RETSLØSE RAIDS ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. Advokat Jacob Borum kritiserer indgreb mod virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETSLØSE RAIDS ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. Advokat Jacob Borum kritiserer indgreb mod virksomheder"

Transkript

1 ANKESAGER SE HITLISTEN over HVOR OFTE DOMME ÆNDRES BOLIG KØBERE RISIKERER LANG NÆSE UDEN ADVOKAT LØGNAGTIG KAN DOMMERE GENNEMSKUE VIDNER? ADVOKATERNES SERVIC UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET RETSLØSE RAIDS Advokat Jacob Borum kritiserer indgreb mod virksomheder

2 Indhold Advokaten 88. årgang LEDER Gerningsmænd og deres ofre SIDE 5 NOTER SIDE 8+10 NYE BØGER SIDE 38 NYT OM NAVNE SIDE 50 Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax REDAKTIONSPANEL Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, København Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Henrik Stagetorn, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Trine Binett Jørgensen, advokat Allan Ohms, advokat Birgitte Kofod Olsen,vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Hellen Thorup, advokat Anne Pindborg, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe Redaktør: Rasmus Lindboe Redaktionel sekretær: Bente Busck Annoncer: JUNGERSTED MEDIA Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade København N Telefon Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon Artikler mange ankesager giver bonus Kan det betale sig at anke sagen? Michael Gøtze har for Advokaten set på årets hitliste over domme, der dømmes som skæverter af de højere instanser. SIDE 12 SØ- OG HANDELSRETTEN I FOKUS Negligeres de sagkyndige dommeres erfaringer af Højesteret? SIDE 16 ANGREBET VED SOLOPGANG EU-Kommissionen afholder uanmeldte kontrolbesøg - såkaldte dawn raids - hos virksomheder, uden at der er konkret mistanke om overtrædelser af loven. SIDE 18 VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR LOVFÆSTES Advokaternes klassiske ansvar for retssikkerhed og menneskerettigheder får nu en gylden mulighed for at blive sat i system, når større virksomheder skal skrive samfundsansvar ind i årsregnskabet. SIDE 22 Retspolitik BOLIGKØBERE RISIKERER LANG NÆSE Nærmest alle danskere køber i dag bolig med et såkaldt advokatforbehold. Men køberne står med skægget i postkassen, hvis de ikke sikrer sig, at rådgiveren faktisk også er advokat. SIDE 26 DEBAT OM TØRKLÆDELOV Fremtrædende advokat kritiserer Danske Advokaters spørgeskemaundersøgelse vedrørende tørklædeforbud. Men den slags undersøgelser er kommet for at blive, svarer Danske Advokaters direktør. SIDE 30 DANMARKS FØRSTE GRUPPESØGSMÅL Landsdommer Ole Dybdahl ridser forløbet for gruppesøgsmålssagen om banktrelleborg op. Sagen er nu berammet til hovedforhandling. SIDE 34 NYE MINDSTEKRAV FOR FLYPASSAGERER EU har indført mindstekrav, som luftfartsselskaberne skal opfylde over for deres passagerer. SIDE 36 Fagligt ADVOKATER UNDER NYT TILSYN I en tid med ekstremt fokus på tilsyn og kontrol betyder ændringerne af retsplejeloven, at Advokatrådet nu søsætter et tættere tilsyn med, at advokater lever op til deres særlige pligter. SIDE 40 DOMMERNE GENNEMSKUER LØGNAGTIGE VIDNER Der er ikke grund til at afskære advokater fra kontakt til vidner før selve retssagen. Dommerne skal nok gennemskue, hvis en advokat forsøger at manipulere vidner. SIDE 44 HØJ RETSSIKKERHED VED VOLDGIFT Parterne i en voldgift har større retssikkerhed hos Voldgiftsinstituttet end ved ad hoc voldgift, fordi instituttet sikrer upartiske dommere og fastsætter voldgiftsrettens honorar. SIDE 46 Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 01/09

3 Er du god til at tage imod gode råd? Få en samarbejdspartner, der tænker i løsninger og helheder. Vi kender din branche og tilbyder løsninger, der bidrager til øget effektivitet, produktivitet og vækst. Besøg vores site eller ring til Lotte Juul på tlf og aftal et møde. Så viser vi dig, hvad Adding value to business betyder for din virksomhed og din arbejdsdag. ADVOKATEN nr 01/09 3 EG EG advokat

4 Xxxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX UNIK ADVOSYS 4 ny generation med Office 2007 layout Nyhed! Nu introduceres Unik Advosys 4, der er baseret på Microsoft Vista og Office 2007 standarder, hvilket gør Unik Advosys enkel at betjene og giver et moderne udseende. Advosys 4 indeholder en række nye eller ændrede funktioner, bl.a.: Automatisk journalisering af s. Gem en på sagen blot ved er par klik med musen eller via genvejstaster i Outlook Advosys finder selv den rigtige sag. Meget lettere bliver det ikke. DOWNLOAD UNIK ADVOSYS 4 Den nye generation kan downloades som en del af programserviceaftalen. Dokumenthåndtering. Vi har genopfundet sagsmappen og integreret funktioner fra Microsoft Outlook som f.eks. autoindhold og indholdsrude. Det giver et hurtigt overblik over dokumenter og s, og du sparer tid, når du lige skal finde et bestemt dokument. Magnus integration. I Advosys 4 er det muligt at foretage opslag hos Magnus finde og vælge det rigtige dokument, få det overført til Advosys med Advokatkontorets skrifttype og samtidig journaliseret på sagen. BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLÉ KØBENHAVN Ø TLF ADVOKATEN nr 01/09

5 leder Gerningsmænd og deres ofre Nogle tanker og forslag er så sympatiske, at de er svære at være imod. Det gælder f.eks. det nylige forslag om, at gerningsmænd skal bidrage med et mindre beløb til en særlig offerfond. Pengene skal så gå til ofrenes ve og velbefindende. Gerningsmanden skal på den måde mere direkte over for ofret erkende, at han har gjort uret og hjælpe til med at rette op på de skader, han har forårsaget. En tanke som denne er det umiddelbart svært at afvise som en god idé. Alligevel skal jeg her gøre forsøget. Men først lidt om, hvordan systemet fungerer i dag for ofre og gerningsmænd: Vi har i dag en offerrådgivning, som årligt hjælper ca ofre for forbrydelser. Budgettet er på to millioner kroner. Arbejdet sker i stort omfang på frivillig basis, og hjælpen kan bestå i rådgivning om behandlingsmuligheder, ligesom rådgiverne kan være bisiddere, når offeret møder hos politiet eller i retten, og der kan i særlige situationer bevilges psykologhjælp. Der eksisterer altså allerede et system for hjælp til ofrene. Det er, erkendt, billigt, og politikerne har ikke fundet det nødvendigt at indskyde et nævneværdigt beløb i ordningen for på den måde at forbedre vilkårene for ofrene. Forslaget om en offerfond vil betyde, at fængselsdømte skal indbetale 500 kroner til fonden, når de dømmes til fængsel. Bliver man dømt til fodlænke, koster det et bidrag til offerfonden på 50 kroner om dagen, dog maks kroner. I Sverige, hvor ordningen allerede fungerer, bidrager staten med samme beløb til fonden, som hver bidragsyder betaler. Pengene kan gå til hjælp og rådgivning, centralt er et beredskab af psykologer, som hurtigt kan yde hjælp til ofrene. Målet er at sørge for, at ofrene ikke havner i lange behandlingsforløb i det offentlige system. Og måske først skal gennem en længere ventetid for overhovedet at komme til. Ingen tvivl om, at ofrene godt kan bruge de penge og den hjælp, pengene kan købe. Så er spørgsmålet, hvordan betalingen til offerfonden vil blive opfattet af gerningsmændene? Samfundet udtrykker i forvejen også på offerets vegne sin utilfredshed med gerningsmandens dåd ved at sende ham i fængsel. Det er i dag allerede muligt at pålægge gerningsmanden at betale erstatning til offeret for udgifter til lægehjælp, psykologhjælp, tabt arbejdsfortjeneste, tort etc. Det er ganske vist ikke ofte, at gerningsmanden nogensinde betaler. Men derfor har vi oprettet et erstatningsnævn, som på samfundets vegne kan udbetale erstatning til ofrene for forbrydelser. Set i forhold til det enkelte offers ønske om erstatning vil betalingen af 500 kroner til fonden derfor næppe ændre meget. Men betyder bidraget til fonden så, at gerningsmanden indser det fejlagtige i sin forbrydelse og i højere grad anerkender sin skyld over for ofret? Her vil et tørt brev med (endnu) en opkrævning af et beløb, han ikke kan betale, næppe være noget, som får gerningsmanden til at tænke dybere over sin brøde. Beløbet kan opfattes som en tillægsbøde, altså en del af straffen. Vi idømmer i mange sager bøder ved siden af en frihedsstraf, især når straffen gøres betinget, så det dog koster et eller andet mærkbart for gerningsmanden. Bidraget til en offerfond vil derfor blot komme oveni som en skærpelse af straffen. Gerningsmanden vil ofte komme fra en udsat position her i livet, fra dårlige sociale kår, hvor antallet af rudekuverter fra det offentlige dynger sig op. En tabt retssag vil i forvejen medføre en betydelig byrde i form af regninger, som sagen har medført: Der skal betales for sagens omkostninger, advokatens honorar, måske erstatning til offeret, etc. En regning til offerfonden på 500 kroner vil blot være endnu en kuvert i bunken af ubetalte regninger. Vi må nok erkende, at kravet om betaling af et ekstra beløb til offerfonden næppe har den store betydning for gerningsmændene, som alligevel aldrig kommer til at betale de andre, meget større beløb, de pålægges. Men har jeg nu ikke helt mistet ofrenes behov af syne? Hvorfor så mange hensyn til gerningsmanden? Lad os bare tage et simpelt regnestykke for at vise, hvor mange penge en offerfond kunne give: Offerrådgivningen hjælper i dag ofre. Og 500 kroner fra hver gerningsmand vil derfor betyde knap to millioner kroner i fonden. Ville det ikke være en god idé? Jo det ville det. Men ikke i form af en sær form for brugerbetaling, som bidrager til gerningsmændenes yderligere forgældelse, der kun vil gøre det sværere for dem at vende tilbage til en normal tilværelse. Regeringen har allerede fremlagt en betænkning om landsdækkende konfliktråd. Det er en langt mere seriøs måde at få offer og gerningsmand til at mødes og få gerningsmanden til at påtage sig et ansvar. Og hvad angår en forbedret hjælp til ofrene, så er det vel kun politisk vilje, der kan spænde ben for, at man næste år afsætter to millioner kroner mere på finansloven til forbedret hjælp til ofrene? AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 01/09 5

6 I praksis ingen grænser for skattefri gaver Med en smule omtanke er der i praksis ingen grænser for, hvor meget De kan forære væk til Deres børn og børnebørn uden at betale afgift. Hvert år ved juletid skriver aviserne, at man kan give sine børn gaver for ca kr. uden at betale afgiften på 15%. Hvis man ønsker at give større beløb, vælger mange at give et arveforskud, hvor afgiften også er 15%. Men der er en tredje, overset mulighed. Topskat plus gaveafgift To ud af fem danskere betaler i dag topskat. Man må formode, at langt de fleste, der har økonomisk overskud til at give børnene pengegaver i lidt større målestok også har betalt topskat. Og hvis der ydes gaver udover kr. (2009) skal der betales yderligere 15% i gaveafgift. Men med lidt omtanke kan man sikre sine børn et ubegrænset beløb uden at betale afgift helt legalt. Trin 1: Rentefrit familielån kan blive skattefri gave Modellen er i al sin enkelhed, at man yder børnene et rentefrit familielån med tre udtrykkelige betingelser: 1. Det skal være et reelt gældsforhold, som oprettes via et gældsbrev, der underskrives af begge parter. 2. Lånet skal være et anfordringslån, dvs. at det skal kunne opsiges med 14 dages varsel, men lånet behøver ikke at indeholde nogen form for afdragsvilkår. 3. Lånet må ikke indeholde noget tilsagn af nogen art, der tilkendegiver, at långiver har påtænkt, at give afdragsfri gaver indtil lånet er tilbagebetalt. 6 ADVOKATEN nr 01/09

7 ANNONCE xxxxxx Der er ingen beløbsgrænse for lånet og børnene kan bruge pengene valgfrit til huskøb, almindeligt forbrug eller investering. Når disse tre krav er opfyldt, har man i eet hug bibragt børnene en rentefordel via det rentefri element, en øjeblikkelig likviditet samt afkastet eller nytteværdien af lånet. Et sådant lån er ikke belagt med nogen form for afgift og det skal ikke tinglyses eller stemples. Der er ingen beløbsgrænse for lånet og børnene kan bruge pengene valgfrit til huskøb, almindeligt forbrug eller investering. Kredsen man kan yde rentefri lån til, er bred. Det gælder både børn, børnebørn, oldebørn, forældre, søskende og samlever. Trin 2: Spontan gavmildhed Når lånet er ydet, står det herefter begge forældre frit for i løbet af året at forære hvert barn en gave på (2009) og dermed eftergive det oprindelige rentefri lån med to gange = kr. Man kan således hvis forældrenes gavmildhed fortsætter - eftergive et rentefrit lån på 1 mio. kr. i løbet af otte til ni år. Det er en meget effektiv måde at starte et arveforløb på - helt uden 15% afgift. Skulle man stå i den situation, at hele lånet ikke er tilbagebetalt inden barnet arver, er det kun den del af lånet, der ikke er afdraget, som belægges med 15% afgift. Det er med andre ord en win-win situation. Rentefri lån kan ydes hele året og er ikke afhængig af kalenderår, men man kan maksimalt eftergive de nævnte to gange kr. pr. barn og barnebarn pr. kalenderår. På nettet findes flere eksempler på, hvordan et rentefrit familielån udformes som et simpelt gældsbrev. SECOND OPINION? Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultataflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf eller besøg os på formuepleje.dk ADVOKATEN nr 01/09 7

8 aktuel information AF XXXXXXX XXXXXXXxX Russiske advokater i protest Et skridt på vej væk fra retsstaten og tilbage mod den kommunistiske diktaturstat. Sådan lyder reaktionen fra de russiske advokater, efter at den russiske regering har fremsat et lovforslag, som skal udvide definitionen af forræderi. Regeringen foreslår at udvide definitionen på forræderi, så den ikke kun retter sig mod statens sikkerhed, men også mod anslag imod landets forfatning og integritet. Retshjælp lukker Færre borgere søger råd hos den gratis retshjælp i Sønderborg. Derfor lukkede Sønderborg Advokatforening for retshjælpen fra årsskiftet, oplyser JydskeVestkysten. Retshjælpen har siden 1980 erne holdt åbent, senest på byens bibliotek hver mandag. Oplysninger om retshjælp i andre byer kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside, www. advokatsamfundet.dk > Advokatvagten. Møde for unge advokater Den europæiske forening for yngre advokater, European Young Bar Association, afholder sin forårskonference i København den marts. Weekenden vil byde på en række både faglige og sociale aktiviteter, herunder et aktuelt fokus på finanskrisens betydning for advokater, forhandlingsteknik, karrieremuligheder i Danmark og netværksskabelse. Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Foreningen af advokater og advokatfuldmægtige (FAAF) og European Young Bar Association. Program kan hentes på eller Frihed og Fordele Vi kombinerer det bedste fra begge verdener Frihed: tilstand hvor man selv bestemmer uden at være kontrolleret af andre Fordel: en god egenskab i forhold til noget sammenligneligt Citater fra: Politikens NU DANSK ordbog Kan det blive bedre? Læs mere på eller kontakt direktør, advokat Casper H. Grønnegaard på tlf og hør nærmere 8 ADVOKATEN NR 01/09

9 fra forlaget thomson a/s til thomson reuters professional a/s Med ægteskab følger som regel navneforandring. I april sidste år fusionerede The Thomson Group og Reuters til en global informationskoncern: Thomson Reuters. Som naturlig forlængelse af fusionen ændrer det danske Forlaget Thomson A/S nu navn til Thomson Reuters Professional A/S. Professional, fordi vi leverer faglig information til professionelle. Men det er også det eneste nye ved os. Vi bor stadig samme sted, og du kan fortsat kontakte os via de samme kanaler som før. I dansk Thomson-sammenhæng er dét med navneskift dog ikke nogen nyhed. Gennem årene har Forlaget Thomson nemlig adopteret en hel række navne fra andre forlag. Blandt andet Karnov, GadJura og Otto B. Wroblewski. På den måde har vi tilpasset solide kompetencer til moderne kunders krav. Det er også vores plan at gøre i fremtiden. Thomson Reuters har nu mere end medarbejdere og opererer i 93 lande på verdensplan. Hovedkontoret er i New York. Besøg os på og Vores adresse og telefonnummer er stadig: Nytorv København K T: THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S NYTORV KØBENHAVN K T: F: ADVOKATEN NR 01/09 9

10 aktuel information Advokatsamfundet registreres i EU For at skabe åbenhed om den lobbyisme, der foregår i EU-Kommissionen og i Europa-Parlamentet, er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at skabe et fælles register over lobbyister i forhold til EU-institutionerne. Foreløbig har det ført til, at EU-Kommissionen har lanceret et frivilligt register, hvor organisationer og personer, der ønsker at påvirke f.eks. lovgivningsprocessen i EU, fremover kan lade sig registrere. Den europæiske sammenslutning af advokatsamfund, CCBE, har valgt at lade sig registrere, og det samme gør nu Advokatsamfundet. På kan man læse mere om registeret, hvordan man lader sig registrere samt søge i dette. Senere på året forventes CCBE at udstede en vejledning for advokater/advokatfirmaer, der overvejer at lade sig registrere i EU-Kommissionens register. Konference om konkurrencelovgivning Konkurrencelovgivningen udvikler sig markant over hele verden i disse år. Som svar på øget begrænsning af konkurrencen kommer der mere regulering, ikke mindst fordi u-landenes andel af den økonomiske udvikling er stigende. På en konference d februar vil forskere, praktikere som advokater og interessenter fra konkurrencemyndighederne mødes for at drøfte udvikling og trends på området. Konferencens første dag er i Lund, Sverige, mens anden dag er i København. Program findes på: Ny formand for voldgiftsinstitut Voldgiftsinstituttet har på det seneste møde i bestyrelsen valgt advokat Jesper Lett som ny formand. Han afløser professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen. Jesper Lett, der er udpeget af Advokatsamfundet, tilkendegav efter valget, at han af hensyn til instituttets omdømme ikke ønsker at lade sig udpege som voldgiftsdommer i sager anlagt ved instituttet. Det svarer til, hvad der gælder ved andre anerkendte institutter, f.eks. i London og Paris. Styrkelse af instituttets internationale profil samt konsolidering af instituttets brand på hjemmemarkedet hører til blandt de kommende indsatsområder. Jesper Lett, som selv er uddannet mediator, ønsker også at forbedre instituttets ydelser på mediationsområdet. Jesper Lett har gjort en meget stor og værdifuld indsats for voldgift i Danmark. Jesper Lett var drivkraft bag Reform af voldgiftsloven (2003), som i 2006 førte til vedtagelse af en moderne voldgiftslov. Han har i de senere år været arkitekt bag ambitionerne om at skabe så optimale rammer som muligt om voldgiftsbehandlingen, herunder reformen af instituttets regelsæt i 2004 med senere ændringer og selvstændiggørelsen af instituttet, der indebar, at instituttet i 2006 flyttede i egne lokaler, ansatte eget personale og i enhver henseende løsrev sig fra Voldgiftsnævnet. Executive Vice President Flemming Ipsen, som er Rederiforeningens repræsentant i bestyrelsen, er på bestyrelsesmødet blevet valgt som næstformand. Indberetning af efteruddannelse Det har tidligere været udmeldt, at der med frist 1. april 2009 skulle ske indberetning vedrørende deltagelse i obligatorisk efteruddannelse i løbet af Advokatrådet har dog bl.a. af administrative årsager besluttet at ændre dette til, at der skal ske indberetning ved udløbet af den enkeltes treårige efteruddannelsesperiode, dvs. tidligst pr. 31. december Nærmere information om indberetning og obligatorisk efteruddannelse vil blive udsendt i god tid før første indberetning skal finde sted. 10 ADVOKATEN nr 01/09

11 xxxxxx design: hvamhvam.com V iden > VÆrDi > VÆKsT > Kurser for ADVoKATer > 2009 ProDuKTAnsVAr KBH > 17/2 ArBejDsgiV era nsvar for A rbejdsskader ÅrHus > 25/2 KBH > 18/2 inkasso i KBH > 24/2 inkasso ii KBH > 10/3 BørsreTTens reformering KBH > 26/2 A KTieA flønning KBH > 3/3 forvaltningsret KBH > 3/3 momsret KBH > 11/3 forbrugera f TAleloV en KBH > 12/3 ToTAlenTrePrise ABT 93 KBH > 13/3 se De T fulde udbud PÅ > ADVOKATEN nr 01/09 11 juc fruebjergvej KøBenHAVn ø T > f >

12 SKæverter Af Michael Gøtze, lektor ph.d. Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet 12 ADVOKATEN nr 01/09

13 Mange ankesager giver bonus Kan det betale sig at anke sagen? Michael Gøtze har for Advokaten set på årets hitliste over domme, der dømmes som skæverter af de højere instanser. Det gav anledning til hævede øjenbryn i det juridiske fagmiljø i sommeren 2008, da tal fra Højesterets embedsregnskab fra det foregående år viste, at højesteretsdommerne i to ud af tre ankesager kom frem til et andet resultat end det, som dommerne i Sø- og Handelsretten havde fundet rigtigst. Selv om alle med kendskab til jura ved, at retsanvendelse ofte er tæt knyttet til de fremlagte fakta og er produkter af konkret afvejning og avanceret juridisk finmekanik, var dette en usædvanlig høj omgørelsesprocent. For at nuancere billedet offentliggjorde Sø- og Handelsretten en uddybende oversigt over ankesager fra både Sø- og Handelsretten og landsretterne. I det følgende kastes der lys over udvalgte nøgletal i denne oversigt. Formålet er at belyse omfanget af Højesterets ændrede afgørelser i civile ankesager, som udgør en meget vigtig del af domstolenes arbejde. Endvidere belyser artiklen landsretternes underkendelser af domsresultatet i ankesager fra byretter. Også disse tal er interessante, da landsretterne efter domstolsreformen ofte fungerer som endestationer og små højesteretter. Selv om der er mange tal og flere mulige forklaringer på omgørelsesmønstrene, kan man generelt konkludere, at jura er alt andet end en eksakt videnskab. Det fremgår også, at domstolsreformen betyder, at langt færre af landsretternes afgørelser indbringes for Højesteret. Højesteret uddeler smæk Som landets højeste domstol skal Højesteret ikke kun løse de forelagte tvister men også afsige principielle domme med mere generel rækkevidde. Højesteretsdommerne lægger spor ud for de øvrige dommere og for juridisk praksis i det hele taget. Rent kvantitativt behandler Højesteret et mindre antal sager end de øvrige retter og kan altså anvende flere faglige og intellektuelle ressourcer i overvejelserne om sagernes udfald. De indbragte ankesager er desuden oprullet og drøftet mindst én gang før, hvad der ideelt set giver et godt udgangspunkt for fokus på juraen. Også de involverede advokater må antages at være endnu bedre forberedt end ved det første slag i retten. Disse praktiske forhold kan selvsagt være en del af den grundlæggende forklaring på, at mange sager får et andet udfald hos Højesteret end ved de lavere retsinstanser. Der kan dog også være andre forklaringer som f.eks. at Højesteret har en anden retsopfat- ADVOKATEN nr 01/09 13

14 skæverter Civile ankesager i Højesteret Ankeprocent Omgørelsesprocent Sø- og Handelsretten 21 % 62 % Vestre Landsret 28 % 20 % Østre Landsret 25 % 22 % Figur 1: Ankeprocenter og omgørelsesprocenter i Højesteret i civile sager i Kilde: Oversigt over ankesager fra Sø- og Handelsretten (årene 2004 til 2007), offentliggjort juli 2008 på telse end de øvrige aktører. Uanset hvad er tallene i sig selv interessante som pejlemærker. De seneste nøgletal er fra 2007 og kan ses i tabellen her på siden. Det er klart, at Højesterets høje omgørelsesprocent i forhold til Sø- og Handelsrettens sager er bemærkelsesværdig. I de 26 ankesager, som blev indbragt for Højesteret, ændrede Højesteret sagsudfaldet i 16 sager, hvad der giver den nævnte omgørelsesprocent på 62. Både retsafgifter og kaffeudgifter i pauserne mellem retsmøderne i Højesteret var med andre ord godt givet ud. For at give sin version af sagen har Sø- og Handelsretten i en pressemeddelelse fra 9. juli 2008 peget på en række forhold, der hører med i et panorama over sagernes skæbne. For det første understreger retten, at det relativt lille antal ankesager betyder, at meget få sagers udsving med hensyn til ændring eller stadfæstelse i Højesteret giver store procentuelle udsving. Desuden har man fra rettens side fremhævet, at cirka 90 procent af Sø- og Handelsrettens samlede mængde af hovedforhandlede sager ender med det resultat, som Sø- og Handelsretten når frem til. Det til lejligheden opgjorte bruttotal indbefatter altså alle sager, dvs. ikke kun ankesager, men også de mange uankede sager, som finder deres endelige afgørelse i retslokalerne i Sø- og Handelsretten. Som kommentar kan man sige, at der uden tvivl er en vis statistisk usikkerhed. Dette gælder for så vidt i forhold til alle tal. Det er også rigtigt, at der både i relative og absolutte tal ankes færre sager fra Sø- og Handelsretten end fra de to landsretter. Ankeprocenten var 21 i 2007 i sø- og handelssager, mens procent af sagerne fra Vestre- og Østre Landsret blev sendt videre til Højesteret. På den anden side kan man bemærke, at Højesteret også i 2004 og 2005 fandt anledning til at ændre Sø- og Handelsrettens afgørelser i mere end hver anden ankesag. Det er uanset hvad et højt tal. Kun året 2006 kan måske siges at en være relativt god årgang for Sø- og Handelsretten, da Højesterets omgørelsesprocent her landede på 30. I forhold til en bruttoopgørelse af alle sager kan man endvidere indvende, at både Vestre- og Østre Landsret til sammenligning i så fald ligger betydeligt over Sø- og Handelsrettens cirka 90 procent. Det er derfor samlet set vanskeligt at komme udenom, at der synes at være en væsentlig forskel på glassene i de juridiske briller i Sø- og Handelsretten og Højesteret. Dette kan skyldes forskelle i tilskæringen af faktum og i de konkrete afvejninger. Det kan også bero på helt forskellige retsopfattelser. Den retsopfattelse, som er udslagsgivende for den juridiske dommer og de to sø- og handelskyndige dommere, er en anden end højesteretsdommernes opfattelse. Den høje omgørelsesprocent er i så fald en udfordring for Sø- og Handelsretten, som man må forholde sig fagligt og indholdsmæssigt til. I forhold til landsretterne behandlede Højesteret i alt 171 ankesager i 2007, hvor resultatet i de 36 sager blev helt eller delvis ændret, svarende til en omgørelsesprocent på For både Vestre- og Østre Landsret gælder, at året 2007 dvs. første år efter domstolsreformen fremviser det bedste slutresultat i en række år, idet begge landsretterne tidligere har måttet bide et højere antal underkendelser i sig. I 2004 blev næsten 40 procent af Østre Landsrets ankesager ændret af storebror i Prins Jørgens Gård, mens året 2006 blev bundskraberen for Vestre Landsret med en tilsvarende omgørelsesprocent. I det indbyrdes kapløb mellem Viborg og København har de to landsretter dog i 2007 stort set det samme facit, idet landsdommerne i cirka 80 procent af ankesager har kunnet notere en stadfæstelse af deres dom efter forelæggelsen for de fem eller flere højesteretsdommere. Landsretter korrigerer byretter Også landsretternes omgørelsesprocenter i forhold til byretterne er nyttige pejlemærker. Der sker ingen officiel afrapportering af disse tal, men Domstolsstyrelsen har til brug for denne artikel beredvilligt videregivet en række relevante og illustrative oplysninger. Der anvendes en lidt anden systematik end i forhold til Højesteret, men de grundlæggende nøgletal er alligevel sammenlignelige. Der foreligger omgørelse, når landsdommerne følger appellantens påstand helt eller delvis. I statistikken sondres der mellem almindelige ankesager (bolig, økonomisk værdi mv.) og ankesager om ægteskab og forældremyndighed. Landsretternes omgørelsesprocenter i 2007 kan sammenskrives som vist på tabellen på siden overfor. Som det ses, ligger landsretternes omgørelsesprocenter højest i de almindelige ankesager. De to landsretter ændrer byretternes juridiske resultat i mere end hver tredje almindelige ankesag. Rent kvantitativt er der mange 14 ADVOKATEN nr 01/09

15 Civile ankesager ved landsretterne Vestre Landsret Østre Landsret Samlet Almindelige ankesager 31 % 38 % 35 % Ægteskab og forældremyndighed etc. 19 % 20 % 19 % I alt ankesager 26 % 32 % 29 % Figur 2: Landsretternes omgørelsesprocenter i civile sager i Kilde: Domstolsstyrelsen. ankesager, så den statistiske usikkerhed er her beskeden. Landsretterne behandlede i 2007 efter det oplyste 901 almindelige ankesager, hvoraf appellanten kunne vende hjem fra retssalen med en hel eller delvis sejr i 312 sager. Der er langt flere almindelige ankesager end ægteskabssager etc. Der foreligger også tal fra 1. halvår af 2008, hvor billedet er det samme som i Den samlede omgørelsesprocent ligger stabilt på de cirka 30. Det er i sig selv interessant, at landsretterne procentuelt omgør flere ankesager end Højesteret. En generel og mulig delforklaring på dette omgørelsesmønster kan være, at landsretterne er kollegiale retter, mens byretterne som hovedregel er enkeltmandsdomstole. Tre hjerner tænker ofte bedre end én. Dog giver domstolsreformen vide muligheder for kollegial behandling også i byretterne, så denne forskel er måske ved at udspille sin rolle. En anden lidt mere faglig forklaring på de ændrede resultater kan være, at byretterne efter reformen i 2007 har behandlet en række offentligretlige sager, som de ikke tidligere har prøvet kræfter med. Tidligere kørte en del forvaltningssager jo uden om byretterne og startede i landsretten. Byretterne er således på mange måder ved at indhøste nye erfaringer. Domstolene og klageinstanser Med hensyn til domstolsbedømmelsen af sager, der er truffet af sagkyndige klagenævn inden for de administrative rekurssystemer, offentliggør flere af disse klagenævn af egen drift interessante fakta om sagsudfaldet ved domstolene. Det gælder f.eks. skattesager og sociale sager, hvor det i det administrative system er henholdsvis Landsskatteretten og Ankestyrelsen, der håndterer og afgør klager fra borgerne over de ansvarlige myndigheder. Flere af disse nævn har domstolslignende træk, men klagenævnene er formelt set ikke domstole. Det følgende vedrører altså, hvad man fra et dommersynspunkt kan kalde eksterne omgørelsesprocenter. I forhold til skattesager oplyses det i Landsskatterettens årsrapport fra 2007, at der blev anlagt 317 retssager. De 307 med skatteyderen som sagsøger. Det fremgår videre, at domstolene i 15 sager ud af 294 domstolssager gav skatteyder/sagsøger fuldt eller overvejende medhold. Det svarer til en omgørelsesprocent på kun 5. I de resterende 95 procent af sagerne var domstolene altså enige med Landsskatteretten. Her er spørgsmålet det omvendte: Hvorfor ændrer domstolene så sjældent afgørelserne? En delforklaring kan være, at domstolene som udgangspunkt har stor respekt for Landsskatterettens sagkundskab og skatteretlige resultater. I forhold til sociale sager viser tabellerne fra Ankestyrelsen, at domstolene i 2007 gav borgeren medhold i 12 ud af i alt 192 retssager, hvad der svarer til en omgørelsesprocent på 6. Både de skatteretlige og sociale sager er dog ret heterogene sagskategorier, og der er flere mellemregninger, som her udelades af regnestykket. Det konstateres for så vidt blot ud fra tallene, at det bestemt ikke er nemt at vinde en retssag mod landets skattemyndigheder og sociale myndigheder. Systemet fungerer generelt måske De mange usikkerhedsmomenter til trods indeholder både de domstolsinterne og eksterne omgørelsesprocenter interessant grundstof om domstolenes arbejde med civile sager. Man kan håbe, at oplysningerne fremover kan samles og anskueliggøres i de årlige afrapporteringer som led i en åben formidling af domstolenes arbejde. I forhold til Sø- og Handelsretten vil det i de kommende år vise sig, om der er tale om overgangsfænomener i forbindelse med domstolsreformen, eller om der er tale om en grundlæggende faglig diversitet i dommernes tilgang til, hvad der anses for gældende ret. Selv om en meget høj omgørelsesprocent giver anledning til eftertanke, er det på et generelt plan et sundhedstegn, at domstolene prøver sagerne indgående og når frem til forskellige bevisresultater og konkrete afvejninger i en række tilfælde. Ankesystemet arbejder og fungerer. Reelt kan en meget lav omgørelsesprocent nemlig også give anledning til eftertanke. Det kan måske især være problematisk, hvis domstolenes stadfæstelser kan tolkes som havende en bestemt partsorientering som f.eks. i skattesagerne, hvor myndighederne generelt må siges at have en markant bedre prognose som vinder af sagen end borgeren. Jura er ikke en eksakt videnskab, og både lavere domstolsinstanser og rekursinstanser må generelt og ideelt forvente at få omgjort en vis portion af deres afgørelser af Højesteret. Dommere dømmer forskelligt. ADVOKATEN nr 01/09 15

16 skæverter Af Rasmus Lindboe, Pressechef, Advokatsamfundet De kan jo ikke bruge deres søkyndige erfaring i højesteret Sø- og Handelsretten bliver oftere end landsretterne sat på plads af Højesteret. En del af forklaringen kan være de sagkyndige dommeres bidrag ved erhvervsdomstolen. Pendulet i det gamle ur svinger støt frem og tilbage med en beroligende takt på retspræsidentens lidt mørke kontor i Bredgade. På en måde tvinger det pulsen ned at lytte til tik, tak, tik, tak. Måske er det derfor, at retspræsidenten ikke rigtig tager på vej over, at et andet pendul er svinget så langt ud af kurs, at både medier og jurister for alvor har fået pulsen op. Det gælder antallet af de ankesager fra retten, som Højesteret ændrer. Her har pendulet svinget meget i de senere år for Sø- og Handelsretten. Seks ud af hver ti sager, der blev anket, blev lavet om af Højesteret i Året forinden var det hver tredje appelsag fra Sø- og Handelsretten, der blev ændret af Højesteret. Sidste år blev fire ud af ti ankesager ændret i Højesteret, viser de foreløbige tal. - Det viser bare, at man ikke kan bruge det til noget, det svinger meget. Men tager man det over en årrække, så er det nogenlunde konstant, siger retspræsident Jens Feilberg. Han har haft sine folk i retten til at dykke ned i tallene for at se, om der kunne udledes tendenser eller særlige problemer på baggrund af appelsagerne fra 2003 og frem. Når dommene bliver ændret af Højesteret, går ændringerne lige fra mindre detaljer og til det mere principielle. Bevæbnet med rettens materiale og Jens Feilbergs lille lommeregner med plastomslag sidder vi nu, tik, tak, og prøver ikke at lade os rive med af, at pendulet måske svingede i den gale retning i Hvad er forklaringen på, at flere sager fra Sø- og Handelsretten bliver lavet om i Højesteret i forhold til landsretterne? En del af forklaringen ligger måske i det, der er fundamentet for den særlige erhvervsdomstol nemlig indflydelsen fra de specialiserede dommere. Det vender vi tilbage til. INGEN RØD TRÅD Lad os først se på pendulets udsving: I 2003 blev 39 procent af ankesagerne fra Sø- og Handelsretten omgjort. Året efter var tallet 52 procent. I 2005 fulgte et skidt år for retten, hvor 62 procent af sagerne blev ændret, mens retten i 2006 nærmede sig landsretterne niveau ca. hver tredje afgørelse blev ændret af Højesteret. I 2007 var det så igen et annus horribilis for retten med 62 procent omgjorte afgørelser i ankesagerne. Sidste år viser de foreløbige tal, at 42 procent af ankesagerne blev ændret. Men statistik kan være en tvivlsom affære, specielt når talgrundlaget ikke er voldsomt stort typisk ankes omkring 30 sager om året fra Sø- og Handelsretten. Det tal, Jens Feilberg hæfter sig ved, gælder hele perioden 2003 til juni Her blev 46 procent af rettens ankede domme ændret af Højesteret. Langt de fleste domme bliver ikke anket, påpeger Jens Feilberg. Samlet set står ni ud af hver ti domme således ved magt, understreger han. Mener du så, at man slet ikke kan bruge talmaterialet til noget? - Man kan godt bruge det til noget. Man skal bare se det over nogle år. Så bliver det mere kedelige tal, for det bliver nogenlunde som andre retter. Omkring ti procent bliver lavet om, mens 90 procent bliver stående. Og det synes jeg ikke, er særlig alarmerende. Der skal jo være nogle, der bliver lavet om, ellers gjorde advokaterne ikke arbejdet ordentligt, siger han. Tæller man landsretterne med i statistikken, bliver 33 procent af de tre retters ankesager ændret ved Højesteret. Det skal så sammenlignes med omgørelsesprocenten på 46 for Sø- og Handelsretten. Hvad lægger du i tallene 33 kontra 46? - Jeg vil stadig mene, at der ikke er ret meget at bygge på her. Vi prøvede selvfølgelig at kigge på, hvad det er for typer af sager, der blev lavet om. Og det er ikke til at konkludere noget der. Retspræsidentens mænd har også foretaget en nøje analyse af hver enkelt afgørelse, der er blevet ændret. For er det bestemte typer af sager, som juristerne i Højesteret altid laver om? Er det blot detaljer, som bliver ændret? Vi jagter stadig en forklaring. Jens Feilberg indskyder, at det egentlig ville være bedre, hvis folk udefra altså ikke retten selv gik materialet igennem. - Vi kan splitte det op i små kategorier: Der er et par sagsomkostningsafgørelser, der er ændringer på dele af afgørelserne, der er gange, hvor der er kommet ny retspraksis, f.eks. fra EF-Domstolen, men vi er inde i små sagskategorier, siger Feilberg. Der er altså 16 ADVOKATEN nr 01/09

17 ingen rød tråd, når det gælder karakteren af ændringerne. Men er det selve juraen, der bliver lavet om, eller er det mere rettens skøn, der bliver ændret? - Det er jo begge dele. Nogle gange er det fortolkninger, f.eks. af juridiske kontraktsrelationer, andre gange mere skønsmæssigt, hvor det gælder beskyttelsesomfanget af et varemærke eller design. Der har man hævdet, at Højesteret har trukket nogle grænser, der er strammere, end hvad vi har ment, når det gælder design og varemærker. Der er et par advokater, der har ment, at Højesteret har givet en snævrere beskyttelse. Men der er også sager, der går i modsatte retning, siger Jens Feilberg. JURISTER OG SPECIALISTER Tik, tak, siger det stadig på det januarmørke kontor. Det er svært, ud fra talmaterialet og den nøje gennemgang af de ankede domme at sætte fingeren på, hvorfor Sø- og Handelsrettens arbejde tilsyneladende i større grad anfægtes i Højesteret. Måske ligger noget af forklaringen i rettens helt særegne status? Sø- og Handelsretten er landets eneste specialistdomstol, som altså kun behandler visse typer af sager. Specialisterne er omkring 90 personer, som er indstillet af erhvervslivet, og som har særlig indsigt i f.eks. forbrugerspørgsmål, søfart eller ansættelser. Når retten dømmer, sidder der en juridisk dommer for bordenden, men de to lægfolk har altså status af dommer og bliver omtalt som de sagkyndige dommere. Hvilken betydning har det, at I har lægdommere, hvorimod Højesteret kun er jurister? - Vi plejer at kalde dem sagkyndige dommere. Det er klart, at deres vurdering foregår på et lidt andet grundlag med hensyn til forklaringerne, der får de sagkyndige dommere forklaringerne i sagen direkte, mens det i Højesteret er på skrift, siger Jens Feilberg. Men det er ikke sådan, at den juridiske dommer i Sø- og Handelsretten sidder og tager sig til hovedet over de sagkyndige dommere? - Det forekommer meget sjældent. Vores domme er som regel enstemmige. Hvis man sidder med nogle af landets bedste designere, som vi gør, så er det jo svært at sige: Du har ikke begreb om, hvad du siger. Jens Feilberg peger på, at specialisterne også bruges som skønsmænd ved andre retter. Så det er ikke kun ved Sø- og Handelsretten, at ekspertisen spiller en rolle. Men specialisternes rolle spiller nok en vigtigere rolle, fordi de i Sø- og Handelsretten netop sidder med som dommere, mener han. De sagkyndige dommere er ofte folk med fremtrædende og vigtige job i det private erhvervsliv. Når de bruger tid og kræfter på at udmåle retfærdighed i en særlig erhvervsdomstol, er det så ikke nærmest uforskammet, hvis mange af deres afgørelser bliver underkendt i Højesteret? Hvorfor overhovedet have den særlige erhvervsdomstol, hvis juristerne i Højesteret alligevel ikke gider lytte? Er det et problem? - Jo, men sådan må det være. I alle retssystemer ender det med, at der sidder nogle jurister i en højesteret. Jeg tror ikke, Højesteret kunne forestille sig at blive suppleret. De vil gerne have sagkundskab, men sagkundskab i form af nogen, der møder i vidneskranken. Det kan jeg godt forstå. Sagkundskaben kan være i 1. instans, siger Jens Feilberg. Men så vil sagkundskaben blive undertrykt på den lange bane? - Jo. Og så må vi altså bare forstå at udtrykke os bedre. Og fortælle hvorfor vi mener, at de forhold er så specielle, at de enten skal beskyttes eller ikke beskyttes, siger retspræsidenten. Han lægger op til, at retten selv bliver bedre til at udkrystallisere sagkundskabens input til dommen. Men I frygter ikke, at Højesteret så siger: Ud til højre med de vurderinger, vi vil kun have jura? - Man kan jo vægte forskellige faktorer på forskellig måde. De kan vel ikke bruge deres søkyndige erfaring i Højesteret, for den har de vel ikke. Vi har nogle søfolk siddende her, der ved hvordan man sejler. Jeins Feilberg nævner en sag, hvor afgørelsen blev ændret af Højesteret: En lystsejler havde sejlet uden for den normale sejlrende. Og sejlet hen over et område, hvor der kunne være en vis risiko for at støde på sten. Højesteret sagde, at lystsejleren selv havde ansvaret for at fravige sejlrenden. Mens de søkyndige i Sø- og Handelsretten havde sagt, at lystsejleren overhovedet ikke havde lavet nogen fejl. Han skulle sejle, hvor han gjorde, for lystsejlere skulle altid holde sig ude i kanten. Sidder de sagkyndige så og river sig i håret over Højesteret? - Den reaktion har jeg ikke mødt. Vi snakker med dem om det, og så siger de nogle gange, at der er nogen, der ikke har forstået noget. Og der er det altså ikke dem selv, de sigter til. ADVOKATEN nr 01/09 17

18 konkurrenceret Af Jacob Borum, advokat, LL.M., Plesner foto: henning hjorth Virksomheder bliver angrebet ved solopgang 18 ADVOKATEN nr 01/09

19 Når EU-Kommissionen gør brug af uanmeldte kontrolbesøg - populært kaldet dawn raids - kan det opleves som en meget indgribende foranstaltning af virksomhederne. Her illustreret af advokat Jacob Borum (i blå skjorte) på dette modelfoto. EU-Kommissionen afholder uanmeldte kontrolbesøg såkaldte dawn raids hos virksomheder, uden at der er konkret mistanke om konkurrenceretsovertrædelser. Det er en bekymrende udvidelse af brugen af denne meget indgribende beføjelse. ADVOKATEN nr 01/09 19

20 konkurrenceret Ved et dawn raid kan myndighederne beslaglægge centrale dokumenter og effekter fra virksomhedens kontorer. Også selv om der ikke er konkret mistanke om, at virksomheden har overtrådt konkurrencelovgivningen. Den 15. og 16. januar sidste år fik en række medicinalvirksomheder uventet besøg, da EU-Kommissionen gennemførte uanmeldte kontrolbesøg såkaldte dawn raids i England og Tyskland. Sådanne dawn raids starter typisk tidligt om morgenen ved, at sagsbehandlere fra Kommissionen assisteret af de lokale konkurrencemyndigheder og lokalt politi dukker op i receptionen. Kommissionen vil typisk bede om at få adgang til udvalgte medarbejderes kontorer og pc ere med henblik på at foretage en grundig undersøgelse. Den 15. og 16. januar var det første, Kommissionens repræsentanter bad om, at få adgang til dokumenter, som fandtes hos virksomhedens interne juridiske afdeling. Dawn raids er det mest indgribende af Kommissionens undersøgelsesredskaber i forbindelse med håndhævelsen af de europæiske konkurrenceretsregler. Dawn raids bliver stort set udelukkende brugt i forbindelse med jagten på karteller, som er den alvorligste overtrædelse af konkurrencereglerne. Kommissionen benytter sig normalt kun af dawn raids, når den har en begrundet mistanke om, at virksomhederne er involveret i en konkret og alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne. Kommissionens dawn raids i begyndelsen af året var derimod rettet imod virksomheder, som ifølge Kommissionen ikke var mistænkt for nogen lovovertrædelser. Det var et led i en generel informationsindsamling i forbindelse med LÆS MERE Information om undersøgelsen af medicinalsektoren kan findes på Kommissionens hjemmeside: ec.europa.eu/competition/sectors/ pharmaceuticals/inquiry/index.html en sektorundersøgelse. Yderligere fokuserer sektorundersøgelsen ikke på kartelsamarbejde men på eventuelt misbrug af en dominerende stilling, som generelt anses for at være en mindre alvorlig overtrædelse af konkurrencereglerne end kartelsamarbejde. Man kan derfor overveje, om dette er begyndelsen til en mere udvidet brug af dawn raids. ALVORLIGT INDGREB Formålet med dawn raids er at give Kommissionen mulighed for at skaffe beviser for konkurrenceretsovertrædelser, som de ellers ikke ville kunne skaffe ved hjælp af mindre indgribende undersøgelsesbeføjelser, eksempelvis en skriftlig begæring om oplysninger. I forbindelse med gennemførslen af et dawn raid har Kommissionen ganske vide beføjelser til: at få adgang til alle virksomhedens lokaler, grunde og transportmidler, at kontrollere og tage kopi af forretningspapirer, herunder søge på medarbejderes computere, søge i arkivskabe, se i personlige kalendere, mv., at forsegle forretningslokaler, computere, mv., at afkræve forklaringer fra virksomhedens medarbejdere eller repræsentanter. Det er utvivlsomt et meget forstyrrende og ressourcekrævende indgreb i en virksomheds daglige drift, når Kommissionen kommer på sådanne besøg, der som oftest strækker sig over flere dage. Samtidig må man anerkende, at det særligt i forbindelse med kartelsager har været et uundværligt undersøgelsesredskab for Kommissionen. Blandt andet under hensyn til denne balance har EF-Domstolen fastslået, at dawn raids kun må gennemføres, såfremt det er proportionalt, det vil sige, at formålet med undersøgelsen ikke må stå i misforhold til de gener, som påføres virksomheden. MEDICINALSEKTOR I SPOTLIGHT Kommissionens dawn raids i begyndelsen af året markerede åbningen af Kommissionens undersøgelse af medicinalsektoren. Baggrunden for denne sektorundersøgelse var ifølge Kommissionen, at der var tegn på, at konkurrencen ikke fungerede så godt i denne branche: Få nye originale medicinale produkter kommer på markedet, og konkurrerende generiske produkters indtog på markedet synes i visse tilfælde at blive forsinket. Kommissionen har beføjelse til at undersøge en bestemt erhvervssektor, hvis der er forhold, der giver grund til at antage, at konkurrencen ikke fungerer så godt, som den kunne. Kommissionen har tidligere foretaget generelle undersøgelser af forskellige sektorer, eksempelvis telekommunikation og energi. Det er første gang, Kommissionen starter en sektorundersøgelse med dawn raids, et skridt som af flere er blevet betegnet som uforholdsmæssigt aggressivt. Tidligere sektorundersøgelser er blevet indledt med spørgeskemaer til større virksomheder i branchen. Årsagen til, at Kommissionen så sig nødsaget til at åbne denne sektorundersøgelse med dawn raids, var ifølge kommissæren for generaldirektoratet for konkurrence Neelie Kroes, at den information, som Kommissionen havde brug for at undersøge, angående brug af immaterielle rettigheder, retstvister og forligsaftaler, er information, som let kan blive tilbageholdt, skjult eller destrueret. Denne begrundelse virker ikke umiddelbart overbevisende. Det er vanskeligt at se, hvordan en virksomhed skulle kunne destruere dokumentation i forbindelse med retstvister og forligsaftaler, i hvert fald i det omfang, det er blevet udvekslet med modparten eller tredjemand. Det er muligt, at Kommissionen hentyder til, at eventuelle interne s eller interne 20 ADVOKATEN nr 01/09

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET

POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET POLITISK OPLÆG BEDRE RETSSIKKERHED DECEMBER 2014 BORGEREN FØR SYSTEMET INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 STYRKET RETSSIKKERHED FOR BORGERNE I SAGER MOD STATEN 4 MYNDIGHEDER MÅ IKKE TILBAGEHOLDE OPLYSNINGER,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet Nyhedsbrev Proces Fri proces 1. Aktualitet I den senere tid har en række sager, der har fået stor mediebevågenhed, skabt debat om principperne for bevilling af fri proces. Adgangen til fri proces er reguleret

Læs mere

Når Vi kører en sag for Dig

Når Vi kører en sag for Dig Når Vi kører en sag for Dig FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Tilbud om mediation som første stop

Tilbud om mediation som første stop TEMA: MEDIATION Tilbud om mediation som første stop Man kan undre sig over, at ikke flere virksomheder benytter sig af mediation. Voldgiftsinstituttets erfaringer med mediation i erhvervstvister er mere

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse

Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Danmarks Skatteadvokater 15. maj 2014 Domstolsprøvelse i skattesager sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse Lida Hulgaard LH@hulgaardadvokater.dk Tlf. 38 40 42 08 1 TfS 2014.132 Lida Hulgaard:

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg

Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 53 Offentligt Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg Møde 25. oktober 2012 Retssikkerhed Rum til forbedring Retssikkerhed er mere end en programerklæring

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ]

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] 2011 Kolonihavernes Fælles Rådgivning FLEBO [RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] Jeg skal opfylde de krav som domstolene kræver som det fremgår af denne vejledning som jeg har hentet via internettet på domstole.dk

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 P O R T R Æ T EN UHØJTIDELIG PRÆSIDENT Helt uhøjtidelig. Sådan har kolleger beskrevet Højesterets præsident, Poul Søgaard. Den tidligere advokat satte sig for bordenden

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 KONFLIKTLØSNING Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring Af

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold

2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold Indhold 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret lønkrav 2 EU-dom om deltids- og tidsbegrænset ansatte, forældreorlov og ferieforhold 3 Mere om handicapbegrebet 1 "Rigtige" direktører har ikke privilegeret

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.

Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain. Hjulmand Kapta Nørrebrogade 34-36 611-165363 LOM/hct DK-8000 Aarhus C 10.04.2013 Tel. + 45 7015 1000 Fax. + 45 72211781 mail@70151000.dk www.hjulmandkaptain.dk HjulmandKaptain har 125 ansatte, heraf 48

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Salæret i fri proces sager

Salæret i fri proces sager Salæret i fri proces sager Advokatsalærer i sager hvor borgere har fri proces mod staten Advokatrådet April 2004 Resume Når en borger får fri proces til at føre retssag mod staten, er det staten, der betaler

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program November 2014 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

om at klage sådan skal du gøre

om at klage sådan skal du gøre om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

~-:" r~ ',',,~. '"' ~,. ~ f"~,\,.,p L. ',~ ~ jlq~r. I&IROPEENNE CaUf{Rfr:R't)1:NTRAL. date: 1 O. 04. 1000'4. O.K, VARISANOCalogero..

~-: r~ ',',,~. '' ~,. ~ f~,\,.,p L. ',~ ~ jlq~r. I&IROPEENNE CaUf{Rfr:R't)1:NTRAL. date: 1 O. 04. 1000'4. O.K, VARISANOCalogero.. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 150 Offentligt DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION ved den Europæiske Union Bryssel PAR PORTEUR c CUC;t::' (1 ~-:" r~ E E NOM(en cajacte~ 'f RECU le 8/6NATURE I ""'"~ I;:t-It.~

Læs mere

Sådan klages der i Danmark

Sådan klages der i Danmark SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013 Sag 270/2012 (2. afdeling) 2840 Incorporated ApS (advokat Michael Elkiær Andersen) mod G-Star Denmark (advokat Morten Schwartz Nielsen) I tidligere instanser

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

SKAL DET KOSTE PENGE AT VINDE EN SAG OVER SKAT?

SKAL DET KOSTE PENGE AT VINDE EN SAG OVER SKAT? Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 33 45 60 33/28 89 21 33 23. juni 2011 SKAL DET KOSTE PENGE AT VINDE EN SAG OVER SKAT? Mens personer kan få dækket sine udgifter forbundet

Læs mere

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift 5994-1 Februar 2010 Tillæg til vilkår 5444-5 Pelsdyrsforsikring Indholdsfortegnelse Et par ord til indledning.............................................................

Læs mere

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen

4. Tvister omfattet af dækningen. 1. Hvem er dækket (sikret af retshjælpsforsikringen) 5. Tvister, der ikke er omfattet af dækningen Side 31 af 35 BETS - TT2009180003729930 - Betingelser_Bygningsforsikring - 1 Dækningens formål er at dække udgifter til sagsomkostninger ved retstvister, der kan indbringes for domstole eller voldgiftsretten.

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 Sag 53/2010 (2. afdeling) Henrichsen & Co. Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (advokat Søren Narv Pedersen) mod A (advokat Søren Noringriis, beskikket)

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012 Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Dansk Erhverv som mandatar for B (advokat Peter Vibe) I tidligere instans

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET

ÅBNINGSUNDERRETNING GRUPPESØGSMÅLET ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET Foreningen Amagerinvestor c/o Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3. sal 1160 København K. Cvr-nr. 34677042 mod 1) Finansiel Stabilitet A/S Kalvebod Brygge 43 1560

Læs mere

KENDELSE afsagt onsdag den 21. oktober 2009

KENDELSE afsagt onsdag den 21. oktober 2009 1 KENDELSE afsagt onsdag den 21. oktober 2009 i faglig voldgiftssag, 2009.0126 3F Privat Service, Hotel og Restauration (faglig konsulent Bent Moos) mod Bilfærgernes Rederiforening for Scandlines Catering

Læs mere

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg

Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg FORENINGEN AF MINORITETSAKTIONÆRER I BANKTRELLEBORG Herluf Trolles Tværvej 3-4200 Slagelse - www.btaktier.dk Underretning om gruppesøgsmålet banktrelleborg 1. Indledning Den 14. februar 2008 anlagde Foreningen

Læs mere

Kontrolundersøgelser i Danmark

Kontrolundersøgelser i Danmark 12. december 2013 Kontorchef Peter Langkjær Kontrolundersøgelser i Danmark Dansk Forening for Konkurrenceret NÅR KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN KOMMER PÅ BESØG 1 Anslag Agenda 1. Efterforskning før

Læs mere

Fokus på insiderhandel

Fokus på insiderhandel Praktisk Børsret Nye transparensregler & Den 5. december 2012 Fokus på insiderhandel v/ partner David Moalem, ph.d. Computershare - Konference den 17. juni 2015 David Moalem, advokat, Ph.D. To budskaber

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013 Sag 109/2013 Dansk InkassoBrancheforening som mandatar for KGS Europe ApS (tidligere KGS Europe A/S) ved advokat Jane Frederikke Land kærer Sø-

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager

DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager DEN GODE PROCES Advokatens arbejde med civile retssager DEN GODE PROCESS // ALMINDELIGE PRINCIPPER FOR ADVOKATENS ADFÆRD FORORD 2 2 De advokatetiske regler, punkt 8.1 // 3 De advokatetiske regler, punkt

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 Sag 132/2011 (2. afdeling) Post Danmark A/S (advokat Frank Bøggild) mod Forbrugerombudsmanden (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP Poul Bostrup og Grete Due: Syn og Skøn efter retsplejelovens regler i skattesager og i andre sager, 2. Udgave Thomson Reuters 2011 Erik Hørlyck: Syn og Skøn 4.udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene.

Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. FRI PROCES Hvad er fri proces? Formålet med fri proces er at give personer med begrænset økonomisk formåen mulighed for at føre en retssag ved domstolene. Hos fører vi mange retssager, hvor klienten har

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Compliance og international forsikring til erhvervslivet

Compliance og international forsikring til erhvervslivet Europæiske ERV sætter fokus på : Compliance og international forsikring til erhvervslivet Hvad betyder det for din virksomhed? Compliance i et forsikringsperspektiv ved forretningsrejse og udstationering

Læs mere

5 Afskedigelse af gravid medarbejder efter anvendelse af SIFU-princippet

5 Afskedigelse af gravid medarbejder efter anvendelse af SIFU-princippet Indhold 1 Ændring af reglerne om europæiske samarbejdsudvalg 2 Misbrug af arbejdstelefon m.v. 3 Højesteretsdom om ændring af arbejdsvilkår 4 Opsagt efter etablering af konkurrerende virksomhed 5 Afskedigelse

Læs mere

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras?

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Finns det andra modeller inom EU att fundera över end Upphandlingsutredningens förslag? Danske erfarenheter Stockholm, 30.1.2014 v/jens Fejø Copenhagen

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

kendelse: Ved skrivelse af 12. marts 2014 har advokat F på vegne af A ApS indbragt registreret revisor Paul Bo Frier Nielsen for Revisornævnet.

kendelse: Ved skrivelse af 12. marts 2014 har advokat F på vegne af A ApS indbragt registreret revisor Paul Bo Frier Nielsen for Revisornævnet. Den 5. februar 2015 blev der i sag nr. 19/2014 A ApS mod Registreret revisor Paul Bo Frier Nielsen afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 12. marts 2014 har advokat F på vegne af A ApS indbragt registreret

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere