Workshop D. 16. november 2016
|
|
- Mikkel Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Workshop D. 16. november 2016 Odense Kommune Storbysamarbejde Alsidig udvikling Abildgårdsskolen Rasmus Raskskolen Ejerslykkeskolen Agedrup Skole Læringskonsulent: Dorte Breuning
2 Udspringer af grundlæggende antagelser/værdier Vægtning af dannelse Fælles fodslag Fælles forståelse Iflok Rød tråd Sammenhængskraft Sammenhold Fælles ståsted Børn og forældre Værdisæt Sammenhæng Grundpille Ejerskab i personalegruppen
3 Alsidig udvikling Læringsgrundlag Odense d. 16. november 2016 Agedrup Skole Ejerslykkeskolen RasmusRask skolen Abildgårdskolen At maksimere alle elevers læring og dannelse ved at sikre trygge, inspirerende og udfordrende lærings miljøer og fællesskaber Læring er mange ting og kan finde sted hvor som helst og når som helst Her bliver mennesker til! Vi skal have mod, vilje og lyst til at gøre en forskel Vi vil have gensidig respekt mellem alle, der har sin hverdag på Ejerslykkeskolen. Vi vil fællesskab, fordi vi er fælles om at lave en god skole! Et godt sted at lære: Alle elever skal udfordres, så de udvikler sig fagligt og socialt Vi ønsker at skabe læringsmiljøer, som er spændende og som motiverer og udfordrer eleverne. Skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte for alle elever. Det professionelle samarbejde er den bærende del af elevernes læringsmiljø. Ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene Vi omgås hinanden på en god måde: Vi er udviklingsorienteret med respekt for skolens traditioner Vi skaber rammerne for det enkelte barns bedst mulige faglige og sociale udvikling
4 Økonomer: OECD 21 st skills Soft Skills Transferable skills Nonkognitive Psykologer: Socioemotional skills Cognitive skills important BUT Nonkognitive important too Alsidig udvikling Alt det andet.???? Ikke kognitive kompetencer /færdigheder Socioemotionelle kompetencer /færdigheder Eksekutive funktioner Sociale og personlige kompetencer Alsidig personlig udvikling
5 Alsidig udvikling MBUL Alsidig udvikling står med forskellig vægtning op igennem 2000 til nu. Faghæftet er fra 2009 (Fælles mål 2009) Folkeskolens formål: 2003: Elevernes alsidige personlige udvikling (knyttet til fag og emner og problemstillinger) 2006: Den enkelte elevs alsidige udvikling (Knyttet til kundskaber og færdigheder og videre uddannelse)
6 Folkeskolens formål KUNDSKABER FÆRDIGHEDER Lysten til at lære Forståelse af sig selv og andre Uddannelse Forståelse af sig selv og andre. Sociale kompetencer Lyst til at lære og være Forskellige måder at lære på
7 Alsidig udvikling Vægtning af dannelse Alt for meget fokus på faglighed Afbalancering
8 At lære i fællesskaber 16 Lyst til at lære mere At lære på forskellige måder 5 Trivsel:10 Social mobilitet
9 The Big Five Ikke kognitive kompetencer / egenskaber Socio emotionelle kompetencer Sammenlignet studier fra 70 til Indkredset sammenfald i observationer og begreber.!!!!: Personlighedstest Dynamisk mindset Egenskaber/ personlighedstræk, som har særlig betydning for / kan forudsige noget om Hvordan vi klarer os i livet Udvikles i relationer Bestemmer, hvordan vi indgår i relationer Uafhængige af IQ Uafhængige af sprog og kultur og tid Hvordan vi er indstillet på at lære og udvikle os. Måske chancen for at få et fælles sprog vedr. det at skabe lyst og tillid og gode odds for at lære og være i skolen og i livet Fra det normative til det mere neutrale
10 The Big Five O C E A N
11 Framework for Socio Emotional Skills 1 Compassion 2 Respect 3 Trust 4 Modesty Emotionsregulering Neuroticism 1 Stress resistance 2 Self confidence 3 Frustration tolerance Samarbejde Agreeableness Opgaveløsning Produkt Conscientiousness 1 Goal striving 2 Organization 3 Concentration 4 Persistence 5 Responsibility 1 Social connection 2 Assertiveness 3 Enthusiasm Interaktion med andre Extraversion Åbenhed Open mindedness 1 Intellectual curiosity 2 Creative imagination 3 Aesthetic Interests
12 Åbenhed Ikke interesseret i at lære nyt Ønsker forudsigelighed Rigid Hold dig til planen Nysgerrig Opmærksom Uafhængig Openminded Aktiv, når der skal læres nyt. Kreativ Keder sig nemt ved rutineopgaver Fantasifuld Finder på nyt Ivrig Sensitiv
13 Hvilken betydning kan dette område have for læring og trivsel?
14 Opgaveløsning Målfokuserethed Spontane handlinger Kører i flere retninger Ikke planlagt Arbejder med mange bolde i luften Fleksibel i forhold til, hvad der skal gøres færdigt Uansvarlig Samvittigheds fuld Organiseret Planlagt Bliver færdig til tiden Velforberedt Styr på ting og aftaler Vedholdenhed Ansvarlig Overblik Samfuttighedsvild Rigid Knokler sig selv ned Bliver forvirret og utryg, hvis planen ikke holder.
15 Hvilken betydning kan dette område have for læring og trivsel?
16 Interaktion med andre (JEG kompetencer i samspil) Indadvendt Fortrækker at reflektere alene og at arbejde alene Svær at komme ind på livet af. Assertiv God til at sige til og fra Søger samspil og selskab Går gerne foran Udadvent Aktiv Udtrykker sig om følelser Integritet Selvtillid Gang i den Højt energiniveau Søger spænding Enthusiastisk Kører derudaf uden at kigge til siden og få de andre med Magtfuld
17 Hvilken betydning kan dette område have for læring og trivsel?
18 Samarbejde / evne til at tilpasse sig og spille sammen (Vi kompetencer) Behagesyg Konsensussøgende Uselvstændig Dørmåtte Selvudslettende Gør det hele for de andre Initiativløs Tolerant Hjælpsom Kan tilpasse sig Tillid Mild Samarbejder VI Holdspiller Samler Omsorgsfuld Gavmild Empati Konkurrence orienteret Går selv Stolt Fremhæver sig selv. Vil være stjerne egoist
19 Hvilken betydning kan dette område have for læring og trivsel?
20 Følelsesmæssigt sårbar Emotionsregulering Stærk Robust over for store udfordringer Ufølsom Svær at komme ind på livet af Robust Kan regulere følelser i forhold til udfordringer Ligevægt Følelsesmæssig stabilitet Selvtillid Følsom Skrøbelig Anspændt Nervøs Bekymret Svingende Hidsig Lav frustrationstærskel
21 Hvilken betydning kan dette område have for læring og trivsel?
22 ??????????????????????? Hvad kan det så have af betydning for elevers læring og trivsel?
23 School Performance at Age12: Conscientious Self-Management and Openness Are Important (1994) John, Caspi, Robins, et al. (1994). The Little Five. Child Development. Data are for year old boys from the Pittsburgh Youth Study.
24 SFI : Back to basics Flid udadvendthed omhyggelighed Behovsudsættelse selvkontrol åbenhed 24
25 Agreeableness and Conscientiousness Agreeableness Mean Conscientiousness Age Note: Points are observed means. Trends are quadratic regression curves (Soto, John, Gosling, & Potter, 2011).
26
27 Ikke kognitive kompetencer betyder RIGTIG MEGET Effekter af the Perry Pre School Project
28 Social mobilitet og Ikke kognitive kompetencer De endte det samme sted som kontrolgruppen med hensyn til kognitive kompetencer MEN: Tjener mere som voksne Ejer oftere egen bolig Har ikke i samme grad modtaget overførsler fra det offentlige Begår i mindre grad kriminalitet end personerne i kontrol gruppen
29 Alder og Ikke kognitive kompetencer Heckmann kurven
30 Virkningsfulde indsatser i grundskolen for børn med socioøkonomisk svag baggrund Efter-skoletidsprogrammer Incitamenter Adfærds-/psykologiske indsatser Kompetenceudvikling Indsatstyper Sommerskoleprogrammer Coaching/Mentorstøtte Øgede ressourcer IT-støttet undervisning Tilpasning af læreplan Cooperative learning Tutoring Feedback og monitorering Effektstørrelse SFI :Statens forskningsinstitut for velfærd
31 Fra social ulighed til læringsulighed Betydningen af social baggrund Antal ord bekræftelser Irette sættelser Overførselsindkomster Lavt uddannede Højt uddannede Antal ord, samt bekræftende og irettesættende ytringer pr time, som 3 årige børn hører i hjemmet Kilde: Hart, B., and Risley, T. (1995) meaningful differences in the everyday experience of young American children. Paul H. Brookes publishing, Baltimore. 31
32 Trivsel og motivation Lyst til at lære Louise Klinge: Læreres relationskompetence/ www. Filmkompagniet.dk Samhørighed Autonomi Det skal give mening Følelse af at kunne mestre/ følelse af kompetence
33 Eksempler
34 Evaluering og feedback John Hattie Forforståelsesfortykning /preview
35 Summative spørgsmål Hvad har du lært af forløbet? Har du udviklet dig i forhold til sidste gang? Hvor står du, når vi skal arbejde med dette næste gang? Standpunkt, Ståsted Udbytte Resultater I forhold til dit standpunkt nu, har du da ideer til, hvad du skal gøre for at gøre det bedre en anden gang? I forhold til dit standpunkt nu, vil vi sætte følgende i gang i forhold til din kommende undervisning.
36 Formative spørgsmål Hvad er du ved at lære? Hvad er dit næste skridt? Hvad skal du arbejde med for at lære det? Hvordan kan du se, at du er på vej og har lært det?
37 Interaktion med andre Samarbejde True North Emotionsregulering Opgaveløsning Åbenhed
38 Elevens indstilling til at lære:
39 The learning pit
40
41 Interaktion med andre JEG kompetencer Individualitet selvstændighed At omtale sig selv positivt At omtale egne præstationer positivt Hensigtsmæssig reaktion på pres og dril Viser sine følelser Viser, hvad man har lyst til Viser, hvad man IKKE har lyst til Opstiller reglerne Markerer sig At kunne bede om vejledning At sige til At sige fra At tage kontakt Initiativ Brobyskolerne Vi-kompetencer Samarbejde At VI kompetencer kunne tage imod vejledning Loyalitet Evne At indgå venskaber Situationsfornemmelse Indordne sig normer og sociale regler høflig adfærd Ansvarlighed Give plads til andre Empati At indgå aftaler og holde dem At ville lære af andre At ville indgå kompromiser Fleksibilitet Lytte og tage bestik af situation Fællesskabsfølelse Tilpasning Retter sig efter reglerne
42 Eksempel: Elevkompetencer Indstilling til at lære Opgaveløsning De praktiske kompetencer: F.eks: Orden, huske aftaler, lektier, styr på tingene, præcision, høre klokken, at være forberedt, evne til at planlægge. Brobyskolerne Åbenhed "Lyst til et lære" kompetencer: Initiativ, nysgerrighed, interesse, at turde lære nyt, at gå i gang, At kæmpe, Udfordringstærskel, Indsats, engagement Emotionsregulering De "langsomme" kompetencer: Fordybelse, koncentration, kvalitetsbevidsthed, grundighed, indsats, udholdenhed, Selvregulering Opgaveløsning og Interaktion med andre At være i læreprocessen: At forholde sig og tale om egen læring. At vurdere egen indsats og progression og udfordringer (Selvevaluering) At kunne tage imod vejledning, at kunne søge vejledning. Fleksibilitet
43 Eksempel: Indskoling: Tegn på læring: Praktisk kompetence Niveau 1: Jeg kan fortælle, hvad jeg skal, når klokken ringer Niveau 2: Jeg kan fortælle, hvor langt jeg kan gå væk i frikvarteret og stadig høre klokken. Niveau 3: Jeg ved, hvor langt jeg kan gå væk i frikvarteret og stadig høre klokken. Jeg bliver der, når det er frikvarter, så jeg kan høre klokken. Niveau 4: Jeg kommer ind og sætter mig på min plads, når jeg hører klokken. Niveau 5: Jeg sidder på min plads, når timen starter og kan fortælle, hvad vi skal nu.
44 Eksempel Udskoling Læreproceskompetence /udholdenhed. Eleven formulerer egne mål og udviklingspotentiale i forbindelse med læringssamtale Lærer og elev konstaterer: Elev oplever sig ikke kompetent til at arbejde med ligninger. Eleven springer mange opgaver over Læringsmål: Jeg vil udvikle større udholdenhed i forhold til svære opgaver. Jeg vil søge og tage imod vejledning Niveau 1: Jeg gør mit første forsøg, når jeg skal løse en ligning. Niveau 2: Når jeg har arbejdet med en ligning selv i 5 minutter, søger jeg vejledning hos makker. Jeg lytter og spørger? Niveau 3: Jeg prøver igen og søger vejledning/ feedback hos lærer Niveau 4: Jeg gør mit tredje forsøg og afleverer til feedback.
45 Udspringer fra grundlæggende antagelser/værdier Vægtning af dannelse Fælles fodslag Fælles forståelse Iflok Rød tråd Sammenhængskraft Sammenhold Fælles ståsted Børn og forældre Værdisæt Sammenhæng Grundpille Ejerskab i personalegruppen: Generelle didaktiske og pædagogiske grundlæggende antagelser
46 Alsidig udvikling Læringsgrundlag Odense d. 17. november 2016 Agedrup Skole Ejerslykkeskolen RasmusRask skolen Abildgårdskolen
47 Alsidig udvikling Hvor vil I lægge vægten? Hvornår sætter I ind med hvad? Indskoling Mellemtrin Udskoling
48 BYG ET HUS et læringsmiljø/grundlag UDSKOLING MELLEMTRIN INDSKOLING Førskole: Samarbejde, interaktion med andre, emotionsregulering, åbenhed, Opgaveløsning
49 alsidige udvikling Test dig selv: five/test.php Socialfag i 2. og 6. klasse i Faxe: giver plads til elevernes alsidige udvikling?utm_source=newsletter&clicktoken=vew2f0vhaaofqjlotuljlruyulvgk8w18bbee ToBi1HDjyYkLQI6zg3jcqjT49d7 Min mestring : og klart skolerettede indsatser for elevermed svag sociooekonomisk baggrund 2914/
50
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereHvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring
Hvorfor al den snak om læring? V/ Agi Csonka Direktør, SFI Formand for Rådet for Børns Læring Jeg vil tale om: Hvorfor er læring vigtig? Hvad kendetegner gode læringsmiljøer? Hvordan arbejde med læring
Læs mereHVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra
Læs mereSKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget
Læs mereHvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017
Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs merePædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole
Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereOpsamling på dialogmøde mellem BUU og skolebestyrelserne d. 25. april 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opsamling på dialogmøde mellem BUU og skolebestyrelserne d. 25. april 2016 01-06-2016 Sagsnr. 2016-0055101
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereDagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereVi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed. Efterårskonferencen 22. november 2018 Per Schultz Jørgensen
Vi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed Efterårskonferencen 22. november 2018 Per Schultz Jørgensen Et godt liv for børn? Kærlighed Trivsel Dygtighed Sociale kompetencer Ja plus noget mere,
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereI ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereBløde færdigheder er HÅRD VALUTA! HÅRD VALUTA! HÅRD VALUTA!
Politikerne er fanget i, at de vil have mere og bedre uddannelse, men ved ikke, hvad det skal være. I må opstille alternativer for dem: Det er noget med håndværk og iværksætteri. Det er noget med at flytte
Læs mereMunkekærskolens uddannelsesplan
SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk
Læs mereVÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES
FOR ESPERGÆRDE SKOLE & FOR ESPERGÆRDE SKOLE På Espergærde Skole giver vore mangeartede kompetencer mulighed for, at vi prioriterer nytænkning, idérigdom og kreative metoder i alle fag og funktioner samt
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereS E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779
S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereVelkommen til kursus: Fra stress til trivsel
Velkommen til kursus: Fra stress til trivsel 1 2! 4 Hvad siger den nationale og internationale arbejdsmiljøforskning? 6 To veje til trivsel Rammer Personlige kompetencer 7 To veje til trivsel Rammer
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereKURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu
INTRODUKTIONSKURSUS KURSUSINDHOLD Derfor skal I arbejde med mobning Viden om mobning Antimobbestrategien Proces og organisering De første skridt tager vi nu VELKOMMEN Finn Juel Larsen 2 børn sammen med
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereMine spørgsmål. Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer. En tydelig pædagogisk kultur. Min tilgang
Mine spørgsmål Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer Skole og forældre Tåstrup 3. februar 2018 Per Schultz Jørgensen Hvad er opdragelse og hvad skal den give børn? Skal daginstitution og skole
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBørnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION
ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereOverholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen
Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse
Læs merePedersborg Skoles uddannelsesplan
Pedersborg Skoles uddannelsesplan Præsentation af praktikskolen Pedersborg Skole er en 2-3-sporet folkeskole med ca. 500 elever fordelt i klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til skolen er der knyttet
Læs mereSunds-Ilskov Skoles. kerneværdier
Sunds-Ilskov Skoles kerneværdier Faglighed På Sunds-Ilskov Skole gør vi os umage med, at fagligheden er til stede i alle aspekter af skolens virke. Faglighed forstået som den faglighed eleverne møder i
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereMusik i fællesskaber
Musik i fællesskaber Konferencen: SOCIAL RESILIENS udvikling af gensidigt forpligtende relationer i fællesskaber med børn og unge 20 minutters oplæg: Om robuste fællesskaber. Konkrete musiske indspark
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBørnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Børnehuset Delfinen Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereMere folkeskole for pengene
Skolereform Politisk mål Mere folkeskole for pengene Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater En længere og mere varieret
Læs mereAt lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium
At lære for at lære Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber Heidi Andersen, Odder Gymnasium Oplæggets fokuspunkter 1. Formålet med karakterfrihed på Odder Gymnasium?
Læs mere