tide og i utide - ja, altså også i utide, som der står i Andet Timotheusbrev 4,2. Arme den kirke, må vi vist sige, som det lykkes politikerne eller en kulturel korrekthed i medierne at stoppe munden på, sagde Erling Tiedemann. Men - det er ikke Kirkens opgave at være endnu et politisk parti. Og den skal heller ikke tage til orde bare for at være med, hvis den i realiteten ikke har noget at tilføje, som den henter i sin tro. Og netop troen på Kristus må jo være udgangspunktet for de kristne og deres kirker. Hvis der er noget, de i hvert fald ikke skal tie om, så må det jo være den. Da den anglikanske biskop Davíd Zac Niringiye fra Uganda talte under Danske Kirkedage i Haderslev i maj i 2007, sagde han, at "kristendommen i Danmark har mistet budskabet om Kristus". Har han ret, bare i én eller anden udstrækning, så vil det jo i hvert fald pege i retning af, at de kristne og deres kirker i Danmark har været alt for tavse, alt for længe - om noget af dét, som er det helt centrale i deres eget budskab. Og er der egentlig ikke, spurgte Erling Tiedemann, en risiko for, at vi kristne - om man så må sige: ikke skiller os nok ud gennem dét, vi siger, når vi ikke direkte tier? Er der ikke en risiko for, at også Kirken ender med at blive politisk korrekt og nøjes med at sige dét, som er plausibelt? Eller vælger blot at tie stille? Og hvis vi kristne blot har de samme værdier som alle andre, hvori består så det kristne? Men ytringsfrihed, der ikke bruges, mister plausibilitet og til sidst måske også legitimitet. Ytringsfrihed, der ikke bruges, ruster lige så stille væk. Så hvis ingen kristne i så henseende vil og tør, hvad de skal og bør, selv om de både må og kan, så kommer der til at mangle noget, som ikke kan undværes, hvis Danmark skal blive ved at være, hvad vi kalder et kristent land. 17

18 Kvinders særlige karismer Fra Women's Voice, WUCWO's blad Den Hellige Fader minder os om kvinders særlige karisme. Under sin pilgrimsrejse til Det hellige Land sidste maj fejrede pave Benedikt i Nazareth den messe på hans rejse, som samlede flest deltagere. Da den lokale kirke netop afsluttede et Familiens År, viede han sin prædiken til familien i en meditation over Marias, Josefs og Jesusbarnets rolle i Den hellige Familie. Når vi reflekterer over disse realiteter her i Bebudelsens by, sagde paven, så vender vore tanker sig naturligt til Maria, "fuld af nåde ", den hellige families moder og vor moder. Nazareth minder os om vores behov for at erkende og respektere kvinders særlige gudgivne værdighed og rolle såvel som deres særlige karismer og talenter. Hvadenten det er som mødre i familierne eller som et levende nærvær i arbejdsstyrken og samfundets institutioner - eller i det særlige kald ved at følge vor Herre efter i de evangeliske råd om cølibat, fattigdom og lydighed, har kvinder en uundværlig rolle i skabelsen af "den menneskelivets økologi", som verden og dette land så påtrængende har behov for, og som omfatter alle stadier i livet. Den Hellige Fader påpegede vigtigheden af denne "økologi" for opdragelsen af børnene. Det er et spørgsmål om at skabe "et medium, hvor børn lærer at holde af de andre, at være ærlige og respekt- Fortsættes på næste side 18

19 D K K F Mødekalenderen Klosterrejse til Averbode maj 2010: Se side 5 Onsdag, den 5. maj 2010 efter aftenmessen kl.17 i Jesu Hjerte kirke, Stenosgade 4, København V, i anledning af Præsternes År. Oplæg ved Jette Thomsen: "Hvad forventer vi af vore præster i dag? - og hvad kan de forvente af os?" (Jette blev forhindret den 3. februar). Sandwich med kaffe/the 30 kr. Alle kvinde er velkomne. Tilmelding senest 3. maj til Ruth Meyer, tlf , mail eller til Vivian Tiedemann tlf , mail Mandag, den 13. til fredag, den 17. september DKKF's retræte på Dalum Kloster. Yderligere oplysninger og tilmelding i næste nummer af DKKF-Nyt. Kontaktperson Birgit Clausen, tlf Mail Tirsdag, den 5. til tirsdag, den 12. oktober WUCWO's verdenskongres i Jerusalem. Tilmeldingsfrist 1. april Yderligere oplysninger herunder tilmeldingsblanket fås hos Birgit Clausen, tlf , mail Fortsat fra forrige side fulde overfor andre og at praktisere barmhjertighed og tilgivelse." Idet Paven mediterede over den hellige Josefs rolle, påpegede han, hvordan ægte autoritet, der udøves i kærlighedens tjeneste, er mere frugtbar end den magt, der søger at dominere. Der er behov for eksempler som Josef. Paven henviste også til Andet Vatikankoncil, idet han sagde, at børn har en særlig rolle at spille for deres forældres vækst i hellighed. "Jeg opfordrer jer," sagde paven til børnene, "til at reflekterer over dette, at lade Jesu eksempel ikke blot med hensyn til at vise respekt overfor jeres forældre, men også med hensyn til at hjælpe dem til mere fuldt at opdage den kærlighed, som giver vort liv dets dybeste mening. Pave Benedikt fortsatte med at forklare, at i den hellige familie i Nazareth var det Jesus, som viste Maria og Josef storheden af Guds kærlighed, hans himmelske Fader, fra hvem hver familie i himlen og på jorden henter sit navn (Efeserbrevet: ). 19

20 DANMARKS KATOLSKE KVINDEFORENING Bestyrelsesmedlemmer Benedicte Knudsen, landsleder Telf.: Urlev Kirkevej 7, 8722 Hedensted Helle Østergreen-Johansen, stedfortræd. landsleder Telf.: Landgildevej 2, 2300 København S Anna Smitshuysen, kasserer & medlemsregistrering Drosselvej 38, 6000 Kolding Danske Bank, reg.nr. 1551, kontonr Jytte M. Hansen, sekretær Telf.: Østerbrogade 88 A, 2. tv., 2100 København Ø Else Dupont Telf.: Udsigten 51, 6400 Sønderborg Suppleant øst: Kirsten Wenneberg Telf.: Esthersvej 24 A, 1.tv., 2900 Hellerup Suppleant vest: Hanne Marianne Jensen Telf,: Knud Hansensvej 52, 2. th., 6000 Kolding Gejstlig rådgiver: Jan Ophoff O. Præm. Telf.: Fjellegade 2, 7100 Vejle Hjemmeside: - Indmeldelse i DKKF kan ske ved henvendelse til Anna Smitshuysen, se ovenfor. Årskontingent: 200 kroner. Ved indmeldelse efter 1. juli betales kun 100 kroner for resten af året. ISSN

Danmarks Katolske Kvindeforening

Danmarks Katolske Kvindeforening 1 Indhold DKKFs nye bestyrelse Hilsen fra landslederen v/ Anette Macko Kvindernes internationale Bededag v/ Marianne Plum Dalumretræte 2013 v/ Birgit Clausen Weekend i Maribo hos Birgittasøstrene Medlemsmøde

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 1 Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 Åbningshilsen I dag deltager mindst 14 diakoner i højmessen. I marts 1974 blev de 14 indviet her

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Indhold. Klostertur til Averbode i kristihimmelfartsferien v/ Hanne Marianne Jensen. Maria Goretti - bededag og bønskort v/ Birgit Clausen

Indhold. Klostertur til Averbode i kristihimmelfartsferien v/ Hanne Marianne Jensen. Maria Goretti - bededag og bønskort v/ Birgit Clausen Indhold Annonce for Trørødhus legat Nyt fra bestyrelsen v/ Benedicte Knudsen Retræte på Dalum v/ Birgit Clausen Klostertur til Averbode i kristihimmelfartsferien v/ Hanne Marianne Jensen Fællesskabets

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr.

Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr. Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr. Bøn i Bibelen Find dias på Spørgsmål Beder du? Hvis ja: Hvordan? Hvor ofte? Hvornår? Hvis nej: Hvorfor

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os.

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os. Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 26. juli 2015 Kirkedag: 8.s.e.Trin/A Tekst: Matt 7,15-21 Salmer: SK: 726,1-6 * 392 * 297 * 390 * 313,6 * 726,7-8 Gørløse: 726,1-6 * 297 * 390 * 726,7-8 Det har

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016

Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016 1 Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016 Stine Munch Et hvedekorn fylder kun ganske lidt, og sådan i sig selv synes jeg faktisk heller ikke det smager særligt

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere