Fremstilling af elektricitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremstilling af elektricitet"

Transkript

1

2 Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt om kernen kredser der nogle negativt ladede elektroner. Atomerne i en kobberledning er så små, at der skal ligge ca atomer ved siden af hinanden for at få en række, der er 1 mm lang. Hvis vi forstørrer en ledning, så vi kan kigge ind i den (ca. 1 milliard gange), så vil vi se elektronerne kredse rundt om atomkernerne. Men vi vil også se, at nogle af disse elektroner kan forlade deres bane om et atom og bevæge sig imellem atomerne. Disse elektroner kaldes frie elektroner. Der er frie elektroner i alle metaller, og det er de frie elektroner, der er bærere af den elektriske strøm i en ledning. Hvis der er overskud af elektroner ved den ene pol i en lukket strømvej og underskud af elektroner ved den anden pol, vil elektronerne forsøge at udligne denne forskel, og der vil derfor bevæge sig en strøm af elektroner fra polen med overskud af elektroner (minuspolen) til polen med underskud af elektroner (pluspolen). På grund af gammel vedtægt (fra før man vidste så meget om elektroner) siger vi dog stadig at strømmen går fra plus til minus. Forskellen i ladning kaldes for spændingsforskel (U) og den måles i volt (V). Elektronstrømmen kaldes den elektriske strøm. Strømstyrken (I) måles i ampere (A), og den er et udtryk for, hvor mange elektroner, der passerer et tværsnit af ledningen hvert sekund. Når elektronerne bevæger sig i tynde ledninger, opstår der varme på grund af elektronernes bevægelsesenergi, endvidere skaber elektronernes bevægelse et magnetfelt rundt om ledningerne. Batteriet. Fremstilling af elektricitet I et batteri bliver den elektriske energi, der skaber et overskud af elektroner ved minuspolen og et underskud ved pluspolen, skabt ved hjælp af en kemisk reaktion. Batteriet egner sig kun til at forsyne apparater med et lille energiforbrug. side 2

3 Magnetisme og elektricitet Den elektriske energi fra vores stikkontakter stammer fra et kraftværk, der skaber den elektriske spændingsforskel ved hjælp af en generator, som omdanner mekanisk energi til elektrisk energi ved hjælp af magnetisme. Enhver magnet er omgivet af et usynligt magnetfelt, der breder sig ud til alle sider. Når en magnet bevæges i en spole påvirker magnetfeltet de frie elektroner i ledningen. Når magneten bevæges ind i spolen strømmer de frie elektroner mod den ene ende af ledningen, hvor der opbygges en minuspol (elektronoverskud), mens der i den anden ende dannes en pluspol (elektronunderskud). Imellem disse poler er der en spændingsforskel. Trækkes magneten nu ud, vil elektronstrømmen skifte retning, og den pol, der før var minuspol, bliver nu pluspol og omvendt. Hvis vi tilslutter et måleinstrument, vil vi kunne se, at der først går en strøm den ene vej og dernæst den anden vej. Denne strøm kaldes en vekselstrøm i modsætning til strømmen fra et batteri som hele tiden går samme vej, og derfor kaldes jævnstrøm. Det er kun, når magneten bevæges, der opstår en elektronstrøm og en elektrisk spændingsforskel. Generatoren Overalt, hvor man frembringer store mængder vekselstrøm, bruger man en generator. I generatoren bevæges magneten ikke ind og ud af spolen, men drejes rundt midt mellem flere spoler, der hver er forsynet med en jernkerne. I en cykeldynamo, som er en lille generator, er magneten en permanent magnet, der drejes rundt ved hjælp af cyklens ene hjul, som derfor leverer den nødvendige rotationsenergi. I de store generatorer, der står på et elværk, er magneten en stor elektromagnet. side 3

4 Forsøg med induktion Du skal nu lave nogle forsøg, hvor du laver elektricitet ved hjælp af en magnet og en spole. Lav opstillingen, der er vist på tegningen. Dyp magneten ned i spolen og se, hvad der sker. Træk magneten op igen og se, hvad der sker nu. Beskriv, hvad der skete. Hvad er det tegn på? Hvad kan du gøre, for at få viseren til at slå ud til højre (som den første bevægelse)? Hvad kan du gøre, for at få viseren til at slå ud til venstre (som den første bevægelse)? Er den strøm, du laver, stærk nok til at få en lille pære til at lyse? side 4

5 Byg opstillingen på tegningen herover. Afprøv hvilken spole, der giver det største udslag. Prøv også, hvilken betydning magnetens styrke og bevægelsens hastighed har for udslaget. Prøv om du kan opbygge en generator ved at sætte en magnet på en drejelig holder, således at magneten drejer foran spolens ene ende. Det bliver nok nødvendigt med en jernkerne i spolen. Prøv eventuelt sammen med et andet hold at koble to spoler sammen. Når din opstilling virker kan du tegne den herunder. side 5

6 Mini-elværk Forsøg med mini-elværk udføres bedst i grupper à 4-5 elever. Generator med 1 spole Lav opstillingen, som er vist på tegningen. Den drejelige magnet skal være så tæt som muligt ved spolens jernkerne, uden at den rører. Voltmeteret skal være indstillet til vekselstrøm. Spolen skal være på 400 vindinger. Skru forsigtigt op for spændingen (maks. 12 volt), så magneten drejer hurtigt uden vibrationer. Kommer den til at støde på jernkernen, må du skrue ned og justere opstillingen, inden du forsøger igen. Hvor stor en spænding opnår I? volt Generator med 2 spoler Lav en generator med 2 spoler som vist nederst. Hvor stor en spænding opnår I? volt side 6

7 Mini-elværkets ydelse Lav opstillingen, som vist til højre. Pærerne skal være 6V / 0,6W (hvid mærkning) eller 6V / 3W (grøn mærkning). Aflæs strømstyrken med henholdsvis ingen pærer, 1 pære, 2 pærer og 3 pærer er skruet fast samt, når du laver en kortslutning. Skriv resultaterne herunder. Tilsluttet Strømstyrke Hvordan lyser pærerne? 1 pære (0,6W) A 2 pærer (0,6W) A 3 pærer (0,6W) A Kortslutning A Tilsluttet Strømstyrke Hvordan lyser pærerne? Når du bruger 1 pære (3W) A opstillingen skal du forsøge at have den 2 pærer (3W) A drejelige magnet så tæt på jernkernen som 3 pærer (3W) A muligt og i samme afstand hver gang. Kortslutning A Mini-elværkets evne til at opretholde spændingen Indsæt et voltmeret, som vist på tegningen. Aflæs, hvilken spænding mini-elværket kan opretholde med de forskellige antal pærer (3W) skruet i, og skriv resultaterne i skemaet. Pæretype 0,6W 3W Tilsluttet Spænding Spænding Ingen pærer V V 1 pære V V 2 pærer V V 3 pærer V V side 7

8 Elværkets generator Induktionsstrømmen kan forbedres ved at anvende stærke magneter, spoler med mange vindinger og ved at bevæge magneten hurtigt. I en generator lader man magneten dreje rundt mellem nogle spoler, som er forsynet med jernkerner på samme måde som i dit minielværk. Da magneten roterer kalder man den for generatorens rotor, og spolerne, som sidder fast, kalder man for statoren. Generatoren på elværket består faktisk af to generatorer på samme aksel (1). Den ene (5) er en "mindre" generator, som fremstiller vekselstrøm, der laves om til jævnstrøm ved hjælp af såkaldte dioder. Denne jævnstrøm sendes ind til hovedgeneratorens rotor (2), som er en meget stærk elektromagnet. Hovedgeneratorens stator har tre spoler (3). Den ene ende af hver spole er koblet sammen i et fælles punkt (6), som føres videre som en fælles nulledning. De tre øvrige ender (4) føres ud af generatoren som de tre faseledninger, du kender fra ellæren i 7. klasse. Det svarer til at der er tre (næsten) adskilte generatorer, hvor vekselstrømmen fremstilles forskudt i forhold til hinanden. Rotoren drejer 3000 omdrejninger i minuttet, så den enkelte statorspole bliver passeret af rotorens nord- og sydpol 50 gange i sekundet. Den vekselstrøm, vi får fra elværket, skifter derfor, så der er 50 perioder i sekundet, hvor strømmen først går den ene vej og derefter den anden vej. Man siger at strømmen har en frekvens på 50 hertz (Hz). Hvis vi måler spændingen og afbilder den som en funktion af tiden, vil det se ud som kurven herunder. Når kurven ligger over x-aksen er den ene pol plus, og når kurven ligger under, er den samme pol minus. Spændingen varierer hele tiden i størrelse, som kurven viser. side 8

9 Elværket På elværket fremstiller man altså vekselstrøm ved hjælp af en generator; men der skal bruges rotationsenergi til at dreje rotoren rundt. På næsten alle elværker i Danmark kommer den nødvendige rotationsenergi fra en dampturbine. Turbinen drives af overophedet damp, som under højt tryk ledes ind ved damptilgangen (1). Denne damp, som nærmest kan sammenlignes med en meget kraftig luftstråle, ledes via nogle faste ledeskovle (2) ind mod nogle rotorblade (3) og bringer dem og den aksel, de sidder fast på, til at rotere. Ved passagen falder damptrykket, medens den ledes til rotorblade med stadigt større areal og til sidst ud ved dampafgangen (4). Dampen kommer fra kemisk rent vand, som under tryk opvarmes i en stor kedel. Energien til opvarmningen kommer på de dansk elværker fra afbrænding af kul, olie og gas, og på nogle elværker (f.eks. Avedøreværkets blok 2) fra afbrænding af halm el. træ. Varmen kan også komme fra en kernereaktor (A-kraft), som det bl.a. kendes fra det udenlandske elværker, f.eks Ringhals i Sverige eller det nu nedlagte Barsebäckværk. I Island har man geothermiske krafværker, hvor energien til opvarmning kommer fra varmt vand i undergrunden, f.eks. Nesjavellir. På tegningen på næste side kan du se en skitse af et kulfyret kraftværk. Kedlen. Kedlen (8 og 11) er på et mellemstort kraftværk som Avedøreværket eller Amagerværket ca. 60 m høj. Den indeholder hundredvis af tykke vandrør. I kulmøllen (1) knuses kul til fint støv og blæses ind i kedlen, hvor det straks antændes og afgiver varmen til rørene, hvori der løber meget rent vand. Den vanddamp, der derved dannes, har en temperatur på 545 C og et tryk på 245 bar (dvs. 245 gange normalt lufttryk). Dampen ledes ud i toppen af kedlen. Ved drift brændes der kg kul og produceres kg damp i timen. Turbinerne. Af tekniske grunde er turbinen delt i en højtryks-, en mellemtryks- og to lavtryksturbiner. Dampen ledes først til højtryksturbinen (21), hvor en del af energien afleveres. Efter en ekstra gang opvarmning (13) ledes dampen først gennem mellemtryksturbinen (22) og dernæst gennem lavtryksturbinerne (23). Turbinernes ydelse svarer til en motor på HK. side 9

10 side 10

11 Generatoren Generatorens rotor (24) sidder på samme aksel som turbinerne og drejes rundt af disse. Generatoren kører med 3000 omdrejninger pr. minut, og producerer vekselstrøm med en frekvens på 50 Hertz. Spændingsforskellen er ca. 17 kv; men den bringes op til 132 kv, inden den forlader værket. Generatorens effekt er 250 MW (megawatt) = W. Kondensatoren Når dampen har passeret alle turbinerne, har den afgivet så meget mekanisk energi, man kan få ud af den, og temperaturen er faldet til ca. 30/ C. Den ledes nu til kondensatoren(25). Kondensatoren er en beholder, fyldt med masse tætliggende messingrør. Inde i rørene løber der havvand fra Øresund eller koldt returvand fra fjernvarmenettet. Når dampen passerer de kolde rør, fortættes den og bliver til vand igen. Dette vand pumpes ind i kedlen igen ved hjælp af fødepumpen (29). Ved afkøling med havvand bruges ca l vand i sekundet. Kølevandet opvarmes ved denne proces ca. 7/ C, men blandes hurtigt med det øvrige vand i havet, hvor temperaturen i nærheden af værket kun stiger ca. 1/ C. Røgrensning Inden røgen blæses op i den ca. 200 m høje skorsten (16a), renses den i først i et denox-anlæg, derefter i et elektostatisk askefilter, hvor ca. 99 % af flyveasken fjernes fra røgen, og derefter i et afsvovlingsanlæg (denox- og afsvovlingsanlæg er ikke med på tegningen). Ved afsvovlingen dannes gips, som bl.a. bruges til fremstilling af gipsplader til byggeindustrien. Flyveasken bruges bl.a. til opfyldning ved vej- og brobygning samt til flyveaskebeton. Energikredsløbet og udnyttelsesgraden Fremstillingen af elektriciteten på elværket kan skitseres ved følgende energikredsløb. Kemisk v Varme v Mekanisk v Elektrisk energi energi energi energi I kullene er der bundet kemisk energi, som frigøres som varmeenergi ved forbrændingen. Denne varmeenergi bindes i vandampen, som på grund af trykket får turbineskovlene til at dreje rundt og derved bliver til mekanisk energi, som ved hjælp af generatoren omdannes til elektrisk energi. For energiomsætningen gælder nogle vigtige regler fra varmeteorien: 1. Man kan ikke få mere energi ud af en proces, end man tilfører. 2. Alle energiformer kan omdannes 100 % til varme; men det modsatte lader sig ikke gøre. 3. Varme bevæger sig ikke frivilligt til et varmere område. Ved et elværks udnyttelsesgrad, forstås den mængde elektrisk energi, der dannes, i forhold til den mængde kemisk energi, man starter med. side 11

12 Kondensationskraftværk Et kraftværk af den type, som er skitseret på de foregående sider, hvor al restenergien i dampen afgives til kølevand i en kondensator, kaldes for et kondensationskraftværk. For et moderne kondensationskraftværk er udnyttelsesgraden ca. 41 %. Af de øvrige 59 % forsvinder de 44 % med kølevandet, 5 % bruges til drift af værket mens 10 % tabes ved kedel og skorsten. Man kan ikke få meget mere mekanisk/elektrisk energi ud af dampen, men i stedet for at varme havvand op, kan man i mange tilfælde udnytte restvarmen i den varme damp, til opvarmning af vores huse. Kraftvarmeværket I et kraftvarmeværk tages dampen ud af turbinesystemet, når den er ca. 200/ C, og føres til en varmeveksler, hvor den opvarmer fjernvarmevand. Da turbinerne "snydes" for noget af dampen, får man ikke den fulde elproduktion. Elproduktionen fra et kraftvarmeværk ligger på ca. 30 %; men til gengæld får man ca. 55 % varme, så der i alt udnyttes 85 % af energien. Kraftvarmeværker findes i nogle større bysamfund, hvor fjernvarmen kan aftages. Da kraftvarmeværket er indrettet, så der kun kan produceres el og varme sammen, kan disse værker kun bruges, når der er behov for varme. På årsbasis bruges der mere elektricitet end varme, så derfor er der behov fo r k o n d e n s a t i o n s - kraftværker. Udtagsværker En del større elværker i nærheden af større byer er indrettet, så de kan køre både som kondensationskraftværk og kraftvarmeværk. Det gælder bl.a. for Svanemølleværket, H.C.Ørstedværket, Amagerværket og Avedøreværket, som kan levere fjernvarme til det Storkøbenhavnske fjernvarmenet. Når f.eks. Avedøreværket kører som kondensationskraftværk, er den samlede elproduktion 250 MW, mens det som kraftvarmeværk kan producere 215 MW el og 330 MW varme. Man er her oppe på en udnyttelsesgrad på næsten af 90 % af energien, når al varmen udnyttes. side 12

13 Alternative energiformer I Norge produceres elektriciteten hovedsaligt på vandkraftværker, hvor energien i opstemmet vand fra bjergene udnyttes til at drive en vandturbine. I Danmark har vi ikke så store højder vandet kan komme fra, og vi har derfor kun et mindre elværk af betydning, som drives af vandkraft. Det er beliggende ved Tange Sø ved Gudenåen. Her ligger i øvrigt også et elmuseum, som er værd at gæste, hvis man er i nærheden. I Danmark blæser det derimod ofte, og man er derfor kommet langt med opførelse af vindmøller rundt om i landet. Her udnyttes vindenergien til at drive en generator. Mange vindmøller er opført af private, men også elselskaberne er blevet pålagt at opføre vindmøller. Elselskabernes vindmøller anlægges typisk i klynger - vindmølleparker - hvor der kan være samlet indtil 100 vindmøller i nærheden af hinanden, bl.a. ved Aggersund i Nordjylland. Der er i de senere år også opført vindmølleparker udfor nogle kyster (off-shore) f.eks. Middelgrunden uden for København (20 møller) og Horns Rev ved Vesterhavet (80 møller). Nyere vindmøller har typisk en effekt på ca. 2-3 MW, og der er designet vindmøller med effekt op til ca. 5 MW. Hvor mange vindmøller à 2 MW skal der til at erstatte Avedøreværkets elproduktion? Miljøproblemer Produktion af elektricitet på et kul-, olie- eller gasfyret kraftværk giver miljøproblemer af forskellig art. Ved forbrændingen dannes forskellige mængder svovldioxid, nitogenoxid og store mængder kuldioxid, som hver især påvirker miljøet på forskellig vis. De to første bevirker en forsuring af vores nedbør, mens kuldioxiden bidrager til drivhuseffekten. Endvidere forbruger man store mængder af jordens ressourcer af fossile brændsler, som er dannet i jorden for flere millioner år siden. Brug af kernekraft til elproduktion, giver problemer med radioaktivt nedfald samt risiko for radioaktivt udslip i forbindelse med uheld på værket, og også her bruges af jordens ressourcer af lagerenergi. Ved vand og vindkraft udnyttes vedvarende energi. Kender du andre former for udnyttelse af vedvarende energi? Er udnyttelse af de forskellige former for vedvarende energi helt uden miljøproblemer? side 13

14 Danmarks overordnede elnet side 14

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Samfundets elektriske energiforsyning

Samfundets elektriske energiforsyning Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Opgaver for gymnasiet, HF og HTX GUDENAACENTRALEN vand - elektricitet - energi Opgaver for gymnasiet, HF og HTX ELMUSEET Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld

Læs mere

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Elektromagnetisme Forsøg Udfør forsøg, som viser elektromagnetiske grundregler. 1. Omkring en strømførende ledning findes et magnetfelt, Ørsteds forsøg 2. En elektromagnet består af en strømførende spole

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33. www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy

Læs mere

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej DK 00 København S T + 68 900 E arc@a-r-c.dk a-r-c.dk AMAGER BAKKE et indblik i teknikken .000 0.000.00 80.800.00.000.000 Amager Ressourcecenter (ARC) er et

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands- Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX

Gudenåcentralen. vand elektricitet energi klima. Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Gudenåcentralen vand elektricitet energi klima Opgaver for gymnasiet, HF og HTX Forord Det følgende er en opgave om Gudenaacentralen, der er Danmarks største vandkraftværk. Værket ligger ved Tange Sø.

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

E l - Fagets Uddannelsesnævn

E l - Fagets Uddannelsesnævn E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Gymnasieklasser, HF og VUC

LÆRERVEJLEDNING Gymnasieklasser, HF og VUC LÆRERVEJLEDNING Gymnasieklasser, HF og VUC Avedøreværket DONG Energy Sidst opdateret december 05 Indholdsfortegnelse Side : Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Praktisk information To forskellige forløb

Læs mere

Produktion af naturgas på M/R-stationer

Produktion af naturgas på M/R-stationer Skatteudvalget 2009-10 L 63 Bilag 5 Offentligt Afgift på naturgas Produktion af naturgas på M/R-stationer Beskrivelse af behandlingen af gassen Kort beskrevet kommer naturgassen fra Nordsøen eller Tyskland.

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Indhold. Energi fra vedvarende energikilder S. 2. Olie, kul, Kernekraft S. 2. Vand, vind, sol S. 2. Energi S. 3

Indhold. Energi fra vedvarende energikilder S. 2. Olie, kul, Kernekraft S. 2. Vand, vind, sol S. 2. Energi S. 3 P r o f i O e c o E n e r g y DK Energi fra vedvarende energikilder S. 2 Olie, kul, Kernekraft S. 2 Indhold Vand, vind, sol S. 2 Energi S. 3 Omdannelse af vandenergi S. 3 Hammermølle S. 3 Omdannelse af

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo

MATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle: INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen

Læs mere

Instruktion. til. foldecykel med generator

Instruktion. til. foldecykel med generator Instruktion til foldecykel med generator Udfoldning af cykel og placering i cykeltræner med generator Den anvendte foldecykel er en Brompton foldecykel fra www.pedalkraft.dk og cykelstativet med generator

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

NORDJYLLANDSVÆRKET. Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk

NORDJYLLANDSVÆRKET. Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk NORDJYLLANDSVÆRKET Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk FRA DET GAMLE AALBORG TIL DET NYE EUROPA Velkommen til Nordjyllandsværket verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk. Nordjyllandsværket

Læs mere

Preben Holm - Copyright 2002

Preben Holm - Copyright 2002 9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus

Velkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand. EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 2012-09-01 OZ1DUG 1 Kursus målsætning Praksisorienteret teoretisk gennemgang af elektronik Forberedelse til Certifikatprøve A som radioamatør

Læs mere

I'W. irlil. tj G',,' Vekselstrommen i vore boliger. l&'

I'W. irlil. tj G',,' Vekselstrommen i vore boliger. l&' ( Aff bade Det gir Men ledn er de alle r Den til r krer ogn ver i Billed ind i et Den gv og me Vekselstrommen i vore boliger Normale stikkontakter har en spending ph220 voit. I de fleste moderne boliger

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere