20. februar Projektbeskrivelse WORLD WIDE VIEWS ON GLOBAL WARMING

Transkript

1 20. februar 2008 Projektbeskrivelse WORLD WIDE VIEWS ON GLOBAL WARMING FN s klimatopmøde i København i 2009 finder sted i perioden 30. november til 11. december Der forventes ministerdeltagelse fra over 170 lande og et samlet antal embedsmænd, repræsentanter fra NGO er og erhvervsliv på ca Målet for de danske værter er, at man når til enighed om en afløser for Koyotoprotokollen og dermed fastlægger rammerne for de følgende års globale klimapolitik. Forhandlingspositionerne ved klimatopmødet må i udgangspunktet betragtes som topstyrede nationale politikker, som ikke nødvendigvis er afstemt med de mennesker, som skal leve med klimaforandringerne og klimapolitikken. Der eksisterer nogle få undersøgelser af almindelige borgeres holdninger til spørgsmål på den klimapolitiske dagsorden, men der vides ikke meget om, hvordan borgerne kloden rundt ser på klimaproblemerne. BBC lavede i maj-juli 2007 en spørgeundersøgelse blandt borgere i 21 lande. Den viste, at 70% var enige i, at de skulle ændre deres livsstil for at dæmme op for klimaændringerne. Støtten til større olieskat var næsten 50:50. Men blev større, hvis provenuet blev brugt til forbedret energi-effektivitet. Borgerne i Kina og USA viste sig meget mere villige til at ændre på energipolitikken end deres regeringer. De interesserede kan læse mere på dette link Denne undersøgelse er så vidt vides den eneste, der har dækket mange lande. Som alle spørgeskemaundersøgelser har den det problem, at der kan ligge meget forskellige forklaringer bag tilsyneladende samstemmende svar. Den giver altså en fornemmelse af retningerne, men ikke af motiver, forklaringer og argumenter bag. Desuden fokuserer den udelukkende på at opklare hvilke personlige ofre (øgede skatter og afgifter), borgerne er villige til at bringe. Den beder fx ikke om borgernes holdning til mere principielle spørgsmål af global karakter, såsom fordelingen af ansvaret for indsatsen mod global opvarmning mellem i- og ulande. Der er derfor et behov for at bringe borgernes stemme ind i den klimapolitiske debat på et mere kvalificeret grundlag og Klimatopmødet i København 2009 er en oplagt anledning, da det sandsynligvis er her, de næste mange års klimapolitik bliver støbt. PROJEKTIDÉ Projektet skal give borgere i så mange lande som muligt mulighed for at tage stilling til en række nøglespørgsmål af relevans for den kommende klimapolitik. Dette skal ske på et informeret grundlag og med afsæt i en struktureret dialog mellem borgerne. Møder med borgere (nationale WWViews) skal afholdes verden over og resultaterne skal samles gennem et web interface. Spørgsmålene, som borgerne skal forholde sig til, skal relatere sig til den politiske dagsorden i 2009 samtidig med, at svarene skal kunne udgøre et pejlemærke for den videre udformning af den globale klimapolitik. De skal altså både give et konkret input til de politiske forhandlinger i 2009 og pege ud over disse. Nogle spørgsmål kunne være: Skal dit land ratificere en ny klimaaftale? Er det en god idé at reducere det globale CO2 udslip med x %? Hvilke konsekvenser skal der være for lande, der ikke overholder målsætningerne i en ny klimaaftale? Hvor store energiafgifter vil du acceptere? Hvem skal tildeles CO2 kvoter? Hvilke principper bør styre tildelingen?

2 Hvordan skal overskuddet bruges? Skal flytrafik og skibsfart inddrages? Skal skove i ulande indgå i regnskabet? Hvad er en rimelig fordeling af kvoter mellem i- og ulande? Hvor stor vægt bør man lægge på indsatsen overfor hhv. tilpasning og forebyggelse? Hvor stor tiltro har du til IPCC s forudsigelser? Foretrækkes en knap så ambitiøs aftale, der har mange lande med, eller en mere ambitiøs aftale, der har færre lande med? Som forberedelse til dette, vil borgere i udvalgte lande (ideelt set ét land på hvert kontinent) blive inddraget i formuleringen af spørgsmålene og af det informationsmateriale, der vil blive udarbejdet som grundlag for borgernes diskussioner. Videnskabelige eksperter, politiske beslutningstagere og diverse aktører og interessenter vil blive inddrages i udformning af såvel spørgsmål som informationsmateriale. Informationsmaterialet, der kan bestå af både skriftligt materiale, dokumentarfilm og radioprogrammer vil blive oversat til nationalt sprog. Selve de nationale WWViews varer hver især en dag og skal afholdes indenfor et afgrænset tidsrum. Her vil deltagerne drøfte spørgsmålene i grupper over flere runder. Hver runde afsluttes med en afstemning og kan evt. blive indledt med korte oplæg fra nationale eksperter. Eksperterne udvælges efter et princip om modekspertise er der flere ekspert-synspunkter på samme spørgsmål, skal alle sider høres. Borgernes svar indskrives i et internet-værktøj, som muliggør sammenligning af svarerne på de enkelte spørgsmål på tværs af landene. Værktøjet vil være åbent for offentligheden, som dermed kan følge borgernes afklaring løbende. Der skal arbejdes med forskellige modeller for fortolkning af resultaterne. Der skal også arbejdes med muligheden af at stille de samme spørgsmål til et langt større antal borgere for at styrke projektresultaternes repræsentativitet. FORMÅL Det konkret formål er at give borgere i hele verden mulighed for at bidrage med deres holdninger til væsentlige spørgsmål, der er til forhandling ved klimatopmødet, for både at påvirke disse forhandlinger og den videre udformning af den globale klimapolitik. Et overordnet formål er at demonstrere, hvordan borgerne verden over på meningsfuld vis kan inddrages i politiske beslutningsprocesser af globalt omfang. MÅLGRUPPE OG FORMIDLING Den primære målgruppe er politikere verden over og forhandlere ved topmødet Det vil derudover være en målsætning, at projektet skal levere resultater, der vil blive accepteret og refereret til i de følgende år blandt både klimaforskere, NGO er og politiske beslutningstagere. De enkelte samarbejdspartnere vil hver især være ansvarlige for at skabe national politisk opmærksomhed, men Teknologirådet vil bidrage med rådgivning. Introduktionsmaterialet vil i sig selv være af medie- og undervisningsmæssig interesse. Projekthjemmesiden vil løbende blive opdateret med oplysninger og links til relaterede begivenheder. Den skal ikke konkurrere med andre hjemmesider om at rumme udtømmende information om global opvarmning og klimatopmødet, men den skal rumme centrale links til videnskabelige baggrundssider, politisk relevante sider samt sider om borgerinddragelse i politiske beslutningsprocesser og teknologivurdering. Der skal opbygges kontakt til et fast netværk af pressefolk, der vil blive jævnligt informeret om udviklingen af projektet. Der vil desuden blive etableret aftaler med internationale og nationale mediepartnere om at dække projektet op til topmødet og mulige ambassadører for projektet vil blive udpeget. 2

3 Etablering af sideløbende ungdomspaneler og undervisningsforløb vil blive opmuntret og der vil blive udviklet forslag til, hvordan eksisterende materiale kan benyttes i undervisningssammenhæng o. lign. både i Danmark og i de lande, der indgår i projektet. Det er et ønske at samarbejde med andre aktører, der ønsker at bruge materiale og spørgsmål i forbindelse med egne initiativer. METODE Metoden skal balancere mellem hensyn til repræsentativ bredde, kvalitativ dybde, praktisk gennemførlighed og troværdighed. Tilstrækkeligt mange borgere skal spørges til at resultaterne ikke kan ignoreres og kan opnå politisk og mediemæssig gennemslagskraft. Metoden skal adskille sig fra spørgeskemaundersøgelser ved at give et indblik i borgernes begrundelser og argumenter for at besvare spørgsmålene på den måde, de gør. Den skal være tilstrækkelig billig og overskuelig til at partnere i mange lande får mulighed for at deltage. Den skal involvere tilstrækkeligt mange og anerkendte eksperter og stakeholders i alle projektets faser til at præmisserne for borgernes resultater opnår bred accept. Teknologirådet har ingen metode, som uden tilpasning magter at håndtere en sådan borgerinddragelse på verdensplan, men kernen i metoden vil være borgertopmødet i form af endags møder med deltagere i så mange lande som muligt verden over. På disse WWViews møder svarer deltagerne på spørgsmål, der giver statistisk sammenlignelige resultater mellem landene, men metoden skal også give mulighed for kvalitativt at vurdere, hvorfor borgerne har svaret på spørgsmålene, som de har. Argumenterne og begrundelserne for deres stillingtagen til de givne spørgsmål skal belyses. Denne kvalitative dimension kan indarbejdes på flere måder: Borgerne kan under WWViews gives mulighed for at formulere argumenter i grupperne, sociologiske gruppeinterview med en mindre gruppe borgere kan foretages i forlængelse af møderne og der kunne laves individuelle interviews med udvalgte borgere. Et ekspertpanel kan sammensættes med det formål at drøfte og analysere resultaterne fra WWViews på live TV samtidig med, at resultaterne løber ind fra de deltagende lande. Teknologirådet er ansvarlig for udviklingen af metoden, afholdelsen af træningsworkshoppen for de internationale partnere og for udviklingen af det web værktøj, der skal fungere som interface og samle landenes resultater. Teknologirådet er også ansvarlig for at udpege de spørgsmål, borgerne skal besvare, samt for udarbejdelsen af introduktionsmateriale på engelsk. Det er de enkeltes landes eget ansvar at oversætte dette til nationalsproget. Borgere i et begrænset antal lande skal inddrages i udvælgelsen af de spørgsmål, der skal besvares, fx ved afholdelsen af fokusgrupper på hvert kontinent. Desuden skal udvalgte eksperter og interessenter inddrages i udvælgelsen af spørgsmålene og udarbejdelsen af informationsmaterialet. Der kan udpeges et internationalt Scientific Advisory Board, som på en workshop kan bidrage til dette. WWViews afholdes en til to måneder før topmødet går i gang. Det præcise tidspunkt vil blandt andet afhænge af, hvor meget tid det kræver at analysere borgernes argumenter og begrundelser for deres stemmeafgivelser. Der skal være tid til at fortolke og formidle resultaterne, så de bedst muligt kan indgå i forløbet op til topmødet. Det vil øge troværdigheden, hvis en del af opgaverne omkring fortolkningen af resultaterne varetages af uafhængige eksperter. En mulighed vil være at supplere metoden med en global spørgeskemaundersøgelse, der kan give et væsentligt større statistisk grundlag. En sådan kunne øge gennemslagskraften, men vil foregå på et uinformeret grundlag, uden dialog med andre borgere og uden mulighed for at begrunde svarene. Spørgsmålene skulle være de samme som dem, der skal besvares på borgermøderne. Projektet er påbegyndt i 2008, eftersom metoden skal udvikles i detaljer og afprøves i god tid og partnerskaberne skal etableres. 3

4 PROJEKTORGANISERING Teknologirådet varetager projektledelsen, men mange andre aktører vil blive inddraget på forskellig vis. Styregruppe En styregruppe med eksempelvis et land fra hvert kontinent kan dele ansvaret for den metodiske integritet med Teknologirådet. Gruppen får til opgave at komme med løbende bidrag og kommentarer til udviklingen af metoden og styringen af projektet. Hvert af landene i styregruppen kan få ansvaret for at afholde en form for fokusgruppe med landets borgere for at kredse sig ind på hvilke spørgsmål, borgerne selv er optaget af og ønsker at tilkendegive deres holdning til. Gruppen kunne desuden i fællesskab være ansvarlig for at acceptere og evt. afvise potentielle samarbejdspartnere. Scientific Advisory Board Der kunne med fordel sammensættes et Scientific Advisory Board med internationalt anerkendte eksperter i klima, energi, økonomi mm. Disse eksperter vil udelukkende have til opgave at sikre, at det faglige indhold af introduktionsmaterialet til borgerne er sagligt og rimeligt balanceret, samt at spørgsmålene til borgerne er fornuftigt formulerede. Ambassadører Mulige ambassadører for projektet vil blive udpeget. Der tænkes her især på videnskabsfolk, kendte personer og opinionsdannere med international gennemslagskraft. Sponsorer Det vil blive forsøgt at skaffe sponsorer til at støtte projektet, især til udarbejdelse af borgernes introduktionsmateriale og til at støtte mindre bemidlede lande. Sponsorerne vil alle blive nævnt på en særlig sponsorside under projekthjemmesiden. Partnere Internationalt har Teknologirådet en meget stærk profil indenfor borgerinddragelse, og det må derfor forventes, at et verdensomspændende projekt med deltagelse af borgere, styret af Teknologirådet, vil få opbakning fra mange lande og give genlyd. Sekretariatet har nævnt ideen for nogle af Teknologirådets samarbejdspartnere (Tyskland, Flamsk Belgien, Norge, Østrig, Taiwan, Schweiz), og de har alle øjeblikkeligt tilsluttet sig (kun principielt, naturligvis). Sekretariatet har personlige kontakter til mulige samarbejdspartnere i UK, Holland, Frankrig, Italien, Spanien, Malta, Grækenland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Finland, Sverige, Canada, USA, Chile, Brasilien, Japan, Korea, Australien, New Zealand. Det vil være vigtigt, at der også kan skabes kontakt til Kina, Indonesien, de arabiske lande, afrikanske lande, flere sydamerikanske lande, og flere syd-østasiatiske lande. Da finansiering kan være en barriere for flere af disse lande, vil der blive søgt midler til oprettelsen af en fond, der kan give tilskud til mindre bemidlede lande. Der skal formuleres nogle klare kriterier vedrørende uafhængighed og metodisk kompetence for udvælgelsen af samarbejdspartnere. Overholdes disse er der i princippet ingen grænse for antallet af deltagere. TIDSPLAN Forår 2008: Udvælgelse af samarbejdspartnere Udvikling af metode Kontakt til mulige sponsorer Efterår 2008: Udarbejdelse af spørgsmål til borgerne Videreudvikling af metode Forår 2009: Udarbejdelse af informationsmateriale Oversættelse af informationsmateriale til lokale sprog Træningsworkshop for alle samarbejdspartnere Efterår 2009: Afholdelse af WWViews verden over 4

5 Analyse og formidling af resultater 2010: Opfølgning, evaluering og fortsat formidling af resultater BUDGET Teknologirådet afholder udgifter til alt i projektet på nær nationale aktiviteter i de deltagende lande. Alle deltagende lande afholder selv udgifterne forbundet med afholdelsen af deres nationale WWViews, oversættelse af informationsmateriale mm. samt udgifter forbundet med deltagelsen i en træningsworkshop for projektlederne. Sponsorer vil ud over at bidrage til det generelle projektbudget kunne bidrage til at løfte projektet væsentligt på følgende områder: 1. Oprettelse af fond til støtte af gennemførslen af projektet i mindre bemidlede lande 2. Bedre kvalitet og udbredelse af informationsmaterialet 3. En international Gallup undersøgelse 5