Møde i Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning og støberiindustri

Transkript

1 Møde i Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning og støberiindustri Torsdag den kl Jyden Bur, Idomvej 2, 7570 Vemb Deltagere Formand Jens Peter Christensen, 3F Næstformand Christine Bernt Henriksen, DI - Dansk Industri Medlem Søren Krabbe Knudsen, DI - Dansk Industri Medlem Frank Edemann, DI - Dansk Industri Medlem Karsten Sander Frederiksen, 3F Tilforordnet Benedikte Maul Andersen, 3F Udvalgets sekretær chefkonsulent Lars Ahm, Industriens Fællesudvalg (IF) Afbud Medlem Jan Johansen, 3F Medlem Michael Sanderson, 3F København, den LA Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden, beslutning Indstilling Det indstilles at dagsordenen godkendes 2. Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets møde den Indstilling Side 1 af 5

2 Det indstilles, at udvalget godkender referatet af udvalgets møde den Bilag 2.1 Referat af udvalgets møde den Meddelelser, orientering 3.1 Meddelelser fra formandskabet 3.2 Meddelelser fra udvalgets øvrige medlemmer 3.3 Meddelelser fra P Meddelelser fra Sekretariatet 4. Statistik, AMU, orientering Sekretariatet giver en gennemgang af den bilagte statistik Indstilling Det indstilles, at drøftelse af statistikken indgår i beslutning vedr. udvikling af nye kurser i forbindelse med forhåndsanmeldelsen. Bilag 4.1 AMU aktivitet skibsbygningstekniske område Bilag 4.2 AMU aktivitet svejsning og termisk skæring Bilag 4.3 AMU aktivitet portal- og traverskraner 5. Status på AMU til Støberibranchen, orientering Sekretariatets arbejde med at få godkendt den nye FKB forløber planmæssigt. VEU rådet tager via skriftlig høring stilling til den FKB en den Herefter har Efteruddannelsesudvalget mulighed for at få godkendt de nyudviklede mål med dispensation, der muliggør afvikling på de danske støberier. Det er aftalt med ministeriet, at sekretariatet prioriterer de kurser vi har størst brug for bliver godkendt hurtigt. Sekretariatet forhører sig i branchen, om hvilke 4 kurser der ønskes godkendt først. Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Side 2 af 5

3 6. Status på AMU til Værftsindustrien, orientering Sekretariatet har holdt møder med FAYARD, Karstensen og Orskov. Konklusionen fra møderne er: Udvalgets beslutning om at udvikle en ny FKB, der både rummer nuværende Svejsning og termisk skæring og nuværende Skibsbygningsteknik ækker branchens behov og giver god mening i forhold til forventet aktivitets niveau Der er ønsker om nyudvikling på flere områder. Sekretariatet er i gang med at finde ud af, om nuværende kurser kan dække branchens behov, samt om udviklingsansvar på et foreslået procedurekursus skal ligge i den nye FKB eller i FKB en der dækker Arbejdets Organisering Værfterne og deres underleverandører vil sikre gennemførelse af kurser ved i højere grad at samarbejde med dels hinanden, dels udbydende skoler. Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning, samt tager beslutning om kurser til branchen under dagsordenens punkt Automatisering og svejserobotter, beslutning Af bilagte notat fremgår, at aktiviteten på robotsvejsekurserne har været minimalt gennem årene. Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter notatet og på den baggrund vurderer, om der skal gennemføres en mindre analyse om målgruppe og kompetencebehov, inden der kan udvikles nye kurser. Bilag 7.1 Notat vedr. svejserobotter 8. Arbejdsmiljøfaglige uddannelser, bekendtgørelse, beslutning Arbejdstilsynet har sendt det bekendtgørelsesudkast, som er endeligt godkendt af beskæftigelsesministeren. De berørte efteruddannelsesudvalgs sekretariater er inviteret til møde hos Arbejdstilsynet tirsdag den Arbejdstilsynet har sendt nedenstående dagsorden for mødet: 1. Velkomst og orientering om den godkendte bekg. og det videre forløb. 2. Afklaring af spørgsmål. Side 3 af 5

4 3. Drøftelse af nødvendige tiltag, herunder nye uddannelsesmål og godkendelse af prøver. 4. Eventuelt. Sekretariatet har fået mandat af IF Formandskabet til på mødet hos Arbejdstilsynet, at meddele de andre efteruddannelsesudvalg, at IF mener, at udviklingsansvaret for den nye Kranbasisuddannelse, der er meget lig Kran C, skal ligge hos IF. Sekretariatet vil på udvalgets møde give et referat af mødet hos Arbejdstilsynet. Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter behov for nye kurser og undervisningsmaterialer under dagsordens punkt 9 om forhåndsanmeldelsen. Bilag 8.1 Endeligt udkast til bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser Bilag 8.2 Oversigt over kranuddannelserne (Materiale udarbejdet af Arbejdstilsynet. Bilag 8.3 Sammenligning af kvalifikationskrav 9. Forhåndsanmeldelse 2018, beslutning Forhåndsanmeldelsen skal i år sendes til ministeriet senest den Da resultatet af nuværende 3-parts forhandlinger endnu ikke kendes, foregår proceduren med forhåndsanmeldelse som de foregående år. I bilagte notat har sekretariatet beskrevet de forslag til kurser mm som virksomheder og skoler har efterspurgt. Udvalget plejer at have mulighed for at omdisponere inden for bevillingen. Det er dog vigtigt, at være så præcis i ansøgningen som muligt. Industriens Uddannelser har en ambition om at anvende hele bevillingen. Der kan søges om følgende beløb: Kurser: Kr Undervisningsmaterialer: Kr Faglæreruddannelser: Kr FKB er: Kr Side 4 af 5

5 Analyser: Efter budget. Indstilling Det indstilles, at udvalget beslutter, hvilke af de i notatet beskrevne udviklingsopgaver, der skal søges om midler til. Bilag 9.1 Notat vedr. forhåndsanmeldelsen Næste møde, beslutning Udvalgets næste møde er den Indstilling Det indstilles, at mødet den holdes hos Industriens Uddannelser med efterfølgende frokost i Restaurant Grøften. 11. Eventuelt Side 5 af 5

6 la Formand Jens Peter Christensen, 3F Næstformand Christine Bernt Henriksen, DI - Dansk Industri Medlem Carl A. Petersen, DI - Dansk Industri Medlem Hans Ole Sannes Nielsen DI - Dansk Industri Medlem Jan Johansen, 3F Medlem Karsten Sander Frederiksen, 3F Medlem Michael Sanderson, 3F Tilforordnet Benedikte Maul Andersen, 3F Udvalgets sekretær chefkonsulent Lars Ahm, Industriens Fællesudvalg (IF) Referat af møde i Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning- og støbeindustri, mandag den 12. juni 2017, holdt hos Carl A. Petersen, Valmont SM Oplæg 1. Godkendelse af dagsorden, Beslutning Referat Inden godkendelse af dagsorden var der præsentation af udvalget, da udvalget havde besøg af værkfører Frank Edemann, Valmont SM. Frank indtræder i Udvalget, når Carl A. Petersen går på pension. Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets forrige møde, beslutning Referatet blev godkendt. Opfølgningspunkter indarbejdet i dagsordenen. Bilag 2.1 referat af udvalgets møde den Meddelelser, Orientering 3.1. Formandskabet 3.2. Udvalgets medlemmer 3.3. IF og P Sekretariatet, nyt vedr. svejsekonferencen Bilag 3.1 program for svejsekonferencen 3.1 VEU er et element i 3 parts forhandlingerne. Bekymring over den faldende AMU aktivitet. Ros til der har fået ny struktur. Også her er digitalisering kommet i fokus. AMUKURS er portal for: Industri, reparation, produktivitet og samarbejde Transport og logistik Handel, administration, kommunikation og ledelse Bygge og anlæg Mejeri og jordbrug Herudover kan alle AMU kurser findes på portalen. Udvalget konstaterede, at uden AMUKURS havde aktiviteten sandsynligvis været endnu lavere. Side 1/6

7 IF har stor succes med Den Pink Folder. Pjecen ligger i digital udgave her. Pjecen sendes endvidere til udvalgets medlemmer i fysisk udgave. 3.2 Jan Johansen orienterede om Folketingests fokus på VEUområdet. Der er bred enighed i Folketinget om, at det er nødvendigt, at der sker noget på VEU området. Der er behov for opkvalificering. Uddannelsessystemet skal derfor være mere enkelt og overskueligt. Hvis vi skal nå målet om løbende opkvalificering, skal det være lettere at gå fra ufaglært til faglært. Det skal være muligt at tage sin uddannelse i etaper. 3.3 Der har ikke været møde i P16 siden sidste udvalgsmøde. 3.4 Sekretariatet orienterede om svejsekonferencen. Udvalget bakkede op om de nye initiativer, der er tager i dette års svejsekonference. Sekretariatet er i gang med at arrangere den årlige MI/IF konference, der holdes på Hotel Koldingfjord september AMU statistik Orientering AMU statistikken er opdateret med tal for hele Statistikken viser udviklingen i alle 4 kvartaler fra Statistikken viser aktiviteten i antal kursister på de AMU kurser, der enten er udviklet af det udviklingsudvalg, som er udviklingsansvarligt for FKB en, eller kurser der er tilkoblet FKB en. Bilag 4.1 FKB: Skibsbygningstekniske område Bilag 4.2 FKB: Svejsning og termisk skæring i metal Bilag 4.3 FKB: Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr Sekretariatet gennemgik statistikken. I forhold til det Skibsbygningstekniske område er der fortsat kun aktivitet på tilkoblede mål. Aktiviteten på denne FKB er faldet med 73 pct. fra 2015 til Faldet hænger sammen med, at skolen er begyndt at registrere aktivitet på svejseuddannelserne på Svejse FKB en I forhold til Svejseområdet er der sket et fald på 7 pct. Hvis der alene ses på kernemålene ligger faldet på under 6 pct. I forhold til kranområdet ses en stigning i aktiviteten på FKB ens 2 store kurser: Anhugningskurset er steget med 36 pct. fra 2015 til Kran C er også steget i samme periode, stigningen udgør 5 pct. Side 2/6

8 Sekretariatet giver en overordnet gennemgang af statistikken 5. Status på godkendelse af ny FKB og kurser til støberibranchen. Orientering Sekretariatet giver en orientering om de indledende drøftelser med Undervisningsministeriet om dispensationsmuligheder, der muliggør at kurserne kan holdes på støberierne. Følgende tidsplan er aftalt med Undervisningsministeriet: endelig ansøgning sendes til ministeriet ministeriet vurderer ansøgningen på et internt møde VEU-rådets forretningsudvalg drøfter ansøgning ansøgning behandles på VEU-rådsmødet Udvalget tog orienteringen til efterretning. Sekretariatet orienterede om den forestående procedure inden kurserne kan udbydes. Formandskabet og sekretariatet har holdt møde med UCC Holstebro. Der var stor tilfredshed med udbyttet af mødet og udsigten til samarbejdet med UCC Holstebro. Udvalget bakkede op om sekretariatets plan for at få godkendt FKB og de tilhørende kurser. Udvalget ønskede, at der bliver udarbejdet en plan for markedsføring af kurserne, når godkendelsesproceduren er gennemført. Sekretariatet udarbejder en markedsføringsplan. Følgende medierne og portaler blev forslået: Jern og Metal Industri News Diverse netværksgrupper Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag 5.1: Notat til STUK om behovet for dispensationsvilkår Bilag 5.2: Foreløbigt udkast til ny FKB 6. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser Orientering Siden Udviklingsudvalgets møde er der givet høringssvar. Sekretariatet har efterfølgende været i kontakt med Arbejdstilsynet for at orientere sig om den videre proces med bekendtgørelses-arbejdet. Arbejdstilsynet oplyser, at regeludvalget i næste uge afgiver sin indstilling til Arbejdsmiljørådet, der skal behandle forslaget på rådets møde ultimo juni Sekretariatet orienterede om høringssvaret og det forestående bekendtgørelsesarbejde i Arbejdstilsynet. Regeludvalget er kommet med forslag til Arbejdsmiljørådet. Regeludvalgets anbefalinger er ikke offentlige. Udvalget vil, når det bliver offentligt, hvordan den kommende bekendtgørelse kommer til at se ud gå i gang med udvikling af et nyt kursus. Det skal i den forbindelse overvejes, om anhugning skal fylde mere i kurset i forhold til nuværende Kran C, hvor det nuværende anhugningskursus hyppigt tages inden Kran C kurset. Side 3/6

9 Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag 6.1 Høringssvar vedrørende udkastet til ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. Der var ros fra formandskabet til udvalgets medlemmer for at være vågne og komme med et meget vigtigt input til høringssvaret. Det er den type sager, der understreger vigtigheden af udviklingsudvalgets arbejde. 7. Revision eller nedlæggelse af FKB på skibsbygningstekniske område Beslutning Efteruddannelsesudvalget er blevet bevilget midler til at revidere eller udvikle en ny FKB. Midlerne skal anvendes i indeværende år. Sekretariatet har i forbindelse med udarbejdelsen af det vedhæftede notat forhold sig til: Det fremtidige værftsarbejde i Danmark, analyse udfærdiget af Kubix. Se analysen Her Danske Maritime Årsberetning , se beretningen Her Danske Maritime Årsberetning , se beretningen Her Fremtidens faglærte til den maritime industri, analyse udfærdiget af Oxford Research, se analysen Her Den ideelle bådebyggerelev analyse udfærdiget af Kubix. Se analysen Her Umiddelbar konklusion er at: der mangler kvalificeret arbejdskraft til den maritime industri værfterne har svært ved fuldt ud at gøre brug af AMU i dag den nuværende FKB med fordel kunne redigeres, så den afspejler værftsarbejdernes aktuelle kompetencebehov udbud på 1 eller 2 skoler af kurser om de materialer Sekretariatet orienterede om Værftsanalysen og de efterfølgende overvejelser og beslutninger i udvalget. Udvalget drøftede kort den kompetenceområde model, der er tegnet ud fra Værftsanalysen. Herefter havde udvalget en lang drøftelse af, hvordan der sikres AMU på det skibsbygningstekniske område. Udvalget bemærkede, at skibsværftsudvalget er nedlagt. Det havde ellers været det rigtige sted at søge dialog om efteruddannelsesbehov og udbud. Udvalget vurderede, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis udbuddet samles på en eller to skoler. Det taler for, at der fortsat er en selvstændig FKB, som kun en eller to skoler godkendes til. Forudsætningen for at der kan opretholdes en FKB er, at der er kernemål med aktivitet. Det gav anledning til en drøftelse i udvalget om, der skal udvikles kurser, der primært har relevans for området. Følgende idéer kom på bordet: Grundlæggende kursus om arbejde på skibe. Kursus om sikkerhedsinstruks Kursus om arbejde i lukkede rum og i uhensigtsmæssige stillinger (I forhold til dette kursus bemærkede udvalget, at det kursus kunne have interesse for en bredere målgruppe f.eks svejsere der arbejder på kraftværker). Udvalget drøftede om det nuværende 15 dages kursus, Skibsbygning, placering og regler er for langt og om det kan være en af forklaringerne på den manglende aktivitet. På baggrund af drøftelserne i udvalget og i erkendelse af, at der ikke længere eksisterer et skibsværftsudvalg, besluttede udvalget, at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentation af de 3 største værfter i Danmark. Følgende 3 værfter blev foreslået til gruppen: Side 4/6

10 værfterne i dag bygger og reparerer med, ville gøre det enklere for værfterne at benytte AMU. forudsætningen for at fastholde en selvstændig skibsteknisk FKB er, at der udvikles et mindre antal kernemål, samt tilkobles kurser fra andre FKB er. Karstensens Skibsværft i Skagen Orskov Yard i Frederikshavn FAYARD i Munkebo Gruppen skal komme med bud på efteruddannelsesbehov og udbud. Sekretariatet har til opgave at nedsætte og betjene udvalget, herunder kontakte værfterne og høre om mulig deltagelse i arbejdet. Det indstilles, at udvalget anbefaler IF enten at revidere FKB en, så den dækker det aktuelle skibsbygningstekniske område inklusiv kompositområdet, eller finder en udbudsmodel, der tager udgangspunkt i nuværende FKB er (svejsning og plast). Bilag 7.1 Notat vedr. revision eller nedlæggelse af FKB Indledende drøftelse i forhold til forhåndsanmeldelse Drøftelsespunkt Sekretariatet skal igen i år indmelde nye udviklingsaktiviteter på AMUområdet. Udviklingsaktiviteter kan være: Kurser Undervisningsmateriale Faglærerkonferencer Analyser Det indstilles, at udvalget drøfter udviklingstendenser, trends og/eller afledte uddannelsesbehov, der kan føre til ansøgning om udviklingsaktiviteter. 9. Skolernes reaktion på kravet om gennemført 17 kursus inden den praktiske undervisning kan foregå Orientering Udvalget ønsker, at der i forhåndsanmeldelsen rettes fokus på arbejdet med digitalisering og betjening af robotter. Overvejelser vedr. kurser: Behov affødt af ny bekendtgørelse om kraner Behov afdækket i forbindelse med dialog med værfterne Svejsning i tårne Robot/digitale kurser til svejseområdet (f.eks dataopsamling) Overvejelser vedr. undervisningsmaterialer: Materialer til evt. nye kurser Materialer til de støberikurser, der ikke er ressourcer til at udvikle i bevilling 2016/2017 Det overvejes endvidere, om der skal søges om analysemidler, med henblik på at undersøge, hvordan den digitale og robottekniske udvikling forløber inden for svejseområdet. Sekretariatet orienterede om skolernes reaktion på Arbejdstilsynets præcisering af 17 undervisningen. Undervisning i 17 kommer til at fylde meget på dette års svejsekonference. Side 5/6

11 På udvalgets møde den 23. marts 2017 besluttede Udviklingsudvalget, at sekretariatet på dette møde skulle give en status på eventuelle reaktioner fra skolerne på sekretariatets brev. Sekretariatet har ud fra den dialog der er med skolerne fået indtrykket af, at kravet tages meget alvorligt. Endvidere forlyder det, at skolerne arbejder med at finde en model for, hvordan 17 kan tages med meget kort varsel. Emnet vil blive drøftet på dette års svejsekonference. Udvalget ønsker at blive holdt orienteret skolernes 17 undervisning. Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. 10. Næste møde Beslutning Udvalgets møder i 2017 er planlagt til: Der skal findes et sted at holde mødet den Mødet den holdes hos Industriens Uddannelser med efterfølgende frokost i København. Udvalget besluttede at mødet den holdes på en skole eller virksomhed, hvor der arbejdes med robotteknologi. Gerne på Fyn. Sekretariatet finder et sted. Mødet den holdes hos Industriens Uddannelser med efterfølgende frokost i København. 11. EVT. Tak til Carl og Frank for en spændende rundvisning på Valmont SM. Side 6/6

12 Aktivitet på FKB 2608, Skibsbygningstekniske område IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Industriens Fællesudvalg Total kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. 2. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. Total Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk Lys b svejs-stumps rør alle pos Lys b. svejs-kants plade/rør MAG-svejs-kants plade/plade pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejs-stumps rør alle pos pr Manuel måle og bearbejdningsteknik Skibsbygning, placering og regler TIG-svejs-kants uleg plade/rør TIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC Total Emnetegning i retvinklet projektion Tegningsinformation og - fremstilling Total Total

13 Antal kursister på FKB 2650, Svejsning og termisk skæring kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. Total Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk Egenkontrol af svejsearbejde og svejseprocedurer Gassvejsning af stumpsømme - rør Gassvejsning af stumpsømme - rør proces Gassvejsnning proces Kvalitetsstyring af svejsearbejde Kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination Laserskæring for operatører Lys b svejs-stumps plade alle pos Lys b svejs-stumps plade pos PA-PF Lys b svejs-stumps rør alle pos Lys b svejs-stumps rør pos PA-PC Lys b. svejs-kants plade/plade Lys b. svejs-kants plade/rør Lysbue, Reparationssvejsning Lysbuesvejsning MAG-reparationssvejsning proces MAG-svejs-kants plade/plade pr MAG-svejs-kants plade/plade pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejsning af rustfri stål, proces MAG-svejsning proces MAG-svejs-stumps plade alle pos pr Total

14 Antal kursister på FKB 2650, Svejsning og termisk skæring 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. Total Total MAG-svejs-stumps plade alle pos pr MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr MAG-svejs-stumps rør alle pos pr MAG-svejs-stumps rør alle pos pr MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr Manuel flammeskæring Manuel måle og bearbejdningsteknik Matematik for IF & MI - Svejsning svejsekoordinatorer og fyringsteknik Materialeforståelse, aluminium Materialelære, rustfri stål Materialelære, stål MIG-svejsning aluminium proces 131 kantsømme MIG-Svejsning, aluminium svær pl/pl, kantsømme, PF MIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme MIG-svejsning, aluminium svær plade, stumpsømme MIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømme Pulversvejsning, plade - proces Skæreprocesser og fugeformer Svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde Svejser og CE-mærket bygningsstål Svejsning og bearbejdningsteknik TIG-svejs-kants rustfri plade/rør TIG-svejs-kants uleg plade/rør TIG-svejsning

15 Antal kursister på FKB 2650, Svejsning og termisk skæring 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Total 1. kvt. Total Total TIG-svejsning af svær plade, aluminium TIG-svejsning af tyndere plade, aluminium TIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme TIG-svejsning, aluminium tynd plade, kantsømme TIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømme TIG-svejsning, rustfrit stål kantsømme pl/pl, PF TIG-svejsning, u/lavt legeret pl/pl kantsømme, PF TIG-svejs-stumps svær rustfri plade TIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps svær rustfri rør pos PA-PC TIG-svejs-stumps tynd rustfri plade TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC TIG-svejs-stumps uleg plade TIG-svejs-stumps uleg rør alle pos TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC Total IT og produktionsstyring Industriens for medarbejdere Fællesudvalg Total Total

16 Antal kursister på FKB 2749 Travers- og portalkran Industriens Fællesudvalg Total 1. kvt kvt kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Total kvt Total 1. kvt kvt kvt. 4. kvt. 1. kvt Total 2017 Total Total Anhugning af byrder Anhugning og betjening af traverskran under 5 tons Certifikatuddannelse C for kranførere Etablering af selvstyrende grupper Kommunikation i teams Kunde/leverandørforhold for operatører Kvalitetsstyring i virksomheden Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Videndeling og læring for medarbejdere Værdibaserede arbejdspladser

17 LA Notat vedr. kurser i robotsvejsning I dette notat er der sat fokus på de kurser, der er udviklet om robot- og automatiseret svejsning. Indledningsvis kan der konstateres følgende: Efteruddannelsesudvalgene på industriens område har været tidligt ude med udvikling af kurser Kurserne har været taget af et meget lille antal kursister. I nedenstående tabel figurerer de 5 kurser om robotsvejsning, som efteruddannelsesudvalgene gennem tiderne har udviklet. Nummer, titel, varighed, FKB og læringsniveau 47227, Robotsvejsning med processerne TIG/Plasma 2 dage FKB 2750 (AA) Betjening af industrirobotter for operatører Læringsniveau Robotsvejsning med processerne MIG/MAG 2 dage FKB 2750 (AA) Betjening af industrirobotter for operatører Læringsniveau 3 Målgruppe Personer, der opfylder AMUlovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsesmålet retter sig primært mod ikke-faglærte og faglærte medarbejdere, som arbejder i virksomheder, hvor der anvendes industrirobotter Personer, der opfylder AMUlovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Kurset henvender sig primært mod ikke-faglærte og faglærte medarbejdere, som arbejder i virksomheder, hvor der anvendes industrirobotter. Indhold på kurset Deltageren kan med udgangspunkt i TIG/Plasma svejseprocesspecifikationer og tegninger samt viden om materialetyper, svejsemetoder og fremføringsteknikker fremstille svejseprogrammer med relevante svejseparametre (svejsestrøm, tråd- og fremføringshastighed, pistolvinkel og pendling). Deltageren opnår viden om tilsatsmaterialer og procesgas og kan afvikle programmerne på svejserobot monteret med TIG/Plasma svejseudstyr sikkerheds- og miljømæssigt korrekt. Endelig kan deltageren udføre kvalitetskontrol af svejsninger. Deltageren kan med udgangspunkt MIG/MAG svejseprocesspecifikationer og tegninger samt viden om materialetyper, svejsemetoder og fremføringsteknikker fremstille svejseprogrammer med relevante svejseparametre (svejsestrøm/spænding, trådog fremføringshastighed, pistolvinkel og pendling). Deltageren opnår viden om tilsatsmaterialer og procesgas og kan afvikle programmerne på svejserobot monteret med MIG/MAG svejseudstyr sikkerheds- og miljømæssigt korrekt. Endelig kan deltageren udføre kvalitetskontrol af svejsninger. Side 1/4

18 42951 Robotprogrammering svejsning 10 dage Kurset var godkendt i perioden fra til Har eller søger du beskæftigelse ved virksomheder, som anvender svejserobotter i produktionen Har du et grundlæggende kendskab til robottens funktion, anvendelse og bevægelsesmønster Er du i stand til at opbygge enkle programmer, ved hjælp af Playback Box og Teach Boks, for derefter at afprøve disse i de forskellige arbejdscyklusser, der findes på robotten Er du i stand til ved programfejl at redigere (korrigere) Har du kendskab til de koordinatsystemer, der er tilknyttet robotten Kan du redegøre for, sikkerhedskravene i forbindelse med robotbetjening Har du et godt grundlag for at vurdere om TIG-svejsning er noget for dig Er det muligt at vurdere om du har anlæg for TIGsvejsning Kan du selvstændigt TIGsvejse kant- og stumpsømme i ulegeret C-Mn-stål og rustfast stål Kan du indstille svejseudstyret korrekt Kender du reglerne for sikkerhed og miljø i forbindelse med TIGsvejsning Kan du visuelt kontrollere dine svejsninger eller kan du med massiv tråd MAG-svejse kantsømme i alle positioner i ulegeret CMn-stål Kan du med pulverfyldt tråd selvstændigt MAG-svejse kantsømme i alle positioner i ulegeret CMn-stål Kan følge svejseprocedurerne, og du forstår vigtigheden af at specifikationerne overholdes Deltageren opnår gennem teoretisk og praktisk undervisning en indsigt i robottens funktioner omkring bevægelsesmønstre og svejseparametre, således at vedkommende via en arbejdsinstruktion, selvstændigt kan programmere svejserobotten således, at den med tilfredsstillende resultat udføre svejseprogrammet. Deltageren er i stand til at: Fremstille enkle svejseprogrammer for robot med ekstern akse Afprøve jobbene i de forskellige arbejdscykluser Afhjælpe forskellige alarmer som kan opstå under programmering eller programkørsel Anvende den rigtige genstartsprocedure efter stop. Visuelt lokalisere programfejl / operationsfejl og gennem programrettelser afhjælpe disse Følge arbejdsinstruktioner og forstå vigtigheden af, at instruktionerne følges. Indstille svejseudstyr i overensstemmelse med instruktionerne Operere manuelt med robotten i de forskellige koordinatsystemer via HPEeren, der er tilknyttet robotten Gennemføre visuel kontrol af det færdige produkt Foretage kvalitetsvurdering og anvende forskellige kontrolmetoder Anvende det rigtige tilsatsmateriale ved svejsning med robotten Forholde sig til kravene vedr. arbejdsmiljø og sikkerhed, som gør sig gældende i arbejdsprocessen Eftervise indlærte færdigheder, ved at foretage modificering, indsætning/sletning af punkter og kommandoer samt kørsel af programmet på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis. Endvidere har deltageren: Begyndende færdigheder vedrørende programmering, fejlfinding og genstarts procedure. Grundlæggende færdigheder vedrørende forhold, som har betydning for den daglige praktiske anvendelse af robotter inden for følgende emner: Kvalitetsvurdering / kontrolmetoder Materialekendskab (det producerede emne) Tilsatsmateriale - svejsning Side 2/4

19 43935, Svejsning med industrirobotter for operatører 10 dage Læringsniveau 4 Kurset var godkendt i perioden fra til , Automatiseret svejsning 5 dage Avanceret niveau Kurset er udviklet til smedeuddannelsen (Center of excellence) Kurset har tidligere kunne tages som AMU kursus. Personer, der opfylder AMUlovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder i virksomheder, hvor der anvendes industrirobotter. Efter gennemført uddannelse kan deltageren i forbindelse med et produktionsforløb udføre svejsning med en industrirobot under overholdelse af krav til arbejdsmiljø og sikkerhed. Deltageren kan selvstændigt fremstille enkle svejseprogrammer og vurdere, redigere og optimere svejseprogrammerne i forbindelse med afhjælpning af program- og svejseprocesfejl. Ved driftsstop kan deltageren udføre genstartsprocedure. På baggrund af kravspecifikationer kan deltageren kvalitetsvurdere det gennemførte svejseforløb. Deltageren kan desuden udføre daglig systematisk vedligehold af robotten og dens svejseudstyr. Eleven får indsigt og praktisk erfaring i forskellige former for automatsvejsemaskiners funktions- og virkemåde herunder svejserobot Eleven får indgående viden om svejseparametrenes betydning for automatiseret svejsning. Eleven får erfaring med svejsedataopsamling og dokumentation. Eleven får færdigheder i at tænke innovativt i forhold til løsninger ved udvælgelse og implementering af automatiserede svejseprocesser. Eleven kan udvikle og fremstille svejsefixture til forskellige svejseopgaver Eleven kan udvise den sikkerhed der skal være omkring automatsvejsemaskiner herunder robotsvejsning Eleven orienteres om fremtidsperspektiver inden for alternative svejsemetoder og udviklingen af fremtidens automatsvejsemaskiner, samt de teknologiske forudsætninger. Side 3/4

20 Aktivitet på kurserne I nedenstående tabel ses aktiviteten på de 5 robotkurser i perioden fra 2004 til 1. kvartal Markering med grønt viser de perioder, hvor kurset har kunnet udbydes. Det bemærkes, at der ikke er noteret aktivitet på 10411, Automatiseret svejsning. Kurset har dog været udbudt, men med mindre end 5 kursister på kurset blændes data. Det vurderes, at under 180 kursister har benyttet sig af robotkurserne gennem de år statistikken dækker. Der ses overordnet ingen positiv udvikling i kursistantallet gennem årene. Kursister i perioden fra 2004 til 1. kvt 2017: I alt 42951, Robotprogrammering - svejsning , Robotsvejsning med processerne MIG/MAG , Robotsvejsning med processerne TIG/Plasma , Svejsning med industrirobotter for operatører Bemærk: de nedenstående tal er baseret på følgende filter/filtre: Anbefaling Umiddelbart ser det ud som om, der har været udviklet kurser rettidigt. Om indhold, varighed og målgruppe har været ramt godt, kan ikke udledes af dette notat. Endvidere kan det overvejes, om kurserne udbydes optimalt i forhold målgruppen. Det anbefales derfor, at udviklingsudvalget drøfter, om der bør søges om midler til en mindre analyse om kompetencebehov i forbindelse med arbejdet med svejserobotteknologi. Side 4/4

21 Udkast til ændring 14. august 2017 af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser Kapitel 2 Krav om uddannelse og prøveaflæggelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med kraner, gaffeltrucks, gaffelstablere, teleskoplæssere og lignende maskiner Kranbasis 4. Kraner eller lignende maskiner, som kan løfte en byrde frithængende, med maksimal tilladelig belastning til og med 25over 8 tons/tonsmeter, må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen Kranbasis. Det fremgår af bilag 1, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat. Stk. 2. Ved løft af byrder forstås løft af en eller flere frithængende byrder fra et niveau til et andet i en lodret eller skrå vinkel. Stk. 3. Ved frithængende forstås, at byrden er ophængt således, at dens tyngdepunkt er frit bevægeligt i én eller flere retninger under ét eller flere løftepunkter. Stk. 4 Ved byrde forstås en genstand eller en gruppe af genstande, der løftes som én enhed uanset emballering eller anhugningsform. Byrden kan være løftet direkte med kranen eller lignende maskine, eller indirekte via løftetilbehør, grab o.l. Stk. 5. Der stilles ikke krav om uddannelse ved arbejde med kraner eller lignende maskiner: 1) Hvis den tilladelige belastning er maksimalt 8 tons/tonsmeter. 12) Hvis belastningen fra byrden altid falder inden for kranens eller lignende maskines understøttelsesflade således, at byrden ikke vil bibringe kranen eller lignende maskine et væltende moment, og hvor den maksimalt tilladelige belastning med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimum 8 tons. 23) Hvis der ikke er mulighed for sideværtsers mekanisk drevne bevægelser, dvs. kranen eller den lignende maskine har kun mekanisk drevet løft af byrden i lodret retning. 34) Hvis det er en fast installeret kran eller lignende maskine, der ikke kan vælte, og som er opstillet på en måde, så det ikke er muligt for personer at komme ind i arbejdsområdet under drift, og det er udelukket at fejlbetjening eller tab af byrde kan forvolde personskade. 54) Hvis kraner eller lignende maskiner tilhører et skib og føres af dets besætning. 65) Ved afprøvning af kraner eller lignende maskiner efter opstilling eller reparation, når formålet er at kontrollere at alt fungerer, som det skal. Stk. 6. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til entreprenørmaskiner, herunder teleskoplæssere, der bruges som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver, hvis: 1) Der ikke er personer i umiddelbar nærhed af byrden, når den løftes, transporteres eller afsættes. Dog er det tilladt at styre byrden på plads under afsætning, 2) byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter over terræn, 3) maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, og

22 4) leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er på maskinen. Stk.7. Den nedre grænse i stk. 1 på 8 tons/tonsmeter og Uundtagelserne i stk. 5 og 6, bortset fra stk. 5 pkt. 43 og pkt. 54, gælder ikke ved: 1) Samløft af byrder med 2 eller flere kraner eller lignende maskiner. 2) Løft af personer med kraner eller lignende maskiner. Mobile kraner og lignende maskiner over 25 tonsmeter 5. Mobile kraner eller lignende maskiner med maksimal tilladelig belastning over 258 tonsmeter, må kun føres af personer, der ud over uddannelsen Kranbasis, jf. 4, har gennemgået og bestået den supplerende uddannelse Mobile kraner over 258 tonsmeter. Det fremgår af bilag 1, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat. Stk. 2. Mobile kraner eller lignende maskiner med maksimal tilladelig belastning over 30 tonsmeter, må kun føres af personer, der ud over uddannelserne Kranbasis, jf. 4, og Mobile kraner over 8 tonsmeter, jf. 5, stk. 1, har gennemgået og bestået den supplerende uddannelse Mobile kraner over 30 tonsmeter. Det fremgår af bilag 1, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat. Stk. 23. Ved mobile kraner forstås maskiner, der er indrettet som kran eller lignende maskiner, der anvendes til løft af frithængende bryder, og hvor kranen eller den lignende maskine er monteret på køretøj, bælter, tog, trailer mv. Tårnkraner og fast opstillede kraner over 25 tons/tonsmeter 6. Tårnkraner eller fast opstillede kraner eller lignende maskiner med en masimalt tilladelig belastning på over 258 tons/tonsmeter må kun føres af personer, der ud over uddannelsen Kranbasis, jf. 4, har gennemgået og bestået den supplerende uddannelse Tårnkraner og fast opstillede kraner over 258 tonsmeter. Det fremgår af bilag 1, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat. Stk. 2. Ved tårnkraner eller fast opstillede kraner eller lignende maskiner menes kraner eller lignende maskiner, der anvendes til løft af frithængende byrder, og som er fast opstillet/installeret på: 1) Fundament 2) Skinnesystem 3) Travers 4) eller tilsvarende. Gaffelstablere og gaffeltrucks 7. Gaffelstablere, gaffeltrucks eller lignende maskiner må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen Gaffeltruck A (gaffelstabler) eller Gaffeltruck B (gaffeltruck). Det fremgår af bilag 2, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af før, der kan udstedes certifikat. Stk. 2. Ved gaffelstablere, gaffeltrucks eller lignende maskiner forstås maskiner med mekanisk løft af byrder på gafler langs den ene side af en lodret mast, og som har mekanisk kørsel, og som har støtteben under byrden.

23 Stk. 3. Gaffeltrucks eller lignende maskiner må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen Gaffeltruck B (gaffeltruck). Det fremgår af bilag 2, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af før, der kan udstedes certifikat. Stk. 4. Ved gaffeltrucks eller lignende maskiner forstås maskiner med mekanisk løft af byrder på gafler langs den ene side af en lodret mast, som har mekanisk kørsel, og som ikke har støtteben under byrden. Stk. 53. Der stilles ikke krav om uddannelse til løft af byrder med gaffelstablere, gaffeltrucks eller lignende maskiner: 1) Hvis løftehøjden fysisk, med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimalt 1 meter. 2) Hvis trucks eller lignende maskiner under kørsel altid er styret af skinner eller lignende, fx sporbundne plukketrucks og reolstablere. 3) Hvis trucks eller lignende maskiner indgår som en del af et automatisk anlæg. 4) Hvis trucks eller lignende maskiner tilhører et skib og føres af dets besætning. 5) Hvis den lodrette mast er monteret på traktor som udskifteligt udstyr, og den maksimale løftehøjde er mindre end 3,3m, og den anvendes inden for jordbruget. 6) Hvis trucks eller lignende maskiner afprøves efter reparation eller ved kørsel uden byrder. Teleskoplæssere 8. Teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler, eller som anvendes til løft af personer, eller som anvendes til løft af containere i terminalområder må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen Teleskoplæsser. Det fremgår af bilag 2, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes certifikat. Stk. 2. Med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner menes selvkørende maskiner indrettet med en udskydelig arm, beregnet til anvendelse med udskifteligt udstyr til løft af byrder, hvor armen udskydes/sammentrækkes i lige linje, og som kan hæves, sænkes og evt. krøjes. Stk. 3. Med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner menes endvidere selvkørende maskiner, indrettet med en udskydelig arm med fast monteret udstyr til løft af containere i terminalområder, hvor armen udskydes/sammentrækkes i lige linje, og som kan hæves, sænkes og evt. krøjes. Stk. 4. Med udskifteligt udstyr menes komponenter, som operatøren selv kobler sammen med teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner med henblik på at ændre dens funktion. Stk. 54. Der stilles ikke krav om certifikat til teleskoplæssere eller lignende maskiner: 1) Hvis det maksimale udskud er 1,5 meter, 2) Hvis udskud med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimalt 1,5 meter 3) Hvis teleskoplæssere eller lignende maskiner tilhører et skib og føres af dets besætning. 4) Hvis teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner afprøves efter reparation eller ved anvendelse uden byrder. Stk. 65. Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranarbejde, må kun føres af personer, der foruden uddannelsen Teleskoplæsser også har uddannelsen Kranbasis, jf. 4. Undtagelserne i 4 gælder også for kranarbejde med teleskoplæsser.

24 Kapitel 6 Dokumentation og gennemførelse af uddannelse og prøveaflæggelse m.v. 23. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven for de enkelte certifikattyper. Stk.2. De i kapitel 2 nævnte certifikater kan kun udstedes til den, der 1) kan fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for at føre det tekniske hjælpemiddel, der søges certifikat til, og 2) er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort. Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr af 1. december 2011 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. Stk. 2. Certifikater udstedt iht. tidligere regler vil fortsat give ret til at føre kraner og lignende maskiner, gaffeltrucks, gaffelstablere og teleskoplæssere som afgrænset i den bekendtgørelse som certifikatet er udstedt efter. Dog vil kran- og gaffeltruckcertifikat kun give ret til at føre teleskoplæssere frem til den 30. juni 31. december Stk. 3. Certifikatet Teleskoplæsser A, udstedt i henhold til tidligere regler, vil også give ret til at føre teleskoplæssere og lignende maskiner der anvendes til løft af personer. Stk. 34. Personer med certifikater udstedt iht. denne bekendtgørelse eller tidligere regler kan i stedet for at gennemføre uddannelse som nævnt i 4-8 gennemføre godkendte AMU opkvalificeringskurser med efterfølgende prøveaflæggelse iht. kravene i 4-8 og 23. Arbejdstilsynet, den XX. XXXXXX 201X Nanna Møller / Katrine Wied Christensen

25 BBilag 1 Kvalifikationskrav for personer der fører kraner og lignende maskiner 1. Uddannelsesmål a) Kranbasis Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med kranarbejde generelt, herunder anhugning af byrden og signalgivning. Endvidere skal deltageren kunne opstille ogforetage anhugning af byrder og betjene almindeligt forekommende kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgiverens ansvar i henhold til reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Deltaljerede kvalifikationskrav som skal opnås i uddannelsen fremgår af bilagets pkt b) Mobile kraner over 25 tonsmeter Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med mobile kraner og lignende maskiner over 25 tonsmeter. Endvidere skal deltageren kunne opstille og betjene almindeligt forekommende mobile kraner, herunder vælge- og anvende ekstraudstyr og anhugningsgrej. Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgiverens ansvar i henhold til reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Deltaljerede kvalifikationskrav for mobile kraner over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter, som skal opnås i uddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.2.

26 Deltaljerede kvalifikationskrav for mobile kraner over 30 tonsmeter, som skal opnås i uddannelsen, fremgår af bilagets pkt c) Tårnkraner og fast opstillede kraner over 25 tonsmeter Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med tårnkraner og fast opstillede kraner med tilladelig belastning over 258 tonsmeter. Endvidere skal deltageren kunne betjene almindeligt forekommende kraner, herunder vælge- og anvende anhugningsgrej. Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgiverens ansvar i henhold til reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Deltaljerede kvalifikationskrav som skal opnås i uddannelsen fremgår af bilagets pkt Kvalifikationer 2.1 Kranbasis Kvalifikationskrav for personer der fører kraner og lignende maskiner over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter, omfattet af 4. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner, 2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kunne aflæse lastdiagrammer, 5) kende til kraners stabilitetsforhold, 6) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne, 7) kende til korrekt anvendelse af støtteben, 8) kunne opstille kraner korrekt, 94) kunne betjene kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde, 10) kende til valg af ekstraudstyr, fx pallegaffel og læssegrab, og kunne montere dette korrekt, 115) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 126) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering, og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 137) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 148) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 159) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 160) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang, 117) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 128) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning.

27 2.2 Mobile kraner over 258 tonsmeter til og med 30 tonsmeter. Kvalifikationskrav for personer der fører mobile kraner og lignende maskiner over 258 tonsmeter til og med 30 tonsmeter, iht. 5. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner, 2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til kraners begrænsninger i forhold til vejrliget, 54) kunne aflæse lastdiagrammer, 65) kende til kraners stabilitetsforhold, 76) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne, 78) kende til korrekt anvendelse af støtteben, 9) kende til anvendelse og beregning af ballast, 108) kunne opstille kraner korrekt, 119) kunne betjene kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde, 120) kende til valg af ekstraudstyr, fx fly-jibpallegaffel og læssegrab, og kunne montere dette korrekt, 131) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 124) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 135) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 146) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 157) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 168) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang, 179) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 2018) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. 2.3 Mobile kraner over 30 tonsmeter. Kvalifikationskrav for personer der fører mobile kraner og lignende maskiner over 30 tonsmeter, iht. 5. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner, 2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til kraners begrænsninger i forhold til vejrliget, 5) kunne aflæse lastdiagrammer, 6) kende til kraners stabilitetsforhold, 7) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne, 8) kende til korrekt anvendelse af støtteben, 9) kende til anvendelse og beregning af ballast,

28 10) kunne opstille kraner korrekt, 11) kunne betjene kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde, 12) kende til valg af ekstraudstyr, fx fly-jib, og kunne montere dette korrekt, 13) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 14) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 15) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 16) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 17) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 18) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang, 19) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 20) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning Tårnkraner og fast opstilledet kraner over 25 tons/tonsmeter. Kvalifikationskrav for personer der fører tårnkraner, og fast opstillede kraner eller lignende maskiner over 8 tonsmeter, iht. 6. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner, 2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til kraners begrænsninger i forhold til vejrliget, 5) kunne aflæse lastdiagrammer, 6) kunne betjene kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, via radiostyring på jorden, samt fra deres førerkabiner, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde, 7) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 8) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 9) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 10) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 11) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 12) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang, 13) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 14) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning.

29

30 BBilag 2 Kvalifikationskrav for personer der fører gaffelstablere, gaffeltrucks, teleskoplæssere og lignende maskiner 1. Uddannelsesmål a) Gaffeltrucks og gaffelstablere. Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med gaffeltrucks, gaffelstablere og lignende maskiner i henhold til gældende regler. Deltageren skal kende til generelle sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med gaffeltrucks, gaffelstablere og lignende maskiner. Endvidere skal deltageren kunne betjene almindeligt forekommende gaffeltrucktyper, herunder anvende korrekt køreteknik, stuve og stable gods korrekt samt vælge egnet løftetilbehør. Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i gaffelstableruddannelsen, fremgår af bilagets pkt Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i gaffeltruckuddannelsen, fremgår af bilagets pkt b) Teleskoplæssere. Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner (herefter betegnet teleskoplæssere) i henhold til gældende regler. Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med teleskoplæssere, navnlig når de anvendes til løft af byrder på gafler, til kranarbejde eller til personløft. Endvidere skal deltageren kunne opstille og betjene almindeligt forekommende teleskoplæssertyper med gafler, herunder anvende korrekt køreteknik, stuve og stable gods korrekt, vælge egnet løftetilbehør samt kunne betjene teleskoplæssere indrettet som personløfter. Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i uddannelsen, fremgår af bilagets pkt Kvalifikationer 2.1. Gaffelstablere. Kvalifikationskrav for personer der fører gaffelstablere eller lignende maskiner iht. 7. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med gaffelstableren, 2) kende til gaffelstablerens opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til gaffelstablerens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, valg af forlæns/baglæns kørsel, kørsel i snævre rum, 5) kunne betjene gaffelstableren sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, 6) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed,

31 7) kunne afsætte og optage byrden sikkerhedsmæssigt forsvarligt i reoler og blokstabler med varierende højde, 8) kunne stuve gods på lastbil og i container, 9) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden ligger stabilt, inden der løftes, 10) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør, 11) vide, hvor ofte gaffelstableren skal efterses og vedligeholdes, 12) kunne gennemføre de eftersyn, som gaffelstablerføreren er ansvarlig for, 13) kunne foretage elementær brandbekæmpelse og førstehjælp, og 14) kunne tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning Gaffeltrucks Kvalifikationskrav for personer der fører gaffeltrucks, gaffelstablere eller lignende maskiner iht. 7. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med gaffeltrucks, gaffelstablere og lignende maskiner 2) kende til gaffeltrucks, gaffelstableres eller lignende maskiners opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til gaffeltrucks, gaffelstableres eller lignende maskiners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, valg af forlæns/baglæns kørsel, kørsel i snævre rum, 5) kunne betjene gaffeltrucks, gaffelstablere og eller lignende maskiner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, 6) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrders beskaffenhed, 7) kunne afsætte og optage byrder sikkerhedsmæssigt forsvarligt i reoler og blokstabler med varierende højde, 8) kunne stuve gods på lastbil og i container, 9) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt, inden der løftes, 10) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør, 11) vide, hvor ofte gaffeltrucks, gaffelstablere eller lignende maskiner skal efterses og vedligeholdes, 12) kunne gennemføre de eftersyn, som truckføreren er ansvarlig for, 13) kende reglerne om personløft med gaffeltrucks, 14) kunne foretage elementær brandbekæmpelse og førstehjælp, og 15) kunne tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning Teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner Kvalifikationskrav for personer der fører teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner iht. 8.

32 Efter endt uddannelse skal førere af teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner (herefter betegnet teleskoplæssere) 1) kende til risici forbundet med arbejde med teleskoplæssere med gafler, skovl, halmspyd,og mandskabskurv og andet udskifteligt udstyr til løft af byrder. 2) kende til risici forbundet med teleskoplæssere, der anvendes til kranarbejde, 3) kende til teleskoplæsseres opbygning og sikkerhedsanordninger, 4) kende til sikkerhedsanordninger, som kræves på teleskoplæssere, der anvendes som kran, men som ikke findes på almindelige teleskoplæssere, 5) kende til teleskoplæsseres beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 6) kende til stabilitetsforhold og korrekt anvendelse af støtteben, 7) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere underlagets bæreevne, 8) kunne aflæse lastdiagrammer, 9) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, og valg af forlæns-/baglæns-/krabbekørsel mv., 10) kunne betjene teleskoplæssere sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder teleskoplæssere med krøjefunktion, 11) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed, 12) kunne afsætte og optage byrder sikkerhedsmæssigt forsvarligt, 13) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt eller er anhugget korrekt, inden der løftes, 14) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør, 15) kende til reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt anhugningsgrej, 16) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 157) vide, hvor ofte teleskoplæssere skal efterses og vedligeholdes, 168) kunne gennemføre de eftersyn, som føreren af teleskoplæssere er ansvarlig for, og 179) kunne tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning.

33 Nye regler vedr. krancertifikater Kranbasis er en grunduddannelse i anvendelse af kraner og anhugning. Kræves til alle kraner > 8 tons/tm samt teleskoplæssere > 8tm der anvendes som kran. For at føre mobile kraner over 8 tm kræves ud over kranbasis Mobile kraner over 8 tm op til 30 tm. Gælder ikke teleskoplæssere der anvendes som kran. For at føre mobile kraner over 30 tm kræves endvidere Mobile kraner over 30 tm. Gælder ikke teleskoplæssere der anvendes som kran. For at føre tårnkraner og fast opstillede kraner over 8 tm. kræves ud over kranbasis Tårnkraner og fast opstillede kraner over 8 tm. Traverskraner o.l. hvor den nominelle belastning ikke er afhængig af udlægget er ikke omfattet. Det vil være muligt at udbyde flere moduler som ét uddannelsesforløb, fx Kranbasis og Mobile kraner over 8 tm 30 tm og Kranbasis og tårnkraner over 8 tm. 7. september 2017

34 Kranbasis Alle kraner > 8 tons/tm samt teleskoplæssere > 8tm der anvendes som kran Mobile kraner >8-30 tm Teleskoplæssere undtaget. Tårnkraner > 8 tm Alle tårnkraner og fast opstillede kraner over 8 tonsmeter. Traverskraner o.l. er ikke omfattet. Mobile kraner > 30 tm Teleskoplæssere undtaget. 7. september 2017