Mål- og indholdsbeskrivelser Bjerregrav SFO. Indledning. Retningsliner fra Kommunen. Værdier i Bjerregrav SFO

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelser Bjerregrav SFO Indledning Retningsliner fra Kommunen Værdier i Bjerregrav SFO - Definition af anerkendelse og nærvær Målsætninger ift. pædagogiske aktiviteter og tiltag - Aktiviteter for klasserne - Bål - Overgang fra børnehave til SFO - Særlige børn - Helhed i barnets dagligdag: - den røde tråd mellem skole og SFO - tværfagligt samarbejde Evalueringer Afrunding 1

2 Indledning I Bjerregrav SFO arbejder vi med faglige mål for vores pædagogiske praksis, der efterfølgende skal evalueres. Randers Kommune har nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet en folder; Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Alle SFO er i Randers Kommune skal arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Folderen der indeholder mål, visioner og definitioner af det pædagogiske arbejde, er vores udgangspunkt. Det vil sige, at vi forbinder det der står i folderen med vores daglige pædagogiske praksis. Retningslinjer fra Kommunen I dette afsnit vil vi give et lille uddrag af Kommunens retningslinjer. Nedenstående vil være citater fra den udarbejdede folder: Vision og mål: Med udgangspunkt i Børn og Ungepolitikken er visionen med indførelse af mål og indholdsbeskrivelser i SFO At sikre helhed og sammenhæng i de 6 10 åriges hverdag At børn og forældre oplever et sammenhængende tilbud i skolen i forhold til undervisningsdelen og fritidsdelen At der med udgangspunkt i de tre beskrevne (nedenstående) temaer udarbejdes lokalt baserede mål og indholdsbeskrivelser som er med til at skabe en kvalitativ indholdsdel i SFO erne der giver børnene optimale udviklings- og erkendelsesmuligheder At sikre velfungerende rammer for overgangen mellem dagtilbud, skole og fritidsordning Mål og indholdsbeskrivelserne for SFO i Randers Kommune består af tre temaer: Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Mødet med natur og kultur 2

3 Ønskes der mere indsigt i den udarbejdede folder, henvises der til personalet i SFO en. Værdier i Bjerregrav SFO Arbejdet med den pædagogiske praksis i Bjerregrav SFO har udgangspunkt i bløde værdier såsom nærvær og anerkendelse. Blandt disse værdier er også vores menneskesyn og dermed udgangspunktet for den måde vi møder børnene på. Vi har valgt, at overskriften for børnenes hverdag i SFO er: Børns trivsel For at kunne arbejde med børns trivsel så optimalt som muligt, har vi sat fokus på de værdier, vi finder væsentlige. Der er særligt to værdier, som vi i arbejdet med børnene gerne vil fremhæve, og som i denne rapport bliver gennemgående: Nærvær & Anerkendelse Nærvær: Evnen til at være til stede her og nu At leve i nuet så vi ikke hele tiden tænker på noget andet end det vi er i her og nu At komme i barnets øjenhøjde At huske hvad barnet tidligere har sagt, og så følge op på det At sætte sig ned og involvere sig i en aktivitet At børnene kan mærke at vi er der ved at være opmærksomme, gode til at lytte og have øjenkontakt Når der er ro og rum til det så opstår nærkontakten At give sig tid Nærvær er: Nærvær er når jeg går til side med et eller måske to børn og fordyber mig i en samtale eller en aktivitet med dem Nærvær er når jeg i forbi farten fanger barnet og lige giver en krammer, en kildetur, får øjenkontakt eller får en snak om f.eks. hvordan weekenden er gået. I den travle hverdag kan det være svært at nå, den tætte længerevarende kontakt/nærvær og derfor er disse små situationer også vigtige. Anerkendelse: Det du tror om mig Den måde du er imod mig på Den måde du ser på mig på Det du gør ved mig Gør mig til den jeg bliver 3

4 Anerkendelse: At børnene føler sig forstået At børnene føler sig set og hørt At være rummelig Anerkendelse er: Anerkendelse handler om at se det enkelte barns ressourcer og positive sider, og at barnet mærker, vi ser det At barnet anerkendes for den person det er At vi bruger vores indlevelsesevne og evnen til at være nærværende Oprigtighed Anerkendelse handler om at anerkende sig selv. For at kunne anerkende andre, skal man anerkende sig selv og sine egne grænser Særlige / sårbare børn: Det er vigtigt at have baggrundsviden ift. særlige og sårbare børn. Hvilke problematikker har barnet og hvilken situation er barnet i. Når vi ved dette er det lettere at anerkende, og have forståelse for barnets reaktioner. Andre værdier der er væsentlige i Bjerregrav SFO: Fællesskab Venskaber Respekt Ligeværdighed Medbestemmelse Rollemodeller Omsorg Konfliktløsning Pædagogiske aktiviteter og tiltag Vi imødekommer mål og indholdsbeskrivelser ved at kigge på vores egen praksis. Vi tager udgangspunkt i forskellige aktiviteter og i den måde vi arbejder på allerede nu. Der bliver opsat mål for hvert af de områder, vi nedenstående nævner. Både et overordnet mål og delmål. Disse mål er med udgangspunkt i de tre temaer Randers Kommune har nedskrevet i sammenhold med de værdier vi vægter her i Bjerregrav SFO. 4

5 Den røde tråd Barnets trivsel i Bjerregrav SFO: Da Bjerregrav Skole er en heldagsskole vægter vi, at barnet oplever en helhed samt sammenhæng mellem SFO og skole. SFOens pædagoger og medhjælpere har timer i både skole og SFO hvilket gør, at det enkelte barn oplever SFO og skole som en helhed. Pædagogen er den røde tråd gennem barnets dag. I SFOen oplever det enkelte barn, at de voksne har den samme viden om dets dag i skole samt evt. ny viden fra hjemmet. Der afholdes ugentlige postmøder, hvor der blandt andet er afsat tid til at viderebringe og diskutere nyt i forhold til det enkelte barns skolegang, hjemlige situation og evt. sociale problematikker. Her fortælles nyt fra møder, forældre eller andre faggrupper der alle bidrager til en bredere viden. På postmødet diskuteres også, om der skal være særligt fokus på et bestemt barn, og om der evt. skal iværksættes særlige tiltag. Da tiltag kan være af forskellig karakter samarbejder vi tæt sammen med flere faggrupper om det enkelte barn (Se afsnit Særlige børn ). Disse tiltag bliver ligeledes evalueret. Til hver klasse er tilknyttet en fast pædagog klassepædagogen, som har det primære ansvar for klassens trivsel og børnenes færd i SFO en. Det er klassepædagogen, der har den største viden ift. det enkelte barn og dets situation. Derfor vægter vi også hurtigt at meddele nyt til den primære pædagog. Dette øger pædagogens viden af det enkelte barn. Den primære forældrekontakt i SFO en er ligeledes klassepædagogens opgave. Det tværfaglige samarbejde: På Bjerregrav Skole og i SFOen vægter vi det tværfaglige samarbejde højt. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger sikrer et helhedssyn på det enkelte barn og på klassen som helhed. Pædagogerne indgår således i teamet omkring klassen ligeværdigt med lærerne. Lærere og pædagoger holder dagligt pauser/frikvarter sammen og kan her dele nyt, sparre hinanden samt evaluere. Det brede syn på barnet fra både lærere og pædagoger bl.a. gennem teammøder gør det muligt, at skabe en større integration mellem de specialpædagogiske tiltag, der gennemføres omkring et barn. 5

6 Da pædagogen har timer i skole og SFO får han/hun en stor indsigt i det enkelte barn, hvilket skaber en større trivsel for evt. børn med vanskeligheder. Som en del af aftalestyringen med Randers Kommune, har Bjerregrav Skole indgået en udviklingsaftale for Her er formålet at styrke og udvikle det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, som også er en naturlig del af vores daglige samarbejde. Forældre/SFO samarbejde: Pædagogernes timer i både skole og SFO gør, at de virker som en samlende person omkring det enkelte barn. Dette har også fordele i forhold til forældre, da disse gennem klassepædagogen har mulighed for at få et tæt og dagligt samarbejde mellem skole og SFO. Dette er med til at skabe åbenhed og tryghed for forældrene. Det tætte samarbejde går naturligvis begge veje, idet klassepædagogen i kraft af den daglige kontakt med forældrene også har mulighed for, at skabe sig en bredere viden omkring barnets kontekst. Pædagogerne ser det som en vigtig opgave at styrke børnenes sociale relationer. Med dette for øje har pædagogen i kraft af den tætte kontakt til forældrene mulighed for, at foreslå fritidsaktiviteter, legeaftaler og andre tiltag, der kan styrke barnets sociale relationer i fritiden. Det er derfor også helt naturligt, at pædagogen deltager i samråd og forældremøder sammen med lærerne, idet begge tilsammen repræsenterer bredt helhedssyn syn af banet på Bjerregrav skole og samt i SFOen. 6

7 Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv og lærerigt. De skal have lov at mærke, at de er de største, både i form af særskilte aktiviteter og ved at personalet også ser dem som de største i børnegruppen. Her er det vigtigt, at de aktiviteter SFO en vælger at tilbyde, også er noget børnene gerne vil. Det betyder, at personalet tager udgangspunkt i børnegruppen, deres interesser, hvilke ønsker de har, og hvad der rører sig hos dem lige nu. Vi vælger blandt andet at afholde børnemøder for at få et bedre indblik i, hvad der skal prioriteres. Her får børnene også ejerskab i de kommende aktiviteter. Det er her vigtigt at understrege, at dette er børnenes kostbare fritid efter en lang skoledag, så det er frivilligt, om børnene vil deltage i de aktiviteter, der tilbydes. Ydermere er det også en udfordring at få tilpasset, hvilke aktiviteter der kan tilbydes, da der kun er begrænset tid i SFO en til rådighed. I vidt omfang er det dog lykkedes at opfylde børnenes ønsker. De nye aktiviteter er blandt andet: Judo og taekwondo for drengene Kreativ værksted for pigerne En månedlig filmdag m. popcorn og hygge Bolchekogning Overnatning i SFO en Ud fra ovenstående aktiviteter med 2. og 3. klasserne, vælger vi at evaluere overnatningen. Udgangspunkter for evalueringen er de overordnede mål for SFO en. 7

8 Aktiviteter for 2. og 3. klasserne Personlighedsudvikling og sociale kompetencer At børnene udvikler de sociale spilleregler og ansvarlighed overfor hinanden At børnenes selvværdsfølelse styrkes ved at have mulighed for at være sammen med nærværende og anerkendende voksne Mål At de største børn i SFO en får tilhørsforhold og ejerskab af et forpligtende fællesskab hvor de hygger sig, udvikler sig og bliver udfordret. Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer At børnene stimuleres kreativt ved at få lov til at arbejde med forskellige materialer At børnene får erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse Mødet med natur og kultur At børnene oplever glæde og respekt for naturen ved at få oplevelser i det fri At børnene får kultukendskab til egen aldersgruppe 8

9 Evaluering af aktiviteter for 2. og 3. klasser Hvad ville vi: Vi havde sat som mål, at børnene skulle opleve overnatningen som værende sjov, anderledes, spændende samt en smule grænseoverskridende (aftenløb med overraskelser og uhygge, overnatning på skole). Overordnet var håbet ligeledes, at overnatningen skulle fyldes med hyggeligt samvær i fællesskab samt bygge og styrke børnenes relationer med fokus på børnenes trivsel i SFO og i skole. Hvad gjorde vi: Et udvalg blev nedsat, struktur samt program sættes i ramme. Invitationer, opgaver til personale blev fordelt ligeså ansvar for de praktiske aktiviteter for aften og morgen. Plot og idé til aftenløb aftaltes, udklædt personale på diverse poster, børn inddelt i grupper til de forskellige opgaver; aftensmad, borddækning, bage holdet, aftenløb mm. Hvad gjorde børnene: Børnene modtog glædeligt og med overraskelse invitationen og begyndte straks, at aftale sovemakker mm. Dagene blev talt ned til selve dagen med stor forventning. Børnene stillede nysgerrige og interesserede spørgsmål vedr. program for aften. De glædede sig og var forventningsfulde. Kun få havde aftalt med personale, at de kun ville være med til selve programmet om aftenen og siden hentes for at sove hjemme. Da selve dagen kom, var børnene glade, spændte og forventningsfulde. De var yderst engagerede i alle de ting der skulle ske, og alle børn gjorde deres bedste for at bidrage til en god aften i fællesskabet. Hvad lærte vi af børnene: En del børn havde svært ved at lande sikkert og roligt i SFOen ved start på grund af forventning for aften. Vi oplevede at programmet for aften med aktiviteterne var for tæt. At børnene ønskede mere tid til at lege frit på legepladsen, ligeledes ønskede de mere tid i sovesal i soveposer/dyner inden lys blev slukket. Hvad lærte børnene/ Hvordan kunne vi se det: For et par af børnene var det første gang de sov ude om natten. Det var stolte og glade børn der vågnede om morgenen. Vi oplevede ligeledes, at ca. 16 børn var fælles om et vand projekt/leg på SFO ens legeplads sidst på aftenen. En ikke planlagt leg, der blev løftet via fællesskabet. Vi bemærkede, at børn der ikke oplever at have et fællesskab i vor dagligdag nu ønskede at ligge tæt ved hinanden i soveposer. Vi oplevede at børnene følte en intensitet og glæde ved at være en del af arrangementet. Ved aftenløbet så vi, at på trods af programmets lidt skræmmende plot, skræmte det ikke børnene, når man blot var sammen med sine venner. Børnene modtog med glæde og umiddelbarhed aftenens planlagte program. 9

10 Bål Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Børnene lærer at samarbejde med hinanden og med voksne. De får styrket selvtilliden via forskellige ansvarsopgaver samt selvværdet i mødet med anerkendende og nærværende voksne. Relationer bliver styrket klasserne imellem. Mål At det enkelte barn får en god og berigende oplevelse som en del af et fællesskab. Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Børnene lærer noget om madkultur over bål. De får en oplevelse af selv at tilberede mad under primitive forhold og glæden ved det endelige produkt. Mødet med natur og kultur Børnene lærer at begå sig ved åben ild. De lærer fornuftig omgang med snitteknive og får kendskab til spiselige planter i nærmiljøet. 10

11 Evaluering af Bålaktivitet Hvad vil vi? Vi vil give det enkelte barn en god og berigende oplevelse, som en del af et fællesskab Vi vil lære børnene at samarbejde med hinanden og med voksne Styrke selvtillid via forskellige ansvarsopgaver Styrke selvværdet i mødet med anerkendende og nærværende voksne Styrke relationer klasserne imellem Lære børnene noget om madkultur over bål Give dem en oplevelse af selv at tilberede mad under primitive forhold og derved få glæde af det endelige produkt Lære børnene at begå sig ved åben ild Lære børnene fornuftig omgang med snitteknive Kendskab til spiselige planter i nærmiljøet Hvad gjorde vi? Vi planlagde på et møde hvad der skulle foregå, gennemgik idéer og fik fastlagt en båldag Vi har haft 5 båldage af ca. 2 timers varighed over ca. 4 måneder Vi var nødt til at starte bål op inden børnene kom fra skole pga. tidsbegrænsningen Vi gjorde ikke så meget reklame for aktiviteten som først tænkt Vi lavede fotodokumentation og hængte op i indgangen til SFO, så hurtigt som muligt med skrevne kommentarer til Hvad gjorde børnene? Børnene har prøvet at snitte i træ, hjælpe med at finde brænde, fundet spiselige planter, skyllet og hakket planter, øset dej på pander og har nydt det mad de selv har fået lavet og suget stemningen i sig Børnene har måttet stå i kø og vente på deres tur. Nogle i op til en halv time til snobrød, hvilket vidner om, hvor fængende aktiviteten har været Børnene var aktivt deltagende og medbestemmende Børnene havde det sjovt, hyggede sig og forholdte sig undrende overfor de ting vi lavede Hvad lærte vi af børnene? Tålmodighed er en udfordring for børnene, og noget der fylder i en aktivitet som denne Pandekager er mere optimalt end snobrød, da det tager kortere tid at stege en pandekage end et snobrød Gentagelser er vigtige; børnene var glade for ting de havde prøvet at lave før, og kunne derfor gå til det hurtigt og nemt 11

12 Hvad lærte børnene? De lærte om respekt for ild Børnene lærte lidt om at begå sig socialt og samarbejde med hinanden De lærte om køkultur At handle selvstændigt og færdiggøre det man har igangsat Børnene fik lært at nogle planter kan spises og bruges i maden, samt lært at genkende enkelte af dem Man kan lave andet end snobrød over bål Hvordan kunne vi se det? De var gode til at videreformidle den viden de fik af os eller eksempelvis fra de børn der er spejdere og handle herefter Børnene var meget optaget af aktiviteterne og var derfor interesserede i at det kom til at gå godt De kommunikerede med hinanden og med os 12

13 Overgang fra børnehave til Skole og SFO Det er et meget stort skridt for børnehavebørn og deres forældre, når de skal sige farvel til det trygge liv i børnehaven, og starte i Skole + SFO. Derfor er det meget vigtigt, at vi har et godt fokus på dette område og et tæt samarbejde med børnehaverne. Dette samarbejde kalder vi for Brobygning. Allerede i september/oktober holder vi åbent hus, hvor de kommende skolebørn sammen med deres forældre kan komme og se skolen og SFO en og her få et indblik i vores hverdag. I starten af det nye år, og børnene er blevet skrevet op til skolen, starter vi det tætte samarbejde med de to andre børnehaver i området. Vi holder 2-3 brobygningsmøder. Her planlægger vi blandt andet Brobygningsprojektet, som er 1 uge, hvor alle børn og voksne fra de tre institutioner mødes ude i skoven. På de andre brobygningsmøder diskuteres der pædagogiske emner. Tiltag i maj og juni I maj måned har vi vores uge i skoven (Brobygningsprojektet). Her deltager kommende børnehaveklasseledere, kommende klassepædagoger, SFO-leder samt de andre institutioners personale. Børnehaveklasselederne besøger begge børnehaver Børnehavebørnene kommer på besøg i børnehaveklasserne en hel formiddag i mindre grupper De kommer også på besøg i SFO en, hvor de også er hele formiddage, spiser madpakker og holder frikvarter sammen med hele indskolingen Der afholdes forældremøde Lige op til sommerferien afslutter vi med overleveringsmøder, hvor der fortælles om børnene; hvordan de har det socialt og hvor deres faglige niveau ligger. Ift. særlige/sårbare børn deltager forældre og eksterne samarbejdspartnere. Vi vælger at opstille mål for Brobygningsprojektet som efterfølgende evalueres. 13

14 Overgang fra børnehave til SFO Brobygningsprojekt Personlighedsudvikling og sociale kompetencer At børnene, gennem nye relationer, bliver mere trygge ved skolestart. Styrker deres evne til at samarbejde og selv gøre en indsats for, at tingene lykkes. At børnenes selvværd styrkes ved samvær med anerkendende og nærværende voksne. Mål At børn og voksne lærer hinanden at kende At de nye børn får tillid til de voksne og børn, der er tilknyttet skolen At vi skal have det sjovt Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer & kultur At børnene lærer indianerkulturen at kende gennem æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer. Mødet med natur At børnene lærer at gebærde sig i naturen ved at være tilstede i den hele dagen. Mærke der er højt til loftet -og samvær på anden måde. At de lærer at forholde sig til dyrene og værne om naturen. 14

15 Evaluering af brobygningsprojektet Hvad vil vi? Vi vil skabe en relation mellem børnehavebørnene og os voksne fra Bjerregrav skole/sfo. Vi vil skabe rammer for og give børnene godt samvær og gode oplevelser. Vi skal have det sjovt Vi vil ikke slå det for stort op. Det skal være sådan, at vi har tid til at være nærværende omkring børnene og i aktiviteterne Ydermere vil vi styrke samarbejdet med pædagogerne fra børnehaverne, hvilket bidrager til et bedre udgangspunkt ved overlevering Hvad gjorde vi? Vi holdt 2 planlægningsmøder inden brobygningsprojektet med de 2 børnehaver, hvor vi fordelte opgaver og værksteder Vi byggede en uge op omkring et emne; ex. indianere Vi prioriterede at være i naturen hele dagen Vi hentede inspiration udefra med besøg af en indianer, som på vores første dag præsenterede den indianske kultur på en spændende måde Vi fordelte børnene i 3 grupper - lige mange fra hver institution. Hver dag skiftede gruppen værksted, så vi sikrede, at de mødte alle voksne Vi startede hver morgen med at synge og danse en indianer-hilse-sang I de forskellige værksteder kunne børnene: Lave drømmefangere Gå på jagt Blive sminket Lave udsmykninger Ydermere var der også god tid til den frie leg i naturen. Hvad gjorde børnene? De var modige, og gik ind i ugen med gå på mod. De var interesserede og engagerede på en god måde De fik hurtigt styr på, hvad vi hedder og var trygge ved os voksne. Hvis de havde brug for hjælp, brugte de den voksen, der var nærmest De var gode til at involvere sig og var meget optagede, af det vi lavede. De fordybede sig og forblev interesserede i aktiviteten De var også interesserede i de kommende værksteder og spurgte ind til / satte sig ind i, hvad de skulle næste dag 15

16 Hvad lærte vi af børnene? Det var godt, vi havde valgt at ligge værkstederne tæt ved hinanden, fordi vi alle kom hinanden nærmere og oplevede en samhørighed Selvom børnene havde prøvet indianere før, var de stadig glade for og interesserede i emnet Børnene ville gerne gentagelserne. Det er os der stiller krav til fornyelse ikke børnene Det skulle være så simpelt som muligt, så der var plads, rum og tid til at hygge sig og have det sjovt Børnene kunne fordybe sig i aktiviteterne længere, end vi havde regnet med Vi så / spottede børn med særlige behov, det giver os et forspring ved skolestart Hvad lærte børnene? De lærte at tage hensyn til hinanden De lærte nye børn og voksne at kende De lærte indianerkulturen at kende De lærte at begå sig i skoven / naturen Hvordan kunne vi se det? Det var tydeligt, at børnene gav plads til hinanden og hjalp hinanden Da børnehavebørnene efterfølgende kom på besøg på skolen, var der stor gensynsglæde med såvel skoleelever som voksne Børnene førte indianeremnet videre i deres frie leg efter værkstederne De blev mere selvhjulpne som dagene gik mht. at komme på toilet og spise deres madpakker 16

17 Sårbare/særlige børn Definition: Børn der har det svært, er ekstra sårbare. Det kan være gennem hele barndommen fordi barnet af én eller flere grunde udviklingsmæssigt ikke er på lige fod med andre børn, eller / og fordi de har været eller bliver udsat for svigt. Et barn kan også være sårbar i en periode. Det kan være på grund af skilsmisse hos forældrene, sygdom, dødsfald og lign. Sårbarheden viser sig ved, at barnet bliver ekstra sensitiv over for omgivelserne, og måske ikke kan rumme at være i dem, fordi det ikke har det overskud eller de redskaber, der skal til. Barnet reagerer oftest på én eller flere områder; det regredierer, eller bliver aggressiv og får flere konflikter med de andre børn. Barnet kan også gå ind i sig selv, blive stille og tilbagetrukken. Arbejdet med sårbare/særlige børn i Bjerregrav SFO I alle tilfælde er det meget væsentligt, at der kendes til konteksten omkring det enkelte sårbare barn, og at der er et tæt samarbejde med forældre/plejeforældre og andre faggrupper. I det daglige arbejde er der et kontinuerligt samarbejde lærerne og pædagogerne i mellem, der hele tiden sætter ind så optimalt som muligt, i forhold til hvordan barnet pt. har det. Her tager vi også udgangspunkt i de værdier, vi i praksis arbejder ud fra; særligt anerkendelse & nærvær. Nedenstående er et eksempel på, hvordan der blandt andet arbejdes med sårbare børn i praksis. Én gang om ugen går to pædagoger fra i to timer med 4 drenge. Gruppen kaldes skeletgruppen. 17

18 Særlige børn Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Skabe rammer for samarbejde. At børnene lærer de sociale spilleregler og udvikler deres koncentrationsevne. Mål At børnene styrker deres sociale kompetencer. Skabe mulighed for udvikling af sproget. Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Udfordre børnenes fantasi og kreativitet. Skabe en rød tråd fra gruppens navn (skeletgruppen) til skeletter. Tage udgangspunkt i børnenes ønsker. Udvikle deres sprog og fortælleevne. 18

19 Evaluering af skeletgruppen Hvad ville vi? Vi ville lave skeletter ud af ståltråd og papmaché, som drengene kunne bruge som modeller til at fortælle om sig selv i et dukketeater. Vi ville lave skeletter fordi drengene selv i starten af forløbet havde valgt, at gruppen skulle hedde Skeletterne. Hvad gjorde vi? Vi lavede alle skeletter i ståltråd og beklædte dem derefter med papmaché. Vi satte dem sammen to og to, så de kunne spejle sig i hinanden og hente ideer. Hvad gjorde børnene? Børnene hentede inspiration ved at se på det arbejde vi lavede. De mistede hurtigt fokus og koncentration. De havde svært ved at se formålet med at lave skeletterne. Hvad lærte børnene? De lærte hvordan de kunne bruge materialerne til at skabe figurer ud fra egne ideer. I form af de pædagogiske styrede aktiviteter, lærte børnene at indgå i andre relationer, end de har gjort tidligere. De brugte deres sprog i et mindre forum, hvor der var mulighed for at udtrykke sig verbalt, overfor kammerater med samme problematikker. Hvordan kunne vi se det? Fordi resultatet blev figurer, de selv havde skabt. Vi kunne mærke at drengene var mere trygge og mere åbne end vi ellers har oplevet, når de skulle fortælle noget. Uddybende evalueringsspørgsmål: Hvad har vi været optaget af og glade for i forbindelse med projektet? Vi har været optaget af at fange deres interesse i projektet og dermed koncentration og fokus. Vi har været glade for at én af drengene viste større interesse end vi havde forventet. Hvad har børnene primært været optaget af? Hvordan har vi registreret det? Børnene har været meget optaget af de materialer vi brugte. De ville gerne eksperimentere med både ståltråden og papmachéen. 19

20 Hvad er vi blevet overrasket over og hvilken betydning tænker vi det har? Vi blev meget overrasket over, at de havde så lidt interesse for emnet og at de havde meget svært ved at koncentrere sig og enkelte sagde aktiviteten fra. Hvor er det ikke gået som vi havde forventet eller kunne tænke os? Og hvad kan det skyldes? Vi var nødsaget til at stoppe projektet, før vi havde opnået vores mål, da drengenes interesse for projektet kun blev dårligere og dårligere. Ligeledes gav de udtryk for, at de ikke havde lyst. Tidspunktet på dagen (dvs. efter en lang skoledag), kan have været med til, at drengene ikke havde den nødvendige koncentration og motivation til aktiviteten. Drengenes individuelle behov og problemstillinger kan også have haft en betydning. Ydermere har vi som pædagoger eventuelt overvurderet deres kunnen. Hvad har vi lært af projektet og hvordan kan/skal det bruges fremover? Vi har erfaret, at lige præcis den gruppe drenge har haft svært ved stillesiddende aktiviteter. Uanset hvordan vi har prøvet at gøre aktiviteten spændende og attraktiv. Ligeledes er vi blevet bevidste om, at det er vigtigt, at de børn man sætter sammen i en gruppe kan inspirere hinanden. Vi er også blevet mere opmærksomme på vigtigheden i - lige præcis med denne gruppe - at tage udgangspunkt i børnenes ønsker og interesser, og skabe aktiviteter ud fra det. 20

21 Afrunding I den periode vi har arbejdet med Mål og indholdsbeskrivelser i Bjerregrav SFO, har vi givet os tid til at få sat ord på vores egen praksis i det daglige pædagogiske arbejde med børnene. Det har været yderst givende, fordi vi har skullet observere hvordan vi selv arbejder, diskutere det, sætte mål og efterfølgende evaluere. Vi synes, det har været meget relevant at kigge på det pædagogiske arbejde vi i forvejen gør, og de værdier vi vægter højt. På denne måde øges vores bevidsthed omkring vores arbejde, og vi tænker mere over den måde vi handler og agerer på over for børnene, og hvorfor vi nu gør som vi gør. Derfor har denne proces været yderst lærerig for både børnene og personalet. De emner vi i dette forløb har beskrevet, vil vi fortsat have fokus på. Særligt begreberne nærvær og anerkendelse vil vi gå endnu mere i dybden med, hvor vi vil sætte fokus på os selv og hvordan vi helt konkret kan udvikle os i vores pædagogiske arbejde. Vi ser frem til et nyt og givende år med faglig og personlig udvikling. 21