Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af Sundhedsloven
|
|
- Klaus Michelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af Sundhedsloven Sagsnr , Dok. Nr Baggrund: Udfordringerne i samfundet øger presset på sundhedsvæsnet. Der bliver flere ældre, ønsker, muligheder, forventninger stiger, sygehusene centraliseres, der nedlægges sengepladser. Samtidig er Danmark ramt af den finansielle krise og vores konkurrenceevne er under stærkt pres. Med kommunalreformen har kommunerne fået tiltagende ansvar og kompetencer, og der er således 3 partshavere i det primære sundhedsvæsen. Både region og kommune og almen praksis har en stor interesse i at der er fælles fodslaw, og at der arbejdes mod en fælles vision. Man forstår således godt relevansen af at få både interne og eksterne rådgivere til at vurdere det danske sundhedsvæsen og udstikke forslag til en fælles vision. Det er formodentligt med det sigte at man har bestilt en rapport fra Rigsrevisionen, en evaluering af kommunalreformen og en OECD rapport. Problemet med alle disse rapporter og evalueringer er at de overvejende har baseret sig på informationer fra Danske Regioner og Sundhedsministeriet selv. Der er ikke relevante almen medicinske sundhedsfaglige overvejelser på trods af at fagligheden og økonomien er tæt koblede. Man kunne have inddraget PLO og DSAM i processen således at resultaterne ville have fælles almengyldighed. Man har faktisk forspildt en historisk chanche for en reform af primærsektoren ved at indhente og fabrikere så ensidige rapporter. Fælles for alle tre rapporter er at man negligere den gavnlige samfundsmæssige effekt af almen praksis. Man tilsidesætter den beviseligt store patienttilfredshed og man indhenter ikke informationer som kunne tale til almen praksis fordel. Det giver f.eks ikke mening, set igennem historiske briller, at sige at almen praksis ikke udvikler sig. Dansk selskab for almen medicin blev først dannet i 1970 og Almen medicin blev først anerkendt som selvstændigt speciale i Der har været en rivende udvikling og almen praksis succes har givet genlyd i hele verden. Danskerne ser den som en selvfølge, men det er den åbenbart ikke! Denne selektive søgning efter information og den efterfølgende smædekampagne i medierne op til overenskomstforhandlingen udgjorde ikke et godt grundlag for forhandling. Med offentliggørelsen af den politiske hensigtserklæring dok dateret 18/3 fremstår det lysende klart at hele forløbet har været orkestreret, planlagt, og med helt usete magtmidler planlagt taget i brug. Med offentliggørelsen af ændringer i sundhedsloven må det undre enhver med indsigt i lovstof at Sundhedsministeren konsekvent udtaler at der ikke bliver ændret en tøddel, at der ikke ændres i økonomien, at der ikke detailstyres og at der ikke ønskes kvalitetsdata på
2 personniveau. Det kan godt være at Sundhedsministeren har disse hensigter, men det er ikke det forslag hun har fremlagt. Med det forslag der er fremlagt ser jeg kun tre forklaringer: 1) Man har ønsket at fremprovokere en liberalisering af almen praksis, og ønsker at skyde ansvaret på lægerne. 2) Man har fået særdeles dårlig almen medicinsk rådgivning i processen. 3) Vi er blevet så fattige i Danmark at vi må slagte hønen der lægger guldæg. Den aktuelle konsekvens af region og regeringens fremtromlen er at almen praksis har stået så meget sammen som aldrig før. Vi er tvunget til og parat til at udvikle et helt liberalt og privat, formentlig fosikringsfinansieret alternativ. Dette alternativ vil formentlig være mere skræddersyet betinget af fri markedsøkonomi, det vil betyde mere fleksibilitet og der vil være større sammenhæng mellem udbud og den store efterspørgsel. Ulemperne ved at nedlægge almen praksis som det fungerer idag er dog ganske store: 1) Fri og lige adgang til Sundhed vil forsvinde, uligheden vil stige betydeligt 2) Det vil ikke længere være muligt at kommunikere nye retningslinjer og vigtige sundhedsmæssige informationer ud til hele gruppen på en gang. 3) Det vil samfundsmæssigt betyde en øget bureaukratisering og fordyring af ydelser i primærsektoren. 4) Sekundærsektoren vil blive oversvømmet af patienter. I den indledende fase vil det betyde stor risiko for fejlprioriteringer idet man jo først efter at have brugt en rum tid på en henvendelse kan vurdere om den hører til på sygehuset eller ej. 5) Markedsgørelsen af levering af sundhedsydelser vil have stor påvirking på den leverede ydelse. Hvis man har betalt en undersøgelse for lungebetændelse er der, alt andet lige, større risiko for at man får presset lægen til at udskrive en recept på antibiotika- end under aktuelle vilkår. 6) Pt. mister en vigtig tovholderfunktion 7) Der vil gå årevis før man får opdyrket samme kultur for de svagere patienters problemstillinger. De blødere værdier som har så stor samfundsmæssig konsekvens vil blive presset ud af markedet. 8) Kontinuiteten og gatekeeperfunktionen vil blive truet. Konkret til lovforslaget har jeg følgende kommentarer: 1) Det er ikke ønskeligt at ministeren bemyndiges til at detailregulere hvornår og under hvilke omstændigheder der skal køres sygebesøg. 2) Kilomtergrænsens ophævelse har negative konsekvenser for yderområderne og den lokale forankring. 3) Lægernes medindflydelse på praksisplanen bør bibeholdes. Kun således kan implementeringsdelen sikres. Ved udelukkelse af den lægefaglige ekspertise og af dem der skal udføre arbejdet i virkeligheden vil de store planer kun blive på visionsniveau. Det var vist ikke meningen! Det er muligt at relevante lægefaglige bekymringer eller indvendinger kan sinke en ønsket proces, men man ønsker vil ikke at nægte ingeniøren der skal bygge en bro indflydelse gør man? Relevante faglige input betaler sig på sigt
3 og kan kun fremskaffes ved reel indflydelse på beslutningsprocessen. Alternativt kan i jo bare ved lov beslutte at folk ikke skal være syge længere! 4) Ministeren bør ikke bemyndiges ret til at kræve kodning og kvalitetsdata på patientniveau. Kvaliteten af data går fløjten lige så snart der er sanktionering forbundet med dette. Har sundhedsministeren ikke draget erfaringer fra England hvor honorering af kvalitet blev en katastrofe? Kvalitetsdata skal behandles med ydmyghed, og fortolkes af personer der nyder tillid fra begge sider og med almen medicinsk erfaring og relevans. 5) Den økonomiske 0-ramme bør genvurderes. Det giver ikke mening at tale om opgaveglidning og fri og lige ret for befolkningen på samme tid. Det fører reelt til så hård en prioritering og så dårlig en service at befolkningen har en legitim ret til at komme med deres holdning til det. Økonomien i almen praksis er faktisk holdt i ro, vi ligger under 100 mio under budgettet. Økonomiske analyser fra PLO viser at almen praksis sparer samfundet for 17 mia. Kroner årligt. Og det kan omregnes til at en krone brugt i primærsektoren kommer otte gange igen et andet sted. Pointen er at almen praksis er en sektor der i høj grad bidrager til både sammenhængskraft,velfærd og økonomisk overskud. Derfor kan det ikke undre at private aktører står på spring for at høste denne gevinst som ind til nu er kommet i vores fælles kasse. Samlet set er processen så uhensigtsmæssigt grebet an at det ikke giver mening at fortsætte ad dette spor og lovforslaget bør afvises som et hele. Jeg ønsker, og foreslår, at man starter på en frisk. Evt indfører en praksiskommision der kan udarbejde et nyt fælles grundlag som alle parter føler sig forpligtet af. Her vil jeg påpege at vi faktisk deler mange fælles visoner med region, regering og opposition og i høj grad medvirker til at samfundet for sundhed for pengene. Almen praksis ønsker fortsat at bygge på kærneværdierne som defineret af DSAM og under løbende revurdering. Det er nu eller aldrig. Samfundet får aldrig så lukrativ en branche tilbage på offentlige hænder. Thorning siger; besind jer;-det samme siger jeg. Held og lykke med behandlingen af lovforslaget. Centrale værdier i læge-patient-forholdet Tillid Det vigtigste element i patient-læge-forholdet er tillid. Tillidsforholdet bygger på at lægen har en specialviden og -kompetence, som patienten har en forventning om kan afhjælpe et helbredsmæssigt problem. Tilliden beskyttes af en række regler og en moralkodeks som den praktiserende læge skal overholde: lægeløfte, tavshedspligt og etiske regler. Også lægens tillid til patienten er afgørende. I den sidste ende er tillid imidlertid en personlig følelse, der bygger på en personlig, gensidig vurdering af forholdet mellem to personer. Tillid kan derfor ikke påtvinges, men skal optjenes. Frit lægevalg Patientens adgang til at vælge læge (og lægens adgang til at frasige sig en patient) er derfor essentiel, fordi tilliden hermed kan beskyttes i praksis. Tilgængelighed Patienten skal selv kunne definere, hvornår almen lægehjælp ønskes. Den fri og uselekterede adgang til almen praksis er tryghedsskabende og et nødvendigt element i et sundhedsvæsen, hvor der er kapacitets- og ressourceproblemer. Den fri tilgængelighed skal gælde for
4 alle - lige adgang - og understøttes af at være vederlagsfri for patienten. Kontinuitet Kontinuitet opstår når tilknytningen mellem læge og patient har en vis varighed. Betydningen heraf opstår især i et sygdomsforløb, hvor kontinuitet giver mulighed for at udvikle et personligt forhold mellem læge og patient, der giver lægen, der giver lægen basis for at forstå patienten som en individuel person. Familieperspektivet kan føjes til. Kontinuitet betyder ikke nødvendigvis, at læge-patient mødes i alle kontakter, men at lægen påtager sig et lægeligt ansvar for patienten, og at patienten oplever lægen som en kompetent og samlende person for ens helbredsmæssige problemer. Centrale værdier i lægerollen Patientens rådgiver Patienten har ret til selv at bestemme og må tage ansvar for sine beslutninger. Derfor lægen patientens rådgiver. Rådgivningen sker i respekt og forståelse for patientens egne forudsætninger, holdninger og forståelse. Visitator I et kompliceret og specialiseret sundhedsvæsen er det den praktiserende læges opgave - på patientens vegne - at vurdere - og sammen med patienten at afgøre - hvor og hvornår patienten opnår den bedste behandling. Det er lægens opgave at hjælpe patienten til en optimal behandling gennem visitation til relevante specialister og specialafdelinger. Visitationsfunktionen er afgørende for at kunne skabe kontinuitet i patientens forløb. Gennem visitationsfunktionen varetager lægen samtidig en prioriteringsopgave for samfundet, der afspejler at sundhedsvæsenet er indrettet efter princippet om lavest mulige effektive omsorgsniveau. Problempåpegende Der er en lang tradition for at læger gør opmærksom på utilstrækkelige behandlingsmuligheder eller forhold, der udsætter borgerne for helbredsmæssige risici. Almen praksis har en særligt bred indsigt i sundhedsvæsenets funktion, fordi vi både modtager og henviser til andre dele af væsenet. Denne indsigt skal bruges til at arbejde for et bedre fungerende sundhedsvæsen. Det personlige ansvar for patienten Særkendet ved almen praksis er, at lægerollen i meget høj grad er knyttet til personen, og patienten knytter sig som hovedregel til en bestemt læge. I princippet kræver det ubegrænset tilgængelighed, hvilket ikke altid er foreneligt med et rimeligt arbejds- og familieliv for lægen. Det personlige ansvar for patienten i almen praksis er en væsentlig del af lægerollen og skal fastholdes gennem listeprincippet. Centrale værdier vedr. fagligheden i almen praksis Forskellighed En vis forskellighed i praktiserende lægers almenmenneskelige og faglige holdninger er et gode og giver det fri lægevalg mening. Forskelle bidrager til fleksibilitet og udvikling og til at individuelle patientbehov og ønsker kan imødekommes. Fælles er og skal være en vis basal viden og kunnen samt visse etiske principper, der anses for at være fundamentale. Bredden i den praktiserende læges arbejdsområde er enorm og fører let til særlige interesseområder og en stor forskellighed i opgaveløsningen. Samme vej leder den omfattende mængde ny viden, lægen skal tilegne sig. Særlige interesseområder kan praktiseres inden for teamet i f.eks. en kompagniskabspraksis, men faren er at helbredsperspektivet svækkes. Almen praksis bør fortsat stå for helbredsperspektivet, men nye organisationsformer, som f.eks. konsulentassistance til lægen og en fleksibel visitation, må inddrages for at imødegå defensiv medicin.
5 Høj kvalitet og forskning Den aftalemæssige status for almenpraksis som eneudbyder retfærdiggøres bedst ved at levere ydelser af høj kvalitet. Der skal stræbes imod, at levere faglig kvalitet og servicekvalitet, der er tidssvarende. Almen praksis skal selv påtage sig en aktiv rolle i at udvikle kvaliteten og evaluere kvaliteten gennem audit, patientevalueringer, efteruddannelse, forskning og videreuddannelse etc. Øget forskning inden for almen medicin vil aktivt medvirke til videreudvikling af faget og sikring af kvalitet. Forskningen bør udøves i overensstemmelse med fagets bredde og også omfatte f.eks. sundhedstjenesteforskning. Uddannelse Den enkelte læge har ansvaret for ikke at påtage sig behandling, som vedkommende med sig selv ved, at han ikke magter. Ansvaret for at lægen kan påtage sig opgaver, der - set ud fra det aktuelle indhold i specialet, opnået rutine og erfaring - er basale i hans lægegerning, påhviler derfor lægen. Dermed er lægen også ansvarlig for sin egen efteruddannelse, der er livslang, og bør tage udgangspunkt i afdækning af egne behov, som vil skifte over tid. Det er uacceptabelt, hvis lægen ikke selv sikrer den nødvendige uddannelse. Ved valg af efteruddannelse skal lægen desuden sikre sig, at tilliden til hans uafhængighed ikke sagligt kan drages i tvivl. Videregivelse af faget til næste generation kan kun ske meningsfuldt gennem væsentlig medvirkning fra faget selv. Undervisning og formidling af faget til yngre kolleger er derfor centralt og bør udøves både formelt via specialeuddannelsen og uformelt. Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Almen praksis har en naturlig interesse i at have et velfungerende samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen og spcialvæsenet. Kun samarbejde kan sikre patienten en hensigtsmæssig behandling og en oplevelse af et sammenhængende patientforløb. Opgavefordelingen mellem praksis, sygehusvæsenet, speciallæger, og andre selvstændigt behandlende sundhedspersoner kan systematiseres bedre end det er i dag. Ligeledes kan samarbejdet med den sociale sektor forbedres. Shared care, konsulentordninger, praksiskonsulentfunktioner etc. er nyttige elementer i et styrket samarbejde. Samarbejdet må ske på ligeværdige præmisser. Centrale værdier i tilrettelæggelsen af almen praksis Liberalt erhverv på kontrakt Grundstammen i tilrettelæggelsen er at almen praksis er et liberalt erhverv. Dette giver mulighed for ejerskab og dermed fri arbejdstilrettelæggelse, som værdsættes højt. I det liberale ligger også en driftsherrerisiko. De ulemper en hel fri konkurrence kan påføre lægen og et samfund, hvor sundhedsudgifter fortrinsvis er skattefinansierede, skal så vidt muligt imødegås gennem aftalesystemet mellem de praktiserende læger og det offentlige. Incitamenter Aftalesystemet med det offentlige bør bevares og indrettes så der er en fornuftig økonomi i at være alment praktiserende læge, og at almen praksis er et atraktivt alternativ til en hospitalsansættelse. Samtidig er det af værdi, at aftalen er tilrettelagt, så den både giver en vis form for økonomisk sikkerhed for begge parter og incitamenter til at tilrettelægge en kvalitets- og serviceorienteret almen praksis. God arbejdsplads Det er et gode, at den praktiserende læge selv har ansvaret for, at klinikken er en god arbejdsplads for lægen selv og lægens personale inden for de muligheder, der er til rådighed. Det særlige arbejdsgiveransvar indebærer, at lægen påtager sig at sørge for at udvikle og vedligeholde klinikpersonalets kompetence. Kollegialt teamwork Praktiserende læger påtager sig gennem aftalesystemet også et kollektivt ansvar for patientbehandlingen i almen praksis. Det er derfor af væsentlig værdi, at der kollegialt sikres et
6 teamwork mellem læger i praksis og mellem praksis indbyrdes. De demokratisk valgte kolleger, der repræsenterer standen, har et konkret ansvar for at medvirke til at overvågning af at aftalen med det offentlige overholdes. Dette ansvar skal forvaltes så det tager hensyn til den enkelte læges rettigheder, men også til standens anseelse. Samarbejdet indbyrdes skal sikre, at tilgængeligheden er størst mulig, at der sker en gensidig erfaringsudveksling og at almen praksis opleves som en troværdig samarbejdspartner. Udveksling af information Visitatorfunktionen og det særlige læge-patient-forhold i almen praksis gør det nødvendigt og hensigtsmæssigt for patienten, at den praktiserende læge modtager alle relevante informationer og afgiver information om patienten, som er relevante for de sundhedsmæssige problemstillinger. For almen praksis er det en central værdi, at udveksling af information sker på en smidig og hensigtsmæssig måde i relation til alle patientens kontakter med sundhedspersoner. Praktiserende Læge Lægehuset Lundby Bo Theilgaard Agertoften Næstved
DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5
1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs merePLO s politik på akutområdet.
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.
Læs mereBrancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereFakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.
N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereL L
L 227 Bilag 17 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 L 227 endeligt svar på spørgsmål 81 Dok nr.: 1236363 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 81 (L 227 forslag til lov om ændring
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereHøringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares
Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed
Læs mereYngre Lægers DNA og visioner
Yngre Lægers DNA og visioner FAKTA OM YNGRE LÆGER Yngre Læger er fagforening for alle læger ansat i underordnede stillinger Yngre Læger har ca. 13.000 medlemmer. Gennemsnitsalderen er ca. 37 år. 62 pct.
Læs mereKONTRAKTBILAG 1. Kravspecifikation
KONTRAKTBILAG 1 Kravspecifikation Sagsnummer.: 18/14010 Region Syddanmark Side 1 af 7 Kravspecifikation 1 Udbudsmaterialets terminologi 1.1 Mindstekrav Mindstekrav er krav, der skal opfyldes. Såfremt et
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...
Læs mereLægerne Store Torv 6 Store Torv 6 8000 Aarhus C
Lægerne Store Torv 6 Store Torv 6 8000 Aarhus C Center for Primær Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Aarhus, den 22. maj 2013. Høringssvar angående
Læs merePLO-HOVEDSTADEN. Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød. Høring af udbudsmateriale om drift af almen lægepraksis
PLO-HOVEDSTADEN Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Stockholmsgade 55 2100 København Ø Telefon 35 26 67 00 Fax 35 44 10 99 post.hpl@dadl.dk Den 15-12-2016 Sagsnr: 2016-8088/349669 Init: MaH
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereKONTRAKTBILAG 1. Kravspecifikation. Version 2 af 4. september 2017
KONTRAKTBILAG 1 Kravspecifikation Version 2 af 4. september 2017 Sagsnummer.: 17/26543 Region Syddanmark Side 1 af 9 Kravspecifikation 1 Udbudsmaterialets terminologi 1.1 Mindstekrav Mindstekrav er krav,
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereSagsnr.: 16/31069 Kontraktbilag 1 KONTRAKTBILAG 1 KUNDENS KRAVSPECIFIKATION
KONTRAKTBILAG 1 KUNDENS KRAVSPECIFIKATION Nærværende dokument indeholder Kundens krav i forhold til Leverandørens levering af Drift af almen lægepraksis i Hjerting, Esbjerg. Følgende bedes bemærket, herunder
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for Knæartrose
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-
Læs mereHøring over udkast til Lov om frikommuneforsøg
Til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til frikommuner@oim.dk 24. marts 2017 Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Dansk Erhverv har den 24. februar 2017
Læs merePrincipper for rådgivningen via de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Principper for rådgivningen via de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk
Læs mereErfaringer med udbudsklinikker, jf. Sundhedslovens 227, stk. 3-4
Til: Danske Regioner Fra: Dato: 5. marts 2018 Erfaringer med udbudsklinikker, jf. Sundhedslovens 227, stk. 3-4 Denne besvarelsen følger Danske Regioners spørgeramme til opsamling af erfaringer med regions-
Læs mereVederlagsfri fysioterapi
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar i forhold til udkast til bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget L 209 Bilag 2 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 209 Bilag 2 Offentligt mio. kr. til forskel mellem RLTN og PLO s forslag, hvillet ikke står mål med at foretage et lovindgreb. PLO bemærker, at lovforslaget vil stille
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereStrategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016
Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Klyngerne juni 2016 Region Midtjyllands Sundhedsplan Fælles ansvar for sundhed På patientens præmisser Sundhed og
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis
Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereRegion Midtjylland. Høringssvar Sundhedsplan 2013
Region Midtjylland Høringssvar Sundhedsplan 2013 Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsplan 2013. Sundhedsplanen indeholder mange gode takter mod at optimere
Læs mereNy overenskomst for almen praksis
Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereLEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereHøringssvar fra KL om lovforslag vedr. bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet og påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination
Sundheds- og Ældreministeriet sum@sum.dk cc: esl@sum.dk; anbk@sum.dk Høringssvar fra KL om lovforslag vedr. bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet og påmindelser til forældre vedrørende børnevaccination
Læs mereIndledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.
N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereSundhedsministeriet 20. maj 2013 Center for primær sundhed og forebyggelse
Sundhedsministeriet 20. maj 2013 Center for primær sundhed og forebyggelse HØRINGSSVAR Lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet Indledning
Læs mereVedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.
Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med
Læs mereTALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1415 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPPWN Koordineret med: Sagsnr.: 1805246 Dok. nr.: 680738
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereMere samarbejde, mere
Forskningssygeplejerske, Anne Bendix Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Kvalitet og Forskning Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg Mere samarbejde, mere Når sundhedsprofessionelle skaber
Læs mereAlmen praksis en vigtig aktør. Bruno Melgaard Jensen Formand PLO Årsmødet i Foreningen af Socialchefer 24. oktober 2014 1
Almen praksis en vigtig aktør 24. oktober 2014 1 Hvad er almen praksis? Familielæge/ egen læge Gatekeeper Tovholder Afslutter 90 % af alle henvendelser 24/7 i næsten hele landet! 3.600 læger 2.100 klinikker
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereSundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Primær Sundhed i Region Sjælland Att.: Praksisplanudvalget i Region Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereHøring om ændring af sundhedsloven m.v. indgreb i konflikt mellem RLTN & PLO
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Høring om ændring af sundhedsloven m.v. indgreb i konflikt mellem RLTN & PLO Usikkerhed for patienterne og bekymring for de vilkår
Læs mereStrategi for samarbejdet med almen praksis
Strategi for samarbejdet med almen praksis Med kommunernes øgede ansvar på sundhedsområdet følger også en stigende interesse i forhold til den del af sundhedsopgaven, der løftes af praksissektoren. Formålet
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsydelser
Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs merePLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen praksis
Sengepladser på offentlige sygehuse Indlæggelsestid i dage PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 8. marts 27 Sagsnr. 27-72 Aktid. 425539 PLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereUdbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler
Udbud på beskæftigelsesområdet forslag til forbedrede rammeaftaler Baggrund Baggrunden for vores henvendelse og ønske om at fremlægge forslag til nye principper for kommende udbud er erfaringer fra det
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereHøringsvar til praksisplanen
Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereHøringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19
4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt 2.1. Genindførsel af retten til frit valg af tandpleje
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Til lovforslag nr. L 227 Folketinget
Til lovforslag nr. L 227 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Læs mere