Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
|
|
|
- Torben Bertelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels Døssing Overheu, Nina Tuxen Orbicon
2 Baggrund Hvor dybt skal vi grave her?? Vi er ret gode til risikovurdering Men hvad med oprensningskriterier? Regionerne skal i stigende grad formulere formål med indsatsen Gøres meget forskelligt JAGG er ikke konstrueret til opgaven Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
3 Udfordringen? Oprensningskriterier er ofte defineret i et nedstrøms kontrolpunkt men oprensning foregår oftest i kildeområdet Hvordan oversætter vi et krav i kontrolpunktet til et mål i kildeområdet? - og hvordan forholder vi os til forsinkelsestiden? Oprensningskriterier Vintermøde Oprensningskriterier Risikovurdering To sider af samme sag! 6. marts
4 Kriterier og kontrolpunkter Absolut kriterium At sikre grundvandet som en ren ressource, der kan benyttes til vandforsyning Sekundært magasin 1 Sekundært magasin 2 KPKilde BP1 KP sm1 BP2 KPsm2 BP3 Funktionelt kriterium Primært magasin (eller øverste betydende magasin) KPpm KP recp Receptor - boring - 1 år/100 m - vandløb 1. Langsigtet oprensningskriterium At overholde kvalitetskriteriet for grundvand i et valgt kontrolpunkt 2. Kortsigtet oprensningskriterium At nedbringe forureningen i kildeområdet til et niveau der sikrer at 1) er overholdt Vintermøde Oprensningskriterier Stopkriterium for monitering Koncentration (µg/l) Forureningsflux gennem kontrolplan (g/år) Stopkriterium for behandling i kildeområde Koncentrationer i jord/vand/poreluft Mængde af restforurening Fjernelse af fri fase Modificeret efter Gitte Lemming, DTU 6. marts
5 Erfaringsopsamling fra de fem regioner - overblik og tendenser 21 sager Chlor. opl Chlorerede opløsningsmidler Olie/BTEX/MTBE Pesticider Startkriterier : To sager: MST vejledning (1 år/100 m) Resten: Olie/BTEX /MTBE Vurdering af påvirkning af ressource/indvinding Pesticider Absolut Oprensningskriterier: Absolut kriterium Ja Nej Ja Delvist Nej Kombination af funktionelle kriterier 6 kriterier Både kort- og langsigtet Kun langsigtet Funktionelle Relation mellem dokumentationsprøver og funktionelle kriterier Kun kortsigtet Hverken eller Dokumentation 7 ift. funktionelle krit.: 7 7 Kombination af funktionelle kriteri Relation mellem dokumentationsprøver og funktionelle kriterier Både kort- og langsigtet Kun langsigtet 13 Kun kortsigtet Hverken eller Overensstemmelse Overensstemmelse Kun én type kriterier, men prøver fra begge zoner Vintermøde Oprensningskriterier Kun én type kriterier, men prøver fra begge zoner 6. marts Ingen kriterier, men prøver fra GV-zone Ingen kriterier, men prøver fra GV-zone
6 Metodik Opstilling af konceptuel model for lokaliteten Definition af kontrolpunkter Definition af krav i kontrolpunkter Tilbageregning af krav i kontrolpunkter Valg af beregningsmodel Parametervalg Vurdering af usikkerheder Hvornår skal kriteriet være overholdt? Dokumentation? Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
7 Metodik Opstilling af konceptuel model for lokaliteten Definition af kontrolpunkter Definition af krav i kontrolpunkter Tilbageregning af krav i kontrolpunkter Valg af beregningsmodel Parametervalg Vurdering af usikkerheder Hvornår skal kriteriet være overholdt? Dokumentation? Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
8 Konceptuel model for lokaliteten Beskrivelse med tegning! af: Kilde(r), geologi, hydrogeologi, forurening (type, medium, geometri), vurdering af processer og spredningsveje Den største mulige fejlkilde er den konceptuelle model Det sværeste er at forsimple modellen til noget man kan regne på og vurdere konsekvensen Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
9 Metodik Opstilling af konceptuel model for lokaliteten Definition af kontrolpunkter Definition af krav i kontrolpunkter Tilbageregning af krav i kontrolpunkter Valg af beregningsmodel Parametervalg Vurdering af usikkerheder Hvornår skal kriteriet være overholdt? Dokumentation? Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
10 Beregning af oprensningskriterier på fem typesager Geologiske hovedtyper Geografisk spredning Forskellige forureningstyper Modeller JAGG 1.5 DTU V1D RISC4 ConSim REMChlor Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
11 Afprøvning af modeller Ikke én model kan beskrive alle situationer Resultater er generelt sammenlignelige Uholdbare standardværdier skal tilrettes Rapporten giver forslag til andre standardværdier Fugacitet: JAGG 1.5 (JAGG 1.5) DTUV1D RISC4 ConSim JAGG 1.5 RISC4 ConSim REMChlor Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
12 Hvad betyder noget for resultatet? Stationære beregninger Hydrogeologiske parametre/egenskaber KONCENTRATION i kontrolpunkt FLUX i kontrolpunkt Infiltration + + Vertikal strømning (vertikal hyd. ledningsevne eller sprækkeparametre) + + Horisontal hyd. ledningsevne i GV-magasin + - Processer KONCENTRATION i kontrolpunkt FLUX i kontrolpunkt Sorption - - Langsgående dispersion - - Tværgående dispersion + - Opblanding fra dæklag til grundvandsmagasin + - Mest robust Nedbrydning Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
13 Metodik Opstilling af konceptuel model for lokaliteten Definition af kontrolpunkter Definition af krav i kontrolpunkter Tilbageregning af krav i kontrolpunkter Valg af beregningsmodel Parametervalg Vurdering af usikkerheder Hvornår skal kriteriet være overholdt? Dokumentation? Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
14 Hvornår skal kravet i kontrolpunktet være opfyldt? Acceptperiode nødvendig Forureningen er tit gammel Løs definition af acceptperiode: Et kort tidsrum, hvor konc./flux når at falde betragteligt Afværgepumpning kan nedbringe uacceptable påvirkninger i en periode Indgreb ved kilden Effekt i kontrolpunkt 6. marts Vintermøde Oprensningskriterier
15 Acceptperiode og valg af dæklagsmodel Mest konservativ model: EPM Sprække Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
16 Metodik Opstilling af konceptuel model for lokaliteten Definition af kontrolpunkter Definition af krav i kontrolpunkter Tilbageregning af krav i kontrolpunkter Valg af beregningsmodel Parametervalg Vurdering af usikkerheder Hvornår skal kriteriet være overholdt? Dokumentation Rapporten opsummerer nogle generelle vejledninger Husk acceptperioden? Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
17 Anvendelse Miljøprojekt nr. 1376, 2011 på mst.dk Hjælp til at konceptualisere og formulere oprensningskriterier Metodik gælder generelt Beregningsmetoder primært på små og mellemstore sager Metodikken er ved at blive indarbejdet i Region Hovedstadens paradigmer for afværgeprogram og skitseprojekt Operationelle oprensningskriterier og indsatsområder for afværgen Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
18 Perspektivering I. Ikke ét samlet, simpelt beregningsværktøj II. III. Gennemgang af flere typesager kan evt. give generelle spænd af attenueringsfaktorer i de forskellige trin Hvornår skal kriteriet i kontrolpunktet være opfyldt? Hvor trækker man grænsen for, hvad der er en acceptabel periode for overskridelser? Kan en forurening i magasinet åbne op for en mere lempelig acceptperiode? Fluxkriterium vs. koncentrationskriterium Påvirkes ikke af fortyndingsprocesser, men kun hvad der reelt fjernes fra systemet, herunder ved nedbrydning Større opgave at måle fluxen, men flere målinger reducerer usikkerheden Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
19 Perspektivering IV. Hvor skal kriteriet være opfyldt? Overholdelse af MST-krav (1 år/100 m) vil ofte kræve meget høje oprensningsgrader Nuancering: Hvilken afværgestrategi redder mest grundvand for de afsatte midler? Meget restriktive krav spildte ressourcer Forsigtighedsprincip Vintermøde Oprensningskriterier 6. marts
20 Tak til Resten af styregruppen: Mette Christophersen (tidl. Region Syddanmark) og Arne Rokkjær (Region Hovedstaden). Samtlige regioner for hjælp i erfaringsopsamlingen. Videncenter for Jordforurening v. Christian Andersen for at afholde workshop. Tak for opmærksomheden
Oprensningskriterier behov og udfordringer. Oprensningskriterier. Succeskriterier. Oprensningsmål. Stopkriterium. flux masse koncentration
Oprensningskriterier behov og udfordringer ATV Vintermøde 2010 Workshop Gitte Lemming flux masse koncentration Oprensningsmål Oprensningskriterier? Startkriterier Succeskriterier Stop Absolutte kriterier
Fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger
Fastlæggelse af oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger Niels Døssing Overheu og Nina Tuxen, Orbicon Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning og Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou, Region
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
GrundRisk, der erstatter JAGG
GrundRisk, der erstatter JAGG Miljøstyrelsen. Jens Aabling DTU Miljø. Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg. Philip J. Binning, Poul L. Bjerg Vingsted 7. marts 2018. GrundRisk projektet
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Nyt initiativ på grundvandsområdet
Nyt initiativ på grundvandsområdet ATV, 6. november 2014 - møde nr. 33. Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureninger Civilingeniør Jens Aabling, Enhed for Jord og Affald Nye måder
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Erfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Dansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0
HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning
Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.
Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L. Bjerg Tak for i dag: JA For dem som vil vide mere Realistiske oprensningskriterier?
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder
Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og
Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder
14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.
GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation
GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation Session C2 - Nyt weborienteret risikovurderingsværktøj og moderne metagenomanalyser. Den 8. juni 2016 Natur & Miljø 2016 DTU Miljø: Poul L. Bjerg,
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Sag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre
Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og
Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1
Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Lossepladser og overfladevand
Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.
Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)
Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand
Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Poul L. Bjerg, Anne T. Sonne, DTU Miljø Trine Korsgaard,
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Paradigme for afværgeprogram
Rammekontraktbilag 4 Paradigme for afværgeprogram Indhold: 1. Formål med afværgeprogram 2. Begreber, definitioner og metode 3. Struktur for afværgeprogram 3.1. Indledning 3.2. Konceptuel model og risikovurdering
Nationalt netværk af testgrunde
Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde
Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland
Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015
Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg
NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld
Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt
Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, saro@orbicon.dk Sandra Roost Sanne
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser
Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget
Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering
Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand ATV den 18. juni 2013- Risikovurdering Vi skal sikre det nødvendige miljøhensyn med love, bekendtgørelser og vejledninger ATV den
Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen
Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1.Overfladevandsopgaven - ændring af lovgivning - MST s som drivkraft
Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener
Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013
Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og 3 27. november 2013 Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delprojekt 2: Afstandskriterier
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder
Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki
Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011
Handlingsplaner for bedre råvandskvalitet - Hvilke værktøjer findes der i værktøjskassen? ATV-Workshop marts 2011 Hvornår er der behov for at forbedre råvandsvandskvaliteten Forurening med Naturligt forekommende
Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg
Handlingsplaner ved større jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI A/S 1 Handlingsplan ved etablering af jordvarmeanlæg Formål med at lave handlingsplan Indhold af handlingsplan Vanskeligheder bagatelgrænse
Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning
Har vi værktøjerne til at definere oprensningskriterierne bedre? Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Pi Principper i for oprensningskriterier
Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi
Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og
Paradigme for skitseprojekt
Rammekontraktbilag 5 Paradigme for skitseprojekt Indhold: 1. Formål med skitseprojekt 2. Begreber, definitioner og metode 3. Struktur for skitseprojekt 3.1. Indledning 3.2. Konceptuel model og risikovurdering
1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering
1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet
Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel
Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 19. maj 2015 Indledning I dag har jeg fået lov til at sige noget om rådgivervinklen på spørgsmålene:
Principper for grundriskscreening resultater af screening
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 26, 2017 Principper for grundriskscreening resultater af screening Søndergaard, Gitte Lemming; Rosenberg, Louise; Binning, Philip John; Bjerg, Poul Løgstrup Published
Indledning og formål
Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er
Vejledende princip for risikovurdering af drikkevandsressourcen. Jens Aabling Miljøstyrelsen, Jord og Affald
Vejledende princip for risikovurdering af drikkevandsressourcen Jens Aabling Miljøstyrelsen, Jord og Affald Deponeringsanlæg 4. november 2010 2 Træimprægnering - Collstrop 4. november 2010 3 Grundvandskortlægning
TIDS- OG DATAAFHÆNGIGE USIKKERHEDSESTIMATER TIL BRUG I RISIKOVURDERING
TIDS- OG DATAAFHÆNGIGE USIKKERHEDSESTIMATER TIL BRUG I RISIKOVURDERING Nanna I. Thomsen 1 Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Poul L. Bjerg 1 and Philip J. Binning 1 1.DTU Environment, Miljøvej Bldg.
Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen
Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider
MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC
10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53
Jord Miljøstyrelsens arbejde
Jord Miljøstyrelsens arbejde Enhed for Cirkulær Økonomi og Affald. Jens Aabling, Helle Okholm Vingsted 7. marts 2018. Miljøstyrelsen og departementet Indsatsområderne Jordforureningsopgaven den offentlige
Formål. Risikovurdering i moræneler er kompleks
Risikovurdering af forurening i moræneler Processer, modellering og værktv rktøj Julie hambon, Poul L. Bjerg og Philip J. Binning DTU Miljø Formål Risikovurdering i moræneler er kompleks vordan udfører
Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen
Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante
Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen
Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde 2012 Nina Tuxen Mange forskellige kilder Fladekilder Fladekilder stammer fra regelret anvendelse af pesticider. Pesticiderne
HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ?
HVORDAN STILLES PRÆCISE MÅLSÆTNINGER FOR AFVÆRGEFORANSTALTNINGER - OG HVAD KAN MAN EGENTLIG OPNÅ? Afdelingsleder, hydrogeolog Tom Heron NIRAS ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.
Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger Miljøprojekt nr. 1984 Februar 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Luca Locatelli, DTU Miljø Louise Rosenberg,
Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet
Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet Natur & Miljø 2019 27-05-2019 SØREN RYGAARD LENSCHOW Dagsorden Grundlæggende begreber pesticider/sprøjtemidler Flade- og punktkilder Opgaver offentlig indsats,
Regionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen
Regionernes indsats overfor punktkilder Hanne Møller Jensen Regionernes indsats Håndterer risiko fra punktkilder efter princippet: Mest miljø for pengene Samlet budget 2017: 434 mio. kr. heraf anvendes
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:
Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne. Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje
Overordnede betragtninger vedr. erfaringsopsamlingerne Projektchef Anders Riiber Høj Oliebranchens Miljøpulje Agenda Status - forsikringsordningens første tiår Hvorfor erfaringsopsamling? Hvad har vi lært?
Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark
Grindstedværkets påvirkning af Grindsted Å via grundvandet Variationer i poreluftens Indledning forureningsindhold - projektkatalog for det videre arbejde Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region
Hvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND
ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018
MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018 Risikovurdering og udfordringer Principper for håndtering af overskudsjord Enhver, der flytter jord uden
OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER
OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER Gruppeleder, civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Orbicon ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen
> Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup
Handlingsplan for grundvandsindsatsen i Region Sjælland. ATV Vintermøde den 7.marts 2012 Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon
Handlingsplan for grundvandsindsatsen i Region Sjælland ATV Vintermøde den 7.marts 2012 Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon Prioritering i forhold til indvinding Områder med intensiv
Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter
Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler
Et praktisk værktøj til design af afværge med SRD i moræneler Julie hambon 1, Niels Døssing Overheu 2, Aikaterini Tsitonaki 2, Ida Damgaard 1, Gitte Lemming 1, Mette Broholm 1, Nina Tuxen 2, Poul L. Bjerg
Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima
Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima Per Loll, udviklingsleder, Ph.D 1 Spørgsmål vedr. nedbrydning af benzen og VC Hvordan kan vi inddrage nedbrydning
Status, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Hvad betyder IE-direktivet i praksis? Pernille Palstrøm, Orbicon A/S ATV vintermøde 6. marts 2013
Hvad betyder IE-direktivet i praksis? Pernille Palstrøm, Orbicon A/S ATV vintermøde 6. marts 2013 Vejledning for Miljøstyrelsen Ole Kiilerich Helle Okholm Pernille Palstrøm Thomas H. Larsen Ole Frimodt
Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver
Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Pesticider i dansk grundvand
Pesticider i dansk grundvand -kilder og handlemuligheder Indlæg på grundvands erfamøde 28. Februar 2013, Silkeborg Nina Tuxen Fund i grundvand 37 % 23 % I ca. 10 % af boringerne er grænseværdien overskredet
Nyere afgørelser efter jordforureningsloven.
Nyere afgørelser efter jordforureningsloven https://naevneneshus.dk/ ORGANISATION Miljø- og fødevareklagenævnet er et uafhængigt klagenævn. Nævnenes Hus er en styrelse under erhvervsministeriet, som fungerer
Dansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Samspil mellem myndigheder. Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune
Samspil mellem myndigheder Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune Baggrund Jan Sep. Industrigrund Vandværket Lyngen forurening Sandet moræneler 7-8 m Forurenede boringer
En kundes behov for analysekvalitet.
En kundes behov for analysekvalitet. DANAK møde den 9. juni 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø og Lisbeth Fomsgaard Bergman, Region Sjælland GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d www.regionmidtjylland.dk
Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning
Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning Skelnen mellem pesticidkilder Projekt udført for MST i 2012 Løfte
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse
GrundRisk. - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1865, 2016
GrundRisk - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger Miljøprojekt nr. 1865, 2016 Titel: GrundRisk Redaktion: Louise Rosenberg, DTU Miljø Gitte Lemming Søndergaard, DTU Miljø
Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet
Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet 2014-2018 Erfaringer fra regionernes screening af risiko for overfladevand Disposition Baggrund Screeningsprincip og anvendte data Omfanget
Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker
Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker ATV Vintermøde 7. marts 2017 Kemiingeniør Tove Svendsen, Region Syddanmark Civilingeniør Søren Rygaard Lenschow,