Fremstilling af elektricitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremstilling af elektricitet"

Transkript

1

2 Hvad er strøm? For at forstå, hvad elektrisk strøm er, skal vi se nærmere på det mindste, denne verden er bygget op af - atomet. Atomerne består af en kerne, der er ladet med positiv elektricitet, og rundt om kernen kredser der nogle negativt ladede elektroner. Atomerne i en kobberledning er så små, at der skal ligge ca atomer ved siden af hinanden for at få en række, der er 1 mm lang. Hvis vi forstørrer en ledning, så vi kan kigge ind i den (ca. 1 milliard gange), så vil vi se elektronerne kredse rundt om atomkernerne. Men vi vil også se, at nogle af disse elektroner kan forlade deres bane om et atom og bevæge sig imellem atomerne. Disse elektroner kaldes frie elektroner. Der er frie elektroner i alle metaller, og det er de frie elektroner, der er bærere af den elektriske strøm i en ledning. Hvis der er overskud af elektroner ved den ene pol i en lukket strømvej og underskud af elektroner ved den anden pol, vil elektronerne forsøge at udligne denne forskel, og der vil derfor bevæge sig en strøm af elektroner fra polen med overskud af elektroner (minuspolen) til polen med underskud af elektroner (pluspolen). På grund af gammel vedtægt (fra før man vidste så meget om elektroner) siger vi dog stadig at strømmen går fra plus til minus. Forskellen i ladning kaldes for spændingsforskel (U) og den måles i volt (V). Elektronstrømmen kaldes den elektriske strøm. Strømstyrken (I) måles i ampere (A), og den er et udtryk for, hvor mange elektroner, der passerer et tværsnit af ledningen hvert sekund. Når elektronerne bevæger sig i tynde ledninger, opstår der varme på grund af elektronernes bevægelsesenergi, endvidere skaber elektronernes bevægelse et magnetfelt rundt om ledningerne. Batteriet. Fremstilling af elektricitet I et batteri bliver den elektriske energi, der skaber et overskud af elektroner ved minuspolen og et underskud ved pluspolen, skabt ved hjælp af en kemisk reaktion. Batteriet egner sig kun til at forsyne apparater med et lille energiforbrug. side 2

3 Magnetisme og elektricitet Den elektriske energi fra vores stikkontakter stammer fra et kraftværk, der skaber den elektriske spændingsforskel ved hjælp af en generator, som omdanner mekanisk energi til elektrisk energi ved hjælp af magnetisme. Enhver magnet er omgivet af et usynligt magnetfelt, der breder sig ud til alle sider. Når en magnet bevæges i en spole påvirker magnetfeltet de frie elektroner i ledningen. Når magneten bevæges ind i spolen strømmer de frie elektroner mod den ene ende af ledningen, hvor der opbygges en minuspol (elektronoverskud), mens der i den anden ende dannes en pluspol (elektronunderskud). Imellem disse poler er der en spændingsforskel. Trækkes magneten nu ud, vil elektronstrømmen skifte retning, og den pol, der før var minuspol, bliver nu pluspol og omvendt. Hvis vi tilslutter et måleinstrument, vil vi kunne se, at der først går en strøm den ene vej og dernæst den anden vej. Denne strøm kaldes en vekselstrøm i modsætning til strømmen fra et batteri som hele tiden går samme vej, og derfor kaldes jævnstrøm. Det er kun, når magneten bevæges, der opstår en elektronstrøm og en elektrisk spændingsforskel. Generatoren Overalt, hvor man frembringer store mængder vekselstrøm, bruger man en generator. I generatoren bevæges magneten ikke ind og ud af spolen, men drejes rundt midt mellem flere spoler, der hver er forsynet med en jernkerne. I en cykeldynamo, som er en lille generator, er magneten en permanent magnet, der drejes rundt ved hjælp af cyklens ene hjul, som derfor leverer den nødvendige rotationsenergi. I de store generatorer, der står på et elværk, er magneten en stor elektromagnet. side 3

4 Forsøg med induktion Du skal nu lave nogle forsøg, hvor du laver elektricitet ved hjælp af en magnet og en spole. Lav opstillingen, der er vist på tegningen. Dyp magneten ned i spolen og se, hvad der sker. Træk magneten op igen og se, hvad der sker nu. Beskriv, hvad der skete. Hvad er det tegn på? Hvad kan du gøre, for at få viseren til at slå ud til højre (som den første bevægelse)? Hvad kan du gøre, for at få viseren til at slå ud til venstre (som den første bevægelse)? Er den strøm, du laver, stærk nok til at få en lille pære til at lyse? side 4

5 Byg opstillingen på tegningen herover. Afprøv hvilken spole, der giver det største udslag. Prøv også, hvilken betydning magnetens styrke og bevægelsens hastighed har for udslaget. Prøv om du kan opbygge en generator ved at sætte en magnet på en drejelig holder, således at magneten drejer foran spolens ene ende. Det bliver nok nødvendigt med en jernkerne i spolen. Prøv eventuelt sammen med et andet hold at koble to spoler sammen. Når din opstilling virker kan du tegne den herunder. side 5

6 Mini-elværk Forsøg med mini-elværk udføres bedst i grupper à 4-5 elever. Generator med 1 spole Lav opstillingen, som er vist på tegningen. Den drejelige magnet skal være så tæt som muligt ved spolens jernkerne, uden at den rører. Voltmeteret skal være indstillet til vekselstrøm. Spolen skal være på 400 vindinger. Skru forsigtigt op for spændingen (maks. 12 volt), så magneten drejer hurtigt uden vibrationer. Kommer den til at støde på jernkernen, må du skrue ned og justere opstillingen, inden du forsøger igen. Hvor stor en spænding opnår I? volt Generator med 2 spoler Lav en generator med 2 spoler som vist nederst. Hvor stor en spænding opnår I? volt side 6

7 Mini-elværkets ydelse Lav opstillingen, som vist til højre. Pærerne skal være 6V / 0,6W (hvid mærkning) eller 6V / 3W (grøn mærkning). Aflæs strømstyrken med henholdsvis ingen pærer, 1 pære, 2 pærer og 3 pærer er skruet fast samt, når du laver en kortslutning. Skriv resultaterne herunder. Tilsluttet Strømstyrke Hvordan lyser pærerne? 1 pære (0,6W) A 2 pærer (0,6W) A 3 pærer (0,6W) A Kortslutning A Tilsluttet Strømstyrke Hvordan lyser pærerne? Når du bruger 1 pære (3W) A opstillingen skal du forsøge at have den 2 pærer (3W) A drejelige magnet så tæt på jernkernen som 3 pærer (3W) A muligt og i samme afstand hver gang. Kortslutning A Mini-elværkets evne til at opretholde spændingen Indsæt et voltmeret, som vist på tegningen. Aflæs, hvilken spænding mini-elværket kan opretholde med de forskellige antal pærer (3W) skruet i, og skriv resultaterne i skemaet. Pæretype 0,6W 3W Tilsluttet Spænding Spænding Ingen pærer V V 1 pære V V 2 pærer V V 3 pærer V V side 7

8 Elværkets generator Induktionsstrømmen kan forbedres ved at anvende stærke magneter, spoler med mange vindinger og ved at bevæge magneten hurtigt. I en generator lader man magneten dreje rundt mellem nogle spoler, som er forsynet med jernkerner på samme måde som i dit minielværk. Da magneten roterer kalder man den for generatorens rotor, og spolerne, som sidder fast, kalder man for statoren. Generatoren på elværket består faktisk af to generatorer på samme aksel (1). Den ene (5) er en "mindre" generator, som fremstiller vekselstrøm, der laves om til jævnstrøm ved hjælp af såkaldte dioder. Denne jævnstrøm sendes ind til hovedgeneratorens rotor (2), som er en meget stærk elektromagnet. Hovedgeneratorens stator har tre spoler (3). Den ene ende af hver spole er koblet sammen i et fælles punkt (6), som føres videre som en fælles nulledning. De tre øvrige ender (4) føres ud af generatoren som de tre faseledninger, du kender fra ellæren i 7. klasse. Det svarer til at der er tre (næsten) adskilte generatorer, hvor vekselstrømmen fremstilles forskudt i forhold til hinanden. Rotoren drejer 3000 omdrejninger i minuttet, så den enkelte statorspole bliver passeret af rotorens nord- og sydpol 50 gange i sekundet. Den vekselstrøm, vi får fra elværket, skifter derfor, så der er 50 perioder i sekundet, hvor strømmen først går den ene vej og derefter den anden vej. Man siger at strømmen har en frekvens på 50 hertz (Hz). Hvis vi måler spændingen og afbilder den som en funktion af tiden, vil det se ud som kurven herunder. Når kurven ligger over x-aksen er den ene pol plus, og når kurven ligger under, er den samme pol minus. Spændingen varierer hele tiden i størrelse, som kurven viser. side 8

9 Elværket På elværket fremstiller man altså vekselstrøm ved hjælp af en generator; men der skal bruges rotationsenergi til at dreje rotoren rundt. På næsten alle elværker i Danmark kommer den nødvendige rotationsenergi fra en dampturbine. Turbinen drives af overophedet damp, som under højt tryk ledes ind ved damptilgangen (1). Denne damp, som nærmest kan sammenlignes med en meget kraftig luftstråle, ledes via nogle faste ledeskovle (2) ind mod nogle rotorblade (3) og bringer dem og den aksel, de sidder fast på, til at rotere. Ved passagen falder damptrykket, medens den ledes til rotorblade med stadigt større areal og til sidst ud ved dampafgangen (4). Dampen kommer fra kemisk rent vand, som under tryk opvarmes i en stor kedel. Energien til opvarmningen kommer på de dansk elværker fra afbrænding af kul, olie og gas, og på nogle elværker (f.eks. Avedøreværkets blok 2) fra afbrænding af halm el. træ. Varmen kan også komme fra en kernereaktor (A-kraft), som det bl.a. kendes fra det udenlandske elværker, f.eks Ringhals i Sverige eller det nu nedlagte Barsebäckværk. I Island har man geothermiske krafværker, hvor energien til opvarmning kommer fra varmt vand i undergrunden, f.eks. Nesjavellir. På tegningen på næste side kan du se en skitse af et kulfyret kraftværk. Kedlen. Kedlen (8 og 11) er på et mellemstort kraftværk som Avedøreværket eller Amagerværket ca. 60 m høj. Den indeholder hundredvis af tykke vandrør. I kulmøllen (1) knuses kul til fint støv og blæses ind i kedlen, hvor det straks antændes og afgiver varmen til rørene, hvori der løber meget rent vand. Den vanddamp, der derved dannes, har en temperatur på 545 C og et tryk på 245 bar (dvs. 245 gange normalt lufttryk). Dampen ledes ud i toppen af kedlen. Ved drift brændes der kg kul og produceres kg damp i timen. Turbinerne. Af tekniske grunde er turbinen delt i en højtryks-, en mellemtryks- og to lavtryksturbiner. Dampen ledes først til højtryksturbinen (21), hvor en del af energien afleveres. Efter en ekstra gang opvarmning (13) ledes dampen først gennem mellemtryksturbinen (22) og dernæst gennem lavtryksturbinerne (23). Turbinernes ydelse svarer til en motor på HK. side 9

10 side 10

11 Generatoren Generatorens rotor (24) sidder på samme aksel som turbinerne og drejes rundt af disse. Generatoren kører med 3000 omdrejninger pr. minut, og producerer vekselstrøm med en frekvens på 50 Hertz. Spændingsforskellen er ca. 17 kv; men den bringes op til 132 kv, inden den forlader værket. Generatorens effekt er 250 MW (megawatt) = W. Kondensatoren Når dampen har passeret alle turbinerne, har den afgivet så meget mekanisk energi, man kan få ud af den, og temperaturen er faldet til ca. 30/ C. Den ledes nu til kondensatoren(25). Kondensatoren er en beholder, fyldt med masse tætliggende messingrør. Inde i rørene løber der havvand fra Øresund eller koldt returvand fra fjernvarmenettet. Når dampen passerer de kolde rør, fortættes den og bliver til vand igen. Dette vand pumpes ind i kedlen igen ved hjælp af fødepumpen (29). Ved afkøling med havvand bruges ca l vand i sekundet. Kølevandet opvarmes ved denne proces ca. 7/ C, men blandes hurtigt med det øvrige vand i havet, hvor temperaturen i nærheden af værket kun stiger ca. 1/ C. Røgrensning Inden røgen blæses op i den ca. 200 m høje skorsten (16a), renses den i først i et denox-anlæg, derefter i et elektostatisk askefilter, hvor ca. 99 % af flyveasken fjernes fra røgen, og derefter i et afsvovlingsanlæg (denox- og afsvovlingsanlæg er ikke med på tegningen). Ved afsvovlingen dannes gips, som bl.a. bruges til fremstilling af gipsplader til byggeindustrien. Flyveasken bruges bl.a. til opfyldning ved vej- og brobygning samt til flyveaskebeton. Energikredsløbet og udnyttelsesgraden Fremstillingen af elektriciteten på elværket kan skitseres ved følgende energikredsløb. Kemisk v Varme v Mekanisk v Elektrisk energi energi energi energi I kullene er der bundet kemisk energi, som frigøres som varmeenergi ved forbrændingen. Denne varmeenergi bindes i vandampen, som på grund af trykket får turbineskovlene til at dreje rundt og derved bliver til mekanisk energi, som ved hjælp af generatoren omdannes til elektrisk energi. For energiomsætningen gælder nogle vigtige regler fra varmeteorien: 1. Man kan ikke få mere energi ud af en proces, end man tilfører. 2. Alle energiformer kan omdannes 100 % til varme; men det modsatte lader sig ikke gøre. 3. Varme bevæger sig ikke frivilligt til et varmere område. Ved et elværks udnyttelsesgrad, forstås den mængde elektrisk energi, der dannes, i forhold til den mængde kemisk energi, man starter med. side 11

12 Kondensationskraftværk Et kraftværk af den type, som er skitseret på de foregående sider, hvor al restenergien i dampen afgives til kølevand i en kondensator, kaldes for et kondensationskraftværk. For et moderne kondensationskraftværk er udnyttelsesgraden ca. 41 %. Af de øvrige 59 % forsvinder de 44 % med kølevandet, 5 % bruges til drift af værket mens 10 % tabes ved kedel og skorsten. Man kan ikke få meget mere mekanisk/elektrisk energi ud af dampen, men i stedet for at varme havvand op, kan man i mange tilfælde udnytte restvarmen i den varme damp, til opvarmning af vores huse. Kraftvarmeværket I et kraftvarmeværk tages dampen ud af turbinesystemet, når den er ca. 200/ C, og føres til en varmeveksler, hvor den opvarmer fjernvarmevand. Da turbinerne "snydes" for noget af dampen, får man ikke den fulde elproduktion. Elproduktionen fra et kraftvarmeværk ligger på ca. 30 %; men til gengæld får man ca. 55 % varme, så der i alt udnyttes 85 % af energien. Kraftvarmeværker findes i nogle større bysamfund, hvor fjernvarmen kan aftages. Da kraftvarmeværket er indrettet, så der kun kan produceres el og varme sammen, kan disse værker kun bruges, når der er behov for varme. På årsbasis bruges der mere elektricitet end varme, så derfor er der behov fo r k o n d e n s a t i o n s - kraftværker. Udtagsværker En del større elværker i nærheden af større byer er indrettet, så de kan køre både som kondensationskraftværk og kraftvarmeværk. Det gælder bl.a. for Svanemølleværket, H.C.Ørstedværket, Amagerværket og Avedøreværket, som kan levere fjernvarme til det Storkøbenhavnske fjernvarmenet. Når f.eks. Avedøreværket kører som kondensationskraftværk, er den samlede elproduktion 250 MW, mens det som kraftvarmeværk kan producere 215 MW el og 330 MW varme. Man er her oppe på en udnyttelsesgrad på næsten af 90 % af energien, når al varmen udnyttes. side 12

13 Alternative energiformer I Norge produceres elektriciteten hovedsaligt på vandkraftværker, hvor energien i opstemmet vand fra bjergene udnyttes til at drive en vandturbine. I Danmark har vi ikke så store højder vandet kan komme fra, og vi har derfor kun et mindre elværk af betydning, som drives af vandkraft. Det er beliggende ved Tange Sø ved Gudenåen. Her ligger i øvrigt også et elmuseum, som er værd at gæste, hvis man er i nærheden. I Danmark blæser det derimod ofte, og man er derfor kommet langt med opførelse af vindmøller rundt om i landet. Her udnyttes vindenergien til at drive en generator. Mange vindmøller er opført af private, men også elselskaberne er blevet pålagt at opføre vindmøller. Elselskabernes vindmøller anlægges typisk i klynger - vindmølleparker - hvor der kan være samlet indtil 100 vindmøller i nærheden af hinanden, bl.a. ved Aggersund i Nordjylland. Der er i de senere år også opført vindmølleparker udfor nogle kyster (off-shore) f.eks. Middelgrunden uden for København (20 møller) og Horns Rev ved Vesterhavet (80 møller). Nyere vindmøller har typisk en effekt på ca. 2-3 MW, og der er designet vindmøller med effekt op til ca. 5 MW. Hvor mange vindmøller à 2 MW skal der til at erstatte Avedøreværkets elproduktion? Miljøproblemer Produktion af elektricitet på et kul-, olie- eller gasfyret kraftværk giver miljøproblemer af forskellig art. Ved forbrændingen dannes forskellige mængder svovldioxid, nitogenoxid og store mængder kuldioxid, som hver især påvirker miljøet på forskellig vis. De to første bevirker en forsuring af vores nedbør, mens kuldioxiden bidrager til drivhuseffekten. Endvidere forbruger man store mængder af jordens ressourcer af fossile brændsler, som er dannet i jorden for flere millioner år siden. Brug af kernekraft til elproduktion, giver problemer med radioaktivt nedfald samt risiko for radioaktivt udslip i forbindelse med uheld på værket, og også her bruges af jordens ressourcer af lagerenergi. Ved vand og vindkraft udnyttes vedvarende energi. Kender du andre former for udnyttelse af vedvarende energi? Er udnyttelse af de forskellige former for vedvarende energi helt uden miljøproblemer? side 13

14 Danmarks overordnede elnet side 14

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse

Energi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning

opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning opgaver og cases Fysikundervisning Gymnasieskolen elforsyning Forord De følgende opgaver og tilhørende cases er skrevet som et supplement til undervisningshæftet Elforsyning af Vladislav Akhmatov. Opgaverne

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

NORDJYLLANDSVÆRKET. Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk

NORDJYLLANDSVÆRKET. Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk NORDJYLLANDSVÆRKET Verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk FRA DET GAMLE AALBORG TIL DET NYE EUROPA Velkommen til Nordjyllandsværket verdens mest effektive kulfyrede kraftvarmeværk. Nordjyllandsværket

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand

et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand et undervisningsforløb om energi fra sol, vind og vand en dag med praktiske øvelser og målinger for folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, htx m.m. Navn: Klasse: Skole: Indhold Til Læreren...3 Energidag

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

1. Permanente magneter

1. Permanente magneter E4 1. Permanente magneter På sin rejse til Kina i 1270-erne fik Marco Polo forevist en såkaldt "sydviser". Det var en figur, der var let drejelig om en lodret akse. I den udstrakte højre arme var en tynd

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen

R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen R.I.C. BILEN resonant magnetic inductive coupling til trådløs opladning af el-biler under kørsel fra vejen 1 ABSTRAKT Benzinbiler forurener luften med partikler, nitrogen og sulfur oxider, samt udsender

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE. Vindenergi

ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE. Vindenergi ET GRØN VISION UNDERVISNINGSMATERIALE Vindenergi KAPITEL 1 Introduktion Our dependence on fossil fuels amounts to global pyromania, and the only fire extinguisher we have at our disposal is renewable energy.

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

Elektronisk Belaster.

Elektronisk Belaster. Elektronisk Belaster. Den her beskrevne elektroniske belastning er fremstillet for at kunne belaste batterier og strømforsyninger. Belasteren kan belaste og kontrollere om et batteri kan holde sit spændings

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen

Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen Copyright 2011 Gregers N.S. Larsen 1 Navn: Gregers N.S. Larsen Udannelse: Stud.polyt.Energi(ingeniørstuderende indenfor energi) Speciale i termodynamik Billedefra UNF Aarhus tur til atomkraftværket Brokdorfi

Læs mere

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige

Læs mere

Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion

Vandkraftværk. Gudenaacentralens historie og funktion Vandkraftværk Gudenaacentralens historie og funktion ELMUSEET 1998 Indholdsfortegnelse: Side 1: Gudenaacentralen i dag... 1 2: Ideen til værket opstår... 9 3: Byggeriet går igang... 14 4: Værket står færdig...

Læs mere

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler

Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler 1 Indhold Rundvisninger og undervisning 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-10. klasse Natur Tangeværket x x x Hjælp dyrene hjem x x Når naturen flytter ind x x x

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

Palle Hansen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening.

Palle Hansen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening. Her er virkelig tale om en ny, alsidig og spændende undervisningsbog med fokus på el, energi og energibesparelser. Bogen om Energien er særdeles velegnet, både til erstatning af og som supplement til den

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Aktivitetskatalog Energisparetrailer

Aktivitetskatalog Energisparetrailer Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,

Læs mere

EnergiUglekurset. Lærervejledning... E NERGIF ORUM S KOLERNES

EnergiUglekurset. Lærervejledning... E NERGIF ORUM S KOLERNES S KOLERNES E NERGIF ORUM Lærervejledning Tilbud fra Skolernes EnergiForum Planlægningsværktøj Skolernes EnergiForum tilbyder cd-rom og på hjemmesiden forslag til undervisningsforløb. www.skoleenergi.dk

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Læsevejledning til dette dokument 3. Principper 4 Om energi 4. Applikationer 15 Installationerne/missionerne 15. Energiens livscyklus 6

Læsevejledning til dette dokument 3. Principper 4 Om energi 4. Applikationer 15 Installationerne/missionerne 15. Energiens livscyklus 6 Læsevejledning til dette dokument 3 Principper 4 Om energi 4 Energiens livscyklus 6 Energiudvinding og produktion 6 Energilagring 6 Energidistribution og transport 7 Fornyelig og ikke-fornyelig energi

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere