RETSLØSE RAIDS ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. Advokat Jacob Borum kritiserer indgreb mod virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETSLØSE RAIDS ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. Advokat Jacob Borum kritiserer indgreb mod virksomheder"

Transkript

1 ANKESAGER SE HITLISTEN over HVOR OFTE DOMME ÆNDRES BOLIG KØBERE RISIKERER LANG NÆSE UDEN ADVOKAT LØGNAGTIG KAN DOMMERE GENNEMSKUE VIDNER? ADVOKATERNES SERVIC UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET RETSLØSE RAIDS Advokat Jacob Borum kritiserer indgreb mod virksomheder

2 Indhold Advokaten 88. årgang LEDER Gerningsmænd og deres ofre SIDE 5 NOTER SIDE 8+10 NYE BØGER SIDE 38 NYT OM NAVNE SIDE 50 Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax REDAKTIONSPANEL Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, København Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Henrik Stagetorn, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Trine Binett Jørgensen, advokat Allan Ohms, advokat Birgitte Kofod Olsen,vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Hellen Thorup, advokat Anne Pindborg, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe Redaktør: Rasmus Lindboe Redaktionel sekretær: Bente Busck Annoncer: JUNGERSTED MEDIA Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade København N Telefon Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon Artikler mange ankesager giver bonus Kan det betale sig at anke sagen? Michael Gøtze har for Advokaten set på årets hitliste over domme, der dømmes som skæverter af de højere instanser. SIDE 12 SØ- OG HANDELSRETTEN I FOKUS Negligeres de sagkyndige dommeres erfaringer af Højesteret? SIDE 16 ANGREBET VED SOLOPGANG EU-Kommissionen afholder uanmeldte kontrolbesøg - såkaldte dawn raids - hos virksomheder, uden at der er konkret mistanke om overtrædelser af loven. SIDE 18 VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR LOVFÆSTES Advokaternes klassiske ansvar for retssikkerhed og menneskerettigheder får nu en gylden mulighed for at blive sat i system, når større virksomheder skal skrive samfundsansvar ind i årsregnskabet. SIDE 22 Retspolitik BOLIGKØBERE RISIKERER LANG NÆSE Nærmest alle danskere køber i dag bolig med et såkaldt advokatforbehold. Men køberne står med skægget i postkassen, hvis de ikke sikrer sig, at rådgiveren faktisk også er advokat. SIDE 26 DEBAT OM TØRKLÆDELOV Fremtrædende advokat kritiserer Danske Advokaters spørgeskemaundersøgelse vedrørende tørklædeforbud. Men den slags undersøgelser er kommet for at blive, svarer Danske Advokaters direktør. SIDE 30 DANMARKS FØRSTE GRUPPESØGSMÅL Landsdommer Ole Dybdahl ridser forløbet for gruppesøgsmålssagen om banktrelleborg op. Sagen er nu berammet til hovedforhandling. SIDE 34 NYE MINDSTEKRAV FOR FLYPASSAGERER EU har indført mindstekrav, som luftfartsselskaberne skal opfylde over for deres passagerer. SIDE 36 Fagligt ADVOKATER UNDER NYT TILSYN I en tid med ekstremt fokus på tilsyn og kontrol betyder ændringerne af retsplejeloven, at Advokatrådet nu søsætter et tættere tilsyn med, at advokater lever op til deres særlige pligter. SIDE 40 DOMMERNE GENNEMSKUER LØGNAGTIGE VIDNER Der er ikke grund til at afskære advokater fra kontakt til vidner før selve retssagen. Dommerne skal nok gennemskue, hvis en advokat forsøger at manipulere vidner. SIDE 44 HØJ RETSSIKKERHED VED VOLDGIFT Parterne i en voldgift har større retssikkerhed hos Voldgiftsinstituttet end ved ad hoc voldgift, fordi instituttet sikrer upartiske dommere og fastsætter voldgiftsrettens honorar. SIDE 46 Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 01/09

3 Er du god til at tage imod gode råd? Få en samarbejdspartner, der tænker i løsninger og helheder. Vi kender din branche og tilbyder løsninger, der bidrager til øget effektivitet, produktivitet og vækst. Besøg vores site eller ring til Lotte Juul på tlf og aftal et møde. Så viser vi dig, hvad Adding value to business betyder for din virksomhed og din arbejdsdag. ADVOKATEN nr 01/09 3 EG EG advokat

4 Xxxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX UNIK ADVOSYS 4 ny generation med Office 2007 layout Nyhed! Nu introduceres Unik Advosys 4, der er baseret på Microsoft Vista og Office 2007 standarder, hvilket gør Unik Advosys enkel at betjene og giver et moderne udseende. Advosys 4 indeholder en række nye eller ændrede funktioner, bl.a.: Automatisk journalisering af s. Gem en på sagen blot ved er par klik med musen eller via genvejstaster i Outlook Advosys finder selv den rigtige sag. Meget lettere bliver det ikke. DOWNLOAD UNIK ADVOSYS 4 Den nye generation kan downloades som en del af programserviceaftalen. Dokumenthåndtering. Vi har genopfundet sagsmappen og integreret funktioner fra Microsoft Outlook som f.eks. autoindhold og indholdsrude. Det giver et hurtigt overblik over dokumenter og s, og du sparer tid, når du lige skal finde et bestemt dokument. Magnus integration. I Advosys 4 er det muligt at foretage opslag hos Magnus finde og vælge det rigtige dokument, få det overført til Advosys med Advokatkontorets skrifttype og samtidig journaliseret på sagen. BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLÉ KØBENHAVN Ø TLF ADVOKATEN nr 01/09

5 leder Gerningsmænd og deres ofre Nogle tanker og forslag er så sympatiske, at de er svære at være imod. Det gælder f.eks. det nylige forslag om, at gerningsmænd skal bidrage med et mindre beløb til en særlig offerfond. Pengene skal så gå til ofrenes ve og velbefindende. Gerningsmanden skal på den måde mere direkte over for ofret erkende, at han har gjort uret og hjælpe til med at rette op på de skader, han har forårsaget. En tanke som denne er det umiddelbart svært at afvise som en god idé. Alligevel skal jeg her gøre forsøget. Men først lidt om, hvordan systemet fungerer i dag for ofre og gerningsmænd: Vi har i dag en offerrådgivning, som årligt hjælper ca ofre for forbrydelser. Budgettet er på to millioner kroner. Arbejdet sker i stort omfang på frivillig basis, og hjælpen kan bestå i rådgivning om behandlingsmuligheder, ligesom rådgiverne kan være bisiddere, når offeret møder hos politiet eller i retten, og der kan i særlige situationer bevilges psykologhjælp. Der eksisterer altså allerede et system for hjælp til ofrene. Det er, erkendt, billigt, og politikerne har ikke fundet det nødvendigt at indskyde et nævneværdigt beløb i ordningen for på den måde at forbedre vilkårene for ofrene. Forslaget om en offerfond vil betyde, at fængselsdømte skal indbetale 500 kroner til fonden, når de dømmes til fængsel. Bliver man dømt til fodlænke, koster det et bidrag til offerfonden på 50 kroner om dagen, dog maks kroner. I Sverige, hvor ordningen allerede fungerer, bidrager staten med samme beløb til fonden, som hver bidragsyder betaler. Pengene kan gå til hjælp og rådgivning, centralt er et beredskab af psykologer, som hurtigt kan yde hjælp til ofrene. Målet er at sørge for, at ofrene ikke havner i lange behandlingsforløb i det offentlige system. Og måske først skal gennem en længere ventetid for overhovedet at komme til. Ingen tvivl om, at ofrene godt kan bruge de penge og den hjælp, pengene kan købe. Så er spørgsmålet, hvordan betalingen til offerfonden vil blive opfattet af gerningsmændene? Samfundet udtrykker i forvejen også på offerets vegne sin utilfredshed med gerningsmandens dåd ved at sende ham i fængsel. Det er i dag allerede muligt at pålægge gerningsmanden at betale erstatning til offeret for udgifter til lægehjælp, psykologhjælp, tabt arbejdsfortjeneste, tort etc. Det er ganske vist ikke ofte, at gerningsmanden nogensinde betaler. Men derfor har vi oprettet et erstatningsnævn, som på samfundets vegne kan udbetale erstatning til ofrene for forbrydelser. Set i forhold til det enkelte offers ønske om erstatning vil betalingen af 500 kroner til fonden derfor næppe ændre meget. Men betyder bidraget til fonden så, at gerningsmanden indser det fejlagtige i sin forbrydelse og i højere grad anerkender sin skyld over for ofret? Her vil et tørt brev med (endnu) en opkrævning af et beløb, han ikke kan betale, næppe være noget, som får gerningsmanden til at tænke dybere over sin brøde. Beløbet kan opfattes som en tillægsbøde, altså en del af straffen. Vi idømmer i mange sager bøder ved siden af en frihedsstraf, især når straffen gøres betinget, så det dog koster et eller andet mærkbart for gerningsmanden. Bidraget til en offerfond vil derfor blot komme oveni som en skærpelse af straffen. Gerningsmanden vil ofte komme fra en udsat position her i livet, fra dårlige sociale kår, hvor antallet af rudekuverter fra det offentlige dynger sig op. En tabt retssag vil i forvejen medføre en betydelig byrde i form af regninger, som sagen har medført: Der skal betales for sagens omkostninger, advokatens honorar, måske erstatning til offeret, etc. En regning til offerfonden på 500 kroner vil blot være endnu en kuvert i bunken af ubetalte regninger. Vi må nok erkende, at kravet om betaling af et ekstra beløb til offerfonden næppe har den store betydning for gerningsmændene, som alligevel aldrig kommer til at betale de andre, meget større beløb, de pålægges. Men har jeg nu ikke helt mistet ofrenes behov af syne? Hvorfor så mange hensyn til gerningsmanden? Lad os bare tage et simpelt regnestykke for at vise, hvor mange penge en offerfond kunne give: Offerrådgivningen hjælper i dag ofre. Og 500 kroner fra hver gerningsmand vil derfor betyde knap to millioner kroner i fonden. Ville det ikke være en god idé? Jo det ville det. Men ikke i form af en sær form for brugerbetaling, som bidrager til gerningsmændenes yderligere forgældelse, der kun vil gøre det sværere for dem at vende tilbage til en normal tilværelse. Regeringen har allerede fremlagt en betænkning om landsdækkende konfliktråd. Det er en langt mere seriøs måde at få offer og gerningsmand til at mødes og få gerningsmanden til at påtage sig et ansvar. Og hvad angår en forbedret hjælp til ofrene, så er det vel kun politisk vilje, der kan spænde ben for, at man næste år afsætter to millioner kroner mere på finansloven til forbedret hjælp til ofrene? AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 01/09 5

6 I praksis ingen grænser for skattefri gaver Med en smule omtanke er der i praksis ingen grænser for, hvor meget De kan forære væk til Deres børn og børnebørn uden at betale afgift. Hvert år ved juletid skriver aviserne, at man kan give sine børn gaver for ca kr. uden at betale afgiften på 15%. Hvis man ønsker at give større beløb, vælger mange at give et arveforskud, hvor afgiften også er 15%. Men der er en tredje, overset mulighed. Topskat plus gaveafgift To ud af fem danskere betaler i dag topskat. Man må formode, at langt de fleste, der har økonomisk overskud til at give børnene pengegaver i lidt større målestok også har betalt topskat. Og hvis der ydes gaver udover kr. (2009) skal der betales yderligere 15% i gaveafgift. Men med lidt omtanke kan man sikre sine børn et ubegrænset beløb uden at betale afgift helt legalt. Trin 1: Rentefrit familielån kan blive skattefri gave Modellen er i al sin enkelhed, at man yder børnene et rentefrit familielån med tre udtrykkelige betingelser: 1. Det skal være et reelt gældsforhold, som oprettes via et gældsbrev, der underskrives af begge parter. 2. Lånet skal være et anfordringslån, dvs. at det skal kunne opsiges med 14 dages varsel, men lånet behøver ikke at indeholde nogen form for afdragsvilkår. 3. Lånet må ikke indeholde noget tilsagn af nogen art, der tilkendegiver, at långiver har påtænkt, at give afdragsfri gaver indtil lånet er tilbagebetalt. 6 ADVOKATEN nr 01/09

7 ANNONCE xxxxxx Der er ingen beløbsgrænse for lånet og børnene kan bruge pengene valgfrit til huskøb, almindeligt forbrug eller investering. Når disse tre krav er opfyldt, har man i eet hug bibragt børnene en rentefordel via det rentefri element, en øjeblikkelig likviditet samt afkastet eller nytteværdien af lånet. Et sådant lån er ikke belagt med nogen form for afgift og det skal ikke tinglyses eller stemples. Der er ingen beløbsgrænse for lånet og børnene kan bruge pengene valgfrit til huskøb, almindeligt forbrug eller investering. Kredsen man kan yde rentefri lån til, er bred. Det gælder både børn, børnebørn, oldebørn, forældre, søskende og samlever. Trin 2: Spontan gavmildhed Når lånet er ydet, står det herefter begge forældre frit for i løbet af året at forære hvert barn en gave på (2009) og dermed eftergive det oprindelige rentefri lån med to gange = kr. Man kan således hvis forældrenes gavmildhed fortsætter - eftergive et rentefrit lån på 1 mio. kr. i løbet af otte til ni år. Det er en meget effektiv måde at starte et arveforløb på - helt uden 15% afgift. Skulle man stå i den situation, at hele lånet ikke er tilbagebetalt inden barnet arver, er det kun den del af lånet, der ikke er afdraget, som belægges med 15% afgift. Det er med andre ord en win-win situation. Rentefri lån kan ydes hele året og er ikke afhængig af kalenderår, men man kan maksimalt eftergive de nævnte to gange kr. pr. barn og barnebarn pr. kalenderår. På nettet findes flere eksempler på, hvordan et rentefrit familielån udformes som et simpelt gældsbrev. SECOND OPINION? Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultataflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf eller besøg os på formuepleje.dk ADVOKATEN nr 01/09 7

8 aktuel information AF XXXXXXX XXXXXXXxX Russiske advokater i protest Et skridt på vej væk fra retsstaten og tilbage mod den kommunistiske diktaturstat. Sådan lyder reaktionen fra de russiske advokater, efter at den russiske regering har fremsat et lovforslag, som skal udvide definitionen af forræderi. Regeringen foreslår at udvide definitionen på forræderi, så den ikke kun retter sig mod statens sikkerhed, men også mod anslag imod landets forfatning og integritet. Retshjælp lukker Færre borgere søger råd hos den gratis retshjælp i Sønderborg. Derfor lukkede Sønderborg Advokatforening for retshjælpen fra årsskiftet, oplyser JydskeVestkysten. Retshjælpen har siden 1980 erne holdt åbent, senest på byens bibliotek hver mandag. Oplysninger om retshjælp i andre byer kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside, www. advokatsamfundet.dk > Advokatvagten. Møde for unge advokater Den europæiske forening for yngre advokater, European Young Bar Association, afholder sin forårskonference i København den marts. Weekenden vil byde på en række både faglige og sociale aktiviteter, herunder et aktuelt fokus på finanskrisens betydning for advokater, forhandlingsteknik, karrieremuligheder i Danmark og netværksskabelse. Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Foreningen af advokater og advokatfuldmægtige (FAAF) og European Young Bar Association. Program kan hentes på eller Frihed og Fordele Vi kombinerer det bedste fra begge verdener Frihed: tilstand hvor man selv bestemmer uden at være kontrolleret af andre Fordel: en god egenskab i forhold til noget sammenligneligt Citater fra: Politikens NU DANSK ordbog Kan det blive bedre? Læs mere på eller kontakt direktør, advokat Casper H. Grønnegaard på tlf og hør nærmere 8 ADVOKATEN NR 01/09

9 fra forlaget thomson a/s til thomson reuters professional a/s Med ægteskab følger som regel navneforandring. I april sidste år fusionerede The Thomson Group og Reuters til en global informationskoncern: Thomson Reuters. Som naturlig forlængelse af fusionen ændrer det danske Forlaget Thomson A/S nu navn til Thomson Reuters Professional A/S. Professional, fordi vi leverer faglig information til professionelle. Men det er også det eneste nye ved os. Vi bor stadig samme sted, og du kan fortsat kontakte os via de samme kanaler som før. I dansk Thomson-sammenhæng er dét med navneskift dog ikke nogen nyhed. Gennem årene har Forlaget Thomson nemlig adopteret en hel række navne fra andre forlag. Blandt andet Karnov, GadJura og Otto B. Wroblewski. På den måde har vi tilpasset solide kompetencer til moderne kunders krav. Det er også vores plan at gøre i fremtiden. Thomson Reuters har nu mere end medarbejdere og opererer i 93 lande på verdensplan. Hovedkontoret er i New York. Besøg os på og Vores adresse og telefonnummer er stadig: Nytorv København K T: THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S NYTORV KØBENHAVN K T: F: ADVOKATEN NR 01/09 9

10 aktuel information Advokatsamfundet registreres i EU For at skabe åbenhed om den lobbyisme, der foregår i EU-Kommissionen og i Europa-Parlamentet, er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at skabe et fælles register over lobbyister i forhold til EU-institutionerne. Foreløbig har det ført til, at EU-Kommissionen har lanceret et frivilligt register, hvor organisationer og personer, der ønsker at påvirke f.eks. lovgivningsprocessen i EU, fremover kan lade sig registrere. Den europæiske sammenslutning af advokatsamfund, CCBE, har valgt at lade sig registrere, og det samme gør nu Advokatsamfundet. På kan man læse mere om registeret, hvordan man lader sig registrere samt søge i dette. Senere på året forventes CCBE at udstede en vejledning for advokater/advokatfirmaer, der overvejer at lade sig registrere i EU-Kommissionens register. Konference om konkurrencelovgivning Konkurrencelovgivningen udvikler sig markant over hele verden i disse år. Som svar på øget begrænsning af konkurrencen kommer der mere regulering, ikke mindst fordi u-landenes andel af den økonomiske udvikling er stigende. På en konference d februar vil forskere, praktikere som advokater og interessenter fra konkurrencemyndighederne mødes for at drøfte udvikling og trends på området. Konferencens første dag er i Lund, Sverige, mens anden dag er i København. Program findes på: Ny formand for voldgiftsinstitut Voldgiftsinstituttet har på det seneste møde i bestyrelsen valgt advokat Jesper Lett som ny formand. Han afløser professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen. Jesper Lett, der er udpeget af Advokatsamfundet, tilkendegav efter valget, at han af hensyn til instituttets omdømme ikke ønsker at lade sig udpege som voldgiftsdommer i sager anlagt ved instituttet. Det svarer til, hvad der gælder ved andre anerkendte institutter, f.eks. i London og Paris. Styrkelse af instituttets internationale profil samt konsolidering af instituttets brand på hjemmemarkedet hører til blandt de kommende indsatsområder. Jesper Lett, som selv er uddannet mediator, ønsker også at forbedre instituttets ydelser på mediationsområdet. Jesper Lett har gjort en meget stor og værdifuld indsats for voldgift i Danmark. Jesper Lett var drivkraft bag Reform af voldgiftsloven (2003), som i 2006 førte til vedtagelse af en moderne voldgiftslov. Han har i de senere år været arkitekt bag ambitionerne om at skabe så optimale rammer som muligt om voldgiftsbehandlingen, herunder reformen af instituttets regelsæt i 2004 med senere ændringer og selvstændiggørelsen af instituttet, der indebar, at instituttet i 2006 flyttede i egne lokaler, ansatte eget personale og i enhver henseende løsrev sig fra Voldgiftsnævnet. Executive Vice President Flemming Ipsen, som er Rederiforeningens repræsentant i bestyrelsen, er på bestyrelsesmødet blevet valgt som næstformand. Indberetning af efteruddannelse Det har tidligere været udmeldt, at der med frist 1. april 2009 skulle ske indberetning vedrørende deltagelse i obligatorisk efteruddannelse i løbet af Advokatrådet har dog bl.a. af administrative årsager besluttet at ændre dette til, at der skal ske indberetning ved udløbet af den enkeltes treårige efteruddannelsesperiode, dvs. tidligst pr. 31. december Nærmere information om indberetning og obligatorisk efteruddannelse vil blive udsendt i god tid før første indberetning skal finde sted. 10 ADVOKATEN nr 01/09

11 xxxxxx design: hvamhvam.com V iden > VÆrDi > VÆKsT > Kurser for ADVoKATer > 2009 ProDuKTAnsVAr KBH > 17/2 ArBejDsgiV era nsvar for A rbejdsskader ÅrHus > 25/2 KBH > 18/2 inkasso i KBH > 24/2 inkasso ii KBH > 10/3 BørsreTTens reformering KBH > 26/2 A KTieA flønning KBH > 3/3 forvaltningsret KBH > 3/3 momsret KBH > 11/3 forbrugera f TAleloV en KBH > 12/3 ToTAlenTrePrise ABT 93 KBH > 13/3 se De T fulde udbud PÅ > ADVOKATEN nr 01/09 11 juc fruebjergvej KøBenHAVn ø T > f >

12 SKæverter Af Michael Gøtze, lektor ph.d. Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet 12 ADVOKATEN nr 01/09

13 Mange ankesager giver bonus Kan det betale sig at anke sagen? Michael Gøtze har for Advokaten set på årets hitliste over domme, der dømmes som skæverter af de højere instanser. Det gav anledning til hævede øjenbryn i det juridiske fagmiljø i sommeren 2008, da tal fra Højesterets embedsregnskab fra det foregående år viste, at højesteretsdommerne i to ud af tre ankesager kom frem til et andet resultat end det, som dommerne i Sø- og Handelsretten havde fundet rigtigst. Selv om alle med kendskab til jura ved, at retsanvendelse ofte er tæt knyttet til de fremlagte fakta og er produkter af konkret afvejning og avanceret juridisk finmekanik, var dette en usædvanlig høj omgørelsesprocent. For at nuancere billedet offentliggjorde Sø- og Handelsretten en uddybende oversigt over ankesager fra både Sø- og Handelsretten og landsretterne. I det følgende kastes der lys over udvalgte nøgletal i denne oversigt. Formålet er at belyse omfanget af Højesterets ændrede afgørelser i civile ankesager, som udgør en meget vigtig del af domstolenes arbejde. Endvidere belyser artiklen landsretternes underkendelser af domsresultatet i ankesager fra byretter. Også disse tal er interessante, da landsretterne efter domstolsreformen ofte fungerer som endestationer og små højesteretter. Selv om der er mange tal og flere mulige forklaringer på omgørelsesmønstrene, kan man generelt konkludere, at jura er alt andet end en eksakt videnskab. Det fremgår også, at domstolsreformen betyder, at langt færre af landsretternes afgørelser indbringes for Højesteret. Højesteret uddeler smæk Som landets højeste domstol skal Højesteret ikke kun løse de forelagte tvister men også afsige principielle domme med mere generel rækkevidde. Højesteretsdommerne lægger spor ud for de øvrige dommere og for juridisk praksis i det hele taget. Rent kvantitativt behandler Højesteret et mindre antal sager end de øvrige retter og kan altså anvende flere faglige og intellektuelle ressourcer i overvejelserne om sagernes udfald. De indbragte ankesager er desuden oprullet og drøftet mindst én gang før, hvad der ideelt set giver et godt udgangspunkt for fokus på juraen. Også de involverede advokater må antages at være endnu bedre forberedt end ved det første slag i retten. Disse praktiske forhold kan selvsagt være en del af den grundlæggende forklaring på, at mange sager får et andet udfald hos Højesteret end ved de lavere retsinstanser. Der kan dog også være andre forklaringer som f.eks. at Højesteret har en anden retsopfat- ADVOKATEN nr 01/09 13

14 skæverter Civile ankesager i Højesteret Ankeprocent Omgørelsesprocent Sø- og Handelsretten 21 % 62 % Vestre Landsret 28 % 20 % Østre Landsret 25 % 22 % Figur 1: Ankeprocenter og omgørelsesprocenter i Højesteret i civile sager i Kilde: Oversigt over ankesager fra Sø- og Handelsretten (årene 2004 til 2007), offentliggjort juli 2008 på telse end de øvrige aktører. Uanset hvad er tallene i sig selv interessante som pejlemærker. De seneste nøgletal er fra 2007 og kan ses i tabellen her på siden. Det er klart, at Højesterets høje omgørelsesprocent i forhold til Sø- og Handelsrettens sager er bemærkelsesværdig. I de 26 ankesager, som blev indbragt for Højesteret, ændrede Højesteret sagsudfaldet i 16 sager, hvad der giver den nævnte omgørelsesprocent på 62. Både retsafgifter og kaffeudgifter i pauserne mellem retsmøderne i Højesteret var med andre ord godt givet ud. For at give sin version af sagen har Sø- og Handelsretten i en pressemeddelelse fra 9. juli 2008 peget på en række forhold, der hører med i et panorama over sagernes skæbne. For det første understreger retten, at det relativt lille antal ankesager betyder, at meget få sagers udsving med hensyn til ændring eller stadfæstelse i Højesteret giver store procentuelle udsving. Desuden har man fra rettens side fremhævet, at cirka 90 procent af Sø- og Handelsrettens samlede mængde af hovedforhandlede sager ender med det resultat, som Sø- og Handelsretten når frem til. Det til lejligheden opgjorte bruttotal indbefatter altså alle sager, dvs. ikke kun ankesager, men også de mange uankede sager, som finder deres endelige afgørelse i retslokalerne i Sø- og Handelsretten. Som kommentar kan man sige, at der uden tvivl er en vis statistisk usikkerhed. Dette gælder for så vidt i forhold til alle tal. Det er også rigtigt, at der både i relative og absolutte tal ankes færre sager fra Sø- og Handelsretten end fra de to landsretter. Ankeprocenten var 21 i 2007 i sø- og handelssager, mens procent af sagerne fra Vestre- og Østre Landsret blev sendt videre til Højesteret. På den anden side kan man bemærke, at Højesteret også i 2004 og 2005 fandt anledning til at ændre Sø- og Handelsrettens afgørelser i mere end hver anden ankesag. Det er uanset hvad et højt tal. Kun året 2006 kan måske siges at en være relativt god årgang for Sø- og Handelsretten, da Højesterets omgørelsesprocent her landede på 30. I forhold til en bruttoopgørelse af alle sager kan man endvidere indvende, at både Vestre- og Østre Landsret til sammenligning i så fald ligger betydeligt over Sø- og Handelsrettens cirka 90 procent. Det er derfor samlet set vanskeligt at komme udenom, at der synes at være en væsentlig forskel på glassene i de juridiske briller i Sø- og Handelsretten og Højesteret. Dette kan skyldes forskelle i tilskæringen af faktum og i de konkrete afvejninger. Det kan også bero på helt forskellige retsopfattelser. Den retsopfattelse, som er udslagsgivende for den juridiske dommer og de to sø- og handelskyndige dommere, er en anden end højesteretsdommernes opfattelse. Den høje omgørelsesprocent er i så fald en udfordring for Sø- og Handelsretten, som man må forholde sig fagligt og indholdsmæssigt til. I forhold til landsretterne behandlede Højesteret i alt 171 ankesager i 2007, hvor resultatet i de 36 sager blev helt eller delvis ændret, svarende til en omgørelsesprocent på For både Vestre- og Østre Landsret gælder, at året 2007 dvs. første år efter domstolsreformen fremviser det bedste slutresultat i en række år, idet begge landsretterne tidligere har måttet bide et højere antal underkendelser i sig. I 2004 blev næsten 40 procent af Østre Landsrets ankesager ændret af storebror i Prins Jørgens Gård, mens året 2006 blev bundskraberen for Vestre Landsret med en tilsvarende omgørelsesprocent. I det indbyrdes kapløb mellem Viborg og København har de to landsretter dog i 2007 stort set det samme facit, idet landsdommerne i cirka 80 procent af ankesager har kunnet notere en stadfæstelse af deres dom efter forelæggelsen for de fem eller flere højesteretsdommere. Landsretter korrigerer byretter Også landsretternes omgørelsesprocenter i forhold til byretterne er nyttige pejlemærker. Der sker ingen officiel afrapportering af disse tal, men Domstolsstyrelsen har til brug for denne artikel beredvilligt videregivet en række relevante og illustrative oplysninger. Der anvendes en lidt anden systematik end i forhold til Højesteret, men de grundlæggende nøgletal er alligevel sammenlignelige. Der foreligger omgørelse, når landsdommerne følger appellantens påstand helt eller delvis. I statistikken sondres der mellem almindelige ankesager (bolig, økonomisk værdi mv.) og ankesager om ægteskab og forældremyndighed. Landsretternes omgørelsesprocenter i 2007 kan sammenskrives som vist på tabellen på siden overfor. Som det ses, ligger landsretternes omgørelsesprocenter højest i de almindelige ankesager. De to landsretter ændrer byretternes juridiske resultat i mere end hver tredje almindelige ankesag. Rent kvantitativt er der mange 14 ADVOKATEN nr 01/09

15 Civile ankesager ved landsretterne Vestre Landsret Østre Landsret Samlet Almindelige ankesager 31 % 38 % 35 % Ægteskab og forældremyndighed etc. 19 % 20 % 19 % I alt ankesager 26 % 32 % 29 % Figur 2: Landsretternes omgørelsesprocenter i civile sager i Kilde: Domstolsstyrelsen. ankesager, så den statistiske usikkerhed er her beskeden. Landsretterne behandlede i 2007 efter det oplyste 901 almindelige ankesager, hvoraf appellanten kunne vende hjem fra retssalen med en hel eller delvis sejr i 312 sager. Der er langt flere almindelige ankesager end ægteskabssager etc. Der foreligger også tal fra 1. halvår af 2008, hvor billedet er det samme som i Den samlede omgørelsesprocent ligger stabilt på de cirka 30. Det er i sig selv interessant, at landsretterne procentuelt omgør flere ankesager end Højesteret. En generel og mulig delforklaring på dette omgørelsesmønster kan være, at landsretterne er kollegiale retter, mens byretterne som hovedregel er enkeltmandsdomstole. Tre hjerner tænker ofte bedre end én. Dog giver domstolsreformen vide muligheder for kollegial behandling også i byretterne, så denne forskel er måske ved at udspille sin rolle. En anden lidt mere faglig forklaring på de ændrede resultater kan være, at byretterne efter reformen i 2007 har behandlet en række offentligretlige sager, som de ikke tidligere har prøvet kræfter med. Tidligere kørte en del forvaltningssager jo uden om byretterne og startede i landsretten. Byretterne er således på mange måder ved at indhøste nye erfaringer. Domstolene og klageinstanser Med hensyn til domstolsbedømmelsen af sager, der er truffet af sagkyndige klagenævn inden for de administrative rekurssystemer, offentliggør flere af disse klagenævn af egen drift interessante fakta om sagsudfaldet ved domstolene. Det gælder f.eks. skattesager og sociale sager, hvor det i det administrative system er henholdsvis Landsskatteretten og Ankestyrelsen, der håndterer og afgør klager fra borgerne over de ansvarlige myndigheder. Flere af disse nævn har domstolslignende træk, men klagenævnene er formelt set ikke domstole. Det følgende vedrører altså, hvad man fra et dommersynspunkt kan kalde eksterne omgørelsesprocenter. I forhold til skattesager oplyses det i Landsskatterettens årsrapport fra 2007, at der blev anlagt 317 retssager. De 307 med skatteyderen som sagsøger. Det fremgår videre, at domstolene i 15 sager ud af 294 domstolssager gav skatteyder/sagsøger fuldt eller overvejende medhold. Det svarer til en omgørelsesprocent på kun 5. I de resterende 95 procent af sagerne var domstolene altså enige med Landsskatteretten. Her er spørgsmålet det omvendte: Hvorfor ændrer domstolene så sjældent afgørelserne? En delforklaring kan være, at domstolene som udgangspunkt har stor respekt for Landsskatterettens sagkundskab og skatteretlige resultater. I forhold til sociale sager viser tabellerne fra Ankestyrelsen, at domstolene i 2007 gav borgeren medhold i 12 ud af i alt 192 retssager, hvad der svarer til en omgørelsesprocent på 6. Både de skatteretlige og sociale sager er dog ret heterogene sagskategorier, og der er flere mellemregninger, som her udelades af regnestykket. Det konstateres for så vidt blot ud fra tallene, at det bestemt ikke er nemt at vinde en retssag mod landets skattemyndigheder og sociale myndigheder. Systemet fungerer generelt måske De mange usikkerhedsmomenter til trods indeholder både de domstolsinterne og eksterne omgørelsesprocenter interessant grundstof om domstolenes arbejde med civile sager. Man kan håbe, at oplysningerne fremover kan samles og anskueliggøres i de årlige afrapporteringer som led i en åben formidling af domstolenes arbejde. I forhold til Sø- og Handelsretten vil det i de kommende år vise sig, om der er tale om overgangsfænomener i forbindelse med domstolsreformen, eller om der er tale om en grundlæggende faglig diversitet i dommernes tilgang til, hvad der anses for gældende ret. Selv om en meget høj omgørelsesprocent giver anledning til eftertanke, er det på et generelt plan et sundhedstegn, at domstolene prøver sagerne indgående og når frem til forskellige bevisresultater og konkrete afvejninger i en række tilfælde. Ankesystemet arbejder og fungerer. Reelt kan en meget lav omgørelsesprocent nemlig også give anledning til eftertanke. Det kan måske især være problematisk, hvis domstolenes stadfæstelser kan tolkes som havende en bestemt partsorientering som f.eks. i skattesagerne, hvor myndighederne generelt må siges at have en markant bedre prognose som vinder af sagen end borgeren. Jura er ikke en eksakt videnskab, og både lavere domstolsinstanser og rekursinstanser må generelt og ideelt forvente at få omgjort en vis portion af deres afgørelser af Højesteret. Dommere dømmer forskelligt. ADVOKATEN nr 01/09 15

16 skæverter Af Rasmus Lindboe, Pressechef, Advokatsamfundet De kan jo ikke bruge deres søkyndige erfaring i højesteret Sø- og Handelsretten bliver oftere end landsretterne sat på plads af Højesteret. En del af forklaringen kan være de sagkyndige dommeres bidrag ved erhvervsdomstolen. Pendulet i det gamle ur svinger støt frem og tilbage med en beroligende takt på retspræsidentens lidt mørke kontor i Bredgade. På en måde tvinger det pulsen ned at lytte til tik, tak, tik, tak. Måske er det derfor, at retspræsidenten ikke rigtig tager på vej over, at et andet pendul er svinget så langt ud af kurs, at både medier og jurister for alvor har fået pulsen op. Det gælder antallet af de ankesager fra retten, som Højesteret ændrer. Her har pendulet svinget meget i de senere år for Sø- og Handelsretten. Seks ud af hver ti sager, der blev anket, blev lavet om af Højesteret i Året forinden var det hver tredje appelsag fra Sø- og Handelsretten, der blev ændret af Højesteret. Sidste år blev fire ud af ti ankesager ændret i Højesteret, viser de foreløbige tal. - Det viser bare, at man ikke kan bruge det til noget, det svinger meget. Men tager man det over en årrække, så er det nogenlunde konstant, siger retspræsident Jens Feilberg. Han har haft sine folk i retten til at dykke ned i tallene for at se, om der kunne udledes tendenser eller særlige problemer på baggrund af appelsagerne fra 2003 og frem. Når dommene bliver ændret af Højesteret, går ændringerne lige fra mindre detaljer og til det mere principielle. Bevæbnet med rettens materiale og Jens Feilbergs lille lommeregner med plastomslag sidder vi nu, tik, tak, og prøver ikke at lade os rive med af, at pendulet måske svingede i den gale retning i Hvad er forklaringen på, at flere sager fra Sø- og Handelsretten bliver lavet om i Højesteret i forhold til landsretterne? En del af forklaringen ligger måske i det, der er fundamentet for den særlige erhvervsdomstol nemlig indflydelsen fra de specialiserede dommere. Det vender vi tilbage til. INGEN RØD TRÅD Lad os først se på pendulets udsving: I 2003 blev 39 procent af ankesagerne fra Sø- og Handelsretten omgjort. Året efter var tallet 52 procent. I 2005 fulgte et skidt år for retten, hvor 62 procent af sagerne blev ændret, mens retten i 2006 nærmede sig landsretterne niveau ca. hver tredje afgørelse blev ændret af Højesteret. I 2007 var det så igen et annus horribilis for retten med 62 procent omgjorte afgørelser i ankesagerne. Sidste år viser de foreløbige tal, at 42 procent af ankesagerne blev ændret. Men statistik kan være en tvivlsom affære, specielt når talgrundlaget ikke er voldsomt stort typisk ankes omkring 30 sager om året fra Sø- og Handelsretten. Det tal, Jens Feilberg hæfter sig ved, gælder hele perioden 2003 til juni Her blev 46 procent af rettens ankede domme ændret af Højesteret. Langt de fleste domme bliver ikke anket, påpeger Jens Feilberg. Samlet set står ni ud af hver ti domme således ved magt, understreger han. Mener du så, at man slet ikke kan bruge talmaterialet til noget? - Man kan godt bruge det til noget. Man skal bare se det over nogle år. Så bliver det mere kedelige tal, for det bliver nogenlunde som andre retter. Omkring ti procent bliver lavet om, mens 90 procent bliver stående. Og det synes jeg ikke, er særlig alarmerende. Der skal jo være nogle, der bliver lavet om, ellers gjorde advokaterne ikke arbejdet ordentligt, siger han. Tæller man landsretterne med i statistikken, bliver 33 procent af de tre retters ankesager ændret ved Højesteret. Det skal så sammenlignes med omgørelsesprocenten på 46 for Sø- og Handelsretten. Hvad lægger du i tallene 33 kontra 46? - Jeg vil stadig mene, at der ikke er ret meget at bygge på her. Vi prøvede selvfølgelig at kigge på, hvad det er for typer af sager, der blev lavet om. Og det er ikke til at konkludere noget der. Retspræsidentens mænd har også foretaget en nøje analyse af hver enkelt afgørelse, der er blevet ændret. For er det bestemte typer af sager, som juristerne i Højesteret altid laver om? Er det blot detaljer, som bliver ændret? Vi jagter stadig en forklaring. Jens Feilberg indskyder, at det egentlig ville være bedre, hvis folk udefra altså ikke retten selv gik materialet igennem. - Vi kan splitte det op i små kategorier: Der er et par sagsomkostningsafgørelser, der er ændringer på dele af afgørelserne, der er gange, hvor der er kommet ny retspraksis, f.eks. fra EF-Domstolen, men vi er inde i små sagskategorier, siger Feilberg. Der er altså 16 ADVOKATEN nr 01/09

17 ingen rød tråd, når det gælder karakteren af ændringerne. Men er det selve juraen, der bliver lavet om, eller er det mere rettens skøn, der bliver ændret? - Det er jo begge dele. Nogle gange er det fortolkninger, f.eks. af juridiske kontraktsrelationer, andre gange mere skønsmæssigt, hvor det gælder beskyttelsesomfanget af et varemærke eller design. Der har man hævdet, at Højesteret har trukket nogle grænser, der er strammere, end hvad vi har ment, når det gælder design og varemærker. Der er et par advokater, der har ment, at Højesteret har givet en snævrere beskyttelse. Men der er også sager, der går i modsatte retning, siger Jens Feilberg. JURISTER OG SPECIALISTER Tik, tak, siger det stadig på det januarmørke kontor. Det er svært, ud fra talmaterialet og den nøje gennemgang af de ankede domme at sætte fingeren på, hvorfor Sø- og Handelsrettens arbejde tilsyneladende i større grad anfægtes i Højesteret. Måske ligger noget af forklaringen i rettens helt særegne status? Sø- og Handelsretten er landets eneste specialistdomstol, som altså kun behandler visse typer af sager. Specialisterne er omkring 90 personer, som er indstillet af erhvervslivet, og som har særlig indsigt i f.eks. forbrugerspørgsmål, søfart eller ansættelser. Når retten dømmer, sidder der en juridisk dommer for bordenden, men de to lægfolk har altså status af dommer og bliver omtalt som de sagkyndige dommere. Hvilken betydning har det, at I har lægdommere, hvorimod Højesteret kun er jurister? - Vi plejer at kalde dem sagkyndige dommere. Det er klart, at deres vurdering foregår på et lidt andet grundlag med hensyn til forklaringerne, der får de sagkyndige dommere forklaringerne i sagen direkte, mens det i Højesteret er på skrift, siger Jens Feilberg. Men det er ikke sådan, at den juridiske dommer i Sø- og Handelsretten sidder og tager sig til hovedet over de sagkyndige dommere? - Det forekommer meget sjældent. Vores domme er som regel enstemmige. Hvis man sidder med nogle af landets bedste designere, som vi gør, så er det jo svært at sige: Du har ikke begreb om, hvad du siger. Jens Feilberg peger på, at specialisterne også bruges som skønsmænd ved andre retter. Så det er ikke kun ved Sø- og Handelsretten, at ekspertisen spiller en rolle. Men specialisternes rolle spiller nok en vigtigere rolle, fordi de i Sø- og Handelsretten netop sidder med som dommere, mener han. De sagkyndige dommere er ofte folk med fremtrædende og vigtige job i det private erhvervsliv. Når de bruger tid og kræfter på at udmåle retfærdighed i en særlig erhvervsdomstol, er det så ikke nærmest uforskammet, hvis mange af deres afgørelser bliver underkendt i Højesteret? Hvorfor overhovedet have den særlige erhvervsdomstol, hvis juristerne i Højesteret alligevel ikke gider lytte? Er det et problem? - Jo, men sådan må det være. I alle retssystemer ender det med, at der sidder nogle jurister i en højesteret. Jeg tror ikke, Højesteret kunne forestille sig at blive suppleret. De vil gerne have sagkundskab, men sagkundskab i form af nogen, der møder i vidneskranken. Det kan jeg godt forstå. Sagkundskaben kan være i 1. instans, siger Jens Feilberg. Men så vil sagkundskaben blive undertrykt på den lange bane? - Jo. Og så må vi altså bare forstå at udtrykke os bedre. Og fortælle hvorfor vi mener, at de forhold er så specielle, at de enten skal beskyttes eller ikke beskyttes, siger retspræsidenten. Han lægger op til, at retten selv bliver bedre til at udkrystallisere sagkundskabens input til dommen. Men I frygter ikke, at Højesteret så siger: Ud til højre med de vurderinger, vi vil kun have jura? - Man kan jo vægte forskellige faktorer på forskellig måde. De kan vel ikke bruge deres søkyndige erfaring i Højesteret, for den har de vel ikke. Vi har nogle søfolk siddende her, der ved hvordan man sejler. Jeins Feilberg nævner en sag, hvor afgørelsen blev ændret af Højesteret: En lystsejler havde sejlet uden for den normale sejlrende. Og sejlet hen over et område, hvor der kunne være en vis risiko for at støde på sten. Højesteret sagde, at lystsejleren selv havde ansvaret for at fravige sejlrenden. Mens de søkyndige i Sø- og Handelsretten havde sagt, at lystsejleren overhovedet ikke havde lavet nogen fejl. Han skulle sejle, hvor han gjorde, for lystsejlere skulle altid holde sig ude i kanten. Sidder de sagkyndige så og river sig i håret over Højesteret? - Den reaktion har jeg ikke mødt. Vi snakker med dem om det, og så siger de nogle gange, at der er nogen, der ikke har forstået noget. Og der er det altså ikke dem selv, de sigter til. ADVOKATEN nr 01/09 17

18 konkurrenceret Af Jacob Borum, advokat, LL.M., Plesner foto: henning hjorth Virksomheder bliver angrebet ved solopgang 18 ADVOKATEN nr 01/09

19 Når EU-Kommissionen gør brug af uanmeldte kontrolbesøg - populært kaldet dawn raids - kan det opleves som en meget indgribende foranstaltning af virksomhederne. Her illustreret af advokat Jacob Borum (i blå skjorte) på dette modelfoto. EU-Kommissionen afholder uanmeldte kontrolbesøg såkaldte dawn raids hos virksomheder, uden at der er konkret mistanke om konkurrenceretsovertrædelser. Det er en bekymrende udvidelse af brugen af denne meget indgribende beføjelse. ADVOKATEN nr 01/09 19

20 konkurrenceret Ved et dawn raid kan myndighederne beslaglægge centrale dokumenter og effekter fra virksomhedens kontorer. Også selv om der ikke er konkret mistanke om, at virksomheden har overtrådt konkurrencelovgivningen. Den 15. og 16. januar sidste år fik en række medicinalvirksomheder uventet besøg, da EU-Kommissionen gennemførte uanmeldte kontrolbesøg såkaldte dawn raids i England og Tyskland. Sådanne dawn raids starter typisk tidligt om morgenen ved, at sagsbehandlere fra Kommissionen assisteret af de lokale konkurrencemyndigheder og lokalt politi dukker op i receptionen. Kommissionen vil typisk bede om at få adgang til udvalgte medarbejderes kontorer og pc ere med henblik på at foretage en grundig undersøgelse. Den 15. og 16. januar var det første, Kommissionens repræsentanter bad om, at få adgang til dokumenter, som fandtes hos virksomhedens interne juridiske afdeling. Dawn raids er det mest indgribende af Kommissionens undersøgelsesredskaber i forbindelse med håndhævelsen af de europæiske konkurrenceretsregler. Dawn raids bliver stort set udelukkende brugt i forbindelse med jagten på karteller, som er den alvorligste overtrædelse af konkurrencereglerne. Kommissionen benytter sig normalt kun af dawn raids, når den har en begrundet mistanke om, at virksomhederne er involveret i en konkret og alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne. Kommissionens dawn raids i begyndelsen af året var derimod rettet imod virksomheder, som ifølge Kommissionen ikke var mistænkt for nogen lovovertrædelser. Det var et led i en generel informationsindsamling i forbindelse med LÆS MERE Information om undersøgelsen af medicinalsektoren kan findes på Kommissionens hjemmeside: ec.europa.eu/competition/sectors/ pharmaceuticals/inquiry/index.html en sektorundersøgelse. Yderligere fokuserer sektorundersøgelsen ikke på kartelsamarbejde men på eventuelt misbrug af en dominerende stilling, som generelt anses for at være en mindre alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne end kartelsamarbejde. Man kan derfor overveje, om dette er begyndelsen til en mere udvidet brug af dawn raids. ALVORLIGT INDGREB Formålet med dawn raids er at give Kommissionen mulighed for at skaffe beviser for konkurrenceretsovertrædelser, som de ellers ikke ville kunne skaffe ved hjælp af mindre indgribende undersøgelsesbeføjelser, eksempelvis en skriftlig begæring om oplysninger. I forbindelse med gennemførslen af et dawn raid har Kommissionen ganske vide beføjelser til: at få adgang til alle virksomhedens lokaler, grunde og transportmidler, at kontrollere og tage kopi af forretningspapirer, herunder søge på medarbejderes computere, søge i arkivskabe, se i personlige kalendere, mv., at forsegle forretningslokaler, computere, mv., at afkræve forklaringer fra virksomhedens medarbejdere eller repræsentanter. Det er utvivlsomt et meget forstyrrende og ressourcekrævende indgreb i en virksomheds daglige drift, når Kommissionen kommer på sådanne besøg, der som oftest strækker sig over flere dage. Samtidig må man anerkende, at det særligt i forbindelse med kartelsager har været et uundværligt undersøgelsesredskab for Kommissionen. Blandt andet under hensyn til denne balance har EF-Domstolen fastslået, at dawn raids kun må gennemføres, såfremt det er proportionalt, det vil sige, at formålet med undersøgelsen ikke må stå i misforhold til de gener, som påføres virksomheden. MEDICINALSEKTOR I SPOTLIGHT Kommissionens dawn raids i begyndelsen af året markerede åbningen af Kommissionens undersøgelse af medicinalsektoren. Baggrunden for denne sektorundersøgelse var ifølge Kommissionen, at der var tegn på, at konkurrencen ikke fungerede så godt i denne branche: Få nye originale medicinale produkter kommer på markedet, og konkurrerende generiske produkters indtog på markedet synes i visse tilfælde at blive forsinket. Kommissionen har beføjelse til at undersøge en bestemt erhvervssektor, hvis der er forhold, der giver grund til at antage, at konkurrencen ikke fungerer så godt, som den kunne. Kommissionen har tidligere foretaget generelle undersøgelser af forskellige sektorer, eksempelvis telekommunikation og energi. Det er første gang, Kommissionen starter en sektorundersøgelse med dawn raids, et skridt som af flere er blevet betegnet som uforholdsmæssigt aggressivt. Tidligere sektorundersøgelser er blevet indledt med spørgeskemaer til større virksomheder i branchen. Årsagen til, at Kommissionen så sig nødsaget til at åbne denne sektorundersøgelse med dawn raids, var ifølge kommissæren for generaldirektoratet for konkurrence Neelie Kroes, at den information, som Kommissionen havde brug for at undersøge, angående brug af immaterielle rettigheder, retstvister og forligsaftaler, er information, som let kan blive tilbageholdt, skjult eller destrueret. Denne begrundelse virker ikke umiddelbart overbevisende. Det er vanskeligt at se, hvordan en virksomhed skulle kunne destruere dokumentation i forbindelse med retstvister og forligsaftaler, i hvert fald i det omfang, det er blevet udvekslet med modparten eller tredjemand. Det er muligt, at Kommissionen hentyder til, at eventuelle interne s eller interne 20 ADVOKATEN nr 01/09

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Justitsministeriet Civilafdelingen

Justitsministeriet Civilafdelingen Justitsministeriet Civilafdelingen jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 1 M O B I L 4 1 2 3 8 8 6 1 M E N N E S K E R E T.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

DOMMERE HOLDER MED STATEN I SKATTESAGER

DOMMERE HOLDER MED STATEN I SKATTESAGER 6 Ny undersøgelse: DOMMERE HOLDER MED STATEN I SKATTESAGER Staten får medhold i mere end 85 pct.af alle anlagte skattesager, viser en ny undersøgelse. Det rokker ved forestillingen om domstolene som borgernes

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016 Sag 248/2015 A kærer landsrettens afvisning af at behandle en kæresag om afslag på fri proces i en sag om forældremyndighed mv. (advokat Henrik Ehlers)

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT - 1 Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT 2014-15 samt SKM2014.816.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattemyndighederne har

Læs mere

Forlig med skattevæsenet

Forlig med skattevæsenet - 1 Forlig med skattevæsenet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I den forløbne uge har SKAT været udsat for en hård kritik for håndteringen af flere skattesager, herunder sagen vedrørende Jesper

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

Domstolene SKAT. Landsskatteretten

Domstolene SKAT. Landsskatteretten Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk Internet: www.fsr.dk Analyse af skatteankenævnene FSR har

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Lida Hulgaard LH@hulgaardadvokater.dk Tlf. 38 40 42 08 1 TfS 2014.132 Lida Hulgaard:

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København) D O M afsagt den 15. maj 2014 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Nikolaj Aarø-Hansen og Tine Børsen Smedegaard (kst.)) i ankesag V.L. B 3101 13 Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup,

Læs mere

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love.

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gruppesøgsmål m.v.). Af justitsministeren Lene Espersen (KF) Samling: 2006-07 Status: Stadfæstet Skriftlig fremsættelse (10.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 152/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 14.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr - 1 Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/11 2013, jr. nr. 12-0192110 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en

Læs mere

Højesteret og domstolsreformen

Højesteret og domstolsreformen Den 4. februar 2010 HR j.nr. HR-2010-24-10 Højesteret og domstolsreformen Domstolsreformen Henlæggelsen af nævningesagerne til byretterne og den ændrede instansordning for civile sager, hvorefter landsretterne

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. 20. NOVEMBER 2012 PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. Et par nye retsafgørelser illustrerer, at når retssag er blevet anlagt, bør

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

repræsentantskabsmøde 25.03.09

repræsentantskabsmøde 25.03.09 Procedering af advokatsalær i civile sager Danske Advokaters repræsentantskabsmøde 25.03.09 Af advokat Karsten Høj Hvem er jeg? - Medejer af Elmer & Partnere, der beskæftiger sig med ansættelses-/arbejdsret

Læs mere

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet Nyhedsbrev Proces Fri proces 1. Aktualitet I den senere tid har en række sager, der har fået stor mediebevågenhed, skabt debat om principperne for bevilling af fri proces. Adgangen til fri proces er reguleret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

Skat når økonomisk hjælp til søskende

Skat når økonomisk hjælp til søskende - 1 Skat når økonomisk hjælp til søskende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Midt i Finanskrisen har Skatterådet med en ny afgørelse sat fokus på økonomiske dispositioner mellem søskende. Bistand

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Den 8. september 2015 Udgave 6. Notat om sagsomkostninger i civile sager

Den 8. september 2015 Udgave 6. Notat om sagsomkostninger i civile sager Den 8. september 2015 Udgave 6 Notat om sagsomkostninger i civile sager Indledning Formålet med dette notat er at opstille nogle vejledende udgangspunkter for afgørelser om sagsomkostninger i civile sager.

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Barrierer for advokaters anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager undersøges, og det konkluderes, at disse

Læs mere

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Gaver mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gaver mellem samlevende personer kan rejse flere juridiske problemer, herunder spørgsmål om de skattemæssige forhold, både for

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 Sag 258/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) Sagen angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af T under anke af

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 Sag 82/2010 Foranstaltning under efterforskning i straffesag (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser

Læs mere

D O M. Retten i Sønderborg har den 3. september 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K /2015).

D O M. Retten i Sønderborg har den 3. september 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K /2015). D O M afsagt den 12. februar 2016 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Thomas Jønler og Michael Klejs Pedersen (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S 1750 15 Anklagemyndigheden mod E2

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. København, den 28. januar 2016 Sagsnr. 2015-3211/GGR 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. Klagens tema: SKAT har klaget over [Advokatfirma

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 STYRKET RETSSIKKERHED FOR BORGERNE I SAGER MOD STATEN 4 MYNDIGHEDER MÅ IKKE TILBAGEHOLDE OPLYSNINGER,

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Udvis rettidig omhu Få lagt den rigtige strategi fra starten Hvad gør du, når SKAT ikke kan godkende virksomhedens skatteog afgiftsangivelser?

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. april 2015 Sag 262/2014 Anne Lyngbye Melsen (advokat Rasmus Mangor Andersen) mod Fredensborg Kommune (advokat Kurt Bardeleben) og Vejdirektoratet (Kammeradvokaten

Læs mere

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen 17. november 2010 1. Det er, ligesom

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2013

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2013 Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 228 Offentligt 26. juni 2014 J.nr.14-2198204 SKAT, Jura, Proces og administration Redegørelse om om omkostningsgodtgørelse i 2013 1. Baggrunden for redegørelsen.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016 Sag 93/2016 Ekona A/S (advokat Jesper Bang) mod Nordea Bank Finland Plc. (advokat John Sommer Schmidt) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Når Vi kører en sag for Dig

Når Vi kører en sag for Dig Når Vi kører en sag for Dig FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB 13. januar 2012 LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB Det har hidtil været en almindeligt forekommende opkøbsstruktur hos udenlandske kapitalfonde, at danske

Læs mere

Aftale om Retssikkerhedspakke II

Aftale om Retssikkerhedspakke II Notat Aftale om Retssikkerhedspakke II 3. maj 2016 Regeringen (V), S, DF, LA, RV og KF er enige om, at følgende initiativer indgår i Retssikkerhedspakke II. Genindførelse af omkostningsgodtgørelse for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 Sag 71/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Karl Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-740-0479 Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011 Sag 110/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 28. juni

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Respektfor borgeren. LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet

Respektfor borgeren. LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet Respektfor borgeren LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet Forslag 1) Omlæg Skatteministeriet til en Styrelse under Finansministeriet 2) Udarbejd etisk kodeks for Skats ageren og definition

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Supplerende oplysninger om Skatteankestyrelsens virksomhed og afgørelser fra ankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen.

Supplerende oplysninger om Skatteankestyrelsens virksomhed og afgørelser fra ankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen. 2014 Supplerende oplysninger om Skatteankestyrelsens virksomhed og afgørelser fra ankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen. Indhold 1. Til- og afgang af klager... 2 2. Gennemsnitlige sagsbehandlingstid...

Læs mere

D O M. afsagt den 27. september 2013 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Chr. Bache, Henrik Estrup og Michael Ellehauge) i ankesag

D O M. afsagt den 27. september 2013 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Chr. Bache, Henrik Estrup og Michael Ellehauge) i ankesag D O M afsagt den 27. september 2013 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Chr. Bache, Henrik Estrup og Michael Ellehauge) i ankesag V.L. B 1798 12 Kenneth Bøttcher og Maria Todsen (advokat Jesper

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 Sag 108/2015 Danerka Group ApS (advokat Johan Løje) mod 2B Scandinavia ApS (advokat Henrik Løbger) I tidligere instans er truffet afgørelse af Sø-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere