Slægtshistorisk oversigt

Transkript

1 Slægtshistorisk oversigt over den fra Baron CORNELIUS THIJSSEN-ANCKARSTIERNA Friherre til Ousbyholm, Herre til Knutstorp, Admiralgeneralløjtnant ved den svenske flåde, nedstammende svenske og danske slægt: ANKERSTJERNE udarbejdet i årene af Ove Ankerstjerne Bertelsen redigeret af Jette Ankerstjerne (datter af Ove) Eftertryk uden min tilladelse er forbudt Ove Ankerstjerne - Ankerstjerne Bøger Side 1

2 ANCKARSTIERNA-SLÆGTENS START Hollænderen Didrik Coneliusson Thijssen, svensk kaptajn Født: 1600 Død: 1658 Thijs Thijssen-Anckarstierna, Admiralitetskaptajn Født: 1650 Død: Gift: Anna Wibling Adlet 1688 Samuel Anckarstierna Født: Margareta Elisabeth Født: Cornelius Thijssen-Anckarstierna, friherre til Ousbyholm, admiralgeneralløjtnang Født: Død: 1714 Gift 1: Elisabeth Kröger 7 (se under Cornelius) Gift 2: Magaretha Elisabeth Sparre 7 (se under Cornelius) Adlet 1678 Peter Thijssen-Anckarstierna, admiralitetskaptajn Født: 1657 Død: 1708 Peter Anckarstierna Født:? Død:? Adlet 1688 Didrik Thijssen hollandsk søofficer Ankerstjerne slægtens egentlige stamfader hed Didrik Thijssen og var hollandsk søofficer. Han blev født omkring år 1600 i Middelburg i den hollandske provins Zeeland. Kendskabet til denne mand er temmelig ringe, men ifølge den Svenska adelns Ättertaflor udarbejdet (af den svenske grev G. Anreps) i 1858 skulle Didrik Thijssen være hvervet til den svenske flåde og udnævnt til kaptajn i Tilfældet ville, at denne mand kom til at kæmpe mod den hollandske flåde, da hollænderne hjalp danskerne med at undsætte København i det berømte søslag på Øresund (under Christian den fjerde) den 29. oktober Didrik Thijssen blev ved denne lejlighed skudt i det ene ben, hvorefter han ikke mere kunne tage aktiv del i krigen mellem Danmark og Sverige. Da han i 1658 døde i Stockholm efterlod han sig 3 sønner: Thijs (5 år) Cornelius (3 år) Peter (1 år) Det er disse 3 sønner, der senere adles ved navnet: Anckarstierna under kong Karl den elvte af Sverige. Den skånske krig Det var i , da den skånske krig hærgede (mellem kong Karl den elvte af Sverige og kong Christian den femte af Danmark) at man udkæmpede de slag om Skåne (hvor Niels Juul blev berømt) og hvor vi mistede Skåne, Halland og Blekinge for stedse. Side 2

3 I lighed med den franske kong Ludvig den fjortende søgte enevoldskongerne kong Karl den elvte og Christian den femte at udvikle og befæste den uindskrænkede kongemagt fuldstændig. Også her skulle kongen af Sverige være omgivet af et glimrende hof og støtte sig til en rig og begunstiget men underdanig adel. Som modvægt til den gamle og danskvenlige adel (i Skåne, Halland og Blekinge), som ikke længere besad den svenske konges tillid, stiftedes en ny adel bestående af officerer fra hær og flåde, bestående lensadel, der under titel af grever og baroner udstyredes med store privilegier. De 3 sønner bliver adlet Under disse forhold er det, at den hollandske kaptajn s tre sønner bliver adlede. Af disse tre sønner blev Cornelius Thijssen-Anckarstierna den, der nåede højest på rangstigen, idet han endte sine dage, som én af Karl den Tolvtes mest betroede mænd, med titel af Admiralsgeneralløjtnant, Friherre til Ousbyholm i Hörby sogn, samt Herre til Knutstorp i Kågeröd len (sogn) i Skåne. Cornelius Anckarstierna får den søn, som er den, der efter grundige undersøgelser i Landsarkiverne i Viborg og Købehavn, må være den danske slægts Ankerstjerne s stamfader. Denne søn er Johan Gustav og han får én søn af andet ægteskab, som man ikke kender dødsdato for. Han er Admiralitetskaptajn og den danske søn Johan Martin har en far, der dør, da han er 2 år gammel. Denne far skulle være en svensk admiral, der har forladt Sverige. Det er årsagen til, at han ikke kan findes i adelskalenderen i Sverige. Johan Gustav s første kone dør i Da er Johan Gustav 39 år gammel. Derfor er det sandsynlig, at han finder sig en anden kvinde at gifte sig med. Måske er det korrekt, at han har været på Malaga. Det kan netop være årsagen til, at han finder en fransk komtesse i København. (Jette Ankerstjerne red.) Ove Ankerstjerne s argumentation for denne påstand følger efterhånden, som slægtshistorien kommer vores egen tid nærmere, men der er dog grund til her at anføre, at de nulevende slægtninge ikke kan have så megen interesse i Thijs og Peter s slægt, da begge grene for længst er uddøde i Sverige. Der er beviseligt ikke slægtninge fra Cornelius brødre i Danmark. Der henvises til den svenske G. Anreps adelstavle (udarbejdet 115 år efter krigen): Svenska adlens Ättertaflor, der kan lånes på Statsbibioteket i Århus (År 1940). Cornelius Thijssen-Anckarstierna Cornelius Thijssen-Anckarstierna, Friherre til Ousbyholm, Admiralgeneralløjtnang Født: Død: Adlet 1678 Rejste til søs Udnævnt til løjtnant Admiralitetskaptajn ved Göteborgs eskadrille Kommandør ved admiralitetet Schoutbynacht og befalende over flåden i Karlskrona Admiral Friherre til Ousbyholm i Hörby og Knutstorp i Kågeröd. Købte Knutstorp borg af Knud Thott s arvinger. Knud Thott var blevet hængt på torvet i Malmö fordi han var danskvenlig. Første ægteskab med Elisabeth Kröger i alt 7 børn: Didrik Anckarstierna, Herre til Knutstorp, Schoutbynacht Født: Død: Gift: Barbro Dorotea Gyllenstedt Side 3

4 Døde barnløs var ældste søn og meget kendt. Overløjtnant ved admiralitetet Admiralitetskaptajn Schoutbynacht Døde ved en skibsbrand ved Gotland Begravet i admiralitetskirken, hvor has våben blev sat op. Han var en veluddannet og begavet musiker. Disputerede på latin. Hans Anckarstierna, herre til Knutstorp, Viceadmiral, Scoutbynacht Født: Død: Gift: Anna Maria Cronacker Byggede Knutstorp slot op efter branden påsat af danskere (under Cornelius Anckarstierna). Underløjtnant ved admiralitetet Admiralitetskaptajn Viceadmiral Direktør for generalkommisariatet i Karlskrona Hans ejede Knutstorp fra 1724, hvorefter han solgte borgen til överstehøjtnant Otto Frederik von Schwerin. Han havde været gift med Claes Anckarstierna, som døde Døde barnløs Lovisa Anckarstierna Født: Død: Gift: Niels Ehrenskjold Gustav og Carl Anckarstierna Født: 1682 Død: tvillinger døde som spæde Johan Gustav Anckarstierna, Admiralitetskaptajn (dødsdag ukendt) 1745 (?) Efterkommere se under Johan Gustav Anckarstierne senere. Andet ægteskab med Margretha Elisabeth Sparre i alt 7 børn: Carl Anckarstierna Født: 1690 Død: samme år Gustav Anckarstierna Født: Død: samme år Axel Anckarstierna Født: Død: død 4 år gammel Claes Anckarstierna, Ritmester Gift: Emerentia Beata Skytte af Sätra Født: Død: Claes var meget kendt og ikke søofficer kan derfor ikke være stamfader til den danske slægt. Rytter ved livregimentet til hest Kvartermester samme sted Løjtnant Rytter mester ved Nörra Skånske Kavalleriregiment Cornelius Didrik Anckarstierna, kornet Født: Død: Ugift Volontør 1736 ved Norra Skånska kavaleriregiment. Derefter ved artilleriregiment i Kristianstad. Kornet Niels Henrik Anckarstierna, løjtnant Født: Død: efter 1753 Gift: Ulrika Eleonora Laurin Fænrik ved kronprinsens regiment. Løjtant i 1753, hvor han blev afskediget. (benævnes som den sidste af slægten) Emerentia Sofia Anckarstierna Født: Død:? Gustav Adolf Anckarstierna Født: 1698 Død: 1702, død 4 år gammel Cornelius var gift to gange, første gang med Elisabeth Kröger, datter af skræddermester Kröger i Lübeck, og en søster til viceadmiral Otto Kröger, der blev adlet med navnet Söstierna. Ægteparret fik 7 børn, hvoraf de 6 var drenge. 3 af disse drenge døde som små. Tilbage var Didrik, Hans og Johan Gustav. Side 4

5 Cornelius Anckarstierna blev gift anden gang med Friherreinden Margretha Elisabeth Sparre, datter af Admiral, Friherre Gustaf Adolf Sparre. I dette ægteskab var der 5 børn. Cornelius er Friherre til Ousbyholm, herre til Knutstorp, fødtes den i Stockholm. Ousbyholm slot Johan Gustav (søn af Margretha Elisabeth Sparre) må være den, der i København bliver gift med en fransk Komtesse Louise, og som får sønnen Johan Martin. Han er den, som må være den danske slægt Ankerstjernes stamfader. Knutstorp borg Bygget Brændte voldsomt i Danske krigere satte ild til slottet. Det brændte igen i Side 5

6 En strålende karriere for Cornelius Anckarstierna Ifølge Boethius: Svensk biografisk leksikon har Cornelius Anckarstierna gennemløbet en strålende karriere. Her følger et citat fra det svenske leksikon: Som søn af en søofficer og selv den mellemste af tre brødre, som alle vandt adelskab og udmærkelse i den svenske flåde, tilhørte Anckarstierna formodentligt samme slægt, som den hollandsk-svenske Admiral Mårten Thyssen Anckarhjælm, hans fader indvandrede i hvert fald også med den i Nederlandene hvervede flåde. Cornelius Anckarstierna blev Kaptajn 22. april 1676; Kommandør i 1677, Major 10. april 1678; adlet 26. oktober 1678; Schoutbynacht i febr 1680, (denne titel var han den første, der fik); Viceadmiral 9. marts 1683; Admiral 26. januar 1692; friherre 27. januar 1692; fik sin afsked med Admiralgeneralløjtnants titel, som lå i rang med præsidenten i vice-marskal-tribunatet, den 29. december 1712; død på Knutstorp Han skal have været en forvoven søhelt, især i krigen mellem Danmark og Sverige Da han, under slaget ved Møen 1677, efter en tapper strid, mod en flerdobbelt overmagt, indså det unyttige i fortsat modstand, lod han selv skyde nogle kanonskud gennem båden, og overgav den derpå til fjenden. Skibet var da så medtaget, at danskerne kun kunde redde stykgods, takling og sejl. Under og efter krigen fortsattes hans avancement op til admiralværdigheden, hvilken han nåede 1692, andre vidnesbyrd om påskønnelsen af hans fortjenester, udgjorde adelskabet 1678 og friherreværdigheden Ved store organisationsarbejder i Karlskrona, stod han ved Hans Wachtmeisters side, som en af dennes vigtigste medhjælpere. Da den store nordiske krig brød ud ( ), var han selvskreven som rådgiver, (Karl den Tolvte); således var han Hans Wachtmeisters nærmeste mand, ved landstigningen ved Humlebæk på Sjælland, 25. juli 1700, ved hvilken lejlighed, København blev så stærkt truet, at den danske konge, Frederik den Fjerde, skyndsomst sluttede fred (Travendal 1700). I Sveriges fortsatte krig, med Czar Peter den Store, havde han, i oktober samme år, befalingen over den flåde, der overførte Karl den Tolvte til Livland. Befæstelsen af Retusåri (Finland) og skabelsen af en russisk flåde dér gav ham en ny opgave ved den svenske sømagt. Året 1705 sendtes, som sædvanlig, en eskadre til den finske bugt, men dens styrke øgedes og befalingen overlodes Anckarstierna. Dennes opgave var, at opretholde handelsblokaden, samt frem for alt søge at hindre de nye russiske anlæg. Anckarstierna tog i Reval, 400 mand ombord, af Generalmajor Schlippenbacks tropper og skaffede sig, på Björkö lettere både til et landstigningsforsøg, men en tilkaldt forstærkning på 1000 mand. Ved ankomsten til Retusåri fandt Anckarstierna, fjendens flåde uangribelig fra søen, dækket som den var, bagved bomme, der var udlagt mellem det på en holm liggende fort Kronstadt, og øen. Selv om Anckarstierna, til en landstigning, kun havde 850 mand, besluttede han dog at vove forsøget den 7. juni Under skydningen fra fartøjernes kanoner nåede nogle både land, mens andre stødte på grund, de landstigende soldater kastedes tilbage ud i vandet, og da de søgte redning i andre både, kæntrede disse. Tabene var dog denne gang små. Side 6

7 Imidlertid lykkedes det Anckarstierna at få yderligere 1000 mand af General-major Schippenback under øverste befaling. Efter at man atter forgæves havde søgt hjælp hos Maydell, foretoges 15. juli 1705, et nyt landgangsforsøg. Bådene nåede i. god orden grundt vand, soldaterne steg ud og begyndte stormen mod land, men blev afbrudt af en ikke observeret rende, mellem sandrevlen og stranden. Ved drukning eller ved den forstærkede ild fra fjenden, omkom de tapre svenskere. Efter denne modgang, opgav man forsøget, at tilintetgøre den ny russiske orlogshavn og flåde, og anvendte overmagten til søs til at holde fjendens fartøjer indespærrede og gennemføre handelsblokaden. Anckarstierna sendtes i dette ærinde årlig, fra til de finske farvande, og det lykkedes i almindelighed at gennemføre aktionen, undtagen 1708, da hans flåde opholdtes af modvind ved Reval. I dette år kunne Czar Peter hærge på de finske kyster. Andre betydningsfulde krigshændelser forekom ikke. Den mest bemærkelsesværdige var en lykkelig gennemført landgang på Ingenmandslandskysten Af G. Anreps adelstavler fremgår det, at Cornelius Anckarstierna døde på Knutstorp slot den 21. april I kirken i Kågeröd er der en mindetavle over Cornelius med fødsels- og dødsår samt våbenskjold. Billeder og tekst er indsat af Jette Ankerstjerne ( ). Våbenskjoldet indeholder anker og stjerne, som symbol på navnet. Skibet blev sænket ved at skyde et par kanonkugler igennem båden. Det gjorde Cornelius for at sikre, at danskerne ikke kunne få fat i fartøjet. Det er historien bag dette våbenskjold. Mindesmærket er opsat i et sideskib i Kågeröd kirke i Sydskåne og er et nationalt klenodie. Side 7

8 Der er barsk detalje ved dette mindesmærke for Cornelius, at den øverste stjerne er en morgenstjerne. Et sandt mordvåben. Der er tale om et fantastisk udført træskærer arbejde, som jeg ikke tror det er muligt at udføre på samme måde i dag. Det er svært at kapere indtil man tænker på, at vi er 290 år tilbage i tiden. De mange børn og kvinder, der dør tidligt viser, at det var en langt vanskeligere tid at leve i. Hjelmene er sirligt udført med mange detaljer. De har en størrelse, så man kan forestille sig et hoved for 300 år siden kunne være indeni. Det svarer næsten til naturlig størrelse. Sverige er meget stolte af dette monument og farverne er derfor blåt og guld. Der er tale om et fantastisk træskærer arbejde, hvor der er utroligt mange detaljer. Så kan man så tænke sit om selve udseendet. Det er der meget blandede meninger om. Forståeligt nok! Side 8

9 Teksten på denne del af mindetavlen er: Kongelige Maistæt, Til Sverige Troman Admiral General Løjtnant Højvelborne Herre Cornelius Anckarstierna Friherre og Herre til Knutstorp. Født i Stockholm 2. Juni 1655 og Død på Knutstorp Den 21. Juni 1714 De 2 rosetter i siden af dette mindesmærke er næste 40 cm i dybden. Det er et formidabelt træskærer arbejde, som jeg ikke har set magen til nogen steder. Rosetterne illuderer blomster eller måske bølger. Det er svært at afgøre. Resten af detaljerne er power for magt. Det er alle former for våben og dele til brug for våben. Jo, han var en magtfuld herre denne Cornelius Anckarstierna. I Karlskrona er der en mindetavle for en anden af Anckarstierna brødrene. I Halmstad er der ligeledes mindetavler for Cornelius Anckarstierna. Side 9

10 Knutstorp borg Det kan have interesse at undersøge denne borg s historie: Ifølge historiske optegnelser over svenske slotte og herregårde, er Knutstorp slots første kendte ejer, Ridderen Petrus Niclason Kyring, som døde en broder til Ærkebiskoppen i Lund. Slottet har været i Tyge Brahe-familiens eje fra 1572 til 1661, da hans søn Sten Brahe overlod det til Knud Thott (Herre til Gaunö), som under Karl den Elvtes krig med Danmark, flygtede hertil. Til straf herfor inddroges godset under staten og Thott halshuggedes på torvet i Malmö. I 1704 solgtes godset til den svenske Admiral, Friherre Cornelius Anckarstierna for Daler Sølvmønt. Cornelius Anckarstierna s enke, Margaret Elisabeth Sparre, var Knutstorps ejerinde indtil gården indløstes af hendes stedsøn, Admiral Hans Anckarstierna. Ved slottet står der følgende tavle ved den lange indkørsel til borgen: Knutstorps borg Knutstorp er kendt som såsom Sätesgård siden 1300-tallet. År 1551 opførte Tyko Brahes fader borgen, som dengang bestod af fire længer med indbygget borggård. Bygningen var omgivet af vand og havde vindebro mod sydøst. Efter krigen i 1670-erne stod borgen øde og sønderskudt indtil år 1726, hvor dens ejer Hans Anckarstierna lod den nordlige del nedrive og istandsatte de øvrige 3 længer. År 1843 lod grev Claes Wachtmeister området rundt om borgen tørlægge og i 1843 renoveredes bygningen igen /enl.ritm af prof. Brusius/ Godsets mest kendte ejer er astronomen Tyko Brahe, som blev født på Knutstorp år Han fortsatte desuden sin forskning på øen Hven, som han fik i forvaring af den danske konge. Øvrige ejere til Knutstorp har været medlemmer af slægten Thott, Ankerstjerna, Cronhjelm m.fl. Siden år 1771 har godset tilhørt slægten Wachtmeister. Det samme ejes i dag af Rütger og Arvid Wachtmeister. År 1945 blev det kendte fuldblodsstutteri nedlagt. For nærværende drives skov-, savværks- og landbrugsvirksomhed m.m. Stenpladerne på begge sider af porten er mindetavler over borgens opførsel år 1551 samt restaureringen år Stenen på borggården er formodentlig en slibesten til brug for stenøkser. Tunnel til venstre for indkørslen er en passage for flugt eller en kloaktunnel. År 1956 hærgedes borgen af en heftig brand. Senere genopførtes flyglar revs og den tilbageværende huskrop fremstår i dag i samme form, som i midten af 1500-tallet. VI ER TAKNEMMELIG HVIS PRIVATLIVETS FRED RESPEKTERES! Jeg er i tvivl om, hvad flyglar revs betyder. Måske kan andre oversætte det for mig (Jette A.) Side 10

11 Cornelius var endvidere Friherre til Ousbyholm, der ligger ved Ringsjöens sydøstlige bred, lige ved den lille Hörby Å s udløb og har en særdeles tiltalende beliggenhed, omgivet som det er, af vakre parker og skove. Ejendommen omfattede Sæteriet samt Råbygård og Ousbyholrns vandmølle, desuden Saxtorp herregård og Brunstorp gård i Lyby sogn. Ialt blev hele ejendommen takseret i 1905 til kr. (Hvem der har overtaget disse gårde og godser, står hen i det uvisse). Thijs Thijssen-Anckarstierna Thij Thijssen-Anckarstierna, Admiralitetskaptajn Født: 1650 Død: Gift: Anna Wibling Adlet Gik i hollandsk søtjeneste Admiralitetskaptajn Døde på orlogskibet Svan udenfor Riga. Liget blev ført hjem under megen prompt og pragt. Er begravet på Hörby Kyrka, Malmø. Våbenskjold er opsat i den kirke. Samuel Anckarstierna, herre til Gullaskruv og Orranæs, Generalmajor Født: Død: Volontør ved admiralitetet Rejser udenlands Tages til fange i Frankrig. Tilbage i Sverige udnævnes til overløjtnant Major fra Øverste og kommandant ved Kalmar slot Generalmajor Pensionist Ingen af Samuels børn kan være fader til den i København år 1743 fødte Unggreve kaldet: Johan Martin Ankerstjerna, der er den danske slægt: Ankerstjerne s stamfader og som ifølge Randers Folketællingsliste i 1801 er 58 år gammel og i 1788 er gift med Anne Pedersdatter Winther. Gift 1: Catharina Eleonora Rehbinder Thijs Reinhold Anckarstierna, Født: Død: samme år Hedvig Eleonora Anckarstierna Født: Død: Fromhold Cornelius Anckarstierna, kaptajnløjtnant Født: Død: Barnløs. Volontør ved Småland s kavaleri regiment Underofficer er han på skibet Sverige, som går ned udenfor Cadiz og kom efter tre døgn halvnøgen på et vrag i land Løjtnant Kaptajnløjtnant. Var meget kendt. Hans Gustav Anckarstierna Født: Død: samme år Samuel Didrik Anckarstierna, Sergent Født: Død: 1741 Anna Catharina Anckarstierna Født: Død: Joachim Carl Anckarstierna Født: Død: 1728 død 1 år gammel. Gift 2: Gustava Johanna Von Psilander Inga Eleonora Anckarstierna Født: Død: Hedvig Gustava Anckarstierna Født: Død: Side 11

12 Gustav Reinhold Anckarstierna, Kaptajn Født: Død: Gift: Anna Sofia Siöstierna Gustava Elisabeth Anckarstierna Født: Død: 1972 Charlotta Regina Anckarstierna Født: Død: Samuel Aron Anckarstierna, Fændrik Født: Død: 1825 (Benævnes som den sidste af denne slægt) Peter Hans Anckarstierna Født: Død: år gammel Elisabeth Charlotta Anckarstierna Født: Død: Sofia Maria Anckarstierna Født: Død: Carl Jean Anckarstierna, Løjtnant Født: Død: Døde barnløs. Da Johan Martin Ankerstjerne er registreret ved Folketælling i Randers i 1801, som 58 år gammel, så er han født i Han er 2 år, da hans far dør af kolera. Altså dør hans far i Carl Jean er født i 1737 og Johan Martin er født i Det udelukker Carl Jean som far til Johan Martin Ankerstjerne. Desuden har Ove Ankerstjerne en optegnelse over, at Carl Jean døde barnløs. Der er heller ingen oplysning om ægtefælle. Komtesse Louise dør i Da er Johan Martin næsten 20 år og må afbryde sin uddannelse som søofficer. Lovisa Magaretta Anckarstierna Født: Død: Johanna Cornelia Anckarstierna Født: Død: Samuel Didrik Anckarstierna Født: 1742 Død: samme år Ulrika Magdalene Anckarstierna Født: Død: Margareta Elisabeth Anckarstierna Født: Død:? Peter Thijssen-Anckarstierna Peter Thijssen-Anckarstierna, Admiralitetskaptajn Født: 1657 Død: Gift: Anna Maria Assersson-Mannerfelt Adlet 1688 Rejste til søs til udlandet i Admiral i svensk tjeneste Med ved slaget i Køge bugt og Kalmarsund. Sønnen er ugift. Slægten uddør med sønnen Peter. Peter Anckarstierna, løjtnant Død: ugift Da Peter ikke var søofficer, kan han ikke være stamfader til den danske slægt. Han benævnes som den sidste af slægten på sværdsiden. Side 12

13 Lovisa Christina Anckarstierna Født: 1931 Død:? Anna Anckarstierna Født: Død:? Cornelius Thijssen-Anckarstierna s børn af 2 ægteskaber Didrik Anckarstierna Didrik Anckarstierna, Herre til Knutstorp, Schoutbynacht Født: Død: Døde barnløs var ældste søn og meget kendt I sit ægteskab med Elisabeth Kröger, havde Cornelius 7 børn. Af disse var den ældste Didrik og af hans biografi fremgår det, at han blev født den i Götaborg; han har titel af herre til Knutstorp; Admiralitetskaptajn år 1700; Schoutbynacht Døde barnløs på Gotland. Han kom ulykkelig af dage ved en skibsbrand og begravedes i Admiralitetskirken i Karlskrona, hvor hans våben opsattes. Han var velstuderet og meget musikalsk, disputerede på latin i sin officersuniform ved universitetet i Upsala med professor Elvius, til de nærværendes store forundring, samt skrev et digt på tretten sprog over Grev Stenboks sejr ved Helsingborg. Gift: Barbo Dorthea Gyllenstedt Født/døbt: ; død Hans Anckarstierna Hans Anckarstierna, herre til Knutstorp, viceadmiral Født: Død: Byggede Knutstorp slot op efter branden påsat af danskere (under Cornelius Anckarstierna) Døde barnløs Næstældste barn var Hans Anckarstierna, der ligesom sin broder var herre til Knutstorp, født ; antagen i tjeneste ved Admiralitetet 1690; Løjtnant 1697; Oberstløjtnant 1698; Admiralitetskaptajn 1700; Schoutbynacht 1715; Viceadmiral samme år, Død (barnløs) den på Knutstorp. Gift med Anna Maria Cronacher; Hun døde Under teksten om Cornelius er omtalt, at borgen Knutstorp blev skudt i brand af danskerne i krigen På væggen på Knutstorp borg er indsat 3 mindetavler for følgende familier: Tyko Brahes familien Hans Anckarstierna Wachtmeister familien Her vises en tegning af den tavle, der omhandler Hans Anckarstierna. Side 13

14 Ankerstjerne slægten ifølge Ove Ankerstjerne Tavle i sandsten på gårdspladsen på Knutstorp slot. Hans Anckarstierna gjorde sig kendt for efterverdenen ved at bygge Knutstorp borg i den skikkelse, det har nu. Ifølge inskriptionen på en stentavle, der endnu kan ses på hovedbygningens borggårdsfacade, var det Hans Anckarstierna, der i året 1726 lod slottet genopbygge. Stentavlen, der er opsat på muren til højre for den nuværende port, bærer følgende ordlyd: Anno Domini 1726 lät jag Hans Anckarstierna tillika med min kiere hustru Anna Maria Cronacker, opbygge detta hus, Som varit upbrändt sedan anno 1678 uti førra kriget Side 14 Copyright

15 Eller: ANNO DOMINI 1726 LADER JEG HANS ANCHARSTIERNA TILLIGE MED MIN KÆRE HUSTRU ANNA MARIA CRONACHER, OPBYGGGE DETTE HUS, SOM VAR UDBRÆNDT SIDEN ANNO 1678 UDI KRIGEN Lige før Hans Anckarstierna s død, år 1738 solgte han slottet til sin svigerinde - Grevinde Regina Catarina Cronhjem (død 1774), enke efter Admiralens halvbroder Claes Anckarstierna. Her overtager slægten Wachtmeister borgen Knutstorp. Familien ejer og bebor også i nutiden denne borgt (red). Efter Hans fik Cornelius og Elisabeth tvillingerne Gustav og Carl, der begge døde kort efter. Den yngste i dette ægteskab var Gustaf Adolf, der blev født 1698, og som kun blev 4 år gammel. Johan Gustav Anckarstierna Ove Ankerstjerne udelukker andre som mulig forfader til den danske slægt og kan alene finde frem til denne Johan Gustav Anckarstierna, som skulle være kommet til København og giftet sig med Johan Martin Ankerstierne s mor en fransk komtesse Louise (red). Johan Gustav Anckarstierna, admiralitetskaptajn er ikke friherre til Knutstorp borg Født: 1684 Død: (dødsdag ukendt) 1745 (?) Overløjtnant Kaptajn : Der ved man ikke om han er i live. Hvis han er taget til Danmark for 291 år siden, så kan kommunikationen være så ringe, at de kan tro, at han er død på Malaga og uden arvinger. Han kan jo være død på Malaga, men har nået at gifte sig med den franske komtesse og fået en søn 2 år før han selv dør. Første ægteskab Hedvig Silfvercrantz, Født: Død: 1723, da Johan Gustav var 39 år gammel. Gift: 1713 Barnløs Andet ægteskab Komtesse Louise, måske da Johan Gustav var i København. Johan Martin Ankerstjerne, Unggreven, tømmermandssvend i Randers Født: i København 1743 Død: 1745 Martinus Ankerstjerne, bødkermester i Randers Johan Ankerstjerne, bagermester i Assentoft Flere børn Pvinter Ankerstjerne, Fabrikant i København Barnløs Gustav Ankerstjerne, Bødkermester, Trangstræde, Randers 3 børn Martinus Ankerstjerne, Bødkermester, Storegade, Randers Morfar til Ove Ankerstjerne Marie Ankerstjerne Gift: Frederiksen Side 15

16 6 børn Anna Ankerstjerne Gift: Nielsen børn Mathilde Ankerstjerne Gift: Larsen Ingen børn Helene Ankerstjerne, Gift: Norup 1866 Ingen børn Martinus Ankerstjerne, bødker børn Gustav Ankerstjerne, lokomotivfører børn Andrea Margrethe Ankerstjerne, Gift: Bertelsen børn Mor til Ove Ankerstjerne Ella Ankerstjerne Bertelsen (død før 1940) Else Valborg Ankerstjerne Bertelsen gift med P. F Eriksen, Egon Ankerstjerne Bertelsen Enrico Ankerstjerne Bertelsen (død før 1940) Mylius Ankerstjerne Bertelsen (død før 1940) Anna Ankerstjerne Bertelsen (død før 1940) Eli Ankerstjerne Bertelsen Ove Ankerstjerne Bertelsen Egon, Eli, Ove og samtlige deres børn har i 1956 ret at bære navnet Ankerstjerne alene Oskar Ankerstjerne, lokomotivfører børn Louise Ankerstjerne, Gift: Arnø børn Tyra Ankerstjerne Gift: med ret til at bære navnet Ankerstjerne børn Johan Ankerstjerne, Direktør i A/S Johan Ankerstjerne selskab under Nordisk Film børn Gustav Ankerstjerne, økonom ved Randers Hospital (?) Vilhelm Ankerstjerne, købmand i Randers Side 16

17 Flere børn Johan Ankerstjerne, fabrikant i København Barnløs Gustav Ankerstjerne, købmand på Vestergrave i Randers Flere børn. Tilbage er der kun at omtale den næstyngste, Johan Gustav, der blev født 1684, og som er den eneste af samtlige voksne sønner i Cornelius s første og andet ægteskab, som ikke benævnes: til Knutstorp. Han er desuden den eneste af hele den svenske Anckarstierna slægt, alle tre grene indbefattet, der kan være stamfader til den danske slægt Ankerstjerne. Argumentationen for denne påstand fremgår dels af den vedhæftede slægtstavle, og dels af den kendsgerning, at der her i Danmark, omkring 1743, er født en Johan Martin Anckarstierna, der ifølge Randers Sct. Mortens Sogns kirkebog, blev viet i Randers den 10. januar 1788 med en pige ved navn Anne Pedersdatter Winther, med hvem han fik 2 sønner og 3 døtre. Sønnerne blev døbt Martinus og Gustav og er henholdsvis fødte den 14. april 1793 og den 14. november 1797 i Randers. Der er ingen nulevende, der bærer navnet ved almindelig arv, som ikke nedstammer fra enten den ene eller den anden af disse to sønner Slægtsoverleveringer Ifølge beretninger, som gennem flere slægtled er blevet fortalt af medlemmer, af den danske Ankerstjerne-familie, af folk, som ingen kendskab har haft til den svenske slægtstavles eksistens, skal der engang være kommet en svensk Admiral til København, hvor han er blevet gift med en fransk Komtesse Louise, der var ansat ved Christian den Sjettes, hof, som guvernante. Denne Admiral Anckarstierna skal med komtessen have fået en søn, der i Randers almindeligvis kaldtes Unggreven. Unggreven Johan Martin Ancherstierne Da denne søn, som efter, hvad der nu er konstateret, hed Johan Martin Ancherstierne, (født i København) var 2 år gammel (1745), døde hans fader Admiralen af kolera. Hans moder, der havde en veninde, som var gift med daværende politimester i Randers, fulgte denne venindes råd, og rejste til Randers, hvor hun oprettede en pogeskole (drengeskole). Hun er her blevet kaldt Grevinden, og det har været denne dames højeste ønske, at Johan Martin skulle være søofficer, ligesom faderen. Cornelius Anckarstierna søn Johan Gustav Side 17

18 Ved at sammenholde disse oplysninger med kirkebøger og slægtstavler, kommer man til det resultat, at der ikke kendes nogen Anckarstierna i Sverige, som kan være fader til Johan Martin, undtagen Cornelius søn: Johan Gustav. Johan Gustav er ifølge G. Anrep blevet gift i Sverige 1713 med Hedvig Silvercrants. Denne hustru mistede Johan Gustav i uden at have fået børn. Grev Anreps altertavler skrevet 115 år efter i 1858 Der er grund til at tro, at der må være sket en fejl i Grev Anreps (i 1858 udgivne) Ättertaflor, når han antager, at Johan Gustav er død på Malaga. Der er ingen tvivl om, at en sådan fejl kan være indløbet. Arbejdet med at samle sådanne tavler, er meget omfattende, og Anrep kender -115 år efter - kun det til Johan Gustav, at han i sit ægteskab med Hedvig Silvercrants, ingen børn har, og at han (efter hendes død) er rejst ud af landet. Man mener, at han er død på Malaga, og dødsdagen ikke kendes. Johan Gustav admiral i København? Der er da grund til at antage, at Johan Gustav på en rejse til København, har lært den unge Komtesse Louise at kende. Hvornår de er blevet gifte, er ukendt, men da de får deres søn Johan Martin, er Johan Gustav 59 år gammel. Hans første hustru (Hedvig Silvercrants) døde, da han var 39 år. Side 18

19 På det tidspunkt, da han bliver gift med Louise, (ca. 1741) er der ingen slægtninge tilbage i Sverige, hverken forældre eller søskende, undtagen en halvsøster, der er 22 år yngre end Johan Gustav. Salg af slottet Knutstorp i 1737 Knutstorp blev i år før hans ægteskab solgt til Friherreinden, Grevinde Regina Catarina Cronhjelm af Flosta, der i sit andet ægteskab var gift med Oberst Otto Frederik von Schwerin af Spantekow. I første ægteskab er hun gift med Claes Anckarstierna (en halvbroder til Johan Gustav). Johan Gustav havde muligvis ikke kontakt med den kvinde Disse mennesker har Johan Gustav muligvis ikke kendt så meget, at han har holdt dem underrettet om, hvor han opholdt sig, eller hvad han foretog sig. Komtesse Louise rejser til Randers Da Johan Gustav dør i 1745, er det derfor meget naturligt, at Louise rejser til Randers i stedet for til Sverige. Unggreven Johan Martin Ancherstierne Årsagen til, at hendes søn Johan Martin bliver tømmermandssvend i stedet for at komme på Kadetskolen, (da han havde fået sin studentereksamen), skulle være den, at hans moder dør (i 1735), da han er omkring 20 år gammel. Der er så en tømmermester, som har taget sig af ham, og han har fået interesse for faget. I 1788 bliver Johan Martin gift med gårdmandsdatteren Anne Pedersdatter Winther fra Nørre Borup ved Randers. Sammenkædning af svenske og danske oplysninger Af de undersøgelser, som Landsarkivet i Viborg har foretaget for min regning (Ove Ankerstjerne (red), fremgår det, at Johan Martins enke dør i Randers 12. juni 1842 (i en alder af 75 år). Johan Martins dødsdag kendes ikke. Derimod er han ifølge folketællingslisterne fra 1801= 58 år gammel. Side 19

20 (Han må altså have været 45 år i 1788 da han gifter sig (som ungkarl) og må således være født i Fødselsdata for Johan Gustav (født i 1684) og Unggreven i Randers Johan Martin (født i 1743), kan således dokumenteres begge veje, og sandsynligheden for det rigtige i, at det er de samme personer, er derfor til stede (red). De senere Slægtsdata Johan Martin Ankerstjerne med børn I Johan Martins ægteskab med Anne Pedersdatter Winther fik de som nævnt 5 børn, hvoraf 2 var drenge: Martinus og Gustav. (Kun de 2 drenge er taget med i slægtstavlen (red)). Johan Martin s piger blev alle gifte med: blikkenslagermester Kulhmann. bødkermester Albrecht. skomagermester Wendt. De havde flere børn. De havde også flere børn. De havde ingen børn. Martinus Ankerstjerne med børn Martinus Ankerstjerne er oldefar til Ove Ankerstjerne. Den ældste af sønnerne, Martinus Ankerstjerne, blev født den 14. april 1793; gift tre gange og havde i alt 9 børn, hvoraf kun 4 var drenge. Han døde i 1865 som bødkermester i Randers. Martinus 5 piger blev henholdsvis gift med: malermester Hansen, bagermester Hassing, drejermester Borgen, murermester Christensen, bagermester Kirkegaard. Af Martinus Ankerstjernes fire drenge var: Fra første ægteskab: Johan Ankerstjerne, den ældste. Han var bagermester i Assentoft og var af første ægteskab. Pvinter Ankerstjerne, den næstældste. Han var fabrikant af rulle og vridemaskiner i København (firmaet Ørum og Ankerstjerne). Gustav Ankerstjerne, den yngste var bødkermester, og boede i Trangstræde i Randers. Side 20

21 Martinus Ankerstjerne med børn I Martinus Ankerstjernes andet ægteskab var der kun en dreng. Martinus Ankerstjerne, som blev født den 12. januar 1835, bødkermester i Randers, gift 19. august 1857 med Andrea Katrine Kristrup, datter af overtrompeter Kristrup i Randers, og født 13. november Martinus og Andrea Katrine Ankerstjerne er farfar og farmor til Ove Ankerstjerne. Ægteparret fik 11 børn, hvoraf 4 var drenge, kunne i 1922 fejre diamantbryllup i Randers efter i 16 år at have boet i håndværkerstiftelsen. Der findes i familiens eje et smukt og velbevaret foto af dette ægtepar, taget af sønnen Johan, der var uddannet fotograf og arbejdede i København med filmreproduktion (red). I 1925 døde Martinus Ankerstjerne og 1927 døde hans hustru. De 11 børn, som alle blev gift, er i rækkefølge: Marie Frederiksen, født 1860, gift med lokomotivfører August Frederiksen, død De fik 6 børn. Anna Nielsen født 26. februar 1862, gift med lokomotivfører. De 8 børn, deraf var endnu levende (i 1940): Niels Robert Otto Rudolf. Mathilde Larsen, født 28. februar 1864, gift med vinkyper Laurits Larsen, død De fik ingen børn. Helene Norup, født 1866, enke efter direktør Norup, New York. De fik ingen børn. Martinus Ankerstjerne, bødker, født 13. oktober Gift med Dorthea Lissemann, født 23. marts 1865, død 23. november De fik 6 børn, nemlig: Santo Valborg Karla Svend Aage Otto Martinus Gerda. Side 21

22 Gustav Ankerstjerne, lokomotivfører, født 16. marts 1872, gift 2 gange. Første gang med Laura Petersen De fik 7 børn, nemlig: Johan Valdemar (død før 1940) Carl August Johan Valdemar Elly Osvald Kaj Leo Anden gang gift med Anine Kræfting. Moder til Ove Ankerstjerne Andrea Margrethe Ankerstjerne med børn Andrea Margrete blev født 7. oktober 1874, gift med A. C. Bertelsen. Han arbejdede på Centralværkstedet DSB i Aarhus. De fik 7 børn, nemlig: Ella Ankerstjerne Bertelsen (død før 1940) Else Valborg Ankerstjerne Bertelsen, gift med P. F Eriksen, Egon Ankerstjerne Bertelsen Enrico Ankerstjerne Bertelsen (død før 1940) Mylius Ankerstjerne Bertelsen (død før 1940) Anna Ankerstjerne Bertelsen (død før 1940) Eli Ankerstjerne Bertelsen Ove Ankerstjerne Bertelsen Egon, Eli, Ove og samtlige deres børn har i 1956 opnået tilladelse til at bære navnet Ankerstjerne alene (Bertelsen blev slettet). Martinus Ankerstjerne med børn - fortsat Oskar Ankerstjerne, lokomotivfører; født 28. november 1875; gift med Dagmar Jensen. 4 børn, nemlig: Børge Ragnhild Esther Kamma Louise Arnø, født 20. august 1880; gift med typograf Arnø. De fik 3 børn nemlig: Esther Tage Vagn Side 22

23 Tyra Ankerstjerne, født 28. november 1882; gift med lagerforvalter Martin Jensen. De fik 3 børn, nemlig: Svend Aage Poul Martin Marguritta (Alle 3 har ret til at bære navnet Ankerstjerne). Johan Ankerstjerne, direktør, født 17. januar 1884, stifter af A/S filmreproduktion JOHAN ANKERSTJERNE, gift med Anna Knudsen. De fik 2 børn: Ellen Ankerstjerne (førte firmaet videre) Johan Valdemar Ankerstjerne (død før 1940). Ove Ankerstjerne med børn Ove Ankerstjerne, arkitekt, blev gift med Dagmar Nielsen. Ove s børn er: Margit Ankerstjerne, født Hun har en søn: Niels-Ole Ankerstjerne, født Jette Ankerstjerne, født ; gift med Erik Berthelsen (ændret navn til Ankerstjerne i 1978). De har 2 piger: Britta Ankerstjerne, født Karin Ankerstjerne, født Ove Ankerstjerne er død 6. maj Dagmar Ankerstjerne er død 14. august Hermed ophører omtalen af denne gren af slægten, som begyndte med Unggreven Johan Martins søn Martinus. En stor del af sidstnævnte generations børn har nu selv fået børn, og det står dem frit selv at forsætte slægtstavlen. Gustav Ankerstjerne med børn Den anden af Unggreven Johan Martin s sønner Gustav Ankerstjerne, blev født 14. november 1797, var skræddermester og blev senere økonom ved Randers hospital. Gustav var gift med Side 23

24 De fik 5 børn, hvoraf 2 var piger: Anna gift med købmand Berg Mathilde Ankerstjerne. Af drengene var der: Johan Ankerstjerne købmand, født 13. april 1835 død ugift 07. januar 1913 begravet 13. januar 1913 Etatsråd; kommandør af Dannebrog; stifter af Etatsråd, købmand J. Ankerstjerne og Søster Mathilde Ankerstjernes legater, Randers. Ved 25 året for hans død, skrev Randers Amtsavis, i januar måned 1938 følgende: Det er i denne måned 25 år siden, den store Randers købmand, J. Ankerstjerne afgik ved døden. Ankerstjerne, der er født i 1835, drev, som i hvert fald den ældre generation bekendt, i de sidste år i forrige århundrede en stor handelsvirksomhed i Randers, navnlig med eksport af landbrugsartikler og med korn og foderstoffer og han havde endvidere store interesser i flere skibe i søen. Han hørte helt og holdent til sin periodes foregangsmænd, hvis fremtrædende egenskaber var praktisk sans, rolig beregning og klog forudseenhed og han forstod fuldt ud at udnytte de muligheder som telegraf, dampskibe og jernbaner skabte for datidens storhandel. I sin glansperiode var han ubestridelig den største købmand i Randers og hans indflydelse både udadtil og indadtil var meget vægtig. Stillede han sig skeptisk overfor en idé, var det meget vanskeligt at få den gennemført, på trods af hans magtstilling i handel, landbrug, bankvæsen, byggefag eller i bystyret, men vandt en sag hans bifald, var han til gengæld rede til at vove både pels og penge uden hensyn til, om det gjaldt ham selv eller andre. Som enhver stormand var han meget omdiskuteret og det gamle ord om profeten i sit eget land gjaldt også for ham. Det er blevet sagt, at han var egenrådig og ikke tålte nogen ligemand, men der er også givet ham et helt andet skudsmål og folk, der stod ham nær og havde de bedste betingelser for at bedømme hans færd, kendte ham som en god kollega og som en god borger i sin by. Der er ingen tvivl om, at han både var og også gerne ville være en god mand, når det drejede sig om byens velfærd, som havde hans nøgterne interesse og han tåler fuldt ud sammenligning med samtidens matadorer i andre danske byer. Side 24

25 Han var beskeden, nøjsom og sparsommelig, men ingenlunde gerrig eller blot påholdende. Han var vidtskuende nok til at se en ny tids ideer blive indvarslet ved århundredskiftet og lod andre overtage føringen. Hans forretning opretholdtes i de senere år, alene for traditionens skyld og af hensyn til sine gamle funktionærer og arbejdere, som han, - set med datidens indstilling - altid havde været en god arbejdsgiver for. Tallet 13 sagdes at være hans lykketal. Han var født den 13., hans telefon havde nr. 13 (han blev begravet den 13. januar 1913 og efterlod sig en formue på 13 millioner - (efter sigende (indføjet af Ove Ankerstjerne Bertelsen)), men nogen særlig forkærlighed har han næppe haft for dette tal og enhver tanke om overtro kan sikkert udelukkes. Ankerstjerne kendte personligt en masse mennesker, ikke alene blandt sine forbindelser og i kundekredse, men også blandt byens borgere og blandt småkårsfolk, og selv børnene på gaden, havde hans interesse. Han var ugift og levede meget stille og de sidste år tilbragte han i en rullestol i sit hjem på Storegade, plejet af en gammel ven og pårørende. Han var og blev til daglig kaldt Etatsråden og desuden var han kommandør af Dannebrog og Dannebrogsmand. Han døde den 7. januar 1913 og byens borgere og hans mange venner, fulgte ham til hans hvilested. Til sine kolleger og deres enker byggede han alderdomshjemmet MERKUR og skænkede dem flere store pengegaver. Sin millionformue testamenterede han i legater til trængende i Randers. Et beskedent kors på et gravsted, på østre kirkegård fortæller, hvor han ligger begravet Vilhelm Ankerstjerne med børn Etatsråden havde en ældre broder, Vilhelm Ankerstjerne, der også var købmand og som på en måde var med i hans foretagende. Etatsrådens yngre broder, var Gustav Ankerstjerne, som var købmand på Vestergrave i Randers. Ud fra disse 2 brødre er der flere børn, men der savnes kendskab til disse. Side 25

26 Dette materiale er udarbejdet af: Ove Ankerstjerne År 1940 Efterskrift Datteren Jette Ankerstjerne har derefter indsat slægtsoversigt og foretaget en gennemgang af database, som Henrik Bjerre Sørensen har udarbejdet. Der er ikke enighed om link til den svenske slægt, men da Carl Jean Anckarstierne var løjtnant og døde barnløs i 1762 så er det vanskeligt at se, at det kan være denne admiral, som er kommet til København og har giftet sig med komtesse Louise. Da G. Anrep har skrevet sin adelstavle 115 år efter Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge, så kan det tænkes, at det er dér, der mangler korrekt information. G. Anreps s notat siger, at han døde på Malaga. Det kunne jo være, at han var rejst til Danmark, hvor denne admiral fik en søn med komtesse Louise. Der er noteret, at Johan Gustav ikke er friherre til Knutstorp. Han er af andet ægteskab og der er aftagere til slottet fra første ægteskab. Faderen dør vitterligt af kolera da Johan Martin er 2 år gammel i Ove Ankerstjerne har haft kontakt med Landsarkivet i Viborg og betalt penge for at få de i dette dokument opsatte informationer om slægten. Jette Ankerstjerne År 2005 Side 26