Mødereferat. Mette Kindberg (HK) Bente Sorgenfrey (FTF) Lars Qvistgaard (Djøf) Jakob Heltoft (Beskæftigelsesministeriet)

Transkript

1 Mødereferat Mødedato 11. december 2014 Deltagere Formand: Lisbeth Lollike DA: Karoline Klaksvig, Rikke Bregendahl Ørum (Dansk Erhverv Arbejdsgiver), Anders Just Pedersen (DI), Mette Møller Nielsen (Dansk Byggeri) Landbrug & Fødevarer: Charlotte Drachmann Jørgensen FA: Hans Jørgen Steffensen Lederne: Lars Andersen KL og Danske Regioner: Preben Meier Pedersen (KL), Malene Vestergaard Sørensen (Danske Regioner) Moderniseringsstyrelsen: Ida Krarup LO: Lizette Risgaard, Signe Kofoed, Ulrik Spannow (BAT-kartellet), Steffen Hansen (Dansk Metal), Inger Bolwinkel (FOA), Heidi Søsted (Serviceforbundet). FTF: Jan Kahr Akademikerne: Malene Salskov Amby NFA: Inger Schaumburg. SUM: Kåre Geil Arbejdsskadestyrelsen: Merete Roos AT: Peter Vesterheden og Nanna Møller Sekretariatet: Marianne Ho, Evy Martinussen, Line Folke, Allan Snitker, Nanna Barndorff Arbejdsmiljørådets sekretariat 17. december 2014 Ref. Sekretariatet J.nr Afbud Mette Kindberg (HK) Bente Sorgenfrey (FTF) Lars Qvistgaard (Djøf) Jakob Heltoft (Beskæftigelsesministeriet) Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet den 22. oktober Meddelelser redegørelse 5. Koordinering mellem Arbejdsmiljørådet og Offshoresikkerhedsrådet (OSR) 6. Fælles anbefalinger vedr. AMO-evalueringen 7. Arbejdstilsynets redegørelse om klagesager på arbejdsmiljøområdet i Halvårlig redegørelse om kommende regler, vejledninger og principielle drøftelser - 2. halvår Arbejdstilsynets orientering om aktuelle EU-sager 10. Eventuelt B-punkter: Sager af driftsmæssig karakter fra FU-møder 11. Årlig status for børn og unges arbejdsmiljø 2013/2014 Side 1/10

2 12. Temadrøftelse om psykisk arbejdsmiljø 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 22. oktober 2014 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 3. Meddelelser Formanden orienterede om, at ArbejdsmiljøPrisen 2014 var blevet uddelt den 27. november. Formanden oplyste, at det havde været et godt arrangement med god tilslutning, hvor sidste års workshops var blevet udskiftet med en markedsplads, der gav deltagerne mulighed for at møde de 12 nominerede arbejdspladser for at høre mere om de enkelte indsatser. Derudover fortalte formanden, at sekretariatet i år har fået bistand fra kommunikationsbureauet Advice, der har hjulpet til for at opnå en større mediedækning i forbindelse med prisuddelingen. Arbejdspladserne har også gjort en indsats for at profilere sig. Netto har blandt andet haft en stor annonce om prisen i flere af de landsdækkende aviser. Formanden fortalte yderligere, at sekretariatet vil gøre status på årets ArbejdsmiljøPris til Forretningsudvalgets møde den 14. januar Formanden rundede meddelelsen af med at sige tak til dommerkomiteen for deres indsats i forhold til prisen og til LO, DA og Arbejdstilsynet for at deltage i det afsluttende interview på dagen. KL supplerede formandens meddelelse med at fortælle, at der havde været god stemning til prisuddelingen, og at de nominerede på det kommunale og regionale område have udtrykt stor glæde over at blive nomineret. Endvidere informerede KL om, at der på dagen havde deltaget en stor gruppe sopu-elever, og at det var meget positivt, at ArbejdsmiljøPrisen også kunne være med til at skabe opmærksomhed om det gode arbejdsmiljø for unge under uddannelse. KL afsluttede med at kvittere for sekretariatets arbejde med prisuddelingen. DA kvitterede for et godt arrangement og bemærkede, at der med de nominerede arbejdspladser ikke kun er tale om arbejdspladser, der har det nemt men også om arbejdspladser, der oplever udfordringer, og som i stort omfang beskæftiger lavtlønsgrupper. Det er med til at understrege, at man som arbejdsplads kan komme langt med et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. LO kvitterede ligeledes for et godt arrangement og bemærkede derudover, at det var en god ide også at bruge prisen til at give synlighed til Videncenter for Arbejdsmiljø. LO fandt det i øvrigt positivt, at også branchearbejdsmiljørådene var repræsenteret med stande og informationsmateriale dagen igennem. Formanden henviste til Arbejdsmiljørådets møde med beskæftigelsesministeren den 2. december 2014 og bemærkede, at Arbejdsmiljørådet havde haft en god dialog med ministeren, der flere gange havde fremhævet vigtigheden af konsensus. Formanden oplyste, at elementer fra ministerens oplæg og rådets betragtninger behandles i dette års 66-redegørelse til ministeren, som var på mødets dagsorden. Formanden afsluttede med at påpege, hvordan ministeren havde bemærket, at det næste år er et valgår, og at det kan have betydning for det politiske handlerum. Side 2/10

3 LO fulgte op på formandens meddelelse med at sige, at Arbejdsmiljørådet bør holde hinanden op på rådets politiske indspil uanset valgåret og fastholde den enighed, der er i rådet. Formanden informerede om, at der som opfølgning på rådets temadrøftelse om nanomaterialer og arbejdsmiljø er blevet nedsat en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra parterne, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og NFA. Der er udarbejdet et kommissorium for arbejdsgruppen, der vil blive udsendt med orienteringsmaterialerne mandag den 15. december. Arbejdsgruppen har afholdt deres første møde den 25. november, og der er herefter planlagt tre efterfølgende møder. Formanden orienterede om, at arbejdsgruppen forventes at afgive en skriftlig afrapportering til behandling på rådsmødet den 18. marts Formanden orienterede om, at der er møde i Overvågningsudvalget om midtvejsevalueringen i forhold til 2020-målene den 27. februar 2015, hvor et udkast til den samlede midtvejsevaluering vil blive præsenteret. Efter drøftelserne i Overvågningsudvalget reviderer Arbejdstilsynet evalueringen, som udsendes til det samlede råd den 6. marts 2015 med henblik på forelæggelse på rådsmødet den 18. marts Formanden gjorde opmærksom på, at denne proces betyder, at det ikke er muligt at holde sig til den sædvanlige procedure og først behandle midtvejsevalueringen på et møde i Forretningsudvalget, før den forelægges rådet. Formanden foreslog, at den videre proces efter forelæggelsen af midtvejsevalueringen drøftes i regi af Forretningsudvalget, og at der på rådsmødet den 18. marts 2015 tages stilling til, hvad den videre proces skal være. Arbejdstilsynet oplyste, at tilsynet med aftalen om næste års finanslov har fået et fortsat økonomisk grundlag for Arbejdstilsynets arbejde i 2015 og derudover har modtaget ekstra midler til indsatsen mod social dumping. Det betyder, at der opslås 27 nye stillinger som tilsynsførende. Arbejdstilsynet gav endvidere en status for forberedelserne vedrørende en hvidbog om arbejdsmiljørådgivning, hvor Arbejdstilsynet først afholder en konference med henblik på at modtage input til hvidbogen. Konferencen afholdes den 27. januar 2015, og invitationer til at deltage i konferencen udsendes snarest. Det er forskere fra Aalborg Universitet, fra Roskilde Universitet og fra DTU, der skal forestå arbejdet med at udarbejde hvidbogen og disse vil også være til stede under konferencen. Hvidbogen forventes færdig i juni redegørelse Formanden indledte punktet med at fortælle, at 66-redegørelsen ikke som vanligt blev afgivet før sommeren, da rådet har afventet ministerens reaktion på enighedspapiret. I november nedsatte rådet en 66-arbejdsgruppe, men kort derefter modtog rådet en invitation til at mødes med den nytiltrådte beskæftigelsesminister. Forretningsudvalget besluttede på den baggrund, at dette års 66-redegørelse især skulle bruges til at samle op på rådets møde med ministeren. Formanden bemærkede desuden, at processen har været stram, og at materialet til rådsmødet derfor blev udsendt ret sent. LO oplyste, at man bakker op om det foreliggende materiale. Side 3/10

4 Peter Vesterheden anerkendte ønsket om dialog men pointerede vigtigheden af, at arbejdet med justering af indeksmodellen ikke må strande på grund af uenighed om tekniske detaljer. LO bemærkede, at det er vigtigt, at parterne også er med i maskinrummet, og at der finder en dialog sted om justeringen mellem parterne og Arbejdstilsynet. DA bemærkede, at arbejdsmarkedets parter er enige om en række forhold i relation til indeksmodellen, og den enighed er det naturligt og væsentligt at inddrage i forbindelse med arbejdet med videreudvikling af indeksmodellen. Formanden fremhævede, at der ikke er nogen, der har ønske om at sætte noget i stå, men at indeksmodellen fylder meget i enighedspapiret. Konklusion Formanden konkluderede, at redegørelsen kan sendes til ministeren 5. Koordinering mellem Arbejdsmiljørådet og Offshoresikkerhedsrådet (OSR) Formanden henviste til det notat Arbejdsmiljørådet har modtaget fra Arbejdstilsynet om snitflader mellem Arbejdsmiljørådet og Offshoresikkerhedsrådet per 1. januar I notatet foreslår Arbejdstilsynet en åben løsning for håndteringen af regelændringer, hvor det på baggrund af den enkelte sag og reglernes indhold vurderes af Arbejdstilsynet, hvilken proces der vil være hensigtsmæssig for at behandle reglerne. Formanden udtrykte, at det er vigtigt at få en god koordination mellem Arbejdsmiljørådet og Offshoresikkerhedsrådet i tilfælde med parallel lovgivning, og at Arbejdsmiljørådet i alle tilfælde, der vedrører arbejdsmiljø, fastholder sin rolle som bidragydere til regelarbejdet. Formanden bemærkede, at sekretariatet har indstillet, dels at Arbejdsmiljørådet godkender Arbejdstilsynets forslag til proces for behandling af parallelle regelsæt, dels at ordningen evalueres efter det første år i januar LO forholdt sig positivt til modellen fra Arbejdstilsynet, hvor processen vurderes fra sag til sag. Derudover lagde LO vægt på, at der kommer til at ske en koordination mellem de to råd, hvor rådene lærer hinanden godt at kende og sikrer, at beskyttelsen af de ansatte ikke mindskes på nogen af de to områder. Endvidere bemærkede LO, at notatet fra Arbejdstilsynet ikke omtaler udarbejdelsen af vejledninger, og at LO derfor tager det for givet, at Arbejdsmiljørådets nuværende praksis fastholdes. LO bakkede op om indstillingen om at evaluere modellen for koordination efter et år. DA bakkede også op om modellen foreslået af Arbejdstilsynet. DA bemærkede, at der allerede har været dialog mellem DA og Rederiforeningen, og at der er en meget forskellig kultur mellem Arbejdsmiljørådet og Offshoresikkerhedsrådet. Endvidere bemærkede DA, at det endnu ikke vides, hvor der er sammenfald mellem de to råd, og at den åbne model giver mulighed for at se, hvor der opstår et behov for koordinering. Arbejdstilsynet fulgte op på LO s bemærkning om, at notatet ikke omtaler udarbejdelsen af vejledninger og fastslog, at der ikke er aftalt nogen forandringer fra Arbejdstilsynets side. Arbejdstilsynet bemærkede samtidig, at der er opmærksomhed på ikke at ændre på forhold, der ikke alene omhandler tekniske spørgsmål. Side 4/10

5 Konklusion Formanden konkluderede, at begge indstillinger blev godkendt af Arbejdsmiljørådet. 6. Fælles anbefalinger vedr. AMO-evalueringen Formanden indledte punktet med at skitsere, hvordan rådet har nedsat en AMOarbejdsgruppe efter beskæftigelsesministerens forespørgsel til Arbejdstilsynet om at genoptage drøftelserne om AMO-evalueringen med parterne. Formanden informerede om, at den nedsatte arbejdsgruppe herefter er nået til enighed om en række fælles anbefalinger. De fælles anbefalinger forholder sig til hvordan AMO-reglerne fungerer, og giver også forslag til konkrete initiativer og ændringer. Formanden henviste derfor til hensigtsmæssigheden i at lade de fælles anbefalinger stå i stedet for rådets årlige udtalelse til ministeren, som rådet ifølge 2020-aftalen skal afgive. LO bemærkede, at man både kunne tilslutte sig anbefalingerne, samt at anbefalingerne erstatter rådets årlige udtalelse til beskæftigelsesministeren om AMO-reglerne. KL bemærkede, at de fælles anbefalinger skal efterfølges af et regelarbejde, og at man i den forbindelse også ønsker at se på andre dele af bekendtgørelsen, som ikke er adresseret i de fælles anbefalinger. LO bemærkede, at det er vigtigt, at vi får det af sted, som vi nu er nået til enighed om. Og at man derefter må se på, hvad der er behov for at drøfte nærmere. Den aktuelle proces bør ikke sættes i stå ved at begynde at inddrage yderligere forhold. DA bemærkede, at ændringer i bekendtgørelsen vil foregå i regi af et regeludvalg. Derudover er der andre forhold i anbefalingerne, bl.a. relateret til de supplerende uddannelser osv., der ligger i regi af rådet, og som rådet kan gå direkte i gang med. KL bemærkede igen, at der er forhold, som der er behov for at drøfte yderligere, og at dette eksempelvis kunne foregå i et regeludvalg. Lederne bemærkede, at det var positivt, at man har kunnet holde fast i den oprindelige aftale. BAT-kartellet bemærkede, at man kunne tilslutte sig anbefalingerne. Videre udtrykte BATkartellet overraskelse over KL s udmelding om, at et eventuelt regelarbejde også skulle inddrage andre forhold. I så tilfælde ønsker BAT-kartellet også at byde ind. LO foreslog, at det i brevet til ministeren bør fremgå, at det var den tidligere beskæftigelsesminister, der indkaldte parterne til at drøfte AMO-evalueringen igen, og at Arbejdstilsynet stod for forhandlingerne. LO bemærkede, at det desuden er vigtigt, at det fremgår, at det er Arbejdsmiljørådet, der har besluttet de fælles anbefalinger, og at de afspejler rådets enighed. DA foreslog, at man undlod at referere til ministeren som tidligere. På baggrund af drøftelserne ændres teksten i ministerbrevets 2. og 3. afsnit til følgende: Side 5/10

6 I 2013 blev reglerne for samarbejde om sikkerhed og sundhed evalueret. Beskæftigelsesministeren bad Arbejdstilsynet om at indkalde arbejdsmarkedets parter til en drøftelse om evalueringen med henblik på at komme med anbefalinger til, hvilke initiativer der kan igangsættes på baggrund af evalueringen. På baggrund af drøftelsen nåede parterne til enighed om en række anbefalinger, der med fordel kan iværksættes. Anbefalingerne fremgår af vedlagte indstilling. Efterfølgende har Arbejdsmiljørådet drøftet de fælles anbefalinger, og der var i rådet enighed om at tilslutte sig dem. De fælles anbefalinger er således at betragte som Arbejdsmiljørådets årlige udtalelse om reglerne for samarbejde om sikkerhed og sundhed. Konklusion Formanden konkluderede, at der er opbakning til de fælles anbefalinger, som de foreligger. Formanden understregede, at beslutningen kun vedrører godkendelsen af den foreliggende indstilling. Hvad der herudover skal tages op, må drøftes efterfølgende. 7. Arbejdstilsynets redegørelse om klagesager på arbejdsmiljøområdet i 2013 Formanden bemærkede, at den foreliggende redegørelse er udarbejdet ud fra rådets ønsker til indholdet og er afrundet med en oversigt over principielle sager. Formanden henviste til, at FU havde drøftet redegørelsen på mødet i november og ønsket den drøftet på rådsmøde. Endvidere har FU ønsket, at emnet klagesager sættes på et kommende rådsmøde som et udvidet orienteringspunkt, hvor formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet inviteres til at fortælle, hvordan klagenævnets afgørelser kan bidrage til at udfylde rammerne i arbejdsmiljøloven. Endvidere inviteres AT til at bidrage med et oplæg om klagesagerne. Formanden spurgte, om der var bemærkninger til den foreliggende redegørelse, og om der var tilslutning til forslaget fra FU om at invitere formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet og AT til at komme med oplæg på rådsmødet den 18. marts LO kvitterede for en god redegørelse, hvor AT i vidt omfang har imødekommet rådets ønsker. LO understregede samtidig, at der ses med stor alvor på, at der fortsat er fejl i AT s sagsbehandling, idet det kan være en trussel mod et sikkert og sundt arbejdsmiljø for lønmodtagerne. LO havde samtidig noteret sig, at der er igangsat initiativer for at forbedre sagsbehandlingen. LO håbede, at AT fremover løbende vil kunne fortælle, at der er en positiv udvikling i gang, hvor der følges op på kvaliteten i sagsbehandlingen. DA kvitterede ligeledes for en god redegørelse, hvor rådets ønsker er imødekommet og bemærkede, at dette har medført, at der nu er et materiale at arbejde videre med. DA kunne endvidere støtte op om forslaget fra FU om at invitere Arbejdsmiljøklagenævnets formand til at komme med et oplæg på et kommende rådsmøde med fokus på, hvad der var hensigten med at oprette et særligt klagenævn, hvordan dette fungerer, og hvordan formanden for klagenævnet ser sin rolle. Lederne tilsluttede sig, at der var tale om en god redegørelse samt forslaget om en tematiseret drøftelse om klagesystemet. Lederne bemærkede i den forbindelse, at der er tale om et juridisk klagenævn, der i forhold til rammeloven skal foretage en konkret vurdering af de Side 6/10

7 konkrete skøn, myndigheden har udøvet i forhold til lovgivningen. Lederne pegede på, at der i forhold til kvaliteten repareres en del undervejs i klagenævnet, men fandt det væsentligt at have opmærksomhed på, hvor langt man skal reparere, og hvornår man skal sende sagerne tilbage. I forhold til nyt afgørelseskoncept bemærkede lederne, at der er forskellige elementer: hvornår man skal klage, hvilken betydning skal det have, hvis der kommer indsigelse i forbindelse med høring vedr. de faktiske forhold. Lederne pegede i den forbindelse på, at der ophæves 20 procent af underliggende påbud, og gik ud fra, at det måtte være rådgivningspåbud. Lederne understregede, at klager er en naturlig del af arbejdsmiljøsystemet, og at det ville være betænkeligt, hvis der ikke kom klager. Det er væsentligt, at borgerne har lejlighed til at klage, hvor skønnet kan blive holdt op imod reglerne. Lederne fandt, at dette var et samlet princip, der er vigtigt at holde fast i. KL bemærkede, at der er tale om en god, fyldig og informativ redegørelse og understregede, at det er vigtigt at have opmærksomhed på, at juraen skal være i orden, når en myndighed træffer afgørelse. KL fandt i den forbindelse, at der skal være plads til at klagenævnet kan reparere på fejl og mangler, men at det samtidig kan diskuteres, hvor langt klagesagsbehandlingen bør gå for at reparere. Endelig kunne KL tilslutte sig forslaget om at invitere klagenævnsformanden og AT til et kommende rådsmøde. Konklusion Formanden konkluderede, at rådet tog AT s redegørelse om klagesager til efterretning samtidig med, at der fortsat var understreget et behov for at følge AT s arbejde med at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen. Formanden konkluderede endvidere, at der var tilslutning til at invitere Arbejdsmiljøklagenævnets formand og AT til at holde oplæg på rådsmødet den 18. marts Formanden oplyste hertil, at sekretariatet uformelt havde spurgt Arbejdsmiljøklagenævnets formand om det ønskede oplæg og fået et foreløbigt tilsagn, hvis det kunne passe med kalenderen. 8. Halvårlig redegørelse om kommende regler, vejledninger og principielle drøftelser 2. halvår 2014 Formanden bemærkede, at den halvårlige redegørelse havde været drøftet i FU, hvor der havde været enighed om, at der er behov for produktudvikling af redegørelsen. Formanden henviste til, at AT har lovet, at der i forbindelse med den næste redegørelse enten vil foreligge en redegørelse udarbejdet efter et nyt koncept eller vil blive fremlagt ideer til et kommende nyt koncept. Formanden spurgte, om der var tekstnære bemærkninger til selve redegørelsen. DA var enig i, at det foreliggende koncept ikke virkede og bemærkede, at L 82 var et af eksemplerne herpå. DA påpegede, at den halvårlige redegørelse blev indført på baggrund af ønsket om at nedlægge Vejledningsudvalget og mulighed for justeringer i forhold til regeludvalg. DA fandt det positivt, at AT nu går i tænkeboks i forhold til, hvordan der kan udvikles et mere levende produkt og understregede vigtigheden af, at rådet får denne information som et brugbart redskab. LO var enig i, at redegørelsen er et relevant initiativ, som det er vigtigt at holde fast i og som skal være brugbart. Side 7/10

8 LO efterlyste tidspunkt for den lovede status som opfølgning på ligestilling mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Endvidere bemærkede LO vedr arbejdsmiljøstrategiens initiativ 1, hvor der var lovet en status pr. 1. juli 2014, og at der er tale om en væsentlig problemstilling, som der er en forventning til vil blive husket og snart kommer et resultat på. LO kunne i øvrigt tilslutte sig bruttolisten over temadrøftelser. AT bemærkede, at det er en generel vanskelig problemstilling at melde ud om politiske initiativer i et tidligt stadie. Formanden bemærkede, at modstykket til at få tidligst mulige meldinger i redegørelsen var, at det kunne vurderes løbende, hvornår det er relevant at nedsætte regeludvalg. LO understregede, at det er væsentligt at få opbygget en gensidig tillid, hvor rådet kan få at vide, når noget er i pipelinen, så det ikke kommer alt for sent. KL bemærkede, at den hidtidige fremsendelse af redegørelsen med et brev gør, at oplysningerne hurtigt bliver historiske, og påpegede, at der er brug for en anden måde at kommunikere på, så oplysningerne ikke bliver så bagudskuende. AT oplyste, at der arbejdes på et koncept, der er mere fortløbende opdateret måske i elektronisk form, hvor det kan følges op af drøftelser om, hvad oplysningerne skal give anledning til. Formanden spurgte, om der var bemærkninger til bruttolisten over temadrøftelser, der nu var opdateret med de to forslag fra FU-mødet i november. LO var enig i indstillingen vedr. bruttolisten. DA fandt ikke grund til at skære i de foreliggende forslag til temadrøftelser, men bemærkede, at vold og forebyggelse af vold udenfor arbejdstiden måske kunne slås sammen i en temadrøftelse. Formanden henviste til, at der vedrørende emnet forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet var nogle nye initiativer: For det første var der netop blevet offentliggjort en rapport fra ekspertudvalget vedr. arbejdsskadesystemet, og der ville blive igangsat trepartsdrøftelser med udgangspunkt i rapportens anbefalinger. For det andet havde beskæftigelsesministeren netop bebudet, at der påtænkes nedsat en tænketank om seniorer. Formanden bemærkede, at senioremnet måske kunne tages op i dette lys med henblik på, at Arbejdsmiljørådet kunne spille ind i forhold til tænketanken. DA fandt det hensigtsmæssigt at afvente nedsættelsen af tænketanken og kommissoriet herfor og først derefter tage stilling til, hvordan rådet eventuelt kan spille en rolle. LO var overbevist om, at der kommer en tænketank og fandt det afgørende, at arbejdsmarkedets parter er repræsenteret heri. LO var enig i formandens betragtninger om, at rådet skal spille ind til tænketanken vedr. forebyggelse og fastholdelse. Side 8/10

9 NFA ville gerne bidrage i rådet med viden både i forhold til senioremnet og fra det europæiske Perosh-samarbejde. Endvidere ville der kunne inddrages ny viden fra et netop forsvaret Ph.d.-projekt om nye redskaber. Konklusion Formanden konkluderede, at AT s halvårlige redegørelse og oversigten over temadrøftelser kunne godkendes med de faldne bemærkninger og henviste til, at FU herefter vil foretage en prioritering af de foreliggende emner til kommende temadrøftelser i rådet. 9. Arbejdstilsynets orientering om aktuelle EU-sager Formanden bemærkede, at der var modtaget et notat fra Arbejdstilsynet, hvoraf det fremgik, at der ikke var så meget nyt i forhold til sidste halvårlige orientering. AT ville derfor ikke give en egentlig mundtlig redegørelse, men var til stede for at besvare eventuelle spørgsmål. AT oplyste supplerende, at der netop havde været møde i Det Rådgivende Udvalg. Endvidere var der 12. december møde mellem EU s beskæftigelsesministre, hvor den demografiske udfordring var sat på dagsordenen af det italienske EU-formandskab. Det var endvidere besluttet, at EU-arbejdsmiljøstrategien tages op i Ministerrådet. AT oplyste endvidere, at der i SLIC bl.a. sættes fokus på små og mellemstore virksomheder og erhvervssygdomme, idet der ikke er særlig meget viden herom på europæisk plan. FTF oplyste supplerende, at arbejdet med den rullende arbejdsplan for EU-arbejdsmiljøstrategien er lagt i hænderne på Det Rådgivende Udvalgs Strategy Group, hvor det første udkast bliver udarbejdet i en tre-personers Drafting Group hvor både FTF og DA deltager. Endvidere har Europaparlamentet besluttet at komme med en resolution om arbejdsmiljøstrategien. FTF oplyste endvidere vedr. evalueringen af arbejdsmiljødirektiverne, at Kommissionen har fået et uafhængigt konsortium til at udarbejde en evaluering af den praktiske implementering af arbejdsmiljødirektiverne i medlemslandene. Arbejdet med evalueringen understøttes af en arbejdsgruppe, hvor FTF er medlem. Den færdige evalueringsrapport vil blive overdraget til Kommissionen primo juli Herefter fremlægger Kommissionen en rapport om, hvad der er behov for af opdatering, justering og forenkling og det konkrete arbejde med ændring af lovgivningen vil kunne påbegyndes i FTF oplyste, at der tegner sig et billede af, at der er flere forhold, der skal diskuteres, fx hvordan strukturen skal være, og hvordan det sikres, at direktiverne bevarer deres relevans, hvordan EU skal håndtere de store risici på psyk- og MSD-området, og hvordan kemikalieområdet skal håndteres. FTF oplyste endvidere, at det er besluttet at nedsætte et nyt udvalg, der skal hjælpe Kommissionen med at udarbejde et overvågnings- og informationssystem til at registrere fremdriften i de nationale arbejdsmiljøstrategier. FTF oplyste, at der i forbindelse med etableringen af den nye EU-Kommission er ændret på grænsedragningen mellem de enkelte generaldirektorater, og i den forbindelse er erhvervs- Side 9/10

10 skoleområdet flyttet til Generaldirektoratet for Beskæftigelse. Det betyder samtidig, at erhvervsuddannelsesagenturet CEDEFOB er overført til beskæftigelsesområdet. Endelig oplyste FTF, at Kommissionen har meddelt, at de nye vedtægter for de tre agenturer med partsammensatte bestyrelser (OSHA, EUROFOUND og CEDEFOB) fremlægges samtidig. Konklusion Formanden takkede for orienteringen. 10. Eventuelt Ingen bemærkninger B-punkter: Sager af driftsmæssig karakter 11. Årlig status for børn og unges arbejdsmiljø 2013/2014 Der blev på rådsmødet uddelt en såkaldt pixi-udgave af den årlige status for børn og unges arbejdsmiljø 2013/2014, som sekretariatet har udarbejdet til brug for hjemmesiden, og som vil kunne rekvireres i sekretariatet i trykt form til uddeling. 12. Temadrøftelse om psykisk arbejdsmiljø Temadrøftelsen refereres ikke. Side 10/10