Det funktionelle sprogsyn og engelskundervisningen. Oplæg til FIP-workshops Peter Harder

Transkript

1 Det funktionelle sprogsyn og engelskundervisningen Oplæg til FIP-workshops Peter Harder

2 Overblik Indledning:To hovedpunkter i den ny bekendtgørelse Didaktik- og tilegnelsesteoretiske udviklingslinjer Funktionelt og formelt sprogsyn Korrekthed og funktionalitet Overblik over grammatikkens funktioner Vigtige forskelle på dansk og engelsk Konkret arbejde med grammatiske valg: summehhv gruppeøvelser (Spørgsmål og opsummering)

3 Indledning To vigtige punkter: (1) Forholdet mellem dannelse og kvalifikationer samt (2) det funktionelle sprogsyn Ingen af delene er i strid med kendte former for god praksis men det skader ikke at få dem ekspliciteret Ad (1), DANNELSE: Da reformen først blev annonceret, kunne man frygte at der ville ske et skred væk fra en dannelsesorienteret målsætning Ord som karriere og innovation fik en uklar og mistænkelig rolle i det samlede formål men her greb den nye minister prisværdigt ind og korrigerede kursen! Bekendtgørelsen giver en efter min mening et godt svar på spørgsmålet og bekymringen

4 Dannelsestanken i dansk tradition Fra Lykke-Per (Henrik Pontoppidan, ): Han havde, siden han skiltes fra Jakobe, udelukkende omgåedes ingeniører, og ikke ingeniører af den hjemlige, almendannede art, men teknikere mænd med en fænomenal sagkundskab på et enkelt, oftest stærkt begrænset område, men til gengæld ganske bare på viden uden for deres fag og i almindelighed blottede for alle andre interesser end sådanne der knyttedes til eksistenskampen og det personlige velvære (Bind I, s. 325)

5 Formålsparagraffen 2. Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne i faget engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog, således at de kan orientere sig og agere i en globaliseret og digitaliseret verden. Det er derudover formålet, at eleverne opnår viden og kundskaber om britiske, amerikanske og andre engelsksprogede regioners samfundsforhold og kulturer, og at deres forståelse af egen kulturbaggrund dermed udvikles. Faget skaber grundlag for, at eleverne kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser i almene såvel som faglige sammenhænge. Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager til at udvikle elevernes sproglige, kulturelle og æstetiske viden samt demokratiske bevidsthed, og bidrager dermed både til studie- og karrierekompetence og til elevernes dannelse. Fagets dannelsesside og kompetenceside er integrerede og indbyrdes forudsættende, således at udviklingen af kompetence til at agere, herunder kommunikere, i engelsksprogede sammenhænge hviler på en udvidet forståelse af engelsksprogede tekster, kulturer og samfund.

6 Kompetence er dannelse i aktion Fra fremmedsprogsfagenes Kernefaglighedsrapport, 2003, kap. 7. Når man nu går over til at formulere målsætningerne i uddannelsen ud fra det moderne - og måske endda modeprægede - begreb kompetence, kan man spørge, om vi her står over for det endelige opgør med dannelsestanken; om vi er på vej mod en instrumentalisering og professionsretning af skolen og andre uddannelsesinstitutioner, som ser dannelse som overflødig eller måske ligefrem en generende bremse. Man kan fristes til at tro, at den øgede fleksibilitet, der forlanges af det moderne menneske på arbejdsmarkedet, nemmest opnås ved at se uddannelse alene som indlæring af bestemte - gerne mange - færdigheder uden tanke for, om færdighederne også tilegnes personligt og kan danne grundlag for en selvstændig udvikling. Arbejdsgruppen tager ikke stilling til, hvor meget uddannelserne er ved at blive tømt for deres dannelsesindhold. Men den kan med sikkerhed sige, at en sådan udvikling ikke vil fremme kompetencerne. Kompetencer kan ikke eksistere uden en baggrund, som stadigvæk bedst kan kaldes dannelse, eller anderledes sagt: Kompetence er dannelse i aktion.

7 Den uproduktive spaltning i dansk pædagogisk debat Når uddannelsesreformer debatteres, er der en tendens til at to yderpunkter overtager debatten Det ene går ind for at folk skal kunne noget, og skolen ikke skal være curling-forældre for børnene (kineserne kommer!) Den anden ønsker mennesket i centrum og give plads for elevernes forståelse og sig selv og verden Ethvert fornuftigt menneske ved at de to ting må gå hånd i hånd, hvis undervisningen skal lykkes Også almentdannede ingeniører skal kunne bygge broer der holder og dannelse som ønskværdigt resultat af engelskundervisningen er ikke meget værd hvis eleverne ikke forstår engelsk og den engelsksprogede verden

8 Ad (2), FUNKTIONELT SPROGSYN: Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres således, at eleverne oplever en klar sammenhæng mellemfagets discipliner. Arbejdet med de sproglige aspekter sker ud fra et funktionelt sprogsyn og med udgangspunkt i de grammatiske emner, der bedst fremmer udviklingen af elevernes sprogfærdighed. Undervisningen skal fremme elevernes sproglige kreativitet og evne til at tænke innovativt og utraditionelt. For at styrke sammenhængen mellem elevernes viden om og anvendelse af grammatik tilrettelægges grammatikundervisningen med didaktisk variation, så der veksles mellem at inddrage et grammatisk fokus i tekstlæsningen og at arbejde særskilt med grammatik, begge med vægt på grammatiske strukturer i kontekst.

9 Læreplanens formuleringer om grammatik Hermed sættes grammatikken ind i sammenhæng med en større forståelsesramme Det betyder, jf. risikoen for polarisering!) ikke at det er forbudt at tale om grammatik som særskilt emne (mere om det om lidt!) Men det betyder at kriteriet for om grammatikundervisningen lykkes, er om eleverne kan sætte grammatikken ind der hvor den skal bruges

10 Oversigt over den nuværende opfattelse, c/o Sara Højslet

11 Og i prosaform: Integreret grammatikundervisning: Grammatik skal have den nødvendige plads, men integreres i et kommunikativt foprløb Dette er baseret på den erkendelse, at hverken traditionel grammatikundervisning eller ren indholdsbaseret/kommunikativ undervisning er nok NB. Princippet gælder også alle andre sproglige aspekter, fx udtaler, ordforråd mv.

12 Forskellige tilgange under den kommunikative paraply (c/o Sara) Elevcentreret læring Kooperativ læring CLIL (Content and language integrated learning) Task-baseret sprogundervisning Fælles for dem alle: vigtigheden af input OG output OG interaktion Grammatik efter behov ( Focus on Form som indslag i i indholdsorienterede forløb, forberedende og korrigerende) med bevidsthed om eksamen!

13 Dette står i modsætning til to former for énsidighed Ren grammatikundervisning: Dagens regel Træning ud fra abstrakte mønstre Stiløvelse med fælder Ren kommunikativ undervisning: Ingen omtale af grammatiske problemer (men jf erfaringerne fra immersion i Canada)

14 De dårlige gamle dage i hurtigt rids Grammar-translation method (fra dengang latin var det centrale fremmedsprog) Audiolingval metode (da behaviourismen var i højsædet) Naturmetoden (da man troede man havde lagt grammatikken bag sig)

15 Funktionelt og formelt sprogsyn Chomsky - alle tiders mest citerede sprogforsker blev berømt på sin tese om at grammatik er et genetisk bestemt, rent formelt system Denne pointe passede lige ind i den computerinspirerede revolution i kognitionsforskningen og gav sprogforskningen efter 1957 en helt ny retning Desværre var det helt forkert!

16 Funktionelt og formelt sprogsyn I modsætning til hvad Chomsky troede (tror!), er grammatik et destillat af sprogbrugen Et sprogs grammatik er derfor en organisering af sprogets funktioner En grammatik kan sammenlignes med opskrifter i en kogebog: Hvis man vil opnå funktion X, kan man gøre det ved at bruge de grammatiske (og leksikalske) redskaber Y og Z

17 Funktionelt og formelt sprogsyn Grammatiske regler er også analoge med regler i fodbold: Hvis du vil opnå den funktion at score et mål, må du have bolden ind over målstregen (mellem stængerne) Sml: Hvis du vil stille et ja/nej-spørgsmål, må du placere subjektet efter hjælpeverbet (eller vælge et spørgeord som subjekt)

18 Funktionelt og formelt sprogsyn Denne formulering er den helt generelle og abstrakte, som lingvister elsker Men sprogbrugerne starter ikke med det generelle niveau (i modsætning til hvad Chomsky troede) Sprogbrugere begynder med helt konkrete ytringer og generaliserer kun meget gradvis (jf Tomasellos sprogtilegnelsesforskning)

19 Funktionelt og formelt sprogsyn Det gælder især modersmålstilegnelse, men er også grundretningen i fremmedsprogstilegnelse Folk der (efter puberteten) lærer et nyt sprog, forlanger dog typisk at få besked om hvordan de skal bære sig ad Det er ikke nemt at forvandle sig til et barn igen, når man skal lære et nyt sprog! Derfor er generelle regler gode at kunne referere til man skal bare ikke tro de løser problemet i sig selv

20 Korrekthed og funktionalitet De fleste forbinder grammatik med korrekthed og røde streger ikke med noget som er nyttigt for sprogbrugeren I de dårlige gamle dage betød det at mange satsede på at tie stille på fejlfrit engelsk Den kommunikative tilgang til sprogundervisningen fik prioriteringen på ret køl: Det grundlæggende er at man prøver at få sproget til at fungere og som led i dette skal man så også tilegne sig de grammatiske redskaber man har brug for

21 Korrekthed og funktionalitet De røde streger kommer let til at dominere billedet når det drejer sig om regler uden en indlysende funktion (3.persons-s er) Det er en generel egenskab ved funktionelle systemer, at ikke alt er 100% motiveret Nogle lande har venstrekørsel, andre har højrekørsel Valget er arbitrært men man er nødt til at vælge en af delene, og det er sikrest at indordne sig under den regel der gælder der hvor man er

22 Overblik over grammatikkens funktioner Grammatikkens opgave ses bedst ved sammenligning med ikke-grammatiske signalsystemer ( dyresprog ) I sådanne sprog er der en liste over signaler, der hver især er en hel ytring Grønne makaker har fx signaler der advarer imod leoparder, slanger og ørne I faresituationer må de vælge én af dem

23 Overblik over grammatikkens funktioner Menneskesprog består derimod af legoklodser der skal sættes sammen for at udgøre en ytring Grammatikkens opgave er at specificere hvordan det sker Det er grammatik, der er den centrale forskel på dyr og mennesker ikke tænkeevnen!

24 Overblik over grammatikkens funktioner Den vigtigste sondring er mellem hvad man kan med leksikonord alene, og hvad der kræver grammatik Leksikonord udtrykke begrebsindhold (Far, mad, I-pad, sove, rart) I den rette kontekst kan det være tilstrækkeligt (MÅL!) Det kan man bare ikke nøjes med!

25 Overblik over grammatikkens funktioner Sætningen er den mest abstrakte hierarkiske ramme for grammatiske kombinationer Men sprogbruger-perspektivet begynder i den anden ende, med kombinationer af to ord ad gangen Grammatikken startede med at kombinere noget verbalt med noget nominalt Ex fra modersmålstilegnelse: Mor komme!

26 Overblik over grammatikkens funktioner Den videre forgrening af grammatikken sker så ved at man laver komplekse nominale størrelser og komplekse verbale størrelser Fra mor til min gamle mor og fra komme til skal helst komme Oven i det kommer så sætningstyper som spørgende og fremsættende De øverste grene på hierarkiet kommer så ved forbindelser mellem sætninger herunder underordningsmekanismer (han sagde at hun helst skulle komme)

27 Overblik over grammatikkens funktioner Men sprogbrugere gør det ikke mere indviklet end nødvendigt Udviklingslinien går nede fra det simple op til det komplekse Man kan ikke lære sproget med skorstenen først derfor er det vigtigt at have sans for hvor man er i hierarkiet En vigtig måde at holde kompleksiteten nede på er at lære nogle faste kombinationer, som ikke skal konstrueres forfra hver gang ( krammedyrene ) Fortsat sprogindlæring kræver så at man ikke nøjes med dem

28 Betydningen af forskelle på dansk og engelsk Danske elever får en meget forærende, fordi store dele af grammatikken er den samme Komplekse nominale udtryk har fx en rækkefølge med bestemmere, adjektiver, kerne og postmodifikationer som PP og relativ: The old man on the mountain/den gamle mand på bjerget) Og disse størrelser har de samme funktioner på dansk og engelsk Man lærer hurtigt at overføre disse strukturer-ogfunktioner fra dansk til engelsk og den slags transfer er en stor effektivitetsgevinst

29 Betydningen af forskelle på dansk og engelsk Men det betyder at de opstår forudsigelige problemer der hvor man ikke bare kan klare den med at trække på den grammatik man har i forvejen Et funktionelt sprogsyn betyder at man tager udgangspunkt i hvad de nye strukturers funktion er (og ikke blot at man undgår røde streger) Et klassisk eksempel er ing-formen af verber, herunder progressivt aspekt ( udvidet tid )

30 Eksamens indtog i undervisningen (tak til Sara Højslet) Man vil jo gerne have, at de består så vi kører på med en masse delprøve 1 ere Uundgåeligt og helt forståeligt vender man sig mod eksamen og planlægger undervisningsindholdet i relation til det, der typisk testes (= teach-the-test) Faren: grammatikken isoleres og bliver mest af alt et spørgsmål om at opnå et stort nok beredskab til at bestå eksamen I dette (tænkte) scenarie bliver grammatikundervisningen triviel, regelfokuseret (regler forud for kontekst og funktion) og meget ofte parallel på udelukkende deduktiv og traditionel vis.

31 Det gode men (Sara Højslet) At gøre en dyd ud af nødvendigheden De nye prøveformer er langt mere funderet i det funktionelle sprogsyn (og CLT) og bevæger sig dermed mere og mere bort fra isolerede sætningseksempler mv. (høj grad af autentisk tekst) Samtidig har det udvidede tekstbegreb entreret eksamen (lydfiler, videoklip mv.) Så nu er der grund til stille jubel over teach-the-test-fænomenet Fordi de nye prøver dermed inviterer til nye måder at undervise i grammatik på I tråd med læreplanerne: få øje på, at bedømmelseskriterierne præcist matcher de faglige mål

32 De nye elektroniske prøver, (Sara Højslet) HTX Engelsk A Delprøve 1 A: Fejlsætninger B: Outputopgave med benspænd (brug ord og vendinger skjult ordklasseopgave, funktionsorienteret) C: Ordklasser i videoklip (autentisk tekst, bredt tekstbegreb) D: Omskrivning (præsens til imperfektum) HHX Engelsk A Delprøve 1 A: Grammatiske forklaringer på understregede dele (autentisk tekst) B:Forklar brugen af en bestemt, understreget struktur (ing-form) (igen autentisk tekst) C: Fejlsætninger find og forklar (emnerelateret tekst) D: Outputopgave med benspænd (brug ord og vendinger som HTX B)

33 Teach-the-test, version 2.0 (Sara Højslet) Den der arbejder lærer Lad eleverne: producere en øvelse hjemmefra producere øvelser i grupper på klassen til andre grupper finde strukturer/eksempler på grammatiske fænomener i teksten hjemmefra/på klassen finde eksempler i egne stile på grammatiske fænomener, der er i teksten fremvise et yndlingsvideoklip og sætte klassen i gang med at finde ordklasser Stationsarbejde bevægelse Gruppearbejde / pararbejde / matrix Side 33

34 Par-arbejde på basis af det uddelte materiale I bedes nu summe om de uddelte opgaver. Det vigtigste ved dem er at de er tekstbaserede I kan sikkert lave dem meget bedre selv men det får I jo så også chancen for! De er måske for svære, men illustrerer princippet med at fokusere på funktionen, samt på punkter hvor man ikke kan bruge den danske grammatik man allerede har

35 Produktkrav 1. Prøv at løse opgaverne med elevernes øjne! 2. I STX-versionen, ikke HHX/HTX-versionen): Kik på de uddelte eksamenstekster med henblik på muligheden for at bruge dem som eksempler på grammatiske træk ved engelsk 3. Beskriv de problemer der rejser sig i forbindelse med brugen af tekstbaserede grammatikspørgsmål (input til det kommende arbejde med vejledningen!)

36 Opsummering, 1 Centrale principper: Kompetencer skal ikke prioriteres adskilt fra dannelse, men bygge på et dannelsesfundament: Kompetence er dannelse i aktion! Sprog skal ikke dyrkes i isolation fra indhold og kommunikation, men forstås i en funktionel ramme

37 Opsummering, 2 Men det betyder ikke at alting skal foregå samtidig hele tiden! Det er OK at sætte fokus på faglig kunnen, herunder grammatik, i det omfang det er nødvendigt Evnen til at håndtere det hele samtidig er et kendetegn på at man har nået alle læremål vejen ad hvilken involverer en nødvendig vekseldrift Hvordan det bedst gøres i det konkrete tilfælde kan kun den konkrete lærer afgøre