SkamIebrek Radiostation.

Transkript

1 86 TEKNISKE MEDDELELSER 1937 SkamIebrek Radiostation. Af Telegrafingenior I(. Suenningsen. Skarnlebak Radiostation eller Skara, som Forkortelsen lvder, er Danmarks Radiosendestation for komrnercicl Radiotelcgrafi- og Telcfoni og dcsuden Radiofonistation paa korlc Bolger fol Udsendelser til Danske i Udlandet. Beliggenheden er i Nordvestsjrlland ved Sejrobugten i en forholdsvis ubeboet Egn. Begrundelsen for dette Steds Valg er vascntlig den, at vore kommercielle Udsendelser paa Grund af Stedets Isolerethed, ikke virker forstyrrende for Radiofonilyttere eller i hvert Fald kun for et Faatal. Stationens Grundareal er ca m'?. Stationshygning, Maste- og Antenneanlreg samt Funktionrerboliger blev opfort i 1930, Driften paabegyndt i Januar I Labet af Foraaret 1931 blev de paa Lyngbl' Radio vrercnde Sendere samt Radiofonisendcren i Soro overfort til Skamlebuek. L1 ngby Radio, der nu er 1\'Iodtagestation, var fsr 1931 Sendestation. Siden Aabningen i 1931 har Stationeir gennemgaaet cn kraftig Udvikling, hvilket nrcrmere vil fremgaa af nedenstaaende Ovcrsigt over Stationens Opgaver og de kortfattede Komrncntarer til de enkelte Punkter. Se iovrigt Oversigtsskemaet Fig. 3. Stationen anvendes (Juli 1937) til folgende Radioforbindelser. l. Direkte Radiotelegrafforbindelse med folgende Lanrle i Europa: Holland, Schweiz, Ostrig, Polen, Danzig og Estland. Til denne Tjeneste benyttes en Langbolgesender (L. V) med ca. 3 kw Antenneenergi (C.W.) og Bolgelrengden 5180 Nleter. Om Sommeren, naar Luftelektriciteten virker generende for Langbolgeudscndelserne, suppleres Sendercn med en mindre Kortbolgesender (K. l) (1 kw C.\V.) paa Bolgcleengden 32,05 Meter. Lyngby Radio er Modl. Stationsbygningen.

2 TEKNISKE MEDDELEI,SEIT 2. Senderhallen, tagestation for Forbindelserne og Kobenhavns Hovedtelegrafstations Radioafdeling Ekspeditionssted for Telegrammerne. 2. Direkte Radiotelegraflorbindelse med Amerika. Denne Tjeneste, der udelukkende foregaar pr. Kortbolge, blev aabnet i Efteraaret 1933 med Lyngby som Modtagestation og Kobenhavn som Ekspeditionssted. Forbindelsen er aaben hele Dognet. Som Sendemateriel I'ar oprindelig kun een Sender til Raadighed, nemlig en 20 kw Sender (Benrevnelse K. III) af tysk Fabrikat (Telefunken). I 1934 blev Materiellet foroget med en Sender paa 5 kw (K. VI) og i 1937 med en Sender (K. VII) paa 20 k\v, begge med Bolgeomraadet Meter. Disse to Sendere kan orn fornodent indsattes paa Amerikaforbindelsen, der dog stadig har Telefunkensenderen som Hovedsender. Den benyttede Sendebslge retter sig efter Aarstiden og Forholdene. Til Raadighed haves 17,45-20,4-23,24-44,88 og 52,60 Meter, de to sidstnevnte benyttes som Natholge om Vinteren. 23,24 Nleter har de sidste to Aar vreret den rnest anvendte Bolge, inen har i Aar som Sommerbolge maattet vige for 17,45 Meter. Sendeantennen for Amerikaforbindelsen er for Bolgerne under 30 Meter almindeligvis en Retningsantenne System l)iamond (nrermere beskrevet i T. M. I. Nr. 4-5, Juli-August Radiot.elegrafforbindelsen med Grunland. Forbindelsen blev aabnet i 1927 som Kortbolgeforbindelse. Modtage- og Ekspeditionssted er I-yngby Radio. Julianehaab Radio er Sende- og N{odtagested for Grsnland. Som Sender indsrettes som Regel den under 2 nrevnte 5 kw Sender K. VI i Forbindelse med en Retningsantenne. Bolgehngden er som oftest 24,4 eller 34,9 Nfeter. Desvrerre bliver Trafikken ikke afviklet pr. Hurtigtelegraf, saaledes som Tilfreldet er for de under 1 og 2 navnte Forbindelser, men kun med Haandspeed. Dette giver selvsagt Anledning til forholdsvis lang Ekspeditionstid og cn betydelig storre Anvendelse af Materiellet end nodvendig. 4. Radiotelefonforbindelsen me.rl Island. Forbindelsen blev aabnet den l ste August 1935 og staar aaben for Telefonsamtaler i Tiden fra Kl. 13 til 16. For de tekniske Forhold ved Forbindelsen er der gjort narmere Rede i T. N{. I. Nr. 4-5, Juli-August Senderen er almindeligvis den uncler 2 nrevnte Sender K. VII, der har en Brerebolgeeffekt paa 6 kw. Som Reservesender anvendes den under 2 nrevnte Sender K. VI, der indtil April 1937 varene orn at bestride Telefontjenesten. Rrerebolgeenergien for K. VI er 1 k\,v. Bolgelrengden har hidtil vreret 24,4 Meter. Antennen er en Retningsantenne med 18 vandrette

3 88 TEKNISKE MEDDELELSER 1937 Dipoler (6 Rrekker med 3 i hver Rrekke) og Reflektor. 5. Presseudsendelser til danske Skibe pr. Radiotelegruf. Disse Udsendelser, hvoraf den fsrste fandt Sted den lste Maj 1936, foretages nu 2 Gange i Dognet paa 2 forskellige Bolgelrengder, nemlig Kl' 17,20 paa 34,90 Meter og Kl. 02,00'paa 52,4 Meter. Udsendelserne varer ca. 1/z Time for hver enkelt og foregaar via Radioafdelingen Kobenhavn. Maade at kunne afvikle Trafikken. Antennerne for de under 5 og 6 navnte Tjenester er vandrette Dipolpar afpasset til 600 Ohm Impedans. S!*tlaqota Dl.gafi m.d E@po ifl! e-n<a A,tD. Ll.loni!l! t-taan 7.1. foa.t m tal.r ft]lft".rs-lom 6rtdlondttr.fik 7'" 4 a 7. Radiotelef ontralik til Skibe. For Skibe, der ikke er normeret med Radiotelegrafist, men har Radiotelefonstation med Radiotelefonistbetjening, blev der i 1932 oprettet en Kyststation med Lynghy som N{o<ltagc- og Sftamlebrek som Sendestation. Senderen (M II) for det- le kcr., fcl.gfrfo, f.kfonkab.l 6!fr z'o'a,. Bcservc hr XI Ktr KD XY!!9tlE a I N Fig. 3. Oversigt over Skamlobek Radiostations forskelligo Tjenester. 6. Kortbolgetelegramtrafik med da.nske Skibe' Denne Trafik, der paa Grund af en srerlig billig Takst for visse Telegrammer (Radiobreve), har vreret i en rivende Fremgang i de senere Aar, lregger stor Beslag paa Sendemateriellet. Lyngby Radio, der er Modtage- og Ekspeditionssted, har i Skamlebak til Raadighed for Tjenesten ikke rnindre end 3 Sendere hver paa 1 kw og med hver sin faste Bolgehngde. Senderne er K. II 53,14 m' K. IV 23,8 m og K. V 35,62 m. Benyttelsestiden for Senderne er ret stor, for en enkelt af dem ca. 20 Timer i Dognet. Under travle Perioder som f. Eks. ved Juletid er det nodvendig at indsrette endnu en Sender (K. VIII) for paa tilfredsstillende te Formaal har ca. 0,75 kw Antenneenergi og Bolgelrengden er 188 m' Benyttelsestiden for Senderen, der staar driftsklar Dag og Nat, er ca. 17 Timer i Dognet. Almincleligvis holdes kun Forbindelse med Skibe, der befinder sig i Kattegat, Osterssen eller Brelterne. 8. Slnfsbanernes Melde- og Sikkerhedstieneste' Den strenge Isvinter i 1929 gav Anledning til, at D. S. B. indfsrte Radio ved alle Frergeovelfarterne. Skamlebrek er Sendestation for Forbindelsen fra Land til Skib og Ringsted Radio, der sorterer under D. S. B., er Centralmodtagested for

4 1937 TEKNISKE NIEDDELF]LSER fremtidige Udsendelser over K. VII er planlagt med 3 forskellige Bolgelangder efter Tidspunktet og Aarstiden og med Retningsantenner. Til at bestride ovenfor beskrevne Tjenester benytter Stationen sig af 17 Sendere, dcraf 6 Langbolgesendere i Bolgeomraadet fra m, 1 kombineret Mellem- og Langholgesender med Bolgeomraadet m og m og 8 Kortbolgesendere i Bolgeomraadet m. Alle Senderne, med Undtagelse af en 10 kw Buesender, er Lampesendere. Stationen er i Drift Dognet rundt, og Betjeningen bestaar af 1 Tele- alle Frergeoverfarter. Korrespondancen udfores grafingenior, hovedsagelig paa Radiotelefoni, Bolgelangden for Senderen (M7L VI) i Skamlebrek er 164 m og Antenneenergien ca. 3/r kw. Trafikken er steget overordentlig strerkt i de senere Aar, saa Benyttelsestiden af Senderen er ca.20 Timer i Dognet. 9. Lufthaunens Melde- og Sikkerhedstjeneste. Fra en beskeden Begyndelse har denne Trafik efterhaanden taget meget store Dimensioncr. Tii Raadighed for Tjenesten staar til Disposition Dognct rundt 2 Sendere. den ene L. III for Udsendelse af meteorologiske Meldinger paa Bolgelengden 1056 m, den anden L. II for Forbindclse med Flyverne i Luften. Den sidstnrevnte Tiencste foregaar paa 883 eller 893 m. Modtage- og Ekspeditionssted er Kastrup Lufthavn. 10. Meteorol.ogiske Udsendelser pr. Radiotelef on Gange i Dognet udsender Nleteorologisk Institut over Skamlebrek Radio telefoniske Meddelelser om Vejrforholdene. Bolgelrengden er 840 m, og Senderen (L.IV) er den i sin Tid i Soro opstillede Radiofonisender, der i 1931 blev flyttet til Skamlebrek. Antenneenergien er ca. 0,75 kw. ll. Radiofoniudsendelse pao korte Bolger lor Danske i Udlandet. Siden 1928 har Danmark udsendt Radiofoni paa korte Bolgcr, og det er den samme 0,5 kw Sender (K. I), der endnu benyttes for de officielle Kortbolgeudsendelser. Det er Hensigten, at lade Radiofoniudsendelserne overgaa til den nye 6 kw (Brcrebolgeeffekt) Sender K. VII, dcr er udfort med Radiofonikvalitet. Senderen har i nogen Tid vrret indsat paa Prove, og som det synes, at domme efter Rapporterne, med udmrerket Resultat. Udsendelserne over den gamle Radiofonisender K. I har de senere Aar vreret udfort paa Bolgeleengden 49,5 m og uden Retningsantenne. De 1 Maskinmester, 1 Overmontor og 8 Montorer. Der er altid mindst 2 Mand paa Vagt til Betjening af Sendere og Maskiner. Sendetimetallet pr. Dogn ligger mellem 150 og 200. Antenneanlregget udgor for Tiden 24 forskellige Antenner. Deraf er 6 for lange Bolger, 3 for il{ellembolgerne og 15 for korte Bolger. \{ellernbolgeantennerne bestaar af lodrette Traade, der svinger i halv Bolgelangde. Af de 15 Kortbolgeantenner er de 8 almindelige Dipolpar, tilpasset til600 Ohm Impedans, de 7 ovrige er Retningsantenner. 2 er rettet mod Kina og Sydamerika, den ene er for Rolgelrengden 25,4 m og bestaar af 2 Rrekker med 7 r'andrette Dipoler i hver Rrekke, den anden er for 31,51 m og bestaar af 2 Rrekker med 6 vandrette Dipoler i hver Rakke. 2 Antenner er rettet mod Island, den ene er beskrevet under Punkt 4, den anden er en saakaldt Rhombe eller Dianondantenne med Retningsvirkning for Bolger mellem 15 og 34 m. Mod Norclamerika og Gronland er rettet 3 Antenner, en 12 Dipolantenne bestaaende af 4 Rrekker med 3 vandrette Dipoler i hver Rrekke for 24,4 m, en 4 Dipolantenne for 52,40 m og en Diamondantenne af samme Stsrrelse som fsrnrevnte af samme Type. Stationens Stromtilfsrsel sker over Nordvestsjnllands Elektricitetsvark i Svinninge. 2 af hinanden uafhrengige 3 X 10 O00 Volts Luftledninger er fort til Stationens Grund og derfra videre i Kabel til Stationshygningens Tran-sformatorhus, hvor man ved Hjelp af en Omskiftet kan vrelge mellem de to Tilforselsveje. 2 Transformatorer hver paa 200 KVA nedtransformerer Spandingen til 3 X 380 Volt, hvorefter Spa'ndingen over Afbrydere og Maalere fsres til Statiouens Fordelingstavle. De to f'ransformatorer kan efter Behag benyttcs enkeltvis eller i parallel. Stationen har ikke nogen Reserveenergikilde af' storre Betydning. EI 22O Volts Akkumulatorbatteri paa 248 Amperetimer kan, i Fald Spaendingen skulde udeblive, benyttes i Forbindelse med en Omformer til Drift af en eller to af de mindre, men ret betydende Sendere som f. Eks. Senderne for Luftfartens Sikkerhedstjeneste. I de 7 Aar Stationen har eksisteret, har der kun v:eret faa og ret kortvarige Afbrydelser paa Nettet. Sorn vist paa Oversigtsskemaet Fig. 1 er der mellenr Ksbenhavn og Skamlebnk {qrt et Kabel med 18 Dobbeltkorer. 2 af Koreparrene er indreltet for Radiofoni. De ovrige 16 I(orepar er ved Hjrelp af Duplexanordninger og Kompositer indrettet for 9 Telefon- og 13 Telegrafkredslob; af sidstnrvnte er 4 for Hurtigtelegrafi.

5 90 TEKNISKE MEDDELELSER 1937 f.d /93f,'*amletet Sendettalion lltgb! Hodtagattatloo t t f000 / t Fig. 4, Antal Telegrammer ekspederet pr. Radio med europeiske Lande i Tiden fra / E E Fig. 5. Antal Telegrammer og Telefonsamtaler ekspederet pr. Radio med Skibe i Tiden fra o f.a l93t SkamLld^,t.hdcttat'.n SAdml.bal S.hd.ntclion Itodtagcslalion E oo0 t t E a o00 4 o E 40 f E to X'ig, 6, Antal Telegrammer ekspederet pr. Radio med Gronland i Tiden fta tr'ig. 7. Antal Telegrammer ekspederet pr. R,adio rned Amerika i Tiden fra

6 I 937 TEKNISKE MEDDEI,ELSIIR 91 I foranstaaende Ileskrivelse er Sendernes I(onstruktion ikke orntalt nrermere, det vil paa dette Sted fore for vidt. Her skal blot nevnes, at rnan sorn Anodespendingskilde for alle liort- og NIellembolgesendere benl'tter sig af hojspendte Javnstrsmsrnaskiner eller Selenensrettere, de sidste dog kun for Sprendinger indtil 1200 Volt. For Langbolgesenderne, der alle er af reldre Konstruktion, er Anodesprendingskilden I{enotronensrettere. Endvidere skal nrevnes, at man i de sidste Par Aar er begl'ndt paa en s1'stematisk Standardisering af Iiortbolgemateriellet, og at man saa vidt gorlig indforer automatisk Betjening (Start- Stop og l3olgeskiftning), hvor Besparclse i T'id og t\{andskab gor det berettiget. 'Iil Eksempel skal omtales Senderne for Luftfartens Sikkerhedstjeneste, hvoraf den ene er udstyret rned automatisk Start og Stop samt tsolgeskiftning mellem 3 forskellige Bolgelrengder. Betjeningen sker i Kastrup Lufthavn ved Hjrelp af en Nummerskive, der gennem en srerlig Linie fra Kastrup til Skamlebrek paavirker en Vrelgeranordning ved Senderen. Denne Valgcranordning,rr.,."'^r^ia"'u*,"* t" ;, t,u"" *"'rnro-rrrr. foretager Indstillingen af de sekundrere Relreer, En lignende Anordning er indfort for en af der starter Senderen og indstiller Bolgelrengden. Senderne for Kortbolge-Skibstrafik. I)en anden Sender er udstyret rned automatisk I nrer Frerntid vil der blive indfart el halvautomatisk Start og Stop paa den Maade, at Senderen starter ved blot at nedtrykhe den til samme Sender horende Telegrafnogle. Senderen stopper ca. 3/+ l\{inut System for Start og Stop af de mest bety- dende Sendere, der benyttes af Lyngby Radio, og Senderen for Telefoni med D. S. B.s Frerger vil efter at den sidste Prik eller Streg i N{eddelel-blive udstyret med Fjernbetjening fra Ringsted. sen, der telegraferes over Senderen, er afsluttet. Hvad angaar Stationens Trafikmengde for Dette sker ved Halp af en Kombination af Terrnorel:ecr visse Forhindelser henvises til Fig. 4-7 og Sen- og alm. Telefonrelreer. detimetallet pr. Aar til Fig. 8.

7 s2 TEKNISKE MEDDELELSER 1937 Ny 20 kw Kortbolgesender (K. VID i Skamlebrek. Af Telegrafingenior K. Suenningscn og Ingenior Gunnar Pedersen. l)enne Sender er konstrueret af Radioingeniortjenesten og er bygget paa Post- og Telegrafvresenets Vrcrksteder. Senderen blev taget i Brug som 5 kw Sender i November 1936 og som 20 klv Sender i April Senderen bestaar af folgende Dele: Fig. l. Maskin- og Senderpaneler. 1. Styresenderpanel 2. Moduleret Forstrerkerpanel 3. 5 kw Forstrerkerpanel kw Forstrerkerpanel 5. Roterende Omformere 6. Maskinpaneler 7. Koleanlag 8. Antenneanlreg saaledes som vist paa Blokdiagrammet Fig. 2. Senderen er konstrueret efter sammc Linier som den i 1934 byggede Kortbolgesender (K. VI), der er beskrevet i T. M. L Nr. 4-5 fol Juli-August 1936, men adskiller sig ved, at der er tilfojet et 20 kw Forstrerkertrin. Desuden er den ny Sender indrettet for Radiofonikvalitet. Her findes det siclste Frekvensfordoblertrin med l. Stgresenderpanel. et 500 Watt Skarmgitterror, den modulerede Her findes 4 Styresendere af den Type, der er Klasse C Forstrrker rned to 500 Watt neutrodynstabiliserede Trioder i push-pull og endelig l{odu- standardiseret ved de nyere Sendere i Skamlebrek. Hver af disse Styresendere er fast indstillet paa een af Senderens normale Bolgelrengder, og Forandring af Bolgelengde foregaar ved at skifte latoren, der af Hensyn til Afskrerrnningen er arbragt i en I(asse for sig. Modulatoren bestaar af en 2-Trins Lavfrekvensforstarker (se Fig. 3), der Glodestrsmsforsyningen over fra den ene Styresender kan aflevere 150 Watt uforvrcnget Lavfrekvens- til den anden. Der findes 4 T'rin, Iirystaleffekt. Det fsrste Trin har to 100 Watt Ror i push- oscillator, Koblingstrin og to Frekvensfordoblere. Krystallet findes i en termostatkontrolleret Ovn, hvis Temperatur indstilles saaledes, at Senderen netop faar den rette Frekvens. Der benyttes som Regel Temperaturer omkring 30o-50o C. Der benyttes Krystalfrekvenser mellem l2sokhz og 2500 khz ( m). Idet Senderens Frekvensomraade er 5000 khz til 200fi) khz (60-15 m), maa Frekvensen i nogle Tilfalde fordobles i 2 Trin, i andre Tilfrelde i 3 Trin. Krystaloscillatorroret er en Triode, medens der i Kohlingstrinnet og i Frekvensfordoblerne benyttes Skrermgitterror. Senderen tastes ved at andre Skeermgitterspendingen i Sdie Trin fra :300 Volt (ved Nlellemrum) til Volt (ved Streg). Styresenderen kan afgive ca. 40 Watt hojfrekvent Effekt. I Styrepanelet findes desuden en 2- Trins Linieforstrerker med en max. Forstrerkning paa ca. 50 db. Denne Forstrerker bringer de meget svage Vekselsprendinger, der modtages fra Linien og den dertil forbundne Modforvrrenger, op til nogle Volt. Denne Spanding fores videre til Modulatoren (i det neste Panel), hvor den yderligere Forstrerkning til ca. 900 Volt for fuld Modulation finder Sted. Ved saaledes at fordele Forsterkningen over to forskellige Paneler reduceres Faren for Tilbagekobling og >Hylu, der ellers let kunde kom,me her, hvor den samlede Spandingsforstrerkning er ca Gange. Der findes i Styrepanelet en Tonegenerator, der giver 700, 1000 og 1600 Hertz til Brug ved M. C. W. Telegrafi. 2. M oduleret F orstcerker panel.

8 1937 TEKNISKE MEDDELELSER o -!40 m. 120' 240a a. 5 O a a pull, og det arbejder som Klasse A Forstrerker*. Det sidste Trin har to 200 Watt Rar i push-pull og arbejder som Klasse AB Forstrerker. Idet Sekundrersiden af Modulatorens Udgangstransformator T, er indsat i Serie med Hojsprendingen, vil Anodespeendingen til den modulerede Forstrerker stadig undergaa Variation ved Modulation. For at Modulationen skal vrere korrekt (Senderen s'kal >rnodulere opu) maa der vrre Proporlionalitet mellem momentane Vrerdier af Anodespanding og Strom i Svingningskreds (Tankstrom), dette opnaas kun, naar Forstrerkeren har en kraftig Udstvring og en passende Gitterforsprnding. \'ed Telefoni er den tilforte Anode- Eig. 2. Blokdiagram for Sender. effekt Watt, og for at opnaa fuld Modulation maa Modulatoren afgive Watt L. F. Effekt. Fra dette Panel afgives ca. 100 Watt ved Telefoni og ca. 400 Watt ved Telegrafi til det efterfolgende Trin. lv od u le r el fo rslerk e r. * Den her benyttede Klasseinddeling af Forstrerkere er defineret paa folgende Maade: Klasse A. En Forstarker hvor Pladestrsmmens Vekselstromskomponent er proportional med Gittervekselspandingen indenfor hele Perioden. Klasse B. En Forstrerker hvor Pladestrommens Vekselstromskomponent er proportional medgittervekselspandingen i den ene Halvperiode, og hvor den afgivne Effekt (for hvert Ror i en push-pull Opstilling) er mindre i dcn anden Halvperiode. Klasse -!8. OpfJ'lder lletingelserne for Klasse A ved ringe Udstyring og for Klasse B ved kraftig Udstyring. Klasse C. En Forsterker hvor Gitterudstyring og Gitterforsprending har \''erdier, der bevirker, at Anodestrsm og Tankstrom er proportionale med Anodejrevnspending. Fig. 3. Simplificoret Strsmskema for moduloret Forstrerkertrin.

9 3. 5 kw Forstcerke,r. Dette 'Irin virker som en linerer Klassc B Forstrer'ker, cl. v. s. at der er Proportioualitet mellem Stromrnene i Transmissionslinien, der forer til Forstrcrkeren, og Strotnmene i Transmissionslinien, der forer fra Forstarkeren. Her foroges Effchten til ca. 1 kw ved Telefoni og 4--5 kw ved Telegrafi. Dette Trin er indrettet ganshe som Udgangstrinnet i Kortbolgesenderen I(. VI. Forstrerkerens Udgangsklemmer er beregnet for en Linie- Fig kw Forstrerker set bagfra, impedans paa ca. 600 Ohm og kan enten tilsluttes Senderens Antenneomskifter (for de Tilfelde hvor Sendcrens fulde Ydelse ikke er nodverrdig) eller det efterfolgende Trin kw Forslcerker. I{er benyttes to,standard Electric< 15 kw vandkolede Ror i push-pull. Der findes i dette Trin en afstemt Gitterkreds, der er drempet med en vandkolet X{odstand, der er i Stand til at dissipere en vresentlig Del af de 5 kw, der ved Telegrafi rnodtages fra det foregaaende Trin. I Anodekredsen findes en variabel Afstemningskondensator og en variabel Koblingskondensator, se Strsmskema for hele Sender Fig. 4. Senderen er indrettet til cn Antenneimpedans paa ca. 600 Ohm, saaledes ]'EKNISKE MEDDELELSER som fremkommer ved de benyttede Transmissionslinier til Antennerne. Anodespolerne bestaal af to sammenloddede 1/:" Kobbcrror (se Fig. 5), dct ene tjener til Tilledning, det andet til Afledning af Kolevnnd for Anoderne. Ved de kortere Bolgelrengder kortsluttes en Del af Spolerne; for at reducere Tabene foregaar dette 4 Steder paa hver Vinding. Kolevandet fortsretter genuem Gurnmislanger (se trig. 5 forneden), der er tilsluttet Punkter med lav Vnrdi for \rekselsprendingen, herved opnaas det, at de dielektriske Tab kun bhver smaa. Gummislangens Opgave er derfor vescntligst at skaffe en tilstrakkelig ringe Afledning fra Anodespandingen, Volt, gennem Vandet. I Kolesystemet er indsat et Vandrela (ses paa Fig. 5 mellem Gummislangespolerne), der hindrer Glsdestrommen i at blive slutlet, hvis Kslevandct mangler. Desuden er der indsat et Kontakttermometer, der sretter en Alarmklokke i Virksornhed, hvis Vandets Temperatur overstiger 70o C. To Fjerntermometre monteret paa Senderens Forside viser Vandets Temperatur ved Indgang og udgang. I konstruktiv Henseende har dette Trin frembudt forskellige Vanskeligheder. Af I{ensyn til de korte Bolgelrengder var det nodvendigt at holde Forbindelsesledninger korte, og dog maatte der viere stor Afstand mellem Dele med forskelligt Potential for at undgaa Overslag, cler meget let opstaar ved de benyttede hoje Frekvenser'. Gitterog Anodekreds maatte anbringes i stor Afstand fra Stellet for at reducere I(apaciteten til Jord og dermed Faren for Parasitsvingninger, og dog maatte det udgorc en rohust mekanisk Konstruktion, der tillader en kraftig Tilspaending af vandtrette Pakninger og lign. Desuden krrevedes streng Symmetri, os Rorcne maatte vere let tilgrengelige, saa de let kan udskiftes. Paa Fig. 6 er vist de to Rorholdere o$ de dermed sammenbyggede NeutrodS'nkondensatorer. Anoden, den midterste Del af Roret, er fastgjort til det inderste, cirkulare "Skjoldo, der udgor den ene Plade i Neutrodynkondensatoren. Den anden Kondensatorplade er tt bevegeligt uskjold<, der ligeledes i nogen Grad omslutter Roret. Kapaciteten kan varieres ved et Snekkedrev (ses midt i Billedet), der varierer Pladernes Afstand. trig. 7 viser 20 kw Trinnet set forfra med aaben Dor, man ser Pladeafstemningskondensatoren og bag den de to Ror. Ved C. W. Telegrafi udgor den tilforte Anodeeffekt 35 kw ( Volt, 3,5 A-p.), dette er Hojsprendingsmaskinens max. Ydelse. Her er

10 1937 TEKNISI{E MEDDELELSER 95 Sikringsrelaerne er alle de ved Sendeanlregget benyttede Sprendinger Jrevnsprendinger og kan med Hcnsyn til Formaal deles i folgende Grupper: a) Anodespandinger (mindste Ror 500 Volt, storste Ror Volt). b) Skrermspanding for Skrermgitterrorene ( Volt efter Typen). c) Gitterforsprending ( Volt efter Rsrtvpe). d) Glodesprendinger. (4-20 Volt eftcr Roltype). e) Sprendinger for Fremmedmagnetisering af D)'namoerne. Omfonnerne er delt i folgende Grupper: I. Nfotor 6 HK 380,220 Volt koblet direkte til Dynarno. tr'ig. 6. Neutrodynanordning i 20 kw tr'orstrerker. Virkningsgraden pct. alt efter I3olgelrengde, og den til Antennen afgivne Effekt bliver k\\r. Ved Telefoni (Brerebolge) er Virkningsgraden :10-35 pct., og da den tilforte max. Anodeeffekt her er 20 k\v (10000 \rolt,2 Amp.). uaar Senderen skal kunne moduleres ca. 90 pct., bliver Antenneeffekten 6-7 k\trr. I(oblet til Antennekredsen findes en Diode- Nlodtager for Kontrol, Monitor. For saa vidt muligt at undgaa Forstyrrelse fra Stationens ovrige Scndere afstemmes denne Nlodtager for den ben-vttede Bolgelengde. tldgangen af denne Modtager, og l'orovrigt ogsaa Stationens ovrige Kontrolmodtagere, er fort til et Kontrolpanel, hvor Kontrolafll'tning finder Sted, og hvor Nfodulationsgrad og Brerebolgestoj kan maales. A) 18 Volt 65 Ampere. (Glodestrom for Styresenderpanel og moduleret Forstrcrkerpanel.) B) 500 Volt 0,5 Ampere. (Dynamo for Anodeog Skrermsprending til Styresenderpanel.) C) 300 Volt 6 Ampere. (Dynamo for l{agnetisering af Hojsprendingsgeneratorerne I B - III A og IV A og B og endvidere Gittersprendingskilde for alle Trin med Undtagelse af det sidste, 20 kw Trinnet). Ved at benytte samrne Sprendingskilde til Forsprending og Mag- 5. Roterencle Omlormere. Ved et Sendcanlreg sonl ovenfor beskrevet skal der anvendes Stromnre og Sprenclingcr af de mest forskellige Storrelser. og Sporgsnaalet om, paa hvilken Maade den til Raadighed str.raende 3-fasede 380 Volt Vekselsprending skal omformes til dissc forskellige Sprendinger, har vrcret Genstand for en noje Overvejelse, idet saavel Driftsomkostninger og Anskaffelsessum som Driftssikkerhed og Iivalitet er Faktorer, der maa tages i Betragtning. Som list paa Blokdiagrammet (Fig. 2) og Samlingstegningen har man v:rlgt rotercnde Ornformere. Begrurrdclsen herfor fremgaar af det efterfolgende. N{ed Undtagelse af visse Hjrelpesprendinger for ['ig kw Forsterker set forfra,

11 96 TEKNISKE MEDDELELSER netisering opnaas, at man ikke kan srctte Anodesprending paa Lamperne, uden at den fornodne Gittersprending samtidig er til Stede. II. Nlotor 11 HK Volt koblet direkte til D)'namo. A) 600 Volt 4 Arnpere (Gitterforsprending til 20 kw Forstarkertrin og samtidig lvlagnetiseringsspending til Anodedynatno for sanme Trin.) B) 24 Volt 150 Ampere. (Glodesprending for Rorene i 20 kw Forstmrkertrin.) III. er iso- N'[otor 10 HK koblet direkte til Dynamo. Ieret for Volt mod Stel, idet de 2 Genera- er forbundet i Serie. A) 2 X 1500 Volt I Ampere. (Anoclesprendingtorer sidste Trin i Styresender, Anotle- og Skrermsprcnding for moduleret Forsterkcrpanel.) f ektiv Vekselspanding. Isolationsproven er udfort med Volt ef- B) 24 Volt 100 Ampere. (Glodesprcnding 5 hw Trin.) Fig. 8. Omformer for Volt. IV. Motor 15 HK Volt koblel direkte til Dynamo. A) 2500Volt B) 2500Volt 1,35 Ampere. 1,35 Ampere. De 2 Dynamoer er forbundet i Serie og benyttes som Anodesprending for 5 kw Forstrrkertrin. V. Motor 65 HK 380 Volt 1430 Omdr. koblet direkte til Dynamo. A) 5000 Volt 3,5 Ampere. B) 5000 Volt 3,5 Ampere. De 2 Dynamoer er forbundet i Serie og benyttes sorn Anodesprending for 20 kw Forstnrkertrir'. det er forste Gang, en hojsprndt Javnstromsmaskine af denne Storrelse er fabrikeret her i Landet. Omformeren (se Fig. 8), der er fabrikeret af ArS Titan. vil derfor blive nrrmere beskreven i det folgende. Motoren er en 3-faset Reform-Kortslutningsmotor paa 65 HK ved 380 Volt, 50 Hertz og ca Omdrejninger pr. Minut og med paabygget Stjerne-Trekant Igangsretter. Generatorerne er 2-polede og Hojsprendingen er fordelt over 4 Kommutatorer, 2 paa hvert Anker' Endvidere er Maskinerne forsynet med Kompoundvikling, og for at sikre en gnistfri Kommutering, med Vendepoler. Ankre, Vendepoler og Kompoundvikling Ripples (d. v. s. den over Jnvnsprcndingen lejrede Vekselsprendings effektive Vardi) er galanteret ikke at overstige 0,3 pct. af den fulde Jrevnsprending. Ved Afprovning af Omformeren viste det sig, at Dynamoerne uden Vanskelighed kunde afgive 4 Ampere ved Volt i lrengere Tid. Tomgangsforbruget er ca. 2,25 kw. Aarsagen til, at man har valgt roterende Omformere til Anodespanding for Senderens sidste Trin og ikke Kviksolvdamp-Ensretteranlag, der har en storre Virkningsgrad, er i det vesentlige, a t Omformerne, naar Rorpriserne tages i Betragtning, er billigere i Drift end et tilsvarende Ensretteranlreg, a t Omformernes Driftsikkerhed, efter de Erfaringer vi har med saadanne Maskiner, er overordentlig stor, a t Omformeraggregaterne meget nrer er 100 pct. dansk Arbejde og ved eventuel Ankerbrud eller lignende kan repareres her i Landet. For Glodesprendingernes Vedkommende vilde det vrere rroget billigere baade i Anskaffelse og Drift direkte at anvende den tilstedevrrende Vekselsprending nedtransformeret til en passende Vnrdi, end at benytte roterende Omformere. Grunden for, at man alligevel har valgt at tilfore Lamperne jrevnsprndt Glodestrom fra Omformeranleeg, er udelukkende Frygten for, at man ved direkte Vekselstromsforsyning skulde faa for Af disse Omformeraggregater er den sidstnrevnte den mest interessante. for saa vidt som Perioder eller Harmoniske stort Stojniveau i Senderen hidrarende fra de 50 ' deraf.

12 1937 TEKNISKE I\,IEDDE T,ELSER Alle Omformerne er opstillet i Radiostationens Krelderetage. Fordelingen af Sprendingen til de forskellige Omformeres Motorer finder Sted ved Hjrelp af et sammenbygget vandtret Gruppefordelingsanlreg bestaaende af en Hovedafbryder med 6 llnderafbrydere. Hovedafbryderen er et saakaldt automatisk Motorskab, der udloses automatisk a) ved Kortslutning. b) ved trefaset Overbelastning. c) ved Overbelastning foraarsaget af Fasebrud. d) naar Sprndingen udebliver. Den sidste Funktion er udfort ned dampet Nulsprendingsrelre, saaledes at Afbryderen fsrst udloses ca. 1 Sekund efter at Spandingen er udeblevet. Derved undgaas, at Senderen falder ud ved et dybt Stromstsd af kort Varighed paa Nettet. Endvidere er Hovedafbryderen udfort med Fjernudlosning fra Sendesalen. Igangsatning af Maskinerne foregaar ved Flaandhetjening, og da alle Motorerne er Kortslutningsmotorer, ved Hjrelp af Stjerne-Trekant Igangsrettere, der er paamonteret Motorerne. Alle Maskinerne, Dynamoer saavel som Motorer, er i beskyttet Udforelse, saaledes at tilfreldig Beroring af sprendingsforende Dele er udelukket. 6. Maskinpaneler. Som vist paa Samlingstegningen (Fig. a) er alle Shunt- og Ankerledninger fra Dynamoerne fort til et Panel, der almindeligvis benrvnes l\iaskinpanelet. I dette Panel finder Afbrydning og Tilslutning samt Overvaagning og Regulcring af de forskellige Sprendinger Sted. Alle Ledninger, hojsprendte saavcl som lavspeendte, fra Maskiner til Maskinpanel er fsrt i Gummiblykabel med Jernbaandsarmering. tr{askinpaneiet er delt i 3 Afclelinger'. lste Afdeling indbefatter Afbryder og Voltmeter for 220 Volt Jmvnsprnding, der tilfores fra Stationens Akkumulatorbatteri, samt Afbrydere, Shuntreguler-inger, Volt- og Amperemetre for de 3 Glodestromsmaskiner. I 2den Afdeling findes Afbrl'dere, Shuntreguleringer og Voltmetre for Sprendingerne fra og 2500 Volt Dynamoerne. Ved sidstnrer'nte kontrolleres endvidere Stromforbruget. 3die Afdeling omfatter Afbrydere, samt Voltog Amperernetre for 5000 og Volt Dynamoerne. Udglatningsfiltrene for de 2 sidstnrevnte Dynamoer har ligeledes Plads i Maskinpanclet. I I{askinpanelet findes endvidere Smeltesikringer for D5'namoerne samt forskellige Relreer og Kontaktanordninger for Senderens ovrige Sikringsanhg. Sender og Dynamoer er sikret mod folgende Tilf:elcle: :r) Overbelastning. \red alle Dynamoerne er den ene Pol sikret rned Smeltesikring, og desuden findes i tr'iinusledningerne til Dynamoerne for og Volt indskudt Overstrsmsrelreer, der udlsses for en Strom, der ligger noget under Smeltestrommen for de tilsvarende Dynamoers Smeltesikringer. Ved Udlosning af Overstromsrelreet afbr5.des ved Hjrlp af et sekundart Reh Magnetiseringsstrommen til den paagrldende Dynamo. b) For manglende Vandtilfsrsel til de vandkslede Trin. Udebliver Kolevandet, afbrydes automatisk ved Hjrelp af 2 sekundrere Relreer Glsdestrommen til det paageldende Trin. c) For tilfreldig Beroring af sprendingsforende Dele. Alle Dore og l,aager til Sende- og Maskinpaneler er forsynet med Dsrkontakter, saaledes at Sprendingerne fra Hojsprendingsmaskinerne falder bort, naar en Dor eller Laage aabnes. Endvidere er Hovedafbryderen for alle Motorerne som tidligere omtalt fjernstyret, saaledes at hele Senderen kan stoppes ved at trykke paa en Knap i Mnskinpanel eller sidste Sendetrin. 7. Koleanlceg. Da Varmeafgivelsen ved Anodespolerne og ved Lamperne i sidste og nrestsidste Trin er ret bety- X'ig. 9. Diagram for Koleanlag.

13 98 TEKNISKE NIEDDELELSEIT 1937 Fig. f0. Kortbolgeradiofoniantenner for 25,41 m og 31,51 m. delig (Anodeyirkningsgraden ved Telefoni ca. 30 pct.), er saavel Spolerne sorn Lalllpernes Anoder sarnt desuden Belastningsmodstanden i Gitterkredsen ved sidste Trin vandkolet' Princippet i Koleanlregget, der er vist paa Fig. 9, er som folger: En Pumpe opstillet i Krelderetagen pumper deslilleret Vand fra en Beholder, der rulnl'ller crl. 130 Liter', gennern et Kobberror til de 2 Sendetrirr. I Trinnene ledes Vandet saaledes sotn vist paa Tegningen forst gennem Gummislanger til Anodespoler og Lamper og derefter igen gennen Gummislanger over Vandrelreerne til Tilbagestromsledningerne for Vandbeholderen. Gummislangerne er indsat for at aflede det hzje Anodepotential til Jord, idet den i Slzrngen vrerende Vandsojle ),der en passende X'Iodstand' Inden Vandet atter pumpes gennern Senderen passerer det ct Systern af Koleelementer i Lighed med Koleren paa et Automohil' Elementerne luftkoles ved Hjeelp af en Propel. der suger frisk Lult ind mellem Koleripperne. Eu feelles llotor trrek- 25!!-ry-Jl, 5 I m D ipo/ q n I e n n e r' Konstruktion of Antenno lor 25,41 m og 3l'51 m.

14 1937 TEKNISKE MtrDDEI,ELSER 99 ker Pumpe og Propel. Pumpen er i Stand til at yde 60 Liter Vand pr. X{inut mod et Ydertryk svarende til 30 Meter Vandsojle, og hele Anlregget er sila rigelig dimensioneret, at Kolevandets I'emperatur selv paa rneget varme Dage og ved fuld Ydelse af Senderen ikke overstiger 50o C. 8. Antenneanlug. Ved Telefonforbindelsen med Island benyttes Retningsantenne Nr. 11, der er beskrevet i T. M. I, Nr. 4-5, for Juli-August Til Brug ved Kortbolgeradioloniudsendelser er der konstrueret to nye Retningsantenner for 25,41 m og 31,51 m. Disse Antenner (se Fig. 10 og 11) er ophrengt mellem de to 100 m hoje Trremaster, dcr er lrengst fjernet fra Stationen. Idet der ikke ben1,ffs5 Ii.- flekter, opnaar man, at Straalingsretningerne bliver mod S)'damerika og rnod Ostasien. Antennen for 25,41 m bestaar af 14 r'aridrette Dipoler og Antennen for 31,51 rn :rf 12 vandrette Dipoler. Den mekaniske Konstruktion ses paa Fig. 11, hvor ogsa:r de i Traadene optrredende mekaniske Sprndinger er ansivne. Her er a de udstraalende Elementer for 25 nr Antcnnen og b for 31 m Antennen, c og d er de tilsvarende Feederledninger. e er et Beretov, ligeledes f og S.Tovlinien h tjener til at overfore det vandrette Trek fra deu ene Antenne til den anden. Det ses, at Antennerne er baaret af Lodder, der sikrer en konstant Sprending i Traadene uafhengig af Tcmperaturen. Tilpasningen af Antennens Impedans til de 600 Ohm Transmissionslinier sker ved llr Iiolge Linietransformatorer (ikke vist paa Fig. 11). Ved at bygge Antennen med en saa ringe Udstrrekning i Bredden opnaar man at faa Udstraaling over en ret bred Vinkel i det vandrette PIan, saaledes som det er onskeligt ved Radiofoni. Paa Fig. 12 er vist det beregnede Udstraalingsdiagrarn i vandret Plan for 25 m Antennen. Paa Fig. 13 er vist det vcd Nlaaling i 200 m Afstand fundne Retningsdiagram. De store Uregelmassigheder her skyldes sikkert i nogen Grad Indflvdelsen af 'fransmissionslinier, Barduner o. s. v. paa Feltet i Nrerheden af Nfaaleapparatet. Ved at bygge Antennen hoj opnaar man, at Udstraalingen sker under en lav Vinkel med Horisonten. Det har vist sig. at der for en given Afstand er en bestemt Strallingsvinkel, der giver det bedste Resultat, og at Straalingsvinklen skal vare lavest.r'ed de storste Afstancle. Paa Fig. 14 er vist det beregnede Straalingsdiasram i det lodrette Plan for 25 og 31 m Antennerne. Disse l{urver er beregnet under Forudsetning af, at Jorden kan regnes for fuld- Fig. 12. I{orisontalt Straalingsdiagram for Antenne 15 :25,41 m og Antenue 16:31,51 m. (Beregnet). Fig. 13. Straalingsdiagram for Antenne I5 :25,41 m. (Maalt i 200 m Afstand). to ore o,6 o,4 0, Fig. 14. Vertikalt Straalingsdiagram m og Antenne 16: 31,51 m. q for Artenne (Beregnet). I5:25,41 0,2 o 92 o,a q6 0,c 1,o - Fig. 15. Vertikalt Straalingsdiagram for Antenno I5:25,41 m. (Optaget i 230 m Afstand). strendig ledende lige ved Overfladen. Paa Fig. 15 er vist det eksperimentelt fundne Straalirrgsdiagrarn for 25 m Antcnnen. Denne Kurve lader sig normalt kun optage ved N,Iaalinger i Flyvemaskine, nren i dette specielle Tilfrelde har det vreret muligt at optage den ved at hejse en let transportabel Feltstyrkemaaler op i en af de 100 m Tramaster, der befinder sig ca. 230 m fra Retningsantenncn. Det ses, at der, bortset fra tilfreldige ljregelmrcssigheder, der maaske hidrorer fra Barduner o. 1., er god Overensstemmelsc mellem de beregnede og funcne Resultater.

15 100 TEKNISKE MEDDELELSER 1937 Den maksimale Udstraaling findes under en saa betydningsfuldt, og man kan gaa ud fra, at Vinkel paa ca. 70 med Horisonten, dette er en meget lav Vrerdi, der gor Antennen vclegnet for de meget store Afstande, der her er Tale orn (f. Eks. Rio de Janeiro km). tror de mindre Afstande er denne Antenne ikke den bedst mulige, men da Daempningen her er mindre, er dette ikke Nlodtageforholdene dog er tilstrakkelig gode. Rapporter, man har modtaget fra de Forsogsudsendelser, der har fundet Sted paa 25,41 m og 31,51 rn siden Slutningen af April, viser, at Senderen regelmaessig hores med god Styrke i Sydamerika og Osten. Teknisk Bibliotek. I April Kvartal 1937 er til Post- og Telegrafvesenets tekniske Bibliotek samt til Ingeniordistrikterne og de tekniske Virksomheder anskaffet nedennrevnte Boger. Medmindre andet er anfort, findes Bogerne i Biblioteket. Thorn, D. A. and Mttchell, H. T.: Ultra short wawe radio telephone circuits. London Winkelmann, Kurt: Theoretische Rerechnung der Wfihler- und Leitungszahlen in Fernsprechanlagen. Wolfshagen-Scharbeutz Becker, George F. & Orstrand, C- E. uan.' Hyperbolic Functions. 4. Udgave. Washington Fra comit6 consultatif international t616phonique har Biblioteket modtaget folgende Seertryk af Tidsskriftartikler: Bernaert, A. L. J.: The international Broadcast and Sound Engineer Year Book London (Radioingeniortjenesten). Sp6cifications prouisoires amtricaines pour la mesute British Broadcasting Corporation: The B. B. C. Yearbook des bruits. (Traduction frangaise d'un article paru London. dans,the Journal of the Acoustical Society of Americao, Vol 8. No 2. Oct ). Comit consultatif international t l phonique: Avis du C. C. I. F. concernant Ies questions de trafic, d'exploitation Etalonnage de microphones. Rapport r6dig6 par le et de tarification Paris. Sous-Comitd des mesures acoustiques fondamentales de I'Acoustical Society of America. (Traduction Feilhauer, IV.,: Die Fernmeldebetriebsordnung fiir die frangaise de ce rapport paru dans la revue,electrical Verkehrsflugsicherung (FBO). Bd. f. Berlin Engineeringn, Vol 55, No 3, mars 1936.). Holstein Rathlou. E. u.: Sterkstroms Elektroteknik Udgave. (Radioingeniortjenesten). Knaurs WeIt-AtIas. Berlin Lorenzen, Vilh.: Christian IV's Byanleg og andre Bybygningsarbejder. Kobenhavn Oberkommando der Kriegsmarine: Nautischer Funkdienst 1937 * Beiheft. Berlin Siemens & Halske: Messgeriite fiir die Fernmeldetechnik. Berlin, Ausgabe 1933, Sten, Holger: Dansk-Fransk Ordbog. Ksbenhavn Laporte, Marcel et Gans, Frangois: Photom6trie physique, h6t6rochrome, i lecture directe. Application aux tubes i gaz luminescents. Pearson, C. J.: Fluctuations spontan6es de la r6sistance dans les microphones d charbon et dans d'autres r6sistances granulaires. Rgall, L. E.: Un nouvel appareil t6l6phonique d'abonn6 avec haut-parleur. Timmis,.4. C... Probldmes concernant l'dtablissement d'un programme d'interconnexion t6l6phonique en Europe.