diagnose Så fik jeg den der Om betydningen af deltagelse i diagnostisk praksis på kanten af ungdomslivet Jeanne Stenhøj Cand.psych.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "diagnose Så fik jeg den der Om betydningen af deltagelse i diagnostisk praksis på kanten af ungdomslivet Jeanne Stenhøj Cand.psych."

Transkript

1 Tanja Miller Ph.d., docent, UCN Jeanne Stenhøj Cand.psych. Jonas Stuhr Cand.psych. Så fik jeg den der diagnose Om betydningen af deltagelse i diagnostisk praksis på kanten af ungdomslivet 14

2 NR. 22 DECEMBER 17 Artiklen beskæftiger sig med, hvordan unges selvforståelse kan udvikle sig i forbindelse med at blive psykiatrisk diagnosticeret. Flere og flere unge får psykiatriske diagnoser. Denne artikel præsenterer og diskuterer den pragmatiske validitet af de undersøgelsesmetoder, der anvendes i praksis. Artiklen stiller skarpt på magtforhold i feltet gennem to cases, hvor personlige narrativer om at være deltagere i systemet sættes i relation til undersøgelsesmetoder per se og til, hvordan oplevelsen af selve undersøgelsens forvaltning har betydning for de unges selvforståelse. Slutteligt sås der tvivl om, hvorvidt et nyt setup for udredning kan åbne for nye forståelser. Indledning Gennem de seneste år er antallet af børn og unge, der diagnosticeres med psykiatriske lidelser, steget markant. Stigningen hævdes at hænge sammen med, at de diagnostiske manualer med tiden er blevet for deskriptive, upræcise og har mistet deres validitet, hvorved de indfanger en stor, heterogen gruppe af mennesker og ikke tager højde for lidelsers kompleksitet og mangeartede ætiologiske udviklingsveje (Andreasen, 2006; Jørgensen, 2014). Stigningen menes ligeledes at være karakteriseret af en diagnosekultur, hvori grænserne for psykisk lidelse udvides, i kraft af at nye diagnostiske kategorier skabes, og eksisterende diagnostiske kriterier bliver bredere (Brinkmann & Petersen, 2015a). I kraft af den eksplosive stigning i antallet af diagnoser har menneskers oplevelse af at få stillet en diagnose fået stor opmærksomhed og ofte været genstand for diskussion og empiriske undersøgelser (se f.eks. Jørgensen, 2015; Brinkmann & Petersen, 2015b; Hvas, 2015; Nielsen, 2015; Rønberg, 2015). Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i, hvordan forudgående ADHD-udredningsforløb opleves fra et førstepersonsperspektiv og oplevelsens betydning for diagnosens eftervirkninger i forhold til unges selvforståelse. Når der således observeres en stigning i antallet af psykiatriske diagnoser og derved diagnostiske undersøgelser er det interessant at forholde sig til forvaltningen af diagnostisk praksis, således at børn og unge, der kommer i kontakt med det psykiatriske system, får det største udbytte og den største oplevelse af validitet i udredningen. Her menes ikke blot validitet i teknisk forstand (f.eks. hvor gyldigt er udredningsbatteriet), men validitet ud fra et pragmatisk perspektiv (Kvale & Brinkmann, 2015, s ). Her vurderes udredningens sandhedsværdi også ud fra, hvilke praktiske handlemuligheder der opstår som konsekvens af mødet mellem borger og professionel. I den forbindelse har vi interesseret os for, hvordan professionelle i forvaltningen af udredningspraksis har været med til at positionere de unge, og betydningen af dette for de unges selvforståelse. Det diskuteres i artiklen, hvilke muligheder de unge har haft i det diagnostiske felt, de har skullet navigere i og løbende er blevet positioneret i gennem diagnostiske undersøgelser, og de professionelles forvaltning heraf. Det diskuteres endvidere, om et diagnostisk genudredningsforløb i et nyt setup kan bidrage til en ændring i de unges selvforståelse, når der trækkes på lignende rammer, diskurser og magtforhold. Metode og empiri Baggrunden for artiklen er en undersøgelse af et projekt, der har til formål at foretage et genudredningsforløb med unge, der på et tidspunkt i deres barndom eller ungdom har fået stillet en ADHD-diagnose. Projektets struktur består af flere forsamtaler med de unge, et omfattende psykologisk testbatteri, en konference mellem professionelle og en rapport vedrørende de enkelte unges udredning. Teamet bestod af en projektleder, psykologer, en psykiater og en socialrådgiver. Blandt kriterierne for deltagelsen i genudledningsprojektet var, at de unge ikke har taget deres ordinerede medicin og derudover har været i tvivl om rigtigheden af diagnosen. Med udgangspunkt i to cases belyses to unges oplevelser af forskellige diagnostiske udredningsforløb, og hvordan deres deltagelse i forskellige forløb har påvirket deres selvforståelse. Derfor er der foretaget en række metodiske valg i forbindelse med udvælgelse af cases, hvoraf de vigtigste kriterier er alder og tidspunkt for første diagnosticering. Begge respondenter er på undersøgelsestidspunktet midt i tyverne og har begge fået stillet deres oprindelige diagnose sent i teenageårene. De mest væsentlige data i undersøgelsen er to dybdegående interviews, der er foretaget ad to omgange. Første gang umiddelbart efter genudredningen og igen efter formidlingen af de professionelles resultater. Som led i en metodetriangulering har der løbende været dialog med genudredningsprojektets projektleder og gennemgang samt gennemlæsning af tidligere og aktuelle journaler og rapporter. Undersøgelsen har derudover omfattet observationer af de professionelle aktørers konferencer omkring de 15

3 SÅ FIK JEG DEN DER DIAGNOSE enkelte unge, men resultaterne heraf er ikke fokus for indeværende artikel. Et kritisk-psykologisk perspektiv I denne artikel anvendes selvforståelse som det teoretiske begreb for måden, personer forstår sig selv på. Her er vi inspirerede af den kritiske psykologis mål om at se personens livsførelse fra et førstepersonsperspektiv, idet personens selvforståelse og livsførelse, ifølge denne tradition, altid er situeret i kontekster, hvorfra individet har begrænsede deltagelsesmuligheder, der kun giver mening set fra deres eget perspektiv (Dreier, 2008). I denne kritisk-psykologiske forståelse henviser selvforståelse til personers overvejelser af de årsager til, at de handler på bestemte måder i og på tværs af forskellige sociale kontekster (Dreier, 2008, s. 183). Mens begrebet identitet ofte associeres med noget indre eller mentalt, har selvforståelse fokus på, at personer har forskellige anliggender og begrundelser for at indgå og deltage i bestemte kontekster. I forlængelse heraf er et fokus på, hvilke ting der er på spil for personen i kontekster, og hvordan dette kan transformeres gennem positionering (Dreier, 2008, s. 196; Mørck, 2007, s. 45). På den måde anskues selvforståelse ikke som noget statisk, men i stedet dynamisk, med udgangspunkt i personens deltagelse på tværs af skiftende sociale praksisser. Dette medfører også, at personens selvforståelse qua deltagelse i skiftende sociale praksisser ofte kan være fyldt med tvivl, konflikter, dilemmaer og usikkerheder og altid vil være til forhandling (Dreier, 2008). Denne forhandling forstår vi som et produkt af personens refleksive og interaktive positionering af sig selv og andre, hvorfra personer får bestemte muligheder, forpligtelser og perspektiver (Dreier, 2008; Davies & Harre, 1990). Her henviser den refleksive positionering til subjektets positionering af sig selv, mens den interaktive positionering henviser til måden, hvorpå man positionerer andre (Davies & Harre, 1990). Denne teoretiske ramme giver os mulighed for at analysere den konkrete forhandling af forståelser, der foregår i mødet mellem borger og professionel i udredningskonteksten. Første udredning: stemplet på en time I dette afsnit fremhæver vi to unges oplevelser i forbindelse med deres første udredning af ADHD og analyserer derefter deres oplevelse af udredningens pragmatiske validitet: Så fik man det her stykke A4-papir, og man skulle sætte nogle krydser ( ) og så kiggede han på skemaet og sagde: Ja, du har ADHD, og du skal have noget medicin ( ) Jeg var der én gang! X udtrykker første udredning som blot et goddag og farvel og fremhæver i ovenstående citat det særligt karakteristiske tema for den første udredning, hvilket for begge deltagere er en grundlæggende oplevelse af mangel på faglig grundighed. Deltager Y udtrykker sin oplevelse med udredningen således: Første gang, der fik jeg det der skema med hjem (...) jeg kom op til hende næste gang, og så sagde hun, at det passede ind. De der krydser der. Og det var vist bare det. Udredningen er således teknologiseret og er afgjort af spørgeskemaets standardiserede besvarelse og samtidig blottet for kvalitative udvekslinger af perspektiver, hvori den unge inddrages sagt på en anden måde er det krydserne, der betyder noget. Noget, Peter Gøtzsche (2015, s. 159) karikeret har kaldt kryds og bolle-psykiatrien. Som X formulerer det senere, oplever han at blive objektiviseret, eller som han selv siger, oplever han at være et nummer i rækken. ADHDudredningen leder i begge tilfælde til medicinsk behandling, hvor objektiviseringen bliver tydelig. X får svære bivirkninger af medicinen, og da han i et telefonopkald forsøger at forhandle sin position fra behandlingsobjekt til subjekt, anbefales han en stigning i medicindosis til trods for sin baggrund som misbruger. Han fortæller om sin oplevelse af at indgå i en relation med lægen, hvori hans eget perspektiv fornægtes: 16

4 NR. 22 DECEMBER 17 Det kan jo ikke passe, når jeg ringer og siger til en mand, at jeg får det rigtig dårligt (...), at han siger, at du skal jo bare have noget mere. Det hænger ikke sammen i min verden. X vælger efterfølgende at handle ved at sælge den ordinerede medicin på gaden. Det kan fortolkes således, at han ikke accepterer positionen som et passivt behandlingsobjekt. I stedet overføres medicinen fra den diskursivt magtesløse kontekst til en anden social kontekst, hvor han selv har handlemuligheder. På denne måde er det muligt, at X får sin agens tilbagevundet. X s handlinger i tiden efter første udredning bør altså ses i relation til de oplevelser, han har haft i forbindelse med både udredning og medicinering, der i dette tilfælde leder til en afvisning af diagnosens gyldighed og dermed også behandlingens formål. Y reagerer anderledes på første udredning. For hende forpligter diagnosen på fortsat deltagelse i et medicinsk behandlingsforløb. Dette forløb er præget af konflikt, idet hun på den ene side udtrykker en stor tilfredshed med at få en forklaringsramme for sine udfordringer, men samtidig oplever stor skuffelse, idet møderne hos psykiateren ikke tilbyder hende et rum, hvori hun bliver hørt og forstået i forhold til sine problematikker. I stedet udskriver lægen psykofarmaka, hvilket giver hende en oplevelse af, at psykiatere ikke er nogen, man snakker med. Y opsiger derefter relativt hurtigt samarbejdet mellem dem. På samme måde som X har Y en oplevelse af, at den menneskelige relation mellem patient og professionel ikke fik afgørende betydning, idet de ikke mødes som subjekter. Der har ikke været en dialogisk udveksling af erfaringer mellem subjekter og således ingen forståelse af deres særegne problematikker. I stedet føler de unge her, at de har fået en dom over deres udfordringer, hvilket har ledt til en behandling, de ikke har kunnet forstå formålet med. Med andre ord har første udredning været karakteriseret af en oplevelse af en vis mangel på validitet i udredningen. Her tales ikke om validitet i statistisk forstand, men snarere om en pragmatisk validitet, der fra de unges perspektiv kan virke mangelfuld på grund af den teknologisering af udredningsforløbet, hvor de som personer ikke har oplevet at være i centrum. Anden udredning: fra teknologi til relation Deltagerne har i løbet af det seneste år haft mulighed for at deltage i et intensivt genudredningsforløb. Denne udredning har ikke fralagt sig de standardiserede, teknologiske udredningsværktøjer, men også inddraget dialogisk samtale qua de adskillige forsamtaler med projektets leder. Derved lægger strukturen i dette udredningsforløb op til en øget faglig grundighed i kraft af et mere dybdegående og omfattende testbatteri samt et øget fokus på den unges eget perspektiv. X udtrykker sin oplevelse af forsamtalerne i genudredningen således: Jamen ret gode... vi har jo bare sat os ned og snakket. Du ved, jeg har fået fri fra arbejde, kommet forbi her, og så har vi lige snakket lidt, og det har egentlig bare været på et meget neutralt plan. Der har ikke rigtig været sådan det store formål i det. X fremhæver ovenfor, at han ikke har oplevet det store formål med genudredningens forsamtaler. For ham opleves dette positivt, hvilket måske kan fortolkes som modreaktion på tidligere udredningsoplevelser, hvor X s relation til sin oprindelige psykiater havde en grad af instrumentalisering og havde det formål at bidrage til at stille en valid diagnose. Dette formål deler genudredningen naturligvis, men oplevelsen er her i stedet, at relationen er i højsædet. Relationen kan måske siges at danne grobund for en oplevelse af et pålideligt undersøgelsesforløb og en valid diagnose. Som Y udtrykker det:... jeg følte mig tryg hernede, fordi jeg havde været hernede og snakke med projektlederen, så jeg kendte lokalet, jeg kendte ham, og jeg vidste, han lige ville komme. Han skulle ikke være med, men jeg vidste, han var der, og så er jeg tryg. 17

5 SÅ FIK JEG DEN DER DIAGNOSE Hun udtrykker et behov for at få skabt en tillidsfuld relation til i hvert fald én af de professionelle, der er en del af genudredningsforløbet. Derved danner relationen grobund for, at Y fortsat har mod på at deltage i udredningsforløbet og får gjort nye, potentielle forståelser af sig selv muliggjort. I løbet af genudredningsforløbet stopper hun f.eks. med at have sin bostøtte med til samtalerne, som tidligere har været hendes talerør: jeg har jo min bostøtte med, hver gang jeg faktisk er til min anden psykolog ( ) Hernede ved [projektlederen] der kommer jeg selv ned. Hun udvikler en fornemmelse eller forståelse af sig selv som en person med aktionspotentiale eller kunnen. Forvaltningen af udredningsforløbet rummer altså i sig selv en potentiel forandring i selvforståelsen. X reflekterer over, hvad der sker, hvis dette genudredningsforløb peger på, at han kunne opfylde kriterierne for ADHD: Ja, altså prøv nu og tænk, hvis jeg har ik? Så er det jo MIG, der er helt væk. Så er der jo et eller andet, som jeg tænker om mig selv, der er forkert. Så er min selvopfattelse, den er jo, altså, den er jo ude i skoven. Dette genudredningsforløb åbner altså op for nogle bevægelser i måden, X forstår sig selv på. X bevæger sig fra en relativt statisk forståelse af sig selv som en normal frisk ung fyr til tanker om, hvad betydningen af konklusionerne af genudredningsforløbet potentielt kan blive for hans selvforståelse fremadrettet, hvis konklusionen bliver, at han faktisk har ADHD. Forvaltningen af genudredningen kan dermed give anledning til tvivl omkring hans tidligere afvisning af diagnosen. Tvivlen muliggøres af X s tillid til projektlederen gennem den etablerede relation samt et mere omfattende udredningsforløb. Dette ses, idet X fortæller, at han ved, at han i denne omgang vil få det rigtige svar, da forløbet var: (...) meget mere intenst! Altså, bare mere personligt altså. Det var ikke bare et håndtryk og et goddag og et farvel. Som sagt trækker genudredningen stadigvæk på de samme diskursive praksisser som tidligere udredninger og lægger dermed vægt på psykiatriske og psykometriske fortolkninger af de unges problemer. Mens det for X forvolder ham konflikt i forhold til hans forståelse af sig selv, er den psykiatriske eller psykopatologiske fortolkningshorisont mere i tråd med Y s egen selvforståelse: Jeg aner ikke, hvem jeg selv er (...) Jeg kan godt lide, at der er styr på tingene. At jeg ved, hvad for nogle diagnoser jeg har (...) Fordi jeg er dårlig til at acceptere, at jeg bare er, som jeg er. Det er nemmere, hvis jeg har en diagnose til at sige: nå, men det er derfor, jeg er, som jeg er. Vi ser her, at Y netop trækker på psykopatologiske logikker i sin forståelse af sig selv som Brinkmann (2015) formulerer det, tilbyder diagnosen netop en forståelse af, hvad man ikke kan. For begge deltagere ser vi, at de vil forsøge at integrere udredningens konklusioner i deres forståelse af sig selv om konklusionerne så ligger i tråd med eller står i opposition til en allerede eksisterende psykopatologisk eller normaliserende selvforståelse. Vi har derfor også været interesserede i, hvilke selvforståelser der muliggøres gennem de positioner de unge tilbydes i udredningens sidste fase den endelige rapport og tilbagemelding. Formidling af genudredningens konklusioner Baseret på flere samtaler, omfattende psykologiske tests og en tværfaglig konference blev der udarbejdet en psykologisk rapport. Mens vi ovenfor så, at genudredningsprocessen i høj grad var præget af relationsarbejde, dialog og udveksling af perspektiver med de unge, hvor de også følte sig hørt, er det interessant at undersøge, hvordan disse perspektiver kommer i spil, når der skal udfærdiges et endeligt resultat eller sagt på en anden måde når de unges forståelser og perspektiver smides op til diskussion blandt fagprofessionelle. For Y har psykiatriske diagnoser været essentielle for hendes selvforståelse. Der er hos de professionelle ikke tvivl om, hvorvidt hun er syg spørgsmålet er snarere, hvordan hun er syg. Y bliver ikke diagnosticeret med ADHD, idet hendes symptomatologi vurderes for kompleks til at kunne sige noget entydigt ud fra genudredningsforløbet. Der afsluttes med en alvorlig bekymring om en potentiel skizofreni-lidelse, idet Y på et tidspunkt i udredningsforløbet får fortalt, at hun har det, som om der er en chip i hendes hoved, hvor hun føler sig overvåget, og at andre personer har adgang til hendes tanker. Da vi gennemgår rapporten med Y, fortæller hun, at hun føler sig svært misforstået og ærgrer sig over, at de professionelle ikke opfattede hendes anekdote om chippen som en metafor, hvor det i stedet blev til en mere 18

6 NR. 22 DECEMBER 17 bogstavelig fortolkning. Dette kan problematiseres, idet der ikke er foregået en mundtlig, dialogisk tilbagemelding mellem Y og udredningspsykologen, hvori Y har haft mulighed for at opponere mod de fortolkninger, der er blevet produceret om hende. X får ikke en mundtlig tilbagemelding på genudredningsarbejdet. Han får fremsendt en rapport i fagsprog, hvori der blandt andet bliver beskrevet, at hans største problem er en idealiseringstendens og en problemfornægtende selvforståelse. X fortæller, at han oplever sig stigmatiseret, særligt i relation til beskrivelserne af hans udseende. Han mener, han bliver beskrevet som en rockertype med et brysk udseende i kraft af tøjstil, frisure og tatoveringer. Selv om X ikke får en diagnose fra den internationale diagnosemanual ICD- 10, føler han sig stadig stigmatiseret. Mens X s formål har været at få be- eller afkræftet en ADHD-diagnose, må han i rapporten forholde sig til, at han godt nok ikke lever op til de diagnostiske kriterier, men at han i stedet beskytter et normaliserende narrativ, da han menes at underrapportere sine psykiske og sociale problemstillinger. Underrapporteringen bekræftes i det opfølgende møde med X, der fortæller, at han vidste, hvad han skulle svare for at få afkræftet diagnosen, og prøvede at modarbejde teknologien i genudredningsforløbet. X s forsøg på at gøre krav på sin normalitet, gennem sin modstand mod teknologien, lykkes ikke, idet han ikke tager forbehold for nuancerne i, at teknologien i form af selvrapporteringsskemaer anerkender, at normale mennesker også oplever grader af vanskeligheder og udfordringer i livet. Dertil kommer, at de professionelle fortolker hans svar, som om han netop er strategisk i sine besvarelser. Efterfølgende problematiserer de hans adfærd og X risikerer dermed en interaktiv positionering af hans besvarelser som værende afvigende. X får således ikke mulighed for at foretage en refleksiv positionering, hvor han kan gøre krav på sin normalitet, idet de professionelle besidder definitionsmagten til at kategorisere hans adfærd som afvigende og problematisk. Selv om konklusionerne har blik for hvad der er på spil for X, i og med han deltager i et udredningsforløb, hvor en anden person besidder definitionsmagten i forhold til hans diagnose, ender konklusionen samtidig med at risikere at gøre X s besvarelser til et generelt karaktertræk hos ham frem for at opfatte hans besvarelser som en adaptiv adfærd, der opstår som reaktion på en teknologi, der indgår i udredningskonteksten. Der opstår i konklusionerne således et paradoks i X s livsførelse og adfærd: Uanset hvor meget han forsøger at gøre normalitet ved at insistere på at leve et normalt liv, risikerer han, at dette blot bidrager til at bekræfte den idealiseringstendens, som beskrives i rapporten, der præsenterer genudredningsresultater. Undersøgelsens konklusioner efterlader således X i et noget konfliktfyldt forhold til hele genudredningsprocessen. På den ene side er han tilfreds med at få afkræftet sin diagnose. På den anden side er han skeptisk over for rapportens beskrivelser, da han føler, at hans egne perspektiver går tabt i undersøgelsens konklusioner, hvilket inviterer til yderligere modstand mod undersøgelsens resultater. Et nyt setup: Meningsskabelse i det diagnostiske felt? Magt er uundgåeligt en del af den psykiatriske udredningsproces qua den faglige viden, som den professionelle besidder (Foucault, 2001). Når magt anvendes til at definere borgeres problematikker uden at udforske, tage forbehold for og anerkende deres oplevelsesverden, kan man tale om et, omend utilsigtet, misbrug af definitionsmagt (Bae & Waastad, 2003, s. 26). I dette afsnit vil vi derfor diskutere mulighederne for, hvordan magten kan forvaltes på en måde, så den giver mening for den enkelte unge i forhold til personens selvforståelse. På tidspunktet for genudredningsforløbet har de unge i modsætning til deres første udredningsforløb følt sig anerkendt som særegne subjekter gennem et grundigt testforløb og et professionelt engagement fra projektlederen, hvor der er blevet taget sig tid til at lytte til og forstå deres livsverden (Habermas, 1987). Dette har bidraget til en subjekt-subjekt-relation præget af forståelse, gensidighed og ligeværd, hvor de professionelle og de unge samskaber forståelse og derved mulighed for udvikling hvad nogle ville karakterisere som en mere anerkendende relation (Schibbye, 2010; Bae, 1996; Bae & Waastad, 2003). At genudredningsprojektet i sine indledende faser barpræg af en anerkendende grundholdning, har medført, at de professionelles definitionsmagt har kunnet bruges på en måde, der har været med til at fremme de unges udvikling f.eks. når Y nu er i stand til at deltage i forskellige sociale praksisser uden sin støttepædagog. Det kan dog diskuteres, om genudredningsprojektet i sin helhed er lykkedes med at være mere meningsskabende for de unge. Problemet er, at de unge ikke har haft en oplevelse af, at den forståelse og respekt, de har oplevet igennem udredningsforløbet, kommer til udtryk i den skriftlige rapport. De har helt konkret ikke haft mulighed for at opponere mod og forhandle konklusionerne i form af en tilbagemelding med de professionelle, der har udarbejdet rapporten. Når de unge føler sig misforstået eller oplever, at beskrivelserne er 19

7 SÅ FIK JEG DEN DER DIAGNOSE respektløse, skaber det en oplevet objektivisering, der gør, at de får svært ved at skabe mening med udredningsforløbet som helhed. Dette eksemplificeres f.eks., når Y ikke får mulighed for at opponere mod fortolkningen af chippen i hovedet som et førsterangssymptom på skizofreni. Det samme gør sig gældende, når X fortæller, at han efter at have læst rapporten er glad for, at det ikke var projektlederen, der havde skrevet den, da det i så fald ville have føltes som et overgreb. De oplever, at den professionelle definitionsmagt er blevet misbrugt, fordi der ikke har været plads til dialogisk udveksling og forhandling om de positioner, de tildeles, og de livsbaner, der dermed åbnes og lukkes. Derved er det fra et etisk perspektiv vigtigt, at relationen ikke instrumentaliseres som endnu et led i udredningsprocessen, men følges til dørs ved eksempelvis et mundtligt tilbagemeldingsmøde, hvor de unges stemmer inkluderes i de endelige konklusioner. Man kan på baggrund af ovenstående spørge sig selv om, hvorvidt et nyt setup kan bidrage til en sundere og mere positiv ændring i de unges selvforståelse og fremtidsmuligheder, når der i genudredningen trækkes på lignende psykiatriske rammer, diskurser og magtforhold? Det kan pointeres, at den grundige udredning og de teknologiske artefakter i den sociale praksis ikke kun i sig selv har medvirket til den positive udvikling, de unge har gennemgået i forløbet. Denne udvikling kan også tilskrives den anerkendende relation, der er udviklet med projektlederen. Den grundige forvaltning af praksis og de dertilhørende konklusioner bliver dog mindre meningsfulde og meningsskabende for de unge, når de ikke føler sig respekteret eller forstået, eller når der i rapportens konklusioner ensidigt lægges vægt på fejl i deres karakter vedrørende hvad de ikke kan. Dermed ikke sagt, at definitionsmagten bør være ikkeeksisterende eller undgås, men pointen er, at den professionelle efterstræber at forvalte definitionsmagten på en meningsskabende måde gennem dialogisk udveksling af perspektiver, der følges hele vejen til dørs. Dette for at udredningsforløbet kommer til at realisere et forandringspotentiale i stedet for at aktivere sit iboende potentiale for at skabe modstand mod både egne vanskeligheder, den professionelle og systemet i sin udefinerbare helhed. Denne modstand ses f.eks. helt konkret i den attitude, Y udvikler over for det psykiatriske system, hvor psykiatere ikke er nogen, man snakker med, eller når X yder modstand ved at underrapportere sine vanskeligheder og sælge sin medicin på gaden. Resultater På baggrund af fire interviews med to unge, der har deltaget i et omfattende genudredningsprojekt, ønsker vi her at sammenfatte resultaterne for vores undersøgelse. Målet har ikke været at vise et generelt billede af måden, hvorpå selvforståelse kan forandres som led i en udredningsproces. Gennem casestudiet har målet snarere været at fokusere på de eksemplariske nuancer, der er opstået som led i en udredningsproces, to unge har gennemgået. Vi har fundet, at når udredningen forvaltes med fokus på en anerkendende subjekt-subjekt-relation, hvori de unge får mulighed for en refleksiv positionering af sig selv i udredningsprocessen, skabes en tillid til udredningens resultater og potentielle konklusioner. Dette vidner om vigtigheden af, at udredningsarbejdet er grundigt og præget af forståelse. Det vidner også om, hvor vigtig den relation, der skabes mellem de professionelle og deltagerne, er, således at diagnostisk praksis ikke reduceres til teknologiske værktøjer i form af tests, spørgeskemaer, tjeklister, diagnosemanualer etc. Konteksten og rammefaktorer som tid og relationsarbejde har således lige så stor, hvis ikke større, betydning end undersøgelsen, metoden og diagnosen. Rammefaktorerne i det nye setup skaber således bedre forudsætninger og muligheder for udvikling i disse unges selvforståelse, da genudredningsprojektet har rammerne for dialogisk udveksling og relationsetablering og derved meningsskabelse. I sidste ende kalder genudredningsprojektet dog på, at de unge tilbydes en konkret mulighed for at (gen)forhandle de konklusioner, der produceres om dem igennem processen. Da dette ikke sker, opleves relationen i sig selv som endnu en instrumentaliseret teknologi, der indgår som en del af undersøgelsesapparatet. Implikationen af dette er, at de unge oplever at blive frataget muligheden for at forstå udredningens konklusioner som meningsskabende i forhold til deres egne liv og selvforståelse. Samtidig indeholder dette et etisk aspekt, hvori den professionelle udøver en særlig definitorisk magt, som kan være med til at stigmatisere eller ligefrem patologisere den unges livsførelse. Det er selvfølgelig ikke ny viden, at relationer og deltagelse i meningsfulde og -skabende sociale praksisfællesskaber er vigtige for vores udvikling (se f.eks. Dreier, 1999, 2008, 2009, 2011; Lave & Wenger, 2003). Det er alligevel interessant, hvor lidt de specifikke teknologier, der har været anvendt i de aktuelle udredningsforløb, har bidraget til en udvikling i de unges selvforståelse. Det kan dog samtidig indvendes, at 20

8 NR. 22 DECEMBER 17 formålet med en psykiatrisk udredning inden for det medicinske paradigme historisk set ikke har handlet om udvikling af selvforståelse. Det diagnostiske felt er i moderne tid kompliceret. Diagnoser indgår i alskens aspekter af samfundslivet som eksempelvis økonomisk-administrative, juridiske og politiske værktøjer mellem personer, der ikke er lægefagligt uddannede (Hvas, 2015), hvorfor det teknologiske og medicinske udredningsparadigme finder sin berettigelse på andre fronter end borgerens potentielle mulighed for udvikling af selvforståelse. Vores fokus i denne artikel har på denne vis været relativt afgrænset og haft fokus på blot en lille del af den psykiatriske udredningspraksis. Når der tages dette forbehold for feltets kompleksitet, illustrerer de unges stemmer i denne artikel, at der eksisterer en potentiel mulighed for selvforståelsesforandring i selve udredningen, som der kan tages forbehold for, hvis den pragmatiske validitet skal øges og dermed tilbyde de unge borgere bedre deltagelsesmuligheder i udredningens praksis. Fremtidige undersøgelser kunne med fordel interessere sig yderligere for de forskellige paradigmer, der støder sammen i mødet mellem borgere og den professionelle, f.eks. sammenstødet mellem et medicinsk og et pædagogisk paradigme. Litteraturliste Andreasen, N. C. (2006). DSM and the Phenomenology in America: An Example of Unintended Consequences. Schizoprenia Bulletin. 33(1), (pp ). Bae, B. (1996). Voksnes definitionsmagt og børns selvopfattelse. Social Kritik, 47 (1), (pp. 6-21). Bae, B. & Waastad, J. E. (2003). Erkjennelse og annerkjennelse. Perspektiv på relasjoner. Oslo: Universitetsforlaget Oslo. (pp. 9-29). Brinkmann, S. (2015). Diagnoser som epistemiske objekter: mellem essentialisme og socialkonstruktionisme. In Brinkmann, S. & Petersen, A. (Eds). Diagnoser perspektiver, kritik og diskussion, (pp ). Århus: Klim. Brinkmann, S. & Petersen, A. (2015a). Diagnoser i samtiden: En introduktion. In Brinkmann,S. & Petersen, A. (Eds). Diagnoser perspektiver, kritik og diskussion, (pp. 7-13). Århus: Klim. Brinkmann, S. & Petersen, A. (2015b). Dilemmaer og paradokser i diagnosekulturen. In Brinkmann, S. & Petersen, A. (Eds). Diagnoser perspektiver, kritik og diskussion, (pp ). Århus: Klim. Davies, B. & R. Harré (1990). Positioning: The Discursive Production of Selves. Journal for the Theory of Social Behavior, 20(1), (pp ). Dreier, O. (1999). Personal Trajectories of Participation Across Contexts of Social Practice. Outlines 1(1). (pp. 5-32). Dreier, O. (2008). Psychotherapy in Everyday Life. New York: Cambridge University Press. Dreier, O. (2009). Persons in structures of social practice. Theory & Psychology 19(2). (pp ). Dreier, O. (2011). Personality and the conduct of everyday life. Nordic psychology 63(2). (pp. 4-23). Foucault, M. (2001). Madness and Civilization. 2nd ed. Taylor & Francis ltd. Gøtzsche, P. C. (2015). Overdiagnostik og overbehandling i psykiatrien. In Brinkmann, S. & Petersen, A. (Eds). Diagnoser perspektiver, kritik og diskussion, (pp ). Århus: Klim. Habermas, J. (1987). The Theory of Communicative Action. 3rd ed. Boston: Beacon Press. Hvas, L. (2015). Retten til at være rask i en diagnosekultur. In Brinkmann, S. & Petersen, A. (Eds). Diagnoser perspektiver, kritik og diskussion, (pp ). Århus: Klim. Jørgensen, C. R. (2014). ADHD Bidrag til en kritisk psykologisk forståelse. København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, C. R. (2015). Psykiatrisk diagnostik i dynamisk psykologisk lys. In Brinkmann, S. & Petersen, A. (Eds). Diagnoser perspektiver, kritik og diskussion, (pp ).Århus: Klim. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3rd ed. København: Hans Reitzels Forlag. Lave, J. & Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. (pp & ). København: Hans Reitzels Forlag. Mørck, L. L. (2007). Grænsefællesskaber - Læring og overskridelse af marginalisering. 1st ed. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag. Nielsen, M. (2015). ADHD: Når følelser og reaktioner bliver symptomer på en diagnose. In Brinkmann, S. & Petersen, A. (Eds.). Diagnoser perspektiver, kritik og diskussion, (pp ). Århus: Klim. Rønberg, M. T. (2015). At se sig selv i fremtiden: Erfaringer med en depressionsdiagnose. In Brinkmann, S. & Petersen, A. (Eds). Diagnoser perspektiver, kritik og diskussion, (pp ). Århus: Klim. Schibbye, A-L. L. (2010). Relationer: et dialektisk perspektiv på eksistentiel og psyko-dynamisk psykoterapi, (pp ). København: Akademisk forlag. 21

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?

HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE? HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 4. semester - modul 8. Hold ss2012s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 4. semester - modul 8 Hold ss2012s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 8 - PSYKISK

Læs mere

Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk forlag. (Oversat af Knud Michelsen)

Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk forlag. (Oversat af Knud Michelsen) Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk forlag. (Oversat af Knud Michelsen) Anmeldt af: Lene Tanggaard, Adjunkt i pædagogisk psykologi, Ålborg Universitet

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?

HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? Hvordan kan læreres, pædagogers og andres arbejde være med

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Anerkendelsens anatomi

Anerkendelsens anatomi Anerkendelsens anatomi Fra FO/fremtidsorientering 2/2008 Vores behov for anerkendelse er eksistentielt. Det vedrører det enkelte menneskes behov for at blive set og hørt på egne betingelser. At være anerkendende

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere